NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

Transkript

1 NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling på den juridiske stige bør lovforslaget om ny forfatning for Færøerne have i forhold til grundloven og hjemmestyreordningen, såfremt forslaget bliver vedtaget? 2) Bør lovforslaget om ny forfatning for Færøerne være i overensstemmelse med grundloven? Og såfremt det er tilfældet, hvorfor? 3) Er der overordnet overensstemmelse mellem lovforslaget om ny forfatning for Færøerne og grundloven? 4) Er det tilstrækkeligt, at lovforslaget om ny forfatning for Færøerne bliver vedtaget i Lagtinget og ved folkeafstemning og derefter bekendtgjort, for at det skal være gældende? Spørgsmål 1. Rigets grundlov, lov nr. 169 fra er bekendtgjort og gældende for Færøerne baseret på den kendsgerning, at Færøerne er en del af rigsfællesskabet, jfr. 1 i grundloven, hvor det er anført: Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige. Grundloven blev oprindelig tinglyst for Strømø, Østerø, Nordøerne og Suderø i 1849 og derefter for Vågø og Sandø i 1850 uden nogen bemærkninger eller protester fra færingerne. Grundloven er således en naturlig integreret del af den færøske lovgivning og gældende ret, således som denne bliver praktiseret både af den lovgivende, udøvende og dømmende magt i det færøske samfund.

2 I henhold til Alf. Ross, Dansk Statsforfatningsret I, 3. udg. P. 170, konstateres, at den kendsgerning, at lovregler gælder med grundlovsgyldighed, betyder, at de med basis i Lex Superior grundreglen uden hensyn til tid, er gældende over al anden lovgivning og ikke kan ændres med almindelig lov. I henhold til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg., p. 19, er anført således: En lovs gyldighed beror i almindelighed på, at den er vedtaget på den i grundloven foreskrevne måde og indholdsmæssigt er forenelig med grundlovens krav. Videre anføres det således: Hvis loven i et enkelt tilfælde ikke er vedtaget på rette måde, eller hvis dens indhold er grundlovsstridigt, er den altså behæftet med en retlig mangel, og det er da et spørgsmål, om andre led i statsstyret, specielt domstolene, kan tilsidesætte den som ugyldig på grund af denne retlige mangel. I henhold til Peter Germer, Statsforfatningsret 3. udg, p. 9, konstateres det, at De almindelige love skal udfærdiges i overensstemmelse med de tilblivelsesforskrifter, der findes i grundloven, og lovene må ikke indholdsmæssigt være i strid med grundloven. I henhold til gældende ret må konklusionen således uden nogen tvivl være den, at grundloven er øverst på stigen og står over al anden lovgivning i det danske rige, herunder lovgivning på Færøerne. Dette betyder, at en eventuel anden lovgivning, der bliver vedtaget i strid med grundloven, er uden retslig gyldighed. En sådan lovgivning må i overensstemmelse hermed til enhver tid og under alle omstændigheder vige for bestemmelserne i grundloven. Spørgsmål 2. Ved besvarelse af spørgsmål 2, om lovforslaget om ny forfatning for Færøerne skal være i overensstemmelse med grundloven? og såfremt det er tilfældet, så hvorfor?, så skal det for det første bemærkes, at dette spørgsmål delvis er besvaret under spørgsmål 1, hvor det med grundlag i gældende ret er konstateret, at grundloven har en særstilling på øverste trin af lovgivningsstigen, og at al anden lovgivning, som er i strid med grundloven, derved må vige og reelt ikke har retslig gyldighed i det danske rige. Lovforslaget om ny forfatning for Færøerne skal derved alene ud fra rækkefølgen i lovgivningsstigen grundlæggende være i overensstemmelse med rigets grundlov.

