Endeligt referat af møde i Det Grønne Råd torsdag den 12. april 2012 kl. 15:30-18:00

Transkript

1 Til medlemmer af Det Grønne Råd Dagsorden: Endeligt referat af møde i Det Grønne Råd torsdag den 12. april 2012 kl. 15:30-18:00 Plan og kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf Fax fmk@faaborgmidtfyn.dk 1. Godkendelse af dagsroden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 1. december Meddelelser 4. Faaborg Outdoor Event Præsentation af Vandhandleplaner 6. Diskussion af den overordnede prioritering og organisationernes rolle og medspil i det videre arbejde med at gennemfør planerne 7. Præsentation af Natura 2000 handleplaner 8. Diskussion af den overordnede prioritering af indsatsen og organisationernes rolle og medspil i videre arbejde med at gennemføre handleplanerne 9. Næste møde 10. Eventuelt Sagsid A Kontakt Karin Skovhus Dir. tlf mail: kskov@faaborgmidtfyn.dk Tilstede: Elsebeth Pedersen (Danmarks Naturfredningsforening), Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Per Brunsgaard (Friluftsrådet Sydfyn), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole Bloch-Petersen (Dansk Botanisk Forening), Jens Thomsen (Danmarks Jægerforbund), Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jens C. Larsen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Lene Bang Krause, Øhavsmuseet, Anitta Svendsen (Naturstyrelsen-Fyn), Svend Petersen (Natur og Landskab, FMK) Niels Peter Ellegaard (Teknik- og Miljøudvalget), Grete Justesen (formand Teknik- og Miljøudvalget). Olav Bojesen (Miljø, FMK), Claus Paludan og Karin Skovhus ( Natur og Landskab, FMK). Fraværende: Gert Elbæk (Centrovice), Anne Bille-Brahe (Turistforeningen Faaborg-Midtfyn) Grete Justesen (GJ) bød velkommen til mødet. Ad 1. Dagsorden blev godkendt Ad 2. Referatet fra mødet den 1. december 2012 blev godkendt. Ad 3. Der var ingen meddelelser. Ad 4. Faaborg Outdoor Event 2012 blev kort præsenteret af Mads Holdgaard. En række foreninger er gået sammen med kommunen om at holde et stort friluftsevent i weekenden den juni. Mads er ansat som eventudvikler og skal sammen med foreningerne udvikle og gennemføre projektet. Projektet har også et turistmæssigt sigte, hvorfor det overvejes på sigt at flytte det til sommerferien. Målgruppen er 75 % lokale og 25 % udenbys. Andelen af udenbys skal gerne på sigt stige. Forsøger at ramme både eliten og bredden, samt de organiserede og Side 1

