Asymptotisk analyse af algoritmers køretider
|
|
|
- Margrethe Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Asymptotisk analyse af algoritmers køretider
2 Analyse af køretid (RAM-modellen vs. virkeligheden) public class Linear { public static void main(string[] args) { long time = System.currentTimeMillis(); long n = Long.parseLong(args[0]); long total = 0; for(long i=1; i<=n; i++){ total = total + 1; System.out.println(total); System.out.println(System.currentTimeMillis() - time);
3 Analyse af køretid (RAM-modellen vs. virkeligheden) public class Linear { public static void main(string[] args) { long time = System.currentTimeMillis(); long n = Long.parseLong(args[0]); long total = 0; for(long i=1; i<=n; i++){ total = total + 1; System.out.println(total); System.out.println(System.currentTimeMillis() - time); T (n) = c 1 n + c 0
4 Analyse af køretid (RAM-modellen vs. virkeligheden) public class Linear { public static void main(string[] args) { long time = System.currentTimeMillis(); long n = Long.parseLong(args[0]); long total = 0; for(long i=1; i<=n; i++){ total = total + 1; System.out.println(total); System.out.println(System.currentTimeMillis() - time); T (n) = c 1 n + c 0 2.9e 06 Linear.java, plot af (målt tid)/n Linear.java ms (gennemsnit af 5 kørsler) 2.88e e e 06 x-akse: inputstørrelse n y-akse: (målt tid)/n 2.82e e e+08 1e e+09 2e e+09 3e e+09 4e e+09 n
5 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ total = total + 1;
6 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ total = total + 1; T (n) = (c 2 n + c 1 ) n + c 0 = c 2 n 2 + c 1 n + c 0
7 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ total = total + 1; T (n) = (c 2 n + c 1 ) n + c 0 = c 2 n 2 + c 1 n + c 0 Quadratic.java, plot af (målt tid)/n^2 4.4e 06 Quadratic.java 4.2e 06 ms/n^2 (gennemsnit af 5 kørsler) 4e e e e e 06 3e 06 x-akse: inputstørrelse n y-akse: (målt tid)/n 2 2.8e e n
8 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ for(long k=1; k<=n; k++){ total = total + 1;
9 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ for(long k=1; k<=n; k++){ total = total + 1; T (n) = ((c 3 n+c 2 ) n+c 1 ) n+c 0 = c 3 n 3 +c 2 n 2 +c 1 n+c 0
10 Analyse af tidsforbrug (RAM-modellen vs. virkeligheden) for(long i=1; i<=n; i++){ for(long j=1; j<=n; j++){ for(long k=1; k<=n; k++){ total = total + 1; T (n) = ((c 3 n+c 2 ) n+c 1 ) n+c 0 = c 3 n 3 +c 2 n 2 +c 1 n+c 0 1e 05 Cubic.java, plot af (målt tid)/n^3 Cubic.java 9e 06 ms/n^3 (gennemsnit af 5 kørsler) 8e 06 7e 06 6e 06 5e 06 4e 06 x-akse: inputstørrelse n y-akse: (målt tid)/n 3 3e 06 2e n
11 Linear vs. kvadratisk vs. kubisk ms (gennemsnit af 5 kørsler) plot af målt tid (dobbelt-logaritmisk) Linear.java Quadratic.java Cubic.java e+06 1e+07 1e+08 1e+09 1e+10 n
12 Multiplikative konstanter Multiplikative konstanter ligegyldige hvis voksehastighed er forskellig: f (n) = 3000n h(n) = 3n 2 g(n) = 4000n k(n) = 4n 2 1.2e+07 1e *x 4000*x 3*x**2 4*x**2 8e+06 6e+06 4e+06 2e
13 Multiplikative konstanter Multiplikative konstanter ligegyldige hvis voksehastighed er forskellig: f (n) = 3000n h(n) = 3n 2 g(n) = 4000n k(n) = 4n 2 1.2e+07 1e *x 4000*x 3*x**2 4*x**2 8e+06 6e+06 4e+06 2e n < 4n /4 < n 750 < n
14 Multiplikative konstanter Multiplikative konstanter ligegyldige hvis voksehastighed er forskellig: f (n) = 3000n h(n) = 3n 2 g(n) = 4000n k(n) = 4n 2 1.2e+07 1e *x 4000*x 3*x**2 4*x**2 8e+06 6e+06 4e+06 2e n < 4n /4 < n 750 < n A n < B n 2 A/B < n
