BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

Transkript

1 BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune

2 Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er en minirapport og et uddrag af en større rapport, hvor den store rapports hovedkonklusioner præsenteres i en overskuelig form. På kan denne større rapport læses og downloades. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 2

3 I perioden juni til september 2013 blev der foretaget en spørgeskema undersøgelse af borgere tilknyttet socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien bosiddende i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune. I alt svarede 264 på spørgeskema. Undersøgelsen inddrager 26% af det estimerede antal af alle borgere, som bruger eller er tilknyttet socialpsykiatrien i de 3 kommuner. Man kan angive ret præcist, hvor mange borgere der frekventerer socialpsykiatrien, da langt de fleste, som benytter sig af uvisiterede tilbud, ikke også er at finde i gruppen af visiterede tilbud. Den uvisiterede gruppe udgør anslået ca. 3 % af den samlede gruppe. 1 Deltagerne repræsenterer også en gruppe af patienter, som modtager tilbud fra Regionsjælland. Disse omfatter 2 åbne afdelinger i Dianalund, Distriktspsykiatrien i Sorø, Ringsted og Slagelse og Regionsjællands tilbud via Klinikken i Slagelse. Kun borgere fra de 3 implicerede kommuner, som har modtaget tilbud i Regionsjælland er medtaget i undersøgelsen. I denne gruppe kan der være få deltagere, som modtager behandlingstilbud, men som ikke frekventerer socialpsykiatrien i de 3 kommuner, men kun tilbud i behandlingspsykiatrien. Kommune Indbyggere i alt Antal deltagere i undersøgelse Pct. Estimeret antal borgere i socialpsykiatrien Antal besvarelser i Pct. af total Slagelse , Ringsted , Sorø , I alt , Manglende svar Lov om aktiv beskæftigelse - er ikke talt med i opgørelsen, da dette tilbud ikke var medtaget i 1 spørgeskema. Dette kan give en usikkerhed, da der er forskellig praksis fra kommune til kommune. Antallet af 78 er eksempelvis højere i Ringsted end i Slagelse Kommune. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 3

4 Hvorfor dyrke idræt? Det er vigtigt at udvikle og forankre metoder i psykiatrien såvel socialpsykiatrien som behandlingspsykiatrien, og idræt er et oplagt og effektivt område for dette. Hele det psykiatriske felt efterlyser evidens, men der er klar evidens for, at fysisk aktivitet for mennesker med psykisk sårbarhed eller sindslidelse har gavnlig måske endda livgivende effekt. At lave en undersøgelse om sundhed, trivsel og fysisk aktivitet for mennesker med psykisk sårbarhed eller sindslidelse er meningsfuldt især 3 områder skal fremhæves: 1. Den fysiologiske effekt og ulighed i sundhed 2. Den sociale effekt - empowerment og afstigmatisering 3. Den psykologiske effekt - kroppen som subjekt Den fysiologiske effekt og ulighed i sundhed Vi ved, at mennesker med sindslidelse dør år før tid, og vi ved, at mennesker med sindslidelse lever med oversygelighed (fysisk, somatisk sygdom) faktisk lever 78 % med 2 eller flere somatiske sygdomme oveni den psykiske lidelse eller problemstilling. Disse sygdomme er forbundet til livsstilssygdomme og den passivitet, der ofte følger med, når man er psykisk udfordret. Den sociale effekt - empowerment og afstigmatisering Ensomhed og isolation er som regel et følgefænomen til psykisk sygdom eller sårbarhed. Ensomhed er ligeså livstruende livsstil som eksempelvis fedme og rygning. At komme sig og opnår recovery er forbundet til inklusion og et godt socialt liv. Idræt i gruppe og foreningsliv socialiserer og giver netværk. Det er Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 4

