Sikringsanlæg, opsætning af integrerede

Transkript

1 Sikringsanlæg, opsætning af integrerede anlæg - E353

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sikringsanlæg, opsætning af integrerede anlæg - E Opgaver - Sikringsanlæg, opsætning af integrerede anlæg - E Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

3 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 Forord Indledning At skrive en afhandling omkring integrerede alarmanlæg, vil let kunne blive et digert værk, hvis det vel og mærke handlede om et specifikt system. Dette skyldes, at hver enkelt forhold omkring hver komponent så kunne belyses fra alle de forhold, komponenten skulle fungere under. Men at udarbejde et generelt skrift omkring integrerede alarmanlæg er i grunden ikke så voldsomt, idet der for de fleste alarmapplikationer foreligger en række standarder, der nøje beskriver, hvorledes disse applikationer skal udarbejdes. Derfor er dette skrift lavet med henblik på at gøre opmærksom på de forhold, der ikke er beskrevet i de respektive standarder. Udgangspunktet har været blandt andet den europæiske standard pr. ES , DBI s forskrift 232 for automatiske brandalarmeringsanlæg samt AIA-kataloget fra Forsikring & Pension. At flette teksterne fra forskrift 232 og AIA-kataloget ind i dette skrift er bevist undgået, idet risikoen ved at have et forældet materiale næste gang, der ændres i én af forskrifterne derved bliver for stor. De opgaver, der derimod anvendes sammen med dette skrift, burde derfor gøre det muligt, at komme ud i så mange kroge af integrationsproblematikken som muligt. Ved arbejdet med kombinerede og/eller integrerede alarmanlæg kan udgangspunktet for installationen være forskellige. Formålet med at kombinere/integrere forskellige systemer, kan være at spare komponenter og dermed gøre installationen billigere. Eksempelvis kan en magnetkontakt anvendes i såvel et ADK-anlæg (Adgangskontrolanlæg) som i et AIAanlæg (Automatisk Indbrudsalarmanlæg). En fælles tidsreference kan ligeledes anvendes i forbindelse med registreringer af hændelser i flere anlægssammenhænge. Af andre enheder, der kan anvendes i flere sammenhænge, kan nævnes betjeningspaneler, displayenheder, logenheder, database over brugerne af de for Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

4 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 skellige alarmanlæg og brugernes rettigheder m.m. Endelig er der jo også en mulighed for at anvende fælles transmissionsveje uden at der dermed også behøver at være en integration mellem de forskellige anlægsfunktioner. Fordelen ved en genanvendelse af komponenter og transmissionsveje i flere anlægssammenhænge er, at der kan spares udstyr og ressourcer ved installationen, men blandt ulemperne kan nævnes en øget sårbarhed, idet en fejl i én enkelt komponent, kan påvirke flere anlægsfunktioner. En anden ulempe er også, at placeringen af de fælles enheder kan blive et kompromis set ud fra de respektive alarmanlæg, som enheden er en del af. Således er der forskel på, om en magnetkontakt skal registrere i AIA-anlægget, at døren er åben eller om den selv samme kontakt skal registrere at døren er lukket, så motorlåsen kan få signal til at køre riglen ud og dermed låse døren. Yderligere et punkt skal tages i betragtning ved anvendelse af fælles enheder, og det er hvilken test/afprøvning en opdatering/udskiftning af en enhed vil kunne medføre. Forskellige systemdelskrav fra de forskellige anlægstyper skal naturligvis altid imødekommes, således anvendelsen af en fælles komponent ikke svækker sikkerheden/funktionaliteten til de anlæg, der fordrer de største krav. En anden mulighed ved integrationen er, at opnå visse betjeningsmæssige fordele. Således vil brugerne kunne opleve, at der tilsyneladende "kun" betjenes ét anlæg (med flere funktioner), hvilket kan betyde en større tryghed for at betjene de bagved liggende anlæg korrekt. Eksempelvis vil en bruger, der skal betjene både et ADK-anlæg og et AIA-anlæg kunne opleve, at et selvstændigt betjeningspanel til AIA-anlægget virker mere uvant, end betjeningspanel til ADK-anlægget. Dette skyldes jo som bekendt, at de fleste gange skal man 4-20 Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

5 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 som bruger jo kun betjene AIA-anlægget, hvis man er så "uheldig" at være den første der ankommer til det AIA-overvågede område eller hvis man er den sidste, der forlader området og skal tilkoble AIA-anlægget. Tanken om, at en fejlbetjening kan igangsætte sirener og en eventuel alarmudrykning kan godt få nogle mennesker til grue for at betjene AIA-anlægget. ADKanlægget anvendes oftest hyppigere, hvorfor brugerne som regel har en større tryghed ved at betjene dette anlæg. Ved at kombinere/integrere ADK-anlægget i AIA-anlægget, således der "kun" skal anvendes en betjeningsenhed, som oven i købet anvendes flere gange i løbet af dagen, så vil brugeren lettere føle fortrolighed med betjeningen af sikringsanlæggene. Dette giver en større chance for, at sikringssystemerne anvendes som tiltænkt. Ulempen ved denne integration er, at en del af AIA-anlægget nu kommer til at sidde udenfor det AIA-overvågede område. Dette er en sikkerhedssvaghed, der derfor skal tages højde for. For en kontrolcentrals eller central placeret overvågningsfacilitets vedkommende kan der også være en fordel i at samle alarmerne/hændelserne fra flere anlægstyper i én samlet central overvågningsenhed, hvorfra de aktioner, der skal tages ved de respektive hændelser, kan iværksættes. Dog skal det nævnes, at jo flere meldinger, der samlet set skal betjenes, jo større kapacitet skal hele overvågningsfaciliteten have. Der er således både fordele/muligheder såvel som ulemper/seriøse overvejelser i forbindelse med integrerede anlæg - uanset om det er integration mellem flere sikringsanlæg (opmærksomheden skal henledes på, at forskellige forskrifter giver forskellige bud på, hvad der betragtes som sikringsanlæg) eller mellem sikringsanlæg og andre anlægstyper. Det vigtigste ved integrationen er dog, at de respektive standarder for hver enkelt anlægsfunktionalitet overholdes, således sikkerheden i hvert enkelt anlæg ikke uagtet bliver kompromitteret gennem de, for 5-20 Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

6 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 hvert enkelt anlægsfunktion, "ekstra" komponenter installationen består af. Integrationstyper Grundlæggende set er der tre typer af integrerede systemer. Disse benævnes i en europæisk standard, som type 1 konfigurationer, type 2A- og type 2B-konfigurationer. Type 1 konfigurationerne er for kombineringen og integration af anlægsfuktioner på anlægsniveau. Der er således tale om dedikerede anlæg, der forbindes til hinanden på centralniveau. Type 1 konfigurationerne kan udføres på flere måder, hvor forskellen ligger i, hvor behandlingen af informationerne mellem de kombinerede/integrerede anlæg, foregår. Et type 1 anlæg har blandt andet en fordel i, at grænsefladerne til de øvrige anlæg er rimelig veldefinerede, hvilket også kan være af betydning for de anlæg, hvor der kræves en autorisation til at arbejde på anlægget. Ulempen er blandt andet, at der ikke er nogen nævneværdig besparelser i installationen. Type 2 konfigurationerne er for kombineringen og integrationen af forskellige anlæg på detektorniveau. Hermed kan der anvendes fælles transmissionsveje, fælles enheder og fælles faciliteter. Forskellen på type 2A og type 2B er, at en enkelt fejl i en applikation har ikke nogen uheldig effekt på nogen anden alarmapplikation i en type 2A konfiguration, hvorimod en enkelt fejl i en applikation kan have uheldig effekt på andre alarmapplikationer i en type 2B konfiguration. Type 2A konfigurationerne vil medføre behov for redundans af de benyttede enheder. Uanset hvilken type konfiguration, der vælges, så er det stadig vigtigt, at de respektive anlægsfunktioner overholder de standarder, der gælder for de enkelte anlægstyper. Derfor er det vigtigt, at systemintegratoren til fulde kender såvel krav til de anvendte enhe Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

7 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 ders egenskaber, som eksempelvis sikkerhed mod omgåelse og beskaffenhed mod ydre påvirkninger, som eksempelvis krav til brandbestandighed m.m. Systemkrav For en række alarminstallationer findes såvel nationale standarder som europæiske standarder. Følgende liste søger at vise nogle af de anvendte standarder: Anlæg: Nationale standard(er): Europæiske standarder: ABDL, Automatisk Branddørlukningsanlæg ABA, Automatisk Brandalarmeringsanlæg AGA, Automatisk Gasalarmeringsanlæg AVS, Automatisk Sprinkleranlæg ARS, Automatisk Rumslukningsanlæg Varslingsanlæg Brandventilation Sikkerhedsbelysning ADK, Adgangskontrolanlæg AIA, Automatisk Indbrudsalarmanlæg ITV, Intern tv-overvågning Signaltransmission Tågegeneratorer Forskrift 231, udgivet af DBI Forskrift 232, udgivet af DBI Forskrift 233, udgivet af DBI Forskrift 251, udgivet af DBI Forskrift 253, udgivet af DBI Brandteknisk vejledning nr. 24, udgivet af DBI samt Stærkstrømsbekendtgørelsen Brandteknisk vejledning nr. 27, udgivet af DBI Brandteknisk vejledning nr. 34, udgivet af DBI samt Stærkstrømsbekendtgørelsen Sikringskataloget, udgivet af Forsikring & Pension AIA-kataloget, udgivet af Forsikring & Pension ITV-specifikationen, udgivet af Sikkerhedsbranchen samt lovbekendtgørelse 788 af 12. august 2005 EN 54 serien EN 54 serien EN 54 serien EN serien EN serien EN serien EN serien Opmærksomheden skal henledes på, at mange sikringsanlæg kræver overvågning af de fleste komponenter, samt at der kan være krav til, hvilke signaler, der må distribueres på de forskellige net Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

8 SIKRINGSANLÆG, OPSÆTNING AF INTEGREREDE ANLÆG - E353 Dokumentation Krav til dokumentationens omfang og placering er ligeledes et emne, der er vigtig for anlæggene. For ikke at kompromittere sikkerheden i de respektive anlæg, vil det i mange tilfælde være nødvendig at opdele dokumentationen og så selvfølgelig huske, at tage tilstrækkelig information omkring sammenhængen til de øvrige anlæg med i det, for de enkelte anlæg, fornødne omfang. Et meget vigtigt punkt for dokumentationen er en fyldestgørende funktionsbeskrivelse. Umiddelbart kan det virke en smule omsonst, at lave en funktionsbeskrivelse for et AIA-anlæg, ABA-anlæg og lignende anlæg, men ligeså snart flere anlæg integreres sammen, er betydningen af samspillet mellem de respektive anlæg og/eller enheder ekstrem vigtig at få synliggjort. Funktionsbeskrivelsen vil ligeledes danne grundlag for funktionstesten, der skal foretages efter nyinstallation, ved anlægsændringer, ved serviceeftersyn/fejlfinding samt ved anlægsopdateringer. Dokumentationen er ligeledes vigtig ved udarbejdelse/tilretning af anlægget og måske især ved en eventuel særskilt brugergrænseflade. Ved design af en sådan brugergrænseflade, er det vigtigt, at kende de signalnavne, de forskellige enheder benytter i anlægget Emne GD Rev Hft-1136 Rekv. 0 Prod :26 Ordre 000 EFU

9 For at kende de respektive alarmanlægs basale krav til funktionalitet skal føl gende besvares. Opgave 1 Hvilke dokumenter beskriver kravene til brandsikringsanlæg? Beskriv fyldestgørende, hvilke anlægsreaktioner, der skal være i et ABA-anlæg ved følgende hændelser: - Brandalarmtilstand - Fejltilstand - Driftsforstyrrelse Beskriv hvilke foranstaltninger, der skal/må træffes for at undgå uønske de alarmeringer samt under hvilke situationer, der kan opstå en mulig konflikt ved forskellige anlægsfunktioner. Beskriv integrationen til andre anlæg. Hvilke integrationsmuligheder gives der tilladelse til og hvilke begrænsninger skal overholdes? 9-20

10 Hvorledes kan begrænsningerne i ABA-forskriftens integrationsafsnit implementeres i praksis? Opgave 2 Hvilke dokumenter beskriver kravene til indbrudsalarmanlæg? Beskriv fyldestgørende, hvilke anlægsreaktioner, der skal være i et AIA-anlæg ved følgende hændelser: - Indbrudsalarm - Sabotagetilstand - Overfald - Fejltilstand - Udkobling/frakobling - Teknisk alarm Beskriv hvilke foranstaltninger, der skal/må træffes for at sikre så pålidelige alarmeringer

11 Beskriv integrationen til andre anlæg. Hvilke integrationsmuligheder gives der tilladelse til og hvilke begrænsninger skal overholdes? Hvorledes kan begrænsningerne i AIA-katalogets integrationsafsnit implementeres i praksis? Opgave 3 Hvilke dokumenter beskriver kravene til adgangskontrolanlæg? Beskriv fyldestgørende, hvilke anlægsreaktioner, der skal være i et ADK-anlæg ved følgende hændelser: - Brugerens anmodning om adgang: - Sabotagetilstand: - Uautoriseret åbning: - Uautoriseret lukning - (dør holdt åben): - Fejltilstand, herunder spændingssvigt: 11-20

12 Beskriv integrationen til andre anlæg. Hvilke integrationsmuligheder gives der tilladelse til og hvilke begrænsninger skal overholdes? Hvorledes kan begrænsningerne i Sikringskatalogets integrationsafsnit i fane 100 implementeres i praksis? Opgave 4 Hvilke dokumenter beskriver kravene til overvågningsanlæg? Beskriv fyldestgørende, hvilke anlægsreaktioner, der skal/kan være i et ITV-anlæg: - Beskriv hvilke foranstaltninger, der skal/må træffes for at undgå ulovlige optagelser samt under hvilke situationer, der kan opstå en mulig konflikt ved forskellige anlægsfunktioner

13 Beskriv integrationen til andre anlæg. Hvilke integrationsmuligheder gives der tilladelse til og hvilke begrænsninger skal overholdes? Hvorledes kan et ITV-anlægs integration med andre anlæg implementeres i praksis? Opgave 5 Udarbejd et system, hvorfra AIA-anlægget kan betjenes fra en kortlæser i et ADK-anlæg. Hvilke betjeninger skal/må der foretages? Hvordan kan kortlæseren integreres i systemet? Hvilke forhold skal der tages stilling til ved integration af AIA-anlæg med adgangskontrolanlæg? Implementér løsningen i et AIA-anlæg

14 Lav en kortfattet men fyldestgørende brugervejledning for systemet, hvor betjeningen af henholdsvis ADKog AIA-anlægget beskrives. Beskriv hvilke test, der bør foretages af det samlede system. Fremlæg opgaven. Opgave 6 Udarbejd et system, hvorfra AIA-anlægget kan fjernbetjenes fra et område udenfor det sikrede og AIAovervågede område. Beskriv et system med fjernbetjente AIA-anlæg. I beskrivelsen skal det fremgå, hvilke faciliteter systemet skal indeholde samt hvilke krav, der stilles til disse. Hvorledes kan fjernbetjeningsfaciliteten i praksis implementeres? (Giv gerne flere eksempler. - Angiv fordele og ulemper.) Byg en simpel installation med AIA-central samt betjeningsenhed samt 1 ekstra betjeningspanel. Det ekstra betjeningspanel skal tilsluttes ved hjælp af standard udstyr, der ikke nødvendigvis er AIA-registreret, men som samlet set opfylder kravene i AIA-katalogets 14-20

15 fane 060 punkt Byg en simpel installation med et AIA-anlæg, der kan fjernbetjenes fra en kontrolcentral, således betjeningsmulighederne, der er angivet i tekstboksen i AIA-katalogets fane 030 punkt som minimum er implementeret. Udvid fjernbetjeningsfaciliteten, således et andet AIAanlæg ligeledes kan betjenes herfra. Fremlæg opgaven. Opgave 7 Et bygningsafsnit med ABA-overvågning, AIA-anlæg og tågegenerator skal bringes til at arbejde sammen efter de forskrifter, der er gældende for dette arrangement. Planlæg en komplet integration mellem ABA-anlægget, AIA-anlægget og tågegeneratoren samt eventuelle andre sikringsanlæg, der måtte være nødvendige/anbefalet til opgaven. Projektér ud fra en bygning med 2 rum, hvoraf tågegeneratoren kun skal dække det ene rum. Byg systemet

16 Udarbejd en kortfattet men fyldestgørende brugervejledning, samt den for anlæggene nødvendige dokumentation. Fremlæg opgaven. Opgave 8 Et kameraovervågningsanlæg skal integreres sammen med øvrige anlæg. Systemet skal finde de rette presetpositioner, hvorfra en hændelse detekteres fra så mange anlæg som muligt samtidig med, at transmissionen af billeder påbegyndes. Projektér et kamerasystem med et bevægeligt kamera, der skal overvåge et lokale. Lokalet er overvåget med AIA-skalovervågning og AIA-objektovervågning. Endvidere er der adgangskontrol ved døren ind til lokalet ligesom der er ABA-overvågning. Hvilke hændelser fra de forskellige sikringsanlæg kunne ønskes at styre preset-positionerne og lagringen? Byg systemet

17 På kameraanlægget er der en facilitet, der gør det muligt at gemme op tagelser et stykke tid før og efter en hændelse. Tilslut denne facilitet til AIA-anlæggets overfaldstryk. Hvilken reaktion vil der ske i anlægget, hvis der modtages alarmer/hændelser fra 2 enheder, der er placeret fysisk modsat hinanden? I tilfældet af, at der er for mørkt, skal der tændes en ekstern belysning. Etabler en styring, der håndterer denne situation. Angiv komponentbehovet. Fremlæg opgaven. Opgave 9 I en hotelbygning skal der installeres et varslingsanlæg i kraft af kravene i bygningsreglementet. I hotellet er der i forvejen et AIA-anlæg. Må dette AIA-anlæg danne grundlag for varslingsanlægget - og i givet fald, hvorledes skal det implementeres? Hvilke problemstillinger kan der være i en sådan løsning? Projektér systemet baseret på 2 bygningsafsnit hvori der skal varsles. Hvert bygningsafsnit skal projekteres 17-20

18 med 2 rum. Byg systemet. Angiv hvilke test, der skal gennemføres for at sikre systemet opfylder kravene til et varslingsanlæg. Skal der afgives alarmmelding fra dette anlæg? I givet fald: hvilke og hvortil skal alarmerne sendes? Fremlæg opgaven. Opgave 10 Et ABA-anlæg, der er baseret på en adresserbar detektorsløjfe, påregnes konstrueret således, at det kan stille måleværdierne fra detektorerne til rådighed for andre anlæg. En CTS-installatør får en ide om at anvende måleværdierne fra nogle termodetektorer til styring af varmen i de lokaliteter, hvor der er monteret termodetektorer. Er det en god ide CTS-installatøren her har fået? Begrund svaret. Er det tilladt? - I givet fald, hvorledes skal integratio

19 nen implementeres? Byg om muligt systemet. Fremlæg opgaven

20 20-20