HANDELS- OG SØFARTSMUSE PÅ KRONBORG. Ask«N D P M. S~i t>

Transkript

1 HANDELS- OG SØFARTSMUSE PÅ KRONBORG Ask«N D P M. S~i t>

2 ss Ask, B" D P HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PÅ KRONBORG - 1 Begistreriagsprotokol; XIV-4-6. Registreringsdato: 17/ Certifikater: 17/ , Bygget 1891 af Burmeister og Wain, København, ifl. Bilbrev dat. København 14/ Værftets Byggenummer: Stk. 115 &HK. = 550 IHK. Compoundmaskine med 2 Cylindre. Cylinderdiameter 25,5" - 46". Slaglængde 27" fabrikat: Burmeister og Wain, København«1 Dæk og Overdæk (Spar Deck). 2 Master. Middelfyldig Boug med lodretstaaende Stævn, Agterskib med rundt Spejl. Ruf agter, 2 Sideruf midtskibs, 2 Sideruf forude. Ruf midtskibs til Maskinrum, Bestiklukaf, Messe og Kabyå«Klinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 83 Sons. I. 203'4 M Br. 27 f 2" D. 20 1!". 153 / 1147 dw. 945,55 brutto, 682,01 netto, ifl. Maalebevis dat. København 12/ Ifl. Bilbrev dat. København 14/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Randers 13/ bygget til A/S. "Activ,!, Banders, med Mægler Carl Hasager, Randers som bestyrende Reder. Ifølge Anmeldelse Nr. 96/1915 dat. lo/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Thore, København, for Kr. 9o»ooo.- og omdøbt til "Hekla", (s. d.).

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Ask. N D P M. V. - 1, Billeder: Arkiv l^egativer: Litteratur

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Askø (Bugserskib). N T vi D. / O Y A D. jf i.^aa^a^>^sm ' m "" M ***** *^mm

5 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Askø (Bugserskib). N T W D. / 0 Y A D -"? C^SSST*"*; * ** tåt«mnssl..'fj -P»4.."i-1

6 Askø (Bugserskib). N I W D. / O I A D. Int. - 1 Bygget 19l6 - J. Ih. Wilraink, Groningen. 1 Stk. 2k- NHK. - 12o IHK. Compoundmaskine Cylinderdiameter: Slaglængde: s Fabrikat: Klinkbvgget af Staal. I Dæk, Oprindelig 1 Mast. k vandtætte Skodder«Vandballast: Forpeaktank 1 Tons Agterpeaktank 3-54,8 x 14,3 x Fod. II / 11 dw. 39 brutto o netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 467/1916 dat. 28/ e: Skibet bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indregistreret 28/ Ifølge Anmeldelse dat. 8/3 195 &? Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: Maskinfabrikant J S. Rødbro Larsen, Humlebæk, og Skibsfører Martin R. P. Nielsen, København, sidstnævnte er bestyrende Heder. Registreret 8/3 195o. Ifølge Anmeldelse dat. 13/5 195o har Skibet forandret Hjemsted fra København til 'Tuborg Havn. Registreret 13/5 195o. til: Ifølge Anmeldelse dat. 15/ sr Skibet overgaaet Skibsfører Martin Ra.smus Peter Nielsen, København, SOT] ^necisr. Registreret 16/5 1951«Ifølge Anrr.slcielse dat. 17/1c 19^1 er Skibet sol^t for lo. ooc svenske Iironer. Udslettet af Register 17/1o TJdslettelsesprotokol

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Askø (Bugserskib). N T W D. / 0 Y A D V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

8 3- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ; n '%) ? JL Æ^JUSL4&U _. «* fet^r/ei / / _ "" - -

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aslang. U&E S./OZIJS, c; t? *~r o C/- ".;

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.PÅ KRONBORG ss Aslaug. I G H S. / 0 2KE. illl - Berlingske Tidende 12. Marts 1952: Å/B. Resurs i Helsingborg har faaet den svenske Regerings Tilladelse til fra Danmark at købe Damperen "Aslaug". Skibet, der tilhører Dampskibsselskabet "Torm" i København, er bygget hos Burmeister og Wain i 1927 og er paa Bruttotons.

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.PÅ KRONBORG A/e?s- /, _ 5/ D, ( Sf y fffz -SI: - 'fjyrt farmoren - fk+a>ij\ f^&^^&^f- **> < k " f&+~. ****<

12 M^ -\ LU to f2é CC t ^ v4 \s J V v -*4 ^ 4 ^r 4 i i v ^ 4 i i \ i O *v r>i t'\ N^ "» V* vv ^ ^ V^ S? & V, r> S?» vf-

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Aslaug Torm. (Tankskib). OYOL. III - Nationaltidende 27. Oktober 1952: Paa Udéevalla-Værftet søsattes i G-aar et Tons stort Tankfartøj, som er bestilt af Dampskibsselskabet Torm, København. Fartøjet døbtes "Aslaug Torm".

14 *S *l ' i o vi Sjjj <T O <z> o tu o <.W 45 ^ f 'S Js ei?. i! NS *V vr 1 t i! \ I i 5T ^> ^ S.,.» x <$> " fcssn ^ ^4 -^ ^ t^t!o

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Asnæs ex Skjelskør. (l). N G Q M. Int. Bygget C. J. F. Ljunggren, Christianstad. 1 Stk. 8 NHK. - Zh IHK. Compoundmaskine. Klinkbygget af Jern og Staal. Længde Bredde Dybde dw. 15 brutto h netto. Ifølge Anmeldelse Nr af 25/5 189^ købt fra A/S. Dampskibsselskabet Skelskør, Skjelskør, som ss "Skjelskør" af Interessentskabet Dampbaaden Asnæs, Kallundborg, hvis Indehavere er Lehnsgreve C. C. L. Lerche-Lerchenborg og Consul J. P. Colding, begge Kallundborg. Ved Købet blev Skibets Navn forandret til "Asnæs" og dets Hjemsted til Kallundborg. Indregistreret 6/6 189^- Ifølge Anmeldelse Nr. 37V1897 dat. 3o/ er Skibet solgt til: A/S. Nykøbing Kystfart, Nykøbing Mors. Købmand Peter Christian Møgelvang, Nykøbing Mors. er bestyrende Reder* Skibet har skiftet Hjemsted til Nykøbing Mors. Registrering foretaget 8/7 l897» Ifølge Anmeldelse Nr. 295/1899 dat. 15/ er Havnefoged Anders Peter Rasmussen, Nykøbing Mors, i Henhold til Generalforsamlings-Beslutning af 27/ valgt til bestyrende Reder for A/S. Nykøbing Kystfart, Nykøbing Mors. Registrering foretaget s. D. Ifølge Anmeldelse Nr. ^5Vl899 dat. 2o/ er Skibet solgt til: Præstø Havn, Præstø, Skibets Hjemsted er forandret til Præstø, Registrering foretaget 2o/

16 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Asnæs ex Skjelskør. (l) NGOM. In - 2, Ifølge Anmeldelse N r. I65/I9I0 dat. 3o/l2 19o9 er Skibet solgt til: et Partrederi bestaaende af: Politibetjent Isak H. Jensen, Præstø, og Lodsformand J. E. N. Christiansen, Næbet pr. Præsti Registreret 23/3 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. l66/191o dat. 22/3 191o er Skibet solgt til: Skibsbygmester J. E. Koefoed, Faxe Ladeplads. Registreret 23/3 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. l67/191o dat. 22/3 191o er Skibet ophugget i Faxe Ladeplads. Udslettet af Register 23/3 191o - Udslettelsesprotokol Nr. k - III - Registreringsprotokol Nr

17 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. Ifølge Anmeldelse Nr. 377/1897 dat. 21/6 og 3/ har A/S. Assens Dampskibsselskab, Assens, solgt Skibet til et Partrederi bestaaende af: Kreaturhandler Andreas Nielsen Lund, Assens, og Agent Frederik Plum s Assens. Førstnævnte er bestyrende Reder. Registrering er foretaget 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 433/1897 dat. I0/ er Skibet solgt til: Forpagter Johannes Mackeprang, Nakkebølle. Skibets Hjemsted er forandret til Faaborg. Registrering er foretaget I0/8 1897* Ifølge Anmeldelse Nr. 32o/l899 dat. 19 A Skibet solgt til: 1899 er Købmand Julius Bøttern, Nakskov. Skibets Navn er forandret til "Activ" (se denne) og Hjemstedet til Nakskov. Registrering foretaget 27/5 1899«

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nfordstrand. I B P Q I - 1. Registreringsprotokoller: XI-320, , Registreringsdato: 9/ Certifikater: 9/ , Bygget 1867 af "Karlshutte", Rendsburg. findes ikke. Bilbrev 1 Stk. 20 MK. = 97 IHK. Compound-maskine. Fabrikat: Karlshtitte, Rendsburg. 1 Bæk, 1 Mast. Forskib med lodret Stævn, hsekbygget Agterskib. Halvdæk agter, Styrehus. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. Ir. 70'6" Br. 12*3" D. 7*6«. dw. 45,21 brutto. 19,02 netto. Som sss "Nordstrand" blev Skibet ved Købekontrakt dat. Husum 28/ købt fra Husum af Skipper J. M. Svendsen, Assens, for Reichsmark. Ved Skøde dat. Assens 4/ med Paategning dat. Assens 4/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Assens 4-5-7/ solgt til A/S. Assens Dampskibsselskab, Assens, med Fuldmægtig Fr. Haaløe som bestyrende Reder. Købesummen var Kr Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Assens Toldkammer 7/ betalt med Kr. 173,34. Rederiets Begæring om Forandring af Skibets H"avn til "Assens" er dat. Assens 7/ Ifl. Anmeldelse dat. Assens 10 - ll/ll 1892 er Købmand Ludvig Christian Berg valgt til bestyrende Reder.

19 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG s s Assens es Nordstrand. H B P Q. III - 1 Assens Avis Lørdag 24. August 1889s Et Dampskibsselskab i Assens. Efter Forlydende have en Del Mænd, dels Landmænd i Omegnen, dels Borgere her i Byen, i disse Dage dannet et Aktieselskab til Erhvervelse af en Dampbaad til Fragt- og Lystfart fra Assens til Kysterne og Øerne i Lille Bælt. Selskabet har strax kjøbt Skibet "Nordstrand" af Husum, som i de nærmeste Dage kan ventes ført hertil. Assens Avis Lørdag 31. August 1889: Dampskibet "Nordstrand" af Husum, der er kjøbt af et Aktieselskab i Assens og Omegn til Kystfart i Lillebelt, ankom hertil Dags Middag og hilstes ved Indseilingen med Hurra af en Del paa Skibsbroen Tilstedeværende. Skibet, der har 20 Hestes Maskinkraft, med Plads ombord til ca. 130 Passagerer, har hidtil været Passagerdamper for Badegæster mellem Husum og Vesterhavsøerne. Det synes i det Hele at- være i god Stand'og seiler hurtigt. Skibets Størrelse er noget mindre end Dampskibet "Falke", der farer mellem Haderslev og Assens. I den første 'lid, indtil endelig Fartplan er fastsat, vil "Nordstrand" vistnok nærmest komme til at gaa paa Ture i Lystfart. Det er efter Forlydende paatænkt at lægge Fartplanen skiftevis nordpaa, anløbende Sandager-Næs, Bredninge, Wedellsborg, Baagø,. Brandsø og Ronæs Bro, og sydpaa, anløbende Helnæs, Agernæs, Brunshus, Løgismose og Falsled, muligvis vil der ogsaa blive Anløbssted underveis mellem Sønderbybjerge og Åa, Assens Avis Fredag 13. September 1889: Dampbaaden "Assens", der efter at være ankommen hertil dels har været underkastet et grundigt-eftersyn med Maskinrensning etc. og dels alt har foretaget flere Prøveture med større og mindre Passagerantal om Bord, har derefter vundet sine nye herværende Rhederes Tilfredshed, idet den har vist sig at være en baade hurtig og for Passagerer behagelig Seiler, ligesom åen ogsaa har vundet dens nye Fører, Hr. Svendsens Bifald. Førstkommende Søndag den 15. ds. gaar Dampbaaden i Lysttur til Kolding for Tilskuere ved Haandværkerfesten dersteds, det synes efter Paategningen paa Lmsten, der ombærea s at åen paa Turen vil faa fuld Passagerbesætning.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ez Nordstrand. N B P Q. III - 2. Assens Avis Fredag 20. September 1889 s Lysttur til Haderslev. Førstkommende Søndag Formiddag Kl. 8 afgaar Dampbaaden "Assens" i Lysttur til Haderslev, med Retur til Assens Kl. 6 Eftermiddag. Opholdet i Haderslev vil tillade en Udflugt til den smukt beliggende Tørning Mølle. Assens Avis Mandag 7. Oktober 1889: Dampbaaden "Assens", som efter Ankomsten hertil har været paa Bedding hos Skibsbygmester Christoffersens Værft hersteds for at eftersees i Bunden, der er af Jern, har, trods sine tyve Aar, vist sig at være i udmærket god Stand, saa aldeles ingen Reparation af Bundpladerne har været nødvendig, de ere saa gode som nye, saa Aktionærerne, der kjøbte Dampbaaden meget billigt, altsaa have dobbelt Grund til Glæde, paa Beddingen er Skibet blevet skrabet og malet i Bunden, og Eftersyn i det Hele er foretaget baade indvendig og udvendig. Ved Fyringsstedet er foretaget nogen Forbedring, hvorved Kulforbruget er formindsket til ikke ringe Besparelse. Efter endt Reparation blev Dampbaad- : en heldigt sat i Vandet i Formiddags Kl. 11, og. er paany klar til at optage alt forefaldende Arbejde, endnu har den ingen regelmæssig Fartplan. Dampbaaden har lejlighedsvis været brugt til Bugsering her i Beltet og har vist sig vel skikket til dette Brug, selv for større Seilskibe. Assens Avis Mandag 21. Oktober 1889: Damps kib et "As s ens". Opmærksomheden henledes paa efterstaaende Bekjendtgjøreise om Dampskibet "Assens" foreløbige Fartplan, hvorefter Skibet hver Torsdag gaar 'Tur fra Føns Vig, Weddelsborg nordre Bro, Bredningen og Sandager Næs til Assens med Ketur samme Dag til samtlige nævnte Pladser, medtagende Passagerer og G-ods saavel Tur som Retour. Dampskibet "Assens" afgaar foreløbig hver Torsdag til Assens fra Føns Vig Fm. Kl. 8,30 Wedellsborg nordre Bro Bredningen - - 9j30 Sandager Næs ,15 og returnerer samme Dag til samtlige disse Pladser med Afgang fra Assens Kl. 2 Eftermiddag, medtagende Passagerer og Uods. Expedition ombord.

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 3 Assens Avis Onsdag 30. Oktober 1889: Dampskibet "Assens". "Middelfart Avis" skriver følgende: - Det i Assens hjemmehørende Dampskib udførte i Torsdags sin første Rejse og anløb hen og tilbage Rud, Føns Sparretorn, Wedellesborg, Bredningen og Sandager Næs,- medførende en Del Rejsende og Gods. Dampskibet er bekvem indrettet for Rejsende og er i det Hele smukt udstyret, ligesom Betjeningen ombord er meget flink og velvillig. Assens Avis Torsdag 21. November 1889: En Fuglejagt i Beltet foretages førstkommende Søndag med Dampbaaden Deltagere anmodes om at tegne sig senest Lørdag Middag Kl. 1 hos Skipper Svendsen i Strandgade, hvor nærmere Meddelelse gives. Afgang fra Havnen Morgen Kl. 6,30 præcis. Assens Avis Mandag 24. Februar Forsendelse af Svin til Kiel. I Morges afgik herfra pr. Dampskib "Assens" til Kiel ca. 100 Svin som første Sending ved Hr. Kreaturhandler Å. Lund efter det ophævede Indførselsforbud. Sendingen antages at kunne naa Kiel Kl. 8 i Aften. As_sens Avis Torsdag 24. Juli "Dampen op". I Løbet af faa Aar er Assens blevet en helt anden By end tidligere, det er, som om man var vaagnet af en lang Dvale og med en Følelse af, at der var noget at indhente, kastede sig ind i Tidens pulserende Liv. Smukt nok begyndte hele denne Opsvingsperiode med Kirkens Restauration som en Indvielse, og det var mere end et Symbol, man tog jo virkelig først fat paa det aandelige, og saa fulgte det materielle bagefter. Og det fulgte rask. Den vældige Skorsten rejste sig og fortalte vidt og "bredt, at Assens var med. Bryggeriets Duft fyldte den halve Skov, og hvad der var endnu bedre en Duften, dets Indtægter fyldte Aktionærernes Kasser. Denne sejrende Kultur gik gan-

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Avis 24/ (2): ske vist, ligesom overalt, hvor Kulturen gaar frem, hen over mange svagere Væseners Lig, den ringere Race maa synke hen i Døden for at give Plads til den mere intilligente, i mangen en stille Aften hørte vi jo arme Medskabningers forfærderlige Dødsskrig - ude fra svineslagteriet. Dog, lad os vende Tanken fra disse blodige Billeder til hyggeligere Omraader. Vi fik en Pavillon, hvis prægtige Beliggenhed fortryller de Fremmede, der kommer her. Det viste da ogsaa, at Bevægelsen, ideal i sit Udspring, ikke var blevet helt materiel i sit videre Forløb, men at Skønhedssansen v&,r vaagen og gik Haand i Haand med Foretagsomheden. Det var aabenbart ikke blot Fremmede, der med Begejstring saae den prægtige Udsigt oppe fra Pavillonhøjden - vi selv var da ikke helt blinde, vi saae ogsaa det kjønne Land ved Bæltets Bredder, og længtes derover. - Men vi kom der sjældent. I Ny og Næ lejede et Selskab "Faaborg" eller da man var dristigst, "Hertha" og fartede til det herlige, vemodigt minderige Land paa den anden Side. Saa kom den Tid, da det virksomme Flensborg-Sønderborg Dampskibsselskab skabte en \. fast Route mellem Haderslev og Assens. Det var en Fordel ikke blot for Godstrafiken, men ogsaa for ; adskillige Lystrejsende, der herved fik Lejlighed : til med nogenlunde Lethed at gjøre en smuk Tur. Men denne Forbindelse har dog visse Mangler. Den ; er ensidig, idet den kun aabner Adgang til Aarø- sund og Haderslev. Den er som ordinær Forbindelse : forholdsvis dyr, og de billige Lystture, der ar- l rangeres med den, ere lige saa sjældne, som da man maatte leje Damper. Endelig ligger det i Sag- ; ens Natur, at en Forbindelse, hvis Udgangspunkt er paa sønderjydsk Side, væsentlig maa forme sig efter sønderjydsk Tarv fremfor efter vort. Tiden for en Tur derfra og hertil er passende, men herfra og dertil er den altfor kort, hvad der forhintrer fra at komme videre i Sønderjylland ud fra Haderslev, hvis man da vil tilbage samme Dag, hvilket jo for Flertallet af Hensyn til deres Virksomhed er nødvendigt. Der var altsaa endnu et Savn. Det dejlige Belt udbredte sig for os i al sin Skønhed, men vi kunde kun komme til et af dets smukke Punkter, Havnen laa og bredte sine aabne Arme, men intet Assensbarn styrede med Dam-; pen oppe derind ved Aftentid og lagde sig til Hvile efter Dagens Møje. Saa endelig var den elektriske Spænding i Gemytterne saa $.øj, at den gav en Gnist - og Gnisten var Damperen "Assens". Det var i Hundredeaaret efter den franske Revolution, at vi fik vor Damper, og om det end vilde være for dristigt at formode nogen nøje Forbindelse mellem disse to Begivenheder, saa er det vist, at Erhvervelsen af Damperen virkelig tilvejebragte en Revolution ; i Assens* Forbindelse med Omverdenen. Det vil sige: ikke straks. Det første Aar mente man, det I var for langt ud paa Aaret at lægge en Fartplan, - men Damperen blev dog benyttet til at Par vellykkede, for Publikum aabnede Lystture, for Eks- empel den til Kolding, en Tur, der maaske har spillet en vis Rolle ved at skabe en begyndende

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Avis 24/ (3): Stemning for den Haandværkerfest, som vi nylig med saa afgjort Held og saa glimrende Udbytte har gennemført. Det var imidlertid kun Begyndelsen, i Aar tog Damperen fat paa sin Virksomhed for Alvor. Det lader sig næppe nægte, at den regelmæssige Fartplan kunde have været gjennemført lidt tidligere end det skete - men lad os ikke dvæle ved det - nu er den jo etableret, og nu gælder det at benytte den. Det maa jo være klart for alle, at hvis man skal kunne beholde et Gode som det at have en egen Damper, maa den benyttes. Det, der tynger en saadan lille Dampers get, er ikke Forrentningen af Anskaffelses-Kapitalen, denne er jo ikke stor og desuden fordelt paa saa mange Hænder, at Renter eller Ikke-Renter spiller en yderst ringe Rolle, nej, det, der koster, det er Driften og særlig de døde punkter i den. En saadan Damper er jo ikke som en Bicykle, der intet Brød spiser, naar man ikke bruger den, - nej, hver Dag den ikke sejler, sluger den en Kroner, derfor gælder det, at d en ikke i'aar for mange af den Slags Dage, der udelukkende skal opføres paa Udgiftssiden. Ellers bliver det i Længden umuligt for Aktionærerne at holde Damperen, og mislykkes dette Foretagende for os, da er det ikke blot en Spot og Spe for Byen, det er tillige for lange Tider et føleligt Tab med Hensyn til vore Forbindelser, thi hvis Damperen maa afhændes af Mangel paa Trafik, vil det vare længe, inden nogen atter faar Mod til at iværksætte et Foretagende, hvis Forgænger kun bragte Tab. Damperen skal altsaa bruges, for at vi i det Hele taget kan beholde den. Om den bliver brugt, det beror dels paa Publikum, dels paa Aktionærerne. Lad os tage de sidste først. I deres Hænder ligger nemlig Fartplanen, og den maa være godt ordnet, hvis overhovedet Sagen skal gaa. En god Fartplan kræver, at Forbindelsen gaar til de rette Steder, at den er hyppig og billig. Vor Dampers gode Egenskaber lette i høj Grad en saadan god Fartplan. "Assens" gaar af et saa lille Skib at være særdeles støt og kan derfor nok vove sig ud, selv om det ikke er fint Vejr, dens ringe Dybtgaaende tillader den at gaa ind, hvor større Dampere ikke kunne komme, og dens Lidenhed gør, at det kan betale sig for den at løbe med en Trafik, der for en større Damper med et betydeligere Kulforbrug vilde give Tab. Den har altsaa Betingelserne for Valget af gode Forbindelsespunkter og for en hyppig Fart. Men disse Betingelser maa Aktionærerne fuldtud benytte, hvis Foretagendet skal lykkes, og fra dette Synspunkt kan det ikke nægtes, at der er et Hul i den nuværende Fartplan. Vort mest yndede Udflugtssted er Frederiksgave, dertil gaar Banen 28 Gange om Uritgen, af hvilke de 21 have Betydning for Lystudflugter, og "Assens" gaar kun to Gange dertil - og det endda to Gange paa en Dag. "Assens" bør komme ind paa mindst een Gang til om Ugen at gaa til Aa og da udelukkende dertil med uafbrudt Fart hele Eftermiddagen saalænge Trafik overhovedet kan paaregnes, og for den billigst mulige Pris. Sker dette.

24 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. in - 6 Assens Avis 24/ (4): byder den Banen en stærk Konkurrence, især da Sejlturen er smukkere end Køreturen, og den fører lige til Skoven, medens man fra Ebberup Station har en halv Times Gang dertil. Selv med en saaledes forøget Fart paa Aa vil Dampskibet jo endnu have Søndagen fri til større Ture, og tre Dage om Ugen vil : det være at leje for Private eller Foreninger, f. Eks. Ture til Hejls, til Brandsø eller længere bort' til Skamlingsbanken, et af Danmarks allersmukkeste og mest storartede Udsigtspunkter. Allerede den regelmæssige Fart fører jo til meget smukke og paa Grund af Afstanden dog pr. Axe lidet søgte Steder, Helnæs mod Syd og Føns Vig tæt ved de prægtige Tybrind Skove mod Nord. Naar saa Aktionærerne gør deres, bør Publikum ogsaa gøre sit. Det bør bruge den lille Damper. Det er et solidt, trygt, hyggeligt, bekvemt, behageligt lille Fartøj, ført af en særdeles forekommende Kaptajn, hvis Væsen indgyder Tillid. Det Selskab, der benyttede Damperen til den for sin Vellykkethed saa meget omtalte 2 1/2 Dages Tur til Sønderborg, Lyksborg og Flensborg, og saaledes opnaaede et temmelig nøje Kendskab til den, var ogsaa særdeles fornøjet med Forholdene ombord. Og i ikke mindre Grad var det Tilfældet paa den i Søndags foretagne prægtige Tur til Svendborg, Vejret var jo ikke fejlfrit, men selv i Graavejr er den yndige Egn dernede saa indtagende, at man ikke fortryder.besøget. Med Tilfredsstillelse saa man, at der ogsaa var Landboere med. Det er at ønske, at det maa gaa op for Landboerne, hvorledes Damperen kan være dem til ikke mindre Gavn og Glæde, end den kan være Byens Folk. De talrige Beboere af Kysten og de ved Kysten nærmeste Sogne har her en Forbindelse, som de vil synes bedre og bedre om, jo mere de benytter den. Allerede i Fjor viste jo en større Kreds af Landboere, at de forstod, hvad for en fortrinlig lille Tingest den Damper er, gid den Kreds, der i By og paa Land omfatter Damperen med en virksom Interesse, maa blive større og større. N. Assens Avis Tirsdag 26. August 1890: En Henstilling til Rhederiet for Dampskibet "Assens". Naar det i Rhederiets Bekjendtgjøreise hedder, at Dampskibet "Assens" anløber Wedellsborg Kl. 9,30 hver Fredag Formiddag til Assens og retournerer igjen derfra Kl. 3,00, saa forudsætter publikum for det første, at Skibet gaar, og for det andet, at det ikke gaar før de fastsatte Tider. At ingen af Delene er til at stole paa, fik passagererne fra Wedellsborg et temmeligt føleligt Bevis for sidste Fredag den 22. ds., idet at Dampskibet om Formiddagen først ikke anløb den nordre Bro,og dernæst allerede faa Minutter over 9 passerede den søndre, saa at 5 Passagerer derfra maatte tage Extrabaad for at naa Assens.

25 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q, III 7 Assens Avis 26/ (2): Dette var tilstrækkelig oplysende til at-overtyde sig om, at man kun tilfældig kan benytte sig af denne Befordring, men værre var det dog, da Passagererne mødte Kl. 3 ved Dampskibet i Assens og fik at vide, at Skibet slet ikke retournerede til Wedellsborg osv. den Dag. Som Grund angaves, at der ingen Passagerer havde været om Formiddagen. - Intet Under, da man sjældent møder 1/2 Time før fastsat Afgangstid. Man synes imidlertid at have overset, at den Omstændighed, at der ingen Passagerer havde været om Formiddagen ikke udelukkede, at der om Eftermiddagen mulig kunde være Passagerer fra Assens til en af Landingspladserne eller omvendt. Faktum er imidlertid at der var baade Passagerer og Gods til Wedellsborg om Eftermiddagen. Om denne Fremgangsmaade er overensstemmende med Rhederiets Tarv, kjendes ikke, men i ethvert Tilfælde vilde det være i publikums Interesse, at Fartplanen bliver overholdt, hvorfor Nærværende henstilles til behagelig Overvejelse. X. Assens Avis Lørdag 3o. August 1890; Da Dampskibet "Assens" afgaar til Ke; sermanøvren i Flensborg fra den 3. til den 10, September indstilles de ordinære Kystture, som atter optages Fredag den 12. September. For Rhederiet Svendsen. Assens Amts Avis Assens Amts Avis Mandag 2. Januar 1891; "Isen brydes 15. Der havde igaar henimod Aften samlet sig Mange Hundrede Mennesker ved Assens Havn i Anledning af, at Dampbaaden "Assens" i Gaar Eftermiddags laa med Dampen oppe, parat til, naar alt var i Orden, at bryde Isen ud gjennem Havnen og Rheden for at naa ud til Fiskerkvasen "Karen Marie" fra Brunshus, der paa Grund af Vindstille var frossen fast i Isen i Nærheden af Baagø. Lige i Mørkningen var "Assens" klar, og den foer nu

26 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 8. Assens Amts Avis 2/l 1891 (2): som en tirret Vædder løs paa den seige Is, men der maatte mange Tilløb til, før den naaede ud, hvor åen kunde sejle uden at løbe fast hvert Øjeblik. Kl. 8,30 kom "Assens" tilbage til Havnen med den uskadte Kvase paa Slæb. Assens Amts Avis Torsdag 15. Januar 1891; Dampskibet "Assens" brød i Gaar igjennem Isen til Baagø, hvor det blev liggende Natten over. Det vendte i god Behold tilbage i Formiddags. Assens Amts Avis Torsdag 26. Februar 1891: God Forretning. Dampskibet "Assens", der i Dag kom fra Faaborg, opdagede under Sejladsen hertil to store tyske Bøjer, der laa paa 4-5 i'avne Vand imellem Thorø og Helnæs og tog dem med ind i Assens Havn. Det er to meget støre Bøjer, og sagkyndige vil vide, at "Assens" kan faa en Bjergeløn af henved Kr. Da Bøjerne var blevet fortøjet, gik "Assens 1 igjen ud til Stedet, hvor den havde fundet disse, for muligt at finde og optage de Kjæder og Steen, Bøjerne havde været fastgjorte til. Assens Amts Avis Lørdag 9. Maj Dampskibet "Assens" Efter Forlydende skal der i Aften Kl. 9 afholdes et Møde paa Hotel Postgaarden for om muligt at danne et nyt Aktieselskab til Overtagelse af Dampskibet "Assens". Det gamle Aktieselskab holder Skibet til Salg for ca Kr*, og de Mænd, som arbejder paa at danne et nyt Aktieselskab, skal allerede nu have faaet tegnet et.beløb af Kr. Alle, der har Interesse for at beholde Dampskibet i Assens, har Adgang til Mødet i Aften, paa hvilket Sagen vil blive endelig afgjort.