2 uorganiserede friluftsfolk. Oplægget er vedlagt som bilag: punkt4_outdoor_event.pdf Leif Sørensen (LS) gjorde opmærksom på behovet for turisme i ydersæsonen og opfordrede til at fastholde eventen uden for sommerferien. Steen Bak Henriksen (SBH) opfordrede til at flytte arrangementet til slutningen af august i forsommeren er fugle og andre dyr særligt sårbare over for forstyrrelser. Opfordrede til at tage natur- og miljøhensyn i planlægningen. Ad 5. Claus Paludan (CP)gennemgik et udkast til Vandhandleplan for kommunen. Udkastet er ikke færdigt, da tidsplanen er ca. en måned forskudt i forhold til Natura 2000 handleplanerne. Kommunen dækkes af fire Vandplaner. Indsatsen for kommunen samles i én vandhandleplan, der dækker kommunens geografiske afgrænsning. CP pointerede, at indsatsprogrammet som sådan er en del af de vedtagne Vandplanerne og derfor ikke er en del af den kommende høring. Det primære i høringen er kommunens prioritering af indsatsen. Oplægget er vedlagt som bilag: punkt5_vandhandleplaner. Lene Bang Krause (LBK) spurgte, hvad spærringer dækker over og om de skal fjernes? CP svarede, at spærringer dækker alt, der forhindrer fri vandring i vandløbet af bl.a. insekter og fisk. Det kan være vandmøller, styrt ved bro underføringer mv. I vandplanen er udpeget helt konkret, hvilke der skal fjernes, og hvilken type det er. Det kan ses på Miljøministeriets MiljøGIS: Der blev spurgt til, hvordan man får mest miljø for pengene. CP svarede, at det er et grundlæggende princip, der er taget højde for ved udvælgelsen af de virkemidler, som kommunerne har til rådighed og i den indsats vi skal gennemføre. Vi skal blot prioritere i hvilken rækkefølge, opgaven løses. Her kan man vælge forskellige principper. Starter man med de største og mest komplicerede, fordi de tager tid? Starter man med nogle overkommelige, så man hurtigere kan nå mange resultater? Vi lægger op til strategi, hvor vi starter med de lavt hængende appelsiner opnår hurtige effekt til gavn for natur og vandmiljø, og vi viser resultater. Jens C. Larsen (JCL) pegede på, at forbedringer af vandløbenes fysiske tilstand, f.eks. ved udlægning af gydegrus hurtigt og omkostningseffektivt kan give resultater. Lystfiskerne har en grusbande, der i mange tilfælde kan stå for den praktiske udførelse. CP oplyste, at udlægning af gydegrus ikke er et virkemiddel, vi kan bruge i vandhandleplanen, og at det derfor heller ikke indgår i prioriteringen. Han henviste til, at vi fortsat kan lave gydegrus-projekter bl.a. i regi af Havørred Fyn. Ditlev Berner (DB) undrede sig over, at man vælger en høringsperiode i sommerferien. CP oplyste, at høringsperioden er bundet til offentliggørelsen af planerne, der for både vand- og natura 2000 planerne skete i december Side 2

3 Kommunerne skal ½ år efter offentliggøre forslag til handleplaner og det rammer således sommermånederne. Kommunen vælger dog nok at forlænge høringsperioden fra 8 til 10 uger af samme grund. Jens Thomsen (JT) spurgte til om der vil blive lyttet ordentligt og seriøst til høringssvar? Svend Petersen (SP) oplyste, at høringssvar vil blive forelagt politisk til beslutning om, de giver anledning til at ændre i planerne. Per Brunsgaard (PB) spurgte til prioritering af drikkevand, f.eks. i forhold til indvinding til gartnerier. Olav Bojesen (OB) oplyste, at prioriteringen af grundvandet er en del af retningslinierne i Vandplanerne, svarende til tidligere retningslinier fra Amtet regionplan. Som sådan indgår det ikke i vandhandleplanen. Ad 6. Opsamling på diskussion om udkast til Vandhandleplan: Principper for prioritering af indsatsen: Samlet set enighed om, at de vigtigste ting er med på listen, og at det er gode principper. CP præciserede, at de indsatser, der opfylder flest af listens principper vil blive prioriteret først i planperioden. De listede principper er således sideordnet. Rækkefølgen på listen er ikke udtryk for en prioritering. Nogen usikkerhed i forhold til, hvad der gavner miljøet mest og om det er muligt at inddrage i prioriteringen af rækkefølgen af indsatsen. JCL anførte, at i forhold til naturværdi bl.a. som fiskevand, så giver ændret vandløbsvedligeholdelse rigtig megen værdi for pengene. DB spurgte om fremkommelighed dækker over rekreativ adgang? CP svarede, at det ikke dækker adgang til området, men alene fremkommelighed i forhold til at gennemføre indsatsen. F.eks. Et projekt med få lodsejere, der skal kontaktes og forhandles med er mere fremkommelig end et projekt med mange lodsejere. Der blev peget på, at ved prioritering af spærringer bør forholdene opstrøms spærringen inddrages. Desuden blev der peget på, at der kan være en pædagogisk pointe i at prioritere steder, der hurtigt viser resultater Organisationernes rolle i realisering af handleplanen LBK tilkendegav at Øhavsmusset gerne vil bidrage ved valg af metode ved fjernelse af spærringer. Hvornår bør der tages kulturhistoriske hensyn og hvornår er det helt uproblematisk at fjerne en spærring? DB fandt, at foreningerne kan bidrage til at skabe og sikre en åben og god dialog omkring gennemførelsen. Naturvejlederne kan bidrage med naturvejledning omkring de konkrete projekter. Ad. 7. Præsentation af Natura 2000-handleplaner Karin Skovhus KS) gennemgik kort de fremsendte 9 planer. De enkelte udkast til planer er færdige og den politiske behandling i kommunen starter den 17. april og Side 3