5 alment menneskeligt vigtigt at deltage i meningsfulde fællesskaber. Idræt indeholder mulighed for netværk, mestring og positiv selvoplevelse. Idræt som socialitet er naturlig og har et kulturelt afsæt (i modsætning til professionelle aktiviteter og øvelser). Vi ved, at det at være aktør i eget liv og deltage aktivt i kulturliv i idrætsdeltagelse er rehabiliterende. I øvrigt tyder det på, at fysisk aktivitet i sociale sammenhænge i forbindelse med idrætsforeningsliv har større sundhedspotentiale end uden sociale sammenhænge. Den psykologiske effekt - kroppen som subjekt Den psykologiske effekt af fysisk aktivitet og idræt for mennesker med psykiske udfordringer er undervurderet. Bevidsthed og psyke er integreret og repræsenteret i kroppen, dvs. at bevidsthed og psyke er forankret i kroppen (kropssubjektet). Gennem handlingen, den fysiske aktivitet og sansningen styrkes jeg-fornemmelsen og derved fornemmelse af mig selv som handlende individ dvs. en øget fornemmelse af agency og self efficacy. Evnen til at opleve i første persons givethed og en oplevelse af minhed i bevidstheden i selve handlingen er forbundet til kerneselvet og kropssubjektet. Effekten er en klarere fornemmelse for sig selv, aktørfornemmelse og selvbillede. Omvendt fører passivitet og isolation ofte til en psykologisk tilstand af opgivelse og tankekaos. I den givne, meningsfulde og fysiske aktivitet træder tanker i baggrunden og handling i forgrunden, dvs. at bevidstheden samles og integreres i nærværsoplevelse præget af fornemmelsen af minhed (øget aktør- og jegfornemmelse), som er vigtige elementer i behandling, støtte og recovery. Forskning viser, at tidligere indlejrede idrætsfærdigheder og idrætskultur fra før-sygdomsperiode ligger indlejret i kroppen og bevidstheden som et ressourcereservoir, som subjektet (borgeren) har adgang til og dermed en indlejret motivation for idræt, fysisk aktivitet og bevægelse. Adgangen er ofte direkte, hvilket er vigtigt i forhold til motivation af borgeren, som ofte er et af (social)psykiatriens store problemer at få aktiveret borgeren meningsfuldt. Tidligere kompetencer udgående fra fysisk aktivitet og idræt og de dertil forbundne psykiske oplevelser og grundstemninger ligger indlejret i kroppen selv efter svære sygdomsforløb, hvor patienten uhindret Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 5

6 griber tilbage i gamle fodboldfærdigheder, dans, gymnastik etc. som havde tiden stået stille fra før sygdomsudbrud. Denne indlejring af lyst, motivation og kompetencer kan kaldes subjektets kropsskema. Der påhviler derfor den pædagogiske indsats et ansvar at vurdere muligheder og potentialer for borgerens evne til idræt, fysisk aktivitet og bevægelse, således at der tages højde for borgerens kompetencer, og at kropsskema medtages i valg af aktivitet. Idræt, fysisk aktivitet, sport og motion falder derfor i naturlig forlængelse af mestringsbegrebet, borgerinddragelse og borgerindflydelse. Konklusion Derfor bør idræt og fysisk aktivitet altid tænkes ind i behandlings- og støtteforløb. Er betingelserne til stede hos borgeren kan idræt og motion være et vigtigt led i hverdagstræning, træning i socialitet og genetablere et dybere og fortroligt forhold til sig selv og kropssubjektet. Disse elementer kan være og er ofte forudsætning for recovery. Idræt, sport og motion udgør et stort potentiale, som bør udnyttes og integreres naturligt i alle behandlings- og støtteforløb. Ikke mindst ulighed i sundhed bør bevirke dette. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 6

7 Projekt Bevægelse, krop og sind Projekt Bevægelse, krop og sind er et partnerskab mellem 3 kommuner og en region; nemlig Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland. Projektets varighed er 3 år fra 1. april 2012 til 31. marts Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra Satspuljemidler Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper. Projektet er støttet med kr. 5,5 mil. Formålet er overordnet er, at mennesker med psykiske vanskeligheder udvikler en ny livsstil med henblik på forbedret sundhedstilstand, styrket mestringstro, bedre livsstilsvaner og øget ansvar for eget liv. Ligeledes er det projektets formål at styrke og udvikle overgangen mellem region og kommune og styrke det tværsektorielle samarbejde. Der er et fagligt og behandlingsmæssigt ønske om at skabe yderligere sammenhængende og helhedsorienterede forløb i overgangen mellem de forskellige sektorer og især det behandlingsmæssige forløb i overgangen mellem region og kommune. Projektet sigter ligeledes mod at udvikle metoder, der styrker borgerens brugerindflydelse og brugerdeltagelse i civilt liv med fokus på selvorganisering og deltagelse i frivillige idrætsorganisationer såvel Idrætsforeninger for Sindslidende under DAI og ordinært idrætsliv. Overordnet set er formålet at skabe en struktur og et behandlingstilbud som styrker borgerens sundhed, trivsel og sammenhæng i de offentlige tilbud. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 7

8 Rapportens hovedkonklusioner Nedenfor er der en kort præsentation af rapportens hovedkonklusioner. Rapportens mål er at afdække borgeres idrætsdeltagelse, vaner, muligheder og barrierer med henblik på at styrke og udvikle idræt, sport og motion for mennesker med psykisk sårbarhed eller sindslidelse. Hvem og hvor mange er fysisk aktive? N Ja Ja, men ikke for tiden Nej 261 Alle Køn Mænd Kvinder Alder % af de adspurgte borgere er fysisk aktive. 8 % dyrker idræt, men er ikke aktive i øjeblikket. Således er 56 % ikke aktive for tiden. Kvinderne er mere aktive end mændene. 48 % af kvinderne dyrker sport/motion og 39 % for mændenes vedkommende. At kun 48 % ikke dyrker idræt, ligger klart i den bedre ende sammenlignet med andre undersøgelser. Sammenligning med den øvrige Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 8

9 befolkning: 64 % af den danske befolkning dyrker regelmæssigt idræt. I denne undersøgelse dyrker 52 % idræt altså 12 % færre i deltagergruppen dyrker regelmæssigt idræt. Hvem og hvor mange ønsker at være aktiv? N Vil gerne dyrke sport/motion Er ikke interesseret i at dyrke sport/motion Har tidl. dyrket sport/motion 121 Alle Køn Mænd Kvinder Alder Kun 34 % svarer, at de ikke ønsker at være aktive i sport og motion, dvs. at 66 % ønsker at dyrke sport / motion. En tilsvarende landsdækkende undersøgelse viser, at 72 % af de inaktive ønsker at dyrke sport / motion. Der er således ikke den store forskel på gruppen af psykisk sårbare og den øvrige befolkning. Hele 88 % af gruppen år svarer, at de gerne vil begynde at dyrke sport / motion, så der ligger en stor udfordring her. En landsundersøgelse viser, at blandt danskere, som ikke dyrker regelmæssigt sport/motion, ønsker 72 % at dyrke sport/motion mod 66 % i denne undersøgelse, så der er stor lighed mellem de 2 grupper. Alle deltagere undtagen 6 personer, som tidligere har dyrket idræt, men som ikke gør det for tiden, Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind - 9

10 ønsker at genoptage idrætsaktivitet, dvs. en gang idrætsaktiv, så hænger interessen ved. De socialpsykiatriske tilbud og idrætsdeltagelse Botilbud Dagtilbud Støtte-og kontaktperson Hjemme- vejledning Andet Der er faktisk en ligelig fordeling mellem de enkelte tilbud, dog kan det ses, at færrest dyrker regelmæssigt idræt i botilbuddene, hvor kun 27 % er aktive. Alle øvrige socialpsykiatriske tilbud ligger mellem %. Aktiv Ikke-aktiv Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

11 Hvor lang tid dyrkes der idræt? Undersøgelsen viser, at tidsforbrug til at dyrke idræt stort set er af samme varighed som for landsgennemsnittet dvs. de fleste, der dyrker sport / motion, dyrker mellem 2-4 timers sport/motion om ugen. Dette viser, at mennesker med psykisk sårbarhed har samme idrætsmønster, når man er aktiv, som den øvrige befolkning. N < 1 time 1:00-1:59 2:00-3:59 4:00-5:59 > 6 timer 131 Total Køn Mænd Kvinder Alder Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

12 Valg af aktiviteter Denne deltagergruppe viser samme tendens som landsdækkende tendens, nemlig at de foretrukne idrætsgrene er individuelle idrætsaktiviteter og motion: Gang 44 %, løb 27 %, svømning / yoga 15 % og styrketræning / fitness 49 %, mens boldspil er på 22 %. Især kvinder foretrækker individuelle idrætsgrene. Det individuelle valg af idrætsaktiviteter kan hænge sammen med psykisk sårbarhed. Det individuelle stiller den enkelte fri og det kan væres svært at indgå i forpligtende fællesskaber Løb Gang Svømning og Yoga mv. Styrke Boldspil Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

13 Hvordan organiseres idrætten, sporten og motionen? Det individuelle valg af idrætsaktiviteter afspejler sig i måden, hvorpå der dyrkes idræt nemlig meget individuelt. N På egen hånd Fitnesscenter/ svømmehal Ordinær idrætsforening IFS forening Kommunalt/ socialpsykiatri 177 Total Køn Mænd Kvinder Alder Alders- gruppe Langt de fleste dyrker idræt på egen hånd og uden for idrætsforeningsregi i eksempelvis fitnesscentre, svømmehal etc. eller på egen hånd. Kun ca. 10 % er medlem af en ordinær idrætsforening mod 41 % på landsplan. 15 % er medlem af en Idrætsforening for Sindslidende. Især mænd er medlem af Idrætsforening for Sindslidende mænd 21 % og kvinder 10 %. Kvinder dyrker i højere grad sport/motion individuelt sammenlignet med mænd. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

14 Motivation Langt de fleste er blevet motiveret gennem støtteforanstaltninger, venner, medarbejdere, information om tilbud etc.. Årsager til at deltagergruppen dyrker sport/motion skyldes, især at det er et fristed, nydelse og sjovt (92 %), får det psykisk bedre (55 %) og velvære (49 %). Sundhed og vægttab udgør henholdsvis 59 % og 6 %. Deltagerne blev spurgt om de dyrkede idræt før projektstart, og 38 % svarede, at de var begyndt at dyrke sport/motion efter opstart af projekt Bevægelse, Krop og Sind. Dette viser, at psykisk sårbare ved en målrettet indsats kan motiveres til at dyrke idræt. Hvad motiverer dig til at dyrke sport / motion? Fordi det er sjovt Fordi jeg nyder det For at få velvære eller overskud Fordi det er sundt Fordi jeg får det psykisk bedre Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

15 Dyrkede du sport / motion før projektstart? N Ja Nej 120 Total Køn Mænd Kvinder Alder Hvilke barrierer oplever du for at dyrke sport / motion? Er træt/mangler energi Sport/motion er uinteressant Har ikke tid/prioriterer andet Har ikke råd Mangler en at følges/træne med Svært at deltage i holdsport Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

16 Den største barriere er træthed og mangel på energi 51 %. Dette kan skyldes både den psykiske tilstand og medicin. Desuden betyder det meget, at mange ikke føler sig velkommen eller hjemme i idrætsforeninger og træningssteder, og det at være sammen med andre er også en stor udfordring. Desuden føler man sig ikke støttet, og det ikke at have én at følges med er også en barrierer. En anden interessant barriere er holdsport, som udgør barriere 21 %. Transport og det ikke at have råd er også barrierer. Motivation til at begynde Deltagerne blev spurgt, hvad der skal til for at begynde på sport / motion. Billige og gratis idrætstilbud står øverst (71 %). Transport og tilbud tæt på bolig udgør 44 %. Opbakning fra personale og familie / venner udgør, og det at følges med én udgør til sammen 63 %. Desuden udgør særligt tilpassede idrætstilbud 26 % Gratis idrætstilbud Én at følges med / træne med Særlige tilbud for mig som psykisk sårbar Billige idrætstilbud Idrætstilbud tæt på min bolig Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

17 Selvvurderet helbred og fysisk form 36 % vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Kun 17 % vurderer deres fysiske form som god eller virkelig god, dvs. hele 83 % vurderer deres fysiske form som enten meget dårlig, dårlig eller nogenlunde. Der er en ligelig fordeling på køn og alder. Sammenlignet med landsgennemsnit for selvvurderet godt helbred er tallet 85 % og for selvvurderet positiv fysisk form 36 %. Kun 15 % blandt de unge vurderer deres fysisk form som god og ingen altså 0 % som virkelig god. På landsplan vurderer 73 % positivt at have et godt helbred altså dobbelt så mange som i deltagergruppen (36 %). Det samme gør sig gældende for positiv vurdering af fysisk form: på landsplan 36 % og i deltagergruppen 17 %. Medlemskab af idrætsforening I deltagergruppen er kun % medlem af en ordinær idrætsforening, og 15 % er medlem af en Idrætsforening for Sindslidende mod 41 % på landsplan. Kun 27 % af ikke-medlemmerne ønsker på sigt at blive medlem af en ordinær idrætsforening. De 73 % ønsker ikke medlemskab overvejende på grund af psykosociale forhold (ikke føle sig velkommen, ikke ønske om at træne sammen med andre, har det psykisk for dårligt, føler mig anderledes etc.). Praktiske forhold spiller også en rolle (transport, økonomi, tid etc.). Hvis man skulle få lyst til at melde sig ind skulle følgende opfyldes: Overvinde træthed, have én at følges med, transporthjælp, økonomihjælp, bedre tilpassede tilbud etc. Ønske om at blive medlem er størst blandt de unge Ja, ønsker medlemsskab Nej, ønsker ikke medlemsskab Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

18 Frivilligt arbejde Deltagerne blev spurgt om de laver frivilligt arbejde eller om de er interesseret i at lave frivilligt arbejde. Kun 5 % laver frivilligt arbejde mod 14 % på landsplan. 28 % ville gerne eller måske gøre det senere, så der er et potentiale for inddragelse i frivilligt arbejde. Ønske om at deltage i frivilligt arbejde er størst blandt de 18-29, men ingen altså 0 % i denne gruppe er aktive i øjeblikket som frivillige. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

19 Konklusion 52 % af deltagergruppen dyrker sport / motion, hvilket må betegnes som højt sammenlignet med andre undersøgelser. Flere kvinder (58 %) end mænd (44 %) er aktive. Blandt de inaktive er der størst interesse blandt de unge år for at komme i gang, hvor hele 88 % ønsker at dyrke sport / motion. Af medlemmer af idrætsforening er der færrest blandt de unge, så her er der en stor udfordring for at få unge i gang med idræt. Dog er tallet generelt højt, idet 66 % i hele gruppen af inaktive ønsker at begynde at dyrke sport / motion. Aktivitetsvalg og organisationsform er meget individualiseret, hvor den enkelte borger selv organiserer aktivitet og aktiviteten er individuel. Dette svarer overens med, at mange ikke ønsker at blive medlemmer af en ordinær idrætsforening og ser ikke dette som en positiv udfordring og mål. Blandt de aktive svarede 38 % at de først var begyndt at dyrke idræt efter projektstart dvs. inden for de sidste 14 måneder. Dette vidner om, at en målrettet indsats for at få flere inddraget aktivt i sport / motion kan lade sig gøre. Kun ca. 10 % er medlem af en ordinær idrætsforening, mens hele 23 % blandt de aktive er medlem af en idrætsforening for psykisk sårbar. Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind

20 Udgivet af Socialpsykiatrisk Center Slagelse Projekt Bevægelse, Krop & Sind Sorøvej 8, 1. sal 4200 Slagelse Udgivelsesdato: 8. maj 2014 Kontaktperson: Jim Toft Layout og tryk: SCS Udgivet af projekt Bevægelse, Krop & Sind