3 Spørgsmålet er herefter, om bestemte sammenligninger kan gøres med hjemmestyreloven, som i h.t. betænkningen om forfatningen 1953, p. 28 ikke blev anset for at være i strid med grundloven. Poul Andersen og Alf Ross afgav i denne forbindelse en betænkning og udtalte: At hjemmestyreloven var givet ud fra den forudsætning, at den trufne ordning var forenelig med grundloven, og at der ikke var nogen anledning til at opgive denne forudsætning. I Statsforfatningsret, 2. udg., p. 29., kommer Max Sørensen til den konklusion, at Grundloven ikke udelukker en forfatningsmæssig særstilling i form af vidtgående lokalt selvstyre. Videre bliver der sagt: At rigets lovgivningsmagt har pålagt sig selv en begrænsning i sin udøvelse af kompetence, som grundloven tillægger den. Den har accepteret en forfatningsmæssig forpligtelse til ikke at fravige loven imod det færøske hjemmestyres ønske. Der er således ingen tvivl om, at det nu er officielt anerkendt, at hjemmestyreloven ikke strider mod grundloven. Det særlige ved hjemmestyreloven i forhold til loven om Færøernes forfatning er, at hjemmestyreloven også er vedtaget og godkendt af det danske folketing. Dette er ikke hensigten med loven om den nye forfatning for Færøerne, som skal træde i kraft alene efter vedtagelse i Færøernes Lagting og efterfølgende folkeafstemning. D.v.s. at den nye lov efter hensigten skal træde i kraft uden godkendelse af den danske lovgivningsmagt, til trods for at den i stor udstrækning omfatter forskellige lovgivningsområder, der vedrører bestemmelser i den danske grundlov. Konklusionen er den, at lovregler, der vedrører bestemmelser i den danske grundlov, og som udelukkende bliver vedtaget på Færøerne, og træder i kraft på Færøerne, således som det er bestemt i lovforslaget, ikke kan opnå retslig gyldighed, så længe den danske grundlov er gældende på Færøerne, og vi fortsat er en del af rigsfællesskabet.

4 Spørgsmål 3. Det er herefter et spørgsmål, om der er overordnet overensstemmelse mellem lovforslaget om ny forfatningsorden for Færøerne og grundloven? Svaret på dette spørgsmål er et klart nej! Dette fremgår allerede i indgangsordene eller forordet til forfatningen. Her står bla.a.: At landets egne love er udelukkende dem, der er vedtagett på rette vis i selve landet i henhold til folkets vilje. Herefter bestemmes det, at: Alle love og sædvaner skal respektere denne forfatningsorden. Ingen lov eller sædvane må derfor formodes at være gyldig, kun fordi den er ældre end denne ordning eller har virket i lang tid. Landets love er i henhold til gældende ret dem, som Færøernes Lagting har hjemmel til at vedtage og sætte i kraft i henhold til hjemmestyreloven og Lov nr. 79 af 12. mai 2005 vedr. de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder og Lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Det er i den nævnte lovgivning stadfæstet og anerkendt både af det danske folketing og det færøske lagting, at den lovgivende magt på Færøerne begrænser sig til de i den nævnte lovgivning anførte lovgivnings områder. Det er nemlig i overtagelsesloven specielt bestemt, at loven ikke omfatter nedennævnte sager og sagsområder: 1) Det danske riges forfatningsorden. 2) Det danske riges indfødsret 3) Det danske riges højesteret. 4) Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. 5) Valuta- og pengepolitik. Forfatningen kan således ikke overtages som færøsk lovgivningsområde i henhold til gældende love, og konklusionen må derfor være, at enhver bestemmelse, der er i strid med den danske grundlov, er ugyldig. Landets egne love er derved ikke kun dem, der er lavet rigtigt i selve landet i overensstemmelse med folkets vilje, men så afgjort også hele den lovgivning, herunder grundloven, som ikke kan overtages i henhold til overtagelsesloven.

5 Landets love er ligeledes alle de love, der vedrører sagsområder, der endnu ikke er overtaget i henhold til gældende lovgivning. I forslaget til forfatning for Færøerne bestemmes i forordet, at alle love og sædvaner skal respektere forfatningen, og at ingen lov eller sædvane derfor må antages at have gyldighed, bare fordi den er ældre end denne ordning eller har virket i lang tid. Dette er også direkte i modstrid med gældende ret, hvor grundloven som ovenfor nævnt er at betragte som overordnet lovgivning i forhold til forfatningen. Forfatningen kan således under ingen omstændigheder vedtages med dette indhold i Færøernes Lagting uden at komme i strid med grundloven. Skulle den alligevel blive vedtaget, så har den ikke lovgivningsmæssig gyldighed og er uden betydning for gældende retsregler. Grundloven og anden ikke overtaget lovgivning skal nemlig ikke respektere nævnte forfatning og er endnu mindre underlagt denne forfatningsorden, så længe rigsfællesskabet bevares. Grundloven og anden ikke overtaget lovgivning vil således fortsat have fortrinsret i forhold til forfatningen, lige indtil den eksisterende gensidige rigsretlige ordning mellem Færøerne og Danmark ændres grundlæggende til et mere løst fællesskab af selvstændige riger eller lignende. Som et eksempel på andre bestemmelser, der er i strid med grundloven, kan nævnes 2, som bestemmer, at det er Lagtinget, der vedtager landets love, da dette under den eksisterende ordning ikke kan lade sig gøre, såfremt der menes alle landets love. 57 om udenrigs beføjelser er ligeledes klart i strid med 19 i grundloven og overtagelsesloven, såfremt det er meningen, at det udelukkende skal være landsstyresmanden, der har ansvar for udenrigsanliggender og udenrigstjeneste overfor udlandet. Spørgsmål 4. Er det tilstrækkeligt, at lovforslaget om ny forfatning for Færøerne bliver vedtaget i Lagtinget og ved folkeafstemning og derefter bekendtgjort, for at det skal have gyldighed?

6 Det må konstateres, at det på ingen måde er tilstrækkeligt, at lovforslaget om ny forfatningsorden for Færøerne bliver vedtaget i Lagtinget og ved folkeafstemning og derefter bekendtgjort, for at det skal have gyldighed. Nogle andre grundlæggende forudsætninger skal først opfyldes, for at loven skal være gældende. I 58 stk.? i forslaget til ny forfatningsorden står der bla.a., at lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes forfatning træder ud af kraft, samtidig med at denne lov bliver vedtaget. Dette kan af lovtekniske årsager ganske enkelt ikke lade sig gøre. 57 i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning er sålydende: Såfremt Lagtinget vedtager ændringsforslag af denne lagtingslov, da kan det vedtagne lagtings-lovforslag ikke straks stadfæstes af lagmanden. Det således vedtagne lagtings-lovforslag skal efter næste valg vedtages uændret under det nyvalgte lagtings første samling, og kan siden vedtages på sædvanlig vis af lagmanden. Stk. 2. Såfremt hjemmestyreloven ændres, kan forslag til ændring af denne lagtingslov, på grund af ændringen i hjemmestyreloven, blive vedtaget og stadfæstet efter almindelige regler. Styrelsesordningen kræver således, at lovforslaget om ny forfatning for Færøerne først bliver vedtaget af det siddende lagting, og at det derefter efter et valg bliver vedtaget uændret af det nyvalgte lagting. Dette er ikke et spørgsmål mellem Færøerne og Danmark, men en bestemmelse, som lagtinget selv betingelsesløst skal respektere vedr. behandling af egen særfærøsk lovgivning. Forslaget til forfatning kan således ikke vedtages, således som det foreligger, da det helt klar er i strid med den færøske styrelsesordning. Forslaget til forfatning er ligeledes i strid med hjemmestyreloven, og derfor må hjemmestyreloven ændres, såfremt forfatningen lovligt skal vedtages. I henhold til 1 i bekendgørelse nr. 11 af 31 marts 1948 (hjemmestyreloven) overtager det færøske folk med sit folkevalgte lagting og en af dette oprettet

7 forvaltning, Landstyret ordningen og styrelsen af færøske særanliggender, som angivet i denne lov. I henhold til 4 har hjemmestyret den lovgivende og administrative myndighed over de områder, der henhører under hjemmestyret. Det færøske hjemmestyre kan i henhold til hjemmestyreloven kun overtage myndigheden over særanliggender og ikke andre anliggender, og har som konsekvens af dette kun lovgivende og administrativ myndighed over disse områder. Dvs. at myndigheden er altid begrænset til færøske særanliggender, som i dag omfatter alle områder, med undtagelse af dem, som er direkte anført i overtagelsesloven.. I henhold til 5 har rigsmyndighederne afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet.. Dvs. udenrigstjenesten kan under ingen omstændigheder blive overtaget, uden at henholdsvis grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven bliver ændret. I henhold til 6 i hjemmestyreloven bliver anliggender, der ikke i medfør af denne lov henhører under det færøske hjemmestyre, varetaget som fælles rigets fællesanliggender af rigsmyndighederne. Dette indebærer, at de anliggender, der hidtil ikke er overtaget, samt under alle omstændigheder, alle de anliggender som fremgår af 2 i overtagelsesloven, bliver administreret som fællesanliggender af rigsmyndighederne. Det er en klar overtrædelse af hjemmestyreloven at overtage alle anliggender uden undtagelse, således som forfatningsforslaget lægger op til. Det skal i denne forbindelse erindres, at hjemmestyreloven, ligesom styrelsesordningen og overtagelsesloven er godkendt og vedtaget i Færøernes Lagting, og således ikke er love, som ensidigt er vedtaget og sat i kraft af det danske folketing. Thorshavn, den 1. maj 2010 Bjørn á Heygum, adv.

8