27 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 9. Assens Amts Avis Tirsdag 19. Maj 1891: Lysttur til Fredericia. Anden Pinsedag var der arrangeret en Lysttur med Dampskibet "Assens" her fra Byen til Fænø og Fredericia, hvori ca. 120 Mennesker deltog. En Del af de Rejsende blev paa Fænø og glædede sig ved Øens og Omegnens velkjendte Naturskjønhed, medens Resten landsattes i Fredericia, hvor det nærmest var de historiske Minder, der interesserede. Hen paa Eftermiddagen modtog Damperen først de sidstnævnte Passagerer, senere dem, der landsattes paa Fænø, hvorefter Turen Kl. ca. 8 Aften sattes mod Assens. Efterhaanden havde imidlertid det smukke Vejr, hvorunder Turen havde begyndt, forandret sig. Regnen faldt i Strømme, Vinden friskede op og gik tilsidst ud for Wedellsborg over til en Storm af SSØ med en for Lille Bælt usædvanlig høj Sø. Den lille Damper klarede sig fortræffeligt under de ikke lidet vanskelige Forhold, men da Søen brød betydelig over den, og da der med den herskende Vind var Udsigt til at faa endnu mere Vand over Skibet og dygtig Slingren paa Vejen fra Wedellsborg til Assens, besluttede Kaptajn Svendsen af Hensyn til Passagererne foreløbig at søge Læ under Baagø, hvor der ankredes op Kl. ca. 11 i Aftes paa Nordsiden af Øen, og alle Passagererne søgte Læ i Kahytterne, hvor der vel var lidt knap rlads, men lunt og godt isæt da Skibet nu laa roligt. Henimod Kl. 3 havde Vejret bedaget sig saa meget, at Ankeret kunde lettes, og Turen fortsattes til Assens, hvor man ankom Kl. ca. 4 i iiiorges. Slutningen af Turen var ganske vist ikke forløbet efter Programmet, men de overstaaede Ubehageligheder var dog ikke større, end at man bag efter vil have Fornøjelse af at mindes dem. Der er Anledning til at fremhæve den Dygtighed, hvormed den vanskelige Ankring under Baagø - hvor man maatte lodde sig frem til Ankerpladsen - foregik. Assens Amts Avis Torsdag 21. Maj Dampskibsselskabet "Assens" holdt i Tirsdags Aftes en Generalforsamling, paa hvilken det vedtoges nugie Forandringer i Selskabets Love og valgtes en ny Bestyrelse. For kort Tid siden saa det jo ud til, at Damperen ; skulde have været solgt, men det lykkedes at komme over Krisen ved, at en Del af de gamle Aktier blev indløst og et tilstrækkeligt Antal ny tegnedes. Den ny Bestyrelse kom til at bestaa af Dhr. Kreaturhandler A. Lund, Købmand Fr. Plum, Justitsraad Strøyberg, Sagfører Jørgensen og Købmand Ludvig Berg. - Strax efter Generalforsamlingen traadte den nyvalgte Bestyrelse sammen og valgte Justits-

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis 2l/ (2): raad Strøyføerg til Formand og Købmand Ludvig Berg ; til korresponderende Rheder. - Selvfølgelig vedbliver Kaptajn Svendsen at være Skibets Fører. Man agter nok at opgive Kystfarten, da den ikke : kan svare sig, og alene holde sig til Fragt- og Lystfart. Assens Amts Avis Fredag 22. Maj 1891: Da Indbydelsen til Aktietegning i Dampskibet: "Assens" ikke har været forevist alle, og da den endnu ikke er afsluttet, saa anmodes de af Byens og Omegnens Beboere, som af Interesse for Sagen endnu ville deltage, at anmelde hegning hos Kjøbmand Ludvig Bergh inden Onsdag den 27. ds. Bestyrelsen. Assens Amts Avis Tirsdag 2. Juni 1891: Dampskibet "Assens". Enhver, der har Fordring paa Skibets tidligere Rhederi - Aktionærer undtagne - opfordres herved til at anmelde saadan hos Kancelliraad Maaløe inden den 11. Juni førstkommende. Assens Amts Avio Mandag 20. Juli 1891: S ommerudflugt. Assens demokratiske Forening m. fl. foretog i Gaar trods alle Forhindringer en Sommerudflugt. Denne Tur havde slemme Gjenvordigheder, før den kom i Stand. Som man erindre, var det først bestemt, at den skulde gaa til Sønderborg, men det satte Tyskerne en Pind for ved i al Almindelighed at nægte Lystrejsende at gaa i Land der ovre. Saa blev det bestemt om, saaledes at Turen skulde gaa til Fænø og Fredericia. Der var man da vis paa at kunne faa Lov til at gaa i Land, men saa vilde Skæbnen, at man ikke kunde komme fra Land her i Assens, idet Dampskibet "Assens" ved den fastsatte Afgangstid, Kl. 7 Morgen var langt borte fra Sssens. Største Delen af Selskabet stod saa med en efter Omstændighederne beundringsværdig Taalmodighed og spejdede op ad Bæltet efter "Assens" i henved 3 Timer, før den lod sig se i Synskredsen. Enkelte tabte Taalmodigheden og gik hjem, men de

29 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 11 Assens Amts Avis 20/ (2): fleste holdt ud til "Assens Kl. 10,15 løb ind i Havnen. Skjønt det fremrykkede Tidspunkt, var der dog Mennesker, som tog med paa Turen, der for øvrigt blev meget vellykket. Der herskede hele Tiden den bedste Stemning, og der var almindelig Tilfredshed med Turen, da den endte med Landgangen her i Assens Kl. 12,15 i Aftes. I Begyndelsen herskede der ikke den blideste Stemning overfor "Assens", som udeblev 4 Timer efter den Tid, da den skulde sejle fra Sssens med Foreningen, men efterhaanden som den virkelige Aarsag til Udeblivelsen blev bekjendt, kom passagererne til den Erkjendelse, at Skibets Fører havde gjort alt, hvad der stod i hans Magt for at komme tidsnok tilbage fra Fredericia, hvortil han fra Wedellsborg Lørdag Aften var sejlet med "Dansk Skovforening". Aarsag til Udblivelsen var nemlig den, at "Assens", der sejlede fra Fredericia Kl. ca. 2 om Morgenen, i en tæt Taage løb paa Grund mellem Strib og Middelfart, hvor den stod fast, indtil Højvandet Kl. 6,30 løftede den af Grunden. Assens Amts Avis Lørdag 25. Juli 1891: Dampskibet "Assens". Opgjørelsen af det tidligere Dampskibsselskabs Aktiva og Passiva henligger fra Dato til Eftersyn paa Kancelliraad Maaløes Kontor i Assens og det Aktionærerne derefter tilkommende Udbytte kan nu hæves samme Steds. Bestyrelsen. Assens Amts Avis Torsdag 10. November 1892: Dampbaaden "Assens", der nu i saa lang Tid ikke har været set i Jiavnen, er nu kommen tilbage ' og vil formodentlig tage Vinterkvarter her. Man havde, næsten opgivet at faa "Assens" at s«igen, men det lader dog heldigvis tii, at Aktionærerne vil beholde den, hvad der kun kan glæde Byens Folk da den om Sommeren, naar den da er hjemme, er til megen Nytte og Fornøjelse til Udflugter o.l. Den Tid kan jo ogsaa komme, da der bliver Betingelser for, at den kan blive til materielt Gavn for Byen. Assens Amts Avis Lørdag 26. Maj 1894: Dampskibsselskabet "Assens" holdt i Aftes en Generalforsamling, paa hvilken der fremkom Forslag om at sælge Skibet, men da

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis 26/ (2): dette forkastedes, vil Dampskibet "Assens" i den nærmeste Fremtid igjen optage sin Virksomhed med at sejle Lystture osv., forhaabentlig med et godt Udbytte for alle Parter. Der valgtes en ny Bestyrelse, der kom til at bestaa af D'Hrr. Kjøbmand Fr. Plum, Maskinmester Andersen, Kjøbmand F. W. Jepsen, fuldmægtig A. Kinch og Kaptajn Svendsen. Assens Amts Avis Lørdag 9- Juni 1894: Dampskibet "Assens", der har været paa Bedding for at blive skrabet, malet og set efter i alle Sømmene, foretog idag en Prøvetur i væltet med tilfredsstillende Resultat. Assens Amts Avis Lørdag 27. Oktober 1894: Dampskibet "Assens" har i Dag ikke kunnet foretage sin sædvanlige Tur til Hejls. Den gik til Kiel i Torsdags med Svin, men paa Grund af den stærke Storm i Gaar kunde den ikke komme tilbage hertil i Gaar Aftes, som Bestemmelsen havde været. Assens Amts Avis Lørdag 5. Januar 1895 En meget ondartet Slyngelstreg er i disse Dage blevet øvet ved Assens Havn, idet Trossen, hvormed Dampskibet "Assens" var fastgjort til Bolværket ved den saakaldte Spadserebro, er blevet omtrent helt overskaaret. I Gaar lige over Middag kom Skibet i Drift, det var foruden med åen overskaarne Trosse fastgjort med en Jernkjætting til en Ring i Bolværket, men da Skibet svingede ud, blev Ringen revet af og det drev nu ud af Havnen i Retning af Isolationshuset paa Næs. Det opdagedes nu af Folk ved Havnen, at "Assens" gik til Søs uden Besætning og det lykkedes da i en Baad at naa ud til det og faa dets Anker kastet ud, før det naaede Revet. Der skete altsaa heldigvis ikke nogen synderlig ' Skade, men hvad kunde der ikke have sket, hvis dampskibet havde sluppet løs om Natten. Det kunde have voldt mere end en Ulykke. Bestyrelsen for Dampskibsselskabet udlover en Ducør paa 25 Kr. til den, der kan give saadanne Oplysninger, at det derved bliver muligt at finde Gjerningsmanden til denne heldigvis enestaaende Udaad. * orhaabentlig

31 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens^tots^vis^/^lSg^^^.^ vil det lykkes, thi en Nederdrægtighed som at gjøre Skibe los, naar de ligger i Havnen uden Besætning, bør nødig gaa ustraffet hen. Assens Amts Avis Mandag 13. Maj 1895: Mandag den 30. ds. Eftermiddag Kl. 8 afholdes paa Hotel Phønix en ordinær Generalforsamling i Aktieselskabet "Assens Dampskibsselskab" med føl, ende Dagsorden; 1. Bestyrelsen afgiver Beretning om Virksomheden m. v. 2. Fremlæggelse af det reviderede Regnskab og Beslutning med Hensyn til dette. 3* Valg af Bestyrelse og Revisorer. 4. Forhandling om Selskabets fremtidige Virksomhed m.v. Assens, den 13. Maj Bestyrelsen. Assens Amts Avis Mandag 10. Juni Assens - Kiel. Saafremt et tilstrækkeligt Antal Deltagere melder sig, afgaar Dampskibet "Assens" paa Lysttur til Kiel i Anledning af Festlighederne ved Nordøstersø Kanalens Aabning. Skibet maa sejle med 130 Passagerer, men af Hensyn til Bekvemmelighed medtages kun ca. 50 paa Kielerturen. Afgang fra Assens Fredag den 21. ds. Aften Kl. 10,15 (efter Togets Ankomst), i Kiel Lørdag Morgen. Afgang derfra Lørdag Aften ca. Kl. 10. Restauration ombord. Biletter a 5 Kr. 50 Øre faas hos Trikotagehandler H. M. Beierholm, Assens, indtil Fredag Aften den 14. ds. En Tur til Kiel. Som man vil se af omstaaende Kundgjøreise, vil der, saafremt et tilstrækkelig stort Antal Deltagere melder sig, blive arrangeret en Lysttur fra Assens til Kiel i Anledning af Nordøstersøkanalens Aabning. Dampskibet "Assens" afgaar nemlig fra Assens Fredag 21. ds. Klse 10,15 til Kiel, hvor man saa kan være om Morgenen paa den Dag, da den store Flaademanøvre finder Sted. Hjemrejsen finder Sted Lørdag Aften, og da der bliver Restauration ombord, behøver man hverken at overnatte eller spise i Kiel.

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis Tirsdag 18. Juni 1895: Kielerturen. Det er nu afgjort, at Dampskibet "Assens" sejler til Kiel med Passagerer i Anledning af Festlighederne ved Nordøstersøkanalens Aabning, Skibet gaar fra Assens Fredag Aften for at kunne være i Kiels Lørdag Morgen- naar den store Flaademanøvre foregaar. Seneere kommer Passagererne i Land i Kiel, hvor der den Dag er stor Koncert og om Aftenen Fakkeltog af Byens Borgere. Assens Amts Avis Mandag 24. Juni 1895: Kielerturen fra Assens blev en særdeles vellykket og for Deltagerne interessant og fornøjelig Udflugt. "Assens" afgik i klart, stille og mildt Vejr fra Assens Preaag.aften 20 Minutter før II, og efter en meget behagelig oejiads naaecte den mundingen af i^ielerrjord om morgenen Kl. 6. Her maatte den ligge stille en god Times Tid, da Færdselen paa Fjorden var stoppet, mens den tyske n,sicaare, som skulde ud paa Manøvre, passerede. Derved fik Passagererne paa "Assens" ypperlig Lejlighed til at betragte de flotte Fregatskibe, de mægtige Panserbatterier og de talrige Torpedobaade, det elegante Kejserskib og de aaare store Skibe, som drog ud paa den spejlblanke, solbelyste Østersø. Da Eskadren var kommet ud i rum Sø, gik "Assens" i stille Vejr og Solskin ind ad den af en rig og smuk Egn omgivne Kieleri'jord, hvor de mangfoldige store mægtige fremmede, saa vel som en Del t^ske Krigsskibe laa for Anker. Damperen lagde til ved Holtenau, hvor Passagererne gik i Land for at se den saa meget omtalte Nordøs tersøkanal og det storartede og kostbare Festarrangement, der var sat i Scene i Anledning af Aabningshøjtideligheden. Derefter sejlede man til Kiel, hvor Passagererne tilbragte Resten af Dagen med at bese Byen, der naturligvis ogsaa var i rig Festdragt, og hvor det vrimlede med Marinesoldater og Officerer fra næsten alle civiliserede Stater. Hovedinteressen knyttede sig dog til det storartede Billede, som afgaves af Fjorden og Havnen, hvor der sikker befandt sig et helt Tusind Skibe fra alle Nationer (Franskmændene var dog sejlet bort Kl. 3 om Morgenen) og af alle Størrelser lige fra 400 Fod lange imponerende Panserbatterier til smaa vimse Barkasser, og fra svære Paketdampere til osende Petrol eumsbaade. endvidere var der en Mængde elegante Lystjagter samlede fra hele Nordeuropa. Lørdag Aften Kl. henved 9,30 sejlede "Assens" fra Kiel. Krigsskibene paa Fjorden var illuminerede, særlig smukke var de to Danskere "Hekla" og "Gejser", og fra Slottets Taarn flammede bengalsk Lys i Anledning af, at Kejseren spiste til Middag hos de Kieler Borgere. Det hele afgav i den stille Sommeraftnn et glimrende, næsten fantastisk Skue, som Øjenvidner sent vil glemme. Søndag Morgen Kl.7 var "Assens" hjemme igjen særdeles tilfredse Folk.

33 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis Fredag 2. August Dampskibet "Assens" gik i Dag med Lystrejsende til Fænø, og paa Søndag gaar Turen til Hejls. løvrigt er det Dampskibsselskabets Hensigt at lade Skibet sejle i den tilbageværende Del af Sommeren vexelvis til Baagø, Brandsø, Fænø eller Wedellsborg paa de Dage, Vejret tillader det. Da man ikke rigsig kan stole paa professor Fabs Vejrspaadomme, kan disse Ture ikke bekjendtgjøres ret længe forud, hvorfor Trommen forud for hver Tur vil blive "rørt" som Tegn paa, at Skibet skal afgaa. Da Skibet egner sig fortrinligt til saadanne Lystture, og da det er til smukke og interessante Punkter, det sejler, vil vi paa det bedste anbefale Publikum at benytte Lejligheden til en sund, fornøjelig og billig Udflugt, mens vi endnu har Sommeren, åen kan jo snart faa Ende. Panserbatteriet "Odin" ligger fremdeles ud for Assens og Damperen "Assens" sejlede igaar flere Gange med Passagerer ud til Skibet, hvor Publikum af Mandskabet med stor Forekommenhed blev vist omkring. Assens Amts Avis Lørdag 7. September 1895: Postgangen fra Assens til Baagø og Brandsø, der som bekjendt hidtil er besørget med Baad, vil for Fremtiden i Sommermaanederne blive overført med Dampskibet "Assens", efxer at der paa de nævnte Øer er anlagx Anløbsbroer. I Vintermaanederne fra 1. December til 1. April vil Posten dog som hidtil blive overført pr. Baad, hvorfor Assens Dampskibsselskab har maattet forpligte sig til at antage til Postens Besørgelse ogsaa om Sommeren, Baadfører Knap, der hidtil har overført Posten til Baagø. Baaafører N. Olsen, der i nogle Aar har befordret Posten til Brandsø, skal nok nu besørge Postens Ombæring paa begge Øer. Forhandlingerne om en saadan Ordning har længe været ført mellem Assens Dampskibsselskab og Postvæsenets Overbestyrelse, men hidtil uden Resultat, indtil Folketingsmand Kl. Berntsen, efter Anmodning fra Assens Dampskibsselskab, nu har ført Sagen til endelig Afslutning med Postvæsenet. Assens Amts Avis Mandag 9. September Posten til Baagø og Brandsø. Vi har modtaget følgende:.

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. H B P Q. XII Assens Amts Avis- 9/ (2): Til Redaktionen af Assens Amts Avis. I Anledning af den ærede Redaktions i Bladets Lørdagsnummer indeholdte Meddelelse om, at Besørgelsen af Posten til Baagø og Brandsø fremtidig vil ske ved Assens Dampskibsselskab, undlader vi ikke herved at oplyse, at nogen Kontrakt herom i hvert Fald endnu ikke er afsluttet, om det end kan betragtes som overvejende sandsynligt, at Sagen vil gaa i Orden. Ærbødigst Paa Dampskibsselskabets Vegne A. Kinch. Vi fatter ikke ganske Hensigten med ovenstaaende Rettelse. Der foreligger jo et Andragende fra Assens Dampskibsselskab, som det ærede Selskab dog vel næppe senere har fortrudt, eller agter at tage tilbage og der foreligger ikke blot et mundtligt men et skriftligt Tilsagn fra Generaldirektoratet for Postvæsenet om, ay Posten til Baagø og Brandsø maa overføres af Dampskibet "Assens" i 8 af Aarets 12 Maaneder paa visse nærmere Vilkaar. Dermed anser vi den Sag faktisk afgjort. At den formelle Kontrakt mellem Postvæsenet og Dampskibsselskabet ikke er afsluttet, er jo af underordnet Betydning med Hensyn til Sagens Realitet, men formodentlig er Hr. Bgc- ig Herredsfuldmægtig Kinchs juridiske Samvittighed ikke beroliget, førend han ser en tinglæst Kontrakt, men Lægfolk plejer i den Slags Spørgsmaal at anse et Tilsagn fra Postvæsenets Overbestyrelse for fyldestgjørende. Red. Assens Amts Avis Tirsdag 10. September Posten til Baagø og.brandsø. Den væsentligste Grund til, at Kontrakten mellem Assens Dampskibsselskab og Postvæsenet om Overførelsen af Posten til Baagø og Brandsø ±KKe endnu er endelig afsluttet, er, efter hvad vi erfarer, at der i-toie er opnaaet Enighed om Betalingen, idet Postvæsenet har budt ex mindre Beløb for at besørge Posten overført, end Dampskibsselskabet oprindelig forlangte, men ifølge Hr. By- og Herredsfuldmægtig Kinchs Udtalelser her i Bladet i Gaar, kan det jo dog betragtes som overvejende sandsynligt, at Sagen gaar i Orden.

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 17 Assens Amts Avis Mandag 30. September 1895: Paa Udflugt. Turen i Gaar med Dampskibet "Assens" til Baagø, Brandsø og Hejls var en særdeles smuk og vellykket Slutning paa Dampskibsseiskabexs Lystsejlads i Aar. Vejret var, trods Taagen, dog saa mildt og behageligt som mangen Sommerdag, hvilket bevirkede en munter Stemning blandt de mange Passagerrer. Paa Baagø, hvor Dampskibet nu anløber let og bekvemt, landsattes en Del af Passagererne, og det ses, at en regelmæssig Forbindelse mellem Assens og Øerne i Bæltet ogsaa paaskjønnes paa disse, hidtil afsondrede Landsdele, thi mange uaagødoert: fulgte med paa den øvrige Tur til Brandsø og Hejls. Paa Brandsø gik mange i Land og denne smukke 0 midt i Bæltet er ogsaa nok værd at gjæste, særlig en Sommerdag, naar den dejlige Skov, som findes der, staar i sin fulde Pragt. Heilsminde, lige ved Grænsen, vil det særlig være ax anbefale Byens Befolkning ay gjæste langt hyppigere end det sker. Egnen her er saa smuk og herlig som tænkes kan, og hvor let der fra Havnen kan foretages Udflugter til de herlige højstammede Bøgeskove ved Vargaarde, til Skanilingsbanke og det nærliggende Christiansfeldt, vil det ogsaa være værd for vor Byes Borgere at skrive sig bag Øret, og hvor velkommen man er paa denne Egn, som saa ofte gjæstes af den danske Befolkning Syd for Grænsen, bemærkedes sikkert af Passagererne, hos den venlige og gjæstfri Befolkning derovre. Hjemturen var fornøjelig og munter, Ungdommen morede sig med Sang og Dans paa Dækket, selv en Sextur opførtes med megen Anstand og Lyst. E. N. Assens Amts Avis Onsdag 4«Marts 1896: Dampskibet "Assens", der i Dag har begyndt sin nye Fart mellem Assens - Baagø - Brandsø og Fragt Assens - Hejls, fik paa Grund af Brud paa Dampkjedlen kun udført Formiddagsturen. Nogle Passagerer fra Hejls og Baagø, som var kommen med Damperen hertil, maatte returnere pr. Sejlbaad. Efter en Sagkyndigs Udsagn skal Beskadigelsen dog ikke være af større Omfang enå at Damperen kan repareres og fortsætte sin planmæssige Tur paa Lørdag førstkommende.

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis Onsdag 11. Marts 1896: Assens Byraad holdt i Aftes Møde hvor følgende behandledes: Dampskibet "Assens". Selskabet andrager om Fritagelse for at svare Havnepenge, der beløber sig til ca. 1,50 Kr. ugentlig. Havneudvalgets Flertal anbefaler at bevilge Andragendet, men et Mindretal (Toldforvalter Jansen) foreslaar at nægte det. Jansen har ikke kunnet gaa med, ikke fordi det halve Hundrede Kroner om Aaret spiller nogen Rolle for Havnen, men fordi han anser det for urigtigt at begunstige et Aktieselskab fremfor Smaaskipperne, som har ondt ved at klare sig, og af hvilke allerede et Par og maaske flere har mistet en stor Dem af deres Indtægt ved dette Foretagende. Formanden: - Flertallet har taget Hensyn til, at Skibet i det sidste Aar har haft Tab. Baadførerne bliver ikke bedre stillede, fordi vi nægter Andragendet. Jansen: - Vi maa jo bøje os for Dampkraften, men deraf følger ikke, at man skal særlig begunstige den. Otto Petersen: - er gaaet med til at anbefale Andragendet, fordi Baade i Postfarten fra gammel Tid har været fri for at erlægge Bropenge. Dét er derfor forsvarligt at fritage Dampskibet, saalænge det er i Postfart. løvrigt vil Dampskibsforbindelsen sikkert gavne saavel Øerne som Byerne. Christiansen: - Det er jo ikke Pengene, det drejer sig om - - Jansen: - Nej, det er Principet. Christiansen: - Ja, og af Princip er jeg mod at støtte Aktieselskaber, da vi nar- Erfaring for, at Enden kan blive, at vi maa overtage dem, saaledes Pavillonen og Badeanstalten. En skjøn Dag skal vi vel ogsaa have Dampskibet. Lind: - Pavillonen har ikke givet Tab for Kæmnerkassen. Christiansen: - Nej, men saa har Badeanstalten givet saa meget mere. - Jansens Forslag om at nægte Andragendet vedtoges med 6 Stemmer (Jansen, Christiansen, Rom, Marcussen, Fentz og Lino).

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens es Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis Torsdag 26. Marts 1896: Dampskibet "Assens". Da der igjen paany - ca. 14 Dage efter at Kjedelprøve var foretaget med tilfredsstillende Resultat - er indtraadt et Brud paa Dampskibets Kjedel, har Bestyrelsen, efter hvad vi erfarer, foreløbig indstillet Farten, som kun vil blive gjenoptaget, saafremt der kan opnaaes en, forsaavidt det kan beregnes, betryggende Garanti for, at Farten kan udføres uden Uheld. Assens Amts Avis Lørdag 2. Maj 1896: Dampskibsspørgsmaalet. Fra Bestyrelsen for Dampskibsselskabet "Assens" har vi modtaget følgende: - I denne Tid, da der her i Byen er saa store Kapitaler, at man endog kan tænke paa at starte to Banker med en Aktiekapital af Et Par Hundrede Tusinde Kroner, kan man næsten faa Mod til at anraabe Offentligheden om at støtte det saa haardt betrængte Dampskibsselskab, der heldigvis ikke behøver saa store Summer, som de foran nævnte Institutioner. Tiden er nu kommen, da det maa afgjøres, om den Dampskibsfart, som begyndte i 1889, og som derefter har været fortsat under saa store Besværligheder og under stadige Uheld, nu helt skal være standset, eller om den skal begyndes ig&en, men under forandrede Betingelser. Aldeles afset fra, at Skibet overhovedet ikke for Tiden kan gaa, er det nemlig klart, at man ikke kan vedblive at sejle med et Skib, der med større eller mindre Mellemrum gaar i Stykker, og med hvilket Folk derfor med Rimelighed kan være bange for at sejle. Skal der sejles, maa der derfor enten skaffes et nyt Skib, eller ogsaa maa det vi har, restaureres grundigt og omfattende, saaledes at man atter kan have Tillid til Skibet. Den første Eventualitet, Anskaffelsen af et nyt Skib, maa vistnok sættes udenfor Diskussion, da Prisen paa et saadant, af Størrelse som Dampskibet "Assens" - og mindre kan det paa det forholdsvis aabne Farvand her ikke godt være - er Kr. Spørgsmaalet er da, om "Assens" kan gjøres til et godt Skib med en Bekostning, der er overkommelig. I den Henseende gaar indhentede Overslag ud paa, at der maa anvendes en Sum af mellem 9 og Kr. - og man maa være forberedt paa, at Overslaget overskrides noget - for atter at bringe Skibet i sødygtig Stand. Hvad der skal gjøres er i det væsentligste dels at reparere Skroget paa de Steder, hvor det har lidt, hvilket heldigvis kun er de særlig udsatte Steder, dels at indsætte en hel ny Kjedel med Forvarmer og Fødepumpe. G-jøres dette i Forbindelse med nogle andre, mindre Reparationer, kan man vistnok sikkert nære den Overbevisning, at vi atter har et godt og sødygtigt Skib. I åenne Sammenhæng skal der her citeres en Udtalelse, som indeholdes i et af de fremkomne Tilbud, nemlig, "at

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens es Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis 2/ (2): Baaden, naar der indlægges en ny Kjedel, Fødepumpe og Forvarmer, hvad Maskinkraften angaar (Tilbudet omfatter ikke Reparation af Skroget) vil komme i en saadan Stand, at det fuldt saa godt som nogensinde, og uden Fare for Havari paa Kjedel og Maskine, vil kunne optage den tidligere Fart". Er der nu G-rund for Byens Borgere til at sætte åen angivne Sum i Dampskibsf oretagendet? Hertil vil der maaske blive svaret, at der allerede er givet saa meget, at der nu ikke kan være Tale om at give mere. Men dette Svar vil vel være berettiget for nogle enkelte, der har ydet store Ofre for denne Sag, men ikke fra Borgerne i Almindelighed. Saa vidt vides, var Aktiekapitalen fra Begyndelsen af Kr., og da Skibet i 1891 gik over til det nuværende Selskab, tegnedes yderligere Aktier for Kr., naar hertil lægges en senere, estraordinær Opkrævning hos Aktionærerne af 765 Kr., vil det ses, at der i Virkeligheden som Aktiekapital ikke er indskudt mere end Kr., hvilken Sum ikke er stor, naar man tager i Betragtning, hvad Kjøbesummen for et nyt Skib efter det foran anførte beløber sig til. - Man kan fremdeles tænke, at der svares, at Sagen er for haabløs, at det er godtgjort, at Dampskibsfarten herfra ikke kan betale sig, og at man ved at give flere renge kun kaster disse i et bundløst Svælg. Dette er vistnok ogsaa den almindelige Opfattelse, og det kan heller ikke nægtes, at Farten ikke har betalt sig hidtil, men fordi den ikke har betalt sig med et daarligt Skib, har man ikke Ret til at slutte, at den heller ikke vil betale sig med et godt Skib, og det mener vi jo at have Ret til at vente, at Skibet bliver. Ingen kan med nogen som helst Sikkerhed paastaa, at Lystfarten ikke skulle kunne give Udbytte, naar man fik et Skib, hvormed Folk turde sejle, og hertil kommer nu, at man jo netop nu har faaet begyndt paa den faste, af Postvæsenet støttede Fart paa Baagø, Brandsø og Hejls, der gav gode Løfter for Fremtiden. Haabløs er Sagen altsaa ikke og hvad er det paa den anden Side vi opgiver, dersom vi nu siger stop. De fleste her i Byen vil vide, at Farten paa Hejlsminde strås trak Forretning her til Byen, hvilket det ogsaa kunde ventes, at den vilde gjøre, da Afstanden fra Hejlsminde til Kolding er 2 1/4 Mil ad ret besværlig Vej. Selv om man ikke overvurderer den Fordel, som Byen kan have herved, saa er det dog sikkert, at Forbindelsens Ophør vil medføre et virkeligt Tab, og at Byens næringsdrivende Borgere har i hvert Fald nogen Interesse. Men ogsaa for alle os andre her i Byen og dens Omegn, - bortset fra dem, der bliver søsyge, saa snart de sætter Foden paa et Dæk - vil det være et stort Savn, om de Lystture, der dog har skjænket mange af os saa stor Fornøjelse og saa stor Forfriskning, nu skulde ophøre. I hvert Fald de af os, der ikke har Kjøretøj, har ikke nogen nem Adgang til Udflugtspunkterne, af hvilke der derhos ikke er særlig mange i Byens Omegn.