15 Asymptotisk notation Vi ønsker at sammenligne funktioners essentielle voksehastighed på en måde så der ses bort fra multiplikative konstanter. Vi ønsker for voksehastighed for funktioner sammenligninger svarende til de fem klassiske ordens-relationer: = < > De vil, af historiske årsager, blive kaldt for: O Ω Θ o ω Hvilket udtales således: Store O, Omega, Theta, lille o, lille omega Følgende definitioner har vist sig at fungere godt:
16 Store O Mening: f g i voksehastighed
17 Store Omega Mening: f g i voksehastighed
18 Theta Mening: f = g i voksehastighed
19 Lille o Mening: f < g i voksehastighed
20 Lille omega Mening: f > g i voksehastighed
21 Asymptotisk notation Man kan nemt vise at disse definitioner opfører sig som forventet af ordens-relationer. F.eks.: f (n) = o(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x < y x y)
22 Asymptotisk notation Man kan nemt vise at disse definitioner opfører sig som forventet af ordens-relationer. F.eks.: f (n) = o(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x < y x y) f (n) = Θ(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x = y x y )
23 Asymptotisk notation Man kan nemt vise at disse definitioner opfører sig som forventet af ordens-relationer. F.eks.: f (n) = o(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x < y x y) f (n) = Θ(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x = y x y ) f (n) = O(g(n)) g(n) = Ω(f (n)) (jvf. x y y x )
24 Asymptotisk notation Man kan nemt vise at disse definitioner opfører sig som forventet af ordens-relationer. F.eks.: f (n) = o(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x < y x y) f (n) = Θ(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x = y x y ) f (n) = O(g(n)) g(n) = Ω(f (n)) (jvf. x y y x ) f (n) = o(g(n)) g(n) = ω(f (n)) (jvf. x < y y > x )
25 Asymptotisk notation Man kan nemt vise at disse definitioner opfører sig som forventet af ordens-relationer. F.eks.: f (n) = o(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x < y x y) f (n) = Θ(g(n)) f (n) = O(g(n)) (jvf. x = y x y ) f (n) = O(g(n)) g(n) = Ω(f (n)) (jvf. x y y x ) f (n) = o(g(n)) g(n) = ω(f (n)) (jvf. x < y y > x ) f (n) = O(g(n)) og f (n) = Ω(g(n)) g(n) = Θ(g(n)) (jvf. x y og x y x = y )
26 Asymptotisk analyse De asymptotiske forhold mellem de fleste funktioner f og g kan afklares ved følgende sætninger: Hvis f (n) k > 0 for n så gælder f (n) = Θ(g(n)) g(n) Hvis f (n) 0 for n så gælder f (n) = o(g(n)) g(n)
27 Asymptotisk analyse De asymptotiske forhold mellem de fleste funktioner f og g kan afklares ved følgende sætninger: Hvis f (n) k > 0 for n så gælder f (n) = Θ(g(n)) g(n) Eksempler: Hvis f (n) 0 for n så gælder f (n) = o(g(n)) g(n) 20n n /n + 312/n2 n 2 = = 20 for n 1 1
28 Asymptotisk analyse De asymptotiske forhold mellem de fleste funktioner f og g kan afklares ved følgende sætninger: Hvis f (n) k > 0 for n så gælder f (n) = Θ(g(n)) g(n) Eksempler: Hvis f (n) 0 for n så gælder f (n) = o(g(n)) g(n) 20n n /n + 312/n2 n 2 = = 20 for n n n n 3 = 20/n + 17/n /n 3 = = 0 for n 1 1
29 Asymptotisk analyse Derudover er det godt at vide følgende fact fra matematik: For alle a > 0 og b > 1 gælder n a b n 0 for n
30 Asymptotisk analyse Derudover er det godt at vide følgende fact fra matematik: For alle a > 0 og b > 1 gælder n a b n 0 for n Dvs. ethvert polynomium er o() af enhver exponentialfunktion
