I referatet er punkt 3 i dagsordenen samlet under de enkelte ekskursionspunkter.

Transkript

1 Medlemmer af Det Grønne Råd Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget Referat af fælles møde og ekskursion for Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget den 16. juni 2016 til Avernakø Emnet var i år hvordan natur- og friluftsprojekter kan understøtte udviklingen på øerne i Det Sydfynske Øhav, udvikling af naturturisme i øhavet samt de kommende Natura 2000 handleplaner. Ekskursion Natura 2000 Vestlige Avernakø med stop ved Hovedsø udpegningsgrundlag og eksempel på gennemført plejeprojekt i første planperiode. Naturstyrelsens areal på den sydlige del af Avernakø: indsats for bl.a. klokkefrø og ønsker /muligheder for shelterplads mv. Korshavn: Græsnings- og adgangs/stiprojekt finansieret via Randzonemidler. Tanker og ideer med projektet. Revkrogen: Primitiv lejrplads, og muligt græsnings- og stiprojekt i bakkerne. Kort om Natura 2000 Det Sydfynske Øhav, som Revkrogen indgår i. I ekskursionen deltog Flemming Andersen, Avernakø Beboerforening Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf Fax fmk@faaborgmidtfyn.dk juni 2016 Sagsid A Kontakt Karin Skovhus Dir. tlf mail: kskov@faaborgmidtfyn.dk Dagsorden for mødet. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra den 1. december Opsamling på formiddagens punkter samlet diskussion og muligheder for at komme med input. 4. Natura 2000 handleplaner oversigt over statens Natura 2000 planer i kommunen og arbejdet med at lave kommunale Natura handleplaner. Diskussion af principper for prioritering af indsatsen inden for planperioden, samt principper for inddragelse af interessenter. 5. Kort præsentation af Naturpakken ved Jakob Harrekilde, NST. 6. Eventuelt I referatet er punkt 3 i dagsordenen samlet under de enkelte ekskursionspunkter. Ekskursionen. Søren Kristensen bød velkommen til dagens program. En særlig velkomst til Flemming Andersen, repræsentant for Avernakø Beboerforeningen med tak for at han vil deltage i turen og være med til at vise rundt. Ved Hovedsø - Natura 2000 vestlige Avernakø Habitatnatur med strandenge, strandvolde, strandlaguner samt Klokkefrø og Stor Vandsalamander. Målsætninger for området og indsatsprogram. I første planperiode var indsatsen at sikre alle ca. 40 ha. strandeng og overdrev en hensigtsmæssig pleje i form af græsning. Som en af dette er der i alt hegnet, lavet fangstfolde, strøm mv på ca. 60 ha med de særlige Natura 2000 støtteordninger til klargøring af græsning. Udgifterne betales 100% af staten. Projekterne beror på Side 1