39 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens es Nordstrand. N B P Q. III - 21, Assens Amts Avis 2/ (3): Ophører nu Dampskibsfarten, vil Steder som Wedellsborg, Brandsø, Fænø og Skamlingsbanken, for ikke at tale om Kolding, Aabenraa og Sønderborg, faktisk gaa ud af Nummer som Udflugtssteder for den store Del af isyens Befolkning, som særlig i sidste Sommer, da Billetpriserne for de nærmeste Punkters Vedkommende blev betydelig nedsatte, syntes at have faaet Smag for at søge til disse Steder. Under disse Omstændigheder synes denne Sag at have alle Betingelser for at blive en populær Sag, og det er vistnok ogsaa sikkert, at skal den gjennemføres, d. v. s., skal de Kr. skaffes, saa er det nødvendigt, at Byens Borgere i Almindelighed tager Sagen i deres Haand. Gør de det, saa er det alt andet end uoverkommeligt at rejse de fornødne Midler, men om de vil gjøre det, er naturligvis tvivlsomt. Det vilde være ønskeligt, om Pressen og.bestyrelserne for de her i Byen bestaaende borgerlige Foreninger kunde bevæges til at give Sagen deres Støtte. Hvad angaar Formen, hvorunder Pengemidlerne skulde tilvejebringes, da var det vel naturligt, at de nye Aktier, der maatte blive tegnede, blev Præferenceaktier, der altsaa vea et muligt Salg af Skibet kom til at gaa forud xor de andre Aktier og endvidere tog Del i muligt Udbytte - f. Es. med 4 pct. - forud for disse. De gamle Aktionærer vil sikker ikke have noget herimod. Det er visx, at som Skibet nu ligger, har deres Aktier ikke nogen Værdi, bliver det derimod grundig restaureret, maa det antages at faa en ikke ubetydelig Værdi i Handel og Vandel, hvor stor er naturligvis ikke godt at sige, men det er dog, naar man tager Hensyn til Kjøbesummen for et nyt Skib, mulig ikke saa sangvinsk at mene, at der vil kunne blive et Overskud til de gamle Aktionærer, selv efter at den nuværende G-jæld og Præferendeaktierne er dækkede. Hermed anbefales denne Sag til Borgernes Velvilje. Indbydelse til Aktietegning vil nu blive udstedt, og det er at haabe, at aen vil blive fulgt. Assens Dampskibsselskab. Idet Bekjendtgjøreisen i dette Blads Nr. 100 for 30. f. M. tilbagekaldes, bekjendtgjøres aet herved, at ordinær Generalforsamling afholdes paa Motel Phønix Lørdag den 9. Maj d. A. Kl. 8 Aften, med følgende Dagsorden: 1. Beretning om Driften i 1895 og Selskabets Status. 2. Fremlæggelse af Regnskabet og Beslutning med Hensyn til dette. 5- Forhandling om Selskabets fremtidige Skæbne og Beslutning med Hensyn hertil, eventuelt navnlig om Selskabets Opløsning eller Udvidelse af

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ea^ffs^^^^rb P Q. III Assens Amts Avis 2/ (4): Aktiekapitalen ved Udstedelse af Præferenceaktier. 4. Valg af Bestyrelse og Revisorer, eventuelt af Likvidationskomite. Bestyrelsen. Assens Amts Avis Mandag 11. Maj 1896: Dampskibsselskabet "Assens". Lørdag den 9. ds. Kl. 8 Aften holdt Assens Dampskibsselskab ordinær Generalforsamling paa Hotel Phønix. Beretning m. v. blev paa Bestyrelsens Vegne afgivet af Fuldmægtig Kinch. I Beretningen angaaende Driften i 1895 fremhævedes, at Aaret vel havde givet Underskud, men at dette dog var betydelig mindre end i Skibet havde udført sine lure uden noget Uheld, og der havde vist sig en utvivlsom Stigning i Publikums Benyttelse af Skibet, tildels vel nok foranlediget ved den gjennemførte Nedsættelse af Billetpriserne for de kortere lure, navnlig til Wedellsborg, Baagø og Brandsø. Man havde faaet afsluttet Kontrakt med Postvæsenet om Besørgelse af Posten til de sidstnævnte Øer og besluttet at kombinere Postbesørgelsen med en Fart paa Hejlsminde, hvilken Fart omfattedes med Interesse af Beboerne i Omegnen af Hejls og ventedes at kunne blive indbringende saa vel for Assens By som for Dampskibsselskabet selv. Alt i alt saa Bestyrelsen derfor ved Udgangen af 1895 Fremtiden i Møde med lysere Forventninger end tidligere, men disse var ganske vist strax ved Fartens G-jenoptagelse i Marts 1896 blevne grundig skaffede ved de gjentagne Uheld, der havde vist, at Skibet var ubrugeligt, hvis det ikke gjennemgik en Hovedreparation. Regnskabet for 1895, der balancerede med Kroner 2.949,65 blev fremlagt med Revisorernes Paategning om, at der ved Revisionen ikke var fundet noget at erindre, hvorefter det godkjendtes. Fra Bestyrelsens Side udvikledes derefter, hvorledes det for atter at gjøre Skibet fuldt sødygtigt var nødvendig at indlægge en helt ny Dampkjedel med Forvarmer og Fødepumpe m. v. samt at reparere Skroget paa de Steder, hvor dette havde lidt. Det Spørgsmaal havde været drøftet, om det ogsaa skulde være nødvendigt at indlægge en ny Maskine, men da en saadan maatte antages at ville koste mindst Kr. og da Overmaskinmester Andersen havde erklæret, at Maskinen efter hans Skjøn var fuldkommen solid, hvilket ogsaa var udtalt af andre sagkyndige, og at den Kulbesparelse, der vilde kunne indvindes ved en ny Maskine, ikke kunde ansættes højere end 1-2 Kr. pr. Dag, kunde man ikke tilraade at kassere Maskinen, der altid havde fungeret tilfredsstillende. Den Reparation, som det var nødvendigt at foretage, vilde mindst komme paa Kr., men Bestyrelsen fandt, at der var G-rund til at afse-o et saadant Beløb paa Skibet, dersom det kunde skaffes til Veje, idet den mente, at der virkelig stak en saa stor

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III - 25 Assens Amts Avis 11/ (2): Yærdi i dette, at det var Reparationen værd. Blev Skibet ikke repareret, maatte man gaa ud fra, at Dampskibsfarten herfra maatte ophøre, idet et nyt Skib af samme Størrelse vilde koste ca Kr., hvilken Sum Bestyrelsen ansaa det for umuligt at skaffe tilveje. Saavel Håndelsforeningen som Haandværker- og Industriforeningen havde i Erklæringer, som man havde indhentet, udtalt, at de erkjendte de Fordele, som Byens næringsdrivende havde af, at Forbindelsen med Hejlsminde vedligeholdtes, og alle ville erkjende, at det vilde føles som et stort Savn for Beboerne i Almindelighed, hvis Lystsejladsen om Sommeren ophørte, afset fra de enkelte Tilfælde, hvor et Skib kunde faaes til Leje. Bestyrelsen vilde derfor bedes: Aktionærerne støtte den i dens Bestræbelser for at skaffe Penge til den forestaaende Reparation. Idet Bestyrelsens Anskuelser i det hele fandt Tilslutning hos de tilstedeværende Aktionærer - af 220 Aktier vare 155 repræsenterede - bemyndigede Generalforsamlingen enstemmig Bestyrelsen til at søge Aktiekapitalen udvidet ved Udstedelse af Præferenceaktier, en ny Generalforsamling vilde derhos være at afholde inden 3 Uger, for at der, naar Resultatet af Aktietegningen var bekjendt, kunde tage,s endelig Bestemmelse. Assens Amts Avis Torsdag 21. Maj 1896: Dampskibet "Assens", Vi minder om, at det er paa Tide at tegne sig for Aktier i Dampskibet "Assens", hvis det skal lykkes at bevare Dampskibsfarten her ved Assens. Vi skal ikke her gjentage alt, hvad der saa ofte er fremhævet til Fordel for denne, men kun indstændig opfordre til alle, som har faaet Øjnene op for. at Bibeholdelsen af et Dampskib her paa Pladsen er baade til Gavn og Forhøjelse for Byens Befolkning, til at støtte Sagen efter bedste Evne. Assens Amts Avis Torsdag 4. Juni lti9b: Dampskibsspørgsmaalet. Dersom nogen vilde Skrive Assens Bys Historie i dette Aarhundrede, vilde han komme til at fremhæve, at Ophøret af den daglige Dampskibsfart til Aarøsund efter Krigen 1864 samt Afbrydelsen af åen hidtilværende forholdsvis betydelige Samhandel med Sønderjylland -føar skæbnesvanger for Byens Udvikling. Uagtet den paafølgende Tid ellers var ret gunstig for alle andre Kjøbstæder, dels paa Grund af vort Landbrugs gunstige Forhold i de Aar, og dels fordi en stor Del af Holstens og Slesvigs Fabriksvirksomhed blev overflyttet til dem, saa var

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q.. III Assens Amts Avis 4/ (2): Assens i de næste 20 Aar i uafbrudt Tilbagegang. Indbyggerantallet aftog med 3 a 400 Personer, ingen ny Bygninger blev opførte, og Ejendomsværdien : faldt efterhaanden til henved Halvdelen af, hvad den tidligere havde været. Da skete der endelig et Omslag ved Jernbanens Aabning i 1884, skjønt denne iøvrigt ikke fik saa ; en heldig Retning, som man havde ønsket, nemlig over Gummerup og Verninge i Stedet for over Glams-: bjerg-naarup. Ganske vist blev der samtidig ved udmærket Sammenhold mellem Byen og dens Omegn og ved offerberedvilligenighed mellem Byens Borgere og Byraadet begyndte flere gavnlige Foretagender - Sukkerfabriken, Svineslagteriet, Havnen, Bryggeriet og mange flere, - men disse var alle baserede paa og kun mulige ved Jernbanen, hvorfor denne maa anses for den oprindelige Aarsag til Byens senere Udvikling? saa at dens Befolkning i disse 12 Aar er steget med godt 50 pct. og Ejendomspriser omtrent i samme Forhold. Dette har saa meget mere at sige, som Byen i de samme Aar har mistet en stor Del af det nordlige Opland ved de gode og bekvemme Landeveje, som Amtsraadet har anlagt til den fynske Hovedbane, medens disse Sognes Veje til Assens er i samme uheldige Tilstand som for 30 Aar siden. En Følge heraf er, at medens Byens bedste Opland hidtil var mod Nord, er det nu omvendt sydpaa langs Banen. - Det viser sig nemlig her som alle Vegne i vor Tid, at især de mindre Kjøbstæders Trivsel og Fremgang væsentligst beror paa deres gode Samfærdselsmidler med deres Omegn. Derfor kom der strax ligesom nyt Liv her i Byen i Vinter, da det viste sig, at Assens var den naturlige Udskibningsplads for Fyns Kreaturexport, og da der var Udsigt til en ny Forbindelse med Midtfyn ved en Jernbane til Ringe - en Udsigt, som desværre nu lader til at være forbi efter Assens Amtsraads Nægtelse af noget Tilskud til åenne Bane - samt da det blev bekjendt, at der ved Kontrakten mellem Postbestyrelsen ogdampskibet "Assens" var sikret en vedblivende Forbindelse med Baagø, Brandsø og Hejlsminde. Denne sidste frugtbare og velbefolkede Egn har over 2 Mil til sine nærmeste Kjøbstæder mod Syd og Nord og dertil efter Sigende daarlige Veje dertil, saa de kan komme lige saa hurtigt og bekvemmere med Dampskibet til Assens, ligesom Transporten af Varer vil være billigere. Der var derfor al Grund ' til at forvente en fordelagtig Samhandel, som vilde være en fuldkommen Gevinst, da der ikke der som ved Jernbaner findes Stationer med Kjøbmænd, som drager noget af Handelen fra Byen. Befolkningen derovre viste sig særdeles velvillig og imødekommende overfor denne Dampskibsforbindelse, og man havde derfor ogsaa hurtigt, efter at Farten var begyndt, den Fornøjelse at se en Del Folk derovre fra i vore Gader og i vore Butiker og at indlede Forretninger med dem. Men saa viste Dampskibet "Assens" Kjedel sig efter nogle foregaaende Uheld ved nøjere Eftersyn at være ubrugelig, og dermed er hele den Trafik og Forbindelse foreløbig standset. At den skulde være standset for stedse eller blot for længere Tid, vil jeg dog nødig tro. Jeg

43 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. III Assens Amts Avis 4/ (3): ved, at der er forskjellige Meninger, om hvorvist det er rigtigt at søge den ældre Damper fuldkommen '. istandsat, eller strax at anskaffe et nyt Skib, som saa ogsaa mulig kunde indrettes til'kreaturtransport, men herpaa skal jeg ikke indlade mig, da jeg^ mangler tilstrækkelig Sagkundskab i den Henseende.; Dog maa jeg bemærke, at naar mange har tabt Tilliden til Dampskibssagen, fordi der hidtil er tabt Penge derved, saa er der efter min Mening ingen Grund til at tro, at et fuldkommen istandsat eller, et helt nyt Skib ikke vil betale sigm især efter at der er opnaaet en heldig Kontrakt med Postvæsenet og begyndt en Rute, der efter de Erfaringer, som allerede er gjorte, har Udsigt til at betale sig. Man har jo mangfoldige Erfaringer om Aktieselskaber, der en Tid har syntes haabløse, og som senere viste sig meget rentable. - Dalum Papiraktier blev saaledes i sin Tid solgte for 5 pct. og faa Aar efter for 100 pct. - Rosenborg Brøndaktier endog for en Toddy og senere har de i en Række af. Aar givet 2 a 400 pct. aarlig Udbytte. Saaledes er. det ikke blot muligt, men endog sandsynligt, at et Dampskib under de forandrede Forhold vil kunne give sine Aktionærer et godt Udbytte. I hvert Tilfælde finder jeg, at det vil være Tegn paa en stor Tilbagegang i Driftighed og Offerberedvillighed i Assens i Sammenligning med Aarene omkring 1884, naar der nu, da Byen er betydelig større og vel lige saa velhavende, ikke kan samles det fornødne Beløb til et Foretagende, hvis store Betydning og Gavnlighed for hele Byens Fremtid ikke kan underkastes nogen Tvivl, medens der i de Aar kunde fremskaffes flere Gange lignende og langt større Beløb til forskjellige Foretagender, der var fuldt saa risikable som dette. Det vil ogsaa blive for mange et stort Savn, om vi fremtidig skal indskrænke os til fra Havnebroen at se over til Wedellsborg, Skamlingsbanken og Sønderjylland uden Udsigt til at komme dertil og til Fænø, at høre som nu i Søndags, at der er Fest paa : Fænø for de sønderjydske Foreninger, uden at vor sønderjydske Forening kan deltage deri. Thi kan man leje et Par enkelte Skibe fra andre Byer, men de maa bestilles længe forud og kan ofte ikke faaes de Dage, man ønsker dem. Dertil er de gjennemgaaende meget dyrere, og derløbes altid den store of desværie meget almindelige Risiko, at det paa den Dag er saa slet Vejr, at kun meget faa vil sejle med dem. Jeg har ikke villet undlade at fremsætte disse Betragtninger, da det vil blive et Tab for Forretningslivet og derved for hele Byen og ofte et stort Savn, om vi ikke fremtidig længer skulde have vor egen lille Damper. Det vilde være en Tilbagegang, som jeg mener, at vi maa anstrenge os for at undgaa. Assens, den 4. Juni N. M. Plum.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONEORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. ' III Assens Amts Avis Onsdag 11. November 1896: Dampskibssagen. Paa et i afvigte Sommer afholdt Møde af Borgere i Assens, hvor der forhandledes om, hvad der kunde gjøres for atter at faa en Dampskibsfart her fra Byen i Stand, blev det overdraget Bestyrelsen for Assens Dampskibsselskab at indhente Tilbud paa et nyt Dampskibsselskab. Efter at Bestyrelsen har modtaget nogle Tilbud og iøvrigt ført forskjellige Underhandlinger, vil der nu af den blive afgivet Beretning paa et Møde, som holdes paa Hotel Phønix' Søndag den 15. ds., Eftermiddag Kl. 5, og hvortil indbydes Deltagerne i det første Møde og overhovedet enhver, der interesserer sig for Sagen. Assens Amts Avis Mandag 16. November 1896: Dampskibsmøde. Igaar Eftermiddags afholdtes det tidligere omtalte Møde angaaende Dampskibssagen. Der var mødt en temmelig talrig Forsamling, som med stor Interesse deltog i Forhandlingerne om at faa Dampskibsfarten fra Assens i Gang igjen, og man opfordrede Bestyrelsen til, suppleret med sagkyndige Folk, at tage Sagen under fornyet Overvejelse. Naar dette er sket, vil der blive sammenkaldt til et nyt Møde. Assens Amts Avis Torsdag 3. Juni 1897: As s ens Damps kibs s elskab. Torsdag den 10. ds., Aften Kl. 8, afholdes paa Hotel Phønix en ordinær Generalforsamling med følg ende Dagsorden: 1. Afgivelse af Beretning 2. Fremlæggelse af Regnskab 3. Forhandling om Selskabets eventuelle Opløsning og Overdragelse af Dampskibet m. m. 4. Eventuelle Valg af Bestyrelse og Revisorer. Assens, den 3. Juni 1897 Bestyrelsen. Assens Amts Avis Tirsdag 8. Juni 1897; Dampskibet "Assens" er nu atter bleven istandsat. Den foretog i Lørdags en heldig Prøvetur i Bæltet, pinsedag sejlede den med Lystrejsende til Fænø.

45 HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG ss Assens ex Nordstrand. N B P Q. 27. Assens Amts Avis Mandag 14. Juni 1897: Dampskibet "Assens". Paa Generalforsamlingen, som Dampskibsselskabet "Assens" afholdt forleden Aften, vedtoges det at op' løse Aktieselskabet og lade prioritetshaverne D'Hr. Agent Plum og Kreaturhandler Lund overtage Skibet uden nogen Udbetaling til Aktionærerne, der saaledes maa betragte hele Aktiekapitalen for tabt. Assens Amts Avis Tirsdag 29- Juni 1897: Skibssalg. Dampskibet "Assens", som forleden af Aktieselskabet overdroges til D'Hrr. Kreaturhandler Lund og Agent Fr. Plum, er i disse Dage bortbyttet til et Konsortium i Faaborg og Omegn mod en lille Dampbaad, som hedder "Eva", en Lystkutter "Fox" og en Sum Penge. I Søndags drog "Assens" til sit ny Hjemsted, hvor det er bleven døbt om, nu hedder det "Victor". Samme Dags s Aften ankom "Fox" og s "Eva" hertil. Assens Amts Avis Tirsdag 9. August 1898: Solgt Dampskib. Forpagter J. Mackeprang har ifølge "Faaborg Folketidende", solgt Dampskibet "Victor", som i nogen Tid har ligget i Faaborg Havn, til Konsul Bøttern i Nakskov for Kr. Assens Amts Avis Mandag 27* Februar 1899 Dampbaaden "Eva" af Assens er i disse Dage af Ejerne, Kreaturhandler Lund og Kjøbmand Plum solgt til Carlshamn i Sverrig for Kr.. Skibet afgaar herfra i Dag pr. Bane til Kjøbenhavn. Skumlere siger i den Anledning, at Damperen egner sig bedre til Kj øreture end til Sejlture.

46 S- OG PÅ ss Asta. N B Q C. I - 1. Eegistreringsprotokoller: KI-324. Registreringsdato: 22/ Certifikater: 22/ Bygget 1889 af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, ifl. Bilbrev dat. Helsingør 19/ Værftets Byggenummer: Stk. 50 NHK. = 230 IHK. Compoundmaskine med 2 Cylindre. Diameter: 19" - 35"- Slaglængde: 21". Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 1 Dak, 2 Master. Middelfyldigt Forskib med lodret Stævn. Agterskib med elliptisk Spejl. Hækbygget Bak, Hytte midtskibs, Halvdæk agter, Ruf paa Hytten, Ruf paa Halvdæk, 2 Sideruf paa Bakken, 2 Sideruf paa Hytten. Klinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder«L. 141*3" Br. 22*7" D. 10'6". dw. 391,11 brutto. 243,44 netto. Ifl. Bilbrev dat. Helsingør 19/ og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 21 22/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Østersøen", København. med Firmaet Heckscher & Søn, som Forretningsfører.! Ifl. Rederiets Anmeldelse af 20/ er Skibet! paa Rejse fra G-rimsby til Kerteminde med 428 Tons Kul strandet 8/ paa Grund af Strømsætning paa j Lysegrunden. Besætningen, 12 Mand, reddedes. Skibets Værdi var Kr ,lo og Assurancen Kr oo. Ladningen assureret for Kr oo, x) i Vraget solgt for Kr. 655.oo \ x) Ifl. Registreringsprotokollen. Udslettelsesproto-j kollen angiver at Ladningens Værdi var Kr* ! medens Assurancen er ukendt. Certifikatet afleveret, men Nationalitetsmærkerne er ikke udhugget. Registreringen afsluttet 21/ (Udslettelsest>ro-

47 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Asta (Damptrawler). N T H G. :Int. -1. Bygget I89I _ Mackie & Thomson, Glasgow. 1 Stk. ko NHK IHK. Compoundmaskine, Cylinderdiameter: 16-32" Slaglængde: 22' Fabrikat: Muir & Houston, Glasgow. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2. Master. Bak 19 Fod. Halvdæk 19 Fod. 2 vandtætte Skodder. Vandballast: lol,7 x 2o,5 x lo,8 Fod. 5o / dw. I56 brutto 65 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 276/1915 dat. ±k/6 Skibet købt fra: 1915 er af: Skipper Aksel Andersen, Bangsbostrand, og uden Navneskifte givet Hjemsted i Frederikshavn. Indregistreret 3o/ Ifølge Anmeldelse N r. 783/1917 dat, 21/ er Skibet solgt til: Nils Ahlner, Gøteborg, intet Navneskifte. Udslettet af Register 22/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr Lloyds Trawlerregister 1926/27 som SAsta" med ovennævnte. Ejer.

48 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Asta ex Rigsø ex Pioneer ex Alfa ex Int. Guldborjcland. N L F G. Bygget 19oo - A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 27-1 Stk. l*f NHK IHE. Compoundmaskine. Cyiinderdiameter: " Slaglængde: lk" Fabrikat: A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. Bak 12 Fod. Bro 2o Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 7,5 Tons. 82,9 x 18,1 x 6,8 Fod. 6/88 dw. 93,32 brutto $k netto. Ifølge Anmeldelse Nr. W5/19OQ dat. 6/9 19oo er Skibet som ss "Guldborgland" bygget til: A/S. Østlollandske Dampskibsselskab, Saxkjøbing, med Købmand Fritz Rasmussen, Saxkjøbing, som Bestyrelsens Formand ombygget og forlænget: 1 Dæk. 2 Master. 2 Luger. 96,9 x 17,9 x 6,7 Fod. 6 / 128 dw. 122 brutto 63 netto. 29/ anmeldt solgt til: A. Meisner m. fl., København, og samme Dag videresolgt til: A/S. Dampskibsselskabet Alfa, København, og omdøbt til "Alfa". 1/ anmeldt solgt til Partrederi ved Skibsreder C. A. Søgaard, Aalborg. 8/ anmeldt solgt til: Dansk Bjergnings Co., Aalborg.

49 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Asta ex Rigsø ex Pioneer ex Alfa ex Int Guldborgland. N L F G. 2o/l 1922 anmeldt solgt til: Entreprenør N. C. Olsen, Aalborg. 9/ anmeldt solgt til: Grosserer V. L. Røssell, København. 3o/l 1923 anmeldt solgt til Partrederi ved: 0. N. Olsen, København. 3o/ll 1923 anmeldt solgt til Partrederi ved: Skibsreder 0. Nielsen, Bandholm, og omdøbt til "Pioneer". 4/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Rødby Havn", Rødby Havn, og omdøbt til "Rigsø" ombygget fra Lastskib til Automobilfærge paa Odense Skibsværft til Hundested - Rørvig Overfarten. loa 1929 anmeldt solgt til: Skibsfører Søren Andersen Nielsen, København, og omdøbt til "Asta". 17/7 193o anmeldt solgt ved Tvangsauktion til: Maskinmester H. A. Christensen, Nykøbing Falster. lo/lo 193 anmeldt ombygget til Motorskib og samtidig omdøbt til "Guldborgland".

50 ss Astoria. N M L W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG

51 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Astoria. N M L W. Int Bygget 19o3 - Russell 8c Co., Port Glasgow. Byggenummer ^ Stk. 34o NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdianeter: 23-^1-67" Slaglængde: V?" 2 Stk. skotske Kedler hver med k glatte Kanaler. Risteflade 142 Kvadratfod. Hedeflade 3.^38 Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Rankin & Blackmore, Greenock. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spardæk. 2 Master, k Luger. Bak 37 Fod. Brodæk 2o3 Fod. Poop 2o Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 899 Tons Dybtank agter 8l6 - Agterpeaktank 71-3kk,8 x ^9,9 x 17,9/25,9 Fod. ^2o / dw brutto 2.33o netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 523/l9o3 dat. 27/11 19o3 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, for Kr Indregistreret 28/11 19o3. 7/11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr og omdøbt til "Hammershus", s.d.

52 ss Astoria. N M L W. Int Korrigering til Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse Nr. ^59A91o dat. 2l/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, traadt i Likvidation. Registrering 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. fi-59/l91o dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 528/19I0 dat. 23/H 191o har Skibet forandret Navn til "Hammershus". Cs.d.) Registreret Zk/lX 191o.

