Kapitel 4 - Indlæringsmål

Transkript

1 Kapitel 4 - Indlæringsmål 1. Forstå hvorfor brugen af det periodiserede regnskab skaber et behov for en pengestrømsopgørelse (=a statement of cash flows). 2. Forstå de forskellige typer af aktiviteter der resulterer i betalingsstrømme. 3. Udarbejde et pengestrømsopgørelse på baggrund af balance, resultatopgørelse og noter. 4. (Analysere et pengestrømsopgørelse).

2 1. Overordnet om pengestrømsopgørelser Pengetrømopgørelsen: Er et supplement til det eksterne årsregnskab, der forklarer årsagerne til ændringerne, fra primo til ultimo, i typisk likvider. Klassificerer årsagerne under drifts-, investerings- og finansieringsaktiviter. Afstemmer årets regnskabsmæssige resultat med bestalingsstrømme fra driften.

3 1. Overordnet om pengestrømsopgørelser Reglerne for selskaber, som har aktier noteret på Kbh.s Fondsbørs kræver en finansieringsanalyse Regnskabsvejledning nr. 11 kræver og omhandler pengestrømsopgørelsen Bemærk pengestrømsopgørelser=betalingsregnskaber =finansieringsanalyser=pengestrømsopgørelser! Termen pengestrømsopgørelse anvendes i det følgende.

4 1. Overordnet om pengestrømsopgørelser Definitioner iflg. Regnskabsvejledning nr. 11: Likvide beholdninger: Kontanter og indskud i pengeinstitutter til fri disposition. Likvider: Likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Pengestrømme: Ind- og udbetaling af likvider. Driftskapital: Aktiver og gældsposter der er tilknyttet driften fx varebeholdning, debitorer, leverandørgæld mm.

5 2. Klassifikation af betalingsstrømme 1. Driftsaktivitet -- betalinger afledt af virksomhedens hovedaktivitet og andre aktiviteter der ikke kan henføres til investerings- eller finansieringsaktivitet ~ residual. Fx: Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser. Indbetalinger fra royalties, honorarer, provisioner og andre indtægter. Udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser. Udbetalinger vedrørende personale.

6 2. Klassifikation af betalingsstrømme 2. Investeringsaktivitet - betalinger afledt af køb og salg af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvider. Fx: Udbetalinger til anskaffelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver. Indbetalinger fra salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver. Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af kapitalandele og lignende i andre virksomheder. Udbet. til køb eller indbetalinger fra salg af andre værdipapirer, der ikke er henført til likvider.

7 2. Klassifikation af betalingsstrømme 3. Finansieringsaktivitet -- betalinger afledt af ændringer i størrelsen eller sammensætningen af egenkapital eller lån. Fx: Indbetalinger ved udstedelse af aktier. Udbetalinger til aktionærer af udbytte eller ved kapitalnedsættelse. Indbetalinger ved optagelse af lån eller udstedelse af obligationer. Udbetalinger ved tilbagebetaling af lån.

8 Komponenter i pengestrømsopgørelseet Cash Cash received from from sale sale of of goods goods and and services Cash Cash paid paid for for operating goods goods and and services Operations - = Cash Cash received from from sales sales of of investments and and PP&E PP&E Cash Cash paid paid for for acquisition of of invest- invest- acmentments and and PP&E PP&E Investing - = Cash Cash received from from issue issue of of debt debt or or capital capital stock stock Cash Cash paid paid for for dividends and and reacquisition of of debt debt or or capital capital stock stock Financing - = Figur 4.1 side 170 cash cash flow flow from from operations + - cash cash flow flow from from investing + - cash cash flow flow from from financing = Net Net change change in in cash cash for for the the period period Copyright 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 4. Eks. på forholdet ml. bet.strømmene fra drift, investering og finansiering Bet.strømme afledt af A B C D Drift ($3) $7 $15 $8 Investering (15) (12) (8) (2) Finansiering 18 5 (7) (6) I alt $0 $0 $0 $0 A. Ny hurtigt voksende virksomhed. Ingen indtjening endnu, ruster sig til fremtiden ved investering i aktiver. B. Ældre end A, men stadig en ung virksomhed, profitabel drift, investerer stadig i aktiver og har behov for finansering hertil. C. Profitabel drift, lavere investeringsniveau, betaler af på gælden. D. Moden virksomhed med profitabel drift, lavt investeringsniveau, betaler af på gælden.