2 velvillige lodsejere, der er i gang med eller har ændret deres bedrift til kødkvægsproduktion/anden kødproduktion. Samtidig er de meget optaget af naturen, og at øen fortsat kan udvikle sig og have et rentabelt landbrug. Projekterne er udviklet og søgt med afsæt i henvendelse og ønsker fra lodsejerne og dyreholdere. Diskussion om hvordan der sikres tilstrækkelig med dyr til at få afgræsset naturområderne, ikke kun her men i alle Natur 2000-områderne. Ib Jensen. Erfaringerne viser, at hvis der er den rigtige økonomi, så er landmændene også positive for at være med. Vigtigt at udnytte tilskud til hegning og andre faciliteter. Godt at kommunen bakker op og faciliterer. Søren Strandgaard oplyste, at kreaturgræsning er at foretrække på arealer med vandhuller, da kreaturer er bedst til at græsse bredderne af. Får er f.eks. ikke så glade for at græsse i de våde områder. Men fåregræsning er bedre end ingen, og får/geder kan have sine fordele på andre typer af arealer. Ole Tyrsted slog fast, at kommunen søger at samarbejde/bistå alle, der kommer med græsningsprojektforslag/ønsker, og hvor kommunen som naturforvalter har en særlig interesse. Det gælder i alle Natura 2000 områder, men også andre værdifulde naturområder, og hvor der kan skabes bedre adgang for publikum med stier mv. Et budskab, som Flemming Andersen blev opfordret til at formidle videre til andre på øen. Kommunen vil kontakte Flemming Andersen efterfølgende for at følge op, så gode projekter ikke tabes. Karin Skovhus fortalte samarbejdet mellem de fynske kommuner og en række naturgræssere om at få etableret et formaliseret samarbejde, der kan afsætte og brande fynsk naturkød med det mål at sikre en bedre afregningspris og bedre og mere naturgræsning på Fyn med øer. Efter plane vil naturgræsserne efter sommerferien indkalde til stiftende generalforsamling. Rådet bakkede op om initiativet og fandt det vigtigt. Ole Tyrsted fortalte at der i næste planperiode indgår en indsats med at udvide og sammenbinde områder med habitatnatur på Avernakø, samt at der fortsat skal være fokus på Klokkefrø. Kommunen har fået mulighed for at supplere midlerne med deltagelse i et EU-LIFE projekt, så der kan ekstensiveres 5-9 ha jord til græsning. Projektet er opstået fordi en landmand henvendte sig med ønsket om at ekstensivere et område inden for Natura 2000-området. Som en del af projektet vil der så laves yderligere et par vandhuller, der også vil indgå i indsatsen for klokkefrø. Naturstyrelsens areal - vestlige Avernakø Friluftsliv og naturpleje Søren Strandgaard: Arealerne er overtaget fra det gamle Fyns Amt, der købte arealerne som del af indsatsen for at redde klokkefrøen på øen. Dengang var arten stærkt truet. Nu er arten i fremgang. Der er gravet et antal vandhuller på arealerne, der i dag udgør kerneområdet for arten på øen. Man foretrækker kreaturgræsning på arealerne, da kreaturer er bedst til at afgræsse rundt om vandhullerne. I øvrigt følger man de faste procedure for forpagtning af NST s arealer. Dvs. at græsning af arealerne udbydes offentligt, og der laves 5 årige aftaler. Aftalerne kan forlænges én gang. Side 2

3 Naturstyrelsen har også til formål at fremme adgang og friluftsliv. Der er P-plads ved arealet og adgang til stranden via markvej. Faciliteterne kunne udvides med borde-bænkesæt mv. Der er aktuelt forslag lokalt fra om at etablere shelterplads mv. på arealerne og det er man åbne overfor. Man fik forevist mulig placering af shelters. Flemming Andersen fortalte om det lokale initiativ fra bl.a. Munkegaarden socialpædagogisk opholdssted for anbragte unge der har oprettet en STU uddannelse på øen (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) og som gerne vil bruge/drive en evt. shelterplads som del af uddannelse. Flemming omdelte foldere for uddannelsen og projektide med shelterplads. Rådet fandt projektet spændende og udtrykte opbakning. Jacob Harrekilde (NST) var også positiv for at gå videre og undersøge mulighederne. Der vil også blive set på mulighed for at lave en stirundtur på statens areal. Ole Tyrsted fortalte, at ideer til shelter og flere stier på øen udspringer af et besøg på øen tidligere på året, hvor man bl.a. havde møde med beboerforeningen. Et møde hvor også Naturturisme og LAG Småøerne deltog. Ole Tyrsted oplyste, at man sammen med Naturturisme vil se på muligheder for at søge eksterne midler til at etablere en shelterplads på Avernakø, der også kan indgå i det Blå Støttepunkter. Knud Hansen oplyste, at Friluftsrådet gerne støtter friluftsprojekter på øerne via Udlodningsmidlerne. Friluftsrådet har særlig fokus på øerne, og ønsker via støtte til friluftsliv/naturturisme at bidrage til udvikling på øerne, så de fortsat kan være levende samfund. Knud Hansen fandt generelt, at der mangler naturstier på Avernakø, så man som besøgende kan komme mere rundt og opleve øen og de mange særlige udsigter/steder, som der findes. Alle var enige om vigtigheden af, at projekter som sådan bæres frem lokalt og at man ikke kommer udefra og presser noget igennem. Korshavn: Lokalt græsning og adgangsprojekt. Eksempel på projekt uden for Natura 2000 område. Via projektordning hos NaturErhverv er der opnået midler til klargøring til græsning af ca. 10 ha højt målsat natur. Samtid sikres adgang for publikum. Rådet fandt det var et godt og spændende projekt. Dejligt, at der også kan tænkes adgang ind i projekterne. Steen Bak anbefalede, at man generelt i græsningsprojekter er varsom med at rydde krat, da krat mv. er vigtige for småfugle. Bl.a. nattergalen er gået tilbage i DK. Karin oplyste, at rydning i dette projekt alene skal sikre hegnsføringen. Ellers ryddes der ikke. Revkrogen: Primitiv lejrplads, og muligt græsnings- og stiprojekt i bakkerne Revkrogen er en meget brugt opankringsplads og bruges også meget af kajakroere mv. Desuden er her en meget fin badestrand. Her findes en primitiv lejrplads med bålplads og et multtoilet, som drives af kommunen. Pladsen ligger i øvrigt på privat mark. Side 3

4 Rådet nød derefter udsigten over øhavet fra bakketoppen nord for den primitive lejrplads. Gudron Harboe fortalte, at Dansk Sejlunion netop har udvidet antallet af opankringsbøjer generelt. Der har igennem mange år ligge et par stykker i Revkrogen. Hun sender kommunen liste over ankerpladser til orientering. Flere i Rådet pegede på det oplagte i at placere et par mindre shelters ved Revkrogen, hvis lodsejerne er med på ideen. Man kunne også se potentialet i at få lavet stiadgang til bakkerne på Korshavn gerne som rundtursmulighed. Alle var betagede af den smukke udsigt fra bakken. Mulighed for græsningsprojekter blev ligeledes diskuteret. Her er et stort naturpotentiale. Hvis der er lokal interesse/initiativer, bakker kommunen gerne op. Dagsorden for møde på Avernakø Landhotel kl. 12:30-14:30 Søren Kristensen bød velkommen til det formelle møde i Det Grønne Råd. Ad 1. Dagsorden godkendt. Punkt 5 er med oplæg fra Jakob Harrekilde. Ad. 2. Referat fra møde den 1. december Godkendt uden bemærkninger. Referatet har inden udsendelse være sendt til rådsmedlemmer for bemærkninger. Ad. 3. Debat og opsamling på formiddagens ekskursion Se under formiddagens ekskursion for de konkrete diskussioner. Samlet opsamling på formiddagen: Rådet fandt samlet, at det havde været en fantastisk rundvisning. Der er mange gode ting i gang på øen. Der er også udfordringer, men samlet var den en meget positiv oplevelse. Der blev fra forskellige side fremhævet udviklingsmuligheder: Ib Jensen pegede på, at det kunne blive et markedsføring- og turistmæssigt scoop, hvis man på øen kunne blive enige om at blive f.eks. en 100 % økologisk ø. Ditlev Berner foreslog at øen kiggede på mulighed for at blive Naturpark på linje med f.eks. Lillebælt. Elsebeth Petersen nævnte Hærvejsherberg-konceptet som en mulighed, hvor man bruger nedlagte landbrugsbygninger til primitiv overnatning. Hun fandt således ikke en placering af shelters kystnært på NST s arealer for hensigtsmæssig. Knud Hansen pegede igen på, at øen kan tiltrække nye/flere besøgende, hvis man lokalt kunne live enige om at lave nogle naturstier, som giver bedre adgang til øen og kysterne. Jakob Harrekilde pegede på det vigtige i at beboerforeningen mv. er med i arbejdet, men at man ellers fra Naturstyrelsen Fyn er parate til at gå positivt ind i projekter. Flere pegede på, at det kunne være godt med en samlet plan/vurdering for udbygning af stier og friluftsfaciliteter, og at det kunne være en god opgave/øvelse lokalt at arbejde med en sådan. Gerne i en dialog med kommunen mv. Side 4

