Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn
|
|
|
- Stine Lauridsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget Dansk Vandkonference 9. november 2016
2 Indhold Baggrund Spildevandskomiteens skrifter Klimatilpasning i kommuneplanerne Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud Anbefalingerne Samfundsøkonomisk analyse (Eksemplerne)
3 Hvorfor et SVK-skrift? Spildevandskomité skrifter Juristen: - Selvbestaltede ingeniører som skriver anbefalinger men vi har ikke andet - Skrifterne er reelt blevet en afgørende faktor ved bedømmelsen af, om et spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og rækker ud over betydningen som vejledning ved dimensionering af spildevandsanlæg.
4 REGN skrifterne regninput til dimensionering
5 Dimensionering af afløbssystemer Skrift 16, 23
6 Baggrund for skriftet
7 2007 Implementering af oversvømmelsesdirektivet uden kloakker! Vandløb, søer og hav 10 områder involverer 22 kommuner
8 Regnudvalget Juli Nedbørsum 21 dage Nedbørsum 21 dage
9 Implementering af oversvømmelsesdirektiv et uden kloakker! Oversvømmelser fra kloak i Danmark Regeringsgrundlag 2011: Vurder oversvømmelsesrisiko fra kloakker! Vandløb, søer og hav 10 områder involverer 22 kommuner
10 Klimatilpasning i kommuneplanerne Regeringsgrundlag: Risikokort Prioritering af klimatilpasning Aftale mellem KL og staten om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013 Aftale mellem KL og staten om at bruge 2.5 mia. spildevands KR, For at sætte gang i arbejdet Kommune kan anmode forsyning om at udarbejde oversvømmelseskort Klimalokalplaner Præcisering af anvendelsen af takstmidler ændring af lov om betalingsregler
11 Klimatilpasning i kommuneplanerne Oversvømmelseskort Risikokort Prioritering af klimatilpasning Funktionskrav for klimatilpasning og skybrud
12 Definitioner Klimatilpasning bringer eksisterende kloaker til at leve op til Skrift 27 inklusive klimafaktorer fra skrift 30 Skybrudssikring reducerer de skadevoldende oversvømmelser når serviceniveauet for kloak overskrides
13 Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Regnudvalget Eksisterende serviceniveau 4) 2) 1) Nedbør (intensitet og mængde) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Havvandstand Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme
14 Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Regnudvalget Klimatilpasset funktionskrav Klimatilpasning 4) Øget serviceniveau ud over hvad der er garanteret, udføres vha. beredskabsplaner 3) Skrift 27 2) 1) Nedbør (intensitet og mængde) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Havvandstand Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme
15 Nedbør med T (scenarium) [Mill DKR] Supplement for opstuvning til kælder hvert 2. år Regnudvalget Dimensioneringspraksis for kloak (igangsat af DS/EN 752) 2005 Spildevandskomiteen under IDAs Skrift 27 Optimer dimensioneringen ved brug af Cost-benefit-analyser: Hvad koster skader (risikokortet) Hvad koster løsninger m i o. m i o. D K R D K R System Pris for udvidelse af ledninger Pris for bassiner I alt 5 år Regnvand år Regnvand år Fællessystem år Fællessystem Anbefalet R&F Skærpet R&F men praksis blev
16 Funktionskrav for afløbssystemer Maksimal opstuvning til terræn Regnvandssystemer hvert 5 år Fællessystemer hvert 10 år Med klimafaktor! Gælder for nye anlæg eller anlæg som skal renoveres Skal det eksisterende system klimatilpasses? - Kan det betale sig at bringe hele kloakfællesskabet i kommunen op til dette niveau? Og kan det betale sig at gøre mere?
17 Kan det betale sig at gøre mere? Passivt beredskab byens overflader indrettes til afstrømning Skybrudssikring Fra konkretisering af skybrudsplan indre by (
18 Hydraulik og økonomi SVK: Oversvømmelser har betydet udvikling af metoder til oversvømmelsesberegninger, skadessætninger og løsningsomkostninger. Flere har allerede anvendt costbenefit- metoder til beslutning om skybrudsplanlægning. Alle kommuner har impl. ktp i KP Risikokort og prioritering Klimatilpasningsprojekter i hele DK Men kan de betale sig? Aftale mellem KL og staten om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013
19 Skrift 31 - Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn Fortsat minimum-serviceniveau defineret som defineret i skrift 27. Supplement Metode til bestemmelse af funktionskrav for vandstanden på terræn beregnet ved en samfundsøkonomisk optimering
20 Skriftets indhold Metode til beregning af oversvømmelser (der henvises til klimakogebogen) Metode til beregning af skadesrisiko Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser til beslutning af funktionskrav for vand på terræn
21 Organisering DANVA KL Spildevandskomiteen (Regnudvalget) (Naturstyrelsen (behov for ændret lovgivning, grænseflader til andre statslige organisering))
22 Skybrudssikring 10 cm Beredskab/Skybrudssikring Find dette niveau med hjælp fra SKRIFT 31 Minimum serviceniveau i hht. SVK 2005 Kloakrør Kloakbrønd Klimatilpasning Eksisterende serviceniveau
23 Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om skybrudsfunktionskrav 3 metoder på 2 niveauer For alle metoder anvendes samfundsøkonomiske analyser (Cost-benefit analyser)
24 1. Kommunalt ens gentagelsesperiode for vandstanden på terræn i hele kommunen CBA for hele kommunen Som f.eks. KBH maksimalt 10 cm på terræn én gang hvert 100 år om 100 år
25 2. Kommunalt ens gentagelsesperiode for vandstanden på terræn i områder med lignende arealanvendelse CBA for hver arealanvendelse F.eks. max. 10 cm på terræn hvert 200 år ved sundhedsinstitutioner, 10 cm på terræn hver 50 år. for boligområder osv. Samme funtkionskrav for samme arealanvendelse
26 3. Område/projektniveau hvilket serviceniveau kan betale sig lokalt CBA for projekterne Lev op til skrift 27 Suppler med det som kan betale sig
27 Grundlag for alle metoderne Samfundsøkonomisk analyse Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Beregning af oversvømmelseskort Skadesværdisætning Beregn løsningsomkostninger
28 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Etablering af oversvømmelseskort Fra klimatilpasningsplanen: 5, 10, og 1000 år, fremskrevet til Klimatilpasningsanlæg som er implementeret er med dvs. udvidelse af biledninger er ikke med Der er kørt med fuld befæstelse for at vise worst case (det er relativt rigtigt )
29 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Etablering af oversvømmelseskort Metode afhænger af deltaljeringsniveau: A grov og C detaljeret Metode A Hele kommunen Metode B Diff. arealanvendelse Metode C Kilde: DANVAs Klimakogebog
30 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Regnudvalget Skadesværdisætning Screening af nødvendige skadesværdier hvad er vigtigt i det aktuelle tilfælde på det aktuelle niveau? I praksis f.eks. brug bygningsskader som minimum. Tag mere med hvis det skal være mere nøjagtigt Fastsætning af skadesværdier: Klimatilpasningsplaner Evt. inspiration fra: CRES Forsikring og Pensions skadesværdier (f.eks. Greve og KBH) Skadessætning fra impl. af Vandramme direktivet
31 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) KFT projekt 2012 Methodological framework, analytical tool and database for the assessment of climate change impacts, adaptation and vulnerability in Denmark
32 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Skadesværdisætning Skadesopgørelse på veje Oversvømmelse af veje 30 kr./m 2 Primærveje, ventetid 200 kr./m 2 Sekundærveje, ventetid 100 kr./m 2 Skadesværdi, private ejendomme Oversvømmelse af kælder kr./m 2 Oversvømmelse af stueplan indtil 10 cm over gulv Oversvømmelse af stueplan, over 10 cm over gulv Skadesværdi, Erhvervsbygninger Oversvømmet erhvervsbygning kr./m kr./m kr./m 2 Over: 20 cm (sokkelkote) meget ofte brugt i klimatilpasningsplanerne!
33 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Bygningsskade> kr/år Bygninger der kun berører lidt sættes til 10 % Fejl i højdemodel: skade = 0
34 Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) Regnudvalget Beregn risiko for de(t) aktuelle område Summer skadesomkostninger for hver gentagelsesperiode Beregn risikotætheden (for det opland som er aktuelt det hele (1) eller delopland(e) (2&3)) Integrer risikotætheden= gennemsnitlig årlig skadesomkostning (EAD) EAD
35 Beregning løsningsomkostninger (kr/år) Regnudvalget Det andet ben i cost-benefit analyserne er: Find løsninger for at leve op til forskellige funktionskrav Traditionelle rør og pumper Overfladeløsninger Lokale løsninger Separatkloak Trestrengsystem Osv. Osv. Og beregn så den nye årlige skadesomkostning
36 Cost-benefit Skadesreduktion = Risiko under eksisterende forhold - Risiko med løsninger implementeret Løsningsomkostninger Anvendes i de tre metoder
37 Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om skybrudsfunktionskrav 3 metoder på 2 niveauer Kommunalt 1. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse gælder for hele kommunen F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år 2. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser f.eks.: max 5 cm vanddybde på terræn hvert år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) 3. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område
38 Find funktionskrav (metode 1 og 2): Den ideelle situation: Optimering For hver gentagelsesperiode find optimale tiltag og tilhørende skadesreduktion Hvad koster skader (risikokort) Hvad koster løsninger Vælg den mest optimale Det kræver mange beregninger: for hver gentagelsesperiode er der et væld af løsninger! T(0cm)
39 I praksis begræns løsningsmængden (metode 1 og 2) Skadesrisiko for eksisterende niveau Find løsninger for forskellige udvalgte gentagelsesperioder (f.eks. T=10/5 år (KTP) og T=50, 100 og 400 år) med valgte løsningstyper Beregn de resulterende skadesrisikoniveauer Hvornår kan det betale sig? -> serviceniveau
40 Reduceret skadesrisiko ved klimatilpasning (metode 3) 85 Skadesreduktion på S 2015 = S før S efter e 0.03t dt Omkostning til tiltag C 2015 = e 0.03t dt Tilbagebetalingstid (balance) på 32 år = 98 mio. kr. = 58 mio. kr. Forskellige løsninger vil give forskellige gevinster JA! KTP kan betale sig mere? Gevinst i nutidsværdi
41 Skybrudssikring Hvilken gentagelsesperiode for skade 50, 100 eller 400 år?
42 Skybrudssikring Beregn skade hhv. hvert 50., 100. og 400. år (antag evt. samme skadesprofil )
43 Test: kan skybrudssikring til f.eks. 100 år betale sig? Beregn rest skadesrisiko for skybrudssikring til 100 år Ja hvis skybrudssikringen kan gennemføres for maksimalt 20 mio. kr., så kan det betale sig! Tilsvarende for 50 og 400 år. Når der ses på kommuneniveau, bør der indføres en investeringstakt, som dels ændrer costs dels skadesreduktionen Nutidsværdi: 98 mio. kr. Nutidsværdi: 20 mio. kr.
44 Eksemplets magts er stor! Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om dette funktionskrav på tre måder Kommunalt 1. Funktionskrav for vand på terræn defineres på samme måde som funktionskrav for afløbssystemer. Funktionskravet kan f.eks. være fastlagt ud fra en overordnet analyse af hele kommunens risiko i forbindelse med oversvømmelse gælder for hele kommunen F.eks. 10 cm vand på terræn én gang hvert 100. år 2. Funktionskrav for vand på terræn, som er defineret ud fra risikobaseret dimensionering kan give forskellige gentagelsesperioder for forskellige arealanvendelser (hvor stor må den årlige skade være) f.eks.: max 5 cm vanddybde på terræn hvert år for hospitaler og UNESCO verdensarvsliste max 10 cm vanddybde på terræn hvert 100. år i boligområder max 20 cm vanddybde på terræn hvert 30. år i kolonihaver Lokalt (lokal skærpelse af serviceniveau) 3. Funktionskrav er angivet i form af minimale gentagelsesperioder for skadevoldende hændelser suppleret med lokale funktionskrav defineret ud fra et ønske om samfundsøkonomisk optimering, f.eks.: Ud over Skrift 27 anvendes økonomisk optimering ved klimatilpasning af deloplande. For hvert delopland anvendes et funktionskrav baseret på hvad der kan betale sig (samfundsøkonomisk analyse CBA) Minimum som i skrift 27 & Balance mellem skadesreduktion og omkostning til tiltag for at opnå skadesreduktionen i et specifikt område KBH Helsingør Århus og Greve
45 Afsluttende bemærkninger Anbefalingerne er ikke nagelfaste de er primært principper som bør følges, men udviklingen af den praktiske implementering skal gennemføres løbende forhåbentlig i samarbejde med jer (;0) Korte eksempler vil støtte forståelsen i skriftet Der er lagt op til at der skal udarbejdes en eksempelsamling som udbygges løbende Vi ser frem til vores fortsatte samarbejde og udbygning af dansk praksis
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Eksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød
Eksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod
Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring
Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Projektområde og problemstilling
Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email [email protected] REV.
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail [email protected] Rådgiver
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström [email protected] HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel [email protected] 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
LAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring
Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring - regner vi rigtigt? Jørn Torp Pedersen [email protected] Helena Åström [email protected] Hvad er modelusikkerhed? Forståelse af, at en hydraulisk
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
LAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN [email protected] HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?
Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,
Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?
Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s Spildevandsplan 2011-2014 Gentofte Kommunes spildevandsplan udstikker mål, strategier og indsatsområder for
Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE
Ringsted Kommune NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE 07-10-2013 Projekt nr. 213833 Dokument nr. 128125588 Version 4 Udarbejdet af BMN Kontrolleret af CKD
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN [email protected] Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012
Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Klimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
IDA-miljø Vandet på landet
IDA-miljø Vandet på landet X Robuste løsninger for klimatilpasning af byer i det åbne land med eksempler fra Greve og Solrød 27. november 2014 Indhold Baggrund 2 x nedbør Målinger vandføring nedbør og
WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Tillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Borgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod
Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021 Velkomst v/henrik Stuckert, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Risikostyringsplanens overordnede perspektiv v/louise Grøndahl, Naturstyrelsen og
Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012
Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND
METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND FREMTIDENS REGNVANDSHÅNDTERING MED MERVÆRDI U F F E G A N G E L H O F, S W E C O DK AGENDA Historisk tilbageblik på regnvandshåndtering Nuværende praksis
Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit. Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune
Side 1 august 2019 Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune Side 2 august 2019 Fremtidens kloaksystem Klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet
Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world
Klokeringstyper Carsten Jakobsen Krüger A/S Resourcing the world Hverdagsregn 75 % Det handler jo om regn Beskyttelse af recipienter Designregn 99 % Velfungerende afløbssystemer Ekstremregn 1 % Minimering
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