4 vil forløbe parallelt i nabokommuner samt godkendes af Naturstyrelsen for så vidt angår skovdelen, hvor de er handleplanmyndighed. Planerne vil inden de blive sendt ud i høring få forside, fotos mv. Oplægget er vedlagt som bilag: punkt7_natura2000_handleplan. DB spurgte til slåning i Storelung? KS oplyste at der er tale om at holde opvæksten af især birk, og ikke slåning af vegetation i traditionel forstand. Vi arbejder med metoder, der over en årrække vil reducere behovet for slåning. Mogens Christoffersen (MC) fandt det vigtigt at få lavet ordningerne omkring afgræsning mere smidige. Nu er det for besværligt (miljøtilladelser, mærkning af dyr, krav om tilsyn osv.) Anita Svendsen (AS) oplyste, at der centralt arbejdes med at forbedre de statslige støtteordninger, så det bliver mere attraktivt at græsse naturområder. JT spurgte hvor langt kommunen er med Salling Å vådområdeprojktet. CP svarede, at der pågår lodsejerforhandlinger, der efter tidsplanen foregår frem til Ad 8. Opsamling på diskussion om udkast til Natura 2000-handleplaner Principper for prioritering af indsatsen: Ingen kommentarer. Organisationernes rolle i realisering af handleplanen Flere fandt det afgørende for realiseringen, at der bliver penge til opsøgende arbejde lodsejerne skal have hjælp til komme i gang med indsatsen og søge de relevante støtteordninger. God ide at få lavet følgegrupper og finde kontaktpersoner blandt lodsejerne, der kan være med til at bringe projekter igennem. Der er behov for at få identificeret og beskrevet de gode, bæredygtige projekter hvor er de oplagte muligheder? AS oplyste, at for nogle typer af projekter, bl.a. hydrologi kan ordningerne betale midler til konsulent/rådgiver, når først de er godkendt centralt. DB pegede på betydning af, at de økonomiske støtteordninger bliver bedre. Bl.a. skal flere arealer med i landdistriktsordningen. Her kan foreninger og organisationer spille en rolle ved at presse på via deres hovedorganisationer. PB bakkede op om, at der her ligger en vigtig opgave. Elsebeth Pedersen (EP) fandt, at foreningerne kan spille en rolle i formidlingen af natur-kultur problematikken. Danmarks Naturfredningsforening arbejder med at oprette plejelaug. De har en stor formidlingsværdi, men man skal ikke forvente det store praktiske bidrag dertil er de for få folk. Der er behov for øget mobilisering blandt medlemmer. Side 4

5 LS oplevede stor interesse for aktiv deltagelse, hvis det kan kombineres med nogle unikke oplevelser. Her er et potentiale. SBH kan godt se en gruppe medlemmer overtage plejen af f.eks. en fugleø. JT opfordrede til at tillade jagt på kommunens arealer med naturplejeindsats. PB kunne se en rolle for jægerne, hvor der lægges op til jagtregulering af skadevoldende vildt. GJ takkede for de mange gode input. De vil bringes videre til Teknik- og Miljøudvalget, når de skal behandle udkast til Natura handleplaner den 17. april. Ad 9. Næste ordinære møde vil blive afholdt som det sædvanlige møde i november. Sommer ekskursionen erstattes af markvandringerne i forbindelse med den offentlige høring af udkast til Natura 2000-handleplanerne. Her vil Det Grønne Råd få invitation. Enkelte medlemmer beklagede aflysning af den traditionelle ekskursion. Ad 10. eventuelt Intet. Grete Justesen takkede for et rigtigt godt møde. Der havde været livlige snakke undervejes i de mindre grupper, og der var kommet mange gode tilbagemeldinger, som hun ville tage med videre. Referent: Karin Skovhus Side 5