5 Enighed om, at lige meget hvilket projekt, man taler om, så skal det bygge på lokalt engagement og opbakning. Ellers kan de ikke gennemføres. Ad. 4. Natura 2000 handleplaner Karin Skovhus: Overheads fra gennemgangen er vedhæftet referatet, så her gengives blot hovedpointer. De statslige Natura 2000-planer blev udsendt den 20. april 2016, og kommunerne skal nu senest den 20. oktober 2016 udsende forslag til Natura handleplaner for de enkelte områder i 8 ugers offentlig høring. Status for handleplaner : et skema i oplægget viser de forskellige hovedindsatser i de gamle planer fordelt på de 9 Natura 2000-områder i kommunen. Der er enkelte røde/ikke gennemførte indsatser. Det drejer sig særligt om indsats i Odense Å med tilløb samt Skove og søer syd for Brahetrolleborg, hvor det ved en konkret vurdering er fundet ikke hensigtsmæssigt/muligt at lave rydninger/hydrologi på nogle relativt små og isolerede habitatområder (mindre en 1-2 ha). Desuden er der en række gule/igangværende projekter, der laves færdig som del af Life70. For de resterende grønne/gennemførte projekter er man i mål med indsatsen. Alle projekter/handlinger er gennemført i tæt samarbejde med lodsejerne. Samlet set er vi nået ganske godt i mål for første planperiode. Rådet udtrykte anerkendelse for det gennemførte arbejde og opnåede resultater. Flere fremhævede, at kommunens folk har været gode til at inddrage og møde lodsejere mv. på en god måde. Karin Skovhus oplyste, at staten i slutningen af året laver en samlet national status for gennemførelse af de kommunale handleplaner i første planperiode. Det vil her blive vurderet, i hvilket omfang kommunerne har løftet opgaven og anvendt de tildelte midler. Indsatsprogrammet i statens Nature 2000-planer: En gennemgang af indsatsprogrammet i Natura 2000-planer for de 9 Natura 2000-områder i kommunen viser, at hovedopgaven for kommunen i næste planperiode bliver: Færdiggøre LIFE70 (afsluttes med udgange af 2018) Sikre fortsat hensigtsmæssig drift og pleje på de lysåbne habitatnaturområder, samt de nye naturområder, der er etableret i 1. planperiode (fortsættelse af arbejdet i 1 periode) Udvide og sammenkæde habitatnatur i Arreskov sø området og den Vestlige del af Avernakø (ny opgave) Desuden fokus på at bekæmpe invasive arter som del af pleje i et par Natura 2000 områder (Bl.a. Odense Å mv., Bøjden Nor og Avernakø). En begrænset opgave med at forbedre forholdene for en række truede ynglefugle en indsats, der for en række andre kommuner bl.a. i det øvrige øhav ellers er ganske stor. Side 5

6 Økonomi: Staten har udmeldt den samme økonomiske ramme som for 1. planperiode. Dvs. at der er afsat samlet ca. 1,8 mia. kr. over den 6-årige periode til at gennemføre planerne. Af disse skal kommunerne bidrage med ca. 225 mio. kr. dette er midler, som de får fra staten til at løfte opgaven (DUT-midler). Den største del af opgaven skal løftes via støtteordninger under landdistriktsmidler, der administreres af NaturErhverv. Der er i alle tilfælde tale om frivillige ordninger, der for de flestes tilfælde skal søges af den enkelte lodsejere/naturplejer. FRIVILLIGHED er således fortsat det bærende princip. Prioritering af indsatsen: hvordan skal vi arbejde og i hvilken rækkefølge skal vi løse opgaverne? Input fra mødet: Mogens Kristoffersen og flere andre fandt det vigtigt at prioritere færdiggørelse og fastholdelse af eksisterende projekter, så de bliver supergode. De vil på den måde blive udstillingsvinduer, der kan motivere flere lodsejere til at være med. Nye lodsejere/nye projekter kan være med i 2. runde. Kommunen skal tænke på i videst muligt omfang at starte projekter op/drøfte dem i lodsejerlaug/græsningslaug, hvor flere lodsejere deltager. Kan være en rationel måde at arbejde på. Gerne med inddragelse af landbrugets konsulenter, som i naturplejernetværket på Fyn. Kommunen skal dog også kunne hjælpe/faciliteter, hvis enkeltlodsejere henvender sig. Claus Jørgen Bentsen pegede på, at vi er kommet langt ved Arreskov Sø, så måske tiden at prioritere en fortsat indsats på Avernakø med at binde habitatnatur sammen? Dog også enighed om, at det er vigtigt at kunne understøtte og bygge videre på en positiv lodsejeropbakning, der er skabt ved Arreskov Sø. Ole Tyrsted oplyste, at kommunen hele tiden har fokus på at blive endnu bedre til arbejdet med naturpleje. Vi har således hos intern drift fået ansat en specialarbejder, der er specialiseret i naturpleje. VI har antenner ude i forhold til hvor der er interesse hos lodsejere og mulige interesserede fonde. Der var stor opbakning fra rådet til at kommunen har fokus på at supplere indsatsen med at søge fondsmidler. Enighed om at gøde jorden hos relevante lodsejere, så vi kan være klar med projekter til ekstensiverings/sammenbinding, når ordningen åbner i Alle fandt det tilstrækkeligt, at angive hvilken rækkefølge, opgaverne vil blive prioriteret i. Det skal ikke være med angivelse af hvilket år. Det er for detaljeret. Plan for inddragelse af interessenter: Karin Skovhus fortalte at det er et nyt afsnit, der er krav om skal indgå i handleplanerne. Formålet er, at alle inkl. lodsejerne, kan se, hvornår de kan forventes at blive inddraget. Det kaldes i vejledningen til handleplanen forventningsafstemning. Mogens Kristoffersen syntes det havde fungeret godt i første planperiode. Det er vigtigt, at lodsejerene/naturgræsserne er med i udformningen af de konkrete Side 6

7 græsnings/rydningsprojekter. Ellers deltog han i Det Grønne Råd bl.a. for at varetage lodsejernes og lokalområdernes interesser. Ditlev Berner anførte et ønske om at inddrage/informere lodsejerne så tidligt som muligt gerne allerede i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne. En mulighed er at sende et info-brev til alle lodsejere om, at nu er arbejdet i gang. Ole Tyrsted var enig i, at det er vigtigt at inddrage lodsejere tidligt, såfremt planer berører deres ejendom. Han oplyste, at man i forbindelse med arbejdet med nye vandløbsregulativer overvejer at sende et brev ud til berørte lodsejere, når man går i gang med specifikke retningslinier for de enkelte vandløb. Natura 2000-handleplanerne må dog ikke være så konkrete, at de enkelte lodsejere kan se deres ejendom. Et brev skal i givet fald være meget overordnet og generelt og ikke berører de konkrete indsatser i det pågældende habitatområde. Ole og Karin tager ideen med et brev til lodsejerne med hjem og fintænker på den. Karin Skovhus oplyste, at i 1. planperiode var de enkelte lodsejere blevet inviteret til de afholdte markvandringer i høringsperioden. Det havde fungeret godt, fordi det på det tidspunkt også havde været mere konkret, hvad der skulle ske. Kan dette gentages? I givet fald kommer markvandringer til at ligge i november. En weekend eller hverdag? Mogens Kristoffersen fandt at de sagtens kunne være en hverdag. Andre fandt at det måtte være i weekend af hensyn til folk der arbejder. Det kan dog ikke holdes som aftenvandringer, da det i november jo bliver tidligt mørkt. Ditlev Berner foreslog, at man i stedet holder alm. indendørs møder, da det i november vil være vådt og desuden begrænset, hvad man kan se i marken. Opbakning til at der i planen for interessentinddragelse tages udgangspunkt i den måde, som kommunen hidtil har inddraget interessenter på. Ad 5. Kort præsentation af Naturpakken ved Jakob Harrekilde, NST. Der henvises til medsendte fil med præsentationen. Ad 6. Eventuelt Intet Søren Kristensen takkede for et godt og konstruktivt møde Tilstede: Elsebeth Pedersen (Danmarks Naturfredningsforening), Gudrun Harboe (Dansk Sejlunion), Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Knud Hansen (Friluftsrådet Sydfyn), Ib Jensen (Fynsk Familielandbrug), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole Bloch- Petersen (Dansk Botanisk Forening), Flemming Sørensen (Danmarks Jægerforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jakob Harrekilde Jensen (Naturstyrelsen-Fyn), Søren Kristensen (formand Teknik- og Miljøudvalget, Ole Tyrsted Jørgensen (afdelingsleder, Natur og Landskab, FMK) og Karin Skovhus (Natur og Landskab, FMK). Fra Teknik- og Miljøudvalget deltog desuden: Claus Jørgen Bendtsen. Side 7

8 Afbud:, Henrik Kildegaard (Centrovice), Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Jens C. Larsen (Danmarks Sportsfiskerforbund) Nicolai G. Larsen (Øhavsmuseet) Hans Jørgensen (Teknik- og Miljøudvalget). Fra Teknik- og Miljøudvalget desuden afbud fra Torben Smith, Mads Holdgaard, Kristian Nielsen, Søren Sønderlund Hansen. Referent: Karin Skovhus Side 8