31 Asymptotisk analyse Derudover er det godt at vide følgende fact fra matematik: For alle a > 0 og b > 1 gælder n a b n 0 for n Dvs. ethvert polynomium er o() af enhver exponentialfunktion Eksempelvis giver dette at: hvoraf ses n n 0 for n n 100 = o(2 n )
32 Asymptotisk analyse Regel fra sidste slide: For alle a > 0 og b > 1 gælder na b n 0 for n
33 Asymptotisk analyse Regel fra sidste slide: For alle a > 0 og b > 1 gælder na b n 0 for n For c > 1 og d > 0, sæt N = log c (n) og b = c d. Så haves (log c n) a n d = N a (c log c (n) ) d = Na c d log c (n) = N a Na = (c d ) log c (n) (c d ) N
34 Asymptotisk analyse Regel fra sidste slide: For alle a > 0 og b > 1 gælder na b n 0 for n For c > 1 og d > 0, sæt N = log c (n) og b = c d. Så haves (log c n) a n d = N a (c log c (n) ) d = Na c d log c (n) = og derfor fås følgende variant af reglen: N a Na = (c d ) log c (n) (c d ) N For alle a, d > 0 og c > 1 gælder (log c n) a 0 for n n d
35 Asymptotisk analyse Regel fra sidste slide: For alle a > 0 og b > 1 gælder na b n 0 for n For c > 1 og d > 0, sæt N = log c (n) og b = c d. Så haves (log c n) a n d = N a (c log c (n) ) d = Na c d log c (n) = N a Na = (c d ) log c (n) (c d ) N og derfor fås følgende variant af reglen: For alle a, d > 0 og c > 1 gælder (log c n) a n d 0 for n Dvs. enhver logaritme (selv opløftet i enhver potens) er o() af ethvert polynomium.
36 Asymptotisk analyse Regel fra sidste slide: For alle a > 0 og b > 1 gælder na b n 0 for n For c > 1 og d > 0, sæt N = log c (n) og b = c d. Så haves (log c n) a n d = N a (c log c (n) ) d = Na c d log c (n) = N a Na = (c d ) log c (n) (c d ) N og derfor fås følgende variant af reglen: For alle a, d > 0 og c > 1 gælder (log c n) a n d 0 for n Dvs. enhver logaritme (selv opløftet i enhver potens) er o() af ethvert polynomium. Eksempelvis giver dette at: (log n) 3 n for n, hvoraf ses (log n) 3 = o(n 0.5 )
37 Større eksempel Disse regler forklarer at følgende funktioner er sat i stigende voksehastighed (den ene er o() af den næste): 1, log n, n, n/ log n, n, n log n, n n, n 2, n 3, n 10, 2 n
38 Dominerende led Bemærk at dominerende led (led med højeste voksehastighed) bestemmer samlet voksehastighed. Eksempel (figur): f (n) = 700n 2 g(n) = 7n 3 h(n) = 600n n k(n) = 6n 3 + 5n 2 + 4n e+07 3e *x**2 600*x** *x *x**3 6*x**3 + 5*x**2 + 4*x e+07 2e e+07 1e+07 5e
39 Dominerende led Bemærk at dominerende led (led med højeste voksehastighed) bestemmer samlet voksehastighed. Eksempel (figur): f (n) = 700n 2 g(n) = 7n 3 h(n) = 600n n k(n) = 6n 3 + 5n 2 + 4n e+07 3e *x**2 600*x** *x *x**3 6*x**3 + 5*x**2 + 4*x e+07 2e e+07 1e+07 5e Figuren passer med beregninger:
40 Dominerende led 6n 3 + 5n 2 + 4n /n + 4/n2 7n 3 = = 6/7 for n 7 7 Dvs. 6n 3 + 5n 2 + 4n + 3 = Θ(7n 3 )
41 Dominerende led 6n 3 + 5n 2 + 4n /n + 4/n2 7n 3 = = 6/7 for n 7 7 Dvs. 6n 3 + 5n 2 + 4n + 3 = Θ(7n 3 ) 600n n /n + 400/n2 700n 2 = = 6/7 for n Dvs. 600n n = Θ(700n 2 )
42 Dominerende led 6n 3 + 5n 2 + 4n /n + 4/n2 7n 3 = = 6/7 for n 7 7 Dvs. 6n 3 + 5n 2 + 4n + 3 = Θ(7n 3 ) 600n n /n + 400/n2 700n 2 = = 6/7 for n Dvs. 600n n = Θ(700n 2 ) 600n n n 3 + 5n 2 + 4n + 3 = 600/n + 500/n /n /n 1 + 4/n 2 + 3/n = 0 for n Dvs. 600n n = o(6n 3 + 5n 2 + 4n + 3)
Asymptotisk analyse af algoritmers køretider
Asymptotisk analyse af algoritmers køretider Analyse af køretid Recall: Vi ønsker at vurdere (analysere) algoritmer på forhånd inden vi bruger lang tid på at implementere dem. De to primære spørgsmål:
Analyse af algoritmer