53 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Astoria. NGKR. /OXDB. XII _ Berlingske Tidende 15* November 194-6: Der er i Gaar i Sø- og Handelsretten afholdt Søforhør i Anledning af, at A/S- Dampskibsselskabet Orients ms "Astoria" i Juni d. A. paa Rejse fra København til New York paa Atlanterhavet to Gange lige efter hinanden har været i Kollision med amerikansk Damper "V/aigstill Avery" af New Tork og paa Hjemrejsen fra Sydamerika i Oktober d. A. har rørt Grunden i Nærheden af Buenos Ayres og senere haft meget haard Rejse over Atlanten. "Astorias" Fører, Kaptajn A. R. Broner, forklarede, at Kollisionen var sket i klart Vejr. Han selv var først i sidste Øjeblik kommet paa Broen, men 1. ; Styrmand Christensens Forklaring gik ud paa, at den amerikanske Damper ikke havde villet vige eller besvare tre forskellige Signaler fra "Astoria", der faktisk var blevet paasejlet af den amerikanske Dam-i per ved begge Kollisioner, der skete umiddelbart! efter hinanden. Veå begge disse fik "Astoria" en Del ovehbords Skade, men var tæt og kunde fortsætte Rejsen. Paa en senere Rejse fra Buenos Ayres til København med Tons Foderstoffer har "Astoria" den 11. Oktober d. A. efter at være sejlet fra Buenos \ Ayres samme Dag Kl, 14 flere Gange slæbt Grunden og i Kl. 23 taget Grunden ved Bøje Nr. 17. Paa Rejsen videre over Atlanten har Skibet haft meget haardt Vejr og taget en Del Vand ind, hvilket muligt ogsaa - efter Kaptajnens Forklaring kan skyldes en mindre Lækage fra Grundstødningen den 11. Oktober ved Bue- { nos Ayres I ] Berlingske Tidende 21. November 194-6: Orients Motorskib "Astoria", der er paa Tons og føres af Kaptajn Broner, er forrige Nat grundstødt ved Træskohagen i Yejle Fjord. Skibet var under Yejs fra Odense til Vejle med en Last Oliekager. Det staar temmelig haardt paa Grunden, Yejle Amts Folkeblad Mandag 25. November 1946: Som ventet lykkedes det trods Vanskelighederae at faa "Astoria" fri af Grunden Lørdag Eftermiddag. Saa tidligt som ved 3-Tiden anløb det Tons store Skib Yejle Havn og lagde til ved Søndre Kaj. Det rygtedes hurtigt i Byen, at det store Motorskib var blevet bragt flot, og mange lagde Turen ned til Havnen Søndag Eftermiddag. Søndag Formiddag bles clei 1 afholdt Søforklaring i Civilretten, men der fremkom intet nyt i Sagen. Det viste sig, at Strandingen skyldtes åen Omstændighed, at Lysbøjen ved Træskohagen var slukket. Søforklaringen begyndte Kl. 9 og varede godt 2 Timer. Konstitueret Dommer, Dommerfuldmægtig Jern-

54 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Astoria. N G K R. / 0 X D B. I III - Yejle Amts Folkeblad 25/ (2): dal Rasmussen, beklædte Dommersædet, og Havnefoged Johannes Hermansen og forhenværende Skibsfører Knud Madsen fungerede som sagkyndige Søretsmedlemmer. Til Stede var endvidere en Repræsentant for Rederiet og Forsikringsselskabet Grøn & Witzke samt Repræsentanter for Centralkontoret for Indkøb af Foder stoffer i København, Jydsk Andels Foderstofforreta ning og Skibsmægler Lauenborg Christensen. "Astorias" Kaptajn, A. Broner, 1. Styrmand Hartvig Jørgensen, 2. Maskinmester Karl Andersen, Rorgængeren, Matros Aarestrup, Udkiggen, Letmatros Sørensen, og Lods Storm Hansen fra Odense, som førte Skibet, blev afført. De forklarede overensstemmende, at Lysbøjen var gaaet ud, og da man ikke kunde bedømme Afstanden til Træskohagen Fyr rigtigt, skete Grundstødningen. Man havde flere Gange slaaet Maskinen fra, da man forgæves søgte efter Lysbøjen, og "Astoria" gled langsomt ind paa Grunden. Allerede Lørdag Eftermiddag gik man i Gang med at losse "Astoria", og Losningsarbejdet vil blive, førdigt en Gang i Morgen. Der skal derefter fore-, tages en Dykkerundersøgelse, før det fornødne Sødygtighedspas kan udstedes.

55 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Astoria. NGKR. /OXDB. ;III - Lloyds List & Shipping Gazette 12. Juli 1950:.tort Pirie to Bristol Channel. - "Astoria" (ms), t., 10 p.c, 6?s. per ton, 2inc concentrates, July. Lloyds List & Shipping Gazette 31. Oktober 1950: North Foreland Radio, Oct. 30.: Motor vessel "Astoria", OXDB, Avonmouth for Copenhagen, reported at 1 a.m.: Drifting between Niton Radio and Dover with engine stopped. London, Oct. 30.: Motor vessel "Astoria" had one engine break down during the afternoon of Oct. 29. Arrangements have l^een made for tug "Napia" to leave the Thames this morning. She is due off Dover at 1. p.m. to-day, to tow the vessel to Copenhagen. Lloyds List & Shipping Gazette 1. November 1950: Dover, Oct. 31. s Motor vessel "Astoria" has been off Dover since daylight to-day and has now been taken in tow hy tug "Napia" and proceeded eastwards. Berlingske Tidende 5. November 1950: Dampskibsselskabet Orients Motorskib "Astoria" passerede i Gaar Morges Skagen under Bugsering af en stor engelsk Slæbebaad "Napia". "Astoria" var ventet til København sent i Aftes og vil ved Ankomsten straks gaa til B. & W. for Reparation. "Astoria" kommer fra Dover, hvor tmgserbaaden "Napia" hentede Skibet, efter at det i forrige Uge paa Rejse fra Avonmouth til København havde faaet Maskinskade i den engelske Kanal. Lloyds List & Shipping Gazette 8. JMovember 1950: Copenhagen, Nov. 6.: Motor vessel "Astoria" arrived here yesterday.

56 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Astoria. N G Ej R. / 0 X D B. I III - Berlingske Tidende 3,4. September 1951: Kri s tians s and, T ors dag: Det danske Motorskib "Astoria", Tons, I grundstødte i Nat i Regntykning og Taage ved Klaa- j kjær paa Østsiden af Ramsøya i Nærheden af Gamle Hel4 lesund. Skibet kom fra Aalborg i Ballast og skulde ' til Kristianssand for at bunkre. Hele Besætningen j er i god Behold. i Flere Skibe, deriblandt Marinefartøjer, er af-! gaaet til Assistance, men man mener ikke, at det j vil lykkes dem at faa Skibet flot. Der skal være rekvireret en kraftig Slæbebaad fra Oslo. Yejret er i Dag ræligt. Det er Bagbords Olietank midtskibs, der er læk, og man frygter, at Skibet er beskadiget i Bunden.: i Lloyds List & Shipping Gazette 14. September 1951: Kristianssand S., Se,pt. 13.: Danish motor vess ; el "Astoria", Aalborg for Kris tians sand S., for oli bunkers, has gone ashore near Ramstey, east of Kristianssand S.. Svitzers salvage tug "Garm" is under way. Frederikshavn, Sept.: 13. i Skagen Radio reports Danish motor vessel "Astoria", empty, aground to-day at entrance to Kristianssand S. Svitzers isalvage tug "Garm" is leaving to her assistance. Lloyds List & Shipping Gazette 15. September 1951: Kristianssand S., Sept. 13.: Danish motor vess;el "Astoria", Aalborg for Kristianssand S., for oil bunkers, and Baltimore, has gone ashore near Ramsoy (not Ramstey as reported in issue of Sept. 14)? east of Kristianssand S., assistance under way. Kristianssand S., Sept. 14.: Motor vessel "Astoria" reported yesterday got off with assistance of naval vessels. Nationaltidende 30* September 1951: Skaden paa det Tons store danske Motor-! skib "Astoria", Dampskibsselskabet Orient, der for. et Par Uger siden grundstødte ud for Gamle Hellesund ved Kristianssand, er takseret til Kr., Skibet har siden Havariet ligget i Tørdok, men skal; nu bugseres til Aalborg for at blive repareret. j

57 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG *-* * ~ ms Astoria. NGKR. /OXD Berlingske Tidende Onsdag Morgen 21. Juli 1954: Oslo: Kristianssand Byret har afsagt Dom i den principeielt meget interessante Sag om Bjergningen af det danske Skib "Astoria", tilhørende Dampskibsselskabet Orient, København, der Natten til den 13* September 1951 i daarlig Sigtbarhed grundstødte paa et Undervandsskær ud for Randesund paa Yej til Kristianssand i Ballast. Skibet gik paa Skæret med 10 Knobs Fart og blev staaende fast. Man anmodede om Assistance, og Lægter-Kompagniet i Kristianssand gik ud. Senere kom flere til, bl. a. Marienen med to Skibe, "Sarpen" og "Nordmark". Johannes Hansens Bugser- og Lægter-Kompagni A/S. kom ligeledes med et Skib, og Lods Henrik Henriksen var ligeledes paa Pletten. Dommen gik ud paa, at Lægter-Kompagniet fra Kristianssand fik tilkendt Kr. i Bjergeløn med Fradrag af Kr., der er betalt som Forskud. Videre dømtes Rederiet Orient til at betale Kr i Bjergeløn til Hansens Bugser- og Lægter- Kompagni A/S., Arendal. Det norske Forsvarsministerium fik tilkendt Kr Alle tre Parter kendtes søpantberettigede i "Astoria". Derimod frifandtes Rederiet for Lods Henriksens Krav paa Bjergeløn, og Henriksen dømtes til at betale Rederiet 200 Kr. i Sagsomkostninger. Egentlig var det fire Sager, der var slaaet sammen til een. Det mest interessante i Doms-Præmisserne angaar Marinens Deltagelse i Bjergningen. Rederiet baserede sin Sag bl. a. paa en Højesteretsdom fra 1919, som gik ud paa, at Marinen ikke var berettiget til Bjergeløn, idet dens Opgave var at beskytte Skibsfarten. I Højesteretsdommen staar der imidlertid "den nationale Skibsfart", medens "Astoria" var dansk. Retten bygger ellers sin Dom paa et meget omfattende juridisk Materiale.

58 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Astoria. N M L. Int Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

59 t-. DB. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET At-v "-'&, # ^fc*-s/'«*«-sæ-9 r^-i^-^^f i! / /. ^-wv 4* fa f&e-i/s^. Æ<-wi 'A * l 7/ -is '4* / / &-C«-C-SS«is*?,<r3 ^ Zf / / i / 'ir J 'is U.t. ^M t.z. '%

60 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S A j. n a ^ nr -n TT PÅ KRONBORG ' T T T ss Astra es G-udnæs. 0 W R U Berlingske Tidende 2. Marts 1949: Amsterdam: Den danske Damper n Astra" paa Tons, der sammen med en anden dansk Damper og seks Skibe af forskellige Nationaliteter var kommet i Havsnød under Stormen ud for de østfrisiske Øer, meddelte ben under Aften i G-aar s at Faren var drevet over. En tysk Eedningsbaad fra Norderney er kommet til Assistance og befinder sig paa Siden af "Astra".

61 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG [ ss Astra ex G-udnæs. 0 W R U.! III Berlingske Tidende 31. Marts 1951: New York, Fredag Aften: ; Den danske Lastdamper ss "Astra" af København kol- ; liderede i Morges i tæt Taage og Regntykning med en amerikansk Lastbaad Nordøst for Atlantic City. "Astra" begyndte at synke, og Besætningen maatte gaa fra Borde. Alle Mand blev taget op af den Tons Damper "Steel Inventor", hvor de er i god Behold. Amerikan- i ske Redningsbaade befinder sig paa Ulykkesstedet, og : Slæbebaade er paa Yej fra New York. ; "Astra", Tons, der føres af Kaptajn Axel, Jelstrup, og som tilhører Rederiet "Orion", forlod New York i G-aar paa Yej til Havanna paa Cuba efter i en Ladning Sukker. Nærmere Enkeltheder om Kollisionen savnes endnu. I Den fandt Sted ved 7,30 Tiden E.3.T. omkring 30 Miles I Nordøst for Atlantic City. "Astra" maa være blevet ; ramt forskibs. Stævnen begyndte at synke, og da Lu- j gerne var lukket, beordrede Kaptajn Jelstrup Besætningen i Baadene. : Den større Baad "Steel Inventor", der var relativt uskadt, alarmerede den amerikanske Kystbevogtning. To 36 Fods Redningsbaade blev beordret ud fra Redningsstationen i Beachhaven, New Jersey, men "Steel Inventor" havde selv taget de danske Sømænd op, før j Baadene naaede frem. Samtidig blev Kystbevogtningen Kutter "Tamaroa" dirigeret til Ulykkesstedet fra New York. Den skulde. naa frem ved Middagstid, mens en Bugserbaad, som sej-: lede ud herfra senere paa formiddagen, først kan naa frem i Aften. Kystbevogtningen oplyser, at den danske Kaptajn haaber at gaa om Bord i sit Skib igen med en Del af Besætningen, saa snart det holder op at synke. Berlingske Tidende 1. April 1951: Rederiet "Orions" ss "Astra", der Torsdag kolliderede med den amerikanske Damper "Steel Inventor" Nordøst for Atlantic City, blev i Gaar undsat af en Bugserbaad, der gik i Gang med at slæbe den ind til New Yorks Havn, hvor Kaptajnen og den 27 Mands Besætning allerede er kommet ind med "Steel Inventor". Yejret er vedblivende daarligt, selvom nogen Bedring spores. Agterskibet er fyldt med Yand, men man haaber, at det oceangaaende Bjergningsskib "The Curb" vil have Held til at faa "Astra" i Havn i god Behold. Styrbords Side agter er revet op paa det danske Skib, mens "Steel Inventor" kun er lettere beskadiget.

62 HANDtLS- OG SØFARTSMUSEET! ss Astra ex Gudnæs. 0 W R U. PÅ KRONBORG ; m Berlingske Tidende 14. Juni 1951: ; I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i An- i ledning af Dampskibsselskabet "Orions" Damper "Astras": Forlis efter en Kollision ved Amerikas Kyst med Dam- ' peren "Steel Inventor" af New York, hvorved "Astra" sank, medens Besætningen af den amerikanske Damper ' blev ført til New York. Føreren af "Astra/ 1, Kaptajn A. Jelstrup 1^ forklarede i det væsentligste - udover hvad der tidligere er kommet frem fra Søforhør i Konsulatet og Retten i New [ York - at han havde gjort alt muligt for at undgaa eller afværge Kollisionen. Sammenstødet skete i stærk i Taage. Efter Kaptajnens Opfattelse vilde det næppe have faaet saa katastrofale bølger, saafremt det arne- : rikanske Skib ikke havde fisket "Astras" Rigning, idet Skibene saa vilde have kunnet glide langs med hinanden uden at der var sket større Skader. Kaptajnens Erklæ- ' ring blev bekræftet af 1. Styrmand Fr. Joensen. ieaa Foranledning oplyste Kaptajn Jelstrup, at det ] anses for umuligt at hæve "Astra", der ligger paa dybt Yand. "Astra" er et af de saakaldte Hansa-Skibe, der! blev færdigbygget hos Jrf«& W. i Det havde en i Lasteevne paa 5*200 Tons og var forsikret i "tialtica". : Der vil antagelig blive anlagt Sag mod Rederiet for "Steel Inventor" for at faa dette til at betale : Erstatning for Tabet af "Astra", men det kan vare baade to og tre Aar, inden man opnaar Dom i en saadan Sag i Amerika, udtalte en Repræsentant for Rederiet i Retten.

63 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG ^ ^ich^ot. / " / r* - ' i -/Le-* ' 5 ''*-' ^

64 for Kr. IO.OOO.00. ss Astrid ex Sedan. U T B S. - 1 Registreringsprotokoller: Københavns Skibsregister: Registreringsdato: 17/ Certifikat: 17/ Bygget 1871 af Horddeutsche Schiffsbau A/G., C-aarden bei Kiel. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 25 FHK. = IHK. Compoundmaski4e. Fabrikat: Norddeutsche Schiffabau A/G. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. Eækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak og Halvdæk agter. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. L. 90'4" Br. 18*2" D. 9 B 2". dw. 120,42 brutto. 70,65 netto. Ifl. Købekontrakt dat. Neumtthlen bei Kiel 7/ og Skøde dat. Neumuhlen 13/ samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 15/ købt fra Kiel som ss "Sedan" af: A/S. Dampskibsselskabet "Ellen", København, med Ingeniør dons. A. Prior som bestyrende Reder, og efter Rederiets Begæring omdøbt til "Astrid". i Indførselstolden er ifl. dat. Kvittering af 16/12 j 1881 fra Københavns Toldkammer betalt med 1.066,67! Kr. som er y/o af Købesummen Reichsmark \ Kr. 35,555,56. j Ved Skøde dat. København 12/ og Nationali-! tets- og Ejendoms Erklæring dat. København 16/ solst til: \ G-rosserer Oscar Prior, København. Ifl. Anmeldelse dat. København 10/ fra Administratorerne i "Oscar Priors Administration", er Skibet solgt til: Waldemar Sørensen, Kiel,

65 ss Astrid ex Sedan. ET T B S. ELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG 1-2, Nationalitetsmærker udhuggedes af Skibet og Certifikatet afleveret. Registrering afsluttet 11/ ( Udslettelses-protokol Nr. 2 - II. ) 1888 atter under dansk Plag som ss "Augusta", ( N W P I ) ( Registreringsprotokol XI:258 ).

66 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Astrid. HPPQ. / O Z S A. E& f. --«* " " ^ X U l T.

67 &^ r^ 1 tf 5: UJ to -I s rr < _J UJ Q i '-4

68 KANDELS- OG' SØFARTSMUSEET * Astrid. ff P P Q. / O Z S A. * KRONBORG I IIX _ ' Berlingske 'lidende 4. November 1947: Paa Holm & Wonsilds Damper "Astrid", der for Tiden ligger i Danzig for at laste Kul til Danmark, er der Natten til Søndag sket en Ulykke, hvorved tre Medlemmer af Besætningen er blevet dræbt af Røgforgiftning. De tre Omkomne er ifølge Meddelelse fra Rederiet den 36aarige Fyrbøder Carl Anker Jørgensen, der var hjemmehørende i Gørløse, den 25-aarige Pyrbøder Leo Hansen, København, og den 57-aarige Matros Svend Larsen fra Glostrup. Den eneste af de omkomne, der var gift, er Pyrbøder Leo Hansen, der efterlader sig Hustru og et Barn. Ulykken skete paa den Maade, at der opstod Brand i de tre Mænds Lukaf, medens de laa og sov. Inden Branden opdagedes, var alle døde af Røgforgiftning. Hvorledes Ilden er opstaaet, kan ikke bestemt siges, maaske skyldes den Tobaksrygning i en Køje. Den materielle Skade ved Branden betegnes som temmelig uvæsentlig. Man mener, at det meste af Lukafets Træ- Aptering er brændt, men derudover er der ikke anrettet Ødelæggelse paa Skibet. "Astrid", hvis Pører er Kaptajn Mathiesen fra Nordby paa Panø, er endnu ikke færdig med at laste, og det er endnu ikke bestemt, hvilken dansk Havn Lasten skal dirigeres til. Der foreliggere endnu ikke fra de Omkomnes Slægtninge bestemt Besked om, hvorvidt de ønsker Ligene sendt hjem med "Astrid", men fra Rederiets Side venter man, at i al Pald to af de Omkomne vil blive bragt til Danmark med Skibet.

69 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ ss Astrid. NPPQ. /OZSA. PA KRONBORG I X1J _ Berlingske Tidende 14* November 1947: Under et Søforhør i Frederikshavn i Gaar i Anledning af Branden paa ss "Astrid" i Gdansks Havn blev det oplyst, at der foruden de tre Omkomne, hvis Navne tidligere har været nævnt, var to Tilskadekomne, nemlig Donkeymanden og Matros Petersen, der er hjemmehørende i Aalborg. Den sidste var saa'medtaget af Forbrænding og Røgforgiftning, at han maatte efterlades paa Sygehuset i Gdansk. Ilden begyndte ved Midnatstid Natten mellem 1. og 2. November i et Matroslukaf, maaske som Følge af Tobaksrygning i Køjen. Den bredte sig hurtigt til de omliggende Kamre. Det var Skibets Nattevagt, der opdagede Ilden og slog Alarm. Redningsarbejdet var meget vanskeligt. De tre omkomne Besætningsmedlemmer var bevidstløse, da man fik dem ud, og alle Oplivningsforsøg var forgæves. Donkeymanden og Matros Petersen var ligeledes bevidstløse, da man fik dem ud af de brændende Køjer, men i deres Tilfælde lykkedes Genoplivningsarbejdet. En Jungmand reddede sig selv ved at springe ud af et Koøje. Hele "Astrids" Mandskab rettede en Anklage mod Havnemyndighederne i Gdansk, fordi Slukningshjælp og Ambulance først var kommet til Stede tre Timer efter Alarmen. De ansaa det for sandsynligt, at alle kunde være reddet, hvis Hjælpen var kommet straks.

70 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Astrid. NFPQ. / 0 Z S A. III Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 29. Juni 1954: Dampskibsselskabet "Myren" har solgt et af sine ældre og mindre Skibe, Dampskibet "Astrid", til et Rederi i Panama. (Carribbean Cargo Carriers, S. A. Panama. Omdøbt til "Gavilan".) "Astrid", der har været oplagt i længere Tid, er bygget ved Flydedokken i København 1924 og laster Tons dw. (maaler Brutto). Overtagelsen skete i Gaar, efter at "Astrid" har været til Besigtigelse hos B. & W.

71 3M> \ iyu^c, UZSPi '/Vi!? HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET /s i?z**u*j em&c~< Ht s CX QftAL&osffc * ^K&oer tl.,.y - Æ< Zf/ J f ir '- / ty 7, < &&$ V ^ts< /^b ft«^ *A [& % ** */ r? /^-«f-c->^-^:, /v fazn/fc r - - -y fc* /&>&*. f/i. r lp* <szs$if &* W^S^KÆ-i-Æ- fc,^w&^k */,.!*o

72 »\* ^ f j^^ ** ^

73 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG *i r OZSr? <&i-d ro-*^.*f C ls7^ tø, _ ^ e/c *f1 - s '-cj^ct-^ - Lt, *-~ f. tf. S «^ 6-* C /va^^w^ 5e/L--^r - jå* t ^ - ^ - > r/r-

74 K I X ^ ^.:,,,. ' ' i i > ' i ' ' i...vs ^r w- r-,\ ^-.^- _,> K-. <.V; ^ ^,>- S4.VN.1 r\ -. I- - ^ ^ ^ 4 IH ^ &5 <\l J & '^ é ^N ^4 fjfj' 'jrj^j^'j^j

75 ss Astrid. O Z S A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG IV - l/l 1954 Oplagt i København

76 V W '%%h v%* V?? V!K -"O^* &<^ Jo v4 4 ( V?' w^ *" - < ^ K ^s i vi,s ^ \'-> v.3 Jf*- te te V) 3 ^ ^ i ^ cc CC < 9 li. CO y> o O ~ K o. ^ I i I ;i ^# v\ \ y v 4.* Ri ^- ^ vy \ I l &*<? s? N S^> V? "*"x ^ ^e ^.is. K s> " <Jr AT fe

77 ss Atlanta ex Avoca ex San Fernando ex Avoca. : int N QJF. Bygget Wm. Denny & Bros., Dumbarton. 1 Stk. 666 NHK IHK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: H-92" Slaglængde: 60" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 3 Dæk. Z Master. 6 Luger. vandtætte Skodder. Vandballast: 42o,o x 48,2 x 30,6 Fod. dw. 5.I83 brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 4o7/l9o7 dat. 13/ Skibet som ss "Avoca" købt fra British India Steam Navlgation Co., Ltd., London, er af A/S. D e t Østasiatiske Kompagni, København, og omdøbt til "Atlanta". Indregistreret 13/7 19o7. Ifølge Anmeldelse N r. Hl/1908 dat. 11/ er Skibet solgt til: Skibsreder William Petersen, London, og omdøbt til "Avoca". Pris 22.5oo Pund Sterling. Udslettet af Register 11/ Udslettelsesprotokol JMr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2o Lloyd Uranium - Uranium S. S. Co., Lond^ on F^ltria - Cunard S. S. Co., London.

78 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Atlanta ex Avoca ex San Fernando ex A-y-oca. N Q J F, V. - 1, Billeder: 0. K Pag. lo6. Negativer: Litteratur.

79 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Atlantic ex Hoerde. N R K V. Int. - 1, Bygget 19ol - Sir J7 Laing & Sons, Ltd., Sunderland, 1 Stk. 348 NHK IHK. Tregangsraaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 45" Fabrikat: G. Clark, Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk - Trunkdæk. Master. Luger. Bak 36 Fod. Brodæk 00 Fod. Poop l6 Fod. vandtætte Skodder. Vandballast: 375,9 x 55,1 x 26,1 Fod. dw. 4.97^ brutto 3.23o netto. Som "Hoerde" oprindelig bygget til: Hamburg Amerika Linien, Hamborg, og ifølge Anmeldelse Nr. 3o5/l91o dat. 23/6 19I0 købt derfra af: Firmaet P. Brown jun. & Co., København, og omdøbt til'atlantic". Indregistreret 23/6 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 312/1911 dat. 17/ er Skibet solgt til: Hamborg Amerika Linien, Hamborg, for Reichsmark og omdøbt til "Hoerde". Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr, Lloyd 19o2-191o Hoerde - Hapag, Hamburg _ General Milne - Byron S. S. Co., Ltd., London Evgenia Milona - A. M. Milenas, Piræi ns Amvrakikos (M. A. Smbiricos) derefter ikke i Register.

