Fólkaatkvøða - stjórnarskipan
|
|
- Pia Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fólkaatkvøða - stjórnarskipan Viðvíkjandi løgtingsmáli nr. 9/1999 Skjal E Úrrit úr grein hjá Jákupi Thorsteinsson, dr. phil. og Sjúrði Rasmussen, løgfr. um ríkisfelagsskapin í festskrifti fólkatingsins til 150 ára hald grundlógarinnar De formelle juridiske regler om ændring af Færøernes styrelsesordning Proceduren for ændring af hjemmestyreloven Såfremt hjemmestyreloven skal ophæves og erstattes af en ny styrelsesordningslov for Færøerne af den ene eller den anden karakter, så melder der sig straks følgende spørgsmål: Hvem har den nødvendige kompetence til at ophæve eller foretage ændringer i hjemmestyreloven, og er der nogle formelle krav om, hvorledes eventuelle ændringer skal ske? Som tidligere påvist, så foreligger der to gældende og (næsten) enslydende eksemplarer af hjemmestyreloven: Lov nr. 137 af om Færøernes Hjemmestyre, der er gældende for Danmark, vedtaget af rigsdagen og stadfæstet af kongen, og nr. 11 af om Færøernes Hjemmestyre, der er gældende for Færøerne, vedtaget af lagtinget og underskrevet af amtmanden. Om ændringer i (og hermed også muligheden for ophævelse af) Lov nr. 137 af om Færøernes Hjemmestyre har rigsombudsmanden udtalt i lagtinget: (I) "Siden vedtagelsen af lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre har statsretskyndige beskæftiget sig med spørgsmålet, om en ændring eller ophævelse af hjemmestyreloven kan foretages ensidigt af rigsmyndighederne, eller om en ændring kræver hjemmestyrets medvirken. Statsministeriet har hidtil haft den opfattelse, at hjemmestyreloven statsretligt kan ændres af folketinget i overensstemmelse med proceduren i lovens 7. Samtidig har der dog for ministeriet ikke været tvivl om, at loven politisk og moralsk betragtes som "en overenskomst" mellem Færøerne og Danmark, som ikke bør ændres énsidigt af de danske myndigheder uden hjemmestyrets samtykke. På baggrund af spørgsmålets fortsatte behandling i den forfatningsretlige litteratur finder Statsministeriet ingen anledning til at tilslutte sig en enkelt af de fremsatte teorier. Hjemmestyreloven er efter ministeriets opfattelse under alle omstændigheder en lov af særlig karakter, hvilket allerede lovens særlige indledning gør klart. Der er fortsat for ministeriet ingen tvivl om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres énsidigt af de danske myndigheder uden samtykke fra hjemmestyrets organer". Denne udtalelse vedrører altså lov nr. 137 af Spørgsmålet er så, om en dansk ophævelse af hjemmestyrelov nr. 137 også ophæver dens enæggede tvilling, nemlig nr. 11 af Dette kan næppe anses for at være tilfældet. Man kan ikke automatisk fortolke en ophævelse eller ændring af nr.
2 137 til også at omfatte nr. 11. Det næste spørgsmål, der melder sig, er så, om rigsmyndighederne har den nødvendige kompetence til at ophæve eller ændre nr. 11. Siger man, at der egentlig blot er tale om en teknisk særlig kundgørelsesmåde for Færøerne, men at loven i bund og grund er den samme, nemlig den af rigsdagen vedtagne og den af kongen stadfæstede hjemmestyrelov, så kan man ved rigslov blot ophæve også denne version af loven. Har man imidlertid den opfattelse, at nr. 11 har sin oprindelse i den særlige styrelsesordning for Færøerne fra 1940, men selvsagt er et produkt af forhandlinger med rigsmyndighederne, så er der tale om, at hjemmestyreloven er et lovprodukt, som beror på en sammensmeltning af to styrelsesordninger, nemlig den almindelige danske grundlovsordning og den særlige 1940-styrelsesordning for Færøerne. Holder man sig til den sidste antagelse, så må den færøske version af hjemmestyreloven ophæves ved en lov, vedtaget af lagtinget og stadfæstet og kundgjort af lagmanden. Den mest naturlige måde at ophæve eller ændre hjemmestyreloven på vil være at fortsætte den linje, der blev lagt i 1948, nemlig at udforme ophævelses- eller ændringsloven i to versioner: En dansk lov, vedtaget af folketinget, stadfæstet af dronningen og kundgjort i Lovtidende, og en enslydende lov, vedtaget af lagtinget, stadfæstet af lagmanden og kundgjort i Kunngerðablaðið. Den påstand er blevet ført frem, at det må kræves, at en ændring eller en ophævelse af hjemmestyreloven må forelægges den færøske befolkning til folkeafstemning, før den kan træde i kraft. (II) Der er imidlertid intet fast juridisk holdepunkt for en sådan påstand. Dette er ikke fastsat i nogen lov, og hjemmestyreloven blev i ikke forelagt de færøske vælgere til stillingtagen, før den fik gyldighed, og man må derfor være forsigtig med at drage nogen retlig konklusion om, at en sådan forpligtelse eksisterer. At det politisk kan være passende at foretage et sådant skridt er et helt andet spørgsmål, som ikke må blandes sammen med det retlige spørgsmål. Grundlovskrav der stilles til en ny styrelsesordning for Færøerne Professor, dr. jur. Alf Ross har, i et hidtil på Færøerne ret ukendt notat (et såkaldt expose) (III) til statsministeriet, dateret maj 1947 om "forskellige tænkelige ordninger af Færøernes forfatningsmæssige stilling i forhold til Danmark", skitseret følgende muligheder for det statsretlige forhold mellem Danmark og Færøerne: A. Færøerne som suverænt statssamfund ligestillet med Danmark. 1. Fuldstændig adskillelse uden nogen art af forbindelse 2. Udskillelse af riget i forbindelse med etablering af en unionsforbindelse 3. Udskillelse af riget i forbindelse med etablering af et statsforbund 4. Udskillelse i forbindelse med etablering af en forbundsstat B. Færøerne som integrerende bestanddel af det danske rige. Selv om dette notat er gammelt, så er der ingen tvivl om, at dette stadig er de samme statsretlige muligheder, der foreligger imellem Danmark og Færøerne, og derfor vil den af Ross opsatte sondring være udgangspunkt for diskussion i det følgende. Politisk er der ingen, der har foreslået muligheden af et statsforbund eller en forbundsstat mellem Færøerne og Danmark, og i det nævnte notat påpeger Ross, at de to muligheder er reelt uigennemførlige på grund af de faktiske uligheder mellem Danmark og Færøerne, og en vurdering af disse former vil derfor ikke blive foretaget i denne artikel. Færøerne som suverænt statssamfund ligestillet med Danmark uden nogen art af forbindelse Denne mulighed er det kun Tjóðveldisflokkurin, der har som sit egentlige udgangspunkt. I grundlovens 19, stk. 1, er fastsat, at "kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker
3 rigets område " Omvendt må vi slutte heraf, at kongen, eller i realiteten statsministeren jfr. grundlovens 14, 3. pkt., kan forhandle med Færøerne om, at Færøerne bliver en suveræn stat, og med Færøerne gøre en bindende aftale om Færøernes udskillelse af det danske rige under forudsætning af, at han får folketingets samtykke hertil. Det er således ikke nødvendigt med en grundlovsændring for, at Færøerne kan blive en suveræn stat. Der står ikke i grundloven, i hvilken form folketingets samtykke skal foreligge. Mulighederne, der foreligger for et sådant samtykke, er tre. I lovform, i en folketingsbeslutning om en godkendelse af en af regeringen med det færøske landsstyre indgået overenskomst om, at Færøerne udskilles af Danmark som en suveræn stat, eller blot som en almindelig folketingsbeslutning om, at folketinget accepterer, at Færøerne udskilles af Danmark som en selvstændig stat. Den mest praktiske form vil være, at det fastsættes ved en lov, at Færøerne bliver en suveræn stat, idet det må forventes, at udskillelsen af Færøerne af riget vil kræve en række praktiske lovreguleringer, at hjemmestyreloven skal ophæves ved lov, og at det vil være naturligt at gøre på samme måde som i 1918, da Island blev en suveræn stat. Et naturligt spørgsmål, man kan stille, er, om det ikke er en forudsætning for grundloven, at Færøerne er en del af det danske rige, idet øerne positivt er nævnt i grundlovens 28, 42, stk. 8 og 86 - m.h.t. folketingsvalg og folkeafstemning, og at den almindelig fastsatte måde om udskillelse af riget i 19 derfor ikke kan anvendes. Det spørgsmål må besvares på den måde, at de nævnte bestemmelser kun kan antages at gælde, så længe som Færøerne ikke er udskilt af riget jfr. 19. Alf Ross berører spørgsmålet i det før omtalte notat, hvor han siger: "Fuldstændig adskillelse uden nogen art af forbindelse Iværksættes ved en dansk lov, der bestemmer, at Færøerne udskilles af riget. Grundlovsreform er ikke nødvendig. Derimod vil den stedfundne udskillelse nødvendiggøre en ændring af grundlovens (dagældende, forf.). Skulle ændringen ikke blive vedtaget, må man simpelthen fortolke de pågældende bestemmelser ud fra den faktiske forudsætning, at Færøerne ikke længere findes som bestanddel af riget" Et spørgsmål, der knytter sig til den her nævnte mulighed, er, om det er muligt, at kongen (regeringen) og folketinget i forening giver et anticiperet tilsagn jfr. 19 om, at Færøerne kan udskille sig af riget, når det vil og under hvilke betingelser. Hertil er at sige, at der ikke noget i vejen for, at der udarbejdes en lov, der giver et sådant tilsagn. Man skal blot huske på, at så længe loven ikke er eksekveret i praksis, er muligheden for en ophævelse af loven til stede, og spørgsmålet om gyldigheden af en evt. ophævelse af denne lov, er et internt dansk retligt anliggende, der i sidste ende afgøres af de danske domstole. Et folkeretligt spørgsmål bliver det ikke, før Færøerne har opnået sin suverænitet, eller såfremt Danmark folkeretligt overfor andre lande, f.eks. de nordiske, forpligtiger sig til at overholde den givne lov og ikke trække tilsagnet tilbage. Færøerne som suverænt statssamfund i en union med Danmark Dette er en model, som Fólkaflokkurin går ind for i sit partiprogram, og som er udgangspunktet for landsstyrekoalitionen af mai Om det også er Javnaðarflokkurins bud, eller om Javnaðarflokkurin mest hælder til en videre styrelsesordning, uden at Færøerne bliver en suveræn stat, er uklart. I bund og grund er der ingen forskel på denne model og modellen, der er diskuteret foran. Udskillelsen sker også i dette tilfælde med hjemmel i grundlovens 19. At der kan være et kongefællesskab imellem Danmark og et andet land, i dette tilfælde Færøerne, er forudsat i grundlovens 5, hvor det tillades, at kongen er regent i andre lande, når folketinget samtykker heri. Den praktiske udskillelse sker på samme måde som ovenfor nævnt. Om ordningen i øvrigt er det svært at udtrykke sig klarere end Alf Ross gjorde i det før nævnte notat, hvor han siger: " Udskillelse af riget i forbindelse med etablering af en unionsforbindelse Modellen herfor er dansk-islandsk forbundslov Der findes efter denne ordning ingen egentlige fællesanliggender og fællesorganer. Den danske konge er samtidig konge over Færøerne. De færøske udenrigsanliggender varetages i et vist omfang af danske myndigheder, men på Færøernes vegne og efter færøske direktiver. Der er uafhængigt dansk og færøsk statsborgerskab. Statsretlig udgør hver part
4 et fuldstændig og uafhængigt hele, men der kan ved unionstraktaten være aftalt forskellige indbyrdes rettigheder og pligter, for at Danmark varetager fiskeriinspektionen på Færøerne, at statsborgerne gensidigt nyder lige rettigheder i de 2 stater osv. Disse pligter er af folkeretlig karakter. Det vil sige, hvis der handles imod dem, er de pågældende anordninger ligefuldt national ret i vedkommende stat. Traktatbrudet betyder alene en folkeretlig krænkelse, der kan søges oprettet i mellemfolkelig procedure, f. eks for den internationale domstol. Om ordningens iværksættelse gælder det samme som under pkt. 1 (citeret ovenfor, forf.), idet bemærkes, at traktatloven på engang er en lov, der anordner eller anerkender udskillelse, og en traktat med den udskilte del." Færøerne som integrerende bestanddel af det danske rige Det er svært at tage stilling til spørgsmålet om, hvilke grænser grundloven sætter for en ændring af Færøernes statsretlige stilling derhen, at ordningen ændres samtidig med, at Færøerne forbliver en del af det danske rige. Dels er mulighederne for en ændret ordning under denne forudsætning mange. Dels ligger de politiske og juridiske betragtinger i en gråzone, når det drejer sig om et så overordnet forfatningsspørgsmål, at det er meget svært at skille dem ad. Det er et faktum, at det i første omgang er lovgivningsmagten, d.v.s. det politiske system, der fortolker, hvilke grænser grundloven sætter for en ændring af Færøernes styrelsesordning, men domstolene kan efterfølgende foretage en bedømmelse af, hvorvidt den ændrede ordning er overenstemmende med grundloven. Her har der i praksis vist sig en betydelig forsigtighed fra domstolenes side med at tilsidesætte lovgivningsmagtens fortolkninger. Endvidere efterprøver domstolene kun sagerne, såfremt spørgsmålet bliver forelagt dem af en, der har retlig kompetence dertil. Hvis der er bred enighed om en forfatningsmæssig nyordning, er det svært at se, hvorledes domstolene kan komme til at bedømme spørgsmålet om nyordningens forenlighed med grundloven. Bedømmelsen af en nyordnings overenstemmelse med grundloven vanskeliggøres også af, at ordningen, som nævnt ovenfor, for en stor dels vedkommende hviler på sædvaneretligt grundlag. Mange ændringsmuligheder har været skitseret bl.a.: * at der skal ske en justering af hjemmestyrelovens liste A, således at flere anliggender påføres denne liste - f. eks. områder, der ikke var kendte, da hjemmestyreloven blev givet i 1948 såsom miljøområdet, registerlovgivning osv. * at alle anliggender skal være anliggender ifølge hjemmestyrelovens liste A, således at de efter begæring af hjemmestyret eller rigsmyndighederne kan overgå til færøske særanliggender * at ingen lov skal kunne træde i kraft på Færøerne uden hjemmestyrets samtykke * afskaffelse af de færøske folketingsmandater, eller indførelse af en regel om, at de færøske mandater ikke skal have stemmeret i de anliggender, der ikke vedrører Færøerne - d.v.s. de sagsanliggender, der er overgået til færøske særanliggender. Harhoff anfører, at "der nu er et selvstændigt retssamfund på Færøerne og et selvstændigt retssamfund i Grønland og et selvstændigt retssamfund i Danmark. Hvis Færøerne forbliver indenfor rigsfællesskabet, men ønsker at justere eller ændre deres selvstyre, er det ikke noget, der i sig selv kræver en grundlovsændring. For grundlovens rammer er langsomt udvidet, så Færøerne har opnået en selvstændig juridisktion, der respekterer grundlovens øvrige rammer." (IV) Om det forholder sig således vides ikke, men noget kan der være herom. Færøernes styrelsesordning generelt hviler på et sædvaneretligt grundlag, men om man skal fortolke det sædvaneretlige grundlag mest muligt indskrænkende eller udvidet, som Harhoff gør, er noget som lovgivningsmagten i første omgang må drage en retlig konklusion af. Der kan næppe være tvivl om, at det er muligt at justere og påføre hjemmestyrelovens liste a nye opståede sagsområder. Var det muligt med den næsten enslydende gældende grundlov på dette punkt i 1948, er det også muligt i dag. Men om det er muligt at ændre hjemmestyreloven således, at alle sagsområder der findes, er liste A anliggender, eller at der kræves hjemmestyrets samtykke til at love kan træde i kraft på Færøerne, er noget mere tvivlsomt. Lægger man Harhoffs fortolkning til grund, er
5 det muligt, men en sådan fortolkning udhuler reelt alle 1953 grundlovens bestemmelser forsåvidt angår den forfatningsmæssige styrelse af Færøerne. På den anden side kan man drage en afortiori (desto mere) slutning fra grundlovens 19. Færøerne kan efter statsministerens (formelt dronningens) beslutning med folketingets samtykke opnå fuldstændig uafhængighed af Danmark; ergo må det være muligt for lovgivningsmagten at foretage ethvert skridt for at forhindre, at rigsfællesskabet opløses - bl.a. med særdeles vidtgående selvstyreordninger indenfor rigsfællesskabets rammer. Men det vil være overordentlig anstrengt at fortolke grundloven således, at det er muligt at ændre ordningen ved en særlig styrelsesordningslov for Færøerne i de tilfælde, hvor grundloven har udtrykkelig klare bestemmelser med hensyn til Færøerne. Tag f. eks. grundloven 28, hvor det er fastsat at "Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland". Her er udtrykkelig fastsat, at 2 medlemmer skal vælges på Færøerne, og i ordene "én forsamling" må man lægge det synspunkt, at der er tale om 179 ligeværdige medlemmer, og at 2 af dem ikke kan have en indskrænket kompetence i folketinget. Man kan forsøge sig med det synspunkt, at 28 ikke skal fortolkes som en pligt til at lade 2 medlemmer vælge på Færøerne, men som en ret for det færøske folk til at blive repræsenteret ved 2 medlemmer i folketinget i de anliggender, der vedrører Færøerne; men synspunktet er næppe holdbart. Konklusionen synes at være, at hvis en ny styrelsesordning for Færøerne, hvor Færøerne er en integrerende bestanddel af det danske rige, kræver grundlovsændring, må dette bero på en konkret vurdering af ordningen der der i forslag. I Svar på forespørgsel nr /1997 II Fredrik Harhoff: Rigsfællesskabet, Forlaget Klim, 1. udgave Århus 1993 side 227. III Offentliggjort i avisen Dimmalætting, Viðskerin, 18. april 1998 side 10. IV Weekendavisen nr juli sektion side 5.
NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mere1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner
Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken
Læs mereN O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereS U P P L E R E N D E N O T A T
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereFærøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt
Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereVejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne
VEJ nr 59 af 02/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin., j.nr. 4013-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ministeriers
Læs mereDISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER
DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER Et selvstyrende Grønland visioner og målsætninger Midtvejskonferencen, Katuaq, Nuuk, den 13.-14. sept. 2001 Johan Lund Olsen Medlem
Læs mereGrønlands selvbestemmelse og grundloven
INDSIGT Grønlands selvbestemmelse og grundloven 15. NOVEMBER 2018 TVISTER OG REGULERING DANMARK / KØBENHAVN / TVISTER OG REGULERING Grønlands selvbestemmelse og grundloven 15. november 2018 Forfattere:
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER
STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mereOversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne
Skjal B-4 Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne AH Lagtinget Erhvervsudvalget 12. marts 2009 Lm. nr. 75/2008-skjal A Rigsombudet Postboks 12 FO-110 Tórshavn Vedrørende lagtingssag nr. 75/2008:
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereUdkast til. Lov om Grønlands Selvstyre
Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig
Læs mereN O T A T om forslag til en Færøsk forfatning
Lovafdelingen N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Dato: 2. juni 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-766-0044 Dok.: MSP40841 1. Indledning Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010
Læs mereLagtingslov om Færøernes styrelsesordning
Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen.
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen. 1. Medlemmer Undertegnede Johan Lund Olsen er formand for arbejdsgruppen. De øvrige medlemmer er
Læs mereLov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)
Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17 Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 1. Staten yder for 2016
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mere2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 198 Offentligt Folketingets administration Lovsekretariatet 14. december 2004 J.nr. 17 Notat om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget 1. Indledning Den 15.
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereLov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)
Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)
Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereIndfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt
Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens
Læs mereFolketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet
Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen
Læs mereK,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.
Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,
Læs mereUDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen
Læs mereAftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:
Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mereKommenteret høringsnotat
Kommenteret høringsnotat 16. februar 2018 Høringsnotat med kommentarer vedrørende forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske
Læs mereTale af Jóannes Eidesgaard, lagmand den 24. august 2006 for Nordic Lawyers Academy i Tórshavn Tema: Drift af Advokatvirksomhed i Norden
Færøernes forfatningsmæssige stilling Tale af Jóannes Eidesgaard, lagmand den 24. august 2006 for Nordic Lawyers Academy i Tórshavn Tema: Drift af Advokatvirksomhed i Norden 1. Historisk i ældre tid Den
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.
Læs mere(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereLov om ændring af lov om psykologer m.v.
LOV nr 190 af 27/02/2017 Udskriftsdato: 14. august 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-1465 Senere ændringer til forskriften LBK nr 924 af 17/06/2017
Læs mereFOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance
FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt
Læs mereOmbudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.
2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation
Læs mereBekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde
Læs mereInatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut
Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *
DOM AF 14. 4. 1994 SAG C-389/92 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-389/92, angående en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereAFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE
AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE ISLANDS REGERING på den ene side og DANMARKS REGERING og FÆRØERNES LANDSSTYRE på den anden
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé
Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland Resumé 2008 Baggrunden for nedsættelsen af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Den historiske baggrund, herunder hjemmestyreordningen
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016 1. Staten yder for 2014 et tilskud på 635,4 mio. kr. til Færøernes hjemmestyre. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Staten
Læs mereAftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale
Aftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale Udtalt, at jeg måtte være af den opfattelse, at finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, ikke lovligt kunne tilbageholde
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mereLøgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler
UTTANRÍKISDEILDIN 26. apríl 2005 Mál: 400-001/05 Løgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Uppskot
Læs mereKENDELSE AF 31. OKTOBER
Side 1 af 8 KENDELSE AF 31. OKTOBER 1996. 95-115.512. Person med bopæl i Danmark registreringsberettiget som direktør i færøsk selskab. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber 52,
Læs mereBekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
Læs mereÍñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om
Læs meremarts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens
- 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen
Læs mereNotat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst
Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere
Læs mereFOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt
FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)
23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser
Læs mereEuropaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og
Læs mereMEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering
Læs mereRigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.
Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mere(Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål)
Retsudvalget 2018-19 L 113 Bilag 1 Offentligt Dato: 20. november 2018 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh: Uffe Kritte Nielsen Sagsnr.: 2018-7720-0018 Dok.: 893845 K O M M E N T E R E T O V E R S I G
Læs mereManuskriptvejledning. 6 Manuskriptet vedlægges en kort sammenfatning på højst 50 ord til indledning af artiklen.
Side 77. Grundlovsargumenter i dansk færøpolitik Af cand.jur. Bár ur Larsen Side 88. Ægteskabsbetingelser Af lektor Annette Kronborg, LLM, Ph.d. Københavns Universitet Side 96. Partidisciplin i Det Udenrigspolitiske
Læs mereAktindsigt i notat om rigshospitalets struktur
Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Udtalt over for undervisningsministeriet, at et notat om rigshospitalets struktur, der var udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af embedsmænd fra
Læs mere2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Lovtidende A 2017 Udgivet den 23. maj 2017 22. maj 2017. Nr. 496. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
Læs mereSpørgsmål om Grønland/Færøerne
Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober
Læs mereN O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:
Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
2008/1 LSF 94 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-9317 Fremsat den 11. december 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereFN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)
FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen
Læs mere43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]
Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om
Læs mereLov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)
N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene
Læs mereUdleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)
Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra
Læs mere