PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
|
|
- Kim Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
2 Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger til sædvanlig afhjælpning at være op til 4 gange højere* end de årlige omkostninger for de ansøgte alternative klimatilpasningsprojekter * (Miljøstyrelsen, april 2017, Evaluering af kommunal klimatilpasning Så det er altså samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at undersøge alternative projekter PLASK stilles af Miljøstyrelsen til rådighed for alle på klimatilpasning.dk 2 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
3 Regn & Byer-samarbejdet Regn & Byer - samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Realdania, Danva, KTC og Forsikring & Pension Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere investeringer i klimatilpasning med merværdi gennem et styrket samarbejde mellem vandselskaber og kommuner Regn & Byer arbejder med to hypoteser til sikring af formålet: 1. At samarbejdet imellem kommune og vandselskab skal være langsigtet 2. Samfundsøkonomi og merværdi i klimatilpasning skal i fokus PLASK håndterer punkt 2 3 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
4 Hvis I vil vide mere 4 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
5 Hvad kan PLASK ift. klimatilpasningens kompleksitet? 5 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
6 PLASK kan: Belyse samfundsøkonomiske gevinster ved klimatilpasning Understøtte beslutninger: Håndtering af regnvand i afløbssystem eller på overfladen? (samfundsøkonomisk nettogevinst) Omfanget af klimatilpasning (ifa. serviceniveau eller funktionskrav) Sikre den mest omkostningseffektive klimatilpasningsindsats Synliggøre merværdierne ved klimatilpasning og motivere politisk prioritering af disse projekter, når det er fornuftigt 6 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
7 Hvor langt er I kommet med klimatilpasning?.? Hvordan har I prioriteret jeres projekter? Hvilke data anvender I som grundlag i prioriteringen? Har I benyttet samfundsøkonomiske beregninger? Hvilket beslutningsgrundlag efterspørges fra politisk hold? Hvilke merværdier har Jeres projekter fokus på? Hvilke primære interessenter er involveret i at udvikle merværdierne? 7 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
8 Hvor har PLASK potentielt værdi for jer? Som screeningsværktøj, der er nemt at bruge Til tidligt at bringe nye løsninger i spil og synliggøre merværdierne Sammenligne forskellige alternativer til at løse samme udfordring Anvendes som dialogværktøj i kommune og forsyning Danne grundlag for beslutningsoplæg til politikere Målrettet ikke-økonomer Ikke kun måleværktøj, men også input til udformning af tilpasningstiltag 8 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
9 Hvornår i et projekt kan PLASK anvendes? Tidligt i en (screenings)-fase I udviklingen af konkrete projekter I den endelige beslutningstagning - med stigende detaljeringgrad i viden og data Fra skitse/idé Til konkret projektalternativ 9 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
10 Hvad beregnes og opgøres i PLASK? 3 parametre: Beregner snæver samfundsøkonomi som sparede skadesomkostninger og omkostninger ved tiltag Viser omkostningsfordelingen for de berørte aktører (kommune, forsyningsselskab, private mv.) Opgør merværdier ved klimatilpasning f.eks. rekreation, biodiversitet, vandkvalitet mv. 10 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
11 Hvilke oplysninger skal bruges til PLASK? Skadesomkostninger (eller skadede antal m 2 ) for (2), 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser i det valgte område Data for oversvømmelsesrisiko og værdikort for de berørte områder. Disse data findes ofte allerede beregnet som grundlag for klimatilpasningsplanen Valg af ønsket sikringsniveau (eller funktionskrav) 11 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
12 Hvilke oplysninger skal bruges til PLASK? (fortsat) 1-3 klimatilpasningstiltag, der kan sikre til den valgte hændelse opgjort som meter, antal mv. af forskellige tiltag eller opgjort i samlede omkostninger (anlægs-, drift- og vedligehold, reinvesteringer) Viden om friluftsliv/rekreation, natur, by- og landskabsrum, CO 2 -effekt eksempelvis gennem medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen 12 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
