Øresundsvandsamarbejdet

Transkript

1 Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 31. oktober 2006 Forord Et regionalt samarbejde om Øresunds vandmiljø har fundet sted siden 1996 på grundlag af en aftale mellem danske og svenske amter, kommuner og len med opland til Øresund. I forbindelse med gennemførelsen af strukturreformen i Danmark sker der med udgangen af 2006 en række vigtige administrative og organisatoriske ændringer på miljøområdet i Danmark. Amterne nedlægges, der oprettes 5 regioner, antallet af kommuner mere end halveres ved sammenlægninger, og en række tidligere amtslige opgaver på miljøområdet overføres til Miljøstyrelsen eller til nye statslige regionale miljøcentre, medens andre overgår til de nye kommuner. Hos såvel de danske miljøministerielle institutioner som Øresundsvandsamarbejdets hidtidige parter har der været et stærkt ønske om, at Øresundsvandsamarbejdet videreføres. Dette har ført til en aftale om, at Miljøcenter Roskilde (Miljøministeriet) indtræder i Øresundsvandsamarbejdet som erstatning for de amter, der hidtil har deltaget. Nærværende aftale afspejler disse ændringer. Aftalen afløser tidligere aftaler fra 1995, 1998 og 2002, og gælder for perioden: 1. januar december Øresundsvandsamarbejdets parter Samarbejdets parter omfatter danske og svenske vandmiljømyndigheder, hvis administrationsområder dækker oplande til Øresund. 1

2 Øresundsvandsamarbejdets baggrund og formål Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk og svensk side. Et formelt dansk - svensk samarbejde om forureningsforholdene blev etableret, da det danske fiskeriministerium og det svenske jordbrugsdepartement underskrev en protokol, om fælles vandmiljøundersøgelser i 1960 og Øresundsvandkomiteen blev etableret. Den afløstes af Øresundskommissionen efter, at den danske og svenske regering i 1974 indgik en overenskomst om "beskyttelse af Øresund mod forurening" dvs. om reduktion af udledningerne fra renseanlæg og større industrier. I de 2 formelle samarbejders regi er gennemført og publiceret en række betydningsfulde undersøgelser. Øresundskommissionen har udarbejdet en årlig rapport om tilstanden i Øresund inkl. en oversigt over udledninger af forurenende stoffer. Der blev i 1992 fra de svenske og de danske statslige miljømyndigheders side taget initiativ til at opsige regeringsoverenskomsten fra 1974, da overenskomstens mål i det væsentligste blev anset for opfyldt. På Øresundskommissionens møde i Stockholm den 19. marts 1992 besluttede kommissionen at indstille sin virksomhed med udløbet af I forbindelse med indstillingen af kommissionens virksomhed udpegede kommissionen endvidere direktørerne for Miljøstyrelsen og Naturvårdsverket til at undersøge forudsætningerne for at opbygge et dansk - svensk regionalt samarbejdsorgan for Øresund til fortsættelse af arbejdet. På den baggrund rettede Miljøstyrelsen i Danmark henvendelse til de 5 regionale danske enheder. Af henvendelsen fra Miljøstyrelsen fremgik det, at begge lande havde vurderet at der formentligt fortsat var behov for samarbejde tværs over Øresund. Københavns kommune påtog sig derefter på de fem danske enheders vegne at udsende et konkret forslag til samarbejdsmodel og afholdelse af møder. Der blev afholdt en række møder med Länsstyrelsen i Malmø og de svenske kommuner beliggende ved Øresund samt Nördvästra -og Sydvästra Skånes Kommunalförbund. På dansk side blev der udover den jævnlige kontakt med Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Amt, taget kontakt til de daværende Gentofte, Græsted-Gilleleje, Køge kommune og Helsingør kommuner, som alle er havnekommuner. Der var enighed om at samarbejdet primært skulle være af faglig karakter og Øresundskomitéen støttede, at Øresundsvandsamarbejdet blev organiseret som foreslået. Det var med denne baggrund, at der i 1995 blev etableret et regionalt samarbejde om Øresunds vandmiljø, som kunne videreføre det samarbejde, som havde eksisteret i mere end 3 årtier. De oprindelig tolv parter blev i 1996 suppleret med yderligere fire (Græsted-Gilleleje, Helsingør, Køge og Lomma Kommuner), og samarbejdet omfattede dermed seksten parter, idet Gentofte Kommune valgte at følge samarbejdet som observatør. Höganäs Kommun udtrådte af samarbejdet ved udgangen af Sekretariatet, som fra starten blev finansieret af Københavns Kommune, har siden 1999 været finansieret af samarbejdets parter. 2

3 Øresundsvandsamarbejdets målsætning Den overordnede målsætning for samarbejdet er: At virke for et godt vandmiljø i Øresund gennem udredninger om og undersøgelser af Øresunds vandmiljø. At formidle information til parter, som har ansvaret for faktorer, der har betydning for vandmiljøet, og til offentligheden. At fungerer som et fælles dansk-svensk forum for udveksling af viden og erfaringer om Øresunds vandmiljø. Øresundsvandsamarbejdet har til opgave at søge denne overordnede målsætning realiseret ved: At beskrive tilstanden i Øresunds vandmiljø for derved at give et solidt fagligt grundlag for videre tiltag i området. At indsamle, bearbejde og formidle undersøgelsesresultater og øvrig viden om Øresund. At beskrive udledninger og tilførsel af næringssalte og toksiske stoffer til Øresund (incl. atmosfærisk nedfald) samt forhold og aktiviteter i vandområdet og på kysten, som har betydning for Øresunds vandmiljø. At bearbejde specielle problemstillinger i tilknytning til de større byer, herunder havneområderne og problemstillinger omkring belastning fra søfart på Øresund. At formidle viden om recipientbeskyttelse og rensningsteknik til relevante parter og at fremme erfaringsudveksling om disse emner. Øresundsvandsamarbejdet varetager ikke myndighedsopgaver. 3

4 Principper og organisation for Øresundsvandsamarbejdet Samarbejdet organiseres med en styregruppe, en arbejdsgruppe og et sekretariat: Styregruppe Parterne i Øresundsvandsamarbejdet udpeger hver en embedsmandsrepræsentant. Disse repræsentanter udgør til sammen samarbejdets styregruppe. Styregruppen kan indbyde andre parter som observatører i samarbejdet. Nye parter kan med styregruppens godkendelse slutte sig til samarbejdet mod at betale et årligt medlemsbidrag, hvis størrelse fastsættes af styregruppen. Styregruppen vælger en formand. Formandskabet går på skift mellem Danmark og Sverige. Perioden er 2-årig. Styregruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandskabet i pågældende periode. Styregruppen træffer sine beslutninger ved konsensus. Styregruppen mødes mindst 1 gang årligt. Styregruppen træffer beslutning om samarbejdets budget og arbejdsprogram samt godkender regnskabet. Styregruppen kan efter behov etablere faglige arbejdsgrupper/udvalg. Arbejdsgruppe Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som sammensættes af lige mange embedsmænd fra de deltagende danske myndigheder og fra de deltagende svenske myndigheder. Arbejdsgruppen skal have repræsentanter fra hver af de typer af administrative enheder eller offentlige myndigheder, der deltager i Øresundsvandsamarbejdet. Arbejdsgruppen kan inddrage andre i arbejdet. Arbejdsgruppen refererer til styregruppen for Øresundsvandsamarbejdet. Arbejdsgruppen kan nedsætte mindre arbejdsgrupper og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til arbejdsprogram og budget samt en årlig beretning om resultaterne af og fremdriften i arbejdet. Arbejdsgruppen udarbejder til hvert møde i styregruppen en status for arbejdet. Arbejdsgruppen vælger en formand. Formandskabet går på skift mellem Danmark og Sverige. Perioden er 2-årig. Formandskabet for styregruppen og arbejdsgruppen kan i samme formandsperiode ikke varetages af samme land. 4

5 Arbejdsgruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandskabet i pågældende periode Sekretariat Sekretariatet sørger for, at det faglige arbejde kan varetages i overensstemmelse med de beslutninger, der træffes herom. Som led heri indkalder Sekretariatet til møder i arbejds- og styregrupper, udarbejder i samarbejde med styre- og arbejdsgruppernes formænd dagsordenforslag til diverse møder, udarbejder beslutningsreferater fra møder, sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med konferencer, udarbejder regnskab for samarbejdet og står for de ind- og udbetalinger, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, udarbejder udkast til arbejdsgruppens budget. Desuden administrerer sekretariatet samarbejdets hjemmeside. Sekretariatsfunktionen varetages indtil videre af Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Styregruppen træffer inden for aftaleperiodens 1. år afgørelse om det faglige sekretariatets administrative placering (hvem der påtager sig værtskabet for sekretariatet) og om sekretariatets størrelse (timemæssige ressourcer). Værten for sekretariatet, har som den ansættende myndighed det personalepolitiske og administrative ansvar for sekretariatets medarbejdere, hvilket udøves under hensyntagen til de til enhver tid gældende regler for denne myndigheds personale. I det daglige udøves den administrative funktion i et tæt samarbejde mellem værtsmyndigheden og den til enhver tid siddende formand for Øresundsvandsamarbejdets arbejdsgruppe. Udkast til stillingsbeskrivelse for sekretær og øvrigt personale udarbejdes i fællesskab mellem formanden for samarbejdets arbejdsgruppe og værtsmyndigheden. Stillingsbeskrivelsen godkendes af formanden for samarbejdets styregruppe. 5

6 Finansiering af Øresundsvandsamarbejdet Samarbejdet finansieres af de danske og svenske parter efter den fordelingsnøgle, som findes i bilag 1 til nærværende aftale. Opsigelse af aftalen Hvilken som helst af parterne kan opsige nærværende aftale med 1 års varsel til udgangen af et kalenderår. Hvis en part opsiger aftalen, skal de øvrige parter forsøge at skabe et nyt finansieringsgrundlag. Hvis dette ikke er muligt og styregruppen finder, at samarbejdet ikke kan videreføres inden for de tilgængelige økonomiske rammer, så bortfalder aftalen. Styregruppen revurderer om nødvendigt samarbejdet i forbindelse med væsentlige organisatoriske ændringer på vandmiljøområdet i Danmark eller Sverige. Aftalens ikrafttræden Denne aftale træder i kraft, når værtsmyndigheden for sekretariatet har modtaget parternes underskrevne originaleksemplarer af aftalen. Disse eksemplarer opbevares i sekretariatet. Aftalen om Øresundsvandsamarbejdet af 3. september 2002 bortfalder samtidig dermed. 6

7 Samarbejdsaftale om et Øresundsvandsamarbejde Undertegnede parter underskriver hermed denne aftale om et Øresundsvandsamarbejde. För Länsstyrelsen i Skåne Län: För Helsingborgs Stad: For Københavns Kommune: For det statslige Miljøcentret i Roskilde: För: Kävlinge Kommun: For Gribskov Kommune : För Landskrona Kommun For Helsingør Kommune För: Lomma Kommun For Fredensborg Kommune :. För: Burlövs Kommun: For Rudersdal Kommune :. För Malmö Stad: For Gentofte Kommune :. För Vellinge Kommun: For Lyngby-Tårbæk Kommune : För.. For 7

8 Bilag 1 til Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 31. oktober 2006 Fordelingsnøgle for de danske og svenske parters bidrag til finansieringen af Øresundsvandsamarbejdets faglige sekretariat. Danske parter. Københavns Kommune bidrager med DKK og stiller sekretariatsbistand, lokaler, nødvendige rejser samt kontor, EDB- og telekommunikationsfaciliteter til rådighed. Det statslige Miljøcenter i Roskilde bidrager årligt med DKK, og indtræder i styreog arbejdsgruppen. Øvrige danske kommuner blandt parterne bidrager årligt med i alt DKK efter følgende fordelingsnøgle, baseret på indbyggertallene i de nye kommuner, hvori de hidtidige kommunale parter indgår: Gribskov (tidligere kommunerne Græsted-Gilleleje og Helsinge) DKK Helsingør Kommune DKK Fredensborg (tidligere kommunerne Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kom.) DKK Rudersdal (tidligere kommunerne Søllerød og Birkerød) DKK Gentofte Kommune DKK Lyngby-Tårbæk Kommune DKK Svenske parter. De svenske parter bidrager i hvert af de pågældende år med i alt DKK efter følgende fordelingsnøgle: Länsstyrelsen i Skåne Län Malmö Stad Helsingborgs Stad Landskrona Kommun Vellinge Kommun Burlövs Kommun Lomma Kommun Kävlinge Kommun DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK De ovennævnte 2007-beløb forøges for hvert af årene 2008, 2009 og 2010 med 3 % i overensstemmelse med den forventede gennemsnitlige danske løn- og prisudvikling. ØSV s sekretariat udsender årligt opkrævninger til parterne for deres bidrag i det pågældende år. 8