Analyse af algoritmer Analyse af algoritmer Køretid Pladsforbrug Asymptotisk notation O, Θ og Ω-notation. Eksperimentiel analyse af algoritmer Philip Bille Analyse af algoritmer Analyse af algoritmer Køretid
Analyse af algoritmer. Analyse af algoritmer. Analyse af algoritmer. Køretid
Philip Bille Mål. At bestemme og forudsige resourceforbrug og korrekthed af algoritmer Eks. Virker min algoritme til at beregne korteste veje i grafer? Hvor hurtigt kører min algoritme til at søge efter
Grundlæggende Algoritmer og Datastrukturer. Analyseværktøjer [CLRS, 1-3.1]
Grundlæggende Algoritmer og Datastrukturer Analyseværktøjer [CLRS, 1-3.1] Eksempler på en beregningsprocess Puslespil ved ombytninger Maximum delsum Hvad er udførselstiden for en algoritme? Maskinkode
02105 Eksamensnoter. Lasse Herskind S maj Sortering 3
02105 Eksamensnoter Lasse Herskind S153746 12. maj 2017 Indhold 1 Sortering 3 2 Analyse af algoritme 4 2.1 Køretid.......................................... 4 2.2 Pladsforbrug.......................................
Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer
Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer Algoritmers effektivitet Størrelse af inddata Forskellige mål for køretid Store -notationen Klassiske effektivitetsklasser Martin Zachariasen DIKU 1 Algoritmers
Datalogi C + Datastrukturer og Algoritmer
Datalogi C + Datastrukturer og Algoritmer Velkommen til DatC erne Dagens emne: Hvad er D&A, mål for effektivitet Kursuslærer: Henning Christiansen [email protected], http://www.ruc.dk/~henning Hjælpelærer
Algoritmer og Datastrukturer 1
Algoritmer og Datastrukturer 1 Gerth Stølting Brodal Analyseværktøjer [CLRS, 1-3.1] Eksempler på en beregningsprocess Puslespil ved ombytninger Maximum delsum Hvad er udførselstiden for en algoritme? Maskinkode
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer I Kursus nr. 005. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning
Introduktion. Introduktion. Algoritmer og datastrukturer. Eksempel: Maksimalt tal
Philip Bille Algoritmer og datastrukturer Algoritmisk problem. Præcist defineret relation mellem input og output. Algoritme. Metode til at løse et algoritmisk problem. Beskrevet i diskrete og entydige
Introduktion. Algoritmer og datastrukturer Toppunkter Algoritme 1 Algoritme 2 Algoritme 3. Philip Bille
Introduktion Algoritmer og datastrukturer Toppunkter Algoritme 1 Algoritme 2 Algoritme 3 Philip Bille Introduktion Algoritmer og datastrukturer Toppunkter Algoritme 1 Algoritme 2 Algoritme 3 Algoritmer
Danmarks Tekniske Universitet
Eksamen 005, F side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer I Kursus nr. 005. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed:
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel Arne Jensen c 23 1 Introduktion I disse noter formulerer og beviser vi Taylors formel. Den spiller en vigtig rolle ved teoretiske overvejelser, og også
Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Mandag den 6. juni 2016, kl. 15:00 19:00 Besvarelsen skal afleveres elektronisk. Se
Danmarks Tekniske Universitet
Eksamen 02105, F14 side 1 af 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22. maj 2014. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer 1 Kursusnummer: 02105 Hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Det
Divide-and-Conquer algoritmer
Divide-and-Conquer algoritmer Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. 1. Opdel problem i mindre delproblemer (af samme type). 2. Løs delproblemerne ved rekursion (dvs. kald algoritmen
Introduktion til DM507
Introduktion til DM507 Rolf Fagerberg Forår 2017 1 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer 2 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, IMADA
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Introduktion til kurset Rolf Fagerberg Forår 2019 1 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) Forskningsområde: algoritmer
Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet. 2003 Karsten Juul
Asymptoter for standardforsøgene i matematik i gymnasiet 2003 Karsten Juul Indledning om lodrette asymptoter Lad f være funktionen bestemt ved =, 2. 2 Vi udregner funktionsværdierne i nogle -værdier der
Martin Olsen. DM507 Projekt Del I. 19. marts 2012 FOTO: Colourbox
Martin Olsen DM0 Projekt 0 Del I. marts 0 FOTO: Colourbox Indhold Indledning... Opgave... Opgave... Opgave... Opgave... Opgave... Opgave... Opgave... Kildekode til SimpleInv.java... Kildekode til MergeSort.java...
DM502. Peter Schneider-Kamp ([email protected]) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/
DM502 Peter Schneider-Kamp ([email protected]) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/ 1 DM502 Bog, ugesedler og noter De første øvelser Let for nogen, svært for andre Kom til øvelserne! Lav opgaverne!
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 06. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning
14 Algoritmeanalyse. Noter. Algoritmebegrebet. Hvad er algoritmeanalyse? Problemstørrelse og køretid. Køretid for forskellige kontrolstrukturer.
14 Algoritmeanalyse. Algoritmebegrebet. Hvad er algoritmeanalyse? Problemstørrelse og køretid. O og Ω. Køretid for forskellige kontrolstrukturer. Eksempler på algoritmeanalyse. Eksponentiel og polynomiel
Divide-and-Conquer algoritmer
Divide-and-Conquer algoritmer Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. Divide-and-Conquer algoritmer Det samme som rekursive algoritmer. 1. Opdel problem i mindre delproblemer
Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss
Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver
Danmarks Tekniske Universitet
side af 2 sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 2. maj 200. Kursusnavn Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 02326. Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Vægtning af opgaverne:
University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 2
DM502 Forelæsning 2 Repetition Kompilere og køre Java program javac HelloWorld.java java HeloWorld.java Debugge Java program javac -g HelloWorld.java jswat Det basale Java program public class HelloWorld
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 29. april, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2010 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 24. april, 2010 (let justeret 10. maj og 21. maj 2010) Dette projekt udleveres i tre
Polynomier. Frank Villa. 26. marts 2012
Polynomier Frank Villa 26. marts 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 2
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den. maj 00. Kursusnavn Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 06. Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Vægtning af opgaverne: Opgave
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Tirsdag den 24. juni 2014, kl. 10:00 14:00 Besvarelsen skal afleveres elektronisk. Se
Eksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.
