Øresundsvandsamarbejdet

Transkript

1 Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk og svensk side. Et formelt dansk - svensk samarbejde om forureningsforholdene blev etableret, da det danske fiskeriministerium og det svenske jordbrugsdepartement underskrev en protokol, om fælles vandmiljøundersøgelser i 1960 og Øresundsvandkomiteen blev etableret. Den afløstes af Øresundskommissionen efter, at den danske og svenske regering i 1974 indgik en overenskomst om "beskyttelse af Øresund mod forurening" dvs. om reduktion af udledningerne fra renseanlæg og større industrier. I de 2 formelle samarbejders regi er gennemført og publiceret en række betydningsfulde undersøgelser. Øresundskommissionen har udarbejdet en årlig rapport om tilstanden i Øresund inkl. en oversigt over udledninger af forurening. Der blev i 1992 fra de svenske og de danske statslige miljømyndigheders side taget initiativ til at opsige regeringsoverenskomsten fra 1974, da overenskomstens mål i det væsentligste blev anset for opfyldt. På Øresundskommissionens møde i Stockholm den 19. marts 1992 besluttede kommissionen at indstille sin virksomhed med udløbet af I forbindelse med indstillingen af kommissionens virksomhed udpegede kommissionen endvidere Erik Lindegaard og Rolf Annerberg til at undersøge forudsætningerne for at opbygge et dansk - svensk regionalt samarbejdsorgan for Øresund til fortsættelse af arbejdet. På den baggrund rettede Miljøstyrelsen i Danmark henvendelse til de 5 regionale danske enheder. Af henvendelsen fra Miljøstyrelsen fremgik det, at begge lande havde vurderet at der formentligt fortsat var behov for samarbejde tværs over Øresund. På plan- og miljøchefmøde den 9. april 1992 for de danske amtslige enheder i hovedstadsregionen fik Københavns kommune på vegne af de 5 danske myndigheder til opgave at undersøge mulighederne for et dansk - svensk regionalt samarbejde. Københavns kommune tog derefter initiativ til samarbejdet ved at udsende et konkret forslag til samarbejdsmodel og afholdelse af møder. Der har været afholdt en række møder med Länsstyrelsen i Malmø og en række svenske kommuner beliggende ved Øresund samt Nördvästra -og Sydvästra Skånes Kommunalförbund. På dansk side har der udover den jævnlige kontakt med Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Amt, været kontakt til Køge kommune og Helsingør kommune.

2 Det er med denne baggrund, at der nu søges etableret et regionalt samarbejde om Øresunds vandmiljø, som kan videreføre det samarbejde, som har eksisteret i mere end 3 årtier. Det blev fra dansk side foreslået, at samarbejdets mål er at søge at realisere et alsidigt planteog dyreliv i Øresund samt en god hygiejnisk og æstetisk vandkvalitet og i øvrigt virke for, at de målsætninger og krav der fremgår af den nye Helsinki Konvention fra 1992 realiseres og opfyldes i Øresundsområdet. Desuden blev der peget på specielle problemer i tilknytning til de større byer langs Øresund. Til dette formål blev et basisbudget foreslået af Københavns Kommune bl.a. til etablering af et fagligt sekretariat i Københavns kommune. Der har fra både danske og svenske regionale myndigheders og byers side været overvejende positiv interesse for modellen. Fra svensk side har man meddelt, at samarbejdet, på grund af uklarhed om den svenske del af finansieringen, skal financieres inden for eksisterende ressourcer. På dette grundlag blev der på et møde den 23. november 1993 i Länsstyrelsen i Malmø mellem repræsentanter fra svenske kommuner og byer og danske amter, nedsat en dansk - svensk arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til et Øresundsvandsamarbejde. Der har på de afholdte møder været enighed om at samarbejdet primært skal være af faglig karakter. Københavns kommunes forslag om at etablere et fagligt sekretariat skal bl.a. ses i denne sammenhæng. Arbejdsgruppen har rettet henvendelse til Øresundskomiteen for at få samarbejdsrelationerne med Øresundskomiteen formelt klarlagt. Henvendelsen til Øresundskomiteen og komiteens svar vedlægges. Det fremgår heraf, at Øresundskomiteen støtter at Øresundsvandmiljø-samarbejdet organiseres som foreslået i det følgende. Desuden foreslår komiteen, at der afholdes et årligt seminar og at komiteen løbende orienteres. Der er på regeringsplan indgået en aftale mellem Danmark og Sverige om et miljøprogram for Øresundsregionen. I forbindelse med udfyldelsen af denne aftale har man noteret sig eksistensen af Øresundsvandsamarbejdet. Indstilling til det konstituerende møde: Principper for samarbejdet Samarbejdet skal bygge på følgende principper: Der etableres et formelt samarbejde med en styregruppe og en arbejdsgruppe Samarbejdet skal omfatte et nærmere defineret fagligt arbejde Samarbejdet skal anvende eksisterende ressourcer hos de deltagende myndigheder i den udstrækning eksterne midler ikke findes. 2

3 Der etableres et fagligt sekretariat som sørger for, at det faglige arbejde varetages. Funktionen varetages af Miljøkontrollen, Københavns kommune inden for eksisterende ressourcer. Samarbejdet skal løbende informere Øresundskomiteen. Organisation Samarbejdet organiseres med en styregruppe og en arbejdsgruppe: Styregruppen i Øresundsvandsamarbejdet er embedsmandsrepræsentanter for kommuner, amter og Länsstyrelse med op til 9 svenske og 9 danske repræsentanter Styregruppen vælger en formand. Formandsskabet går på skift mellem Danmark og Sverige. Perioden er 2-årig Styregruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandsskabet i pågældende periode Styregruppen mødes mindst 1 gang årligt Styregruppen orienteres skriftligt mindst 1 gang årligt om arbejdet i Øresundsvandsamarbejdet. Arbejdsgruppen sammensættes af 4 embedsmænd fra de deltagende danske myndigheder og 4 embedsmænd fra de deltagende svenske myndigheder. Arbejdsgruppen kan herudover inddrage andre i arbejdet Arbejdsgruppen udarbejder til hvert møde i styregruppen en status for arbejdet og et forslag til videre arbejde Arbejdsgruppen refererer til styregruppen for Øresundsvandsamarbejdet Arbejdsgruppen vælger en formand. Formandskabet går på skift mellem Danmark og Sverige. Perioden er 2-årig Arbejdsgruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandskabet i pågældende periode Arbejdsgruppen fastsætter selv sin forretningsorden. Målsætning for samarbejdet Den overordnede målsætning for samarbejdet er at virke for et godt vandmiljø i Øresund gennem udredninger om og undersøgelser af Øresunds vandmiljø og gennem formidling af information til parter, som har ansvaret for faktorer, der har betydning for vandmiljøet. 3

4 Øresundsvandsamarbejdet varetager ikke myndighedsopgaver. Arbejdsgruppen har til opgave at søge denne overordnede målsætning realiseret ved: At beskrive tilstanden i Øresunds vandmiljø for derved at give et solidt fagligt grundlag for videre tiltag i området At beskrive udledninger og tilførsel af næringssalte og toksiske stoffer til Øresund (incl. atmosfærisk nedfald) samt forhold og aktiviteter i vandområdet og på kysten, som har betydning for Øresunds vandmiljø At bearbejde specielle problemstillinger i tilknytning til de større byer, herunder havneområderne og problemstillinger omkring belastning fra søfart på Øresund At konkretisere, hvad der er ønskværdige mål for Øresunds vandmiljø At identificere faktorer (indenfor og udenfor Øresund), som hindrer opfyldelsen af de ønskværdige mål og som kan danne baggrund for en indsats til konkret afhjælpning af problemerne At formidle viden om og ved at fremme erfaringsudveksling om recipientbeskyttelse og rensningteknik til relevante parter. Arbejdsgruppens opgaver ved samarbejdets start Ved samarbejdets start, hvor arbejdet skal gennemføres med eksisterende ressourcer hos de deltagende parter, koncentrerer arbejdsgruppen sit arbejde om: At udarbejde oversigter over eksisterende viden om og kilder til viden om Øresund At udfærdige en fortegnelse over landbaserede kilder Øresund og deres forurening samt beregne det atmosfæriske nedfald At klarlægge behovet for samordning og koordinering af måleaktiviteterne i Øresund At synliggøre samarbejdet f.eks. ved informationsmateriale eller ved hjælp af mindre, konkrete projekter. 4

5 5