10 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse Udgangspunkt: Et pengestrømsopgørelse udarbejdes ud fra periodens balanceforskydning (=ændringsbalancen) samt oplysninger i resultatopgørelse og noter. Ændringerne opdeles i bruttobevægelser, for at få frem hvilke ændringer som har betalingsvirkning. pengestrømsopgørelse kan naturligvis også udarbejdes direkte ud fra bevægelserne på de likvide konti. Det vil dog oftest være nemmere at anvende ændringsbalancen som udgangspunkt.

11 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse Der skelnes mellem to opstillingsmetoder i relation til driftens likviditetsvirkning (=påvirkningen fra driftsaktiviteten): 1. Indirekte præsentation: Tager udgangspunkt i resultatopgørelsen, som oftest årets resultat. Der korrigeres for resultatførte beløb, der ikke har medført ind- og udbetalinger (fx afskrivninger, hensættelser mm.) samt regnskabsårets forskydninger i driftskapitalen. 2. Direkte præsentation: Ind- og udbetalinger som følge af driften angives direkte ~ Hver post i resultatopgørelsen korrigeres én for én til kontantbasis. Den indirekte metode er den mest anvendte i praksis.

12 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse Den velkendte balanceligning danner grundlag for pengestrømsopgørelseet, jf.: Assets = liabilities + shareholders equity eller A = L + SE Aktiver er enten likvider (C) eller ikke-likvider (N$C) C + N$A = L + SE C + N$A = L + SE På baggrund af den basale balanceligning fremkommer således ligningen for pengestrømsopgørelser, som er: C = L + SE - N$A

13 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse Ændringen i likvider (C) kan således forklares ved bevægelser på de øvrige poster. Det er essensen i en pengestrømsopgørelse: Vi kan identificere årsagerne til at likviderne er ændret ved at undersøge ændringerne i de ikke-likvide konti. Den grundlæggende ligning for pengestrømsopgørelseet kan anvendes ud fra to forskellige synsvinkler (jf. lærebogen): 1. Kolonnearket 2. T-skitser

14 3.1 Kolonnearket Jf. exhibit 4.4 side 176 i lærebogen. Der tages udgangspunkt i ændringerne i balancen. Ændringerne opdeles i drifts-, finansierings- eller investeringsaktivitet. I det omfang der er behov for korrektioner foretages disse (fx salg af anlægsaktiver), herefter føres tallene over i det endelige pengestrømsopgørelse, jf. exhibit 4.5/4.7 side 180 og 182. God i relativt simple situationer, hvor der er få transaktioner involveret. Fremmer forståelsen for pengestrømsopgørelser. I situationer med mange og komplekse transaktioner er T- skitser bedre.

15 Ændringer i balancen Increase Decrease Assets: If If assets increased, then then cash was was spent, so so cash is is an an outflow. If If assets decreased, then then they they provided cash so so cash is is an an inflow. Liabilities and Shareholders equity If If liab. liab. or or S.E. S.E. increased, then then cash was was obtained, so so cash is is an an inflow. If If liab. liab. or or S.E. S.E. decreased, then then cash was was spent, so so cash is is an an outflow.

16 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse Ikke likviditetspåvirkende bevægelser (fx afskrivninger, hensættelse til udskudt skat, regulering af debitorer) føres tilbage. Posterne indgår i resultatopgørelsen ved anvendelse af periodiserings-princippet, hvor der jo netop ikke tages hensyn til betalingsstrømme. (Periodisering: indtægter og omkostninger tages med i res.opg. i den periode de vedrører fremfor i den periode de betales).

17 3. Udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse 2. T-skitser: Jf. exhibit 4.9 side 184 i lærebogen. Balanceændringerne vises i T-skitser. Der opstilles en overordnet konto, likvider, der opdeles i drift, investering og finansiering. Forklar ændringerne i den overordnede konto ved at rekonstruere de oprindelige bevægelser på t-skitser. Foretag eventuelle nødvendige korrektioner, inden tallene overføres til det endelige pengestrømsopgørelse. Fordel ved mange og komplekse transaktioner, hvis fx en transaktion kan henføres til flere end en af de 3 aktiviteter (drift, investering eller finansiering).

18 T-skitser Various Balance Sheet Accounts Cash beginning balance beginning balance ending balance 1. adjustments are made to all balance sheet accounts to bring the beginning balance to the ending balance. nnnnnn Operations nnnnnn 2. these are Investing offset by an opposite entry Financing in the cash account. ending balance 3. this part of the cash account becomes the cash flow statement. Copyright 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 3. Salg af anlægsaktiver Salg af anlægsaktiver komplicerer udarbejdelsen af en pengestrømsopgørelse på baggrund af ændrings-balancen. Der foretages følgende posteringer i forbindelse med salg af et aktiv: Indbetaling nnnn Akkumulerede afskrivninger nnnn Aktivet nnnn Fortj./tab nnnn

20 3. Salg af anlægsaktiver Hver enkel af de fire posteringer kræver en korrektion i forbindelse med udarbejdelsen af en pengestrømsopgørelse. KUN Indbetalingen skal medtages under investeringsaktiviteten. Debiteringen på akkumulerede afskrivninger øger ændringen mellem primo og ultimo balancen på kontoen akkumulerede afskrivninger. Krediteringen på aktivkontoen øger ændringen mellem primo og ultimo balancen på aktivkontoen. Fortj./tab, elimineres bort under driftsaktiviteten, idet der ikke er tale om en likvid bevægelse.

21 Valgt Fremgangsmåde pengestrømsopgørelse Fremgangsmåden, som vælges til opstilling af strømningsregnskab på studiet er en slags mellemting mellem kolonneopstillingen fra bogen og T-skitse metoden: Der anvendes kolonne-opstilling for ændringsbalancen, men med bevægelserne opdelt i brutto-bevægelser og indplaceret i to kolonner hhv. +akt/-pas og -akt/+pas. Samtlige bevægelser er herefter mærket med D, I, F eller 0. Disse mærker bruges ved opstilling af pengestrømsopgørelsen. For omvurderingsposterne, dvs. de ikke-likviditetspåvirkende bevægelser (mærket med 0 i ændringsbalancen) kan omvurderingsskema benyttes til at angive korrekt håndtering i pengestrømsopgørelsen)

22 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestrømsopgørelser Udgangspunkt -> ændringsbalancen Ændringerne i ændringsbalancen opdeles i bruttobevægelser. Dette gøres for, at skelne mellem om bevægelserne har betalingstilknytning eller ej. Opdelingen på bruttobevægelser vil typisk være relevant for følgende regnskabsposter: Anlægsaktiver: Anskaffelse, salg, af- og nedskrivninger samt opskrivninger. Gæld: Nyoptagelse, afdrag. Egenkapital: Indskud, udbytte, opskrivning, resultat.

23 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestrømsopgørelser Jf. eksemplet side 3 i notatet. Det bemærkes, at ændringen fra primo til ultimo opdeles på to kolonner: +akt./-pas. -> udbetaling (=anvendelse af kapital) -akt./+pas. -> indbetaling (fremskaffelse af kapital) For hver ændring markeres det om: den har betalingstilknytning og vedrører: drift: D investering: I finansiering: F den ikke har betalingstilknytning: O

24 Gennemgang af eks., jf. notatet vedr. pengestrømsopgørelser I bilag 1 er opstillet et eksempel på en ændringsbalance. Det bemærkes, at der i yderste kolonne er indlagt en kontrol, så eventuelle fejl hurtigt opdages. Eksemplet tager udgangspunkt i bilag 4 hvor resultatopgørelse, balance og noter er anført. Traditionelt opstilles pengestrømsopgørelsen enten for de likvide midler eller nettoomsætningsformuen (omsætningsaktiver minus kortfristet gæld). Der er opstillet et pengestrømsopgørelse for både de likvide midler og nettoomsætningsformuen, jf. bilag 2 og 3.