80 H/s* Augusta ex Emma. ;! JXI - 1. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 PÅ KRONBORG Berlingske Tidende fredag Aften 5. Oktober 1849: Bugseerskib* fra Løverdagen den 6te dennes begynder Dampskibet "Augusta" at buxere. Man behager at henvende sig ombord til Cgpt» Olsen eller i Expeditionen i Nyhavn Hr. 29. Berlingske Tidende Mandag Aften 6. Maj 1850: Bugserdampskibet "Augusta", Capt. Olsen, kan til enhver Tid erholdes til Bugsering og andre Parter«Skibet er almindelig stationeret ved Toldboden, og er Signalet for at erholde det til Bugsering for større Skibe: flag paa halv Stang, og for mindre Skibe: Flag i Vantet. Hsermere Underretning meddeles enten af Eøereren eller i Expeditionen i Nyhavn Hr. 3«Berlingske Tidende fredag Aften 7. Juni 1850: Skibsauction. Torsdagen åen 27de Juni bliver i Middagsstunden paa Børsen ved en eneste Auction bortsolgt absolut: Dampskibet "Augusta" med Maskineri af 25 Hestes Kraft samt alt Tilbehør. Adkomstdocumenter, Inventarieliste og Conditioner i for Salget ere forinden til Eftersyn hos Sagførerfuld; mægtig Jørgensen, Hjørnet af Vestergade og Gammeltorv Hr. 39. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 27. Mai 1851: * Dampskibsfarten paa Issefjordéh. I Aar er da den i 1848 paabegyndte og afbrudte, i 1849 atter paabegyndte og atter afbrudte, Dampskibsfart paa Issef^orden, for tredie Gang kommen i Stand ved den driftige Dampskibsentrepreneur Koch i Nyhavn. At denne Route maa kunne vedligeholde sig, kan der neppe være Tvivl om, naar der anvendtes derpaa et bedre og mere hurtigtseilende Dampskib, dog allerede ved det nuværende, et af de i sin Tid under Havnet "de blaa Drenge" bekjendte Skibe, nu lydende Havnet "Augusta", afbgelpes der et stort Savn for Ods Herreds Beboere, ligesom der ogsaa tilbydes de københavnske

81 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET - : I H - 2, PÅ KRONBORG ; H/s. Augusta ex Emma. B. I. 27/ (2): Sommertourister en beqyem og lidet bekostelig Leilighed til en af de yndigste og behageligste Udflugter man kan finde i det nordlige Sjælland. Seiladsen paa Eoeskildefjord er at sammenligne med en flodfart, og seer man end ikke fra Skibet Bhinbreddernes majestætiske Borgruiner eller Normandiets og Bretagnes hvide Kalkklipper og venlige Smaabyer langs Seinefloden, saa finder man Sjællands uforlignelige Bøgeskove udbrede deres kokette grønne Slør over Bakker og Dale, lokkende den reisende med et saa inderlig venligt Smiil til at træde nærmere, at man til alle Øieblikke er fristet til at kaste sig i Bølgen og svømme til Land. Boserup, Selsø, Jægerspriis, frede- : riksværk og paa den anden Side Udløbet Grønnehave og : Anneberg Skove ere ligesaa mange Trylleinder, for hvilke selve Dyrehaven og frederiksdal maa bøie sig! dybt. Men fremfor alle bærer frederiksværk Prisen. En Spadseretour gjennem disse Skove, langs Canalen fra Arresøe og ud til Maglehøi frembyder saa rmge Afvexlinger af Høie og Dale, af skyggefulde Pletter ; og aabne Udsigter, at man neppe finder Mage dertil i det ellers paa smukke Situationer saa rmge Sjælland. Især er Omgivelsen og Udsigten fra det saakaldte "Belved.ere" henrykkende og aldrig har noget Sted bedre fortjent sit Navn end dette. Det er et af Træ opført Taarn, omtrent i Lighed med det saa berømte "la lanterne" i St. Clouds Have. Man seer ty- : deligt fra den øverste Etage af dette Taarn, for blot at nævne de fjernere Ting, en Deel af Kattegattet med Kullens vilde Klipper og den høit tonende Hesselø mod Nord, og åen ærværdig kneisende Hoeskilde Domkirke mod Syd, alt med det ubevæbnede Øie. Et Ophold af nogle Timer paa dette Sted, eller paa Maglehøi, vil alene lønne Besværlighederne ved en Heise af mange Miil, og naar man nu, efter en næsten ikke anstrengende Jernbane- og Dampskibsreise, føler sig frisk og modtagelig for alle Indtryk af den vidunderlig skjønne Natur, saa føler man kun Savn ved Tanken om, at man igjen maa forlade dette Sted, og naar man saa paa Hjemvejen vandrer igjennem fabrikens Gader og hører Tummelen af Vandhjul og Hamre og seer de sorte Smedes travle Virksomhed, fortrænges vel de ophøiede følelser, der nys beherskede os, men man aner dog i denne Menneskenes rastløse Stræben efter at forherlige sig Livet, at vi ogsaa have vor Deel af Aanden i Naturen, og veltilmode naaer man det særdeles venlige, gode og billige Gjæstgiversted, hvor man finder en høflig og forekommende Vært og gode Senge, thi saaledes som Dampskibsfarten nu er indrettet, maae man overnatte paa Stedet.. Ogsaa det af Kjøbenhavnerne saa miskjendte Nykjøbing fottjener at nævnes. Byen er lille, men venlig og hyggelig, og den strax derved beliggende Lystskov "Grønnehave", det nykjøbingske Tivoli, samt lidt længere borte Anneberg Skove, have ogsaa deres Skjønheder at fremvise. I Byen findes et venligt lille Gjæstgiversted, der i alt fald staaer langt over det i den lærde Stad Sorø, men de Krølhaarsmadratser have endnu ikke naaet til denne Udkant af Verden. Maaskee de ville komme med Dampskibet, som man maa ønske maa faae saa meget at bestille i Sommer, at det til næste Aar kan blive afløst af et bedre. Seiladsen varer nu omtrent 5 Timer fra Roeskilde til frederiksværk og over 5 Timer til Nykjø-

82 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG III H/s. Augusta es Emma. B. I. 27/ (3): bing, og dette er for længe., hvor smuk Touren end er, mencdet er fornuftigt af Capitainen ikke at forcere det gamle Skrog mere, ligesom ogsaa af Hhederiet ikke at ansætte flere eller længere Toure, end Skibet kan præstere. Capitainen er en flink Skipper fra Nykjøbing og Styrmanden en rask og paalidelig Lods fra frederikssund, der begge kjende farvandet som deres egen Stue, Maskinmesteren og hans Hjælper ere gamle vante folk af faget og man kan saaledes med fuldkommen Tryghed betroe sig til dette Skib. 20. Berlingske Tidende Fredag Aften 22. August 1851: Dampskibet "Augustas" Lysttour igaar, hedder det i "Holbek Avis" af 2ode ds., til Deiligheden var begunstiget af et smukt Veir, og Skibets Fører, Capt. Ache, havde den Glæde at see sit første Forsøg paa at gjøre Lysttoure fra Holbek kronet med Held, idet et betydeligt Antal Passagerer, baade fra Byen og Omegnen havde indfundet sig og syntes i det Hele taget at være særdeles tilfredse deels ved de smukke Udsigter, som Farten underveis frembød, deels ved Opholdet paa Deiligheden, hvor man morede sig ved at spadsere omkring og ved at dandse. Touren blev endmere forskjønnet derved, at Sangforeningen, der var ombord, underholdt Passagererne ved Udførelsen af flere Sang Nummere, ligesom ogsaa nogle Musici udførte Dandsemusik. Ved Hjemkomsten havde en stor Masse Mennesker forsamlet sig paa Toldboden for at modtage Skibet. Som vi have erfaret agter Hr. Capt. Ache om lk Dage atter at foretage en Lysttour herfra til Kongsøre eller Grønnehave Skov. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 2. December 1852: Auction over Skibsinventarium. fredagen åen 10de December, Kl. 9 formiddag, bortsælges ved offentlig Auction, som afholdes paa Kroyers Plads: Endeel godt Skibsinventarium, gammelt Jern, Messing, Metal etc. samt det kobberfaste og kobberforboltede Skrog af Dampskibet "Augusta" tillige med 2de Dampkjedler. Alt imod contant Betaling til Oand, jur. J. Chr. Jørgensen, Hjørnet af G-l. Torv og Vestergade Nr. 39? hvor fortegnelse over det Sælgende er til Eftersyn. Dampskibsskroget og Kjedlerne ere beliggende paa Bodenhoffs Plads.

83 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ^tvvpt % t?uqu^ t& {U/io/out^tut^fc fif/-/ 0 : *%o/hf {f&z***c<fa/*c<i^, p/l-irt^ *3S*»-&T <^j * /7ey-?.- / s fø-fi-.h tfø ^nr^^^-^fc^ "~ -../4'-^'-^ b^**~~*^ > f<~^<~ TE 'fy* 7 -' **'* "' A* fø^ % /# ^W,^ ^ sftf^-ju^ /?u Sf,*h - /-- 3;a*^^ rf^,fe, l^<

84 HANDELS- OG 3^ PÅ KRO! 1 RANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Augusta ex Astrid ex Sedan. N W P T. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 1916/1894- dat. 14-/12 og 18/ har Grosserer Leonhard Tang, København, og Køb«mand Jens Peter Bach, Vestervig, afhændet deres Parter i ss "Augusta" af Thisted, til Skibsmægler Mads Martinus Lund, Thisted, der nu er Eneejer af Skibet. Registrering foretaget henholdsvis 14/12 og 18/12 189^. Anmeldelse Nr. 4-2o/19oo: Ejer af Skruedampskib "Augusta" af Thisted, Jernstøber Mads Martinus Lunds Bo, Thisted, er taget under Konkursbehandling af Thisted Købstads Skifteret. Anmeldt 21/8, registreret 22/8 19oo. Ifølge Anmeldelse Nr. 5l/19ol dat. 21/1 19ol er Skruedampskib "Augusta" af Thisted, tilhørende Thisted Bank som Auktionskøber i Skibsmægler af Thisted, Mads Martinus Lunds Konkursbo, i Henhold til Skrivelse af 9/1 19ol fra Thisted Bank, solgt til: Kapitan F. Biedenweg, Greifswald, for 21.ooo Reichsmark - I8.690 Kr. Udslettet af Skibsregistret 2/2 19ol. (Udslettelsesprotokol Nr. III - 2.) Forinden Skibet blev overtaget af Thisted Bank, havde det ligget beslaglagt for Gæld i et halvt Aar i Frederikshavn. Banken betalte l4.ooo Kr. for Skibet. Lloyds 19o4/o5 anfører Skibet under "Augusta".

85 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

86 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Augusta ex Astrid ex Sedan. H rø p T Eegistreringsprotokoller: Xl-258, Registreringsdato: 25/ Certifikater: 25/6 1888, 11/5 1889, Som ss "Astrid" har Skibet fra 17/ /5 188^ været under dansk Flag. (IflBS.) ( Registererings-r protokol X-51.) I Bygget 1871 af Norddeutsche Schiffsbau A/G., C-aarden bei Kiel, ifl. Bilbrev dat. Pretz 25/ Stk. 20 BHK. = IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: Uorddeutsche Schiffsbau A/G-. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. med rundt Spejl. Hækbygget Agterskib Bak, Halvdæk agter. Styrehus og Kabys. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning '4" Br. 18*2" D. 9*2". 132,03 brutto«. 77,94 netto. Ifl. Købekontrakt dat. Kiel 18/ og Holstebro 20/ med Paategning dat. Holstebro 23/ samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Thisted 20/5 og Holstebro 21/ indkøbt fra Kiel som ss "Augusta" af: Skibsmægler M. lund, Thisted, Fabrikant Leonh. Tang, Holstebro, Købmand J. P. Bach, Testervig, med 1/10 Part 88 8/10» " 1/10 n med Skibsmægler M. lund, Thisted, som bestyrende Eeder. Indkøbstolden er ifl. Attest dat. Thisted Toldkammer 16/ betalt med Kr. 640,08, som er j$> af Købesummen Eeichsmark oo. Efter Ombygning og Forlængelse paa Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri er Skibet ifl. Maalebevis dat. Helsingør 8/ maalt til: 180,57 brutto netto. li. 110*0" Br. 18! 1" D. 9'!".

87 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Augusta ex Astrid ex Sedan. N O T. Skibet har nu 3 Master, Bak, Hytte agter, Halvdæk agter, Ruf paa Hytten og Sidehus forude. Maskinen er samtidig bygget om.

88 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j PÅ KRONBORG ' ss Augusta ex Astrid ex Sedan. 13 W P T. ; II - l Søforhør i Thisted den / 1894 Den 23. Oktober 1894? paa Rejse fra Hamborg til Thisted ført af Kaptajn P. Kløvborg, med Petroleum, Stykgods m.v. var Skibet Kl. 2 Em. udfor Thyborøn Kanal. Dets Dybgaaende var 9! # Ved at passere yderste Revle mærkedes nogle lette Stød. 1 Tillid til det af lodserne givne Yandstandsmærke fortsattes imidlertid Indsejlingen, men ved at passere inderste Rev-r le stødte "Augusta" haardt og huggede stærkt, hvorved Skruen sloges itu. Uødflag hejstes. Kl. 3»15 Em. kom Thyborøn Redningsbaad til Stede og landsatte Besætningen Kl. 4. "Augusta" blev senere taget af G-runden af Svitzers "Frederikshavn" og indbragt til Thisted. Om Aarsagen udtaler Retten intet Skøn, men efter Vidneførslerne maa det antages, at Sejlløbets Dybde havde forandret sig paa G-rund af nogle Dages forudgaaende Storm, hvilket var ukendt saavel for lodserne som for Skibets Fører. Skibets Værdi Kr Forsikring i private Assurandører, København. Søforhør i Aalborg den 11/6 1895: Den 29. Juni 1895 Kl. 1 Fm. paa Elben med tysk Lods ombord, kom "Augusta", Fører P. Kløvborg, fra Hamborg til Schleswig med Stykgods, i Kollision med den tyske Fiskeevert "Margaretha", der sank? men senere blev optagen. Besætningen, 3 Mand, bjergedes af "Augusta". Den 22/ afgav den tyske "Reichskommisar" i Hamburg Amtsgericht følgende Kendelse: Aarsagen til den danske Dampers Kollision med den tyske Evert udfor Brunshausen maa søges i Evertens dobbelte Lysvekslen, hvilken vildledte Damperen. Det havde imidlettid været forsigtigere fra Damperens Side om den, da den i god Tid saa over Styrbord den sig nærmende Everts grønne Lys, for at udelukke enhver Tvivl, ved at give lidt Styrbords Ror, havde vist, hvorledes den vilde passere. Søretten i Aalborg idømte Kaptajn Kløvborg en Bøde paa 10 Kr. for at have undladt Anmeldelse af Kollisionen. Søforklaring i Lybæk den l/2 1896: Den'.22. Januar :1896 Kl. 10 Em. under sydvestlig Storm, da "Augusta", Kaptajn P. Kløvborg, paa Rejse fra Smogen til Lybæk med Sild, var i Kattegat, slog en svær Sø ca. 60 Kasser med Sild af Dækslasten los. Da stærk Slingring forhindrede Surring af Kasserne, maatte disse kastes overbord. Den 24/l ankom "Augusta" til Lybæk, hvor Søforklaring aflagdes. Aarsagen til Havariet var Storm og høj Sø.

89 HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PÅ KRONBORG ss Augusta ex Astrid ex Sedan. K W P T.! II - 2. Søforklaring i Thisted den 13/7 1897: Den 3. Juli 1897 Kl 8 Fm., da "Augusta", ført af! Kaptajn P. Kløvborg, fra Warkworth til Thisted med i Kul, befandt sig omtrent midt i Nordsøen, bemærkedes, at Ild var udbrudt foran Kedlen. Sprøjten sattes i, : Gang, men uden Virkning, hvorfor Maskinen stoppedes, i Kedlen blæstes ud og fyldtes med koldt Vand, det lyk- ; kedes da at faa slukket Ilden, som viste sig at være! opstaaet i en Træklods, der forefandtes henliggende I klos op ad Kedlen, uden at det kan oplyses, hvorledes i den kan være kommet der. Da Maskinen atter sattes i j Gang, viste det sig, at Dampen ikke kunde holdes, og! der maatte derfor gaaes med ringe Fart, hvortil de tilsatte Sejl hjalp godt. Under disse Omstændigheder i turde Thyborøn Kanal ikke anduves, hvorfor Kursen sattes efter Hanstholm, der passeredes den 5/7. Den 7/7 : kom "Augusta" rundt Skagen, men da Maskinen næsten. ingen Fart kunde give, ankredes op for at søge Hjælp! af iugserdamper, hvilket imidlertid ikke opnaaedes paa G-rund af formentlig for store Fordringer paa Bjergeløn. Da Vejret bedagedes, lykkedes det derimod I! Au- \ gusta" ved egen Hjælp at naa ind til Frederikshavn, j hvor Kedlen blev undersøgt og hvorved det befandtes, I at Skaden bestod i Lækage paa Kedelrørene. Efter fo- '. reløbig Reparation fortsattes Rejsen, indtil "Augusta" den 10/7 ankom til Thisted. Søforklaring i Thisted den 27/5 1898: Den 18. Maj 1898 Kl. 2,15 Fm. under tæt Taage med engelsk Lods ombord kolliderede "Augusta", Kaptajn ±". Kløvborg, fra Warkworth (Amble) til Dunston i.ballast, med Bugserbaaden "America", der laa fortøjet mellem Bøjerne ved South Shields, hvorved "Augusta" fik et Hul i Styrbords Bov, hvorimod Bugserbaaden til syneladende ingen Skade tog. Søforklaring for Amtsretten i Hamborg den 2/ : Den 25. September 1899 Kl. 8 Fm. med Lods ombord kom "Augusta", Kaptajn p. Kløvborg, fra Fagervik til Hamborg med Trælast, paa Elben i Kollision med ss "Ak aba" af Liverpool og fik en Del ovenbords Skade, men blev ikke læk og fortsatte Rejsen. Søforklaring for Amtsretten i Stettin den 18/ Søforhør i Thisted den 18/ : Den 10. November 1899 Kl. 8,30 Fm., efterat "Augusta", Kaptajn P. Kløvborg, fra Hamborg til Stettin med Majs, med Lods ombord havde passeret Slusen ved Brunsbuttel, kom Skibet i Kollision med 2 Lægtere, der paa Slæb af en Damper laa tværs i Farvandet. "Augusta" tog saa megen ovenbords Skade, at Reparationen medtog 4 Dage. TTTTt

90 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Aurora. NMT W. Aurora.,

91 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. N M T W. II. i. "~"7~ ' *..J!:7i'.

92 ss Aurora. NMT W.. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 526/l9ol dat. 27/12 19ol er Skibet solgt til: Firmaet Petersen & Albeck, København. Registreret 3o/12 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 23Vl9o3 dat. 25/4 19o3 er Skibet solgt til: Kyst Dampskibs A/S Aurora, Stavanger, for Kr. I Intet Navneskifte. Udslettet af Register 25A I9o3 - Udslettelsesprotokol Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr Lloyd Aurora - R. Schjolberg, Bodø 194o-19^8 - A/S. Paulsens Fraktfart, Bergen Risnes Byggetomter, - k/x strandet nord for Rauna og blevet Vrag. Mandskab og Zinklasten reddet. Skibet blev i 1939 ombygget til Motorskib.

93 ss Aurora. U M 2 W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ,82 brutto- 118,17 netto* og har nu: Halvdæk midtskibs, Maskin- og Kabysruf midtskibs og 2 Sideruf.

94 ss Aurora. II T W. HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG I - 1. Registreringsprotokoller: VII-214. Københavns Skibsregister: Hegistreringsdato: 10/ ( Omregistrering.) Københavns midlertidige Skibsregister Hr. 382, Pag Certifikater: 10/5 1875, 23/1 1883, Bygget 1859 af J. Henderson & Sons, Renfrew, ifl. Bilbrev dat. Eenfrew 1/ lype og Størrelse af Skibets oprindelige Hovedmaskine, kendes ikke. 1 Stk. 60 NHK. = 180 IHK. Compoundmaskine. Fart: 9? 5 Knob. Fabrikat: lindholmens Værft, Gøteborg, Dæk- 3 Master med Skonnertrigning. Skarpt Forskib med Skæg og kvindelig Figur. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Halvdæk med Kuf midtskibs? 2 Huse i Borde midtskibs. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. L. 140*6" Br. 18'9" D. 9*6" 17,5 / 135 dw. 201,84 brutto. 00 netto. Ifl. Skøde dat. 5/ indkøbt fra England af: Skibsrederne C. P. A. Koch & Wm. Henderson, Kbhvn. "Ved Skøde dat. København 9/ og Nationalitets- o^ Ejendoms Erklæring dat. København l/ solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, for Kr oo. Efter Ombygning er Skibet ifl. Maalebevis dat. 12/ maalt til:

95 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. NMT III Dansk Rigstidende 27. December 1866: Dampskibet "Aurora" er i Tirsdags Aftes den 25/12 strandet ved J^rerow paa Dars paa Rejse fra Kiel til København. Dampskibet "Hertha", der afsendtes til Assistance, er i Dag ankommet hertil med en Del af Godset og man tror ikke, at der er Haab om at bjerge Skibet, der skal være løbet fast paa de langs Kysten værende lerede banker. Dansk Rigstidende 29- December 1866: Ifølge de med "Hertha" og senere indgaaede Efterretninger ilandbjergedes den Del af "Auroras" Last, som ikke er bragt hertil, til Darsserort Pyrtaarn. Skibet maa anses for Vrag. Nyborg Avis Mandag 31. December 1866: Dampskibet "Aurora", som strandede forleden, var, ifølge Fyens Stiftstidende", assureret i et hamborgs] Selskab for Rigsdaler Baneo. Det hørte ogsaa til de Skibe, som skulde have været indrangerede i det nye Dampskibsselskab, der begynder sin Vorksomhed med det nye Aar. Det eiedes af Dhrr. Koch & Henderson. Berlingske bidende Mandag Aften 21. Januar 1867: Warnemunde, den 19. Januar: - Det ved'darsser Ort strandede danske Dampskib "Aurora", Capitain Balzersen, kom idag lykkelig her i Havn, der gjordes Forsøg paa at naae Rostock, hvilket forhindredes af lis. Skibet er meget lækt, og 16 Mand ere antagne til Pumpning. Berlingske Tidende Mandag Aften 28. Januar 1867: "Auroras" Stranding. Ifølge Meddelelse fra Strandings commissionairen Hr. Hugo Wegener i Stralsund forlange de preussiske Toldautoriteter, at alle fra Dampskibet "Aurora" ilandbjergede og paa Darserort Fyrtaarn oplagte toldpligtige Varer, inden 8 Dage skulle føres til det nærmeste Toldsted, Barth, eller bortsælges paa Pyrtaarnet. Da vi befrygte, at Transporten af Varerne vil medføre uforholdsmæssig store Udgifter, saa troe vi det er Ladningseiernes Interesse at de bortsælges paa Stedet ved offentlig Auction. Vi udbede os saaledes nærmere Instrux fra de forskellige Ladnings-Modtagere inden 3 Dage fra Dato

96 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. M" M T W. III B. T. 28/ (2) s om de ønske Varerne bortsolgte eller om de ønske dem transporterede til #arth. De ladningseiere, som ikke inden fornævnte Frist underrette os om deres Beslutning, ville være undergivne den Beslutning som bestemmes af Vedkommende. Kærmere Oplysninger erholdes paa vort Contoir, Amaliegade 22. Kjøbenhavn, den 28de Januar Koch & Henderson. Berlingske Tidende fredag Morgen 1. Marts 1867: Med Dampskibet "Hertha" er hertil indbragt fra det paa Reisen fra Kiel bestemt til Kjøbenhavn paa den pommerske Kyst strandede Dampskib "Aurora" følgende Varer, der ere oplagt paa herværende Toldbod, nemligs J. H. Menck & Co. - 7 Kasser Maltextract Adr. Fred. Dresen - 1 Pakke M. 1. N. Madam Line.Nielsen - 1 Pakke Klæder og legetøj R. F..499/5.500 Ohr. xeyer - 2 Foustager Caramel - - 3*502 samme - 1 Kiste Kssentser R. 1. Bancke - 1 Foustage Caramel K. im. Katrine Uissen - 1 Kasse Manufacturvarer S a. Degn - 1 Foustage Johansen. Hildebrandt - 16 Sække. Ordre - 7 Kister Modtagerne heraf anmodes herved om uopholdelig at henvende sig til undertegnede Skibsmæglere for at modtage Varerne etc. Kjøbenhavn, 1ste Marts Bjerre & Rømer. Berlingske Tidende Onsdag Aften 27. November 1867 Dampskibet "Aurora" af Kjøbehhavn, Capitain Balzersen, kommende fra Kiel, bestemt hertil, og en svensk Skonnert, kommende nordfra, havde imorges et Sammenstød i Renden. "Aurora", der indkom her i Havnen i Formiddags, har lidt endeel paa Skandseklædningen. Hvorvidt den svenske Skonnert har lidt nogen Skade, vides ikke med Bestemthed, den ligger imidlertid omtrent paa den Plads hvor Sammenstødet fandt Sted.

97 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 7-1. ss Aurora. I M T I. Billeder: A - II. Det Forenede Dampskibs Selskab Pag. 8. G. Caroc: Billeder af danske Dampskibe. Negativer: Fuldmægtig J. P. Nielsen, Hyhavn 13, København K. ( fra G. Carocs Bog.)

98 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. N M T Bilag I Sø- og Handelsrets Tidende Nr de November Onsdagen den 5te November 1862: S. S. Nr. 142/1862 Skipper Stumpel af Eckernførde contra Føreren af Dampskibet "Aurora", Capitain Baltzersen og Rhederiet for bemeldte Skib Koch & Henderson. (I et Tilfælde af Paaseiling (Overseiling) Ansvaret for hele den derved bevirkede Skade paalagt den ene Part, og den anden Part kjendt berettiget til, x Mangel af tilstrækkeligt Beviis, med sin Ed at bekræfte sine Opgivender angaaende Skadens Størrelse.) Dommen er saalydende: Skipper Stumpel af Eckernførde, hvis Jagtskib "Caroline", drægtig 2,25 Commercelæster, åen 16de September d. A. om Aftenen Kl. 11 i Kielerfjord blev overseilet af Dampskibet "Aurora", søger under nærværende Sag de Indstævnte, Føreren af nysnævnte Skib Capitain Baltzersen og sammes Rhederi Koch & Henderson tilpligtede, Een for Alle og Alle for Een, at erstatte ham det ham ved Overseilingen paaførte directe Tab, nemlig Værdien af Jagten med Inventarium 600 Rigsdaler og et i Jagtens Kahyt beroende contant Pengebeløb af 200 Rigsdaler, tilsammen 800 Rigsdaler med Renter deraf 5 pct. pro anno fra den 23de September d. A. - Forligsklagens Dato - indtil Betaling skeer og Sagens Omkostninger skadesløst, derunder Salair til Sagsøgerens beskikkede Sagfører, Prøveprocurator lassen. Subsidiairt har han paastaaet de Indstævnte paa samme Maade tilpligtede at betale ham den halve Skade med 400 Rigsdaler tilligemed Renter og Sagsomkostninger. De Indstævnte Have derimod under Paaberaabelse af, at det maa tilskrives Feil fra Jagtens Side, at Sammenstødet fandt Sted, principaliter paastaaet sig frifundne for Sagsøge-, rens Tiltale med Tillæg af Sagens Omkostninger skadesløst, subsidiairt have de under Paaberaab- i else af, at der ialtfald ikke mindre er begaaet Feil fra Sagsøgerens end fra Dampskibets Førers Side, paastaaet sig frifundne mod at betale Halv- [ delen af den lidte Skade med 200 Rigsdaler, idet i de nemlig ikke ville erkjende, at Skibet havde en, større Værdi end 400 Rigsdaler, og benægte, at der i Jagten var berorende et pengebeløb af 200 Rigsdaler. Forsaavist nu de Indstævnte have formeent, at Sagsøgeren, ved ikke at føre Lanterner paa sit Skib, har gjort sig skyldig i en Feiltagelse, der,' i og for sig maa medføre, at han ikke kan gjøre Krav paa nogen Erstatning, kan Retten ikke heri give de Indstævnte Medhold. Selv om det nemlig maatte have været Pligt for Sagsøgeren at føre ; Lanterner, uagtet Jagten var af en saa ringe Stør-; relse og dens Besætning ikkun bestod af 2 Mand -

99 ss Aurora. N M T W, HANDELS- OG SØFARTSMUSEE] PÅ KRONBORG Sagsøgeren selv og en Dreng -,vilde Saadant dog ikke faae nogen Indflydelse i nærværende Tilfælde, I eftersom det under Sagen er oplyst, at det var ; ganske lyst Veir, og at man fra begge Sider bemær-j kede det andet Skib saa lang Tid forinden Sammen-, stødet, at der var god Leilighed til at foretage j de behørige Maneuvrer for at undgaae det, saa at I det maa antages, at den Omstændighed, at Jagten j ingen Lanterner havde, ikke har havt nogen Skyld i; Sammenstødet. Dette maae derimod ansees bevirket i derved, at man, da Skibene, af hvilke Jagten sei- lede ind i og Dampskibet ud af Kielerfjorden, om-! trent udfor Frederiksort vare komne hinanden meget nær, efter de under Sagen afgivne Vidnefor- ; klaringer i en Afstand af ikkun 1, 2 a 3 Dampskibslængder - paa Jagten holdt af til Styrbords og paa! Dampskibet til Bagbords, og at Føreren paa Dampskibet, da det bemærkedes, at Jagten holdt af til j Styrbords, lod Maskinen standse og bakke, uden at j dog Dampskibet derved strax blev stoppet. j Medens det nu fra Sagsøgerens Side paastaaes, ; at han har holdt sig de foreskrevne Regler efter- j rettelig ved, saasnart som det viste sig, at Sam- i menstød kunde befrygtes, at holde af til Styrbord,i hvorimod der fra Dampskibets Side er handlet urig-l tigt ved at lægge Roret styrbords istedetfor lige- ledes at holde af til Styrbords, paaberaabe de j Indstævnte sig, at, da Dampskibet havde Jagter! i forud for sig saameget til Styrbordsside, at beg- ; ge Skibe uden at forandre deres Cours kunde passe-; re klar af hinanden, var det en Feil, at man paa Jagten holdt af til Styrbords, og dette saameget mere som Dampskibet, da det kom Jagten nær, lagde Roret haardt styrbord for at vise Jagten sin Hensigt at holde af til Bagbord og forsaavidt ikke at forandre sin Cours. Tre af Dampskibets Folk, Styrmanden, Roersmanden og Udkigsmanden, have nu vel ogsaa forklaret, at man paa Dampskibet, hvor man et halvt Qvarteers Tid forinden Sammenstødet bemærkede Jagten i en Afstand af 1/8 a 1/4 Miil omtrent ret forud, et Par Minutter førend Sammenstødet, da Skibene endnu vare et godt Smykke fra hinanden, omtrent udfor Frederiksort, i Medfør af den noget forandrede Cours, som Dampskibet da skulde gaae, har holdt af til Bagbord, saa at man derved har faaet Jagten lidt om Styrbord, - efter hvad Styrmanden paa Dampskibet har forklaret, over 1 1/2 Streg, men det tør dog Ikke statueres, at netop denne Skibenes indbyrdes Stilling er indtraadt og vedbleven saa længe, nemlig et par Minutter forinden Sammenstødet skete. Forsaavidt Sagsøgerens Søn har forklaret, at Sagsøgeren først lagde Roret bagbord, efterat Sønnen havde s eet Dampskibets grønne Lanterne (paa Styrbordssiden) - hvor længe efter er ikke oplyst -,og navnlig tør det paa ingen Maade statueres, som de Indstævnte have villet det, at Sagsøgeren først skulde have lagt Roret bagbord, efterat man paa Dampskibet havde lagt Roret haardt styrbord. Det er derimod antageligt, at Sagsøgeren, da han holdt af til Styrbords, har beregnet - og det ikke uden Grund - at en Forandring af Coursen var nødvendig for at undgaae Sammenstød, og at han"da efter de almindelige Regler holdt af til Styrbords, kan ikke lægges ham til Last under den anførte Forudsætning, at Dampskibet dengang ikke havde foretaget åen omtalte Maneuvre, at lægge Roret haardt styrbord.

100 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. NMT W. Bilag I Det vilde maaskee have været forsigtigere, om Sagsøgeren tidligere, inden Skibene kom hinanden saa nær, holdt af til Styrbords, men at han ikke gjorde dette tidligere, kan dog formeentlig ikke stemples som nogen saadan Uforsigtighed eller Mangel paa Conduite, at noget Ansvar I den Anledning skulde kunne paalægges ham, da han ikke uden Føie kunde regne paa, at Sammenstød lettelig kunde undgaaes ved, at Dampskibet i det sidste øieblik holdt en Smule af til Styrbords. Anderledes stiller Sagen sig derimod med Hensyn til Dampskibet. Vel tør det ikke, efter hvad der foreligger i Sagen, med Sikkerhed statueres, at den ombord paa Jagten foretagne Maneuvre at lægge Roret bagbord var bleven bemærket paa Dampskibet, forinden her blev givet Ordre til at lægge Roret haardt styrbord - i hvilket Tilfælde denne sidste Maneuvre utvivlsomt vilde have været høist urigtig -,og vel tale de under Sagen afgivne Forklaringer for, at Dampskibet virkelig har havt Jagten forud lidt om Styrbord, men ligesom selve den Omstændigheds at man, da man kom meget nær til Jagten, paa Dampskibet forandrede Coursen ved at lægge Roret haardt styrbord, netop under Forudsætning af, at man gik ud fra, at Jagten vilde vedblive sin Cours uforandret, tyder paa, at Skibenes Stilling indbyrdes dog ikke var saaledes, at Føreren af Dampskibet meente, eller ialtfald ansaae det for sikkert, at Skibene med uforandret Cours vilde gaae klar af hinanden, saaledes synes det ogsaa, at Dampskibet ifølge den meget større Fart, som det maa antages at have holdt, maatte være passeret forbi Jagtens Forende uden Sammenstød, naar man paa Dampskibet vedblev at lægge Roret styrbord, dersom Jagten virkelig havdes 1 a 2 Streger om Styrbord i en Afstand af 1 a 3 Dampskibslængder dengang, da Jagten holdt af til Styrbords. Ialtfald kan Sammenstødet under denne Forudsætning kun være blevet muligt derved, at man paa Dampskibet, uden at lægge Roret om, standsede Farten noget, medens man dog Ikke strax kunde heelt stoppe Skibet. Men ligesom det var en Feil, at man ikke overeensstemmende med de almindelige Regler holdt af til Styrbords, naar Skibenes indbyrdes Stilling Ikke var saaledes, at de med uforandret Cours maatte antages at gaae klar af hinanden, saaledes var det efter det Anførte, under Forudsætning af, at Jagten var saalangt om Styrbord, som foregivet, en stor Mangel paa Conduite, efter-' at man engang havde lagt haardt styrbord, og naar det formeentes, at det Ikke kunde nytte Noget at lægge Roret bagbord, da at mindske Farten, Idet Sammenstød netop derved maatte kunne bevirkes. Kommer nu hertil, at Dampskibet, naar der kunde være nogen Tvivl om, hvorvidt Skibene kunde gaae klar af hinanden, og hvilken Cours Jagten vilde holde, itide burde have bakket, skjønnes det ikke rettere, end at Sammenstødet maa antages at være bevirket ved en saadan Mangel paa Agtpaagivenhed og Conduite fra Dampskibets Førers Side, at der er Føie til at paalægge Dampskibet Ansvaret for den ved Sammenstødet skeete Skade.

101 LS- OG SØFARTSMUSEET! PÅ KRONBORG ss Aurora. N M T Bilag I. Forsaavidt nu de Indstævnte, som ovenfor bemærket, have benægtet, deels at Jagten var mere end 4oo Rigsdaler værd, deels at Sagsøgeren havde 2oo Rigsdaler ombord i samme, har Sagsøgeren vel ikke ved de af ham fremlagte Attester fra 3 Mænd i Eckernførde ført noget fuldstændigt Beviis for Rigtigheden af sin Paastand om, at Skibet med Inventar havde en Værdi af 600 Rigsdaler, ligesaalidt som det ved Sagsøgerens Sans edelige Vidnesbyrd er beviist, at Sagsøgeren havde det nævnte Pengebeløb beroende i sin Kahyt, men der er dog ved de anførte Data fremkommet nogen Formodning for Rigtigheden af Sagsøgerens Paastande i de nævnte Henseender, ligesom Retteø i og for sig maa ansee den opgivne Værdi af Skibet for ingenlunde overdreven, og idet Benægtelseseed her er uanvendelig, findes det derfor efter Sagens særegne Beskaffenhed at burde indrømmes Sagsøgeren med sin Eed at bekræfte sine Opgivender angaaende Størrelsen af den Skade, som er tilføjet ham ved Uagtsomhed fra Dampskibets Side. Sagens Omkostninger ville efter Omstændighederne være at ophæve, og Sagsøgerens beskikkede Sagfører, Prøveprocurator Lassen, hvis Behandling af Sagen har været lovlig, bliver at tillægge et Salair af 2o Rigsdaler, der udredes af det Offentlige. - Behørigt stemplet Papir er under Sagen, forsaavidt denne ikke har været be- ' neficeret, forbrugt. Thi kjendes for Ret: Saafremt Sagsøgeren, Skipper Stumpel a-f Eckernførde, efter lovlig Omgang med sin corporlxge Eed inden Retten bekræfter, at den den l6de September d. A. om Aftenen omtrent Kl. 11 i Kielerfjord af Dampskibet "Aurora" ; overseilede og derefter sunkne Jagt, "Caroline" kaldet, havde en Værdi med Inventarium af 600 Rigsdaler Rigs- j mønt, og at han i Jagtens Kahyt havde beroende et contant Pengebeløb af ca. 2oo Rigsdaler Rigsmønt, bør de Indstævnte, Føreren af bemeldte Dampskib Capitain Balt- j zersen og sammes Rhederi Koch & Henderson, Een for Alle og Alle for Een, til Sagsøgeren betale 800 Rigsdaler Rigsmønt med Renter deraf 5 pct. p.a. fra den 23de September d. A. indtil Betaling skeer. Trøster Sagsøgeren sig derimod ikke til at aflægge en saadan Eed, bør de Indstævnte, Een for Alle og Alle for Een, til Sagsøgeren betale 4oo Rigsdaler eller, dersom Sagsøgeren aflægger Eeden for den ene Posts Vedkommende men ikke for den andens, da 600 Rigsdaler Rigsmønt med Renter som ovenanført, men iøvrigt for hans Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger ophæves, og der tillægges Prøveprocurator Lassen af det Offentlige et Salair af 2o Rigsdaler. At efterkommes inden 3 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

102 ss Aurora. tf M I W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG III - 1. Berlingske Tidende Fredag Morgen 29. Juli 1859: Det i G-lasgow nybyggede, for Passagerer, G-ods og Kreaturer elegant og beqyemt indrettede Dampskib "Aurora", som nu er ankommet til Flensborg, begynder Søndag den 31te Juli følgende farter: - fra Flensborg til Aarhuus hver Søndag Morgen, fra Aarhuus til Flensborg hver Mandag Morgen, fra Flensborg til Aarhuus hver Tirsdag Morgen, fra Aarhuus til Randers hver Tirsdag Eftermiddag, fra Randers til Kjøbenhavn hver Onsdag Eftermiddag, fra Kjøbenhavn til Randers hver Torsdag Eftermiddag, fra Randers til Aarhuus hver Fredag Eftermiddag og fra Aarhuus til Flensborg hver Løverdag Morgen. Helsingør Avis Lørdag 30. Juli 1859: Det nye Dampskih "Aurora" (Kochs Rhederi), der skal befare samme Route som "Fiona", er den 27de ankommen til Flensborg og har ved Indseilingen i Havnen været saa heldig at redde 3 unge Mennesker, med hvilke en Baad var kæntret. Berlingske Tidende Lørdag Aften 30. Juli 1859: Det Savn af directe Forbindelse med Kjøbenhavn,: der klagedes over fra Randers, da Dampskibet " i "Freia" standsede sine Farter, synes nu at ville blive endnu yderligere afhjulpet, da dhrr. Koch & Bird have besluttet at sætte et nyt Dampskib "Aurora" i Fart mellem Randers, Kjøbenhavn og i Flensborg. Den førstnævnte By vinder aabenbart, ved denne Forandring i Dampsklbsroute, da åen til-j lige faaer Forbindelse sydpaa, uden at tale om, i at "Aurora" skal være større end "Freia".! Berlingske Tidende Fredag Aften 5. August 1859= "Aarhuus Avis" af 2den meddeler: - Det nyhyg^ ede store hurtigseilende og elegant indrettede fkruedampskih "Aurora", hvorved alle Beqyemmelighedshensyn for Passagererne ere iagttagne, og som sikkert er et af de smukkeste og bedste Dampskibe, som befare vore Farvande, ankom første G-ang hertil i Søndags fra Flensborg, og afgik igaar Morges tilbage til Flensborg, hvorfra det igjen afgaaer idag (Txrsdag) til Aarhuus, Randers og Kjøbenhavn. Paa Torsdag afgaaer det igjen fra Kjøbenhavn til Randers, Aarhuus og om Fredagen atter tilbage til Flensborg. For denne hurtige og behagelige Befordring kan man isæt takke dhrr. Koch & Bird i Flensborg.

103 ss Aurora. tf M T V/. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG Berlingske Tidende Lørdag Aften 3. September 1859: I Onsdags Eftermiddags havde Dampskibet "Aurora", som afgik fra Randers til Kjøbenhavn, det Uheld at støde paa Grund ca. 1/8 Miil fra førstnævnte By. Dette kunde saameget lettere skee, som Vandstanden var meget lav. Først den næste Morgen mellem Kl. 3 og 4- kunde det fortsætte sin Reise. Berlingske Tidende Fredag Aften 27. April L860: En Mormonskare, bestaaende af henved 40 Mennesker, hvoriblandt en Kone paa 70 Aar samt nogle fanske smaa -børn, er ifølge "Aarhuus Stiftstidende 1 afreist fra Aarhuus med Dampskibet "Aurora" til Kiøbenhavn for at lade sig indskibe til den lange Reise til det forjættede Land ved den amerikanske Saltsø. Berlingske Tidende Lørdag Aften 23- Juni 1860 En Dampskibsforbindelse mellem Byerne Aalborg og Flensborg vil nu, efter "Aalborg Stiftstidende" blive bragt istand, idet det nybyggede Dampskib "Aurora" fra 5te Juli vil besørge denne Fart og underveis anløbe Aarhuus, Fredericia, Middelfart, Snoghøi, Steenderup Strand, Aarøsund og Sønderborg, Helsingør Avis Torsdag 6. December 1860: Dampskibet "Aurora" var, hedder det under 30te J November fra Aalborg i Byens Avis, idag til Flens- j borg for en stor Deel ladet med havarerede Bomulds4 baller fra den ved Aggercanal strandede "Arctic", i hvilke afsendte for Forsikkremes Regning. "Aurora 1^ havde ogsaa forrige Reise Ladning af.bomuldsballer ; ombord derfra, og en Ladning er.afskibet herfra til Gothenborg. Helsingør Avis Tirsdag 26. Marts 1861; Igaar Kl. 1 afgik Dampskibet "Aurora" fra København med en Afdeling Ingenieurtropper til Kiel Helsingør Avis Mandag 22. April 1861: Da Dampskibet "Aurora" i Torsdags skulde afgaae med et Antal Soldater fra Kjøbenhavns Toldbod, indfandt der sig ombord paa Skibet en Mand.

104 ss Aurora, tf M T W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; PÅ KRONBORG IH - 3. Helsingør Avis 22/ (2): hvis.beskjæftigelse er at skaffe Stedfortrædere og forhyre Søfolk mod en god Douceur, ledsaget af en Politibetjent for at arrestere en af de ombordværende Soldater for en G-jæld af 4 Rigsdaler. Alle de Ombordværende spurgte, hvad deres Kammerat var skyldig, da de saa vilde betale for ham, men herpaa vilde Betjenten Ikke indlade sig. Da! åen Arresterede kom iland, tilbøde tre tilstedeværende Herrer at betale hans G-jæld, men heller! ikke herpaa vilde Betjenten indlade sig. Da Men- > neskemassen paa Toldboden vilde rive Soldaten fra i Politibetjenten, maatte åenne reqylrere Assistance; og imidlertid gik vedkommende Reqvlrent ud og tog J en Droske for deri at expedere Soldaten til Poli- tikamret. Medens han sad i Drosken og ventede paa j Betjentens og Soldatens Ankomst, spændte en Mand! Hesten fra Drosken, som derpaa omringedes af en j stor Menneskemasse, der vilde Vedkommende tillivs,! og denne maatte for at undgaae en ubehagelig Med-j fart springe ud af Drosken og flygte ind i et af i Toldcontolrerne og forblive der, indtil Menneske-j massen havde adspredt sig. Imidlertid lykkedes.' det Soldaten at slippe bort- fra Politibetjenten j og atter komme ombord, hvor han krøb op i det i øverste af Masten under den tilstedeværende Mæng- I des stormende Hurraraab. Berlingske Tidende Lørdag Aften 20. September 1862 En Overseiling. (Meddeelt af et Øienvldne). En sørgelig Hændelse tildrog sig den 16de d. MJ om Aftenen henimod Kl. 12 i Kiels Havn. Dampskibet "Aurora", som om Aftenen Kl. 9*45 i afgik fra Kiel til Kjøbenhavn, maatte strax ef- i ter Afseilingen standse flere G-ange paa Grund af en Uorden i Maskineriet, og tilsidst endog gaae! til Ankers i Kiels Havn udfor Bellevue. Det forstaar sig af sig selv, at det var en : mindre behagelig Situation for Passagererne at skulle gaae tllsøes med et Skib, hvis Maskineri allerede strax ved Begyndelsen af Reisen negtede j at gjøre Tjeneste, men der skulde snart indtræffe; Hoget, som var langt skrækkeligere. Efterat Dampskibet endelig var kommet igang ; og havde naaet Fæstningen Frederiksort, mødte vi i det smukke Yeir og ved klart Maaneskin en lille fra Kallundborg kommende ballastet Jagt, som med god "Vind styrede Kursen lige Ind i Kiels Havn. i Føreren af dette lille Fartøi, en gammel Sømand! ved Havn Stumpel fra Eckernførde, lod efter al- ; mindelig Vedtægt for Seiladsen sit Fartøi holde af til Styrbord, saaledes at han med Sikkerhed! kunde gaae klar af os. Paa samme Tid styrede imid^ lertid Rorgængeren paa Damperen? uden at ændse ; Skriget eller Raabene fra Set lille Fartøi om at j holde af til Styrbord, lige løs paa samme og dette i i i

105 ss Aurora. tf M T W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FA KRONBORG III - B. T. 20/ (2): tilmed med fuld Kraft, saa at Jagten øieblikkelig krængede heelt under Vandet over i Styrbordsside. Til stor Lykke kom Dampskibet Bougspryd ind under Staget paa det lille Fartøi, saa at det et Øieblik slæbtes med af Dampskibet, hvorved Bagbordssiden saalænge blev holdt oven Vandet, at der med tfød ogtfeppeblev Tid til at redde en Familiefader og Forsørger for 6 Børn, af hvilke den ældste Søn, 17 Aar gammel, ligeledes befandt sig ombord, medens der imidlertid ikke var fjerneste Tanke om Andet end kun at redde Livet. Faa Sekunder efter laa Jagten paa Havsens Bund. Dampskibets Passagerer, som havde været Vidne til hele den sørgelige Katastrophe, vare strås og eenstemmlg af den Mening, at hele Aarsagen til Ulykken laa i den Maade hvorpaa Dampskibet blev styret og kun kan forklares ved, at Roret blev lagt, i den forkeerte Side, saa at der pludselig blev styret bagbord, hvilket havde til Følge, at vi med : vor Stavn løb lige ind i Jagten. Dette bekræftes ogsaa ved, at vi med vor Stavn næsten under en ret ; Vinkel ramte Jagtens Bagbords Side, hvilket ellers ' ikke vilde have været muligt, samt tillige ved at Dampskibet efter Katastrophen laa tværs i Havnen j med Bougsprydet mod den slesvigske Kyst, hvilket vistnok ingen vil vove at benegte.! Efter at den ulykkelige Katastrophe endelig var i forbi, og vi efter endeel Manoeuvreren atter var komne igang og styrede vor Kurs, skulle man dog med Rette have antaget, at Dampskibets Kapitain havde viist saamegen Deeltagelse for de stakkels Forulykkede, at han idetmindste havde ladet dem forsyne med tørre Klædningsstykker. Men nei, dette var paa ingen Maade Tilfældet. Jamrende og klagende over Beres Tab, skjælvende og rystende af Kulde over hele Kroppen, maatte de blive staaende paa : Dampskibets høie Fordæk umiddelbart ved Bougspryd-! et, uden at Kapitainen bekymrede sig det Allermind-' ste om dem, og de havde kun nogle af Passagerernes : Deeltagelse at takke for, at de bleve udfriede af! denne høiest pinlige Stilling, idet nævnte Passagerer fandt sig foranledigede til i et alvorligt og djærvt Sprog at gjøre Kapitainen opmærksom paa hans Pligtforsømmelse mod de stakkels Forulykkede. Den ved Overseilingen foranledigede Skade, hvorved Skipper Stumpel for Øieblikket er totalt forarmet, kan anslaaes til mindst 800 Rigsdaler, forudsat at Intet kan bjerges fra det forulykkede Fartøi. Der befandt sig nemlig 200 Rigsdaler i rede penge ombord, og naar hertil regnes blot 600 Rigsdaler for Jagten, Inventarium, Klædningsstykker os. s.v., saa vil Enhver indsee, at denne Summa er stor nok til at bringe en slig Familie til Bettelstaven, det vil sige, dersom Dampskibets Eiere ikke ad Rettens Vei tvinges til at erstatte de ulykkelige Uskyldige forulykkede den lidte Skade. Skipper Stumpel er, som en Følge af den nævnte ulykkelige Katastrophe, som ufrivillig Passageer ankommen med Dampskibet "Aurora" til Kjøbenhavn og vil nu see sig~nødsaget til at indgive Klage, for ad retslig

106 ss Aurora. tf M T HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG III 5. B. T. 20/ (3): Vel at søge at erholde Erstatning for den lidte Skade, at dette maa lykkes ham ønsker vistnok ethvert rettænkende Menneske, saameget mere som det er notorisk, at han for Øieblikket ikke engang eier en eneste Skilling til Reisepenge. J. F. R. Callsen fra Altona, f. T. boende i Hotel d'angleterre i Kjøbenhavn, Berlingske Tidende Lørdag Aften 27. Septbr. 1862: En Overseiling. I "Berlingske Tidende" for sidste Løverdag findes en Artikel med Overskrift "En Overseiling, med- : deelt af et Øienvidne", hvori gives en Beretning om et Sammenstød mellem det af mig førte Dampskib ; "Aurora" og en Skipper Stumpel fra Eckernførde tilhørende Jagt. Dette "Øienvidne" er ført som Vidne ; ved Kjøbenhavns-Sø- og Handelsret og har der ede- ; ligen bekræftet,"at han først kom paa Dækket efter! at Sammenstødet var skeety saa at han allerede derved giver Publikum Ret til at modtage hans Beret- ; ning med Mistro. Hans Meddelelse om, hvad der er skeet, forinden han kom paa Dækket, hidrører saaledes fra et "Øre& - ikke et "Øienvidne", og med ; alt Agtelse for Hr. Callsen som Konditor, betviv- '' ler jeg, at han er i Besiddelse af den fornødne Sømandsdygtighed til at bedømme et Skibs Manoeuvre under vanskelige Forhold. Sagen er forøvrigt nu bragt for Sø- og Handelsretten, og indtil denne har givet sin Mening tilkjende, tør jeg vente, at, Publikum vil fæste lige saa megen Tillid til min Forsikkring om, "at Sammenstødet skyldes Jagtens feilagtige Manoeuvre", som til Hr. Konditorens om, i at Feilen var paa min Side. Med Hensyn til Hr. Callsens Beskyldning imod mig for Inhumanitet og Pligtforsømmelse, da skal jeg tillade mig at oplyse Følgende: - Skibet var efter Sammenstødet, der fandt Sted ved Udløbet af Klelerfjord, hvor Farvandet formedelst åen fra den holsteenske Kyst udløbende G-rund, ikke har nogen stor Brede, ved den stærke Strøm bragt paa tværs i Fjorden, og Vind og Strøm gjorde det meget vanskeligt at faae det bragt i ret Cours igjen, især da jeg paa Grund af Mørket ikke turde manoeuvre til Farvandets yderste Grændser, idet Skibet åa lettelig kunde komme paa Grund. Det Hele medtog fra Sammenstødet at regne omtrent 1/2 Time, og i denne Mellemtid henvendte Hr. Callsen sig tvende G-ange til mig paa en impertinent Maade, idet han opfordrede mig til at gaae neå fra Kommandobroen og skaffe Folkene tørre Klæder paa. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at jeg først og fremmest havde Ski- ; bets Sikkerhed at varetage, og da jeg formeente at have foretaget dettfødvendigei denne Henseende, gik jeg ned og beordrede de to Forulykkede forsynede med tørre Klæder samt uldne Tepper fra 1ste Kahyt«

107 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG ss Aurora. tf M T W. i III _ j B. T. 27/ (2): Hr. Callsen's Beretning, at de stakkels Forulykkede "maatte blive staaende paa Skibets høie Fordæk, umiddelbart ved Bougsprydet", synes at insinuere, at de af mig vare kommanderede til kun at turde betræde dette Punkt af Skibet, men denne Tirade skriver sig naturllgviis kun fra Meddelerens Forkjærlighed fortfovelleformen.folkene opholdt sig, hvor de selv fandt for godt, og der er i den Henseende aldeles intet Paalæg givet dem. Sluttelig anmoder jeg d'hrr. Redacteurer, der have optaget Hr. Callsen's Meddelelse, om ogsaa at optage dette mit Tilsvar, som mine Forretninger ikke have tilladt mig at fremføre tidligere. Kjøbenhavn, den 26de September J. Baltzersen, Fører af Dampskibet "Auréra". Berlingske Tidende Torsdag Morgen 2. Oktober 1862; Overseiling. Undertegnede beklager meget, at den ærede Redaction af Berlingske Tidende ikke har fundet sig foranlediget til at optage et Slutningssvar fra mig, hvilket jeg ønskede indrykket som Svar paa den meget forsinkede Imødegaaelse fra "Auroras" Fører, i hvilken han delviis søger at dementere de af mig fremstillede Kjendsgjerninger ved Skipper Stumpels Overseiling i Kiels Havn. Hvorvidt det er lykkedes ham at retfærdiggjøre sig for de ærede Læsere, maae jeg under saadanne Omstændigheder lade staae hen. Kan være, at det for Hr. Kapitainen den Aften var mørkt, for os Passagerer var det klart Maaneskin, og vi have ikke bemærket Storm eller stærk Strøm den Aften, hvad der heller ikke har været Tilfældet med Dampskibet fra Kiel til Korsør, idet dette passerede forbi os og allerede mødte Skipper Stumpel ved Buick, Samtidig aflægger jeg den hjerteligste Tak til den ærede Dame, J. v. H., der igaar uopfordret sendte mig 2 Rigsdaler til den Forulykkede og hans Familie. Kjøbenhavn, den 30te Septbr J. F. R. Callsen, p.t. Hotel d'angleterre hersteds.

108 ss Aurora, tf M T W. - OG SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG III - 7 Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25. Oktober 1862: j i Dampskibet "Aurora", der paa Grund af det stormj fulde Veir var blevet onholdt paa sin Reise herfra; til Kiel i Mandags, er ifølge modtaget Telegram j Iforgaars Middags indkommet til Warnemuhde forme- j deist Mangel paa Kul, men eller uden nogen Skade.! Det vil forhaabentlig være ankommet til Kiel igaari hvorfra det atter vilde afgaae igaar Aftes. ; Berlingske Tidende Fredag Aften 7.tfovember1862: Sø- og Handelsretten. Skipper Stumpel af Eckernførde, hvis Jagtskib "Caroline", drægtig 2 1/4- Kommercelæster, den 16de September om Aftenen Kl. 11 i Kielerf jord blev overseilet af Dampskibet "Aurora", søgte under en i Onsdags paakjendt Sag Føreren af Dampskibet, Kapltain Baltzersen, og sammes Rhederi, Koch & Henderson, tilpligtede at erstatte ham det ham ved Overseilingen paaførte Tab, nemlig Værdien af Jagten med Inventarium 600 Rigsdaler, og et i Jagtens Kahyt beroende kontant Beløb af Rigsdaler, med Renter og Omkostninger. Subsidiairt havde han paastaaet de Indstævnte tilpligtede at betale ham den halve Skade med 400 Rigsdaler tilligemed Renter og Omkostninger. De Indstævnte havde derimod under Paaberaabelsen af, at det maatte tilskrives Feil fra Jagtens Side, at Sammenstødet havde fundet Sted, principaliter paastaaet sig frifundne, subsidiairt havde de, under Paaberaabelse af, at der ialfald ikke mindre var begaaet Feil fra Sagsøgerens end fra Dampskibets Side, paastaaet sig frifundne imod at betale Halvdelen af den lidte Skade med 200 Rigsdaler, idet de nemlig ikke vilde erkjende, at Skibet havde en større Værdi end 4-00 Rigsdaler, og benegtede, at der i Jagten var beroende et Pengebeløb af 200 Rigsdaler. Farsaavidt nu de Indstævnte havde formeent, at Sagsøgeren ved ikke at have ført Lanterner paa sit Skib havde gjort sig skyldig i en Forseelse, der i og for sig maatte medføre, at han ikke kunde gjøre Krav paa nogen Erstatning, kunde Retten ikke heri give de Indstævnte Medhold. Selv om det nemlig maatte have været Pligt for Sagsøgeren at føre Lanterner, uagtet Jagten var af en saa ringe Størrelse, og dens Besætning kun bestod af 2 Mand, vilde Saadant dog Ikke kunne faae nogen Indflyd elsse i nærværende Tilfælde, eftersomc&et under Sagen var oplyst, at det var ganske lyst Veir, og at man fra begge Sider havde bemærket det andet Skib saa lang Tid forinden Sammenstødet, at der havde været god Leilighed til at foretage de fornødne Manoeuvrer for at undgaae det. Sammenstødet maatte derimod ansees bevirket derved, at man, da Skibene, af hvilke Jagten seilede ind i og Dampskibet ud af Kielerfjord, omtrent udfor Frederiksort vare komne hinanden meget nær - efter de afgivne Vidneforklaringer i en Afstand af ikkun 1, 2 a 3 Dampskibslængder, paa Jagten holdt af til Styrbords og paa Dampskibet til Bagbords, og at Føre-

109 i HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Aurora, tf M T W, III - B.!* 7/ (2): ren af Dampskibet da lod Maskinen standse og bak- ; ke, uden at dog Dampskibet derved strax blev stop- i pet. Medens det nu fra Sagsøgerens Side paastodes, j at han havde holdt sig de foreskrevne Regler efter-f rettelige ved, saasnart det viste sig, at Sammen- j stød kunde befrygtes, at holde af til Styrbord, i hvorimod der fra Dampskibets Side var handlet urig4 tigt ved at lægge Roret styrbord istedetfor at ] holde af til Styrbords, paaberaabte de Indstævnte ; sig, at da Dampskibet havde Jagten forud for sig i saameget til Styrbordsside, at begge Skibe uden at forandre deres Kurser kunde passere klar af hinanden, var det en Feil, at man paa Jagten havde holdt af til Styrbords, og dette saa meget mere som Damp-f skibet, da det kom Jagten nær, lagde Roret haardt Styrbord, for at vise Jagten sin Hensigt, at holde i af til Bagbord og forsaavidt ikke at forandre sin J Kurs. i Tre af Dampskibets Folk, Styrmanden, Roersmand-j en og Udkiksmanden havde nu vel ogsaa forklaret, i at man paa Dampskibet, hvor man et halvt Qvarteers Tid forinden Sammenstødet bemærkede Jagten i en Afstand af 1/8 a i/4 Miil omtrent ret forud, et Par Minutter førend Sammenstødet, da Skibene endnu vare et godt Stykke fra hinanden, omtrent udfor Frederiksort, i Medfør af den noget forandrede Kurs, som Dampskibet da skulde gaae, havde holdt af til Bagbord, saa at man derved havde faaet Jagten lidt til Styrbord, men det turde dog ikke statueres, at netop denne Skibenes indbyrdes Stilling var indtraadt og vedbleven saalænge, nemlig et Par Minutter, forinden Sammenstødet skete. Forsaavidt Sagsøgerens Søn havde forklaret, at Sagsøgeren I først lagde Roret bagbord, efterat Sønnen havde ; seet Dampskibets grønne Lanterne (paa Styrbords- siden) - hvor længe efter var ikke oplyst - var I det ikke givet, at ogsaa Sagsøgeren ogsaa havde! seet den, og navnlig turde det ikke statueres, at! Sagsøgeren først skulde have lagt Roret bagbord, I efterat man paa Dampskibet havde lagt Roret haardt! styrbord. Det var derimod antageligt, at Sagsøgeren, da han holdt af til Styrbords, havde beregnet - j" og det ikke uden Grund - at en Forandring af Kur- i sen var nødvendig for at undgaae Sammenstødet, og! at han da efter de almindelige Regler havde holdt ; af til Styrbords, kunde ikke lægges ham til Last under den anførte Forudsætning, at Dampskibet den- : gang ikke havde foretaget den ommeldte Manoeuvre, at lægge Roret haardt styrbord. Det vilde maaskee j have været forsigtigere, om Sagsøgeren tidligere i havde holdt af til Styrbords, men at han ikke hav- j de gjort dette tidligere, kunde dog formeentllg ; ikke stemples som nogen saadan Uforsigtighed eller ; Mangel paa Konduite, at noget Ansvar i den Anledning skulde kunne paalægges ham, da han ikke uden i Føie kunde regne paa, at Sammenstødet lettelig kun-i de undgaaes ved, at Dampskibet i det sidste Øieblik holdt en Smule af til Styrbords..Anderledes stillede Sagen sig derimod med Hensyn' til Dampskibet. Vel turde det ikke med Sikkerhed statueres, at den ombord paa Jagten foretagne Mano-j

110 ss Aurora. N M T W. ELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG B. T. 7/ (3)= euvre, at lægge Horet bagbord, var bleven bemærket paa Dampskibet, forinden her blev givet Ordre til at lægge Roret haardt Styrbord - i hvilket Tilfælde denne sidste Manoeuvre utvivlsomt vilde have været høiest urigtig, og vel talte de under Sagen afgivne Forklaringer for, at Dampskibet virkelig havde havt Jagten forud lidt om Styrbord, men ligesom selve den Omstændighed, at man, da mani kom meget nær til Jagten, paa Dampskibet forandre- : de Kursen, netop under Forudsætning af, at man gik ud fra- at Jagten vilde vedblive sin Kurs uforandret, tydede paa, at Skibenes Stilling indbyrdes dog ikke var saaledes, at Dampskibet meente, eller laltfald ansaae det for sikkert, at Skibene med uforandret Kurs ville gaae klar af hinanden, saa-. ledes syntes det ogsaa, at Dampskibet, ifølge den meget større Fart, som det maatte antages at have holdt, maatte være passeret forbi Jagtens Forende uden Sammenstød, naar man paa Dampskibet vedblev at lægge Roret styrbord, dersom Jagten virkelig havdes 1 a 2 Streger om styrbord i en Afstand af 1 a 3 Dampskibslængder, dengang da Jagten holdt af, til Styrbords. laltfald kunde Sammenstødet under åenne Forudsætning kun være blevet muligt derved, at man paa Dampskibet, uden at lægge Roret om, standsede Farten noget, medens man dog strax ikke kunde heelt stoppe Skibet, Men ligesom det var en Feil, at man ikke holdt af til Styrbordsm naar Skibenes indbyrdes Stilling ikke var saaledes, at de med uforandret Kurs maatte antages at gaae klar; af hinanden, saaledes var det efter det Anførte, under Forudsætning af, at Jagten var saa langt om Styrbord, som foregivet, en stor Mangel paa Konduite, efterat man een G-ang havde lagt haardt Styrbord, og naar det formeentes, at det ikke kunde nytte noget at lægge Roret bagbord, da at mindske Farten, idet Sammenstød derved netop maatte kunne bevirkes. Kom nu hertil, at Dampskibet, naar der kunde være nogen Tvivl om, hvorvidt Skibene kunde gaae klar af hinanden, og hvilken Kurs Jagten vilde holde, itide burde have bakket, skannedes det ikke rettere, end at Sammenstødet maatte antages at være bevirket ved en saadan Mangel paa Agtpaa- I givenhed og Konduite fra Dampskibets Førers Side, at der var Føie til at paalægge Dampskibet Ansvaret for den skete Skade. Forsaavidt de Indstævnte havde benægtet, deels at Jagten var mere enå 400 Rigsdaler værd, deels at Sagsøgeren havde 200 Rigsdaler ombord, havde Sagsøgeren vel ikke ved de af ham fremlagte Attester fra 3 Mænd i Eckemførde ført noget fuldstændigt Beviis for sin Paastands Rigtighed om, at Skibet med Inventar havde en Værdi af 600 Rigsdaler, ligesaalidt som det ved Sagsøgerens Sønd edelige Vidnesbyrd var beviist, at Sagsøgeren havdet det nævnte Pengebeløb beroende i sin Kahyt, men der var dog ved de anførte Data fremkommet nogen Formodning om Rigtigheden af Sagsøgerens Paastande i de nævnte Henseender, ligesom Retten i og for sig maatte ansee den opgivne Y rdi af Skibet for ingenlunde overdreven, og idet Benægtels es ed her var uanvendelig, fandtes det derfor efter Sagens særegne Beskaffenhed at burde indrøm-

111 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora. IT M T III - B. I. 7/ (4): mes Sagsøgeren, med sin Ed at bekræfte sine Opgivender angaaende Størrelsen af sine Skader, som var tilføiet ham ved Uagtsomhed fra Dampskibets Side. Processens Omkostninger ophævedes. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 3. November 1863: Dampskibsfarten har paa G-rund af den stærke Storm Fredag og Løverdag lidt endeel Forsinkelser; Dampskibet "Aurora" afgik Torsdag Middag herfra og ankom først til Kiel Løverdag Morgen Kl. 4. Helsingør Avis Fredag 5. Maj 1865: I Onsdags Eftermiddag Kl. 1,30 adreiste fra melholm med Dampskibet "Aurora" til Kiel omtrent 600 danske, svenske og norske Mormoner, som derfra begive sig videre til Amerika. Berlingske Tidende Onsdag Aften 26. December 1866: i Dampskibet "Aurora" er, ifølge en telegraphisk! Meddelelse fra Stralsund af igaar, paa sin Reise i fra Kiel til Kjøbenhavn strandet ved Prerow paa Dars;. paa den pommerske Kyst Nordvest for Stralsund. Nær- I mere Underretning mangler, men der er afgaaet Assi- \ stance herfra igaar Aftes.! Helsingør Avis Torsdag 27. December 1866: Dampskibet "Aurora" er, ifølge telegraphisk Meddelelse fra Stralsund til "Berlingske Tidende" af 25de ds. paa sin Reise fra Kiel til Kjøbenhavn strandet ved Prerow paa Dars, paa den pommerske Kyst Nordvest for Stralsund. Skibet fik derved Skade i Bunden, og Forlasten er næsten halv fuld af Vand. Capitainen telegrapherede strax til Kjøbenhavn efter Assistance, hvorpaa Dykkerdampskibet "Hertha" afgik til Assistance, saavidt vides, var det endnu ikke igaar lykkedes at bringe Skibet flot. passagererne ere blevne' landsatte paa Falster«

112 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Aurora. N M T W. III Berlingske Tidende Mandag Morgen 30. December 1867 Stege, den 28de Decembers - I Formiddags ankom her til Byen Melding om, at Dampskibet "Aurora", formodentlig paa Touren fra Kjøbenhavn til Kiel, er strandet paa Møens nordre Kyst, under Aalebæk (Korssletten). Skibet skal være løbet paa med fuld Kraft og staaer indenfor en Sandrevle. Efter Forlydende skal det være ladet med Huder. Saavidt vides staaer det temmelig nær under Land og vil 1 gunstigste Tilfælde neppe kunne bringes flot uden at det losses og faaer Assistance af et Dampskib. Strås efter Meldingen toge Flere her fra Byen ud til Strandingsstedet. Berlingske Tidende Mandag Aften 30. December 1867 Dampskibet "Aurora", der i den stærke Taage i Løverdags var kommen paa Grund ved Bruuns Hoved paa Møen, kom uden Assistance al' og fortsatte i G-aar Morges Reisen til Kiel, da Skibet Ingen Skade havde lidt. Berlingske Tidende Fredag Aften 3* Januar 1868: Korsør, 2. Januar: -Dampskibet "Aurora", som paa Grund af Is i Femernbæltet ikke har kunnet retournere fra Kiel til Kjøbenhavn, søgte igaar ind i vor Havn. Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. Februar 1868: Dampskibet "Aurora", Capt. Baltzersen, fra Kiel og Korsør, ladet med Stykgods, passerede igaar Aftes Bomløbet indefter. Berlingske Tidende Lørdag Aften 19- Marts 1870: Dampskibet "Aurora" afgik i Gaar Morges til Kiel sydefter, men retournerede Igaar Eftermiddags og stod nordefter. Berlingske Tidende Fredag Aften 1. April 1870: Dampskibet "Aurora", der afgik herfra igaar Eftermiddags sydpaa, retournerede igaar Aftes hertil formedelst lis i Farvandet og fortsatte R Isen nordefter.

113 'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ PÅ KRONBORG j ss Aurora. K M T W. illl - Nationaltidende 22. Juli 1877 Morgen: ss "Aurora", som i Gaar Eftermiddags ankom hertil fra Kiel, har haft en meget haard Overfart. Under det stærke Uvejr, som rasede Hatten til i G-aar, skete nemlig det Uheld, at af noget over 30 Heste, som Skibet havde indtaget i Kiel, blev 7 dræbte og en Del andre mere eller mindre kvæstede. Ulykken skete derved,, at de blev skræmmede af Uvejret og herved traadte hverandre, hvilket fik det nævnte sørgelige Udfald. Nationaltidende 11. September 1879: laftes omtrent Kl. 11 mærkedes der Ild i det ved Toldboden liggende Dampskib -"Aurora", der i G-aar Middags var ankommet hertil fra Kiel. Saasnart Ilden opdagedes, blev der af de ombordværende gjort Anskrig, : og det viste sig, at Ilden var i Maskinrummet, hvor. den havde grebet en Del om sig. Ilden formodes opstaa et derved, at den Træbeklædning, der findes om Kedlen ved den stærke Varme er blevet antændt. Imellem Kedlen og Kulkasserne findes en tyk Jernplade, som viste sig at være glødende, og ved denne er rimeligvis Kullene blevet antændt. Dækket paa begge Sider af Maskin rummet er blevet antændt og gennembrændt, ellers led : Skibet ingen Skade, Efter Brandvæsenets Ankomst blev i Ilden ved Anvendelsen af 2 Slanger slukket i Løbet af en Times Tid, efter at nogle Dæksplanker vare blevne, opbrudte. Den Standsning, som Skaden vil bevirke, vil dog næppe blive af lang Varighed for Skibet, og 1 hvert : Fald vil der ikke ske nogen Forandring i Farten, idet Dampskibet "Horsens" afgaar i Dag i Stedet for til Kiel, medens Dampskibet "Malmø" afgaar til Gre- j naa. Man mener, at Reparationen vil kunne foretages j i Løbet af nogle faa Dage.

114 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Aurora ex lørgen Jensen. N P G T. i Bf ; -pli ^,81111 JBT'I ii I....Bi tjjjr -"fc- 3^

115 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Aurora ex lørgen Jensen. N P G T. Int Bygget 19o5 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 96 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6-26 9/ /8" Slaglængde: 29i n Fart: 11,5 Knob. Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Kaster. 5 Luger. Bak 27 Fod. Brodæk 87 Fod. Halvdæk k6 Fod. Poop 12 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Jok Tons. 196,9 x 32,1 x 15,7 Fod. 162 / l.o92 dw. 768 brutto 462 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o9/19o5 dat. 3o/$ Skibet som ss "lørgen Jensen" bygget til: 19o5 er A/S. Dampskibsselskabet Progress, København. Indregistreret 31/5 19o5«Ifølge Anmeldelse Nr. 33l/l9o7 dat. 18/5 19o7 er Skibet solgt til: A/3. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, og omdøbt til "Aurora". Registreret 25/5 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. 853/1917 dat. 15/lo 1917 er Skibet den 27/ torpederet i Nordsøen 25 Sømil OSO. af Lerwick paa E e jse fra Newcastle til Nakskov med Kul. 1 Hånd omkom. Skibets Værdi Kr Udslettet af Register I5/I Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Pegistreringsprotokol Nr- 2o vend.

116 /5 191o indkommen til Antwerpen fra Riga med Tab af Dækslast og en Del Skade paa Bagbords Side. Skibet har haft haardt Vejr og været I Kollision med engelsk ss rf Netherpark". 18/2? 1912 paa Rejse fra Kønigsberg til København med Stykgods grundstødte Skibet ved Dragør og maatte have Assistance for at komme flot.

117 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Aurora ex lørgen Jensen. N P G T, V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

118 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG ss Austa. N P S H. Int. - 1, Bygget 19o6 - Sunderland Shipbuilding Co. Ltd., Sunderland, 1 Stk. 111 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l Vf" Slaglængde: 33 u Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 26 Fod. Brodæk 6l Fod. Poop 21 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast 393 Tons. 229,o x 35,0 x 18,1 Fod. lo7 / dw brutto 693 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3ol/19o6 dat. 3o/5 19o6 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Frem, København. Indregistreret 31/5 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. k\o/js\z Skibet solgt til: dat. 17/lo 1912 er A/S. Dampskibsselskabet Gefion, Aktieselskab, Kbhvn., Registreret l?/lo Ifølge Anmeldelse Nr. 7/1913 dat. k/l 1913 har Skibet forandret Navn til "Gautatyr". (s.d.) Registreret 6/ /8 19o6 Kollision i Kmelerkanalen med tysk ss "Hernosand" og faaet en Del Bovskade. /6 19o7 paa R^jse fra WIndau til Ghent med Træ mødte"skibet haardt Vejr og mistede en Del Dækslast og fik Bagbords Ræling beskadiget. 1^/7 19o8 paa Rejse fra Riga til Ghent med Træ, kolliderede Skibet udfor København med ss "Norman" af Aarhus og blev stærkt beskadiget.

119 ss Austri. N R J H. Int. - 1, Bygget 191o - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri Byggenummer 125«i 1 S t k. kl NHK. - 3oo IHK. Tregangsmaskine. ; Cylinderdiameter: 12i-19-31" Slaglængde: 18" ; Fabrikat: Byggeværftet Kllnkbygget af Staal. 1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 3 Luger. ; Bak 2k Fod. Poop I05 Fod. ; k vandtætte Skodder. : Vandfeallast: 132 Tons o x 26,6 x ll,o Fod. 76 / 26^ dv/. kk3 brutto 251 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. l64/l91o dat. 22/3 191o er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Thore, København. Indregistreret 23/3 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 45o/I912 dat. 26/ er Skibet solgt til: Det Stavangerske Dampskibsselskab, Stavanger. Intet Navneskifte. p r i s Kr Udslettet af Register 26/ Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr«22-6l. Stadig som tilhørende Det Stavangerske Dampskibsselskab blev Skibet den 21/2 19^5 sænket af Flyvere ved Lervik paa Stord paa R e jse fra Stavanger til Bergen med Stykgods og Passagerer.

120 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Austri. N R J H. V Billeder: Negativer: Litteratur: "Sea Breezes Nr. 11/1956 pag. 3^ : "Det Stavangerske Dampskibsselskab."

121 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Avance (Sandpumper). NPDL. /OYAJ.

122 HANDELS- OS SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Avance (Sandpumper). NPDL. /OYAJ. Int. -1 Bygget 19o5 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 51-1 Stk. NHK. - I06 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Hast. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: ko Tons. 96,3 x 22,6 x 8,1 Fod. 16 / 194 dw. 167 brutto 58 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 52/19o5 dat. 26/1 19o5 er Skibet bygget til et Partrederi, bestaaende af: Entreprenør Carl Ludvig Peter Nielsen, København, og Skibsfører Christian Nielsen, København. Indregistreret 27/1 19o5. Ifølge Anmeldelse N r. 217/191o dat. 27A 191o har Skibsfører Christian Nielsen, København, afhændet den ham tilhørende Part i Skibet til Medrederen, der herved er bleven Eneejer af Skibet. Registreret 27/4 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 277/191o dat. 31/5 191o er Skibet solgt til: A/S. Sandpumpedamperen Avance, Aktieselskab, København, med Entreprenør Carl Ludvig Peter Nielsen, København, som Direktør. Registreret 2/6 191o. vend

123 /UH 1911 Kollision ved Langebro med svensk Skonnert "Hugo", der blev en Del beskadiget paa Styrbords Side. lo/lo 1912 Kollision i Sundet med ss "Sønderjylland". Let beskadiget. /k 191o anmeldt solgt til Carl Nielsen som Eneejer. /5 191o - - A/S. Sandpumpedamperen "Avance" 5/I Partrederi v. Direktør Kai Kielsen 3o/l I/S Kai og Georg Nielsen

124 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Avance (Sandpumper). NPDL. /AYAJ, V Billeder: Arkiv A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft 1897/1922 Pag. 19. Negativer: Litteratur:

125 ELS- OG ss Avance. N S D E. Int. - 1, ;et A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft Byggenummer lo4. 1 Stk. I06 NHK. - 7o5 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6$-27~kk" Slaglængde: 3o n Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Bak 27 Fod. Brodæk 30 Fod. Poop 16 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast 455 Tons. 241,k x 36,2 x 19,4 Fod. 139 / I.860 dw brutto 794 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 478/1912 dat. 17/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Avance, Aktieselskab, Korsør, med Firmaet Th. Easmussens Sønner, Korsør, som Forretningsfører. Byggepris Kr. 23o.ooo.- Indregistreret 18/ Ifølge Anmeldelse N r. 92o/l9l6 dat. 2o/Io 1916 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Malm, København, for Kr. I Intet Navneskifte. Registreret 28/I0 19&6. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o8/1919 dat. 24/ e] Skibet solgt til: A/S. Det Danske Kulkompagni, København, for Kr. I og har samtidig forandret Hjemsted fra Korsør til København. Intet Navneskifte. Registreret 16/ " Blad 2.

126 ri o i! j i i j Sk i }i vr?> i ^' t ;! UJ w E < o IL. CQ (\ O O "C & m O jx 4vJ

127 O-' O; vi ti V il Cv 3?.V Pø <>- K - ;' O i/. CO ' ' ' <K < > O ^ V w sr VK i i ^ 4 i l i 4 1 <T, rut ' ' ' S I. ^ ' - '

128 ss Avance* N S D R. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KROEvlBORG

129 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ss Avance. K S D E. "Int Ifølge Anmeldelse Kr. 68/1927 dat. 24/ er Skibet solgt til: Dampskibs A/S. Imica (J. Henriksen), Risør, for Kr og omdøbt til " Avance I". Udslettet af Register 24/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Kr Lloyd i +9 Avance I - A/S. Imica, Risør Sadikzadenaaim - Sadikzade Nazim Ogullari Komandit Sirketi, Istanbul. Forsvunden 1 Sortehavet paa Rejse fra Zonguldak til Istanbul. Formodes forlist 1 Sj-orm ^5/9 193^«3/3 192o Kollision i Reykjavik Havn med Islandsk ss "Sudurland" ex r 'M. Davidsen" og faaet en Del Skade.

130 ss Avance. S D R. OG SØFARTSMUSEET k KRONBORG "Sea Breezes" 5 December 1954s A ship which disappeared recently was the Turkish steamer "Sadikzadenazim" (1.300 gross tons), which sailed from Zonguldak on September 24? with a coal cargo for Istanbul. She carried a crew of 20, and as no further news has been received of her she is regar; ded as having sunk, and has been officially posted j as missing by the Committee of Lloyds. She was built i and engined in 1912 by Kjøbenhavns Flydedok and Skibs! vaerft, Copenhagen, as the "Avance", for the Akts. Damps. Selsk. Avance (Th. Rasmussens Sonner), Kors or,; with a capacity of tons deadweight, and a speed of nine knots. In the early 1920s she was sold to Det; Danske Kulkompagni {Th. A. Svanholm), Copenhagen, and! in 1927 passed to the Itforwegian shipowner, J. Henrik- sen, of Risor, for who registered her as i owned hy the D/S A/S Imica, under the name "Avance I". In January 1931 she was laid up at Risor, and was idle for over a year. On a voyage from the llyne in January 1935 s she arrived at Kopervik, with heavy weather damage having lost overboard her deck cargo of coke. At this time she was gennerally employed in trading between Baltic ports and the United Kingdom, and on occasions was sent to continential ports. In 1949 she was sold to Sadikzade Hazim Ogullari Koman- '.. dit Sirketi, of Istanbul, for what was reported to amount to about and since then has been mainly engaged in the Istanbul-Zonguldak coal tråde,! with occasional diversions farther afield.

131 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Avance. N S D E. v Billeder: Arkiv (som tilhørende DDK.) A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft Pag. ko, som Nybygning. Negativer: Litteratur: Sea Breezes 12/195^ Pag. 449: Historie.

132 K lij UJ CO ZD S cc 5 < LL CQ o 0 2 CO O, CC o x t < ih a- _J UJ D -z. < X B 1 1 i p i j CO 1 I S3 I I \ t 1 H t 4J I d i c«i > i < i i f to i to I

133 PÅ KRONBORG I - 1 ss Avanti. I QSS, Eegistreringsprotokoller: YIII Københavns Skibsregister: Eegistreringsdato: 23/ Certifikater: 23/ / / / / / ; 3/ ' Bygget 1875 af Carl Berselius, Gøteborg mekaniska Yerkstad, ifl. Bilbrev dat. Gøteborg 2/ Stk. 60 HHK. = 200 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: Gøteborg mekaniska Yerkstad ved Cairl Berzelius. 1 Dæk og Overdæk (Awning Beck). 2 Master. 2 Inger«Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl Euf paa Overdæk, Kommandohus paa Overdæk. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. X. 108»1«Br. 18'4" D. 8! 4". dw. 221,60 brutto. 130,35 netto. Ifl. Skøde dat. Gøteborg 7/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 15/ indkøbt fra Gøteborg af: Skibsfører Jacob Christiansen, Frederikshavn. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Frederikshavns toldkammer 15/ betalt med Er som er 3fo af Købesummen Kr oo. Forlænget og ombygget i 1879 ved Gøteborg meka- j niska Yerkstad, Gøteborg, ifl. Attest dat. Gøteborg i 21/ I Skibets Maal er herefter: I. 130'2" Br. 18'6" B. 8*4". j 14 3/4 / 150 dw. 206,86 brutto. 136,73 netto, [

134 ss Avanti. H Q E S. OG SØFARTSMUSEET \ KRONBORG 1-2. og det har nu: 1 Bæk og delvis Overdæk (Awning Beck), Bak, Hytte agter, Hus i begge Sider forude, 2 Huse midtskibs, Euf paa Overdæk. Yed Skøde dat. Frederikshavn 23/ solgt til: A/S. Bet Forenede Bampskibs Selskab, København. Efter Tilbygning af fuldstændigt Overdæk er Tonnagen ifl. Maalebevis dat. København 13/5 1885: 206,86 brutto. 134,71 netto. Ifl. Maalebevis dat. København 25/ er Hytten agter blevet udvidet og Sidehusene forude blevet fjernede, hvorefter Tonnagen er forandret til: 230,00 brutto. 150,12 netto. Efter Ombygning af Mandskabsapteringen er Tonnagen ifl. Maalebevis dat. Aarhus 9/7 1892: brutto. 147,86 netto.

135 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Avanti. (1). N Q R S. ; i n t. _ i Ifølge Anmeldelse Nr. 214/1898 dat. 12/ af DFDS. solgt til: Saltens Dampskibsselskab, Bodø, for Kr. 35«ooo.- Udslettet af Skibsregister 12/3 I898. (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II.)

136 ss Avanti. N S D B. Int Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. 1 Stk. 181 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o-33-55" Slaglængde: 36" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Bak 28 Fod. Brodæk 38 Fod. Poop 2o Fod. k vandtætte Skodder. Vandbailast Sok Tons. 272,3 x ko,k x 2k,k Fod. 128 / 3.o2o dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 37o/l912 dat. k/9 Skibet bygget til: 1912 er A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indregistreret k/ Ifølge Anmeldelse Nr. 43o/19l8 dat. 7/ er Skibet den 22/ rekvisitioneret af England og torpederet den 2/2 19l8. Skibets Værdi Kr Udslettet af Register 7/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr

137 HANDStS^ OG SØFARTSMUSEET ' PA KRONBORG AfS2>3. %r7-^rrti. / > ^ - t ^ - - ^-"[M.://:. ^*n/; - 7 ^ tt^je-t, o^trf C^CcsSsC. 'J~ % *'?J

138 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET; PÅ KRONBORG ss Avanti. N S D V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

139 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Avanti. N 0 H B. III "Dansk Skibsbygning" - Juli 1921: A/S. Frederikshavn Værft og Flydedok. ss "Avanti" (Nybygning Nr. 162), det første a"f 2 Søsterskibe til D. F. D. S., er bygget af Staal til British Lloyds højeste Klasse under special Survey og er af Shelterdæktypen: Længåe overalt 261 ' 10 1/2" længde mellem rerpendikulærerne 251' 6" Bredde moulded.. 39' 0" Dybde til Shelterdæk. 25! 6" Dødvægt Tons Lastet Dybgang. 17' 11 1/2" Skibet er forsynet med 4- store Luger for Losning og Ladning, der findes 4 Stk. kraftige (7" x 10"T Lossespil af Værftets egen Fabrikat. - Officerernes Beboelse, Bad og W.C. findes i det agterste af de 2 midtskibs Staaldækshuse paa Shelterdækkets i ^e"k forreste findes Salon, Kammer for 2 Passagerer samt Telegrafrum og Kammer for Telegrafist, ligeledes findes der et stort Pantry, messe for Officererne samt Kammer for Hovmester og Kok. Kabyssen forefindes midtskibs i Oasing. Paa Dækket af Salonhuset findes ligeledes i Staaldækshus Kaptajnens Kammer samt Bestiklukaf. Ovenpaa dette Hus findes Kommandobro, denne er forsynet med læhuse i Borde. Skibet er forsynet med elektrisk Navigationslys. mandskabet bor forude under Shelterdækket, der er indrettet Soverum og desser henholdsvis for matroser og Fyrbødere 3 disses tf.c. og Vaskerum findes i Staaihuse forude paa shelterdækket. Agter under Shelterdækket findes Beboelse for Tømmermand og Donkeymand, ligeledes findes der et Kammer for Drenge, Sygelukaf, Tømmershop og Vaskerum. Skibet har to master af Staal forsynet med løse Topstænger. I hele Apteringen findes elektrisk Belysning. Skibet har en Fart af 8 Knob med fuld Last. hovedmaskinen er en Tregangsmaskine med 13" - 30" og 50" Gylinderdiameter og 36" slaglængde, den er udført af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri og udviklede paa Prøveturen ca. 800 IHK. ved 87 Omdrejninger. De to Kedler, der ligeledes er leverede af ovennævnte Firma, er cylindriske Skibskedler hver med to Fyr og forsynede med tfiih.smiths Overhedere, de er beregnede efter Lloyds Hegler for et Arbejdstryk paa 185 Ibs. pr. square inch og har en samlet Hedefiade paa sq_. ft., endvidere kan det anføres, at Kedlerne er forsynede mediiotchkiss Kedelcirculator til Opvarmning af Bundvandet. skibet kan medføre 127 Tons Kul i Sidebunker, medens Reservebunkerne kan rumme ca. 150 Tons. Af Hjælpemaskineri forefindes der i maskinrummet en Ballastpumpe, en Servicepumpe, en Dampfødepumpe, en iivaporator og en 7,5 KW. Dampdynamo.

140 B/s Axel ex HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Berlingske Sidende Mandag Aften 9, Juli 1849s I Forgaarsaftes ankom udenfor Helsingøers Havn Dampbaaden "Axel" med flere af Helsing&orgs Byes Indvaanere, blot i den Hensigt at bringe de Danske en Lykønskning i Anledning af vor glimrende Sejer ved Fredericia. De Svenske udbragte fra Skibet et Leve for Danmark, som besvaredes af den talrige Folkemængde, som stod ved Havnen. Berlingske Tidende Mandag Aften 6. Maj 1850: Dampskibet. "Axel" kan faaes tilkjøbs, naar man henvender sig til Kochs Dampskibsexpedition, Nyhavn 3* Berlingske Tidende Fredag Aften 7. Juni 1850: Skibsauction. Torsdagen den 27de Juni bliver i Middagsstunden paa Børsen ved en eneste Auction bortsolgt absolut: Dampskibet "Axel" med Maskineri af 20 Hestes Kraft, samt alt Tilbehør, Adkomstdokumenter, Inventarieliste og Conditioner for Salget ere forinden til Eftersyn hos Sagførerfuldmægtig Jørgensen, Hjørnet af Vestergade og G-ammeltorv Hr. 39«Helsingør Avis Mandag 9» Januar 1860: Dampbaaden "Axel" indkom fra Kjøbenhavn igaar med 5 Mudderpramme til Brug ved Havnens Opmuddring, Helsingør Avis Mandag 11. November 1861: TJdgaaet af Helsingør Havn 10. November: Dampbaad "Axel", Wulff, af og til Kjøbenhavn, ledig, har hidtil været benyttet ved Havnens Opmuddring. Helsingør Avis Lørdag 10. Januar 1863: Indgaaet i Helsingør Havn 9- Januar: Dampbaad "Axel", Sørensen, af og fra Kjøbenhavn, ledig.

