Projekt Forbedret Gåsejagt
|
|
|
- Ingrid Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet støttes af 15. Juni Fonden
2 Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Rapporten er udarbejdet af Jesper Madsen (projektleder) og Jana Kotzerka, Institut for Bioscience, Kalø, Aarhus Universitet. Denne data rapport viser foreløbige resultater fra det tredje førsøgsår i Lund Fjord forsøgsområdet, jagtsæsonen Data fra baggrundsåret 2012 og forsøgssæsoner 2013 og 2014/2015 indgår ligeledes. Forsøgene er udført i henhold til frivillige aftaler mellem jægere, lodsejere og AU. Dataindsamling er foretaget af Ornit.dk ved Jørgen Peter Kjeldsen i samarbejde med Aarhus Universitet. Lokale jægere har indrapporteret data om jagtaktivitet. Detaljer om projektet kan findes på hjemmesiden kortnaeb.au.dk
3 Materiale og Metoder Registreringer af gæs: I perioden september december 2015 har AU (assisteret af konsulentfirmaet Ornit.dk) registreret hvordan Lund Fjord området blev udnyttet af gæs i forbindelse med forsøgsordningen som var aftalt for 2015 (se nedenfor). Der er foretaget registreringer ca. 5 dage pr. uge, og flokkenes position og antal blev indtegnet på kort. Alle registreringer blev udført efter kl. 10 om formiddagen, dvs. efter morgenjagtens afslutning. For at udtrykke den samlede udnyttelse af de enkelte marker beregnede vi antallet af fugle dage, som er summen af alle de daglige registreringer for hele sæsonen. Hvis der f.eks. på tre på hinanden følgende dage blev registreret henholdsvis 100, 200 og 400 kortnæbbede gæs var antallet af fugle dage således 700. For dage hvor der ikke blev foretaget registreringer af gæs, estimeredes antallet af gæs ved interpolation mellem antallet på de omkringliggende dage med registreringer. Afgrøder og marktilstand: I slutningen af september, dvs. før ankomsten af kortnæbbede gæs, blev områdets afgrøder og marktilstand kortlagt på matrikelkort; på matrikler med flere afgrøder eller marktilstande blev grænserne vurderet visuelt og indtegnet på kortet. Ved de efterfølgende registreringer af gæs blev ændringer i marktilstand noteret, således at vi løbende kunne følge udviklingen i marktilstand gennem sæsonen. Mål for føderessourcer for gæs: For at få et mål for mængden af føde, der var tilgængelig til de kortnæbbede gæs, blev der i slutningen af september foretaget registreringer af tætheden af spildkorn på stubmarker. Spildkorn er det foretrukne fødeemne for gæssene om efteråret, hvorfor vi fokuserede på denne fødekilde. På udvalgte stubmarker blev der på transekter gennem marken talt mængden af spildkorn i rammer på 14cm x 14cm. I tillæg blev antallet af gåseekskrementer registreret i en radius af 1 m omkring rammen. Dette blev gjort for at registrere i hvor høj grad grågæs havde søgt føde på markerne før ankomsten af kortnæbbede gæs. Registreringerne af spildkorn blev gentaget i starten af novemberforatfåetmålforhvormegetfødegæssenehavdefjernet under efterårstrækket. Jagtudøvelse: Information om jagtudøvelse er indsamlet ved hjælp af indberetninger fra jægere. Indberetning er enten foretaget online (se onlineformular andetsteds på hjemmesiden) eller ved at jægere har udfyldt fortrykt skema, som derefter er indsendt.
4 Driftsaftaler: Der er indgået aftale om gåsevenlig drift med to lodsejere i Lund Fjord området, hvor der er givet tilskud til dyrkning af vårafgrøder på 21,6 ha for at sikre at der er stub på arealet om efteråret. Området er vist i nedenstående rapport. Forsøgsordning i 2015: Efter aftale mellem parterne i projektet blev der i efteråret 2015 gennemført en frivillig jagtforsøgsordning med 3 blokke (Lundnord, Lund midt, Lund syd; se Figur 1) med jagtfredning på onsdage, torsdage og fredage og jagtdage på lørdage, søndage, mandage og tirsdage (se Tabel 1). Forsøget løb fra 19. september til 31. december I perioder med jagtfred var det tilladt at drive andejagt om aftenen, men ikke landjagt. Jægerne blev opfordret til at organisere jagten inden for hver blok, således at jagten blev samlet og koordineret på få jagtsteder og udført på de samme dage. Forventningen til forsøget var, at gæs ville indrette sig efter forsøgsordningen, dels ved at have fred til fødesøgning på de jagtfrie dage, dels ved at de også kunne finde egnede arealer til fødesøgning på jagtdagene. Jægerne forventedes at få fordel af ordningen ved at gæssene forblev længere i området og ved at have en bedre chance for at skyde gæs når jagtfredningen ophørte i et delområde. Alle data er lagret i GIS (Geografisk Information System).
5 Figur 1. Kort over Lund Fjord projektområdet med delområder.
6 Jagtfred - Lund Fjord September Oktober November December Ti 1 36 To 1 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 1 Ti 1 On 2 Fr 2 Jagtfred Lund nord, midt og syd Ma 2 45 On 2 Jagtfred Lund nord, midt og syd To 3 Lø 3 Ti 3 To 3 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 4 Sø 4 On 4 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 4 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 5 Ma 5 41 To 5 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 5 Sø 6 Ti 6 Fr 6 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 6 Ma 7 37 On 7 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 7 Ma 7 50 Ti 8 To 8 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 8 Ti 8 On 9 Fr 9 Jagtfred Lund nord, midt og syd Ma 9 46 On 9 Jagtfred Lund nord, midt og syd To 10 Lø 10 Ti 10 To 10 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 11 Sø 11 On 11 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 11 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 12 Ma To 12 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 12 Sø 13 Ti 13 Fr 13 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 13 Ma On 14 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 14 Ma Ti 15 To 15 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 15 Ti 15 On 16 Fr 16 Jagtfred Lund nord, midt og syd Ma On 16 Jagtfred Lund nord, midt og syd To 17 Lø 17 Ti 17 To 17 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 18 Sø 18 On 18 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 18 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 19 Ma To 19 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 19 Sø 20 Ti 20 Fr 20 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 20 Ma On 21 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 21 Ma Ti 22 To 22 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 22 Ti 22 On 23 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 23 Jagtfred Lund nord, midt og syd Ma On 23 Jagtfred Lund nord, midt og syd To 24 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 24 Ti 24 To 24 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 25 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 25 On 25 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr juledag Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 26 Ma To 26 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø juledag Sø 27 Ti 27 Fr 27 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 27 Ma On 28 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 28 Ma 28 1 Ti 29 To 29 Jagtfred Lund nord, midt og syd Sø 29 Ti 29 On 30 Jagtfred Lund nord, midt og syd Fr 30 Jagtfred Lund nord, midt og syd Ma On 30 Jagtfred Lund nord, midt og syd Lø 31 To 31 Jagtfred Lund nord, midt og syd 2015 Tabel 1. Jagtkalender for Lund Fjord projektområdet i perioden september december 2015 med jagtfred tider i delområder Lund nord, Lund midt og Lund syd.
7 Figur 2. Markkortlægning fra d i Lund Fjord delområderne.
8 100% 90% 80% 70% 60% % of aral 50% 40% 30% 20% 10% 0% Stub udlæg Stub Harvet Uhøstet Vintersæd Pløjet Raps Stub Græs Ferskvand Majs stub Majs Brak Pil Figur 3. Udviklingen af marktilstanden gennem jagtsæsonen september december 2015 i Lund Fjord projektområdet, vist som procent af det totale markareal.
9 Figur 4. Kort over hvor der er foretaget korntællinger i Lund Fjord projektområdet.
10 Tæthed af korn/m² på marker uden ekskrementer Tæthed af korn/m² på marker med ekskrementer Tæthed af korn/m² på marker September September Tæthed af korn/m September September September Oktober September September September November November November Figur 5. Sammenligning af korntællinger i 2012, 2013, 2014 og 2015 i Lund Fjord projektområdet.
11 Figur 6. Grafisk fremstilling af antal fugledage af kortnæbbede gæs i Lund Fjord projektområdet gennem jagtsæsonen september december 2015 i forhold til hvilke markarealer de er registeret på (antal i 100m x 100m kvadrater). Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
12 Figur 7. Grafisk fremstilling af antal fugledage af grågæs i Lund Fjord projektområdet gennem jagtsæsonen september december 2015 i forhold til hvilke markarealer de er registeret på (antal i 100m x 100m kvadrater). Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
13 Figur 8. Grafisk fremstilling af antal fugledage af bramgæs i Lund Fjord projektområdet gennem jagtsæsonen september december 2015 i forhold til hvilke markarealer de er registeret på (antal i 100m x 100m kvadrater). Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
14 Lund nord Lund midt Antal fugledage Antal fugledage September Oktober November December Kortnæbbet Gås Grågås Bramgås 0 September Oktober November December Kortnæbbet Gås Grågås Bramgås Antal fugledage Lund syd September Oktober November December Kortnæbbet Gås Grågås Bramgås Figur 9. Graf over fugledage i Lund Fjord delområderne gennem jagtsæsonen september december Fugledage udtrykker summen af individer der har anvendt projektområdet i Lund Fjord for den enkelte periode. Hvis der f.eks. I gennemsnit blev registreret 100 grågæs i oktober, er antallet af fugledage 100 fugle x 31 dage = 3100 fugledage.
15 Antal fugledage Lund Fjord total 2015 September Oktober November December Kortnæbbet Gås Grågås Bramgås Lund Fjord total 2014 Antal fugledage September Oktober November December Kortnæbbet Gås Grågås Bramgås Figur 10. Sammenligning af fugledage i 2014 og 2015 i Lund Fjord projektområdet gennem jagtsæsonen september december. Fugledage udtrykker summen af individer der har anvendt projektområdet i Lund Fjord for den enkelte periode. Hvis der f.eks. I gennemsnit blev registreret 100 grågæs i oktober, er antallet af fugledage 100 fugle x 31 dage = 3100 fugledage.
16 Figur 11. Totalt antallet af registrerede kortnæbbede gæs gennem perioden fra d i Lund Fjord projektområdet. Lund Fjord total
17 Lund nord Figur 12. Antallet af registrerede kortnæbbede gæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund nord delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
18 Lund midt Figur 13. Antallet af registrerede kortnæbbede gæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund midt delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
19 Lund syd Figur 14. Antallet af registrerede kortnæbbede gæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund syd delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
20 Figur 15. Totalt antallet af registrerede grågæs gennem perioden fra d i Lund Fjord projektområdet. Lund Fjord total
21 Lund nord Figur 16. Antallet af registrerede grågæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund nord delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
22 Lund midt Figur 17. Antallet af registrerede grågæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund midt delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
23 Lund syd Figur 18. Antallet af registrerede grågæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund syd delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
24 Figur 19. Totalt antallet af registrerede bramgæs gennem perioden fra d i Lund Fjord projektområdet. Lund Fjord total
25 Lund nord Figur 20. Antallet af registrerede bramgæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund nord delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
26 Lund midt Figur 21. Antallet af registrerede bramgæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund midt delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
27 Lund syd Figur 22. Antallet af registrerede bramgæs og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund syd delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
28 Relativt antal af Kortnæbbet Gæs [%] sept. dec jagt jagtfred 20 0 Lund Fjord Figur 23. Sammenligning af det relative antal af kortnæbbede gæs i Lund Fjord områderne i jagt og jagtfredede perioder gennem jagtsæsonen september december 2015 (perioder med mindst 100 gæs til stede; n = 14). Der sammenlignes episoder med jagtfred/jagt, hvor det højeste gennemsnitlige antal gæs i perioden (enten med jagtfred eller jagt) blev sat til 100% og det andet gennemsnit sat relativt hertil. Hvis f.eks. der i gennemsnit var 400 gæs i jagtfredsperioden og i gennemsnit 200 gæs i den efterfølgende jagtperiode, blev jagtfred sat til 100 % og jagt til 50%.
29 sept. dec jagt jagtfred Relativt antal af Grågæs [%] Lund Fjord Figur 24. Sammenligning af det relative antal af grågæs i Lund Fjord områderne i jagt og jagtfredede perioder gennem jagtsæsonen september december 2015 (perioder med mindst 100 gæs til stede; n = 50). Der sammenlignes episoder med jagtfred/jagt, hvor det højeste gennemsnitlige antal gæs i perioden (enten med jagtfred eller jagt) blev sat til 100% og det andet gennemsnit sat relativt hertil. Hvis f.eks. der i gennemsnit var 400 gæs i jagtfreds perioden og i gennemsnit 200 gæs i den efterfølgende jagtperiode, blev jagtfred sat til 100 % og jagt til 50%.
30 Jagt Lund nord Figur 25. Antallet af registrerede gæs skudt og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund nord delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
31 Jagt Lund midt Figur 26. Antallet af registrerede gæs skudt og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund midt delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
32 Jagt Lund syd Figur 27. Antallet af registrerede gæs skudt og jagtdage (blå prikker) gennem perioden fra d i Lund syd delområdet. Grå søjler markerer perioder med jagt.
33 Område Art Jan Lund Kortnæbbet Gås Grågås Blisgås jagtudbytte total_skudt Stadil Kortnæbbet Gås Grågås Blisgås jagtudbytte total_skudt Skjern Kortnæbbet Gås Grågås Blisgås jagtudbytte total_skudt Tabel 2. Sammenligning af jagtudbytte i Lund, Stadil Fjord og Skjern Å områdernei 2012, 2013, 2014 og 2015 (for Skjern Åkun 2013, 2014, 2015). Jagtudbytte 0 er jagtture, der ikke gav et udbytte.
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Projekt Forbedret Gåsejagt
Projekt Forbedret Gåsejagt Faglige konklusioner og anbefalinger fra afsluttende temadag, Jagtens Hus, den 17. september 2016 AARHUS UNIVERSITET Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Operation Kortnæbbede Gæs
Operation Kortnæbbede Gæs Danmarks Jægerforbund har gennemført en række kurser i Jylland for at optimere effektiviteten af jagten på den stigende bestand af kortnæbbede gæs. Kort sagt skal der tages ved,
Rastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Erfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Σ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Effekt af døgnregulering af jagt på gæs
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Effekt af døgnregulering af jagt på gæs Faglig rapport fra DMU, nr. 312 2 Jesper Madsen Hans Erik Jørgensen Flemming Hansen Afdeling for Kystzoneøkologi
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
Institut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12
Side 1 af 12 JANUAR 1 Lørdag 1 Nytår Søndag 2 Mandag 3 Uge 1 Tirsdag 4 Onsdag 5 Torsdag 6 Hellig 3 konger Fredag 7 Lørdag 8 Søndag 9 Mandag 10 Uge 2 Tirsdag 11 Onsdag 12 Torsdag 13 Fredag 14 Lørdag 15
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Se alle billettyper og priser på
FÆRGEPRISER TIL SAMSØ Samsø Rederi besejler ruten Hou (Jylland) - Sælvig (Samsø) www.tilsamsø.dk Voksen 102,- 51,- Barn 4-15 år 51,- 31,- Barn 0-3 år 0,- 0,- Pensionist 51,- 31,- 10-turskort - Voksen 812,-
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Tip en 13 er Sandt eller falsk om sygefravær i MSO
1 Medarbejderne er oftest syge når de skal have weekendvagt? 2 Hvis nærmeste leder er syg, er medarbejderne også mere syge? 3 Medarbejderne i Plejeboliger er mest syge? 4 Medarbejdere med mange weekendvagter
Nibe og Gjøl. Vildtreservat
Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På
1. Infopakke om Sø 15
1. Infopakke om Sø 15 Søspejdernes Sølandslejr 2015 Denne information sendes ud til gruppeledere i sø- grupper i Det Danske Spejderkorps, korpskontorer i danske spejderkorps, kontakter i udenlandske søspejdergrupper,
Dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet Det effektive arbejde under vagt er på hverdage aftalt til timer Det effektive arbejde unde
Aarhus Universitetshospital HR Løn og Personale Nørre Boulevard 1 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 [email protected] www.auh.dk Lokalaftale vedrørende yngre lægers arbejdstidsplanlægning Aftalen vedrører
Facit til KonteXt+ 4, Træningshæfte/Web. Side 1-9
Facit til KonteXt+, Træningshæfte/Web Side -9 Intro Prik til prik Ñ â Talbillede Muligheder Ñ â Paraply Mønster Blandede opgaver Opgave Skriv tallet. 370 a. Syv tiere og tre hundreder b. Tre tiere, syv
Lockout-skema for uge 15 (8. 12. april 2013)
0.a Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Carsten Carsten Gitte Carsten Carsten Gitte Carsten Carsten Gitte Carsten Carsten Gitte Carsten Carsten Gitte 13.00 17.00 til 16.30 0.b Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Priser for rejser. Danmark. Indhold. www.rejsekort.dk Page 1 / 19. Priserne er gældende fra 27 07 2012. Vælg periode:
er for rejser Danmark erne er gældende fra 27 07 2012 Vælg periode: erne gælder for hele Danmark hvis du rejser med. Hvis du ønsker at beregne en på en bestemt rejse, kan du med fordel benytte..dk i stedet.
PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY
JUNI 2017 ALBERTSLUND KOMMUNE PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ALBERTSLUND
DOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Tabeller og diagrammer
Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus [email protected] Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i
Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience
Eksamensplan Kandidat i Uddannelsesvidenskab - Sommereksamen 2016
Dato: Mandag den 13. juni 2016 10.00-10.45 201210122 - GR. 11 10.45-11.30 201207403 - GR. 11 Leo Andersen 12.15-13.00 201502913 - GR 13 13.00-13.45 201207367 - GR 13 Leo Andersen 14.00-14.45 20118054 14.45-15.30
Godkendt skydetider for Køge-Herfølge- Jagtforening 2017
Godkendt skydetider for Køge-Herfølge- Jagtforening 2017 Hermed ansøgt skydetider for Køge-Herfølge jagtforening i 2017. Det er forbruget af normale åbningstider for 2017 såfremt der kommer konkurrence,
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
