Mødet blev holdt på Naturskolen Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby

Transkript

1 Til medlemmer af Det Grønne Råd Plan og kultur Referat fra møde i Det Grønne Råd torsdag den 1. december 2016 kl. 15:30-18:00 Mødet blev holdt på Naturskolen Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf Fax fmk@faaborgmidtfyn.dk Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni Meddelelser 4. Det Grønne Råds evt. repræsentation i kommunes projektgruppe om civilsamfundspolitik 5. Grønt Danmarkskort ny udpegning i kommuneplan Jagttegnselevers og jægers træningsmuligheder med haglgevær i kommunen efter ønske fra jægerne og Friluftsrådet 7. Forslag til Natura 2000-handleplaner i høring til den 15. december Naturformidling opfølgning på formidlingsstrategi i samarbejde med Naturturisme 9. Status for vand- og naturindsatsen i Forslag til indsatsen i Næste møde 12. Eventuelt Sagsid A Kontakt Karin Skovhus Dir. tlf Mail: kskov@faaborgmidtfyn.dk Tilstede: Ellen Korsgaard (Danmarks Naturfredningsforening), Gudrun Harboe (Dansk Sejlunion), Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Per Brunsgaard (Friluftsrådet Sydfyn), Henrik Kildegaard (Centrovice), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole Bloch-Petersen (Dansk Botanisk Forening), Flemming Sørensen (Danmarks Jægerforbund), Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jens C. Larsen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Tissel Lund Jacobsen (Øhavsmuseet), Jakob Harrekilde Jensen (Naturstyrelsen-Fyn), Søren Kristensen (formand Teknik- og Miljøudvalget), Ole Tyrsted Jørgensen (afdelingsleder, Natur og Landskab, FMK) og Karin Skovhus (Natur og Landskab, FMK). Under punkt 5 og 6 deltog planlægger Birgitte Lind-Thomsen, FMK. Afbud: Hans R. Jørgensen (Teknik- og Miljøudvalget) Søren Kristensen (SK) bød velkommen til mødet. Særlig velkomst til Tissel Lund Jacobsen, der er ny repræsentant fra Øhavsmuseet. Ad 1. Dagsorden blev godkendt idet punkt 4 blev flyttet ned efter punkt 6. Der var afbud fra Ulrik Skyum til oplæg under punkt 4, men vi fremlægger materiale modtaget fra US. Ad 2. Referatet fra mødet den 16. juni 2016 blev formelt godkendt. Ad 3. Søren Kristensen (SK) oplyste, at rådet vil få ny sekretær, da Karin Skovhus har valgt at sige sin stilling i kommunen op. Tak for indsatsen. Side 1

2 Ad 5. Grønt Danmarkskort ny udpegning i kommuneplan Birgitte Lind-Thomsen gennemgik baggrund, indhold og betydningen af det nye krav i planloven til kommunernes planlægning. Oplæg vedlægges referatet. Kort opsummeret er Det Grønne Danmarkskort blevet aktuelt igen efter en politisk aftale i folketinget fra juni Det Grønne Danmarkskort skal være med til at fremme Naturplan Danmark. Staten opstiller kriterier for, hvad der skal/kan udpeges og stiller et ensartet datagrundlag - Digital naturkort til rådighed for kommunerne, som de skal bruge. Kommunerne skal samarbejde, så udpegningen hænger sammen på tværs af kommunegrænser. De grønne organisationer skal inddrages i arbejdet der kan udpeges Naturråd til dette efter udstedelse af bekendtgørelse. Vi ved ikke om det vil ske. Bl.a. derfor inddrages det Grønne Råd. Udpegningen skal desuden tage udgangspunkt i eksisterende udpegninger i kommuneplanen. For FMK vil det sige temaet Særlige biologiske interesseområder. En første gennemgang peger på, at dette tema stort set lever op til de nye krav samt er i god overensstemmelse med data i Det Digitale Naturkort. Det Grønne Danmarkskort vil alene danne grundlag for prioritering af indsats for mere og bedre natur dvs. primært tilskud og midler til naturgenopretning mv. Der er lagt megen vægt på fra statens side, at det ikke må følges af nye restriktioner. På spørgsmål fra Leif Sørensens blev det oplyst, at der IKKE med opgaven følger penge til naturregistrering og dermed datagrundlaget. Det er stadig en opgave, vi må løse lokalt. Mogens Keinicke spurgte til det forhold, at hele Øhavet ikke er med i de grønne streger på naturplan Danmark kortet. BLT oplyste, at det nationale kort alene er skitse, og at man vanskeligt kan forestille sig et Grønt Danmarkskort uden dele af Det Sydfynske Øhav. Det indgår også i kommuneplanens Særlige biologiske interesseområder. Der blev spurgt til økonomien i det hele. Karin Skovhus oplyste, at arbejdet skal ses i sammenhæng med oprettelsen af Den Danske Naturfond og ønsket om et prioriteringsinstrument. Ditlev Berner spurgte hvornår arbejdet med at lave forslag til udpegningen går i gang. BLT oplyste at de fynske kommuner netop er gået i gang med det indledende arbejde. BLT foreslog, at der kan laves et temamøde i Det Grønne Råd om Det Grønne Danmarkskort løbet af 2017 i et møde hvor også andre kommuneplan temaer i det åbne land, så kunne diskuteres. Der var stor opbakning til forslaget og flere påpegede det er godt, at organisationerne inddrages tidligt i arbejdet. Side 2

3 Ad 6. Jagttegnselever og jægers træningsmuligheder med haglgevær Flemming Sørensen: Jægerforbundet har sammen med Friluftsrådet ønsket punktet på dagsordenen. Jægerne vil gerne tilbage til det gode samarbejde med kommunen fra før Nordskov, hvor man for 1½ år siden var tæt på en aftale med lodsejer om at kunne anlægge miljøgodkendt flugtskydebane. Den faldt dog, da lodsejeren trak sig. Siden har de nu i 10 måneder ventet på svar fra kommunen om andre mulige arealer, der opfylder afstandskrav til naboer mv. FS og PB vil gerne have Det Grønne Råds opbakning til at kommunen prioritere arbejdet, herunder at screene for mulige placeringer så vil Jægerforbundet som tidligere stå for forhandlinger med eventuelle lodsejere samt anlæg af banen. Der var ingen der udtalte sig imod dette. Birgitte Lind Thomsen beklagede, at de ikke har fået svar. Det vil komme inden længe fra vores Miljøafdeling. Arbejdet med at screene for mulige arealer afventer dog, at Miljøstyrelsen kommer med nye retningslinjer for beregning af støj fra flugtskydningsbaner, som de har meldt ud kommer til foråret. Ditlev Berner spørger til behovsopgørelser og om mulighed for at træne digitalt er tænkt ind. Er det ikke et spørgsmål der skal ses på Fyns niveau? FS oplyser, at der er brug for 2 skydeaftner om ugen samt lørdage i sæson. Der skydes ikke i julimåned. Midlertidige bane kan dække noget med ikke det hele, da der er krav om at prøver skal aflægges på miljøgodkendt bane. Han mener ikke det er rimeligt, at FMK som største kommune på Fyn ikke har egen bane. Digital skydning er ikke løsning, da vind og vejr er væsentlige parametre at træne under. Søren Kristensen opsummerede: Kommune vil samle op på de manglende svar til jægerne. Når de nye retningslinjer for støjberegning kommer tager vi fat igen på samme måde som før Nordskov. Ad 4. Det Grønne Råds evt. repræsentation i kommunes projektgruppe om civilsamfundspolitik Der henvises til vedlagte oplæg modtaget fra Ulrik Skyum. Desuden oplystes: Projektgruppen består af: Hans Stavnsager, politiker (formand), Anne Møllegaard Mortensen, politiker, Kristian Nielsen, politiker, Torben Vind Rasmussen, repræsentant for de kulturelle foreninger, Helene Jakobsen, repræsentant for de frivillige sociale foreninger, Jakob Frost, repræsentant for de folkeoplysende foreninger, Gunnar Landtved, Fyns Land, Niels Peter Ellegaard, Fyns Land, Katrine Gryndal, medarbejderrepræsentant, Bettina Høst Poulsen, udviklingsdirektør. Projektgruppen skal i 2017 afvikle fem møder samt et antal møder med borgere med det formål at konkretisere Sammen om Fællesskaber. Flere medlemmer udtrykte skepsis over for projektgruppen med ord som syltekrukke og skjult dagsorden om frivilligt arbejde/besparelser. Andre fandt, at det var et arbejde for administrationen. Side 3

4 Såvel SK som OTJ klargjorde, at arbejdsgruppen er et reelt ønske om at høre, hvad det er borgerne og foreningerne har af ideer til/ser som nødvendige tiltag for at vi i FMK bliver endnu bedre til at understøtte og samarbejde med civilsamfundet. Man kan også se arbejdsgruppen som en Tænketank. Per Brunsgaard spurgte om det ikke er første kommune i landet, der startet et sådan arbejde op. Flere fandt det vigtigt at sætte Det Grønne i spil vi har meget at byde på. Pipstorn Skov projektet er et muligt signaturprojektet. Der var almindelig opbakning om end tøvende til at Det Grønne Råd lod sig repræsentere, hvis nogen ville deltage. Per Brunsgaard foreslog Leif Sørensen, der anmodede om betænkningstid. OTJ/KS følger op i forhold til Leif. Kan blive nødvendigt med en rundsende til medlemmerne i Det Grønne Råd, hvis der skal findes en anden repræsentant. Leif Sørensen har accepteret at deltage i arbejdsgruppen (6/12/2016). Eventuelt interesserede er meget velkommen til at kontakte Ulrik Skyum tlf / uschr@fmk.dk for at høre nærmere om udvalgets arbejde. Ad 7. Forslag til Natura 2000-handleplaner i høring til den 15. december 2016 Oversigt over opnåede resultater i første planperiode samt indsatser i nye blev omdelt og er vedlagt referatet. På spørgsmål fra Jens C. Larsen oplyste KS at Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes i hele kommunen og ikke kun i Natura 2000-området Odense Å mv. Generelt ros til kommunens indsats med Natura 2000 mv. samt de nye handleplaner. Ad 8. Naturformidling opfølgning på formidlingsstrategi i samarbejde med Naturturisme. Ole Tyrsted Jørgensen gennemgik kort det udsendte oplæg. Ditlev Berner roste initiativet, der er vigtig for kommunens satsning på friluftsliv og turisme. Flere påpegede, at vi skal huske den digitale formidling, herunder også små video. Per Brunsgaard opfordre til at søge supplerende midler fra Udlodningsmidlerne. OTJ sagde, at det er planen at søge. Det digitale er tænkt med både Oudoor Guide Sydfyn og Ud i nature. Andre platforme vil også blive undersøgt. Side 4

5 Mogens Christoffersen spurgte om man skal henvende sig til Naturturisme eller kommunen, hvis man har forslag til formidling/gode besøgssteder. Svaret er til Kommunen. Ad 9 og 10. Status for natur- og vandindsatsen i Forslag for 2017 KS gennemgik hovedresultaterne for 2016 (OH vedhæftet), der i det udsendte bilag er fordelt inden for Naturstrategiens 5 indsatsområder samt friluftsliv. Der var lejlighed til at spørge til de enkelte projekter: Vådområdeprojekter: Jens C. Larsen spørger til planer om forundersøgelser for Lindholm Mose, hvor der tidligere er brugt penge på at reducere vandniveauet. OTJ bringer spørgsmålet videre til vådområdemedarbejder. Naturpleje som driftsgren: Jens C. Larsen spørger om der ydes tilskud til græsning af naturområder, da det er nødvendigt for at få økonomi i tingene. KS oplyser, at der kan være tale om f.eks. fondsmidler til klargøring til græsning. NaturErhverv er med på sidelinjen i projekterne omkring naturpleje i forhold til at tilpasse/optimere græsnings-/pleje-ordningerne. Samlet set stor ros til indsatsen og de opnåede resultater i Anbefaling af den foreslåede indsats for Ad 11. Næste møde OTJ: Kommunen vender tilbage omkring sommermødet. Vi holder i løbet af 2017 et separat temamøde om kommuneplanens grønne emner SAMT tiltag på parkområdet med omlægning af flere arealer til naturgræs samt afhænde af grønne arealer til borgere. Ad 12. Eventuelt Mogens Keinicke spørger til Als-Bøjden broprojektet. Han ønsker at man kan cykel over en evt. bro. Søren Kristensen fortæller, at der er afsat ½ million kr. til et fælles sekretariat. Søren Kristensen takkede deltagerne for et godt og konstruktivt møde og Trente Mølle for husly. Referent Karin Skovhus Side 5

6 Grønt Danmarkskort et nyt tema i kommuneplanlægningen Hvorfor Grønt Danmarkskort? Tidligere SR-regering fulgte op på anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen. Gav kommunerne en ny central opgave, som bygger ovenpå eksisterende opgaver med planlægning, naturbeskyttelse og pleje. Intentionen, at Grønt Danmarkskort skulle være udpeget med kommuneplansrevisionen 2017 og ifølge visionen realiseret i 2050 SIDE 2 1

7 Siden da Naturplan Danmark erstattet af Naturpakken Kravet om Grønt Danmarkskort blev fjernet fra de statslige interesser i kommuneplanen af Venstreregeringen, men nåede ikke at blive skrevet ud af loven. Planloven ressortoverført til Erhvervs- og Vækstministeriet Politisk aftale om planloven juni 2016: Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort) understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark = Kravet om Grønt Danmarkskort genindføres SIDE 3 Hvad er Grønt Danmarkskort: Vision om fælles natur frem til 2050 Et Grønt Danmarkskort, der bygger på: Nationale kriterier Nyt biodiversitetskort Kommuneplanlægning Et Grønt Danmarkskort skaber -Forbindelser mellem værdifuld natur -Bidrager til at opfylde 2020-målene for biodiversitet -Synergieffekter med fx friluftsliv, klima og vandmiljø SIDE 4 2

8 Nyt planlovforslag: Samme formål ny italesættelse Fortsat fokus på større og bedre sammenhængende natur og dermed understøttelse af biodiversiteten. Understreges ved, at understøttelse af biodiversiteten kommer ind i formålsbestemmelse. Styrket fokus på friluftsliv. Forventet krav om nedsættelse af naturråd fælles fynsk SIDE 5 Elementer i den gældende lov sammenhæng på tværs af kommunegrænser Væsentlig forudsætning for at skabe den fornødne øgede sammenhæng Bliver også en opgave for det statslige tilsyn at påse Centralt med tværkommunalt samarbejde fx Erfagrupper, KKR-grupper m.m. Vi samarbejder i Byregion Fyn SIDE 6 3

9 Elementer i den gældende lov nationale kriterier for hvad der skal og kan udpeges 3 prioriterede kriterier for udpegningen: 1) Eksisterende værdifulde naturområder, herunder Natura 2000 områder på land 2) Nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder (korridorer) 3) Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation SIDE 7 Elementer i den gældende lov - Retningslinjer Kommuner skal fastsætte retningslinjer for: 1) Udpegning af eksisterende og potentielle naturområder Skal ses i sammenhæng med øvrige planemner særligt varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Skal tage udgangspunkt i nationale kriterier og Nyt fagligt grundlag: Digitale Naturkort 2) Prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats Ikke krav om nye eller yderligere indsatser men om prioritering indenfor Grønt Danmarkskort. SIDE 8 4

10 Elementer i den gældende lov - Digitale Naturkort: Nyt biodiversitetskort med hot spots HNV (High Nature Value) viser, hvor støtteordninger målrettes natur i landbrugslandet med henblik på størst effekt for biodiversiteten Oversigt over lavbundsarealer Klimakort viser oversvømmelsesrisiko for natur i et ændret klima På sigt: Mulighed for flere lag, f.eks. cykelog vandreruter, retentionskortlægning mv. SIDE 9 Retsvirkningen af Grønt Danmarkskort: Stort fokus fra særligt landbrug og skovbrug på retsvirkningen af Grønt Danmarkskort. Af den politiske aftale fremgår: Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. SIDE 10 5

11 Sammen om Fællesskaber Politik for samarbejde mellem civilsamfund og kommune Fælles temadag for ledere, TR og AMR-grupper 29. november 2016 v. Ulrik Skyum Christensen Processen Politikken udarbejdet i 17, stk. 4 udvalg Tre politikere Tre repræsentanter fra civilsamfundet Én medarbejderrepræsentant Én professor (ad hoc) 1

12 Samskabelse Ved at kombinere ressourcer, kompetencer og ideer kan vi samskabe omkring nye indsatser for fremtidens velfærd, som vi ikke kunne have udtænkt eller løst hver for sig. Samskabelse er, i Faaborg-Midtfyn, kendetegnet ved en fælles forståelse for en given udfordring samt en fælles proces, der leder til en fælles løsning Principperne 1. Vi fremmer et mangfoldigt civilsamfund, hvor alle borgere får mulighed for at deltage. 2. Vores samarbejde med civilsamfundet bygger på respekt og tillid. 3. Det er let og gennemskueligt for civilsamfundet at henvende sig til og samarbejde med kommunen. 4. Vi inddrager og involverer civilsamfundet. 2

13 Arenaerne A. En fælles arena for samskabelse B. Civilsamfundets arena Vi giver slip på styringen og lader processer og aktiviteter finde ejerskab, der hvor de udvikler sig bedst C. Kommunens arena Implementering Organisering Nedsættelse af projektgruppe Folkeoplysende foreninger Kultureller foreninger Frivillige sociale foreninger Fyns Land Naturområdet Politikere Initiativer Samskabende signaturprojekter Inspirationskatalog Etablering af samskabelsesbørs Informations-og dialogmøder med Civilsamfundet Evaluering i 2018 Medarbejdere Ad hoc repræsentation, fx fra forskningen eller lignende Udgangspunkt i eksisterende netværk for fælleskab MED systemet 3

14 Forslag til proces i MED-system 1. Temadag for næstformænd i MED 2. Præsentation på fælles temadag for ledere, TR og AMR-grupper 3. Fælles sagsfremstilling og præsentation rundt i MED-system 1. Øget kendskab til Sammen om Fællesskaber 2. Give gode eksempler på samskabelse 4. Opsamling i projektgruppe Vi har brug for jeres hjælp! 1. Bordene drøfter: 1. Hvilke umiddelbare tanker gør i jer om politikken? 2. Hvilke udfordringer og fordele er der ved sammenskabelse? 3. Hvordan kan man bedst behandle emnet i det lokale MED? 4

15 Det Grønne Råd 1. december 2016 Punkt 7. Forslag til Natura 2000-handleplaner Offentlig høring 20. oktober 15. december Offentlig markvandring 28. oktober 2016 Udarbejde høringssvar/hvidbog mv. jan-feb Politisk behandling af de endelige planer marts - april 2017 Udsende endelige handleplaner 20. april

16 Punkt 8. Naturformidling opfølgning på formidlingsstrategi i samarbejde med Naturturisme Informationsskilte og foldere Udviklet genkendeligt og ensartet udseende og niveau for formidling i øhavet/sydfyn og FMK Udbygget den digitale formidling fælles platform Punkt 9: Hovedresultater 2016 Naturstrategiens indsatsområder: 1. Eksisterende natur sikre og udvide Life70- Arreskov sø: Vestsiden gennemført aftaler for nordsiden Life70-Storelung: Aftaler med alle 55 lodsejere Anlæg gennemført. 3 serviceeftersynet: stort set igennem de 345 uoverensstemmelser vi modtog Naturforvaltning som driftsgren producentforening og naturnetværk 2. Udbygge netværk Vandplansprojekter fjernet 9 stk. spærringer i 4 vandløb. 3. Indsats for arter 2 Havørred Fyn projekter samt ryddet fugleø i Arreskov sø 2

17 LIFE70-Storelung Punkt 9: Hoved resultater 2015 Naturstrategiens indsatsområder: 4. Naturen i og ved byerne Kulturrestaurering af landsbyens gadekær to første oprensninger/renoveringer sat i gang sammen med lokalområdet Jernalder lege- og formidlingplads ved Ringe Sø 5. Viden og kortlægning 3

18 Blå og Grønne støttepunkter Punkt 9: Hoved resultater 2016 Friluftsliv mv. Overdække værested Millinge Klint og Pipstorn Skov Horne Næs erhvervet, lavet ny trappe, nye bålplads mv Pipstorns skov projektet indviet Etableret grussti langs banen fra Faaborg til Pipstorn Skov Kløversti Svanninge/Millinge lokalråd. Gåsebjergsand udvikling af samlet forenings-, frilufts- og formidlingscenter (grønt støttepunkt) 4

19 Blå Støttepunkter Horne Næs Punkt 10: Forslag indsats Eksisterende natur sikre og udvide Life70- Arreskov sø: Storelung og Arreskov Sø 3 serviceeftersynet: afsluttes primo 2017 LIFE Våd natur, Avernakø Naturpleje som driftsgren samarbejdsprojekt - naturplejenetværk Andre ideer til projekter?? 2. Udbygge netværk Vandplans-/vandområdeprojekter: Realisering: Hellerup Å, Holme bæk, Hattebæk og Grimled Bæk Lavbundsprojekt ved Hellebjergdam Vådområder ved Odense Å og Pederstrup Bæk Planlægge/forberede: nye projekter til realisering de kommende år Andre projektideer? 5

20 Punkt 10: Forslag indsats Indsats for arter Havørred Fyn projekter Andre??? 4. Naturen i og ved byerne Kulturrestaurering af landsbyens gadekær ansøgning og udvælgelse af projekter. Byområdefornyelse: et til to nye områder Andre projekter??? 5. Viden og kortlægning Naturdata og registrering målrettet HNV-score for at sikre græsningstilskud i prioriterede naturområder?? (økonomisk ramme for tilskud reduceret)?? Anden viden og kortlægning??? Punkt 10: Forslag indsats Friluftsliv Pipstorn skov fortsat Stiprojektet: Lokale stier, Spor i landskabet Formidlingsindsats sammen med Naturturisme Gåsebjergsand udvikling og finansiering Bittenhus skitseprojekt som grundlag for søge eksterne midler Tarup-Davinde mødested?? Frilufts- og Fritidsstrategi Helnæsbugt projektet Blå Støttepunkter på øerne Avernakø, Bjørnø 6