Matematik YY Foråret 2004 Elementær talteori Søren Jøndrup og Jørn Olsson Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger
Eksponentielle funktioner
Eksponentielle funktioner http://en.wikipedia.org/wiki/rabbits_in_australia 4. udg. 2011 12-12-2011 Eksponentielle funktioner Vækst Udfyld tabellen ved: at skrive begyndelsesværdien b = f(0) = 30 under
Reeksamen i Diskret Matematik
Reeksamen i Diskret Matematik Første studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet 23. august, 2016, 9.00-13.00 Dette eksamenssæt består af 11 nummerede sider med 16 opgaver. Alle opgaver er multiple
Abstrakte datatyper C#-version
Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Abstrakte datatyper C#-version Finn Nordbjerg 1/9 Abstrakte Datatyper Denne note introducerer kort begrebet abstrakt datatype
AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007
AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007 Opgavebesvarelsen skal afleveres som enten en printerudskrift eller som et passende dokument sendt via email til [email protected]. Besvarelsen skal
Vektorer og lineær regression
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden
Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.
i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Potenser, rødder og logartime
Potenser, rødder og logartime Hamid Yar Mohammad 9/0-03 0. Potens Almen kendte definition på potens, når n N kan a R. a n = a a... a } {{ } a multipliceret n gange Mere kompleks definition a n = e n In(a),
Integer Factorization
Integer Factorization Per Leslie Jensen DIKU 2/12-2005 kl. 10:15 Overblik 1 Faktorisering for dummies Primtal og aritmetikkens fundamentalsætning Lille øvelse 2 Hvorfor er det interessant? RSA 3 Metoder
Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner.
Komplekse tal Mike Auerbach Odense 2012 1 Vinkelmål og trigonometriske funktioner Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner.
BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt
BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt 1. Kursusintroduktion 2. Java-oversigt (A): Opgave P4.4 3. Java-oversigt (B): Ny omvendings -opgave 4. Introduktion til næste kursusgang Kursusintroduktion:
Noter om primtal. Erik Olsen
Noter om primtal Erik Olsen 1 Notation og indledende bemærkninger Vi lader betegne de hele tal, og Z = {... 3, 2, 1, 0, 1, 2, 3...} N = {0, 1, 2, 3...} Z være de positive hele tal. Vi minder her om et
Eksamen i Diskret Matematik
Eksamen i Diskret Matematik Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 29. maj 2017. Kl. 9-13. Nærværende eksamenssæt består af 11 nummererede
Funktioner. 2. del Karsten Juul
Funktioner 2. del 2018 Karsten Juul 18. Eksponentiel funktion forskrift 18.1 Oplæg nr. 1 til forskrift for eksponentiel funktion... 52 18.2 Oplæg nr. 2 til forskrift for eksponentiel funktion... 53 18.3.
Algoritmer og datastrukturer Course No. 02105 Cheat Sheet 2012. May 15, 2012
Algoritmer og datastrukturer Course No. 02105 Cheat Sheet 2012 May 15, 2012 1 CONTENTS 2012 CONTENTS Contents 1 Kompleksitet 3 1.1 Køretid................................................ 3 1.2 Asymptotisk
Rekursion og dynamisk programmering
Rekursion og dynamisk programmering Datastrukturer & Algoritmer, Dat C Forelæsning 12/10-2004 Henning Christiansen Rekursion: at en procedure kalder sig selv eller et antal metoder kalder hinanden gensidigt.
Komplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet
Komplekse Tal 20. november 2009 UNF Odense Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Fra de naturlige tal til de komplekse Optælling af størrelser i naturen De naturlige tal N (N
Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode
1/9 Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode - fra www.borgeleo.dk Figur 1: Tre datapunkter og den bedste rette linje bestemt af A, B og C Målepunkter og bedste rette linje I ovenstående koordinatsystem
Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)
Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f
C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen
Kredsløbsfunktioner Lad os i det følgende betragte kredsløb, der er i hvile til t = 0. Det vil sige, at alle selvinduktionsstrømme og alle kondensatorspændinger er nul til t = 0. I de Laplace-transformerede
Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010
Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller
