Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Transkript

1 Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG KUN BRØKDELE AF DET DE GJORDE TIDLIGERE bare for år siden.

2 Den første store nedgang i fuglebestandene Helt forsvundne ynglefugle Hvid stork Rørdrum Atlingand Spidsand Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin Hvidbrystet præstekrave Sortterne Plettet rørvagtel Drosselrørsanger Bynkefugl Kirkeugle

3 Næste store fugletilbagegang Det er ikke for meget at sige, at: Odense Fjords fugleliv er i krise UDGANGSPUNKTET: Optællinger på alle øer og alle kyststrækninger: 1999: optællinger 2018: optællinger samme steder som 1999 for Dansk Ornitologisk Forening, Fynsafdelingen

4 13 ud af 19 undersøgte fuglearter gået kraftigt tilbage. Rød: tilbagegang, grøn fremgang

5 Viben, et eksempel på tilbagegangen VIBEN: Teoretisk ynglebestand hele Odense Fjord par Bispeengen 1999: 10 par alene i Bispeengen Odense Kommune Kun 2 par Bispeengen par Odense Kommune. Viben forsvundet fra Stige Ø Nord, enge v Odense Ås udløb og fåtallig ved Kærby Fed og Geels Å.

6 Vadefuglene de hårdt ramte er næsten væk - tidligere 100 par!

7 Mange af fuglene er udpegningsarter Odense Fjord er Natura 2000 område For Natura 2000 områderne er der udpegningsarter Udpegningsarterne skal man passe særligt på og sørge for de ikke går tilbage i antal

8 Udpegningsarterne Ynglefugle udpegningsarter Forsvundet fra Odense Kommune Splitterne, havterne, fjordterne, klyde Trækfugle udpegningsarter Meget kraftig tilbagegang i Odense Kommune * Knopsvane: Fra til fugle. * Blishøne: til fugle

9 Sangsvanen (udpegningsart) - et eksempel Sangsvanen forekom tidligere i hundredvis fødesøgende på ålegræsset og havgræsset op til godt i Seden Strand. Nu er alle tvunget til at gå på land for at græsse og skaber konfrontationer med landmændene. Sangsvanen er en udpegningsart! Altså en man skulle passe særligt på!

10

11 Der mangler trækfugle i hele Odense Fjord Ålegræsset: ålegræsædende fugle mangler i Odense Fjord!!! Følgende antal mangler: Knopsvane: Knortegås: Pibeand: Blishøne:

12 Hvad mangler der af trækfugle i Seden Strand altså Odenses del af Odense Fjord? knopsvaner sangvaner blishøns pibeænder 100 knortegæs

13 Vigelsøs oversvømmelse trækfugle blev hjemløse på Vigelsø pga saltvandsoversvømmelse af den ferske sø: hjejler viber ryler pibeænder krikænder Selv om Vigelsø ligger i Nordfyns Kommune, går det også ud over fuglene i Odenses del af fjorden, da fuglene pendler mellem de enkelte dele af fjorden.

14 Ansvar for fuglenes velbefindende Natura 2000 område Konklusion: En række arter er helt forsvundet En række arter er gået tilbage % Vi har et ansvar for at få fuglene tilbage eller i hvert fald vende udviklingen

15 Årsagerne til fuglenes forsvinden 1) Ålegræsset væk 2) Vigelsø oversvømmet 3) For tørre forhold fx Statens Fjordmark 4) Opfyldning af Spulefeltet sø på 10 hektarer fyldt op 5) For ringe naturpleje - tilgroning 6) Ændret klima 7) Ræv

16 Hvad kan vi gøre for at vende udviklingen? ÅLEGRÆSSET + HAVGRÆSSET 1) Lave endnu flere vådområder, både i inddæmmede arealer og lave arealer ved selve fjorden samt i oplandet til Odense Fjord. 2) Fortsætte udplantningen af ålegræs men det er vigtigt at skære næringsbidraget kraftigt ned. 3) Undersøge om man kan gøre mere for at minimere udledningen af næringsstoffer fra renseanlæggene i Odense (afskære spildevandet?).

17 Vigelsø oversvømmet - nye levesteder skal erstatte Vigelsøs ferske sø - og så skal vi ikke glemme det opfyldte Spulefelt fugle der forsvandt på Vigelsø skal have nye levesteder: 1) Fjordmarken 5 genopretningsmuligheder 2) 4-talsstrand 3) Lumby Inddæmmede Strand 4) Dræby Fed

18

19 Lumby Inddæmmede Strand kan være erstatning for Vigelsøs oversvømmede ferske sø Lumby Inddæmmede Strand kan genskabes i etaper

20 Odense havnevæsen ejer arealer i projektområdet

21 Hvad kan der ellers laves af fugleforbedringer - i Odense Kommune? 1) Bispeengen og Munkemade 2) Stige Ø Nord 3) Småstenskrog 4) Kærby Fed 5) Geels Å

22 Bispeengen og Munkemade 30 par viber blev til 2 pga. tilgroning Tilgroning = alt for ekstensiv græsning er hovedproblemet i Bispeengen og Munkemade: BISPEENGEN a) Sæt flere dyr på arealet i de to nuværende folde b) Inddrag den lille skovbevoksning op til kolonihaverne i græsningen. MUNKEMADEN c) Lav 2 folde den nordligste del af arealet bliver aldrig græsset. Dyrene skal tvinges til at græsse i den nordlige del af området via en selvstændig fold

23

24 Stige Ø Nord Alle træer og buske fjernes Sø genskabes som strandeng Etablering af rævesikkert hegn Overvej at kystsikre mod fjorden

25 Nye levesteder i Odense Kommune vis af gæs og hjejler skal give publikum store oplevelser Kærby Fed: Arealerne plejes bedre Alle lavtliggende arealer skal være græs og være våde Pumper fjernes Diget fjernes Ulovlig(e) andesø(er) renoveres Højjorderne lægges ud i græs og græsses sammen med lavbundsjorderne Kan hjælpe udpegningsarterne klyde og hjejle.

26 Geels Å Et samarbejde med Kerteminde Kommune skal genskabe tidligere fornemme levesteder *Alle dyrkede arealer udlægges i græs *Afbrydelse af de sidste pumper *Meget forbedret naturpleje (overveje at udlægge arealet til hesteafgræsning á lá Sydlangeland) *Fjernelse af vedplanter *Udlæg af højjorder til græsning Kan hjælpe udpegningsarten udpegningsarten klyde og muligvis mosehornugle.

27 For tørre forhold, fx i Statens Fjordmark

28 De øvrige negative forhold for fuglene For ringe naturpleje: Engene gror til og fuglene kan ikke færdes i den høje vegetation: Bispeeng og Munkemaden, Kærby Fed, Geels Å Ændret klima: Forhøjede vandstande gør at fuglene ikke kan bunde (på fjorden). Ræv: Fuglenes æg og unger ædes især på øerne: Stige Ø Nord.

29 Ændret klima: Fuglene skal have erstatningslevesteder BAG digerne

30 At få lavet en plan

31 Lederen i Fyens Stiftstidende Det er ikke nok at lave et klimaprojekt i Småstenskrog og et vådområde 10 km fra fjorden på Poul Falcks ejendom underforstået man skal være mere ambitiøse. VI SKAL HAVE MANGE NYE VÅDOMRÅDER, HVIS FUGLELIVET SKAL REDDES

32 Have fat i Anders W Berthelsen og Jane Jegind og vigtige folk i de øvrige fjordkommuner Positive udtalelser i Stiftstidende ( vi tager ornitologernes budskab seriøst ) skal følges op ikke glemmes Have fat i Naturstyrelsen Fyn de sidder på pengene og er vant til at etablere natur Have fat i Aage V. jensen Naturfond de har også penge.

33 Rådsnedsættelse Lav en plan Få lavet et Odense Fjord-RÅD Der skal lave en relativ detaljeret plan for hvad og hvor man skal have ny natur og hvordan den eksisterende natur kan forbedres Planen skal være ambitiøs og skal omfatte hele fjorden også mere end Natura 2000 området samt tilstødende landområder Og så skal man sørge for financieringen.

34 Hvem skal et råd bestå af? Politikere Embedsfolk Repræsentanter for de grønne råd

35 Jane Jegind som medlem af havneudvalget Odense Havnevæsen bør lægge sin jord på Hasselø til Lumby Inddæmmede Strand-projektet Pleje erstatningsarealer i Lumby Inddæmmede Strand

36

37 Friluftslivet Det vides (stort set) ikke om friluftslivet giver gener for fuglene. Har ikke villet inddrage dette aspekt for ikke at blande pærer og æbler. Men, man burde nedsætte et grønt råds udvalg der skal belyse friluftslivet i fjorden og dets indvirkning på fuglelivet.