Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening

Transkript

1 Klimakommuneaftale 2015 Danmarks Naturfredningsforening

2 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening Side 2 af 15

3 Indhold Baggrund... 4 Hovedpunkter for 2015 regnskabet... 4 CO 2 -regnskab CO 2 -udledning pr. borger... 7 Energiforbrug og CO 2 -udledning pr. m Samlet overblik... 8 Forudsætninger for beregning for CO 2 -udledning fra kommunens bygninger Opgørelses år Energidatagrundlag Bygningsarealer Varmeforbrug klimakorrigeret CO 2 -emissioner Oversigt over gennemførte energibesparelsesprojekter i Side 3 af 15

4 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening Baggrund Holstebro Kommune underskrev i februar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2 % om året frem til I 2011 udarbejdede Holstebro kommune en klimaplan [ som beskriver hvilke områder, der vil fokuseres på i kommunen. Reducering af CO 2 -udledningen i virksomheden Holstebro Kommune er et led heri. I klimakommuneaftalen skal der hvert år udarbejdes et CO 2 -regnskab, der viser resultaterne og en handlingsplan for årets besparelsesaktiviteter. Teknik og Miljø har lavet en kortlægning af CO 2 -udledningen i virksomheden Holstebro kommune. Startniveauet for kortlægningen er data fra 2008, der danner basis for det fremadrettede arbejde med reduktion af CO 2 -udledningen. Hovedpunkter for 2015 regnskabet Der er i 2015 gennemført projekter vedrørende kommunale bygninger samt transportområdet, der samlet medfører en CO 2 -reduktion på ca. 400 tons. På de kommunale bygninger er der gennemført energibesparende projekter i 2015, der medfører en CO 2 - reduktion på 116 tons. Af de 116 tons er de 92 tons opnået ved idriftssættelse af solcelleanlæg på kommunale bygninger. Den samlede CO 2 -udledning i Holstebro Kommune er fra 2008 til 2015 reduceret med 12,2 %. Ved en målsætning om at reducere CO 2 -udledningen med to procent om året burde udledningen i 2015 at være reduceret med 13,2 %. Den samlede CO 2 -udledning påvirkes af, at kommunens bygningsmasse er forøget i perioden. Kommunens bygningsmasse vil ændres med tiden pga. køb/salg samt opførelse/nedrivninger af bygninger. Dette medfører, at den absolutte CO 2 -reduktion ikke giver et retvisende billede af kommunens indsats, idet ændringer af bygningsmassen vil påvirke udviklingen i CO 2 -regnskabet, uden at der reelt er sket energibesparende tiltag. For at udligne udsving forårsaget af ændret bygningsmasse er der lavet en beregning af CO 2 -udledningen pr. kvatratmeter bygningsenhed for de kommunale bygninger. Ved denne beregning er udledningen i 2015 reduceret med 18,9 % i forhold til udledningen i På transportområdet har bybussernes skift af brændstof til certificeret naturgas medført en væsentlig reduktion af CO 2 -udledningen. Side 4 af 15

5 Herudover kan der opnås mindre CO 2 -reduktioner ved påvirkning af forbrugsmønstre ved tjenestekørsel. Holstebro Kommune har endvidere en enkelt tjenestebil, der kører på certificeret naturgas. Nedenfor er vist et sammendrag af kortlægningen for Tabellen skal give et hurtig overblik over nøgletal og være med til at beskrive, hvor langt virksomheden Holstebro Kommune er med at reducere CO 2 -udledningen. En mere detaljeret beskrivelse af nøgletal fra 2015 vil præsenteres i de efterfølgende afsnit. ÅR Ændringen i CO 2 -udledningen i forhold til udledningen i basisåret 2008 (procent) Ændring i CO2- udledning (samlet, bygninger og transport) +1,7 % 0,8 % +1,9 % 2,7 % 6,8 % 3,1 % 12,2 % Ændring i CO 2 - udledning pr. kvatratmeter bygning 2,0 % 6,8 % 1,6 % 13,0 % 16,0 % 17,5 % 18,9 % Ændring i CO2- udledning, transport +27 % 0,5 % 0,5 % +1,1 % +9,6 % +1,3 % 21,8 % Mål for (procent) 2 % 4 % 5,9 % 7,8 % 9,6 % 11,4 % 13,2 % 29,1 % Tabel 1: Udformet af Holstebro Kommune ud fra relevante nøgletal fra CO 2-regnskabet. Se endvidere tabel 7.1, 7.2 og 7.3. Side 5 af 15

6 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening CO 2 -regnskab 2015 I nedenstående tabel er der præsenteret en samlet oversigt over CO 2 -udledningen for virksomheden Holstebro Kommunen BYGNINGER Udledning Enhed Kultur & Fritid tons CO 2 musik, kunst, museum, bibliotek 385 Sport 608 Sognegårde 26 Arbejdsmarked 40 tons CO 2 alle aktiviteter 40 Social og Sundhed tons CO 2 Boliger behandling, aktivitet 0 administration og køkken 105 Børn og Unge tons CO 2 Skoler Institutioner 637 Andet 161 Teknik og Miljø 434 tons CO 2 Drift 291 udlejning, andet 142 Borgmesterkontor 737 tons CO 2 Rådhuse 737 Diverse 0 tons CO 2 SUM tons CO 2 Tabel 2: CO 2-regnskab for virksomheden Holstebro Kommune 2015 Side 6 af 15

7 I tabellen ovenfor er den offentlige transport ikke medregnet. Derfor er der nedenfor udarbejdet en tabel over transportudledningen og en samlet udledning inklusiv transport. TRANSPORT I ALT Udledning Enhed Tjenestekørsel i privatbiler 438 tons CO 2 Kørsel i tjenestebiler 393 tons CO 2 Bybusser 0 tons CO 2 Flyrejser 7 tons CO 2 Togrejser 7 tons CO 2 SUM 845 tons CO 2 Samlet udledning tons CO 2 Tabel 3: CO 2-regnskab samlet udledning CO 2 -regnskabet for 2015 viser en samlet udledning på tons CO 2 for virksomheden Holstebro Kommune. Nedenfor ses en samlet CO 2 -udledning i 2015 for virksomheden Holstebro Kommune. Figuren skal på anden vis være med til at danne et overblik over den nuværende situation for virksomheden Holstebro Kommune og være med til at vise hvilke områder, der udleder mest CO 2. Samlet CO 2 udledning i 2015 virksomheden Holstebro Kommune 5,3% 5,9% 9,9% 5,8% 0,1% 3,0% 0,09% 13,7% 0,5% 22,1% 33,7% Kultur & Fritid Arbejdsmarked Social og Sundhed Børn og Unge Teknik og Miljø Borgmesterkontoret Tjenestekørsel i privatbiler Kørsel i tjenestebiler Offentlig transport, køreplantimer Flyrejser Figur 1: CO 2-regnskab for virksomheden Holstebro Kommune CO 2-udledning pr. borger Side 7 af 15

8 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening Relativ CO 2 -udledning pr. borger fra kommunens aktiviteter Udledning Enhed Kommunens bygninger 0,111 tons CO 2 / borger Transport 0,015 tons CO 2 / borger SUM 0,126 tons CO 2 / borger Tabel 4: CO 2-udledning pr. borger Det fremgår af ovenstående tabel, at kommunens aktiviteter bidrager med en udledning på 0,13 tons CO 2 /borger i Holstebro Kommune. Energiforbrug og CO 2-udledning pr. m 2 I nedenstående tabel vises energiforbrug og CO 2 -udledning pr. m 2. Energiforbrug og Areal (m 2 ) Elforbrug CO 2 -udledning pr. m 2 (kwh/m 2 ) Varme (kwh/m 2 ) Udledning (tons CO 2 /m 2 ) KOMMUNENS BYGNINGER Kurtur & Fritid ,018 Arbejdsmarked ,010 Social & Sundhed ,031 Børn & Unge ,017 Teknik & Miljø ,024 Borgmesterkontor ,029 Tabel 5: Energiforbrug og CO 2-udledning pr. m 2 Elforbruget ved afd. Borgmesterkontor omfatter forbrug til drift af EDB for alle kommunens arbejdspladser. CO 2 -udledning fra Udledning Enhed bygninger Varmeforbrug tons CO 2 Elforbrug tons CO 2 Tabel 6. CO 2-udledning fra bygninger Samlet overblik Side 8 af 15

9 Nedenfor er et samlet overblik over CO 2 -udledningen. De tre skemaer viser henholdsvis kommunens samlede CO 2 -udledning (transport og bygninger), CO 2 -udledningen for bygninger og CO 2 -udledningen for transport Mål i 2025 CO 2 - udledning tons (tons) 1) (procent) 1) +1,7 0,8 +1,9 2,7 6,8 3,1 12,2 Mål for (procent) 1) 2 4 5,9 7,8 9,6 11,4 13,2 29,1 1) CO 2-reduktion i forhold til udledningen i 2008 Tabel 7.1: CO 2-regnskab, samlet udledning for transport og bygninger Mål i 2025 CO 2 - udledning tons Antal m 2 bygning CO 2 -udledning, kg pr. m 2 24,87 24,37 23,19 24,46 21,64 20,90 20,53 20,16 (kg pr. m 2 ) 1) 0,5 1,68 0,41 3,23 3,97 4,34 4,71 (procent) 1) 2,0 6,8 1,6 13,0 16,0 17,5 18,9 Mål for (procent) 1) 2 4 5,9 7,8 9,6 11,4 13,2 29,1 1) CO 2-reduktion i forhold til udledningen i 2008 Tabel 7.2: CO 2-regnskab, bygninger Enhed: Mål i, Side 9 af 15

10 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening tons CO Tjenestek ørsel i privatbiler Kørsel i tjenestebil er Bybusser Flyrejser Togrejser I alt (tons CO 2 ) 1) (procent) 1) +27 0,5 0,5 +1,1 +9,6 +1,3 21,8 Mål for (procent) 1) 2 4 5,9 7,8 9,6 11,4 13,2 29,1 1) CO 2-reduktion i forhold til udledningen i 2008 Tabel 7.3: CO 2-regnskab, transport I klimakommuneaftalen har Holstebro Kommune forpligtet sig til at reducere CO 2 -udslippet med 2 % om året frem til Det betyder, at virksomheden Holstebro Kommune i 2025 skal have opnået en CO 2 - reduktion på mindst 29,1 % i forhold til Den samlede CO 2 -udledning i Holstebro Kommune er fra 2008 til 2015 reduceret med 12,2 %. Ved en målsætning om at reducere CO 2 -udledningen med to procent om året burde udledningen i 2015 at være reduceret med 13,2 %. Den samlede CO 2 -udledning påvirkes af, at kommunens bygningsmasse er forøget i perioden. Kommunens bygningsmasse ændres med tiden pga. køb/salg samt opførelse/nedrivninger af bygninger. Dette medfører, at den absolutte CO 2 -reduktion ikke giver et retvisende billede af kommunens indsats, idet ændringer af bygningsmassen vil påvirke udviklingen i CO 2 -regnskabet, uden at der reelt er sket energibesparende tiltag. For at udligne udsving, forårsaget af ændret bygningsmasse, er der lavet en særskilt beregning for bygninger, hvor CO 2 -udledningen beregnes pr. kvatratmeter bygningsenhed. Ved denne beregning er CO 2 - udledningen pr. kvatratmeter bygningsenhed reduceret med 18,9 % i 2015, forhold til basisåret Endvidere er der lavet en særskilt beregning af CO 2 -udledningen for transporten, jf. tabel 7.3. CO 2 - udledningen for transporten er i perioden reduceret med 21,9 %. Side 10 af 15

11 Den opnåede CO 2 -reduktion på de kommunale bygninger skyldes til dels etableringen af solcelleanlæg på kommunens nuværende bygninger. Med disse anlæg har kommune opnået 79 % af årets resultat for de kommunale bygninger. Derudover har arbejdet med CO 2 -reduktionen i 2015 haft forsat fokus på en trinvis renovering og energieffektivisering af bygningerne i Holstebro Kommune. Energieffektiviseringsarbejdet er foregået i samarbejde med det øvrige renoverings- og byggearbejde i kommunen, forankret i Byggeri og Ejendomme. På transportområdet har bybussernes skift af brændstof til certificeret naturgas medført en væsentlig reduktion af CO 2 -udledningen. Herudover kan der opnås mindre CO 2 -reduktioner ved påvirkning af forbrugsmønstre ved tjenestekørsel. Holstebro Kommune har endvidere en enkelt tjenestebil, der kører på certificeret naturgas. Side 11 af 15

12 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening Forudsætninger for beregning for CO 2 -udledning fra kommunens bygninger Opgørelses år Holstebro Kommunes CO 2 -beregning er foretaget med grundlag for varmeåret Energidatagrundlag Holstebro Kommune ejer ca. 265 bygninger/ejendomme. Der er indhentet oplysninger om energiforbruget fra disse enten fra kommunens elektroniske energistyringssystem Omega og/eller oplysninger fra de enkelte forsyningsselskaber. Et begrænset antal ejendomme er der ikke modtaget data fra. I stedet er forbruget beregnet ud fra middel nøgletal for de pågældende ejendomstyper via ELO database over varme og elforbrug. 19 af kommunens ejendomme er ikke medtaget i opgørelsen. Det drejer sig om parcelhuse og stuehuse på mindre landbrugsejendomme. Forbruget i disse bygninger/boliger er påvirket af de aktuelle forbrugere, som kommunen ikke har direkte løbende kontakt med og derfor ikke mulighed for løbende at påvirke til et lavere forbrug. Bygningsarealer De enkelte bygningsetagearealer er indhentet via BBR oplysninger. Dette areal danner grundlag for beregning af forbrug pr. m 2, eller beregning af aktuel forbrug via nøgletal, hvor forbruget ikke er kendt. Varmeforbrug klimakorrigeret Det oplyste beregnede varmeforbrug er klimakorrigeret til et normal år. Klimakorrektionen er foretaget ud fra graddage tallet for 2015 og korrigeret til normalåret (middel året i perioden ). CO 2 - belastningen fra varmeforbruget kan således sammenlignes med andre år uden hensyn til om vinteren var mere varm eller mere kold end normalt. Af det totale varmeforbrug er 15 % ikke klimakorrigeret, idet dette forbrug anvendes til varmt vand eller andet forbrug, som ikke påvirkes af ude temperaturen (graddage uafhængigt forbrug = GUF). CO 2-emissioner Emissionsværdier som er fastsat for 2008 er anvendt også for 2015, så variationer i emissioner ikke påvirker beregninger. Herved er CO 2 -udledning sammenlignelig med basisåret Den kraftige ændring pr i emission på el fra 473 til 304 g/kwh er IKKE medregnet i opgørelsen, selvom dette vil give et betydeligt positivt billede. Emissionsværdien på el er indhentet fra gældende for Vestdanmark. Tilsvarende er der fundet emissionsværdier fra naturgas og olie på ovenstående hjemmeside. Emissionsværdierne på de enkelte fjernvarmeværker er vurderet ud fra, hvilket brændsel der anvendes, så som naturgas, flis eller bio-olie. På Vinderup Varmeværk og Sevel kraftvarmeværk er emissionerne ændret fra naturgas til biogas, idet Vinderup Varmeværk forsynes med biogas fra Måbjerg Bioenergi A/S. I Holstebro by er fjernvarmen produceret på henholdsvis MEC BioHeat & Power (tidligere Måbjergværket) og på decentrale naturgas forsynet spidslastværker. MEC BioHeat & Power anvender affald, flis, biogas og naturgas i værket. CO 2 -emissionen fra Holstebro by er afhængig af fordelingen mellem disse Side 12 af 15

13 brændselstyper. Emissionsværdien for fjernvarme for Holstebro by er oplyst af Vestforsyning, hvor emissionsværdien for 2008 er anvendt i dette CO 2 -regnskab. Side 13 af 15

14 Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening Oversigt over gennemførte energibesparelsesprojekter i 2015 Bygning Projekt Energi besparelse pr. ejendom kwh Energi besparelse pr. forvaltning kwh CO2 besparelse pr. ejendom kg CO2 besparelse pr. forvaltning kg kwh kwh kg Kg ADMINISTRATION Holstebro Rådhus SOL1 Solcelleanlæg Holstebro Rådhus Lys T&M Holstebro Rådhus Elevatorlys Holstebro Rådhus Rørisolering Holstebro Bibliotek SOL02 solcelleanlæg Distrikt Vinderup Rørisolering Tinghuset PIR BØRN OG UNGE Sevel Skole Vinderup skole, Dragen Rørisolering Ulfborg Børnehus Rørisolering Idom Råsted Skole Rørisolering Borbjerg Skole Rørisolering Nr.Felding Skole, pavillon El varme til VP Nr.Felding Skole Rørisolering Nr.Felding Skole SOL22 Solcelleanlæg Myretuen Fra 1 lag til E-ruder Halgård Skole CTS og zonestyring Skave Skole SOL32 Solcelleanlæg Staby Skole SOL34 Solcelleanlæg Halgård Skole SOL16 Solcelleanlæg KULTUR OG SUNDHED Idrætcenter Vest Fremløbstermostater Idrætcenter Vest Efterisolering af ventiler Ventilationsanlæg Vestjysk Fritidscenter omklæd Vestjysk Fritidscenter Vinduer, nye 3 lags Side 14 af 15

15 utæth Vestjysk Fritidscenter Vandbehandlingsanlæg 0 0 Naturskolen Thorsminde Rørisolering Thorsminde Hallen Ventil isolering Mindbocentret Rørisolering SOCIAL OG ARBEJDSMARKED Cafe Utopia LED lys LED lys Udd Mariebjerg Rørisolering Rørisolering Sundhedscentret Rørisolering Rørisolering rørisolering, rørisolering, Skovvang hovedbygning hovedbygning HLT Værksted Belysning Belysning Rørisolering Det Gode Køkken Rørisolering og ventiler og ventiler TEKNIK OG MILJØ Måbjerg Skole Lys og PIR Lys og PIR Holstebro Aktivitetscenter Rørisolering Rørisolering Holstebro Aktivitetscenter Rørisolering Rørisolering Holstebro Aktivitetscenter Elevatorlys Elevatorlys SOLCELLEANLÆG PÅ KOMMUNENS BYGNINGER se den enkelte forvaltning Skave Skole Viborgvej 203, 7500 SOL32 SOL32 Solcelleanlæg Staby Skole Stabyvej 36, 6990 SOL34 SOL34 Solcelleanlæg Halgård Skole Halgårdvej 1, 7500 SOL16 SOL16 Solcelleanlæg Nr.Felding Skole Skolevej 7, 7500 SOL22 Solcelleanlæg Holstebro Rådhus Kirkestræde 11, SOL01 SOL1 Solcelleanlæg Holstebro Bibliotek Kirkestræde 13, SOL02 SOL02 solcelleanlæg BUSKØRSEL By-bus kørsel Fra Diesel drift til certificeret naturgas /1-30/ Certificeret gas (opgraderet biogas) Side 15 af 15