13 Hvor kan relevante data findes? - Samfundsøkonomi PLASK er en regnemaskine, dvs. data og detaljeringsgrad bestemmer kvalitet af output I projektets tidligere faser kan data være mindre detaljerede Forventede skadesomkostninger kan være modtaget fra eller kan rekvireres hos Forsikring & Pension Oversvømmelseskort findes typisk, som baggrundsmateriale i klimatilpasningsplanen med varierende detaljeringsgrad. Her kan ligge oplysninger som: Blue Spot-kort Lavningskort Hydrauliske overfladeberegninger Afløbsmodeller Kombinerede modeller (afløb, overflade, grundvand, havvand) 13 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
14 Hvor kan relevante data findes? - Merværdier Eksempler på kortdata af relevans for vurdering af merværdi: - Byudviklingsområder - 3-områder - Recipienter - Målsatte søer/vandløb - Kommuneplan/-strategi, -rammer, - tillæg og lokalplaner - Naturbeskyttelsesområder - Rekreative områder og forbindelser - Spildevandsanlæg (regnbetinget udledning, renseanlæg, udledningspunkter mv.) - Naturbeskyttelse og Natura Fredninger og forvaltningsdata - mv. 14 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
15 Gennemgang af eksempel i PLASK 15 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
16 Merværdi-vurderingen i PLASK Fire parametre for merværdier er valgt: Friluftsaktiviteter/rekreation By- og landskabsrum Natur og biodiversitet CO 2 Hver merværdiparameter vurderes på fire indikatorer Løsninger vurderes i forhold til den nuværende situation: Vurderes som stor/moderat/lille forøgelse, uændret (negativ) I nogle projekter kan der være andre merværdier, disse kan beskrives kvalitativt i PLASK. 16 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
17 Merværdi-vurderingen i PLASK Vurderingen af merværdier kan som dialogværktøj bidrage til fælles forståelse af : Formål(ene) med projektet Projektets alternative løsningsmuligheder Centrale udfordringer og muligheder i projektet Hvilke merværdier de forskellige interessenter prioriterer Hvilke merværdier, der er potentiale for i projektet Hvilke merværdier, der bør/ønskes prioriteres i projektet Merværdierne kan derfor med fordel allerede vurderes på et tidligt tidspunkt i projektet 17 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
18 Hvad kan fokus på merværdier bidrage til? Dialog mellem fagområder i kommunen og på tværs af kommune og forsyningsselskab Nye løsninger, der bidrager med flere gevinster på én gang Grundlag for at skabe koordinering mellem forskellige budgetområder i kommunen, så der kan skabes de samlet set bedste løsninger 18 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Illustration: Frits Ahlefeldt
19 Fortolkning og anvendelse af resultaterne fra PLASK Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse præsenteres kort og præcist Omkostningsfordelingen illustreres i samme forbindelse Mere detaljerede resultater, følsomhedsanalyser og grafer kan kaldes frem 19 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
20 Fortolkning og anvendelse af resultaterne fra PLASK Merværdier afbildes som blomster Fokus for merværdier beskrives Negative ændringer eller reduktioner i merværdier beskrives 20 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
21 Skrift 31 og PLASK Hvad er skrift 31? Skrift 31 fastholder anbefalingerne i Skrift 27 og supplerer med metoder til fastlæggelse af serviceniveau og funktionskrav for regnvand på terræn. (IDA Spildevandskomiteen, Skrift 31) Baseret på samfundsøkonomisk optimering fastlægges funktionskrav for regnvand på terræn ud fra ét af tre principper: 1. Funktionskrav for hele kommunen (samme maksimale vanddybde på terræn) 2. Differentiering af funktionskrav ift. arealanvendelsen (flere vanddybder) 3. Forskellige funktionskrav i hvert delområde (flere vanddybder) 21 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
22 Skrift 31 og PLASK (fortsat) Samfundsøkonomisk analyse på én af to måder: a. Cost-benefit analyse (CBA) af konkrete projekter b. Samfundsøkonomisk optimering til fastlæggelse af serviceniveau PLASK kan være et nyttigt værktøj til såvel cost-benefit analyser som den samfundsøkonomiske optimering til fastlæggelse af serviceniveau, da: - Konkrete projektforslag kan sammenlignes i forhold til deres samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger - Samfundsøkonomiske nettogevinster ved konkrete projektforslag kan beregnes 22 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
23 Hvor kan I bruge PLASK?? Beregning af snæver samfundsøkonomi? Illustration af omkostningsfordelingen? Opgørelse af merværdier ved klimatilpasning? 23 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
24 Videreudvikling af PLASK og kontakt til Miljøstyrelsen Download PLASK på klimatilpasning.dk ( sk.aspx) Nuværende version er en beta-udgave og et gennemrevideret værktøj vil blive offentliggjort i starten af Spørgsmål til PLASK kan rettes til: - Omkostninger og tiltag: Marie Lautrup, maril@mst.dk - Risikokortlægning og reduktion: Mia Holmbo Lind, mhlin@mst.dk - Merværdier: Lone Ververs Jansson, lovja@mst.dk 24 / Miljøstyrelsen / PLASK - klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning
PLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereKlimatilpasning der betaler sig
Klimatilpasning der betaler sig Vand i Byer, 6. juni 2018 CAMILLA K. DAMGAARD Hvad er PLASK? Et værktøj der skal bidrage til at sikre at der bliver gennemført projekter med merværdi, når det er fornuftigt
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereIDA MILJØ 4. Maj 2017
IDA MILJØ 4. Maj 2017 HVAD ER FORMÅLET MED PLASK+ Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre den samlet set mest omkostningseffektive klimatilpasningsindsats Synliggøre merværdierne og herigennem
Læs mereREGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen
Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen HVORFOR? VANDPLUS - fælles kampagne 2013-2015 Er klimatilpasning med merværdi
Læs mereServiceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Læs mereSkybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
Læs mereProjektområde og problemstilling
Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen
Læs mereMål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del
Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision
Læs mereInvitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer
Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen
Læs mereOversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE
KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,
Læs mereMetoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn
Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget
Læs mereBILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET
BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET KAPACITETSPROJEKTETS HISTORIE Borgmestermødet 14. oktober 2011 om skybrud Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 Borgmestermøde om første
Læs mereEVA temamøde 23. juni 2016
EVA temamøde 23. juni 2016 Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning (Funktionskrav for vand på terræn) med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør Skrift 31 Metode for opnåelse
Læs mereKLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
Læs mereKommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med
Læs mereKlimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013
Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa
Læs mereComparing stepwise investment strategies for climate change adaptations in an urban area
LIDT OM MIG Bo Matthiesen Uddannet Miljøingeniør fra DTU Speciale Comparing stepwise investment strategies for climate change adaptations in an urban area Hydraulikker ved Niras siden 2012 24/06/2016 2
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereVejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private
Læs mereÆndrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.
Læs mereERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7.
ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7. JUNI 2017 Menu 1. De nuværende regler om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter
Læs mereKlimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereDet optimale samspil til gavn for klimaet, naturen og borgerne Teknisk Direktør Søren S. Kjær, Dragør Kommune Spor 5, KTC årsmøde, Musikhuset Esbjerg
Det optimale samspil til gavn for klimaet, naturen og borgerne Teknisk Direktør Søren S. Kjær, Dragør Kommune Spor 5, KTC årsmøde, Musikhuset Esbjerg 19-20- september 2013. Regeringsgrundlaget, et Danmark
Læs mereRamme for kommunernes klimatilpasning
Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde
Læs mereKlimatilpasningsplanen hvordan bliver den?
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder
Læs mereHvornår skal man beskytte byer mod stormflod?
Hvornår skal man beskytte byer mod stormflod? Arne Bernt Hasling, abh@cowi.com 1 Beskyttelse mod stormflod? Skal kystbyerne beskyttes mod stormflod? - hvor meget skal byerne beskyttes? - hvornår skal de
Læs mereDANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til
Naturstyrelsen j. nr. NST-4400-00018 19. december 2012 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereAftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.
Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereBaggrund og rammer for medfinansieringsprojekter
Baggrund og rammer for medfinansieringsprojekter Anne Christine Matzon DANVA temadag om medfinansiering 27. februar 2014 Hvad drejer medfinansiering sig om? Spildevandsforsyningsselskab kan finansiere
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Læs mereOmrådeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereEvaluering af regelsæt for klimatilpasning
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereNiras workshop: Klimatilpasning i praksis
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
- 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereRISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mere3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård
NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende
Læs mereIntegreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg
Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereTværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner
Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor
Læs mereVejledning om klimatilpasningsprojekter
Vejledning om klimatilpasningsprojekter Marts 2016 SIDE 2 KAPITEL 1 KLIMATILPASNINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om klimatilpasningsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereOpgavebeskrivelse og kravsspecifikation
Bilag 1 Opgavebeskrivelse og kravsspecifikation Analyse af forrentning og investeringer i vand- og spildevandssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereEvaluering af kommunal klimatilpasning
Evaluering af kommunal klimatilpasning April 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-607-4 Miljøstyrelsen / Rapport Indhold 1. Indledning 5 2. Sammenfatning 7 3. Gennemførelse af kommunale klimatilpasningsplaner
Læs mereVejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private
Læs mereViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)
ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,
Læs mereVejledning om klimatilpasningsprojekter
Vejledning om klimatilpasningsprojekter 3. april 2017 SIDE 2 KAPITEL 1 KLIMATILPASNINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om klimatilpasningsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereVejledning om medfinansieringsprojekter
Vejledning om medfinansieringsprojekter Januar 2019 SIDE 2 KAPITEL 1 MEDFINANSIERINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om medfinansieringsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereSamarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter
Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereModelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring
Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring - regner vi rigtigt? Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Helena Åström hlaa@orbicon.dk Hvad er modelusikkerhed? Forståelse af, at en hydraulisk
Læs mere4 PARTS AFTALE. mellem
4 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE (Kommunerne) og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, & FREDERIKSBERG KLOAK A/S (Vandselskaberne) om koordinering af fælles klimatilpasnings- og
Læs mere3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc
Klikovands liste for 2014 over kurser, temadage og andre arrangementer med relevans for fagpersoner, der arbejder med klimatilpasning Opdateret 14. august Udbyder Titel Dato Skovskolen Klimatilpasning
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 72 Offentligt 16. november 2015 Udkast til bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs mereRejseholdets temamøde
Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring
Læs mereEnergistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.
Vejledende udtalelse Kontor/afdeling Center for Forsyning/Vand Dato 15. december 2016 J nr. 2016-10286 /TJA/MLS/CVMA Vejledende udtalelse vedrørende reglerne for medfinansieringsprojekter Forsyningssekretariatet
Læs mereKLIKOVANDs kommunikationsstrategi
KLIKOVANDs kommunikationsstrategi for en klimaberedt region Foto af Carsten Ingemann Januar 2016 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på? 3 - Målsætninger for kommunikationen 3 - Sammenhæng mellem de tre mål
Læs merePolitikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21
Politikerseminar 2019-01-31 om Klimatilpasning på Sjælland Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21 Aktørerne på Sjælland og Øerne Hvem er de? Hvad er deres roller og opgaver?
Læs mereN S E 8 L O A P L D 2 A V G 1. Billed: TREDJE NATUR
P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 8 Billed: TREDJE NATUR www.tredjenatur.dk INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2018 DABYFO indbyder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Danske Planchefer og KTC, alle ledere og medarbejdere
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 13.08.2013 Sagsnr. 2013-0165378 Dokumentnr. 2013-0165378-2 KRAVSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af de enkelte ydelser 5
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereMETODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND
METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND FREMTIDENS REGNVANDSHÅNDTERING MED MERVÆRDI U F F E G A N G E L H O F, S W E C O DK AGENDA Historisk tilbageblik på regnvandshåndtering Nuværende praksis
Læs mereBaggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning
Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereOrientering om klimatilpasning
By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Orientering om klimatilpasning Kolding Kommune
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs mereKlimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen
Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den
Læs mereHøringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund
Sagsnr. 01.02.05-P16-10-18 Dato: 12.3.2019 2018 - Notat Høringsnotat for KP-tillæg 2017-7 og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund Planforslagene var i høring fra tirsdag den 4. december
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mere