Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen.

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen. 1. Medlemmer Undertegnede Johan Lund Olsen er formand for arbejdsgruppen. De øvrige medlemmer er direktør Henriette Rasmussen, cand.scient.pol. Jakob Janussen, dr.jur. Frederik Harhoff, professor Gudmundur Alfredsson med Jakob Møller Lyberth som faglig sekretær. 2. Etablering Da Selvstyrekommissionens midtvejskonference nu skal finde sted, skal jeg understrege, at beslutningen om nedsættelse af den arbejdsgruppe, som jeg er formand for, først blev truffet i februar i år, og af denne grund holdt arbejdsgruppen sit første møde den 5. april og det andet møde den 6. juni. 3. Underkommissorium Generelt behandler underkommissoriet forskellige forfatningsmæssige spørgsmål vedrørende styringen af vort land samt vort lands forfatningsmæssige stilling i rigsfællesskabet, herunder undersøgelse af muligheder for ændrede betingelser og forslag til ændringer af gældende lovgivning. Ved mødet i juni traf arbejdsgruppen beslutning om, at man ikke alene skal fokusere på vort lands forfatningsretlige stilling, men at man også skal prioritere en behandling af en fremtidig anderledes udtømmende konstruktion. Derudover blev vi enige om, at arbejdsgruppen skal fokusere på folkeretten, jævnfør kommissoriet, især med hensyn til den grønlandske befolknings rettigheder som et folk i henhold til folkeretten. Kort sagt drejer opgaven sig om at skabe rammer for et selvstændigt lands lovgivningsmæssige og politiske grundlæggende status. I denne forbindelse skal jeg bemærke, at jeg især lægger vægt på, at vi lægger op til to alternative løsninger, nemlig en revideret videreførelse af hjemmestyret som det er i dag (service-eftersyn), eller selvstændighed, som ikke blot er en videreførelse af den gældende hjemmestyreordning, men som i sin grundtanke er radikalt anderledes.

2 2 Kommissoriet i sin helhed er vedlagt som bilag. 4. Udredningen Selvom arbejdsgruppen blev nedsat på et sent tidspunkt, er der dog udarbejdet tre arbejdspapirer, nemlig: 1) Arbejdsdokument vedrørende grundlæggende valg i henhold til folkeretten udarbejdet af Gudmundur Alfredsson den 9. maj ) Notat vedrørende Grønlands Hjemmestyres nuværende statsretlige stilling udarbejdet af Lovkontoret den 22. maj ) Notat vedrørende Grønlands Hjemmestyres nuværende folkeretlige stilling også udarbejdet af Lovkontoret den 22. maj I Afredssons oplæg blev der rejst to spørgsmål af væsentlig interesse for det grønlandske samfund i henhold til folkeretten. For det første gøres der rede for spørgsmål, der angår folkenes eksterne selvbestemmelsesret, der lægger op til et valg mellem forskellige løsningsmuligheder, nemlig selvstændighed, fri association (associeret statsforbindelse), samt integration i staten. For det andet gøres der rede for spørgsmål, der angår oprindelige folks rettigheder. De oprindelige folks rettigheder har ligheder med mindretalsrettigheder, kan være bredere funderet, men drejer sig egentlig om beskyttelse inden for en stat. Oplægget slutter med forskellige valgmuligheder. For det første anføres det, at grønlænderne med rette kan betragtes som et folk i henhold til folkeretten, at de udgør et folkeretligt subjekt med selvbestemmelsesret, hvorved de kan træffe et valg mellem opnåelse af selvstændighed, fri association, samt integration i en stat.

3 3 For det andet anføres det, at grønlænderne som et oprindeligt folk har mulighed for at stile hen mod en bedre og udvidet beskyttelse inden for Danmark med ret til at stile efter yderligere og forbedrede ansvarsområder, inklusive fuld kontrol over landets naturressourcer og indtægter, ja endog overveje at stille et krav om en grundlovsændring med henblik på dannelse af f.eks. en føderation eller en konsolidering af hjemmestyret. Endvidere anføres, at det er muligt at opnå samtlige oprindelige folks rettigheder i den eksterne selvbestemmelsesrets navn gennem opnåelse af et frit rigsfælleskab. Denne tilgang rummer fordele for de kommende generationer, hvilket kan åbne for andre og mere langtrækkende muligheder, herunder uafhængighed, hvis grønlænderne måtte ønske at vælge det. I Lovkontorets første notat gøres der rede for vort lands forfatningsretlige stilling. Udredningsemnet er rigsenheden, og set i lyset heraf hjemmestyreordningens juridiske bemyndigelse. Til grund for rigsenheden anføres: "At hjemmestyre for Grønland ikke kan gennemføres ved en folkeretlig overenskomst eller traktat, men kun statsretligt ved en dansk lov, hvorved folketinget delegerer en vis, nærmere afgrænset del af sin kompetence til hjemmestyret." 1 Den juridiske fortolkning af dette element fører til en konklusion om at hjemmestyret ikke nyder en grundlovssikret beskyttelse af sin selvstændige juridiske og administrative kompetence. Lovkontorets andet notat gør rede for vort lands folkeretlige stilling. Da notatet, selvom det ret langt, har interesse i relation til de politiske overvejelser, skal jeg citere en del af sammenfatningen: 1 Hjemmestyre i Grønland. Bind I. Hjemmestyreordningen. Betænkning 837/1978, side 18.

4 4 "Intentionen med Hjemmestyreordningen i Grønland har fra start af været, at alene Rigsmyndighederne har kompetencen til at indgå traktater. Dette uanset om der er tale om et sagsområde der er overgået til Grønlands Hjemmestyre eller om der er tale om et sagsområde der fortsat ligger hos Rigsmyndighederne. Rigsmyndighederne - den danske stat - har den afgørende indflydelse på alle forhold der vedrører udlandet. På tilsvarende vis som i forbindelse med indførelsen af hjemmestyret på Færøerne, er det fundet hensigtsmæssigt, at Rigsmyndighederne i meget vid udstrækning foretager en forudgående høring af Grønlands Hjemmestyre inden Rigsmyndighederne påtager sin internationale forpligtelser, der har særlig betydning for Grønland. Omvendt må det konkluderes, at Grønlands Hjemmestyres folkeretlige stilling som udgangspunkt er ikke-eksisterende. Grønland er på nuværende tidspunkt ikke en selvstændig stat, men en del af Rigsenheden, hvor suveræniteten ligger hos Rigsmyndighederne. Grønlands Hjemmestyre kan principielt ikke selvstændigt indgå eksterne folkeretlige forpligtelser, men har alene en central stilling i forbindelse med gennemførelsen af de, af Rigsmyndighederne, påtagne folkeretlige forpligtelser, i det interne retssystem. Afslutningsvis skal det bemærkes, at ovennævnte, som forespurgt, er udtryk for Grønlands Hjemmestyres nuværende folkeretlige stilling. Som anført i ovenfor afsnittene 2.4. og 2.5., sker der en glidende udvikling i forholdet mellem Rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre, og Grønlands Hjemmestyre har en latent mulighed for at opnå en folkeretlig stilling, som en selvstændig og suveræn stat, på linie med andre suveræne stater i det internationale samfund." For at opfylde arbejdsgruppens underkommissorium på forsvarlig faglig vis, har vi naturligvis bedt forskellige eksperter om at udrede specifikke emner. En af de vigtigste ting, som vi forsøger at afdække er spørgsmålet om folkenes selvbestemmelsesret. Hvad siger folkeretten om det? I samme forbindelse lader vi undersøge, i hvilket omfang der er forbindelse mellem begrebet selvbestemmelse, demokrati og mindretalsrettigheder.

5 5 Naturligvis undersøger vi også retten til selvstyre inden for en stat. Hvad siger folkeretten om det? I forbindelse med udredningen af forskellige modeller i henhold til folkeretten undersøger vi også mulighederne for fri association, bl.a. ved at tage Puerto Ricos aktuelle relation til USA som et konkret eksempel. I tilknytning til udredningen af begrebet har vi modtaget et notat, nemlig Possibilities for Increased Faroese Autonomy, af professor Hurst Hannum, som er ansat ved Tufts Univerisity, USA. Vi holder særligt øje med fri associationsordningen mellem New Zealand og Cookøerne, ligesom vi holder øje med fri associationsordningen mellem Mikronesiens Forenede Stater og USA. Vi har også et særligt blik for Færøernes forfatningsretlige stilling, i denne omgang set i lyset af dansk statskundskab. Vi er ligeledes meget opmærksomme på spørgsmålet omkring ejendomsretten til vort land. Som alle ved gav statsminister Poul Schlüter til alles overraskelse ejendomsretten til undergrunden og dens rigdomme til Færøerne i 1992, og dermed gjorde op med Danmarks mangeårige politik på området. Vi undersøger vort lands ejendomsret til landet. Vi glemmer naturligvis ikke rigsmyndighederne. Selvom vi er taknemmelige for Lovkontorets udredning, har vi imidlertid brug for at kende rigsmyndighedernes fortolkning. I den forbindelse har vi rettet en henvendelse til Justitsministeriet og Statsministeriet med anmodning om en nærmere redegørelse for hjemmestyrets forfatnings- og statsretlige stilling, herunder ansvarsfordelingen mellem staten og hjemmestyret, og endelig hvilke områder, der i dag er overtaget af hjemmestyret, hvilke områder, der fortsat er under staten og hvilke områder, der deles mellem hjemmestyret og staten.

6 6 Det er også nødvendigt, at der gøres rede for mindretalsrettigheder, og det er vi også i gang med. Udover undersøgelse af mindretalsrettigheder er vi i gang med særskilt at undersøge oprindelige folks rettigheder. Eftersom ILO s konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater også gælder for Grønland, har vi brug for en samlet redegørelse omkring oprindelige folks rettigheder generelt. I den forbindelse har vi rekvireret en udredning hos ILO s hovedkontor i Genéve, indbefattet oplysninger om oprindelige folks selvbestemmelsesret. Vi forfølger også naturligvis spørgsmålet omkring Hjemmestyrets hele eller delvise overtagelse af retsvæsenet. Vi har holdt møde med formanden for den Grønlandske Retsvæsenskommission, Per Walsøe. Vi er nu orienteret om, at kommissionen tidligst vil færdiggøre sit arbejde næste år, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på retsvæsenet i denne omgang, jeg skal blot oplyse, at jeg har bedt dr.jur. Frederik Harfoff om at være særlig opmærksom på kommissionens indstillinger. 5. Debatvirksomhed Ligesom kravet til Selvstyrekommissionen er vi som arbejdsgruppe forpligtiget til at føre en debat med befolkningen. Under mødet på grundlovsdagen i Sisimiut fik vi det budskab, at det er overordentlig vigtigt at befolkningen er oplyst om selvstyrebestræbelserne og at befolkningen er med i debatten. Vi er nødt til at tage dette budskab alvorligt, og vi er da også indstillet på at gøre det gennem vores hjemmeside og den trykte presse. 6. Øvrige aktiviteter

7 7 Som jeg sagde, er vi hæmmet af, at arbejdsgruppen blev nedsat på et sent tidspunkt, desuagtet følger vi løbende med i færingernes løbende forhandlinger med den danske regering om Færøernes selvstændighed. Jeg kan oplyse, at jeg selv har besøgt Færøernes Repræsentation i København med henblik på at høre nærmere om deres Traktatkomité. 7. Planer Som det foreløbig væsentligste projekt fra arbejdsgruppen har vi planer om at afholde et seminar her i Nuuk den februar næste år. Seminarets overskrift bliver "International identitet - muligheder og valg fra hjemmestyre til frie ordninger". Her vil der specielt lægges vægt på forskellige selvstyreordninger, men det centrale vil være fri association. Derudover stiler vi efter at fokusere på Québecs stilling i Canada, Hong Kongs stilling i Kina, Cook-øernes stilling i New Zealand, Puerto Ricos stilling i USA, Mikronesiens Forenede Staters stilling, samt Ålandsøernes stilling i Finland som konkrete eksempler. 8. Eventuelt Jeg skal orientere om, at professor Gudmundur Alfredsson vil holde en offentlig forelæsning medio september på Ilisimatusarfik om emnet Grønland og folkeretten. Dato og klokkeslæt bliver meddelt senere gennem Nuuk Ugeavis. Johan Lund Olsen ITS-formand