Projektområde og problemstilling
|
|
|
- Ingvar Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1
2 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen til at fastsætte et økonomisk mest fordelagtigt sikringsniveau Elementer i CBA en Oversvømmelseskort med nuværende system ved aktuelt og fremtidigt klima Opstilling af mulige klimatilpasningstiltag Vurdering af om tiltag kan betale sig Anbefaling til serviceniveau for oversvømmelseshyppighed Relation til serviceniveauet Serviceniveauet består af: En gentagelsesperiode Et vandstandsniveau på terræn Serviceniveauet ved skybrud bygger ovenpå det eksisterende serviceniveau (minimumfunktionskravet, Skrift 27) Skrift 27: Kommunen bør vurdere omfang af skader ved overskridelse af de opsatte funktionskrav. Ved enhver dimensionering er kloakforsyningen nødt til at forholde sig til konsekvensen af en overskridelse af kriterierne: Hvor skabes der oversvømmelse? Hvor stort er omfanget? Hvordan kommer vandet videre? Kan der være alternativer? Kan skadernes omfang begrænses eller kontrolleres? 2
3 Metodik Skade før Skade efter Investering - - = Gevinst Tre investeringsforslag No. 1: LAR ved institutionerne Præsentation Fastlæggelse af serviceniveau for ekstremregn 3
4 Tre investeringsforslag No. 2: Bassin og afskærende ledning Præsentation Fastlæggelse af serviceniveau for ekstremregn Tre investeringsforslag No. 3: Nye ledninger og afskæringer ledning Præsentation Fastlæggelse af serviceniveau for ekstremregn 4
5 Løsningsforslag og scenarier Tre klimatilpasningstiltag bliver til tre scenarier Scenarier/ Tiltag 1) LAR 2) LAR + Bassin 3) LAR + Bassin + Rør #1 LAR #2 Bassin #3 Rør I alt I projektet er der efterfølgende optimeret på løsningsforslagene så omkostningerne reduceres. Prissætning investering og skade Skades funktion 5
6 Prissætning investering og skade Hvor meget kan betale sig 6
7 Erfaringsopsamling - 1 Referencescenariet: Begrænser en CBA sig til at se på forsyningens investeringer alene eller den generelle samfundsøkonomiske gevinst ved klimatilpasning af et område? For at kunne fastlægge et tiltags sikringsniveau skal der være overensstemmelse mellem området, investeringer forventes at have effekt i, og området skader medregnes for. Erfaringsopsamling - 2 I definering af skadesfunktionen skal målet med en cost-benefit analyse overvejes. To tilgange til CBA 1) Først defineres løsninger og derefter findes deres sikringsniveau. 2) Det bestemmes hvilken gentagelsesperiode tiltag skal sikre til og investeringsomkostninger udregnes efter det (kræver færre oversvømmelsessimuleringer) 7
8 Erfaringsopsamling - 3 Skal et områdets værdi fastsætte, hvor ofte personerne i dette område skal tåle en oversvømmelse? Det serviceniveau der defineres i en kommune bør være ens for alle borger. Cost Benefit er et screeningsværktøj og ovenpå dette kan der lægges kvalitative vurderinger, borgerinddragelse og vurdering af bløde værdier CBA ens videre anvendelse og værdi Det kunne ikke samfundsøkonomisk betale sig at sikre Horsedammen til mere end serviceniveauet Dette var IKKE overraskende, selvom gentagelsesperioder var 100 år i KBH og år i Ringsted kommune. Der var relativt lave værdier i området, ingen vital samfundsmæssig infrastruktur Omkostningerne til løsningerne var relativt høje Det blev kortlagt hvilke områder der økonomiske lider mest ved oversvømmelser Forsyningen fik vurderet den økonomiske effekt og rentabilitet af skitserede klimatilpasningstiltag 8
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,
PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn
Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström [email protected] HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE
Ringsted Kommune NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE 07-10-2013 Projekt nr. 213833 Dokument nr. 128125588 Version 4 Udarbejdet af BMN Kontrolleret af CKD
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world
Klokeringstyper Carsten Jakobsen Krüger A/S Resourcing the world Hverdagsregn 75 % Det handler jo om regn Beskyttelse af recipienter Designregn 99 % Velfungerende afløbssystemer Ekstremregn 1 % Minimering
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015
KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring
Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for
Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?
Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?
Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s Spildevandsplan 2011-2014 Gentofte Kommunes spildevandsplan udstikker mål, strategier og indsatsområder for
3VAND værktøj til forvaltning af aktiver EVA møde, 3. februar Præsentation af Jesper Hall, EnviDan
3VAND værktøj til forvaltning af aktiver EVA møde, 3. februar 2017 Præsentation af Jesper Hall, EnviDan Agenda 1. Introduktion til historien og fundamentet i Water & Sewer Rehab 2. Overordnet gennemgang
At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
LAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Klimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn
HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet
REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.
BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere
Masterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel [email protected] LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser
DCEA Miljøvurderingsdage 2012 Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser Signe Nepper Larsen, Natur og miljø, COWI 1 24 OKTOBER 2012 DCEA MV DAGE 2012 Brug af GIS i analyser af tekniske
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING
Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel [email protected] 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Beslutningsstøttemodel for baneprojekter
Beslutningsstøttemodel for baneprojekter Ulrik Bachmann Holmetoft Atkins Danmark 05.09.2011 Agenda 1. Introduktion 2. Evalueringsmetode 3. Case-study 4. Procesforløb 5. Erfaringer 6. Spørsmål og svar Introduktion
Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)
ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,
Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Bæredygtig håndtering af regnvand
OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes
København den 2. juli 2011
København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel [email protected] LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen
Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen HVORFOR? VANDPLUS - fælles kampagne 2013-2015 Er klimatilpasning med merværdi
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Vand i byer. Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning?
Vand i byer Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning? Præsentation ved adm. direktør Bo Nørbjerg og projektleder Bjarne Lange Odense, 11. september 2012 Fakta om Glostrup Antal
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel [email protected] I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