141 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Axel ex William. III» 2. Berlingske Tidende Mandag Aften 11. Januar Skibsauction. Tirsdagen den 19- Januar 1869, Kl. lo Formiddag, lader Kjøbenhavns Havnevæsen, saafremt antageligt Bud skeer og paa Havneforvaltningens Approbation, ved een Auctxon bortsælge : Den Havnevæsenet tilhørende Dampbaad "Axel", der er bygget paa Klink af Eeg, er 12 danske Commercelæster drægtig og har Maskine paa ca. 15 Hestes Kraft. Med Skibet følger fuldstændigt Inventarium. Auctxonen afholdes paa Havnevæsenets Arbeidsplads paa Christiansholm, hvor Skibet er beliggende og forevises af Formand Kjellerup, hos hvem tillige Inventarieliste og Auctionsconditioner ere til Eftersyn. Betalingen erlægges til Havnevæsenets Bogholder.

142 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I - 1 ss Axel. IDQ W. Eegistreringsprotokoller: XIV-50- Hegistreringsdato; 7/ Certifikater: 7/ Bygget 1883 af A. Gdøbel, Bastedalen (Orebro Den) Sverrig, ifl. Bilbrev dat. Askersund 17/ (Attenhundrede Hi og Birs) 1 Stk. 10 EHK. = 28 IHK. Oompoundmaskine. Fabrikat: A. G-iøbel, Bastedalen. 1 Bak. Ingen Master. Skarp Boug med lodretstaaende Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Halvruf agter. Rathus. Kravelbygget af Eg og Byr paa Jeraspant. Ufuldstændig Inderklædning. I. 44'2" Br. 10'3" D. 4'0". dw. 11,75 brutto. 6 f Q8 netto, ifl. Maalebevis dat. København 16/ Ifl. Byttekontrakt dat. ITykøbing Mors 2/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 28/ købt fra Sverrig som ss "Axel" af: Grosserer Alfred Christensen, København. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 14/ betalt med Kr. 142,50? som er Jfi af "Værdien Kr oo. Ifl. Anmeldelse dat. København 30/ er Skibet solgt til Gøteborg ved Skøde dat. København 29/ for Kr oo. Certifikatet afleveret. Nationalitetsmærkerne udhugget ifl. Attest dat. København 29/ Registrering afsluttet 31/ (Udslettelsesprotokol 3 - II.)

143 ss Axel. N M Q K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

144 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PÅ KRONBORG ss Axel. N M Q. K. Int Bygget 19o4 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 9o NHK. - 55o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 15i l- " Slaglængde: 27T" Fabrikat: Byggeværftet. Fart lo,75 Knob. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Dæk. 2 Haster. 3 Luger. Bak 2k Fod. Brodæk 98 Fod. Halvdæk 6k Fod. Poop 11 Fod, k vandtætte Skodder. Vandballast: 35*5 Tons. 212,8 x 34,1 x 16,7 Fod. 82 / dw. 95o brutto 581 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 174/l9o4 dat. 7/3 19o4 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibs-Aktieselskabet J3gir, København, for Mark. Indregistreret S/3 19o4. /2 19o7 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Myren, København, for Kr ,95. 28/ anmeldt solgt til: Yrjanen, Fagerstrom & Kumpp, Raumo, for Pund Sterling. Intet Navneskifte. Udslettet af Register 28/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol N-^ Lloyd Axel A_i.6 _ Yrjanen, Fagerstrom & Kumpp, Raumo Axel Ythyma, Raumo E. Fagerstrom, Raumo O/Y Nautic A/B., Abo Ankom til Antverpen i August 1957 for Ophugning. vend

145 /12 19o5 blev Skibet i Terrieuzen paasejlet af engelsk ss "Seaserpent" og fik en Del Skade paa Forskibet. 18/A- 19o8 paa Rejse fra Aalborg til Riga med Kridt indkommen til København med Maskinskade. 6/9 19o9 grundstødt ved Kastrup Knæ, paa Smaagrunden vest for Saltholm. Skibet, der stod meget haardt paa Kalkgrund, blev bjerget af Svitzer efter at en Del af Dækslasten var Lægtret. Skibet var uskadt. Il/l 1913 paasejlet en Bugserbaad, ss "Roland", paa Elben. Baaden sank og "Axel" fik en Del Skade.

146 /12 19o5 blev Skibet i Terrieuzen paasejlet af engelsk ss "Seaserpent" og fik en Del Skade paa Forskibet. 18/A- 19o8 paa Rejse fra Aalborg til Riga med Kridt indkommen til København med Maskinskade. 6/9 19o9 grundstødt ved Kastrup Knæ, paa Smaagrunden vest for Saltholm. Skibet, der stod meget haardt paa Kalkgrund, blev bjerget af Svitzer efter at en Del af Dækslasten var Lægtret. Skibet var uskadt. Il/l 1913 paasejlet en Bugserbaad, ss "Roland", paa Elben. Baaden sank og "Axel" fik en Del Skade.

147 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG SS Axel. N M Q K. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

148 is UJ (O :D 5 o te cc < o U- ED t/> o w - Q < I w I N i I o t t H I ^ I I H I ^ I cd I o i l H l a> l M t <\ I w i co i a.» ' M/i» '

149 - OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Axel Carl (II). 0 Z BT A. Ki V / i Q.i\\ -^å 4 ' Wte^ I. Wrw-tTrro,^- -ipffrk n»i *= ' - ** * "**

150 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONBORG % ^Xet føtfj) L t ṯ f- Wc 'k^fåd. ^^...^^i4^^^_.^^.. :

151 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONBORG fjz! %t7xc/c G r{ / u -w) /^ fy t f "T # /' <^0 - ^// /./ r *. %"-&.X: 1 %&^^ y*^''' fc-t = 'Zc^Uj^J - /ic.$ p. %-lj '.,... ^C'C^ fy,w 7 2*/-- ^ u > ^ f :.føj u - -rl~>- r ftz r >7r?G '. 9 &y_g-c~-.< f2*z4-' *?

152 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET!.PÅ KRONBORG ] ss Axel Carl, 0 X ET A. IlII - Dansk Søfarts bidende 6. December 1946: Den 29. November kunde Helsingør Skibsværft søsæt-i te et nyt Lastdampskib til Dampskibsselskabet "Heim- \ dal"? Rederiet Martin Carl s København. Dette Skib er! Rederiets første Nybygning efter Krigen. Til Stede ved Afløbningen var Rederiets Direktion, ' Skibsreder Hans P. Carl og Skibsreder Jørgen Carl, ; begge med Fruer samt Medlemmer af Selskabets Bestyr- j else? Konsulj G-rosserer Erik Andersen, Kommandørkap tajn Bonde, Direktør Ove H. Haugsted og Hofjægermester P. von Luttichau, alle med Fruer* samt Medlemmer af j Skibsværftets Direktion og Bestyrelse- i Skibet blev døbt af Fru Direktør Ove H. Haugsted og fik Navnet "Axel Carl". Dets Lasteevne er ca. 3400! Ions dw. og dets Hovedmaskineri bestaar af en Helsinge ør Turbo Compound Dampmaskine Type lu 9?5 med Spilde-; dampsturbine, der faar Damp fra to oliefyrede Yandrørskedler. Farten bliver 12 Knob paa fuld Last.

153 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i i ss Axel Carl. 0 X N A. I III Lloyds List & Shipping Gazette 14- September 1950: Time Charter. "Axel Carl", t. dw. ( cu. ft. bale) (12 knots on 13 t. oil), Dollar per month, delivery United States North of Hatteras? 12 months tradingj end Nov. Lloyds List & Shipping Gazette 10. Oktober 1950: Mombasa, Oct. 2.: When steamer "Axel Carl" was leaving this port in the evening of Sept. 30, she failed to steer and is believed to have touched the ground. The vessel anchored for the night and was examined by diver on the following morning. Lloyds Register surveyor states that diver reported no sign of damage and that no defect in steering gear was found. "Axel Carl" left here on Oct. 1. for Cape Town.

154 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Axel Carl. 0 Z F III I - Berlingske Tidende 1. Juni 1951: Dampskibsselskabet "Heimdal" havde ved Sø- og Handelsretten forlangt Dansk Krigs Søforsikring dømt til at betale Kr. som Rest for tabt Fragt, efter at Krigsforsikringen i Forvejen havde betalt Kr. som Forskud paa en tabt Fragtfortjeneste. Rederiets Damper "Axel Carl" kom den 21. Juni 1941 til Leningrad fra Hamborg med Stykgods og havde paabegyndt Losning. Den 22. Juni udbrød Krigen mellem Tyskland og Rusland, og russiske Soldater kom om Bord og standsede Losningen den 23. Juni, det lykkedes dog senere at faa Skibet udlosset, men den 9. Juli blev Skibet beslaglagt. Rederiet anførte overfor Krigsforsikringen, at der forelaa en foreløbig Beslaglæggelse, hvorfor Rederiet havde Krav paa erstatning for tabt Fragt hos Krigssøforsikringen, og derefter blev det nævnte aconto Beløb udbetalt. Da der efter Kapitulationen ikke kunde faas en Ordning med Russerne og Tyskerne om.betaling af Fragt tabet, anlagdes Sagen om de Kr. som Rest. paa samme. Krigsløsøreforsikringen paastod ikke alene Frifindelse for Betaling af dette Beløb, men paastod ; desuden aconto Betalingen paa Kr. tilbagebetalt, j Sø- og Handelsretten siger i sin Dom, at den Om- j stændighed, at Losningen af Damperen blev gennemført j maa medføre, at den forsikrede Transport derved ogsaa, er gennemført, og at der ogsaa har været et Krav paa ; Fragten hos Befragteren, hvad denne ogsaa har erkendt: og Forholdet ligger derfor udenfor Forsikrings-Konven. tionens Rammer. Krigssøforsikringen blev derfor ikke ; alene frifundet for det nu rejste Krav, men fik ogsaa Rederiet dømt til at tilbagebetale de Kr., 1 hvad Forsikringen havde forbeholdt sig ved Udbetaling: en. Sagens Omkostninger blev ophævet, saa hver af Par-; terne afholder sine.

155 er V V ^v ^1 tu UJ (O 5Q LU Oi V) O?< li) O < -i i ^ s; SM* 4' '^^lj^>j i \ \ i t» i 1. h 1 MHJ.ii n i i t i t i i» * * ^ S ** *:? > * V -v. y M 1 w *, V 4i* U.UJ^ i ' 4*» «W^> -S' s.n y5i^mluj4i «4^«^"w v? ) i \ i») s j*]*.?'*^^1" <}

156 I ^ ' '. I 1 ^ ^ ^ I" ^ ^ #? * I ' ' ', ' ' I ^ ^ ^ ^>.^ ^ r- i i >»I N A ^ * 'J»i?^^l^ir^rmi j>^^^ - ^ ^ * $ *- W» ^ 1#>. ]>-. *, UitUu- U> VJ ^ S: ' &. «*3 '% ^ *V v*< J^r. 7,,

157 x,\- X LU UJ «CO < O U. 03 SJ z co o <a ^4* <c fcsvj.> «X o j-- '3 4 -i IC' ^ /^ H^ I l ^ o ^ ^ ^.(SJ* JJX? **> * *S ^ ^ ^a ^ ^ SN>.*x ix N ^/N ^ v^ c^4 Q^ ^ Vi^ \ 1 ^ ^ * v ' ^ ^ ^ <? >s *? *? o

158 ss Åxelhuus. H H C HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 PA KRONBORG! 1-1 Eegistreringsprotokoller: IV-263. Københavns Skibsregister: Eegistreringsdato: 28/ Certifikater: 28/ / Bygget 1865 af Burmeister og Wain, København, ifl, Bilbrev dat. København 30/ Værftets Byggenummer: Stk. 40 HEE. = IHK. Oompoundmaskine. Fabrikat: Burmeister og Wain. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med glat Stævn. Ågterskib med rundt Spej; Halvdæk med Halvruf. Buf midtskibs. 2 Huse i Borde forude. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. I 125»1" Br. 19 5" D. 11'6". dw. 224,51 brutto. 133»22 netto. Ifl. Bilbrev dat. København 30/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 26/ bygget til: Firmaet Fr. Th. Adolphs Enke, København, hvis eneste Indehaver er G-rosserer I. D. S. Adolph. Ombygget og forlænget i 1873 hos Burmeister og Wain, København. Ifl. Maalebevis dat. København 18/ er Buffet midtskibs ombygget til Hytte og forsynet med Kornmand ohus. Maalene er nu: I. 152'1" Br. 19 ' 7" D. 11 T 6". Tonnagen: 319 f 93 brutto. 194,47 netto. Ifl. Generaldirektoratets Brev af 13/ og Eederiets samtidige Meddelelse, er Skibet, paa Eejse

159 ss Axelhuus. N H C W. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-2. fra København til Vestnorge, strandet ved Byvingen i Horge og sunken den 25/ vaa. Grund af Storm og Eegntykning. Besætningen, 16 Mand og 2 Passagerer, er alle reddede med Undtagelse af Skibsdrengen o& e Kahytsjomfruen. Cascoværdi Kr oo. Assurance Kr ooj ladningen, ca Pund, bestaaende af Mel, G-ryn og Stykgods, hvis Værdi og Assurance er ukendt. > Vraget solgt til et norsk Dykkerselskab for r Kroner. Den bjergede Bel af ladningen udbragtes til ialt Kr oo. Certifikatet afleveret til det danske Konsulat i Mandal. Eegistreringen afsluttet 31/ ( Udslettelsesprotokol 2-1/26. N. B. Ifl. Attest dat. Mandal 24/ fremsendt ved Generaldirektoratets Skrivelse af 10/ er Nationalitetsmærkerne udhuggede.

160 ss Axelhuus 3ST H C HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG III - 1. Helsingør Avis Bredag 6. Januar 1865: Grosserer Adolph i Kjøbenhavn har afsluttet Accord med.d'irmaet Baumgarten & Burmeister om Bygningen af et Dampskib, som skal være ca. 136 Bod langt, 28 Bod dybt og 24 Bod bredt. Spanterne til Dampskibet blive reiste i disse Bage paa Birmaets Skibsværft ved langebro. Dampskibet, som for Størstedeelen skal bygges af Jern, skal etablere en regelmæssig forbindelse mellem Island og Kjøbenhavn. Berlingske lidende Torsdag Aften 10. August 1865: Medens en Jdstilling af Industrigjenstande m.v. finder Sted hos vore G-jenboere, har vort bekjendte driftige Eirma, Bhrr. Burmeister & Wain i disse Dage aflagt rrøver paa hvad her kan præsteres i en Retning, som med stærke Skridt udvikler sig efter en større Maalestok, nemlig Bygning af Jernskruedampskibe. Dette -fe'irma har saaledes, efter at have i Aarets løb erholdt Bestilling paa ses Dampskibe af forskjellig Størrelse, allerede fuldført tre, nemlig bl. a.: - Et Jernskrueskib, taklet som to Topseils Skonnert, for ur. G-rosserer Adolphs Enke, konstrueret til at kunne lade omtrent Tønder Korn, samt forsynet med en Dampmaskine af 40 nestes Kraft, som, under gunstige Omstændigheder, skal kunne bevæge skibet med en Hastighed af 8 Knob, uden Seil. Yed den i lorrige Øge foretagne Prøvetour gjorde det imidlertid 9,4 Knob og, under Seil og Damp i Forening, 11 Knob. Dansk Rigstidende 3. Oktober 1865: Igaar da Skibet skulde afgaae fra Kjøbenhavn til Randers, kom det paa Grund ved Qyæsthuusbroen. Efterat man havde anbragt et Spring, lykkedes det at faae Skibet flot og Reisen fortsattes. Dansk Rigstidende 2o. Oktober 1865: Imorges havde "Axelhuus" ved Ankomsten til Kjøbenhavn, det Uheld at drive ned mod H/s. "Dania", hvorved dettes Laaringsfartøi knustes, medens "Axelhuus" selv ikke led nogen Skade. Berlingske Tidende Onsdag Aften 12. December 1866 s Frederikshavn, den 10de December: - Dampskibet \ "Axelhuus", Gapitain Goll, af og fra Kjøbenhavn tilj Bergen er i Løverdags paa G-rund af Storm indkommen her i Havnen. I

161 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Axelhuus N H C W. 111 Helsingør Avis Bredag 28. December 1866s Efter et i "Rigstidende" meddelt Rygte skulle Dampskibet "Axelhuus" være totalt forliist paa den norske Kyst. Berlingske Tidende Bredag Aften 28. December 1866s Dampskibet "Axelhuus" ligger i god Behold i Bergens Havn med Bestemmelse at afgaae derfra hertil imorgen den 29de December, hvilket vi af Rhederiet ere anmodede om at bekjendtgjøre i Anledning af de af flere Aviser meddelte falske Rygter om, at "Axelhuus" skulde være strandet paa den norske Kyst. Berlingske Tidende Onsdag Aften 30. Januar 1867? Dampskibet "Axelhuus" fra Bergen, ladet med Sild, ankom hertil Rheden iaftes os er indgaaet i Havnen. Berlingske Tidende Bredag Aften 22. Marts 1867: Dampskibet "Axelhuus" er afgaaet til Bergen Dags Bormiddag. Berlingske Tidende Torsdag Aften 27. Juni 1867: Dampskibet "Axelhuus" afgik herfra igaar Aftes paa lysttour til Møen. Berlingske Tidende Mandag Morgen 23. December 1867: Brederikshavn, 22. December Kl. 1 Eftermiddags - Dampskibet "Axelhuus" er indkommet formedelst Mangel paa Kul, det afgaaer om muligt endnu idag til Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 4. Bebruar 1868: Dampskibet "Axelhuus", Capt. Gold, fra Bergen med salt Sild hertil, ankrede i Bormiddags op paa Rheden.

162 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Axelhuus. N H C ff. Jill - i nationaltidende 23. December 1879 Aften: Efter hvad vi har erfaret, har Dampskibet "Axelhuus", tilhørende Birmaet Br. Th. Adolphs Enke, i Morges Kl. 4- paa Rejse fra Norge til København, udfor Helsingør paasejlet en finsk tremastet Skonnert. "Axelhuus", som er ankommen hertil, fik ved Sammenstødet sin ene Mast og en Storstang knækket samt Skanseklædningen paa dens ene Side ituslaaet. Skonnerten fik et Hul i Bougen, men Skaden synes ikke at være af større Betydning, da den afslog "Axelhuus'" Tilbud om Assistance og senere er indkommen til Helsingør. Nationaltidende 4. Bebruar 1880 Morgen: ss "Axelhuus"? Kapt. Møller, der i denne Tid er beliggende ved Skibsværftet paa Refshaleøen for at.underkastes et større Eftersyn, fik i G-aar ved Hjælp af Dampkranen indsat 2 nye Master, da det ved Baasejlingen den 23/12 fik Bokkemasten knækket.

163 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KROMBORG ss Axelhuus Cl). N H C W. IV 2/ ank. Trondhjem fra Nyborg 16/ ank. 3o/3 I0/6 31/7 21/8 29/9 3/lo 12/lo 2l/lo 16/11 23/11 1/12 7/12 28/12 ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. Leith fra København Trondhjem fra København Cronstadt fra København og Bergen København København fra Stettin Bergen fra København København fra Bergen København fra Stettin Bergen fra København København fra Bergen København fra Stettin Bergen fra København København fra Bergen København fra Bergen 2/ ank. 13/2 22/2 lo/3 15/3 loa ank. ank. ank. ank. ank. 19A 1/5 7/3 2k/6 15/7 21/7 26/7 2/8 2o/8 2o/9 l/lo I8/I0 25/10 15/11 3o/ll 6/12 13/12 2o/12 24/12 ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. ank. København fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin København fra Stettin København fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin Bergen fra København København fra Bergen København fra Stettin København fra Stettin København fra Bergen Bergen fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin København fra Stettin København fra Bergen København fra Stettin Bergen fra København København fra Bergen København fra Stettin

164 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE PA KRONBORG ss Axelhuus (l). N H C W. IV k/l 1870 ank. Bergen fra København 17/1 ank. Leith fra Bergen 24/1 ank. Bergen fra Dysart 2/2 ank. Leith fra Bergen 17/2 ank. Hull fra Bergen 21/2 afg. Hull til Bergen k/3 ank. Leith fra Bergen 11/3 afg. Charlestown til Bergen 16/3 ank. Bergen fra Charlestown 3o/3 ank. København fra Bergen S/k ank. København fra Colberg 9/5 ank. Bergen fra København 15/5 ank. København fra Bergen 21/5 ank. København fra Stettin

165 DJ (O æ æ < o u. ID w o! «Q - LU D Z < O H H 1 I <D I M I <J!

166 ss Axelhuus. 3ST V J C. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KROMBORG I - 1. Eegistreringsprotokoller: XI Eegistreringsdato: 26/ Certifikater: 26/ Bygget 1884 af løbnitz & Co., Eenfrew, ifl. Bilbrev dat. Eenfrew 9/ Værftets Byggenummer: Stk. 90 MK. «550 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25" - 44". Slaglængde: 53". Pabrikat: løbnitz & Co., Eenfrew. 2 Dæk. 2 Haster. 3 Luger. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskihet med rundt Spejl. Bak. Hytte agter. 2 Sideruf midtskibs, Euf agter paa Hytten, Bestikhus, Maskin- og Kabysruf. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Yandballast: 222 Ions. I». 177*8" Br. 25*5" D. 14<3 n. 86 / 614 dw. 656,15 brutto. 407,55 netto. Ifl. Builders Certificate dat. Eenfrew 9/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 23/ bygget til: I. U. S. Adolph ) P. I. Adolph i Firma: Pr. Ih. Adolphs Enke, J. V. Adolph ) København. 4/10 Part Em. le Maire, Pirma: Smidt & le Maire, København, 2/10 Part Alf. P. Hansen ) Pirma: A. N. Hansen & Co. Harald -Hansen > København, 1/10 Part Grosserer L. S". Hvidt, København, 1/10 Part Bankdirektør, Etatsraad Moritz Levy, København, 1/10 Part G-eorg Petersen, Pirma: Pried E. Petersen, København, 1/10 Part

167 ss Axelhuus. H V J C OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG 1-2. Firmaet Pr. Ih. Adolphs Enke, København, er Partrederiets bestyrende Reder. Indførselstolden er ifl. Interims Nationalitets- Certifikat dat. Kongelig Dansk Yicekonsulat i Glasgow 14/ betalt med som er 3fo af Købesummen Ifl, Generaldirektoratets Skrivelse af 7/ er lolden berigtiget med en Teksel ator 41-:>.- = 3$ af Købesummen -r Omkostninger. Yed Skøde dat. København 22/ sælger Em. le Maire, København, 2/30 Part til: Grosserer Claus L. Smidt, København. Ifl. Skøde dat. København 25/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 25/ solgt til: A/S. Det Porenede Dampskibs Selskab, København.

168 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Axelhuus, N V J C. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 393/l9o8 dat. 28/9 19o8 er Skibet solgt til: Cie. de Sauvetage de la Baltique, Reval, (Baltic Salvage Association), (Russisch-Baltischer Bergungs Verein), og omdøbt til "Ervi". Salget skete efter at Skibet den 26/12 19o7 paa Rejse fra Reval til København med Stykgods Kl, 7,52 Em. grundstødte paa Sydspidsen af Nargø og blev kondemneret. Skibets Værdi og Åssurande Kr. 66,5oo.- Vraget indbragte 7-67^,57 Rubler. Udslettet af Register 28/9 19o8 - Udslettelsesprotokol Nr. k - I - Registreringsprotokol N. 2 - lok. Findes sidste Gang i Register for 193o/l stadig som "Ervi" tilhørende ovennævnte Ejer. Zk/3 I889 grundstødt paa Sejrø, da Skibet paa Grund af Isvanskeligheder vilde gaa norden om Sjælland paa R e jse fra Stettin til København. /I 19o5 indkommen læk til Antverpen. 22/lo 19o6 grundstødt paa Lynetten under Indsejling til København. 15/11 19o6 Kollision ved Larsens P^ads i København med Galease "Martha" af Smogen.

169 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ PA KRONBORG ) ss Axelhuus. IT V J C. fil - Søforklaring i Bergen den 12/ , Søforhør i København den ll/ll 1896: 9. Oktober 1896 grundstødte Skibet i sydlig Storm ved Rugholmen, paa Rejse fra Bergen til Aalesund, ført af Kaptajn C. P. Nielsen. Den 8/10 El. 7 Em. opankredes "Axelhuus" med Lods ombord paa blakket syd for Rugholmen indtil Vejret den følgende Morgen bedagede sig noget. El. 4 Pm. lettedes, men ca. 10 Minutter senere grundstødte "Axelhuus". Et "Varpanker, som klargjordes, kunde ikke udføres ved egen Hjælp, hvorfor Assistance hertil modtoges fra Land, men dette Anker kunde ikke holde og det samme var Tilfældet med Sværankeret. Om Aftenen ankom fra Bergen 2 Bugserbaade, som den 11/10 bragte "Axelhuus" flot. 1 Bergen, hvor "Axelhuus" kom paa Bedding, viste det sig, at 6.flader i Bunden var beskadigede. Aarsagen til Grundstødningen maa ifølge de afgivne Vidneforklaringer formentlig tilskrives Vanskeligheder ved i Mørke og under uroligt Vejr at navigere i det paagældende farvand. Søforklaring for Amtsretten i Stettin den 7/ Søforhør i Eøbenhavn den 13/ : Den 5. December 1899 kolliderede "Axelhuus", Eaptajn C. Nielsen, fra Stettin til Eøbenhavn med Stykgods, paa Oderen med ss "Teutonia". El. 1 Em. med Lods ombord kom "Axelhuus" i Kollision med Paketdamperen "Teutonia" af Hamborg, der styrede midt i Farvandet opad Oderen, nemlig ved at dette brutto Tons store Dampskib sugede "Axelhuus 1 " Agterskib tværs paa Løbet, hvorved "Axelhuus"; trods alle forsigtighedsforanstaltninger, løb med Stævnen mod "Teutonia"s Bov om Bagbord. "Axelhuus" fik Stævnen knust og flere blader beskadiget.

170 ss Axelhuus. H V J C. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PA KRONBORG V - 1. Billeder: A Det Forenede Dampskibs Selskab Pag. 36. Negativer: Arkiv.

171 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Axelhus. 0 X E V. f m _ I j Berlingske Tidende 26. Oktober 1950: For at effektuere en hurtig og omhyggelig Transport af Gods mellem København og forskellige indenlandske Havne har DFDS ved Helsingør Skibsværft ladet bygge to Motorskibe, hvoraf det første, ms "Riberhus", blev indsat i Ruten København-Horsens-Vejle fra Begyndelsen af September. Det andet af de to Containerskibe, ms "Axelhus", afleveredes i G-aar af Helsingør Skibsværft til DFDS. Skibet vil ankomme til Eøbenhavn i Morgen Eftermiddag og afgaa paa Præsentationstur til Samsø og Odense paa Mandag den 30. Efter Hjemkomsten til København Onsdag Morgen den 1. November indgaar "Axelhus" i sin normale Fartplan. Indsættelsen &f Motorskibene "Riberhus" og "Axelhus" markerer en Milepæl i den indenlandske søværts Godstrafik og i Kysttrafik i det hele taget, da det er første Gang, at der saa fuldstændig er brudt med de Traditioner, der hidtil har været gældende ved Bygning af Skibe til Trafik af tilsvarende Årt. "Axelhus" er ligesom Søsterskibet "Riberhus" indrettet og udstyret paa en saadan Maade, at man kan sige, at DFDS har videreført de Godsbehandlings- og Transportmetoder, som Selskabet indførte før Krigen, og som kan karakteriseres: "Fra Dør-til-Dør-Transport"*

172 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Axel Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I I. SS- 7 S : <n

173 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Axel Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I I. Int. - 1, Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer Gudmoder 15/3 1958: Mrs. J. C. Reed. Ikk. Cylinderdiameter: 9.2oo IHK. Slaglængde Dieselmotor, Fabrikat: Bygget af Staal. Dæk. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x x 19-6oo dw. 12.^99 brutto 7.^99 netto. Ifølge Anmeldelse dat. k/6 193& er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912, A/S., København. Indregistreret 12/ / anmeldt solgt til det norske Rederi: Olsen Daughter A/S, og omdøbt til "Memento". Udslettet af dansk Register 12/11 I solgt til: Dampskibs A/S. Laly (C. T. Gogstad & Co.), Oslo, og omdøbt til "Lago" solgt til: Grækenland Salix Compania Navigatlone, og omdøbt til "Maria Xilas". Blad 2,

174 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET m s Axel Mærsk. (i). (Tankskib). 0 U I I. Int solgt til det græske Rederi Zoya Cia. Nav. S. og omdøbt til "Zoya".

175 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ms Axel Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I I, V. - 1, Billeder: Arkiv Søfart Nr Negativer: Litteratur: