Temarevision 2009 Kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser

Transkript

1 Temarevision 2009 Kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser

2 Temarevision 2009 Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, juli, 2011 Pensionsstyrelsen Landemærket København K Tlf hverdage [email protected] Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med kildeangivelse ISSN: [ ] (on-line)

3 BAGGRUND HOVEDRESULTATERNE FRA TEMAREVISIONEN HAR KOMMUNERNE TILRETTELAGT HENSIGTSMÆSSIGE OG BETRYGGENDE FORRETNINGSGANGE FOR UDBETALING AF YDELSER, OG FØLGES DE FORESKREVNE FORRETNINGSGANGE? FORRETNINGSGANGE INTERNE KONTROLLER PERSONALEMÆSSIG ADSKILLELSE HAR DEN ENKELTE KOMMUNE ORGANISERET SIG HENSIGTSMÆSSIGT I FORHOLD TIL AT OPDAGE MISBRUG AF SOCIALE YDELSER OG HAR DEN ENKELTE KOMMUNE ETABLERET ET KONTROLMILJØ, DER KAN AFDÆKKE/SPORE MISBRUGET? POLITISKE RETNINGSLINIER HÅNDTERING AF OPLYSNINGER FRA MYNDIGHEDER OG PRIVATE SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNENS FORVALTNINGER/SEKTORER SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER VIRKSOMHEDSKONTROLLER PROCEDURER FOR SÆRLIGE KONTROLLER NEDSÆTTELSE AF SÆRLIGE KONTROLGRUPPER SÆRLIGT ANSATTE TIL KONTROLINDSATSEN INDSAMLER OG ANALYSERER DE ENKELTE KOMMUNER DE RESULTATER, SOM KONTROLMILJØERNE GENERER? INDGÅR KONTROLRESULTATER I BEHANDLING AF DE ENKELTE SAGER? INDGÅR KONTROLRESULTATER I KOMMUNALBESTYRELSENS OVERVEJELSER? REAGERER DEN ENKELTE KOMMUNE, HERUNDER KRÆVER TILBAGEBETALING OG/ELLER BENYTTER SIG AF DE SANKTIONER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET, DER ER MULIGE, NÅR DE INDSAMLEDE RESULTATER INDIKERER MISBRUG AF SOCIALE YDELSER? OPLYSNING AF SAGERNE TRÆFFER KOMMUNERNE AFGØRELSE OM TILBAGEBETALING? TAGER KOMMUNERNE STILLING TIL, OM DER FREMADRETTET KAN SKE UDBETALING? ANMELDER KOMMUNERNE SAGERNE TIL POLITIET? BENYTTER KOMMUNERNE SANKTIONSMULIGHEDERNE I 40 A OG 40 B I LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK? BRUG AF LOGBOG PROCEDURER FOR TILBAGEBETALING/BERIGTIGELSE AF REFUSIONSBELØB OMFANGET AF SAGER, HVOR DER ER KONSTATERET MISBRUG AF SOCIALE YDELSER DOKUMENTERER OG BEGRUNDER DEN ENKELTE KOMMUNE I TILSTRÆKKELIG GRAD I SAGER, HVOR DER ER RISIKO FOR MISBRUG AF SOCIALE YDELSER? KOMMUNERNES ANVENDELSE AF FORSKELLIGE KONTROLMULIGHEDER OPLYSER KOMMUNERNE BORGERNE OM DERES OPLYSNINGSPLIGT? INDHENTELSE AF OPLYSNINGER OM ØKONOMISKE FORHOLD INDHENTELSE AF OPLYSNINGER FRA ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG ARBEJDSLØSHEDSKASSER INDHENTELSE AF OPLYSNINGER FRA PENGEINSTITUTTER SAMKØRING AF DATA KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANMELDELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER ELLER BORGERE

4 Baggrund Det daværende Velfærdsministerium iværksatte i 2009 en temarevision af kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Alle landets kommuner har været omfattet af temarevisionen, der er gennemført af de revisionsfirmaer, der reviderer kommunerne. Selve revisionen er gennemført ved, at revisionsfirmaerne har besvaret en række konkrete spørgsmål indeholdt i Vejledning til temarevision 2009 (se bilag). I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene har revisorerne gennemgået kommunernes tilrettelæggelse af administrationen og gennemgået et antal enkeltsager. Formålet med temarevisionen har dels været at få et samlet aktuelt overblik over kommunernes indsats mod misbrug af offentlige ydelser, dels at skærpe kommunernes opmærksomhed omkring emnet. Revisionen har været koncentreret om de kommunale refusionsbelagte ydelsesområder. Der er tale om følgende ydelser: Børnetilskud Boligstøtte Folkepension Førtidspension Kontanthjælp/starthjælp Sygedagpenge For at sikre et bredt billede af kommunernes håndtering af problemstillingen har man i undersøgelsen fokuseret på 8 forskellige temaer: 1. At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de forskrevne forretningsgange følges. 2. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget. 3. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovennævnte kontrolmiljø generer. 4. At den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser. 5. At den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. 6. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt. 7. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e-indkomst til kontrolformål. 8. At den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. 2

5 1. Hovedresultaterne fra temarevisionen Generelt viser temarevisionen, at der i mange kommuner er tilrettelagt betryggende forretningsgange, og at sagsbehandlingen, inden udbetalingen påbegyndes, har en høj kvalitet. Endvidere viser revisionen, at rammerne omkring kontrolarbejdet det vil sige organiseringen og den overordnede tilrettelæggelse, herunder fx brugen af registre mange steder ser tilfredsstillende ud. Til gengæld synes temarevisionen også at vise, at kontrollen ikke i alle tilfælde følger de retningslinier, der er gældende, ligesom eksisterende kontrolmuligheder ikke i alle tilfælde udnyttes tilstrækkeligt. Kun godt halvdelen af kommunerne har fastsat politiske retningslinier for kontrolarbejdet, ligesom resultaterne fra kontrolarbejdet kun i begrænset omfang indgår i kommunalpolitikernes overvejelser om ændringer i kontrolpolitikken og de administrative procedurer. I forbindelse med temarevisionen er de kommunale revisorer blevet bedt om at besvare, hvor mange sager, der i de enkelte kommuner er konstateret i 2009 vedrørende misbrug af sociale ydelser. For en række kommuners vedkommende svares ingen, hvilket muligvis skyldes, at kommunerne ikke har registreret antallet. Det største antal sager 748 er registreret i Greve Kommune. Det gennemsnitlige antal sager i de kommuner, hvor der er registreret sager om misbrug af sociale ydelser, er 70, hvilket umiddelbart synes lavt. Revisorerne er endvidere blevet bedt om at opgøre, hvor meget der i de enkelte kommuner er blevet rejst af tilbagebetalingskrav i Desværre er tallene i temarevisionen på dette punkt forbundet med nogen usikkerhed, men det tyder på, at der samlet set i alle landets kommuner er rejst tilbagebetalingskrav i 2009 for knap 50 mio. kr. Dette tal er betydeligt mindre end de tal, der bl.a. i pressen har været fremme om det formodede omfang af socialt bedrageri i Danmark. Temarevisionen viser, at en del kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang anvender de kontrolmuligheder, som ligger i lovgivning mv.: ¼ af kommunerne anvender ikke de sanktioner, de skal, når en borger ikke har oplyst om (sort) arbejde. ¼ af kommunerne forelægger ikke sager for politiet, selvom der er konkret mistanke om misbrug. Kun halvdelen af landets kommuner gennemfører virksomhedskontroller og giver i den forbindelse de fornødne pålæg. I forbindelse med den årlige anmodning om børnetilskud undlader knap 20 pct. af kommunerne at undersøge via folkeregisteret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse. Som nævnt ovenfor har spørgsmålene i temarevisionen være struktureret omkring 8 temaer. I det følgende gennemgås kommunernes besvarelser på spørgsmålene indenfor de enkelte temaer. 3

6 2. Har kommunerne tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetaling af ydelser, og følges de foreskrevne forretningsgange? 2.1. Forretningsgange For at sikre sig imod et eventuelt misbrug er det af afgørende betydning, at kommunerne i forbindelse med, at de påbegynder udbetalingen af en ydelse, har sikret sig, at modtagerne opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Det kan kommunerne blandt andet sikre sig gennem betryggende forretningsgange. Som det fremgår af tabel 1.a. viser temarevisionen, at kommunerne generelt (79 pct.) har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse. Der er dog fortsat et forbedringspotentiale, idet tre pct. af kommunerne slet ikke har etableret forretningsgange og 14 pct. af kommunerne kun delvist har etableret betryggende forretningsgange. Tabel 1.a. Har kommunen etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse, jf. 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen), herunder for de anvendte EDB-systemer? Ja Nej 3 3 Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke Interne kontroller Ifølge 28 i Regnskabsbekendtgørelsen 1 påhviler det kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at kommunen eller regionen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud omfattet af bekendtgørelsen, herunder for de anvendte edb-systemer, samt at der er etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller. 71 kommuner har ifølge revisionsgennemgangen betryggende og dokumenterende interne kontroller, 7 kommuner har ikke betryggende interne kontroller, mens 11 kun har det delvist. Det betyder at 7 kommuner slet ikke og 11 kommuner kun delvist lever op til bestemmelserne i 28 i Regnskabsbekendtgørelsen. Det er væsentligt, at de i alt 18 kommuner, der slet ikke eller kun delvist har etableret betryggende interne kontroller, får igangsat arbejdet hermed. 1 Den gældende regnskabsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. 4

7 Tabel 1.b. Har kommunen etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller, jf. 28 i Regnskabsbekendtgørelsen Ja Nej 7 7 Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke Personalemæssig adskillelse Også for så vidt angår bestemmelserne i Regnskabsbekendtgørelsens 28 om retningslinier for personalemæssig adskillelse er der et vist forbedringspotentiale. Tabel 1.c. Har kommunen fulgt de opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder for personalemæssig adskillelse, jf. 28 i Regnskabsbekendtgørelsen? Ja Nej 2 2 Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke Har den enkelte kommune organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser og har den enkelte kommune etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget? Løsningen af kontrolopgaven i kommunen må antages at være påvirket af, i hvilket omfang opgaven har den tilstrækkelige politiske bevågenhed Politiske retningslinier Det fremgår af undersøgelsen, at 58 pct. af kommunerne har fastsat politiske retningslinier for kontrolarbejdet (helt eller delvist). 36 pct. har ikke vedtaget politiske retningslinier for kontrolarbejdet. Tabel 2.a. Har kommunen vedtaget politiske retningslinier? Ja Nej Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke 3 3 Ubesvaret 3 3 5

8 3.2. Håndtering af oplysninger fra myndigheder og private Historier i pressen kan give det indtryk, at borgeres mulighed for at anmelde, hvis man har mistanke om misbrug, i vid udstrækning er sat i system i kommunerne ( sladretjenester, særlige hjemmesider mv.). Hvis det er tilfældet, kan det måske undre, når temarevisionen viser, at hele 15 pct. af kommunerne ikke har fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager. 16 pct. har kun delvist fastlagt sådanne procedurer. Tabel 2.b. Har kommunen fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager? Ja Nej Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke Samarbejde mellem kommunens forvaltninger/sektorer Da ansvaret for tildelingen og udbetalingen af de forskellige velfærdsydelser ofte i den enkelte kommune er fordelt på flere forvaltningsenheder og ofte også på flere adresser er det væsentligt, at alle kommuner får etableret interne retningslinier for samarbejdet mellem kommunens forvaltningsenheder/sektorer om at løfte kontrolopgaven. 7 kommuner har ifølge undersøgelsen slet ikke etableret sådanne samarbejder. Tabel 2.c. Har kommunen etableret samarbejde mellem forvaltninger/sektorer? Ja Nej 7 7 Delvis Ikke besvaret/fremgår ikke Samarbejde med andre myndigheder Det er også vigtigt, at kommunerne for at optimere kontrolarbejdet etablerer samarbejde med andre myndigheder. Hele 83 pct. af kommunerne har ifølge undersøgelsen etableret sådanne samarbejder. Det må formodes at samarbejdet primært er med andre kommuner og med SKAT. 10 pct. svarer, at de ikke har etableret samarbejde med andre myndigheder. Tabel 2.d. Har kommunen etableret samarbejde med andre myndigheder? Ja Nej Delvis 5 5 Ikke besvaret/fremgår ikke 1 1 6

9 3.5. Virksomhedskontroller Den 1. juli 2003 fik kommunerne hjemmel til, ligesom SKAT og Pensionsstyrelsen, at gennemføre virksomhedskontroller. Formålet var at give kommunerne mulighed for uanmeldt at opsøge virksomheder med henblik på at kontrollere, om der på virksomhederne er personer, der arbejder (evt. sort) samtidig med modtagelse af fx kontanthjælp eller sygedagpenge. Kommunerne har især brugt muligheden for virksomhedskontroller i forbindelse med deltagelsen i det såkaldte Fairplay-samarbejde, der blev iværksat af regeringen i 2004 som en skærpet indsats mod sort arbejde og socialt bedrageri. Det er bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af landets kommuner ifølge temarevisionen har gennemført virksomhedskontroller i 2009, selvom muligheden har eksisteret i seks år og redskabet derfor burde være indarbejdet hos alle kommuner. Tabel 2.e. Har kommunen gennemført virksomhedskontroller? Ja Nej Delvis 1 1 Ikke besvaret/fremgår ikke Procedurer for særlige kontroller 83 pct. af landets kommuner har ifølge temarevisionen procedurer for gennemførelse af elektroniske eller manuelle kontroller. De elektroniske kontroller må forventes primært at ske ved hjælp af indkomstregisteret. Kun fire kommuner (svarende til 4 pct.) har ikke eller kun delvist procedurer for elektroniske eller manuelle kontroller. Det bemærkes, at revisorerne ikke har svaret på spørgsmålet for så vidt angår 12 pct. af kommunerne. Tabel 2.f. Har kommunen procedurer for gennemførelse af andre kontroller elektronisk eller manuelt herunder fx indhentelse af tro og love-erklæring mv. efter 22 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og kontrol via indkomstregisteret? Ja Nej 2 2 Delvis 2 2 Ikke besvaret/fremgår ikke Nedsættelse af særlige kontrolgrupper 70 pct. af kommunerne har nedsat egentlige kontrolgrupper, hvor medarbejderne har som hovedopgave at afdække og forebygge misbrug af sociale ydelser. 9 pct. af kommunerne svarer, at de delvist har nedsat kontrolgrupper, mens 20 pct. svarer, at de ikke har nedsat kontrolgrupper. 7

10 Tabel 2.g. Har kommunen nedsat en kontrolgruppe for at styrke indsatsen? Ja Nej Delvis 9 9 Ikke besvaret/fremgår ikke Særligt ansatte til kontrolindsatsen 70 pct. af kommunerne har udpeget særligt ansatte til at løse kontrolopgaven. Der er ikke noget præcist sammenfald mellem de kommuner, der har etableret kontrolgrupper (se ovenfor) og de kommuner, som har udpeget særligt ansatte. Andelen af kommuner, som har særligt fokus på kontrolopgaven, må derfor samlet set vurderes at være højere end de 79 pct. henholdsvis 70 pct. Tabel 2.h. Har kommunen udpeget særligt ansatte til at styrke indsatsen? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Indsamler og analyserer de enkelte kommuner de resultater, som kontrolmiljøerne generer? Godt en femtedel (22 pct.) af kommunerne har ifølge temarevisionen ikke en systematik for indsamling og analyse af de resultater, som kontrolmiljøerne genererer. 68 pct. af kommunerne har. Tabel 3.a. Indsamler kommunen systematisk de resultater, som generes i kontrolmiljøet? Ja Nej Delvis 6 6 Ikke besvaret/fremgår ikke Indgår kontrolresultater i behandling af de enkelte sager? 57 pct. af kommunerne sikrer, at de indsamlede kontrolresultater indgår i kommunens behandling af de enkelte sager. For 19 pct. af kommunerne svares der nej på spørgsmålet. Det kan undre, at ikke alle kommuner sikrer, at kontrolresultater indgår i sagsbehandlingen. Der er ikke svaret på spørgsmålet for hele 16 pct. af kommunernes vedkommende. 8

11 Tabel 3.b. Indgår de indsamlede resultater i kommunens behandling af de enkelte sager? Ja Nej Delvis 7 7 Ikke besvaret/fremgår ikke Indgår kontrolresultater i kommunalbestyrelsens overvejelser? Resultater fra kontrolindsatsen indgår kun i begrænset omfang (under halvdelen af kommunerne) i kommunalpolitikernes overvejelser. Som det fremgik af afsnit 3.1. ovenfor, er det også kun lidt over halvdelen af kommunerne, der har fastsat politiske retningslinier for kontrolarbejdet. Noget tyder altså på, at det kun er i omkring halvdelen af landets kommuner, at der er en egentlig politisk bevågenhed omkring kontrolarbejdet. Tabel 3.c. Indgår de indsamlede resultater i kommunalbestyrelsens overvejelser om fastlæggelse og ændringer af generelle politiske retningslinjer og administrative procedurer, jf. 15 i retssikkerhedsloven? Ja Nej Delvis 4 4 Ikke besvaret/fremgår ikke Reagerer den enkelte kommune, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser? 5.1. Oplysning af sagerne For langt hovedparten af landets kommuner gælder det, at man i sager med indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyser sagerne tilstrækkeligt til, at det kan afgøres, hvilken ydelse borgeren fremadrettet har ret til. Tabel 4.a. Har kommunen i sager, hvor der er en indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyst sagen tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken ydelse, borgeren har ret til, og hvilken ydelse borgeren aktuelt/fremadrettet har ret til, jf. 10 i retssikkerhedsloven? Ja Nej 6 6 Delvis 8 8 Ikke besvaret/fremgår ikke 5 5 9

12 5.2. Træffer kommunerne afgørelse om tilbagebetaling? 80 pct. af kommunerne træffer afgørelser om tilbagebetaling i de sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser. For 5 pct. af kommunerne svares der, at man delvis træffer afgørelse. Det kan undre, hvorfor der for 7 pct. af kommunernes vedkommende svares, at der ikke træffes afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager. Tabel 4.b. Har kommunen i sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser, truffet afgørelse om, hvorvidt den udbetalte ydelse helt eller delvist skal tibagebetales? Ja Nej 7 7 Delvis 5 5 Ikke besvaret/fremgår ikke Tager kommunerne stilling til, om der fremadrettet kan ske udbetaling? En ganske høj andel af kommunerne (85 pct.) tager i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, stilling til, om betingelserne for udbetalingen af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt. Kun for 4 pct. af kommunernes vedkommende svares der, at man ikke tager stilling til spørgsmålet. Det bemærkes, at kommunerne har en forpligtelse til at foretage en sådan vurdering. Tabel 4.c. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt? Ja Nej 4 4 Delvis 3 3 Ikke besvaret/fremgår ikke Anmelder kommunerne sagerne til politiet? 31 kommuner har oplyst, at de i 2009 ikke har haft sager med konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri. 7 kommuner har ikke oplyst, om de har haft sådanne sager. Af de resterende 60 kommuner er det 45 (svarende til 75 pct.), der helt eller delvist har forelagt sagerne for politiet til en nærmere vurdering. 25 pct. af kommunerne undlader således at anmelde sager til politiet uagtet at de har haft sager med konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri. Flere kommuner har bemærket, at den manglende politianmeldelse skyldes erfaringer med, at disse sager ikke bliver prioriteret af politiet. Tabel 4.d. Har kommunen i sager, hvor der har været en konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri, forelagt sagen for politiet til nærmere vurdering? Ja Nej Delvis 9 9 Ingen sager Ikke besvaret/fremgår ikke

13 5.5. Benytter kommunerne sanktionsmulighederne i 40 a og 40 b i Lov om aktiv socialpolitik? Ifølge 40 a og 40 b i lov om aktiv socialpolitik har kommunerne mulighed for at sanktionere overfor kontant- og starthjælpsmodtagere, der mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder sort arbejde. Ifølge temarevisionen har 39 af kommunerne ikke haft sager i 2009, hvor det har været relevant at tage stilling til en eventuel sanktionering efter 40 a og 40 b. 6 kommuner har ikke oplyst, om de har haft sådanne sager. Af de resterende 53 kommuner er det hele 15 (svarende til 28 pct.), der svarer, at de ikke har anvendt de pågældende sanktionsmuligheder. Det må betegnes som et utilfredsstillende højt antal. Tabel 4.e. Har kommunen i sager, der vedrører beskæftigelsesområdet, benyttet sig af de sanktioner, som kommunalbestyrelsen skal sætte i værk ved konstatering af, at en person mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder om sort arbejde efter 40 a og 40 b i Lov om aktiv socialpolitik? Ja Nej Delvis 4 4 Ingen sager Ikke besvaret/fremgår ikke Brug af logbog Som det fremgik af afsnit 3.5. ovenfor, var det kun ca. halvdelen af landets kommuner, der i 2009 benyttede sig af muligheden for at gennemføre virksomhedskontroller. Blandt andet i forbindelse med virksomhedskontroller har kommunerne jf. 12 a i Retssikkerhedsloven mulighed for, af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, at pålægge arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registrering er mangelfuld, at foretage daglige registreringer om de ansatte i en såkaldt logbog. Et bemærkelsesværdigt højt antal hele 65 pct. af landets kommuner har ifølge temarevisionen ikke benyttet sig af muligheden for logbogspålæg i Det bør undersøges, om dette høje antal skyldes ukendskab til ordningen i kommunerne eller om der er andre forklaringer. Tabel 4.f. Har kommunen af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, pålagt arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registrering er mangelfuld, at foretage daglige registreringer om de ansatte (logbog), jf. 12 a i Retssikkerhedsloven? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret

14 5.7. Procedurer for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb Ifølge Regnskabsbekendtgørelsen (se note 1) har en kommune pligt til at tilbageføre statens andel af udgifter til ydelser, som borgere eksempelvis som følge af sager om socialt bedrageri skal tilbagebetale. Revisorerne har konstateret, at et forholdsvis højt antal (12 pct.) af kommunerne ikke har procedurer for tilbagebetaling/berigtigelse af refusion til staten i sager om misbrug af sociale ydelser. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Tabel 4.g. Har kommunen en procedure for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløbet til staten i sager om misbrug af sociale ydelser efter regnskabsbekendtgørelsen? Ja Nej Delvis 4 4 Ikke besvaret/fremgår ikke Omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser 21 pct. eller godt en femtedel af landets kommuner har ifølge temarevisionen ikke et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser. Det er ikke sandsynligt, at der er kommuner, hvor der slet ikke forekommer sager af denne type. Det høje antal må derfor skyldes, at de på gældende kommuner ikke har procedurer for opsamling og registrering af sager om misbrug. Tabel 4.h. Har kommunen et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke 6 6 Revisorerne er også blevet bedt om at besvare, hvor mange sager, der i de enkelte kommuner er konstateret i 2009 vedrørende misbrug af sociale ydelser. For en række kommuners vedkommende svares der ingen, hvilket dog nok, jf. ovenfor, skyldes, at kommunerne ikke har registreret antallet. Det største antal sager 748 er registreret i Greve Kommune. Det gennemsnitlige antal sager i de kommuner, hvor der er registreret sager om misbrug af sociale ydelser, er 70. Endelig er revisorerne blevet bedt om at opgøre, hvor meget der i de enkelte kommuner er blevet rejst af tilbagebetalingskrav i Desværre er tallene i temarevisionen på dette punkt forbundet med nogen usikkerhed, men det tyder på, at der samlet set i alle landets kommuner er rejst tilbagebetalingskrav i 2009 for knap 50 mio. kr. Dette tal er betydeligt mindre end de tal, der bl.a. i pressen har været fremme om det formodede omfang af socialt bedrageri i Danmark. 12

15 6. Dokumenterer og begrunder den enkelte kommune i tilstrækkelig grad i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser? Revisorerne har konstateret, at kommunerne i vid udtrækning (92 pct. af kommunerne) oplyser de enkelte sager tilstrækkeligt til, at det kan opgøres, hvilken hjælp borgeren har ret til. Tabel 5.a. Har kommunen oplyst de enkelte sager tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren har ret til, jf. 10 i Retssikkerhedsloven? Det gælder såvel på ansøgningstidspunktet som ved oplysning om senere ændringer. Ja Nej 3 3 Ikke besvaret/fremgår ikke 4 4 Revisorerne har endvidere konstateret, at kommunerne i vid udtrækning (87 pct. af kommunerne) helt eller delvist efterlever reglerne i Regnskabsbekendtgørelsens 32 om, at kommunen i forbindelse med sager, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, skal notere og dokumentere følgende i personsagen: Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag Bopæl Civilstand Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer) Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden kan anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program. Tabel 5.b. Har kommunen i forbindelse med oprettelse af sager og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, noteret og dokumenteret i personsagen, jf. 32 i Regnskabsbekendtgørelsen? Ja Nej 1 1 Delvis 6 6 Ikke besvaret/fremgår ikke Endelig har revisorerne konstateret, at en stor del af kommunerne (87 pct.) følger de specifikke regler for dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf i Regnskabsbekendtgørelsen. Det bemærkes dog, at der for 12 pct. af kommunerne ikke er svaret på dette spørgsmål. 13

16 Tabel 5.c. Har kommunen derudover fulgt de specifikke regler for kommunens dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf i Regnskabsbekendtgørelsen? Ja Nej 1 1 Ikke besvaret/fremgår ikke Kommunernes anvendelse af forskellige kontrolmuligheder Revisorerne er i forbindelse med temarevisionen blevet bedt om at undersøge, om kommunerne anvender en række konkrete muligheder for at konstatere misbrug af sociale ydelser (Tabel 5.d 5.h). Desværre mangler der for en del kommuner besvarelser på disse spørgsmål. Det er dog bemærkelsesværdigt: At seks kommuner ikke stopper udbetalingen af børnetilskud, selvom de ikke senest efter en måned har modtaget bekræftelse på modtagerens fortsatte status som enlig (tabel 5.d). At hele 18 pct. af kommunerne ikke i forbindelse med den årlige anmodning undersøger via folkeregisteret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse (tabel 5.f). Det er uheldigt, hvis der som noget tyder på er kommuner, der ikke i alle tilfælde udnytter de kontrolmuligheder, der er til stede, og uheldigt hvis de kontrolmuligheder, som er til stede, ikke i alle tilfælde udnyttes tilstrækkeligt. Tabel 5.d. Udsender kommunen en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger, jf. 2, nr. 1-3, 3 samt 22 a i Børnetilskudsloven? Ja Nej 1 1 Ikke besvaret/fremgår ikke Tabel 5.e. Stopper kommunen udbetalingen af børnetilskud, hvis den ikke har modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, jf. 22 a i Børnetilskudsloven? Ja Nej 6 6 Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret 2 2 Tabel 5.f. Undersøger kommunen i forbindelse med den årlige anmodning via folkeregisteret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse, jf. 6 i Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsbekendtgørelsen)? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret

17 Tabel 5.g. Hvis der udover modtageren er tilmeldt folkeregisteret personer over 18 år på modtagerens adresse, beder kommunen da modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, og træffer kommunen afgørelse på grundlag heraf, jf. 6 i Børnetilskudsbekendtgørelsen? Ja Nej 2 2 Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret 0 0 Tabel 5.h. Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, anmoder kommunen da pågældende om dokumentation på konkrete områder og træffer afgørelsen på grundlag heraf, jf. 7 i Børnetilskudsbekendtgørelsen? Ja Nej 0 0 Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret Oplyser kommunerne borgerne om deres oplysningspligt? Som det fremgår af tabellen oplyser kommunerne i meget vid udstrækning borgerne om deres oplysningspligt, jf. reglerne i Retssikkerhedsloven. Tabel 6.a. Har kommunen oplyst de borgere, der modtager sociale ydelser om, hvilke ændringer det er relevant at give kommunen besked om, jf. 12, stk. 3, i Retssikkerhedsloven, således at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, jf. 11, stk. 2, i Retssikkerhedsloven? Informationen herom til borgeren skal være skriftlig, jf. 12, stk. 3, i Retssikkerhedsloven. Den skal desuden være tilstrækkelig til at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringer fører til, at han eller hun ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at han eller hun derfor bliver nødsaget til at fortælle kommunen om ændringen. Ja Nej 0 0 Delvis 2 2 Ikke besvaret/fremgår ikke

18 8. Indhentelse af oplysninger om økonomiske forhold 8.1. Indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser 12 pct. af kommunerne har ikke indhentet oplysninger fra andre offentlige myndigheder eller a- kasser til brug for konkrete tilbagebetalingssager eller til generel kontrol af sagerne på området, jf. 11 a, stk. 2, i Retssikkerhedsloven. Tabel 7.a. Har kommunen indhentet relevante oplysninger om økonomiske forhold om ansøger, ægtefælle/samlever og/eller andre relevante husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke både til brug for en konkret tilbagebetalingssag og til generel kontrol af sagerne på et område, jf. 11 a, stk. 2, i Retssikkerhedsloven? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret Indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter Hele 36 pct. af kommunerne har ifølge temarevisionen ikke indhentet oplysninger fra pengeinstitutter til brug for sager om tilbagebetaling. Tabel 7.b. Har kommunen til brug for tilbagebetaling, herunder uden samtykke, også krævet oplysninger om ansøgeren fra pengeinstitutter, jf. 11 c, stk. 1, nr. 4, og 11 a, stk. 1, i Retssikkerhedsloven? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret Samkøring af data Forholdsvis mange kommuner (84 pct.) har i forbindelse med kontrol af udbetaling af ydelser samkørt og sammenstillet oplysninger fra egne it-systemer med andre myndigheders og a-kassers it-systemer. 8 pct. af kommunerne har ifølge temarevisionen ikke gjort brug af denne mulighed i Der foreligger desværre ikke svar fra 9 kommuner på dette spørgsmål. Tabel 7.c. Har kommunen samkørt og sammenstillet oplysninger om økonomiske forhold med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers itsystemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp, jf. 11 a, stk. 2, i Retssikkerhedsloven? Ja Nej 8 8 Ikke besvaret/fremgår ikke 9 9 Ubesvaret

19 9. Kommunernes opfølgning på anmeldelser fra andre myndigheder eller borgere Det er positivt, at hele 94 pct. af kommunerne lader oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser indgå i sagsbehandlingen. Ingen kommuner har svaret nej på spørgsmålet. Tabel 8.a. Indgår oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser i sagsbehandlingen på samme måde som de oplysninger, kommunen selv har tilvejebragt, jf. også afsnit 2 om hensigtsmæssig organisering? Ja Nej 0 0 Procedurer nedskrevet 0 0 Procedurer ikke nedskrevet 1 1 Ikke besvaret/fremgår ikke 5 5 Ubesvaret 0 0 Som det sidste spørgsmål har revisorerne skullet svare på, om kommunerne sender kvitteringsbreve til borgere, der indgiver anonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser. Som det fremgår, er det omtrent halvdelen af kommunerne, der sender kvitteringsbreve. Tabel 8.b. Sender kommunen et kvitteringsbrev til de borgere, der indgiver anonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser? Ja Nej Ikke besvaret/fremgår ikke Ubesvaret

20 Temarevision 2009 En undersøgelse af kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser.