De minimis reglen anvendelse, erfaringer og anbefalinger

Transkript

1 De minimis reglen anvendelse, erfaringer og anbefalinger Rapport om de minimis-reglen, der definerer grænserne for, hvornår statsstøtte ikke skal anmeldes til EU-Kommissionen.

2 De minimis reglen anvendelse, erfaringer og anbefalinger Rapport om de minimis reglen, der definerer grænserne for, hvornår statsstøtte ikke skal anmeldes til EU-Kommissionen.

3 Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Telefon: Telefax: De minimis reglen Oplag: 500 Trykt udgave ISBN: Online udgave ISBN: Layout og tryk: Schultz Grafisk

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og kommissorium Indledning Kommissorium for arbejdsgruppe om de minimis reglens anvendelse Sammenfatning af rapporten De minimis reglens indhold EF-traktatens statsstøttebegreb Baggrunden for de minimis reglen De minimis reglens indhold Områder, der giver anledning til fortolkningstvivl Beregning af støtteværdi Afgrænsning af sektorer, der ikke er omfattet af de minimis reglen Anvendelsen af de minimis reglen De minimis reglens anvendelse i tal Myndighedernes anvendelse af de minimis reglen Virksomhedernes erfaringer med de minimis reglen Organisationernes vurdering af de minimis reglen Kontrollen med reglens overholdelse i Danmark Krav om kontrolmekanisme Det danske kontrolsystem Myndighedernes kontrol med de minimis støtten Virksomhedernes kontrol med de minimis støtten De minimis reglens anvendelse i udvalgte EU-lande Fordele og ulemper ved at anmelde de minimis ordninger Undersøgelsens konklusioner Arbejdsgruppens anbefalinger

5 Bilag 1. Konkurrencestyrelsens oversigt over de minimis støtteordninger Arbejdsgruppens forslag til vejledning til myndigheder om de minimis reglen Arbejdsgruppens forslag til vejledning til virksomheder om de minimis reglen Arbejdsgruppens forslag til procedure for myndigheders kontrol med de minimis reglen Arbejdsgruppens forslag til procedure for Konkurrencestyrelsens stikprøvekontrol til sikring af, at de minimis støtteloftet ikke overskrides Litteratur og andet baggrundsmateriale

6 1. Indledning og kommissorium Indledning. Statsstøtte kan føre til, at konkurrencen mellem virksomhederne i EU fordrejes imod hensigten med det indre marked. EF-traktatens art. 87, stk. 1, indeholder derfor et principielt forbud mod statsstøtte. Forbudet mod statsstøtte i art. 87, stk. 1, er imidlertid hverken betingelsesløst eller absolut. Traktaten åbner mulighed for, at Europa-Kommissionen i visse tilfælde kan godkende, at statsstøtte bruges som et middel til at fremme politiske målsætninger inden for f.eks. miljø-, beskæftigelses- og regionalpolitik. Statsstøtte skal derfor anmeldes til og godkendes af Kommissionen, inden den sættes i værk. Kommissionen har imidlertid med den såkaldte de minimis regel skabt en vigtig undtagelse fra anmeldelsespligten. Reglen indebærer, at statsstøtte under en vis tærskelværdi ikke skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Der er herved skabt en administrativ forenkling for både medlemsstaterne og Kommissionen. De minimis reglen har dog i praksis ofte givet anledning til fortolkningsspørgsmål både hos de offentlige myndigheder og i de støttemodtagende virksomheder. Hertil kommer, at det i en henvendelse til statsministeren, erhvervsministeren samt arbejdsministeren, forskningsministeren og miljø- og energiministeren fra 3 interesseorganisationer (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Danske Andelsselskaber og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) er gjort gældende, at anvendelsen af de minimis reglen giver en række uhensigtsmæssige konsekvenser. På den baggrund har erhvervsministeren efter aftale med arbejds-, forsknings- og miljø- og energiministeren besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at foretage en nøjere vurdering af de minimis reglens anvendelse Kommissorium for arbejdsgruppe om de minimis reglens anvendelse. Arbejdsgruppen, der blev nedsat i Konkurrencestyrelsens regi, har haft følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal undersøge, hvordan reglen hidtil har været anvendt i Danmark. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse vurdere, om den nuværende nationale kontrol af de minimis ordninger er tilstrækkeligt effektiv, og hvorledes den eventuelt vil kunne forbedres. 5

7 På baggrund af ovennævnte undersøgelser skal arbejdsgruppen udarbejde en vejledning om de minimis reglens anvendelsesområde med henblik på dels at sikre, at EUretlige forpligtelser opfyldes og dels at tilstræbe en ensartet og hensigtsmæssig administration af de minimis støtteordningerne. Denne vejledning kan resultere i retningslinier for reglens anvendelse. Om nødvendigt kan arbejdsgruppen endvidere give anbefalinger til ændringer i allerede eksisterende de minimis støtteordninger med det formål at undgå eventuelle utilsigtede virkninger af reglens anvendelse. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Arbejds-, Erhvervs-, Forsknings-, Justits-, Miljø- og Energi- samt Udenrigsministeriet. Konkurrencestyrelsen varetager formandsskabet og sekretariatsfunktionen. Der nedsættes endvidere en følgegruppe med repræsentanter fra Dansk Industri, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Danske Andelsselskaber, Landsorganisationen i Danmark (LO) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, der skal fungere som sparringspartner for udvalget. Følgegruppen vil løbende blive inddraget i udvalgets arbejde, og følgegruppens kommentarer og anbefalinger vil indgå i udvalgets overvejelser. Arbejdsgruppen har bestået af følgende personer: Merete Rasmussen (formand), Konkurrencestyrelsen Stefan Ilcus, Arbejdsministeriet Niels Bjerregaard, Erhvervsfremme Styrelsen Ulrik Christensen og Susanne Kjøng, Forskningsstyrelsen Christian Østrup og Søren Stig Andersen, Justitsministeriet Torsten Dybkjær, Miljø- og Energiministeriet Anne Dorthe Riggelsen, Udenrigsministeriet (indtil 1. september 1999) Thomas Lehman, Udenrigsministeriet (fra 1. september 1999) Henriette Bytoft Flügge, Konkurrencestyrelsen Cathrine Kruse (sekretær), Konkurrencestyrelsen Følgegruppen har bestået af følgende personer: Nils Andreasen, Danske Andelsselskaber Claus Hovej, Dansk Industri Mogens Eliasen og Tina Kristensen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) Preben Foldberg, Landsorganisationen i Danmark (LO) Per Laurents, Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) 6

8 2. Sammenfatning. De minimis reglen er en undtagelse til EU s generelle statsstøtteregler og indebærer, at statsstøtte under en vis tærskelværdi ikke skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Myndigheder kan derfor iværksætte støtteordninger på mindre støttebeløb uden godkendelse i EU. Reglen tilsigter en administrativ forenkling, men har dog i praksis givet anledning til fortolkningsspørgsmål både hos myndigheder, virksomheder og organisationer. Erhvervsministeren har derfor efter aftale med arbejds-, forsknings- og miljø- og energiministeren nedsat en arbejdsgruppe med det formål at foretage en nøjere vurdering af de minimis reglens anvendelse. I rapporten fra arbejdsgruppen er reglens indhold nærmere beskrevet. Det fremgår heraf, at støttebeløb til en enkelt virksomhed ikke må overstige EURO (ca d.kr.) over en treårig periode. Rapporten beskriver endvidere de områder, som har givet anledning til fortolkningstvivl, herunder hvorledes begrebet virksomhed afgrænses det kan fx være relevant i tilfælde, hvor flere datterselskaber inden for samme koncern modtager de minimis støtte. Ligeledes opregnes de brancher, som på grund af særlige brancheforhold intens konkurrence og/eller overkapacitet ikke kan modtage de minimis støtte. Det drejer sig om kul og stål omfattet af den særlige EKSF-traktat samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren og landbrug og fiskeri. Herudover har arbejdsgruppen undersøgt reglens hidtidige anvendelse og foretaget interviews af myndigheder, organisationer og virksomheder for at finde frem til problemernes kerneområde og med henblik på at undersøge, i hvilket omfang reglens efterlevelse kontrolleres. Der er ligeledes taget kontakt til 5 andre EU-lande England, Tyskland, Sverige, Finland og Holland for at vurdere, hvorledes udvalgte øvrige EUlande varetager administrationen af de minimis reglen. Arbejdsgruppens undersøgelser har i store træk vist følgende: Der er generelt ikke de store problemer med de minimis reglens administration og de problemer, som myndighederne møder, er forholdsvis beskedne og inden for afgrænsede områder. Selvom langt de fleste myndigheder systematisk informerer ansøgervirksomheder om de minimis reglen, har små og mellemstore virksomheder et begrænset kendskab til reglen. Kontrollen af, at reglerne omkring de minimis støtte overholdes, varetages af det ressortministerium, der til enhver tid yder støtte under en de minimis ordning. Kontrolforanstaltningerne er forskellige fra myndighed til myndighed. De er dog generelt præget af, at der er tillid til virksomhedernes oplysninger. 7

9 Virksomhederne giver oplysninger om modtaget støtte, men kontrollerer sjældent selv, om de overholder de minimis reglen. Andre EU-lande har samme informationspraksis og møder samme type problemer med de minimis reglen, som myndighederne i Danmark, men flere administrerer reglen lokalt uden central overvågning. Anmeldelse af de minimis støtteordninger kan være en fordel i de tilfælde, hvor ordningen har et bredere sigte, som f.eks. på beskæftigelsesområdet, og/eller hvor enkelte støttetildelinger overstiger d. kr. Selvom nogle af de ellers udelukkede brancher herved vil kunne opnå støtte, er konsekvensen af anmeldelse og godkendelse, at andre sektorer pga særregler kan blive afskåret fra at modtage støtte. På baggrund af ovenstående undersøgelser anbefaler arbejdsgruppen, at myndighederne i større udstrækning vurderer, om støtteordninger med et bredere sigte, som f.eks. på beskæftigelsesområdet, med fordel vil kunne anmeldes, at myndighederne i større udstrækning informerer om reglen og dens konsekvenser over for virksomheder, herunder om konsekvenserne for virksomhederne, hvis støtteloftet overskrides, samt at kontrollen skærpes, herunder ved større støtteudbetalinger. I tilknytning hertil har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til vejledninger om de minimis reglens indhold og anvendelse til såvel virksomheder som myndigheder samt forslag til procedure for gennemførelse af myndighedernes kontrol, som foreslås suppleret med en stikprøvekontrol udført af Konkurrencestyrelsen. 8

10 3. De minimis reglens indhold EF-traktatens statsstøttebegreb. Som nævnt i indledningen er udgangspunktet i EF-traktatens statsstøtteregler, at statsstøtte skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Det er imidlertid ikke al offentlig støtte til virksomheder, som er statsstøtte i EF-traktatens forstand. EF-traktatens art. 87, stk. 1, har følgende ordlyd: Bortset fra de i denne Traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med Fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem Medlemsstaterne. Art. 87, stk. 1, identificerer dermed 4 kriterier, som alle skal være opfyldt for, at der er tale om statsstøtte. 1. Der skal være tale om støtte. 2. Støtten skal ydes ved hjælp af statsmidler. 3. Støtten skal kun ydes til visse virksomheder eller produktioner. 4. Støtten skal forvride eller true med at forvride konkurrencen og påvirke samhandelen. Traktaten giver ikke i sig selv anvisninger på, hvad der lægges i de fire kriterier. Det nærmere indhold af disse er dog med tiden blevet uddybet i Kommissionens og EF- Domstolens praksis. Om de 4 kriterier kan herefter kort bemærkes: Ad 1) Der skal være tale om støtte. En støtte er karakteriseret ved, at den giver en eller flere virksomheder en økonomisk fordel, som virksomheden ikke ville have fået ved en normal forretningsgang 1. Det er uden betydning, om virksomheden modtager støtten direkte i form af tilskud eller indirekte, som f.eks. ved at virksomhedens ansatte uddannes på statens regning. Det afgørende er støttens effekt på støttemodtagerens økonomiske stilling. Støttens formål har ikke betydning for afgørelsen af, om der er tale om statsstøtte. Formålet har derimod betydning for, om støtten kan godkendes. Traktatens støttebegreb omfatter støtte i enhver tænkelig form. Der kan således være tale om direkte virksomhedstilskud, men også lån, køb eller salg på fordelagtige vilkår samt hel eller delvis skattefritagelse, afgiftslettelser mv. er omfattet af støttebegrebet. Nedenfor anføres en række eksempler på transaktioner, der indebærer støtte 2 : En virksomhed køber offentligt ejet jord til en pris, der ligger under markedsprisen; En virksomhed modtager konsulentbistand betalt af staten; 1 Jf. Steinicke und Weinlig v. Bundesamt für Ernärung und Forstwirtshaft, EF-domstolen, sag nr. 78/76 i domssaml. 1977, s Eksemplerne er inspireret af Europa-Kommissionens publikation Fællesskabets statsstøtteregler Vejledning fra Juni

11 En virksomhed deltager i et offentligt betalt forskningsprojekt og opnår i den forbindelse rettigheder i form af patent på udnyttelse af projektets resultater; En virksomhed modtager et banklån på vilkår, som virksomheden ellers ikke ville kunne opnå og som staten garanterer for; En virksomhed får tilført risikovillig kapital fra staten på gunstigere vilkår, end en privat investor ville have accepteret. Ad 2) Støtten skal ydes ved hjælp af statsmidler. Ved statsmidler forstås midler, som stat, kommune eller amter råder over. Begrebet offentlige midler omfatter også midler, der uddeles af en privat fond eller en institution, hvis en offentlig myndighed har udpeget denne fond eller institution til at administrere støtten 3. Ad 3) Støtten skal kun ydes til visse virksomheder eller produktioner. Støtten skal være selektiv, det vil sige begrænset til nogle brancher eller nogle virksomheder. Også ordninger, der kun gælder for små og mellemstore virksomheder, anses for selektive, selvom der er tale om en meget stor gruppe af virksomheder. Generelle støtteordninger, der er åbne for alle virksomheder på lige vilkår, er ikke omfattet af traktatens statsstøttebegreb. I det omfang myndighederne har en skønsbeføjelse ved afgørelsen af, hvem der kan få støtte og/eller støttebeløbets størrelse, vil støtten være selektiv. Ad 4) Støtten skal forvride eller true med at forvride konkurrencen og påvirke samhandelen. Denne betingelse betyder, at der kun er tale om statsstøtte, hvis virksomhederne gennem støtten opnår en bedre stilling end deres konkurrenter. Samtidig kræves det, at støtten skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Der skal således som udgangspunkt være handel over grænserne i EU (og til andre lande) med de ydelser, virksomheden producerer. Det er dog uden betydning, om virksomheden reelt eksporterer sine ydelser. Samhandelen kan være påvirket, selv om modtageren kun sælger sine produkter inden for samme land, såfremt støtten styrker virksomhedens position på hjemmemarkedet i forhold til udenlandske konkurrenter på samme marked 4. Det er kun offentlig støtte, der opfylder alle ovenstående betingelser, der er omfattet af EF-traktatens art. 87, stk.1. Denne form for støtte skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen, inden den sættes i værk. Det er medlemsstaten, der skal sørge for at indhente Kommissionens godkendelse af støtten. Statsstøtte, der udbetales uden at være godkendt af Kommissionen, er ulovlig, og Kommissionen vil, hvor støtten ikke efterfølgende kan godkendes, kunne kræve, at medlemsstaterne kræver støtten tilbagebetalt fra virksomhederne. 3 Jf. sag 290/83 Kommissionen v. Frankrig, Domssaml. 1983, s jf. sag 102/87 Frankrig v. Kommissionen, Domssaml. 1988, s

12 3.2. Baggrunden for de minimis reglen. De minimis reglen blev første gang introduceret af Kommissionen i Reglen er efterfølgende blevet uddybet og revideret i en række meddelelser fra Kommissionen og med henblik på at øge retssikkerheden blev der i den såkaldte gruppefritagelsesforordning skabt en klar juridisk basis for reglen 6. De minimis reglen indebærer, at statsstøtte under en vis tærskelværdi ikke skal godkendes af Kommissionen. Reglen bygger på en forudsætning om, at støttebeløb under en vis størrelse ikke kan forventes at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne mærkbart. For disse støttebeløb vil betingelsen i art. 87, stk.1 om, at støtten skal forvride konkurrencen og påvirke samhandelsvilkårene således ikke være opfyldt. Baggrunden for de minimis reglen var endvidere et ønske om at forenkle de administrative procedurer i både Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen vurderede, at den ved at indføre en nedre grænse for, hvilke sager der skal anmeldes, ville få bedre mulighed for at centrere sine ressourcer omkring de konkurrencemæssigt mere problematiske statsstøttesager. De minimis reglen fandt i første omfang kun anvendelse på støtte til små og mellemstore virksomheder og begrænsede sig til støttebeløb på op til EURO 7. Kommissionen besluttede imidlertid i at hæve beløbsgrænsen til EURO. Samtidig blev reglen udvidet til at omfatte alle virksomheder. Ved gruppefritagelsesforordningen har Rådet bemyndiget Kommissionen til i en forordning at fastsætte regler om, at støttetildelinger under en vis tærskelværdi kan fritages fra anmeldelsespligten. Kommissionen forbereder i øjeblikket en sådan de minimis forordning. Der lægges i forslaget til forordning op til en videreførelse af de regler, der i dag fremgår af Kommissionens meddelelser, idet der dog foreslås enkelte ændringer, jf. nedenfor De minimis reglens indhold. Efter de minimis reglen kan en virksomhed over 3 år modtage op til i alt EURO (ca D. kr.) i støtte uden forudgående anmeldelse af støtten til Kommissionen. De minimis reglen omfatter både små og store virksomheder. Derimod har Kommissionen undtaget en række sektorer, der har været præget af intens konkurrence og/eller overkapacitet, hvor selv mindre støttebeløb principielt ville kunne påvirke samhandelsvilkårene, fra reglens anvendelsesområde. De minimis reglen finder derfor ikke anvendelse i kul- og stålindustrien, skibsværftsindustrien, landbrugs- og fiskerisektoren samt transportsektoren. Virksomheder i disse sektorer kan dermed ikke modtage de minimis støtte. 5 jf. pkt i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, EFT C 213 af ,s Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (EFT L 142 af 14. maj 1998). 7 Støttebeløbet er oprindeligt fastsat i ECU, men i det følgende nævnes alene EURO. 8 Jf. Kommissionens meddelelse af 6. marts 1996, EFT C 68 af , s

13 I den de minimis forordning, der i øjeblikket er under forberedelse, vil landbrugs-, fiskeri- og transportsektoren samt kul- og stålindustrien 9 fortsat ikke være omfattet af de minimis reglen. Skibsbygningsindustrien vil derimod kunne opnå de minimis støtte, når de nye regler træder i kraft. Også eksportstøtte er i dag undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde, da eksportstøtte i sagens natur sigter mod at påvirke samhandelsvilkårene. Der lægges ikke med den nye forordning op til ændringer heri. Tærskelværdien på EURO beregnes over en 3-årig periode, som begynder at løbe ved udbetalingen af den første de minimis støtte. I den kommende de minimis forordning forventes det fastslået, at støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren får ret til støtten. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del af de minimis støtten skal medregnes i forhold til tærskelværdien. Beløbsgrænsen for de minimis støtte berører dog ikke støttemodtagerens mulighed for at få anden støtte, der er godkendt af Kommissionen 10. Såfremt en virksomhed modtager over EURO i alt i de minimis støtte over 3 år, kan Kommissionen beslutte, at medlemsstaten skal kræve den for meget udbetalte støtte tilbagebetalt af støttemodtageren Områder der giver anledning til fortolkningstvivl. Anvendelsen af de minimis reglen har i praksis givet anledning til fortolkningsspørgsmål for både myndighederne og de støttemodtagende virksomheder. Disse spørgsmål har i særlig grad været koncentreret omkring afgrænsningen af virksomhedsbegrebet, beregningen af støtteværdi samt afgrænsningen af de sektorer, der ikke er omfattet af de minimis reglen. Disse områder vil derfor blive behandlet særskilt i nedenstående afsnit. Virksomhedsbegrebet. Det fremgår af de minimis reglen, at den samlede de minimis støtte til virksomheden ikke må overstige i alt EURO. Når der f.eks. er tale om koncerner bestående af et moderselskab og et eller flere datterselskaber, er det derfor vigtigt at afgrænse, hvilke enheder, der skal regnes med til virksomheden. Det skal således vurderes, om de minimis grænsen gælder for hvert enkelt selskab i koncernen eller for koncernen som helhed. De minimis reglen giver ikke nærmere anvisninger på, hvordan begrebet virksomheden skal afgrænses. 9 Kul- og stålindustrien er omfattet af en særskilt traktat, EKSF-traktaten, og kan derfor ikke omfattes af en forordning udstedt i medfør af EF-traktaten. 10 Omvendt begrænses de tilladte støtteintensiteter for godkendt støtte heller ikke af de minimis støtte. 12

14 Kommissionen har dog udtalt 11, at begrebet virksomhed ikke egner sig til samme udlægning efter de minimis reglen og statsstøttereglerne, som når der er tale om de almindelige konkurrenceregler 12. Ved de minimis støtte drejer det sig således ifølge Kommissionen om at fastslå, hvem der faktisk modtager støtten, og om de minimis tærsklen er overholdt for hver enkelt støttemodtager. Det er derved præciseret, at det ikke er afgørende for afgrænsningen af en virksomhed efter de minimis reglerne, om der foreligger kontrol i konkurrenceretlig forstand. Det vil derimod i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering af forholdene mellem forskellige enheder, om der er tale om en eller flere virksomheder, og dermed om støtten skal kumuleres for hver enkelt virksomhed. Når virksomhedsbegrebet skal afgrænses i relation til de minimis reglen, kan det være relevant at søge støtte i den almindelige fællesskabsretlige definition af virksomhedsbegrebet. Der foreligger således ifølge Kommissionen 13 en virksomhed, når følgende kriterier er opfyldt: der er tale om en juridisk defineret organisation/selvstændig juridisk enhed, som har et fuldstændigt/særskilt regnskab, som er underlagt en ledelse, der alt efter forholdene er en juridisk eller en fysisk person, og som er oprettet med henblik på at udøve en eller flere aktiviteter med produktion af varer eller tjenesteydelser på et eller flere steder. Kravet om, at virksomheden skal føre et fuldstændigt regnskab, indebærer, at den må foretage registrering af alle sine økonomiske og finansielle transaktioner i løbet af regnskabsperioden samt opstille status over aktiver og passiver. Der vil derimod formentlig ikke være krav om, at regnskabet offentliggøres eller indsendes til Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Virksomhedsbegrebet i forhold til almindeligt forekommende danske selskabskonstruktioner. På baggrund af ovenstående betragtninger vedrørende virksomhedsbegrebet, kan der om de minimis reglens anvendelse på almindeligt forekommende danske selskabskonstruktioner siges følgende: Juridiske personer som f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber og fonde udgør som følge af ovenstående virksomheder i de minimis reglens forstand, uanset om de er offentligt eller privatejede. Sådanne virksomheder vil dermed hver især kunne modtage op til EURO i støtte efter de minimis reglen. Det samme gælder for enkeltmandsvirksomheder og offentlige virksomheder. 11 Jf. Kommissionens beslutning fra 1999 vedrørende Hollands statsstøtte (de minimis støtte) til fordel for 633 tankstationer nær den tyske grænse, EFT L 280 af 30. oktober 1999, side Grunden til dette er, at konkurrencereglerne og statsstøttereglerne er baseret på forskellige principper. Efter konkurrencereglerne bruges begrebet virksomhed nemlig til at påpege et konkurrencebegrænsende, faktisk samarbejde mellem virksomheder. Indenfor rammerne af disse regler er virksomhed derfor et vidt begreb, hvor graden af kontrol i de enkelte virksomheder kan være en udslagsgivende faktor 13 Kommissionens skrivelse til de danske myndigheder af , dok. nr. D/52393, der også indeholder en henvisning til bilaget til Rådets forordning nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 76 af ). 13

15 Spørgsmålet om afgrænsningen af begrebet en virksomhed aktualiseres imidlertid, når der er tale om virksomheder, som er organiseret i koncerner, divisioner, filialer og lignende. Et hyppigt forekommende eksempel på, at en virksomhed er organiseret i flere enheder, er en koncern, der udgøres af et moderselskab og et eller flere datterselskaber. I denne situation vil de enheder, som koncernen udgøres af, typisk hver især skulle betragtes som virksomheder. Hvert selskab i koncernen vil dermed være berettiget til at modtage op til EURO i støtte over 3 år. Underenheder, f.eks. divisioner, filialer og kontorer af aktie- og anpartsselskaber er derimod normalt ikke selvstændige juridiske enheder, idet de ikke som sådan kan udskilles fra hovedselskabet. Divisioner, filialer og kontorer vil dermed ikke være selvstændige virksomheder, men skal derimod betragtes som en del af den virksomhed, de indgår i. Det samme gælder for underenheder af andre selskabsformer f.eks. andelsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber. De minimis reglens støtteloft gælder i disse tilfælde for hele selskabet og ikke for den enkelte division, filial etc Beregning af støtteværdi. Da de minimis reglen fastsætter en øvre grænse for, hvor meget støtte den enkelte virksomhed kan modtage, uden at støtten anmeldes, er beregningen af støtteværdien væsentlig. De minimis støtte kan som anden statsstøtte ydes både i form af direkte tilskud og på mere indirekte måder f.eks. i form af skattelempelser og lånegarantier. Når der gives et direkte tilskud til en virksomhed er støtteværdien lig med tilskuddets størrelse. Det kan derimod være mere vanskeligt at fastsætte værdien af f.eks. et lån ydet på fordelagtige vilkår. Meddelelsen om de minimis støtteordninger beskriver derfor, hvordan man beregner værdien af forskellige former for støtte. Denne værdi kaldes med et teknisk udtryk for subventionsækvivalenten. Støtteværdien for et blødt lån, d.v.s. et lån ydet på fordelagtige vilkår, skal herefter beregnes som forskellen mellem den forrentning, der ville skulle være betalt på sædvanlige markedsvilkår, og den faktiske forrentning. For at sikre en vis ensartethed i fastlæggelsen af markedsrenten bruges den såkaldte referencerente. Referencerenten er en rentesats, som fastsættes af Kommissionen hvert år. Referencerenten udgjorde 1. januar ,21 %. 14

16 Der er i bilaget til Kommissionens vejledende note fra 1993 givet eksempler på, hvordan støtteværdien for et blødt lån beregnes. Eksempel på beregning af støtteværdi for et blødt lån: 10-årigt lån på EURO, som låntager kun skal forrente med 4%. Lånet tilbagebetales i lige store rater begyndende år 1. Støtteværdien beregnes som følger, idet forskellen mellem referencerenten på 6,21% og lånerenten på 4% er 2,21%: År 1) EURO x 0,0221/(1,0621) 1 = ,92 EURO År 2) EURO x 0,0221/(1,0621) 2 = 8.816,05 EURO År 10) EURO x 0,0221/(1,0621) 10 = 604,93 EURO Den samlede støtteværdi er summen af de diskonterede tilskud i hvert år. For garantier for lån beregnes støtteværdien på samme måde som for et blødt lån. Her skal støtteværdien dog fratrækkes den præmie, som støttemodtageren eventuelt har betalt for garantien. Støtteværdien kan også beregnes som garantibeløbet ganget med risikofaktoren fratrukket en eventuel præmie for garantien. Risikofaktoren fastsættes ud fra erfaringer med misligholdelse af lån, der ydes under lignende omstændigheder i relation til branche, virksomhedsstørrelse og konjunkturer. For skattelempelser udgør støtteværdien den sparede skat i det pågældende år Afgrænsningen af sektorer, der ikke er omfattet af de minimis reglen. De minimis reglen bygger som nævnt på en generel antagelse om, at mindre støttebeløb ikke påvirker samhandlen mellem medlemslandene mærkbart. Indenfor områder med særlig intens konkurrence og/eller overkapacitet eksisterer denne antagelse imidlertid ikke. Der kan derfor ikke ydes de minimis støtte til virksomheder i disse sektorer. Eksportstøtte. Støtte til eksportforanstaltninger er i sagens natur rettet mod at påvirke samhandlen mellem medlemslandene. Eksportsstøtte er derfor ikke omfattet af de minimis reglen, og støtte til eksport skal altid anmeldes til og godkendes af Kommissionen. 15

17 Som eksportsstøtte betragtes enhver støtte, der er knyttet direkte til de eksporterede mængder, til etableringen eller til driften af et distributionsnet eller til løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteter. Det bemærkes, at begrebet eksportstøtte ikke omfatter deltagelse i udstillinger og messer og til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktionen af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked. Støtte til særlige sektorer. De minimis reglen gælder ikke for kul- og stålsektoren, der er dækket af den særlige EKSF-traktat. De minimis reglen gælder heller ikke for støtte til skibsbygningsindustrien, transportsektoren og støtte til udgifter i forbindelse med landbrug og fiskeri. Støtte til disse sektorer skal derfor anmeldes til Kommissionen uanset støttebeløbets størrelse. De minimis reglen indeholder imidlertid ikke vejledning i, hvordan disse sektorer skal afgrænses. Afgrænsningen vil derfor formentlig skulle foretages på baggrund af de definitioner, der er gældende for de respektive områder. Kul og stål i EKSF-traktaten er opregnet i denne traktats bilag I-III. Skibsbygningssektoren er defineret i Rådets forordning nr. 1540/98 af 29. juni Herefter omfatter skibsbygning nybygning, reparation, istandsættelse eller ombygning af selvdrevne, søgående handelsskibe. Transportsektoren er afgrænset i EF-traktatens artikel 80 og omfatter transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje og sø- og luftfart. Landbrug og fiskeri omfatter efter EF-traktatens artikel 32 de produkter, der er opregnet i traktatens bilag I. Det drejer sig bl.a. om kød, fisk, levende dyr, mejeriprodukter samt grøntsager, frugter og afskårne blomster og blade. 16

18 4. Anvendelsen af de minimis reglen. Til brug for overvejelserne om administrationen af de minimis reglen er der indsamlet oplysninger om reglens anvendelse hos myndigheder, virksomheder og visse organisationer. Det må indledningsvis understreges, at indsamlingen af oplysninger ikke er tænkt som en repræsentativ undersøgelse. Undersøgelsen er derimod gennemført for at få en indikation af de berørte parters kendskab til de minimis reglen, samt hvorledes de opfatter reglen. Indledningsvis vil der i dette kapitel først ske en præsentation af, hvor meget de minimis reglen hidtil har været anvendt af myndighederne i Danmark, og hvordan reglen anvendes i dag. Herefter vil resultaterne af undersøgelsen om anvendelsen af reglen hos myndigheder, virksomheder og organisationer blive gennemgået De minimis reglens anvendelse i tal. Udvikling i de minimis reglens anvendelse i Danmark Ved indførelsen af de minimis reglen i 1992 begyndte Erhvervsministeriet efter en fælles aftale ministerierne imellem 14 at indsamle oplysninger om danske de minimis støtteordninger. I de første par år efter reglens indførelse var antallet af ordninger meget begrænset og bestod næsten udelukkende af Erhvervsministeriets egne ordninger. Antallet af ordninger er steget stødt siden og især efter ændringen af reglen i 1996, hvor de minimis reglen også kom til at gælde for støtte til store virksomheder. Ved indsamlingen af oplysninger i starten af år 1999 var antallet af de minimis støtteordninger således steget til 37, se bilag 1. Det skal dog bemærkes, at antallet dækker ordninger, hvorfra der har været udbetalinger inden for de sidste tre år, og en del af ordningerne er således ophørt på nuværende tidspunkt. Det er tilfældet for knap 15 af det samlede antal ordninger. Tabel 4.1.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt på årstal. Årstal Antal registrerede støtteordninger Fremgangsmåde blev aftalt på møde i den tværministerielle statsstøttegruppe den 22. juni Det bemærkes, at Kommissionen i 1996 vedtog en meddelelse om ændring af de minimis reglen, jf. afsnit 3.2., hvorefter de minimis beløbsgrænsen blev fordoblet og reglen udvidet fra små og mellemstore virksomheder til også at omfatte store virksomheder. 17

19 Reglens anvendelse i dag. Nedenfor fremgår til hvilke støtteformål de minimis reglen anvendes: Tabel 4.2.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt på støtteformål. Støtteformål Antal ordninger Uddannelse 2 Beskæftigelse 6 Forskning og udvikling 10 Små og mellemstore virksomheder (SMV) 8 Miljø 5 Eksportfremme 1 Andet (kan ikke kategoriseres) 4 De minimis reglen anvendes især til at støtte initiativer vedrørende forskning og udvikling, beskæftigelse samt initiativer indenfor små og mellemstore virksomheder. En del støtteordninger vedrører endvidere initiativer med miljømæssige formål eller med uddannelsesmæssigt sigte. Det skal bemærkes, at flere af støtteordningerne har to-sidede formål. Ser man på målgruppen for støtteordningerne, tegner der sig følgende billede: Tabel 4.3.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt på målgruppe. Målgruppe Antal ordninger SMV er iværksæt, opfindere og forskere 20 Særl. brancher indenfor miljø og arbejdstilsyn eller særl. geografiske omr. 10 Andelsboliger el. ejere af udlejningsejendomme 1 Alle virksomheder, organisationer m.v. 6 De små og mellemstore virksomheder, herunder iværksættere m.v., dominerer målgruppen for støtteordningerne. Derudover består målgruppen af en række specialbrancher, primært indenfor miljø-området, mens kun 6 ordninger reelt kan siges at rette sig mod alle virksomheder, organisationer m.v. Størstedelen af ordningerne, nærmere betegnet 89%, administreres af 3 ministerier, nemlig Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Energiministeriet: 18

20 Tabel 4.4.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt på ministerier. Ministerium Antal ordninger Arbejdsministeriet 10 (a) By- og Boligministeriet 1 Erhvervsministeriet 11 Forskningsministeriet 1 Miljø- og Energiministeriet 11 Socialministeriet 2 Undervisningsministeriet 1(a) (a) Arbejdsministeriet er i samarbejde med Undervisningsministeriet ansvarlig for støtteordningen Uddannelsesplanlægningspuljen. Støttens form fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4.5.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt efter støttens form. Støttens form Antal ordninger Direkte tilskud, herunder løntilskud og dækning af udgifter 31 Rentefrit lån 3 Garanti 2 Støtten tildeles i langt de fleste tilfælde - 31 ud af 36 tilfælde - ved et tilskud i form af et kontant beløb. I disse tilfælde frembyder det ikke noget større problem for virksomhederne at holde regnskab med, hvor megen de minimis støtte, de har fået tildelt gennem de forskellige ordninger 16. Derimod kan det f.eks. volde problemer at beregne den støtte, virksomheden har modtaget ved lån på fordelagtige vilkår. 16 I den vejledende note fra Kommissionen vedrørende de minimis reglen af 23. marts 1993, der stadig finder anvendelse med hensyn til beregningen af støtte ydet i en anden form end tilskud, anføres endvidere beregningsmetoder for blandt andet bløde lån, skattelempelser og lånegarantier. 19

21 Tabel 4.6.: Antal registrerede de minimis støtteordninger fordelt efter støttebeløb. Støttebeløb i tusinde kr. Antal ordninger Ikke specific. 17 Det fremgår umiddelbart af ovenstående tabel, at det er forholdsvis små beløb, der tildeles pr. virksomhed i henhold til de minimis reglen. Det fremgår også af ovenstående tabel, at for en del af støtteordningerne er der ikke fastsat nogen beløbsgrænse. Dette skyldes, at støttebeløbene fastsættes som en procentdel af udgifterne. Det er dog muligt ud fra en gennemgang af støtteordningerne at konstatere, at stort set alle ordninger, hvorefter der tildeles løntilskud, er forholdsvis små beløb (under kr.). Løntilskuddet er dog fastsat pr. ansat, og den støtte, virksomheden modtager, kan derfor forøges ved flere ansættelser med løntilskud administreret i henhold til de minimis reglen. På baggrund af samtaler med myndighederne kan det konstateres, at der ved flere typer ordninger i praksis er begrænsninger i den støtte, ansøgere kan modtage. Dette betyder, at flere af de ovenfor nævnte 17 ordninger, der ikke har specificeret det maksimale støttebeløb, reelt har en maksimal støtte på under kr Myndighedernes anvendelse af de minimis reglen. Med henblik på at vurdere myndighedernes anvendelse af de minimis reglen er der taget kontakt til de myndigheder, som er ansvarlige for langt størstedelen af de minimis ordningerne. Myndighederne er blevet anmodet om at besvare en række spørgsmål vedrørende administrationen af de minimis reglen, ligesom de myndigheder, der er ansvarlige for en stor del af ordningerne, tillige er blevet interviewet. 20

22 Myndighedernes baggrund for anvendelse af de minimis reglen. De myndigheder, som repræsenterer det største antal de minimis ordninger, påpeger, at der er to væsentlige argumenter for at anvende de minimis reglen, nemlig sandsynligheden for at kunne opnå godkendelse hos Kommissionen samt tidsaspektet, dvs. den tid, der medgår til at få en støtteordning godkendt. For mange af de de minimis ordninger, der er gældende for små og mellemstore virksomheder, er støtteprocenten for høj til, at ordningen umiddelbart vil kunne godkendes af Kommissionen. En eventuel anmeldelse og efterfølgende godkendelse kan erfaringsmæssigt vare op til 6 måneder og kan indebære betingelser, der måske vil være i uoverensstemmelse med ordningens rationale. Derfor er tidsaspektet relevant, hvilket forstærkes af, at der ofte er politiske forventninger til, at en ordning etableres hurtigt efter vedtagelse af f.eks. en ny Finanslov. Der ligger implicit i dette, at det administrativt er enklere for myndighederne at gennemføre en ordning som en de minimis ordning frem for at anmelde en ordning til Kommissionen. Hertil kommer, at der ikke sjældent vil være tale om midlertidige forsøgsordninger, hvortil man ofte vil afvente en evaluering, inden man under mindre tidspres tager stilling til spørgsmålet om anmeldelse. Enkelte myndigheder påpeger, at det især er forventningerne til de støtteberettigede projekters økonomiske størrelse, der afgør, hvorvidt en ordning bliver anmeldt eller gennemføres som en de minimis ordning. Derudover angiver en myndighed også, at det vurderes, hvilke sektorer, der skal støttes gennem den aktuelle ordning, før man afgør, hvorvidt ordningen skal anmeldes eller ej. Det fremgår således af ovenstående, at myndighederne som regel vurderer kriterier som støtteintensitet, størrelsen af støtten, målgruppe for ordningen og sandsynlighed for at få ordningen godkendt, før det besluttes, om ordningen skal være en de minimis ordning. Derudover spiller som nævnt andre forhold ind på myndigheders overvejelser om at anvende de minimis reglen, bl.a. det tidsmæssige aspekt. 21

23 Myndighedernes forventede anvendelse af de minimis reglen. I forbindelse med interviewene med de myndigheder, der står for langt størstedelen af de minimis ordningerne, nemlig inden for Arbejdsministeriets, Erhvervsministeriets og Miljø- og Energiministeriets områder, er det kommet frem, at disse i mindre udstrækning end tidligere forventer at gøre anvendelse af de minimis reglen. Dette skyldes, at man ønsker at koncentrere indsatsen mod at forbedre virksomhedernes generelle rammebetingelser, ligesom man i højere udstrækning end tidligere vil vurdere, hvorvidt det tjener ordningens formål bedst at anmelde den. På baggrund af ovenstående kan man således forvente et fald i antallet af de minimis ordninger fremover. Myndighedernes oplysninger til virksomheden om de minimis reglen. Af Kommissionens meddelelse om de minimis støtteordninger fremgår det, at enhver tildeling af de minimis støtte skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at de minimis beløbsgrænsen ikke må overskrides. De myndigheder, der administrerer størstedelen af de minimis ordningerne, har alle faste procedurer for, hvordan ansøgere informeres om, at der er tale om en de minimis ordning, og de begrænsninger, som reglen giver. Typisk orienteres ansøgere på ansøgningsskemaet og derudover på medfølgende vejledning eller pjece omhandlende de minimis reglen om støtteloft, undtagne sektorer m.v. Derudover kan der være tale om, at der orienteres om forholdet mundtligt, f.eks. i forbindelse med rådgivning om ansøgningen, ligesom det kan fremgå af selve tilskudsaftalen. Typisk oplyser de pågældende myndigheder også virksomhederne om risikoen for krav om eventuel tilbagebetaling, såfremt virksomheden får udbetalt en samlet støtte udover loftet indenfor en 3-års periode. For et par af de myndigheder, som kun har ansvar for en eller få de minimis ordninger, er oplysningen overfor ansøger utilstrækkelig, idet der ikke oplyses om, at der er tale om de minimis støtte og konsekvenserne ved at overskride støtteloftet. Enkelte myndigheder har meget begrænset erfaring med de minimis reglen, og er derfor ikke opmærksomme på, at deres (typisk relativt beskedne) støtte kan indebære et problem for ansøgere, der eventuelt også modtager anden de minimis støtte. For enkelte ordninger kan den vejledning, som ansøger modtager om de minimis reglen, således være utilstrækkelig. Sammenfattende må det dog konkluderes, at der for langt de fleste de minimis ordninger finder en systematisk vejledning sted om de minimis reglen til ansøger. 22

24 Myndighedernes problemer med anvendelsen af de minimis reglen. De fleste myndigheder nævner, at de generelt har relativt få problemer med de minimis reglen. De problemer, der har været med de minimis reglens anvendelse, er nævnt som enkeltstående tilfælde eller som opstartproblemer og er ikke udtryk for, at reglen er et generelt problem for myndighederne. Nedenfor er kort refereret nogle af de problemområder, som myndighederne har mødt i forbindelse med administrationen: En myndighed nævner, at man har haft problemer med at få afklaret fra et ministerium, hvorvidt en ordning var omfattet af de minimis reglen eller ej. En myndighed nævner, at der i administrationen af ordningerne, kan være problemer med at afklare, hvilke sektorer, der rent faktisk er undtaget fra reglen. Der eksisterer en lang række erhverv, der grænser op til de undtagne erhverv (jern og stål, skibsbygningsindustrien, landbrug, fiskeri og transport), hvor det i flere tilfælde har været vanskeligt for myndigheden at vurdere, hvorvidt en given sektor var undtaget eller ej. En myndighed nævner, at én af de ordninger, som myndigheden er ansvarlig for, giver støtte på helt op til kr. Dette har resulteret i, at enkelte virksomheder ikke har kunnet søge støtte flere gange fra samme ordning indenfor en 3-årig periode. En myndighed nævner, at den har haft problemer med at vurdere, hvordan virksomhedsbegrebet skal defineres. Inden dette spørgsmål blev afklaret gav det anledning til meget administrativt arbejde, bl.a. til søgning efter virksomhedernes koncernmæssige sammenhæng og tildelt støtte til andre koncernforbundne selskaber. En myndighed har ligeledes haft problemer med virksomhedsbegrebet i relation til offentlige organer, herunder f.eks. om en kommunes konkurrenceprægede aktiviteter falder under virksomhedsbegrebet. Det fremgår, at myndighederne i visse tilfælde er stødt på problemer i forbindelse med de minimis reglens anvendelse. På baggrund af ovenstående kan det dog samlet set konkluderes, at der generelt ikke er de store problemer med reglens administration, og at de problemer, som myndighederne møder, er forholdsvis beskedne og inden for afgrænsede områder. 23

25 Afslag fra myndighederne på ansøgt de minimis støtte. Andelen af afslag fra myndighederne på ansøgt støtte varierer meget fra ordning til ordning. Nogle ordninger, bl.a. Socialministeriets ordning, Etablering af revalidender i selvstændig virksomhed, har en meget høj afslagsprocent, over 90%, mens andre ordninger, f.eks. de 11 de minimis ordninger, som administreres af Erhvervsministeriet, har forholdsvis lave afslagsprocenter, under 10%. Begrundelserne for afslag er også meget forskellige. For f.eks. Socialministeriets ordning er den høje afslagsprocent typisk begrundet i, at ansøgningerne ikke opfylder støttebetingelserne. På de af Erhvervsministeriets ordninger, hvor der er begrænsede midler, er den hyppigste afslagsbegrundelse, at midlerne er opbrugt. På de ordninger, hvor der er tilstrækkeligt med midler, er størstedelen af afslagene begrundet i, at ansøgningen falder udenfor ordningens formål. Ser man på Erhvervsmininsteriets isbryder-ordninger gives der typisk afslag på grund af, at virksomheden befinder sig i en branche, der ikke kan modtage de minimis støtte. Myndighederne nævner, at de kun har oplevet meget få tilfælde, hvor afslaget var begrundet med, at virksomheden havde nået støtteloftet på EURO. Nogle myndigheder har været ude for at skulle reducere støtteprocenten, fordi en virksomhed ellers ville overskride støtteloftet. Konklusion. Sammenfattende omkring myndighedernes anvendelse af de minimis reglen kan det konkluderes, at: Myndighederne vurderer som regel kriterier som støtteintensitet, størrelsen af støtten, målgruppe for ordningen og sandsynlighed for at få ordningen godkendt, før det besluttes, om ordningen skal være en de minimis ordning. Derudover spiller også andre forhold ind, bl.a. tidsmæssige og administrative aspekter. Myndighederne venter fremover, at færre ordninger vil blive henført under de minimis reglen. For langt de fleste de minimis ordninger finder der en systematisk vejledning om de minimis reglen sted til ansøger. De problemer, som myndighederne møder med administrationen af de minimis reglen, er forholdsvis beskedne. Typisk er det således myndigheder uden erfaringer med de minimis reglen, der oplever, at det er administrativt tungt at etablere og administrere en de minimis ordning. Afslagsprocenterne varierer meget fra den ene de minimis ordning til den anden. Begrundelserne er typisk, at midlerne er opbrugt eller at ansøgningen ligger uden for ordningens formål. Derimod er afslagene typisk ikke relateret til de minimis reglen. 24

26 4.3. Virksomhedernes erfaringer med de minimis reglen. Et væsentligt element i vurderingen af de minimis reglens anvendelse i dag er, hvordan virksomheder opfatter reglen, herunder virksomhedernes kendskab til denne. For at afdække dette er der foretaget interviews med en række virksomheder. Interviewene er ikke tænkt som en repræsentativ undersøgelse af virksomhedernes erfaringer med reglen, men er gennemført for at få en indikation af, hvorledes de minimis reglen opfattes af virksomhederne, og hvor godt de er bekendt med denne. For at imødegå et manglende kendskab til de minimis reglen hos virksomhederne, har der som led i undersøgelsen endvidere været rettet henvendelse til flere forskellige organisationer. Det fremgår ovenfor, at en væsentlig del af de minimis ordningerne retter sig mod mindre og mellemstore virksomheder eller privatpersoner, der overvejer eller netop har etableret egen virksomhed. Der er derfor kontaktet i alt ca. 40 virksomheder, heraf et større antal mindre og mellemstore virksomheder, der alle har modtaget de minimis støtte, og et mindre antal mellemstore og store virksomheder for også at kunne vurdere denne gruppe virksomheders erfaringer med de minimis reglen. De virksomheder, som har medvirket i undersøgelsen, har alle før interviewet modtaget et spørgeskema, hvorefter de er blevet telefonisk interviewet. For at kunne vurdere, hvorvidt virksomhederne har registreret oplysningerne om de minimis reglen, er de mindre og mellemstore virksomheder udvalgt fra samme støtteordning, hvor alle virksomheder har fået den samme information om de minimis reglen fra myndigheden. De udspurgte mindre og mellemstore virksomheder har alle modtaget støtte gennem miljøisbryder-ordningen (Erhvervsministeriet). Den person i virksomheden, der er blevet interviewet, er den person, der var kontaktperson i forbindelse med tildeling af støtten, typisk direktøren eller den økonomiansvarlige i virksomheden Nedenfor er kort refereret nogle af resultaterne fra interviewundersøgelsen med virksomhederne samt organisationernes vurdering af de minimis reglen. Det skal atter understreges, at der ikke er tale om en repræsentativ undersøgelse. 25

27 Virksomhedernes kendskab til reglen. Ser man på kendskabet til ordningen er svarene følgende: Tabel 4.7.: Virksomhedernes kendskab til begrebet de minimis støtte. Procent % % Ja Nej % Har virksomheden kendskab til de minimis reglen? Som det fremgår var kendskabet til begrebet de minimis støtte generelt meget ringe, idet kun omkring 21% af virksomhederne kendte eller havde hørt om de minimis reglen. Af de individuelle svar fremgår det, at kendskabet til reglen som forventet - er noget højere hos mellemstore og store virksomheder. Dette manglende kendskab til reglen bliver yderligere understreget, når der spørges til, hvorvidt virksomheden ved tildeling af støtten har fået oplysninger om, der var tale om de minimis støtte: Tabel 4.8.: Myndighedernes oplysninger til virksomhederne om de minimis støtte Procent % % 35 % Ja Nej Ved ikke % Har virksomheden fået oplyst, om det var de minimis støtte? 26

28 Det fremgår ovenfor, at kun et fåtal af virksomhederne kender til begrebet de minimis støtte. Endvidere mener endnu færre, at det er blevet oplyst, at der er tale om de minimis støtte i forbindelse med tildelingen af støtte. Når der er flere virksomheder, der kender de minimis reglen end virksomheder, der mener, at det er blevet oplyst om, at det var de minimis støtte i forbindelse med tildelingen af støtten, skyldes det, at nogle af virksomhederne har fået kendskab til reglen andetsteds fra, bl.a. gennem rådgivere. Erhvervsfremme Styrelsen, der er ansvarlig for den ordning, som de adspurgte virksomheder har fået støtte fra, oplyser systematisk om, at det er en de minimis ordning, men til trods herfor mener halvdelen af de spurgte, at det ikke er blevet oplyst. Dette tyder dels på, at virksomhederne ikke har noteret sig begrebet de minimis, og dels at det på ansøgnings- og tildelingstidspunktet ikke er blevet understreget tilstrækkeligt overfor virksomhederne, at der er tale om de minimis støtte. Spørges der mere konkret til de minimis reglen, er virksomhedernes kendskab betydeligt bedre. Dette er tilfældet, hvis virksomheder f.eks. spørges om, hvorvidt de er blevet underrettet om, at den samlede støtte ikke må overstige et bestemt beløb, og om de er bekendt med, at såfremt virksomheden modtager de minimis støtte for mere end EURO over en periode på 3 år, kan virksomheden blive mødt med krav om tilbagebetaling. Tabel 4.9.: Virksomhedernes kendskab til den maksimale de minimis støtte og kravet om eventuel tilbagebetaling. Procent % % 38% 48% Ja Nej Ved ikke 30 33% 20 22% 19% 10 a a a b b b 0 a) Er virksomheden blevet underrettet om, at den samlede støtte ikke må overstige et bestemt beløb? b) Er virksomheden bekendt med det mulige krav om tilbagebetaling,hvis støtten over stiger dette beløb? 27

29 Det ses, at betydeligt flere end de 21%, der havde kendskab til eller havde hørt om de minimis reglen, kender konsekvenserne af reglen. Dette til trods er der alligevel en relativ stor gruppe, som mener, at de ikke er blevet underrettet om, at støtten ikke må overstige et bestemt beløb eller at virksomheden kan blive mødt med krav om tilbagebetaling. Virksomhedernes støtte fra andre de minimis ordninger. Derudover er virksomhederne blevet spurgt, om de har modtaget støtte fra andre de minimis ordninger: Tabel 4.10.: Anden modtaget de minimis støtte. Procent % Ja Nej % 54 % Har virksomheden modtaget anden de minimis støtte? Det ses, at næsten halvdelen af de virksomheder, som har fået de minimis støtte til en miljø-isbryder, også har fået anden de minimis støtte. 28

30 De virksomheder, der har fået støtte, er efterfølgende blevet spurgt, til hvilket formål virksomheden har fået støtte: Tabel 4.11.: Formålet med anden modtaget de minimis støtte. Procent % % 49% 30 41% 38% % 0 0% Uddannelse eller beskæftigelse Forskning og Udvikling Miljøforanstaltninger Omstrukturering af virksomheden Almindelig drift Andet Det fremgår af ovenstående, at de virksomheder, som har fået støtte, typisk har fået støtte til flere formål. I gennemsnit har virksomhederne fået støtte til omkring 2 yderligere formål, d.v.s. 3 formål i alt. De mere detaljerede svar bekræfter, at virksomheden ikke har kendskab til, hvilken støtte der er de minimis støtte, og hvilken der ikke er. Under Andet svarer virksomhederne f.eks. Futura-ordningen, Vækstfonden og Mål 5b-midler. Ingen af disse ordninger er de minimis støtte. Virksomhederne har således i forbindelse med besvarelse 29

31 af spørgsmålene opfattet al offentlig støtte som de minimis støtte. Dette betyder, at virksomhederne i gennemsnit reelt kun har modtaget anden de minimis støtte til skønsmæssigt yderligere 1 andet formål. Virksomhedernes problemer med de minimis reglen. Det manglende kendskab til de minimis reglen afspejler sig også i de problemer, virksomhederne har haft med reglen: Tabel 4.12.: Virksomhedernes problemer med de minimis reglen. Procent % % a 95% b Ja Nej % a 5% b a) Har virksomheden haft problemer med at beregne de minimis støtten indenfor de sidste 3 år? b) Har virksomheden haft problemer med at koordinere den samlede de minimis støtte i virksomheden? Kun 11% af virksomhederne har oplevet problemer med de minimis reglen. De virksomheder, der har haft problemer med at beregne støtten, har søgt hjælp hos rådgivere. De virksomheder, der har oplevet problemer med at koordinere den samlede støtte i virksomheden, er alle mellemstore eller større virksomheder. Ingen af de spurgte virksomheder har været ude for at skulle tilbagebetale beløb, der var modtaget ud over de minimis grænsen. 30

32 Virksomhederne er også blevet spurgt, om de har modtaget afslag i forbindelse med ansøgning om de minimis støtte. Med forbehold for at virksomhederne har vanskeligt ved at skelne de minimis støtte fra anden støtte, svarer 19% af virksomhederne, at de har oplevet at få et afslag. Baggrunden for afslagene var følgende: Tabel 4.13.: Baggrunden for afslag på ansøgt de minimis støtte. Procent % % 0 0 % Virksomheden er inden for en branche, der ikke er støtteberettiget Midlerne er opbrugt 3% 3% Ansøgningen faldt uden for ordningens formål Andet Det er en relativ ringe andel af virksomhederne, der har modtaget afslag, og det fremgår ovenfor, at årsagen primært er, at ansøgningen faldt udenfor ordningens formål. I ingen tilfælde skyldes det, at virksomheden befinder sig i en branche, der ikke er støtteberettiget. En del af forklaringen på dette er, at virksomhederne bl.a. har fået støtte fra en de minimis ordning, hvor virksomheder fra ikke-støtteberettigede sektorer allerede er blevet sorteret fra. 31

33 4.4. Organisationernes vurdering af de minimis reglen. Som nævnt har der været rettet henvendelse til en række organisationer for at tilvejebringe et indtryk af, hvordan disse ser eventuelle problemer med de minimis reglen. Med virksomhedernes manglende kendskab til reglen øges behovet for at få vurderet, hvorledes repræsentanter fra virksomhederne og arbejdstagere ser ordningen. Indledningsvist er de tre organisationer, som oprindelig rejste spørgsmålet om de minimis reglen, nemlig Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Danske Andelsselskaber og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), blevet interviewet, og de nævnte problemer med reglen er blevet uddybet. Det fremgik af interviewet, at de væsentligste problemer er, at virksomheder fra landbrugssektoren ikke er omfattet af de minimis reglen, og at disse virksomheder hermed er afskåret fra de minimis ordningerne med et arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssigt perspektiv. Derudover er det et problem, at visse beskæftigelses- og uddannelsesmæssige støtteordninger kun i begrænset udstrækning kan anvendes af mellemstore og store virksomheder, når de administreres efter de minimis reglen. Derimod har det i ingen tilfælde været den enkelte virksomhed, som har reageret på problemer ved reglen. Det har primært været organisationerne selv, der er blevet opmærksomme på problemet med reglen, og de konsekvenser, reglen vil have for medlemsvirksomhederne. Udover ovennævnte 3 organisationer har der været kontakt til LO, Dansk Industri, Håndværksrådet, Dansk Smedemesterforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Alle organisationer, bortset fra Dansk Industri, har tilkendegivet, at de ikke har modtaget konkrete henvendelser fra virksomheder vedrørende de minimis støtten. Dansk Industri har registreret et par henvendelser fra større virksomheder, som har haft problemer med støtteloftet i relation til gentagen anvendelse af de ordninger, som vedrører voksenlærlinge og ensidigt gentaget arbejde. 32

34 Konklusion. På baggrund af ovenstående analyse kan følgende konkluderes omkring virksomhedernes erfaring med de minimis støtte: Meget få mindre og mellemstore virksomheder kender begrebet de minimis støtte. Kendskabet hos mellemstore og store virksomheder er noget højere. En større andel af virksomhederne, men dog stadig en begrænset del, har kendskab til de minimis reglens begrænsninger og eventuelle konsekvenser for virksomhederne. De fleste virksomheder har ikke kendskab til, hvilken offentlig støtte der er de minimis støtte, og hvilken der ikke er, samtidig med, at meget få angiver at være blevet orienteret herom. I gennemsnit har de i undersøgelsen medvirkende små og mellemstore virksomheder skønsmæssigt modtaget to former for de minimis støtte. Få virksomheder har haft problemer med de minimis reglen. Af de organisationer, som der har været kontakt til, har kun én organisation fået konkrete henvendelser fra medlemsvirksomheder om problemer med de minimis støtte. 33

35

36 5. Kontrollen med reglens overholdelse i Danmark Krav om kontrolmekanisme. Medlemslandene pålægges i Kommissionens meddelelse om de minimis støtteordninger at indføre en kontrolmekanisme, som sikrer, at det samlede beløb for forskellige former for støtte til samme støttemodtager i henhold til de minimis reglen ikke bringer det samlede beløb for denne type støtte op over EURO over en periode på tre år 17. I udkastet til den nye forordning om de minimis støtte lægges der op til, at medlemsstaterne, når de yder de minimis støtte, skal meddele virksomheden, at der er tale om de minimis støtte. Desuden skal medlemsstaten indhente udførlige oplysninger fra den pågældende virksomhed om andre former for de minimis støtte, som den har modtaget i de tre forudgående år. Medlemsstaten kan kun yde den nye de minimis støtte, efter at den har kontrolleret, at det ikke får det samlede de minimis støttebeløb, som virksomheden har modtaget i den relevante treårsperiode, til at overskride loftet. Når en medlemsstat har oprettet et centralt register over de minimis støtte, og registeret dækker en treårig periode, lægger udkastet til forordning op til, at de oven for nævnte krav om kontrol ikke længere gælder. Samtidig foreslås det i forordningsudkastet, at medlemsstaterne skal registrere og samle alle oplysninger om anvendelse af de minimis forordningen og opbevare disse oplysninger i 10 år. Disse forpligtelser indføres med henblik på, at Kommissionen kan kontrollere forordningens efterlevelse. Efter en kort beskrivelse af det danske kontrolsystem vil det nedenfor - bl.a. på baggrund af den undersøgelse, der er gennemført overfor myndigheder og virksomheder - blive beskrevet, hvordan myndighederne i praksis udøver denne kontrol Det danske kontrolsystem. I Danmark varetages kontrolfunktionen af det ressortministerium, der til enhver tid yder støtte i henhold til en de minimis ordning. En virksomhed, der søger om støtte under en de minimis ordning, skal oplyse den støttegivende myndighed om, hvor meget støtte virksomheden har modtaget under de minimis ordninger inden for den seneste 3-årige periode. Den støttegivende myndighed kan herefter afgøre, i hvilket omfang der inden for grænsen af de minimisordningen kan gives yderligere støtte. Da en virksomhed, der har fået udbetalt støtte ud over EURO over en periode på tre år, kan blive pålagt at betale for megen udbetalt støtte tilbage, bygger kontrolmekanismen tillige på, at virksomheden, der modtager de minimis støtte, også selv 17 Meddelelse fra Kommissionen om de minimis støtteordninger, EFT C 68 af , s. 10. Den oprindelige meddelelse fra 1992 indeholdt ikke en lignende passage. Det blev dog anført, at det var en forudsætning, at der til den pågældende støtte eller støtteordning blev knyttet den udtrykkelige betingelse, at yderligere støtte til samme virksomhed for samme udgiftstype fra andre kilder eller i henhold til andre ordninger ikke bringer den samlede støtte til virksomheden op over beløbsgrænsen. Kommissionen har i 1993 i en skrivelse til medlemslandene uddybet, at myndigheder, der yder støtte efter de minimis reglen, bør gøre ansøgerne opmærksomme på denne betingelse og kræve, at de angiver eventuel anden støtte, der er ydet, så det sikres, at grænsen ikke overskrides, jf. skrivelse af , N. nr. IV/D/6878, fra DG IV til medlemslandene. 35

37 skal påse, at den samlede de minimis støtte, denne modtager, ikke overstiger beløbsgrænsen. Denne selvkontrol tilgodeses ved, at den enkelte myndighed i forbindelse med udbetaling af støtte under en de minimis ordning skal gøre opmærksom på, at støtten hører under de minimis reglen. Det fremgår af kapitel 4, at virksomheder typisk får flere former for støtte, hvorfor forskellige ministerier uddeler de minimis støtte til samme virksomhed. Det enkelte ministerium tager højde for overholdelse af beløbsgrænsen ved at betinge udbetaling af støtte af, at den, der søger om støtte, giver oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvor meget vedkommende i øvrigt har modtaget i de minimis støtte inden for de seneste 3 år. Det er derfor det enkelte ministeriums ansvar at støtte fra en de minimis ordning under det pågældende ministerium ikke medfører, at den enkelte virksomhed over en periode på 3 år modtager støtte ud over beløbsgrænsen. For at lette kontrollen med de minimis støtte har man i Danmark etableret et system, hvor der udveksles oplysninger mellem ministerierne om, hvilke de minimis støtteordninger der er etableret i de enkelte ministerier. Det er Konkurrencestyrelsen, der indsamler oplysninger om eksisterende de minimis ordninger, og fremsender disse til de relevante ministerier mindst hvert andet år. Oversigten over ministeriernes de minimis støtteordninger er fra og med 1994 løbende blevet opdateret mindst hvert andet år. Den har været ledsaget af et notat til myndighederne om de minimis reglens indhold samt tilrettelæggelsen af kontrollen. Der er ikke noget samlet register eller lignende over, hvilke virksomheder, der modtager de minimis støtte, og hvor meget de modtager Myndighedernes kontrol med de minimis støtten. Nedenfor vil det blive vurderet, hvordan myndighederne i praksis gennemfører kontrolforanstaltninger for at sikre, at både de oplysninger, som virksomheden afgiver i forbindelse med ansøgningen, og at de oplysninger, som virksomheden afgiver i forbindelse med afslutningen af projektet og udbetalingen af støtten, er korrekte. Kontrol af virksomhedens oplysninger i forbindelse med ansøgningen. Praksis i forbindelse med kontrol af, om virksomheden med tildelingen af støtte overskrider støtteloftet, er meget forskellig fra myndighed til myndighed. For enkelte myndigheder er det tilfredsstillende, at virksomhedernes erklæring er afgivet under tro og love, og kun såfremt der er konkrete årsager til at betvivle oplysningernes rigtighed, forventes det, at sagsbehandleren går ind og kontrollerer oplys- 36

38 ningerne. De fleste myndigheder anfører dog, at sagsbehandleren har pligt til at sikre sig, at ansøger har taget stilling til, om virksomheden har modtaget anden de minimis støtte, og om denne i givet fald overstiger støtteloftet. Hos en kommune, som administrerer en ordning, hvor revalidender kan søge støtte til at etablere selvstændig virksomhed, kontrolleres revalidentens indkomstforhold, herunder eventuelle tidligere tilskud. Oplysninger om tidligere tilskud er relevant i de tilfælde, hvor revalidenten førhen har været selvstændig. Hos Erhvervsfremme Styrelsen, der administrerer et større antal ordninger, kontrolleres det internt, om de afgivne oplysninger er korrekte, og om den tildelte støtte inklusive anden de minimis støtte fra Erhvervsfremme Styrelsen overskrider loftet. I Arbejdsministeriet kontrollerer sagsbehandleren, om der indtræffer ændringer i den ansøgende virksomheds status fra tidspunktet for ansøgningen og tidspunktet for udbetalingen af tilskuddet. Samtlige kontaktede myndigheder angiver, at der spørges til, hvor megen de minimis støtte virksomheden har modtaget udover den tildelte støtte. I denne forbindelse er der flere myndigheder, der anvender Konkurrencestyrelsens oversigt over de minimis ordninger til hurtigt at afgøre, hvilke af de støtteordninger, som virksomheder anfører, der rent faktisk er de minimis ordninger. Til gengæld er der er ingen af de adspurgte myndigheder, der kontrollerer, f.eks. gennem kontakt til andre myndigheder, om de afgivne oplysninger fra virksomheden om anden modtagen de minimis støtte er korrekte. Generelt må det konstateres, at myndighederne i forbindelse med tildelingen af støtte i stor udstrækning har tillid til, at de oplysninger, som virksomheden afgiver i forbindelse med ansøgningen, er korrekte. Det er tidligere i afsnit 4.3. konstateret, at virksomhedernes kendskab til de minimis reglen er meget ringe. Det gælder både, hvad angår kendskabet til selve de minimis reglen, hvilke ordninger, der hører under de minimis reglen, hvordan støtten beregnes, og hvor stort støtteloftet er. Kontrol af virksomhedens oplysninger i forbindelse med udbetaling af støtte. De fleste myndigheder kræver en revisorpåtegnet opgørelse af projektet i forbindelse med udbetaling af støtten. Revisor påtegner her både, at de oplysninger, som fremgår af ansøgningsmaterialet, og de oplysninger, som fremgår af regnskabet for det pågældende projekt, er korrekte. Går der en længere periode fra ansøgningstidspunktet til afslutningen af projektet og udbetalingstidspunktet vil revisor formentlig fokusere mere på kontrollen af selve regnskabet for projektet end på, om ansøgningsskemaet i sin tid var korrekt udfyldt. Dertil kommer, at revisor som virksomhederne formentlig også kan have vanskeligt ved at skelne de minimis støtte fra anden offentlig støtte. Arbejdstilsynet nævner, at der her er udarbejdet en særlig revisor-instruktion til kontrol af, om virksomhedens oplysninger er korrekte. 37

39 En myndighed nævner, at der gennemføres en stikprøvekontrol blandt de projekter, som har modtaget støtte, for at vurdere om de afgivne oplysninger er korrekte. Konklusion. Sammenfattende synes det danske kontrolsystem at leve op til Kommissionens krav om kontrol. Myndighedernes kontrol med at sikre, at virksomhederne overholder reglerne omkring de minimis støtte synes dog uensartet og er i forbindelse med ansøgningen præget af, at myndighederne i de fleste tilfælde har tillid til de oplysninger, som virksomheden angiver Virksomhedernes kontrol med de minimis støtten. Som det fremgår ovenfor, påhviler der også virksomhederne en forpligtelse til at sikre, at virksomheden ikke har modtaget de minimis støtte på mere end EURO over 3 år. I den interviewundersøgelse, som er gennemført med virksomhederne (se afsnit 4.3.), er det også blevet undersøgt, hvorledes disse kontrollerer ovenstående. Alene af den grund, at virksomhederne ikke kender de minimis begrebet og derfor ikke skelner mellem de minimis støtte og anden offentlig støtte, men blot betragter alt offentlig støtte under ét, er det umuligt for virksomhederne at kontrollere om ovenstående beløbsgrænse overskrides. På trods af ovenstående har flere af de virksomheder, som er blevet interviewet, kendskab til hvor megen de minimis støtte, virksomheden har modtaget de seneste 3 år: Tabel 5.1.: Virksomhedens kendskab til modtaget de minimis støtte Procent % % Ja Nej % Kender virksomheden til hvor megen de minimis støtte virksomheden har modtaget de seneste 3 år? 38

40 De fleste af ovenstående svarer, at baggrunden for, at de har kendskab til, hvor megen de minimis støtte virksomheden har modtaget, er, at de kun har modtaget støtte den ene gang, og at de erindrer, at støtten var under kr. Kun 9% af virksomhederne svarer, at de har beregnet, hvor stort et støttebeløb virksomheden har modtaget i forbindelse med ansøgning om anden støtte. Dette skal sammenholdes med, at 46% af virksomhederne (se afsnit 4.3.) rent faktisk svarer, at de har modtaget anden de minimis støtte (hvilket efterfølgende viser sig både at være de minimis støtte og anden offentlig støtte). Der er således meget få virksomheder, der beregner det støttebeløb, som virksomheden har modtaget efter de minimis ordninger de seneste 3 år. For at underbygge ovenstående er virksomhederne herefter blevet spurgt, om man gør noget for at sikre, at de minimis beløbsgrænsen ikke overskrides. Tabel 5.2.: Virksomhedens sikring af at beløbsgrænsen ikke overskrides. Procent % % Ja Nej Gør virksomheden noget for at sikre, at de minimis beløbsgrænsen ikke overskrides? % Konklusion. Det fremgår af ovenstående, at relativt flere end de 9%, der ovenfor svarede, at de beregner, hvor stort et støttebeløb virksomheden har modtaget, svarer, at de gør noget for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides. Baggrunden for dette er, at flere kun har modtaget støtte en gang og derfor er opmærksom på beløbsgrænsen. Sammenfattende omkring virksomhedernes kontrol kan det konkluderes, at meget få virksomheder gør noget for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides, og endnu færre beregner det støttebeløb, som virksomheden har modtaget efter de minimis ordninger de seneste 3 år. Dette sker på trods af, at en stor del af virksomhederne tilkendegiver, at de har fået anden de minimis støtte. 39

41

42 6. De minimis reglens anvendelse i udvalgte EU-lande. For at vurdere, hvorledes udvalgte øvrige EU-lande varetager administrationen af de minimis reglen, er der taget kontakt til 5 andre EU-lande. England. I England administreres reglen på lokalt niveau, og der er ingen central overvågning af de lokale myndigheders administration. De administrerende myndigheder oplyses om reglerne og om deres forpligtelse til at sikre, at støtteloftet på EURO ikke overskrides. Ved tildeling af de minimis støtte er den virksomhed, der modtager støtte, forpligtet til overfor den administrerende myndighed at oplyse om al de minimis støtte, virksomheden har modtaget i de sidste tre år. Disse oplysninger anvendes herefter til at bedømme, hvorvidt virksomheden kan modtage støtten. England har i forbindelse med reglens anvendelse oplevet vanskeligheder særligt i relation til kumulering af støtte, der kan være meget tidskrævende og svær at vurdere. Endvidere begrænses kredsen af støtteberettigede virksomheder, fordi nogle brancher ikke kan modtage støtte fra de minimis støtteordninger. Derfor søges støtteordninger anmeldt til Kommissionen i det omfang, det er praktisk muligt. Finland. Finland ser det som en fordel ved de minimis reglen, at sagens behandling forenkles. Derimod kan der være problemer i relation til kontrollen af, at beløbsgrænsen ikke overskrides. I Finland udøver de lokale erhvervsråd forsøgsvist en kontrol af de oplysninger, virksomhederne opgiver i forbindelse med ansøgninger om støtte. Holland. I Holland er ansvaret for overholdelse af støtteloftet placeret hos den styrelse, der administrerer forholdene for den relevante sektor. Økonomiministeriet udøver en overordnet koordination. De regnskabsmæssige og andre administrative omkostninger ved indberetning og kontrol finder myndighederne ofte står i et uforholdsmæssigt forhold til de minimis beløbsstørrelserne. Holland har i en række tilfælde valgt at anmelde støtten til Kommissionen, men oplever her, at Kommissionen sender anmeldelsen tilbage under henvisning til de minimis reglen. 41

43 Sverige. Næringsdepartementet har det overordnede ansvar for håndhævelsen af reglen og kontaktes af de lokale myndigheder i det omfang, der opstår fortolkningstvivl i relation til reglens anvendelse. De typiske henvendelser om fortolkningstvivl vedrører beløbsgrænsen (om den gælder projekter eller virksomheder), støtteformål, om støtte modtaget fra Kommissionen skal medregnes i de minimis beløbet samt hvilke sektorer, der kan modtage de minimis støtte. Departementet har ved flere lejligheder i forbindelse med henvendelser fra lokale myndigheder opdaget, at virksomheder, der var på tale som modtager af støtte, allerede havde modtaget maksimumbeløbet. Kontrollen udføres ikke efter en fast model. Departementet har p.t. foreløbige overvejelser i gang omkring oprettelsen af et centralt dataregister for statsstøtte. Et sådan dataregister vurderes imidlertid at være forbundet med store økonomiske omkostninger. En billigere model kunne være, at virksomhederne på tro og love underskriver en erklæring om den støtte, der er modtaget, kombineret med en kontrol af de givne oplysninger. Tyskland. Statsstøtteordningerne bliver i Tyskland for størstedelens vedkommende administreret på regionalt niveau. Tyskland har forsøgt at anmelde støtteordninger af mindre størrelse for at undgå de begrænsninger, der følger med anvendelsen af de minimis reglen, men har som Holland oplevet, at Kommissionen afviser anmeldelsen under henvisning til de minimis reglen. Sammenligning mellem myndighedernes administration af de minimis reglen i Danmark og i andre EU-lande. Det fremgår ovenfor, at myndighederne i visse andre EU-lande udøver den samme praksis med hensyn til information til virksomhederne i forbindelse med ansøgning om støtte som i Danmark. Myndighederne i nogle lande møder også de samme typer problemer med de minimis reglen, som myndighederne i Danmark møder. Det fremgår imidlertid også, at der er en række markante forskelle i landenes administration af ordningen. Hos flere af de øvrige EU-landene er det i overvejende grad lokale myndigheder, der administrerer ordningerne, uden nogen central overvågning af de lokale myndigheder. I modsætning til Danmark foretager flere af de adspurgte lande hyppigt anmeldelse af ordninger for ikke at begrænse antallet af støtteberettigede sektorer og for at reducere de administrative problemer med de minimis reglen. Kommissionen reagerer på dette og afviser ofte anmeldelsen af ordningen med henvisning til de minimis reglen. Flere myndigheder i andre EU-lande har tilkendegivet, at de har gjort sig overvejelser om en mere systematisk kontrol med udbetalingen af støttebeløb. 42

44 7. Fordele og ulemper ved at anmelde de minimis ordninger. Denne undersøgelse er bl.a. begrundet i to kritikpunkter vedrørende anvendelsen af de minimis reglen. Det første er, at de minimis reglen anvendes i større omfang end formålet med reglen tilsiger med den virkning, at støtteloftet kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig barriere for, at især større virksomheder kan udnytte en de minimis ordning. For det andet afskæres en række sektorer, bl.a. kul- og stålindustrien, landbrug, fiskeri og transport, fra at modtage støtte ved anvendelse af de minimis reglen. En mulighed for at undgå ovenstående to begrænsninger ved de minimis reglens anvendelse, kunne være at anmelde visse anmeldelsesfri de minimis ordninger, fremfor at anvende de minimis reglen. Fordele og ulemper ved en sådan praksis vil nedenfor kort blive vurderet. Indledningsvist må det dog overvejes, hvorledes Kommissionen vil reagere på en situation, hvor medlemslandene i stigende udstrækning begynder at anmelde de minimis ordninger. Kommissionens syn på en øget anmeldelse af de minimis ordninger. Kommissionen vil givetvis finde, at en praksis med øget anmeldelse af de minimis ordninger vil stride mod hele hensigten med de minimis reglen. Samtidig vil en sådan praksis stride mod formålet med gennemførelsen af den nævnte de minimis forordning, hvor der åbnes mulighed for at undtage visse former for støtte fra kravet om forudgående anmeldelse. Hidtil har Kommissionen søgt at behandle de få tilfælde, hvor anmeldelsesfri de minimis ordninger har været anmeldt. Det er dog sandsynligt, at Kommissionen vil ændre denne praksis, såfremt Kommissionen blev mødt med et stærkt stigende antal anmeldelser af de minimis ordninger, hvilket også er andre landes erfaringer, se afsnit 6. Kommissionen kan teoretisk ikke hindre medlemslandene i at anmelde disse ordninger, men i praksis vil sagsbehandlingen formentlig trække ud. Endelig skal det påpeges, at det politisk næppe vil være velset at øge antallet af statsstøtteordninger. Sammenfattende må det således konkluderes, at Kommissionen formentlig vil fraråde et større antal anmeldelser af de minimis ordninger. 43

45 Konsekvenser ved anmeldelse af de minimis ordninger. Ser man så på fordelene ved en anmeldelse af de minimis ordninger, vil det naturligvis begrænse risikoen for, at støttemodtagere fra de tilbageværende de minimis ordninger rammer mod loftet på EURO. En godkendt statsstøtteordning indgår ikke i beregningen af den kumulerede støtte, hvilket betyder, at støttemodtagere potentielt vil kunne opnå såvel de minimis støtte op til loftet som statsstøtte efter en godkendt statsstøtteordning. Hvad angår spørgsmålet om de sektorer, der i dag er afskåret fra at modtage de minimis støtte, så vil de fleste af disse få mulighed for at modtage støtte ved en anmeldelse af en ordning. Ved en anmeldelse opnår man imidlertid kun dækning for disse sektorer i det omfang, de er omfattet af de generelle regler for statsstøtte. Kommissionens godkendelse af en anmeldt ordning tager ordningen helt ud af de minimis regi, d.v.s. at der vil altid i godkendelsen være et standardforbehold over for anmeldelsestærskler eller undtagelser indeholdt i de specielle statsstøtteregler, der gælder for visse sektorer. Det drejer sig ikke alene om dem, hvor de minimis reglen allerede finder anvendelse, men også sektorer som automobilindustrien, producenter af kunstfibre, værftsindustrien og ikke-eksf-stål. Anmeldes derfor en ordning om f.eks. beskæftigelsesstøtte, vil den godkendte ordning ikke kunne finde anvendelse indenfor visse sektorer, bl.a. EKSF-stål og værftsindustrien, idet de gældende regler indenfor disse sektorer ikke giver mulighed for sådan støtte. Derimod gælder de generelle regler for beskæftigelsesstøtte for landbrug, fiskeri og transport (med undtagelse af søtransport), hvilket betyder, at en godkendt ordning med f.eks. beskæftigelsesstøtte vil kunne anvendes indenfor disse sektorer. For nogle af sektorerne kræver det dog en særskilt anmeldelse. 44

46 Nedenfor angives i skemaform, hvorvidt en godkendt horisontal statsstøtteordning (og dermed uden for de minimis reglen) kan anvendes inden for særlige sektorer: Støtteformål F&U Miljø Krise- Beskæf- Regional- Uddanstøtte 18 tigelse investe- nelse ringsstøtte Følsomme sektorer EKSF-stål 19 +(A) +(A) Særlige krav t. dog kan der investerings- gives støtte til støtte f.eks. lukning Særlige regler for grønne afgifter Ikke EKSF-stål +(A) +(A) +(A) +(A) +(A) +(A) (visse rør) 20 Kunstfiber (A) + Motorkøretøjs- +(A) +(A) +(A) - +(A) + industrien 21 Skibsbygning (A) +(A) +(A) - +(A) - Tekstilindustrien (A) 24 + Alle andre sektorer (A) + + : direkte anvendelig; : ikke anvendelig; +(A) : anvendelig, men kræver særskilt anmeldelse. Som det fremgår af skemaet, kan en anmeldelse af en de minimis ordning have både positive og negative konsekvenser, idet på den ene side sektorer, der er undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde, gennem en godkendelse kan anvende ordningen, mens på den anden side sektorer, der var omfattet af de minimis ordningen, kan risikere at blive undtaget fra den anmeldte ordning. En øget anmeldelse af de minimis ordninger vil desuden betyde, at støttemodtagere vil kunne opnå en højere samlet støtte. 18 Rednings- og omstruktureringsstøtte 19 Bilag I i EKSF-traktaten. Det er ikke muligt at give de minimis støtte til denne sektor. Der er krav om rapportering fra medlemsstaterne om al støtte til EKSF- industrien. 20 Krav om rapportering om støtte til visse ikke EKSF-stål produkter. 21 Der er krav om årlige rapporter fra medlemsstaterne om statsstøtte til motorkøretøjsindustrien, herunder støtte, der ikke kræver notifikation. Særskilt anmeldelse er påkrævet, hvis det samlede støttebeløb når op på 5 mio. EURO eller de samlede investeringsomkostninger når op på 50 mio. EURO. 22 Skibsbygning er defineret i artikel 1 i Rådsforordning nr. 1540/98 af 29. juni De minimis støtte kan gives til denne sektor på særlige betingelser. Medlemsstaterne har tilsyns- og rapporteringsforpligtelser. 24 Særskilt anmeldelse, hvis man når de tærskelværdier, der fremgår af Kommissionens multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter, EFT C 107 af , side 7, (de samlede projektomkostninger 15 mio. EURO og EURO pr. skabt job.) 45

47 Vurdering af hvorvidt de eksisterende de minimis ordninger med fordel vil kunne anmeldes. Nedenfor vil det på baggrund af en konkret gennemgang af eksisterende de minimis ordninger, se bilag 1, kort blive vurderet, hvorvidt kumuleringen og sektorafgrænsningen kan være et problem. Ser man på Kommissionens generelle holdning til forskellige støtteformål, er denne sædvanligvis positiv overfor initiativer med miljømæssige formål eller med et uddannelsesmæssigt sigte, forudsat at de enkelte initiativer eller projekter alene finansieres med en vis procentandel. Kommissionen accepterer således efter fast praksis f.eks. støtte på op til 75% af et forsknings- og udviklingsprojekt alt efter projektets karakter 25, mens der for investeringer i små og mellemstore virksomheder kun accepteres en finansiering på op til 15% af de samlede omkostninger afhængig af virksomhedens størrelse 26. Da de minimis ordninger ikke betragtes som statsstøtte i EF-traktatens forstand, er der ikke fra EU s side fastsat noget loft for støtteintensiteten for disse ordninger bortset fra loftet på EURO for den samlede de minimis støtte over 3 år. D.v.s. at der lovligt kan ydes støtte efter en de minimis ordning, der overstiger støtteintensitetsgrænserne for godkendte statsstøtteordninger. For så vidt angår spørgsmålet om kumulering, fremgår det af afsnit 4.1., at en væsentlig del af de minimis ordningerne yder en støtte på under kr., d.v.s. langt under loftet på ca kr. ( EURO). Det gælder såvel de ordninger, hvor der ydes et fast støttebeløb til støttemodtager, men også de ordninger, hvor støtte beregnes som en procent af de faktiske omkostninger. I praksis betyder dette, at støttemodtagere for at overskride grænsen på EURO med ordninger med små støttebeløb, enten skal modtage støtte mange gange fra den samme støtteordning eller modtage støtte fra 8-10 forskellige ordninger. På baggrund af den gennemførte spørgeskema-undersøgelse, se afsnit 4.3., vurderes det, at det sidste næppe er sandsynligt, ligesom det fremgår af afsnit 4.2., at myndighederne kun i meget få tilfælde nævner, at de har oplevet afslag eller nedsat støtteprocent begrundet i, at virksomhederne har nået støtteloftet. Når det gælder de få ordninger med høje støttebeløb, se tabel 4.6., kan virksomheder nå loftet ved at modtage sådan støtte kombineret med anden de minimis støtte. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kravet om kumulering udgør et særskilt problem for især større virksomheder, gælder det, at mere end halvdelen af ordningerne enten er beregnet på små og mellemstore virksomheder, iværksættere, opfindere eller forskere. D.v.s. ordninger, hvor de mellemstore og store virksomheder er udelukket fra modtage støtte. Det drejer sig især om de ordninger, der ligger under Erhvervsministeriet. En stor del af de resterende ordninger er forbeholdt enkeltstående specialbrancher eller særlige geografiske områder, se tabel 4.3. Det gælder bl.a. samtlige Miljø- og Energiministeriets ordninger, som alle bortset fra Grøn Jobpulje er rettet Kommissionens praksis er fastlagt i EF-rammebestemmelser for statstøtte til forskning og udvikling, EFT C 45 af Kommissionens praksis er fastlagt i fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, ECT C 213 af For såkaldt bløb støtte til f.eks. konsulentbistand, tillades der imidlertidig finansiering af op til 50% af de samlede omkostninger forbundet hermed.

48 mod særlige sektorer, f.eks. spildevandsrensning, bekæmpelsesmidler, skovbrug, vandindvinding, affald og genanvendelse m.v. Forskningsministeriets ordning er rettet mod forskerparker, By- og Boligministeriets ordning er rettet mod privatpersoner, andelsboligforeninger og ejere af udlejningsejendomme, mens Socialministeriets ordninger er rettet mod privatpersoner, der ønsker at starte egen virksomhed. Tilbage er der således de af Arbejdsministeriets ordninger, der ikke retter sig mod små og mellemstore virksomheder, og som ikke retter sig mod specielle sektorer, samt Grøn Jobpulje. Der drejer sig således kun om følgende de minimis ordninger, der især har et beskæftigelsesmæssigt perspektiv, som mellemstore og store virksomheder generelt har mulighed for at søge: Isbryderordningen for etniske minoriteter. Isbryderordningen for nyuddannede med et handicap. Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Uddannelsesplanlægningspuljen. Grøn Jobpulje. Spørgsmålet er imidlertid, om anmeldelse af disse ordninger er en løsning. Den følgende vurdering vil alene tjene som et eksempel, idet en anmeldelse af de ovenstående ordninger konkret kunne være irrelevant af andre årsager, f.eks. at de allerede på nuværende tidspunkt er under afvikling (jf. også afsnit 4.2. ovenfor). Ligeledes kan ordningerne konkret være begrænset i deres anvendelsesområde, således at de trods en eventuel anmeldelse alligevel ikke ville finde anvendelse på visse brancher. Således anvendes eksempelvis voksenlærlingeordningen alene i flaskehalsområder. Foretager man således en vurdering af, hvilke konsekvenser en mulig anmeldelse af ovenstående de minimis ordninger vil have, må det forventes at begge isbryderordninger har gode muligheder for at blive godkendt. En godkendelse vil som nævnt ovenfor have konsekvenser for hvilke sektorer, der bliver omfattet af den pågældende ordning. Således vil bl.a. EKSF stålindustrien, automobilindustrien og værftsindustrien - p.g.a. de regler, der er gældende for disse sektorer være udelukket fra at modtage støtte, hvis ordningen godkendes. Derimod vil ordningen nu være anvendelig for landbrug, fiskeri og transport (med undtagelse af søtransport). I relation til de to isbryderordninger skal det nævnes, at disse kun kan søges én gang af hver virksomhed, hvilket betyder, at støtteloftet i relation til disse ordninger og de mellemstore og store virksomheder ikke er et problem. 47

49 Ordningen, der giver tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, har gode muligheder for at blive godkendt, men det vil, som ved isbryderordningerne ovenfor, betyde, at bl.a. EKSF industrien og værftsindustrien vil være udelukket fra at modtage støtte, hvis ordningen godkendes. Derimod vil ordningen nu være anvendelig for landbrug, fiskeri og transport (med undtagelse af søtransport). Mulighederne for at få godkendt Uddannelsesplanlægningspuljen og Grøn Jobpulje er formentlig gode, men vil have samme konsekvens for den sektorielle anvendelse som ovenfor. Sammenfattende omkring fordele og ulemper ved at foretage en øget anmeldelse af de minimis ordninger kan det konkluderes, at Kommissionen formentlig næppe vil acceptere en generelt stigning i antallet af anmeldelser, idet det strider mod intentionerne med indførsel af de minimis reglen. Endvidere vil det stride mod de overvejelser, der ligger til grund for udstedelsen af den nye de minimis forordning. Derudover vil en øget anmeldelse have positive konsekvenser for visse sektorer, men negative for andre sektorer. For langt størstedelen af de eksisterende de minimis ordninger gælder imidlertid, at de er rettet mod små og mellemstore virksomheder eller mod særlige sektorer. For de resterende ordninger, som især har et beskæftigelsesmæssigt sigte, vil en anmeldelse af sådanne de minimis ordninger betyde, at større virksomheder gentagne gange vil kunne anvende ordningen uden at støde mod det loft, som er gældende for de minimis ordninger. 48

50 8. Undersøgelsens konklusioner. Undersøgelsen viser, at de minimis reglen i det store hele fungerer tilfredsstillende i Danmark. Det er samtidig en fornuftig bagatelgrænse, der bidrager til, at Kommissionen har ressourcer til at tage fat på de væsentlige sager, der kan forårsage alvorlige konkurrenceforvridninger indenfor EU. Undersøgelsen viser også, at såvel myndigheder som virksomheder i Danmark har begrænsede problemer med de minimis reglen og de ordninger, som er etableret efter de minimis reglen. Mere specifikt har analysen givet anledning til følgende konklusioner: De minimis ordningernes støtteformål og målgruppe. For så vidt angår de nuværende 36 de minimis ordninger kan det konkluderes, at: de fleste de minimis ordninger er beregnet til små og mellemstore virksomheder, de fleste af de ordninger, der ikke er rettet mod små og mellemstore virksomheder, er rettet mod virksomheder, organisationer m.v. indenfor specielle sektorer eller geografiske områder, de fleste de minimis ordninger giver støtte på under kr. Det betyder, at det reelt kun er en meget begrænset andel af ordningerne, som vil kunne anvendes bredt af mellemstore eller store virksomheder. Det vil primært dreje sig om visse af Arbejdsministeriets de minimis ordninger, som har et beskæftigelsesmæssigt sigte. Myndighedernes anvendelse af de minimis reglen. Myndighederne foretager som regel en vurdering ud fra relevante kriterier af, hvorvidt en støtteordning skal gennemføres efter de minimis reglen, eller om den skal anmeldes. Færre ordninger forventes fremover at blive henført under de minimis reglen. Derudover er der imidlertid også andre kriterier, bl.a. tidsmæssige og administrative forhold, der spiller ind på vurderingen af, om en ordning skal anmeldes eller ej. De fleste myndigheder informerer systematisk om de minimis reglen til virksomheder i forbindelse med ansøgningsproceduren. På trods heraf kender hovedparten af virksomhederne hverken reglen, forskellen på de minimis støtte og anden statsstøtte eller konsekvenserne ved en overskridelse af støtteloftet. Enkelte myndigheder, der kun administrerer et begrænset antal ordninger, oplever primært problemer af administrativ karakter med de minimis reglen. 49

51 Virksomhedernes oplevelser med de minimis reglen. Eftersom størstedelen af de minimis ordningerne giver støtte på under kr., vil det reelt kun være i følgende situationer, at de minimis støtteloftet nås: Når virksomheder indenfor 3 års perioden ydes støtte fra en af de få de minimis ordninger, hvorfra der f.eks. kan ydes kr. eller mere i tilskud, og virksomheden også modtager anden de minimis støtte (eller søger samme ordning med høje tilskudsbeløb to gange). Når virksomheder (især mellemstore og store virksomheder) indenfor 3 års perioden modtager støtte gentagne gange fra samme eller forskellige de minimis ordninger. Reelt drejer det sig kun om følgende ordninger: Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, Uddannelsesplanlægningspuljen og Grøn Jobpulje. Undersøgelsen viser imidlertid, at meget få små og mellemstore virksomheder når støtteloftet, fordi støtten som nævnt oftest er relativ lav, og fordi virksomhederne typisk kun får de minimis støtte fra 1-2 ordninger. Kun én af de organisationer, der har været kontakt til, har fra medlemsvirksomheder fået konkrete henvendelse om problemer med de minimis støtte. Generelt afslører undersøgelsen, at meget få virksomheder oplever problemer med reglen, hvilket imidlertid også skal ses i sammenhæng med virksomhedernes begrænsede kendskab til ordningen. Fordele og ulemper ved anmeldelse af visse de minimis ordninger. For enkelte af de minimis ordningerne gælder det, at deres naturlige anvendelsesområde bliver begrænset ved, at de administreres som en de minimis ordning. Dette gælder de ordninger, som har et beskæftigelsesmæssigt perspektiv, og desuden i de situationer hvor støtte i det enkelte tilfælde når op på kr. Disse vil formentlig kunne godkendes som statsstøtteordninger, og dermed også kunne anvendes af virksomheder, som i dag er afskåret fra at modtage de minimis støtte. Konsekvensen heraf vil imidlertid blive, at andre sektorer, der er berettiget til at modtage de minimis støtte, bliver afskåret fra disse ordninger. Hertil kommer, at væsentlig øget anmeldelse af de minimis ordninger må forventes at møde modstand i Kommissionen. 50

52 Kontrollen med de minimis ordningen. Sammenfattende synes det danske kontrolsystem at leve op til Kommissionens krav om kontrol. Gennemførelsen af kontrollen har imidlertid været præget af, at myndighedernes kontrol med virksomhedernes oplysninger er uensartet og begrænset. Den begrænsede kontrol skal dog ses i sammenhæng med, at der har været relativt få problemer i relation til reglen. I forbindelse med ansøgning vil der næppe være behov for en øget kontrol, idet det formodes jf. ovenfor at meget få virksomheder overskrider støtteloftet. I forbindelse med udbetaling af støtten baserer myndighedernes kontrol sig på virksomhedens revisors påtegning. Meget få virksomheder kontrollerer selv, om støtteloftet overskrides. 51

53

54 9. Arbejdsgruppens anbefalinger. På baggrund af den gennemførte undersøgelse skal Arbejdsgruppen komme med nedenstående anbefalinger til anvendelsen af de minimis reglen i Danmark. Anbefalingerne er indledningsvist kort sammenfattet nedenfor. Anbefalingerne skal ses i lyset af, at Arbejdsgruppen grundlæggende er af den opfattelse, at de minimis reglen og de procedurer, som er etableret hos myndighederne i forbindelse med administrationen af ordningen, i det store hele fungerer efter hensigten. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppens anbefalinger relaterer sig til myndighedernes overvejelser inden iværksættelsen af en de minimis ordning, til de informationsprocedurer, der følges i forbindelse med ansøgning om de minimis støtte og til kontrollen af de minimis reglens efterlevelse. Det anbefales således, at myndighederne i påkrævede tilfælde, nøje overvejer anvendelsen af de minimis reglen på en støtteordning, at virksomhederne informeres mere systematisk om reglens indhold og konsekvenser samt at kontrollen skærpes, herunder ved større støttetildelinger. Endvidere søges kendskabet til reglens indhold udbredt over for såvel virksomheder som myndigheder ved offentliggørelsen af vejledninger om de minimis reglens indhold og procedurer for kontrollen med dens anvendelse. Det er arbejdsgruppens vurdering, at man ved at følge nedenstående anbefalinger kan undgå eventuelle uhensigtsmæssige virkninger af de minimis reglens anvendelse. Myndighedernes anvendelse af de minimis reglen. Det fremgår af analysen, at danske myndigheder generelt anvender de minimis reglen ud fra de kriterier, som reglen er etableret på grundlag af. Dog vil der kunne være ordninger med et bredere sigte, primært beskæftigelsesmæssige ordninger, hvor det naturlige anvendelsesområde begrænses ved, at ordningen administreres efter de minimis reglen. Derfor anbefaler Arbejdsgruppen: Anbefaling 1: For ordninger med et bredere sigte, som f. eks. på beskæftigelsesområdet, bør myndighederne nøje overveje fordele og ulemper ved at anvende de minimis reglen på en støtteordning. Vurderingen bør inddrage såvel administrative hensyn som hensynet til ordningens sektoriale anvendelsesområde samt støttebeløbets anslåede størrelse og den ønskede støtteintensitet, jf. bilag 2 vedrørende arbejdsgruppens forslag til vejledning til myndighederne om de minimis reglen. 53

55 Myndighedernes information til virksomhederne. På trods af myndighedernes forholdsvis systematiske information til virksomhederne i forbindelse med ansøgning om støtte, er virksomhedernes kendskab til reglen meget beskedent. Derfor anbefaler Arbejdsgruppen: Anbefaling 2: Myndighederne informerer i større udstrækning om de minimis reglen og om dens konsekvenser for virksomheden. Det skal herunder over for virksomhederne understreges, at disse vil kunne blive mødt med et krav om tilbagebetaling, hvis de modtager de minimis støtte, der sammenlagt overskrider støtteloftet. Anbefaling 3: Den vejledning til virksomhederne, som er udarbejdet i overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium, og som informerer om relevante spørgsmål om de minimis ordningen, udleveres i forbindelse med de ansvarlige myndigheders udlevering af ansøgningsskema. Arbejdsgruppens forslag til vejledning til virksomheder er optrykt som bilag 3. Myndighedernes problemer med de minimis reglen. Visse myndigheder, både lokale og centrale, har fortolkningsproblemer og administrative problemer med de minimis reglen. For at sikre, at myndighederne får et bedre kendskab til de minimis reglen, anbefaler Arbejdsgruppen: Anbefaling 4: Den vejledning til myndighederne, som er udarbejdet i overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium og som informerer om relevante spørgsmål om de minimis ordningen, sendes via ressortministerierne til de administrerende myndigheder mv. med henblik på at udbrede kendskabet til de minimis reglens indhold. Arbejdsgruppens forslag til vejledning til myndigheder er optrykt som bilag 2. Anbefaling 5: Konkurrencestyrelsen fortsætter med at ajourføre listen med de danske de minimis ordninger. Arbejdsgruppen anbefaler en udbygning af listen med et par stikord om hver ordning, og at listen udsendes regelmæssigt til de myndigheder, der er involveret i de minimis ordninger, og lægges ud på Konkurrencestyrelsens hjemmeside sammen med andet relevant materiale, publikationer og information m.v. vedrørende de minimis reglen. 54

56 Myndighedernes kontrol med udbetaling af støtten. Myndighedernes kontrol med virksomhederne er uensartet. På den anden side understreger analysen, at der ikke er det store behov for at øge kontrollen, idet der kun i få tilfælde ved ordninger med meget høje støttebeløb eller hvor virksomheder gentagne gange bruger samme ordning er risiko for, at virksomheder får udbetalt støtte udover de minimis loftet. Hertil kommer, at antallet af de minimis ordninger formentlig er for nedadgående. På denne baggrund vurderer Arbejdsgruppen, at der ikke er behov for at etablere en national database over den bevilgede de minimis støtte til danske virksomheder. I relation til myndighedernes kontrol anbefaler Arbejdsgruppen Anbefaling 6: Konkurrencestyrelsen udarbejder en procedure for, hvorledes en myndighed, lokal eller central, kan gennemføre kontrollen. Arbejdsgruppens forslag til procedure for myndighedernes kontrol er optrykt som bilag 4. Anbefaling 7: Myndighederne skærper kontrollen med, at virksomheder, der modtager de minimis støtte fra ordninger med store støttebeløb, f.eks. over kr., ikke overskrider det tilladte støtteloft, jf. bilag 4. Anbefaling 8: Baseret på oplysninger fra ressortministerierne foretager Konkurrencestyrelsen jævnligt en stikprøvekontrol for at kontrollere, at beløbsgrænsen ved udbetaling af de minimis støtte til virksomhederne overholdes. Arbejdsgruppens forslag til procedure for Konkurrencestyrelsens stikprøvekontrol er optrykt som bilag 5. 55

57 Bilag 1 Konkurrencestyrelsens oversigt over de minimis støtteordninger 27. Jf. Kommissionens meddelelse om de minimis støtteordninger, EFT C 68 af , s. 9. Støtteordningerne opregnes efter ministerium og anføres med ordningens betegnelse efterfulgt af en angivelse af den myndighed, der administrerer ordningen. Arbejdsministeriet: Forsøg med økonomiske incitamenter til kompetenceudvikling i mindre virksomheder, Arbejdsformidlingen i Viborg og Sønderjyllands Amter (ordningen er ophørt primo 1999). Isbryderordningen for etniske minoriteter, Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding til AF-regionerne om ordningen fra 22. april 1998 (ordningen gælder foreløbig indtil udgangen af 1999). Isbryderordningen for nyuddannede personer med et handicap, Arbejdsformidlingen efter Lov nr. 293 af 22. maj 1998 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (ordningen gælder foreløbig indtil udgangen af 1999). Puljen til forebyggelse af bevægeapparatsskader som følge af tunge personløft, Direktoratet for Arbejdstilsynet (ordningen ophører ved udgangen af 1999, men projekter kan løbe ud over dette tidspunkt). Puljen til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst, Arbejdsmarkedsstyrelsen (sidste ansøgningsrunde gennemført primo 1999). Puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde, Arbejdstilsynet (sidste ansøgningsrunde gennemført ultimo 1999). Regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVU-projektordningen), Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. december 1997 (ordningen gælder indtil udgangen af 1999). Støtteordningen til indsats mod ensidigt, gentaget arbejde (EGA), (Ordningen ophører ultimo Opmærksomheden henledes på, at ikke al EGA-støtte hører under de minimis reglen. Direktoratet for Arbejdstilsynet, BV2, Landskronagade 33, 2100 Kbh. Ø kan oplyse nærmere herom. 56

58 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar Uddannelsesplanlægningspuljen (UPL), (Arbejdsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet) Arbejdsmarkedsstyrelsen (ordningen ophørt ultimo 1998). By- og Boligministeriet: Lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af , By- og Boligministeriet og Finansstyrelsen. Erhvervsministeriet: Designisbryder ordningen, Erhvervsfremme Styrelsen. Eksportnetværk, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1997). Gratis rådgivning før virksomhedsstart, Erhvervsfremme Styrelsen. Kaution for lån til anlægsinvesteringer, Erhvervsfremme Styrelsen, Vækstfonden (Hypotekbanken efter udstedelse af kautionspolice). Innovationsmiljøer, Erhvervsfremme Styrelsen v/ resultatkontrakt med 6 innovationsmiljøer (selskaber). Isbryderordning for højtuddannede flygtninge/indvandrere, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1998). Isbryderprojektet, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1997). Lov nr. 456 af 30. juni 1993 om tilskud til iværksættere (Iværksætter Klippekort), Erhvervsfremme Styrelsen. Miljøisbryder ordningen, Erhvervsfremme Styrelsen. Projektrådgivning for opfindere (tidligere Projektfinanciering for opfindere), Erhvervsfremme Styrelsen med hjælp fra Dansk Teknologisk Institut/Innovation. Tilbudsgivning på Internationale Licitationer, Erhvervsfremme Styrelsen. Forskningsministeriet: Rammeprogram for forskerparkerne, Forskningsministeriet. 27 Senest opdateret 22. marts Dog er løbende indberetninger for 2000 også ført ind. 57

59 Miljø- og Energiministeriet: Afgiftslempelse for naturgas mv., Energistyrelsen. Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, Miljøstyrelsen i samarbejde med Boligministeriet. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, Miljøstyrelsen. Den Grønne Jobpulje, Miljøstyrelsen, Det Grønne Sekretariat. Fælles markedsføring af skovbrugs- og træindustriprodukter, Skov- og Naturstyrelsen, Handelskontoret. Lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger (Vandfonden), Sekretariatet for Vandrådet, Vandforsyningskontoret, Miljøstyrelsen. Statstilskud til produktrettede energibesparelser, Energistyrelsen (ordningen er ophørt som de minimis ordning i 1998) Tilskud til renere produkter m.v., herunder tilskud til miljømærkefremme, Miljøstyrelsen. Tilskud til renere produkter m.v., herunder tilskud til opbygning af miljøkompetence, Miljøstyrelsen. Tilskud til renere produkter m.v., tilskudsområdet affald og genanvendelse. Kun en del af tilskudsområdet er omfattet af de minimis reglerne, Miljøstyrelsen. Udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende affald og genanvendelse under renere teknologi-ordningen, Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi, med Miljøstyrelsen som sekretariat (ordningen er ophørt ultimo 1998). Socialministeriet: Etablering af revalidender i selvstændig virksomhed, jf. 65 i lov om aktiv socialpolitik, administreres af kommuner. Igangsætningsydelse for kontanthjælpsmodtagere, jf. 21 i lov om kommunal aktivering, administreres af kommuner (ordningen er ophævet, men ordninger igangsat eller besluttet før primo 1998 videreføres). Undervisningsministeriet: Uddannelsesplanlægningspuljen (UPL), (Arbejdsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet) Arbejdsmarkedsstyrelsen (ordningen ophørt ultimo 1998). 58

60 Bilag 2 Arbejdsgruppens forslag til vejledning til myndigheder om de minimis reglen. Denne vejledning henvender sig til myndigheder, der anvender og administrerer støtteordninger efter den såkaldte de minimis-regel. Vejledningen beskriver de vurderinger, en myndighed skal foretage, når myndigheden skal give virksomheder støtte efter de minimisordningen. Vejledningen giver også anvisninger på, hvordan myndigheden kan kontrollere, om reglen er overholdt. Vejledningen giver svar på følgende spørgsmål: 1. Hvad er de minimis reglen? 2. Er der tale om statsstøtte? 3. Hvornår kan man bruge de minimis reglen? 4. Hvordan defineres begrebet virksomhed? 5. Hvor kan de minimis reglen ikke anvendes? 6. Hvordan beregnes værdien af støtten? 7. Hvilke kontrolforanstaltninger skal iværksættes? 1. Hvad er de minimis reglen? EF-traktaten fastslår, at visse former for offentlig støtte til virksomheder ikke er forenelig med ønsket om et fælles marked. Det gælder fx støtte, der enten begrænser eller truer med at begrænse konkurrencen mellem virksomhederne i medlemslandene. Derfor skal den form for støtte anmeldes til Europa-Kommissionen og godkendes. Nogle offentlige tilskud påvirker ikke konkurrencen, typisk fordi det drejer sig om relativt mindre beløb. Derfor har Kommissionen udformet en såkaldt de minimis-regel. De minimis reglen går ud på, at mindre støttebeløb ikke skal anmeldes til Kommissionen. Til gengæld er der sat en beløbsgrænse for, hvor meget støtte en enkelt virksomhed kan modtage. En række støtteordninger i Danmark administreres efter denne de minimis regel, og det er derfor vigtigt at kende reglens indhold. De minimis reglen siger, at statsstøtte under EURO (ca kr.) ikke skal godkendes af Kommissionen, inden den sættes i værk. Støttebeløb under denne størrelse forventes nemlig ikke at have betydning for konkurrencen mellem virksomheder i de enkelte medlemsstater og på den måde påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Netop derfor adskiller de minimis reglen sig fra EF-traktatens art. 87, stk. 1. Denne bestemmelse fastslår, at statsstøtte er uforenelig med Fællesmarkedet i det omfang, støtten forvrider konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Se yderligere beskrivelse af traktatens art. 87, stk. 1, nedenfor i afsnit 2. Af traktatens art. 88 følger, at medlemslandene skal ansøge Kommissionen, hvis de nationale myndigheder ønsker at give statsstøtte over EURO. 59

61 Men hvis støtten er på under EURO, gælder imidlertid bestemmelserne i de minimis reglen. Det betyder, at myndighederne ikke behøver meddele Kommissionen, at støtten ydes. De minimis reglen er blevet indført, fordi Kommissionen ønskede at forenkle de administrative procedurer i både Kommissionen og medlemsstaterne. Tanken er, at en nedre grænse for, hvilke sager der skal anmeldes, giver Kommissionen bedre mulighed for at koncentrere sig om de sager, hvor støtten har stor betydning for konkurrencen mellem landene. Efter de minimis reglen kan en virksomhed over tre år modtage op til i alt EURO i støtte uden, at støtten anmeldes til Kommissionen. Tærskelværdien på de EURO beregnes over en tre-årig periode, som begynder ved udbetalingen af den første de minimis-støtte. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del fx gennem strukturfondene - af de minimis støtten skal regnes med til tærskelværdien. Beløbsgrænsen for de minimis-støtte begrænser dog ikke støttemodtagerens mulighed for at få anden støtte, der er godkendt af Kommissionen. Hvis en virksomhed over tre år modtager over EURO i alt i de minimis-støtte, kan Kommissionen beslutte, at medlemsstaten skal kræve den for meget udbetalte støtte tilbagebetalt af støttemodtageren. Hvem kan få støtte efter de minimis reglen? De minimis reglen omfatter både små og store virksomheder. Reglen gælder dog ikke for virksomheder i en række sektorer, der har været præget af intens konkurrence og/eller overkapacitet. Her vil selv mindre støttebeløb principielt kunne påvirke samhandelsvilkårene. Følgende sektorer er ikke omfattet af reglen og virksomheder i disse sektorer kan ikke modtage de minimis-støtte: kul- og stålindustrien, skibsværftsindustrien, landbrugsog fiskerisektoren samt transportsektoren. Kommissionen er i øjeblikket ved at forberede en de minimis forordning til afløsning af den gældende meddelelse. Landbrugs-, fiskeri- og transportsektoren samt kul- og stålindustrien vil heller ikke i den nye forordning være omfattet af de minimis reglen. Derimod vil de nye regler betyde, at skibsbygningsindustrien fremover vil kunne opnå de minimis-støtte. Også eksportstøtte er i dag undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde. Det skyldes, at eksportsstøtte i sagens natur sigter mod at påvirke samhandelsvilkårene. Denne bestemmelse vil ikke blive ændret i den nye forordning. Når en myndighed overvejer at tildele støtte til virksomheder efter de minimis-ordningen, er det først og fremmest nødvendigt at fastslå, om støtten overhovedet kan 60

62 defineres som statsstøtte. For at finde ud af det, skal man kende EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Den opstiller en definition på, hvad der kan betragtes som statsstøtte. I næste afsnit gennemgås denne bestemmelse. Hvis der ikke er tale om statsstøtte, gælder der ingen begrænsninger for udbetaling af støtte efter disse regler. 2. Er der tale om statsstøtte? Udgangspunktet for reglerne om statsstøtte findes i EF-traktaten. Den siger, at statsstøtte skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen inden udbetaling af støtte. Imidlertid er det ikke al offentlig støtte til virksomheder, som i EF-traktatens forstand defineres som statsstøtte. EF-traktatens art. 87, stk. 1, peger på fire kriterier, som alle skal være opfyldt for, at der er tale om statsstøtte. Artiklen har følgende ordlyd: Bortset fra de i denne Traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med Fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem Medlemsstaterne. De fire kriterier, som ifølge traktaten skal være opfyldt, kan opsummeres sådan: a) Der skal være tale om støtte. Det er uden betydning, om virksomheden modtager støtten direkte i form af tilskud eller indirekte. Indirekte støtte kan fx være, at virksomhedens ansatte uddannes på statens regning. Det afgørende er, at støtten har positiv økonomisk effekt for støttemodtageren. Støttens formål har ikke betydning for afgørelsen af, om der er tale om statsstøtte. Derimod har formålet betydning for, om støtten kan godkendes af Kommissionen. De støtteformål, der kan godkendes, opregnes i artikel 87, stk. 2 og 3, og er endvidere præciseret i en række meddelelser og rammebestemmelser fra Kommissionen. Som eksempel kan nævnes EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling. Traktatens støttebegreb omfatter støtte i enhver tænkelig form. Foruden direkte virksomhedstilskud omfatter støttebegrebet også lån, køb eller salg på fordelagtige vilkår, hel eller delvis skattefritagelse, afgiftslettelser mv. Nedenfor gives en række eksempler på sådanne øvrige støtteformer, som indebærer en økonomisk fordel for en virksomhed og dermed også falder ind under støttebegrebet: En virksomhed køber offentligt ejet jord til en pris, der ligger under markedsprisen; En virksomhed modtager konsulentbistand betalt af staten; En virksomhed deltager i et offentligt betalt forskningsprojekt og opnår i den forbindelse rettigheder i form af patent på udnyttelse af projektets resultater; 61

63 En virksomhed modtager et banklån på vilkår, som virksomheden ellers ikke ville kunne opnå, og som staten garanterer for; En virksomhed får tilført risikovillig kapital fra staten på gunstigere vilkår, end en privat investor ville have accepteret. b) Støtten skal ydes ved hjælp af statsmidler (her også kaldet offentlige midler). Ved statsmidler eller offentlige midler forstås midler, som stat, kommune eller amter råder over. Begrebet offentlige midler omfatter også midler, der uddeles af en privat fond eller en institution, hvis en offentlig myndighed har udpeget fonden eller institutionen til at administrere støtten. c) Støtten skal kun ydes til visse virksomheder eller produktioner. Støtten skal være selektiv, dvs. begrænset til nogle brancher eller nogle virksomheder. Støtten vil være selektiv i det omfang, myndighederne har beføjelse til beslutte, hvem der kan få støtte, og/eller hvor stor støtten skal være. Traktatens statsstøttebegreb omfatter imidlertid ikke generelle støtteordninger, der er åbne for alle virksomheder på lige vilkår. d) Støtten skal forvride eller true med at forvride konkurrencen og påvirke samhandlen. Denne betingelse betyder, at der kun er tale om statsstøtte, hvis virksomhederne gennem støtten opnår en bedre stilling end deres konkurrenter. Samtidig er det et krav, at støtten skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Der skal med andre ord normalt være handel over grænserne i EU (og til lande uden for EU) med den slags produkter eller ydelser, virksomheden producerer. Det er uden betydning, om virksomheden reelt eksporterer sine produkter eller ydelser. Det afgørende er dels, at der er handel mellem medlemsstaterne med produktet eller ydelsen, dels at støtten styrker den støttemodtagende virksomhed i forhold til konkurrenterne. Samhandelen kan være påvirket, selv om modtageren kun sælger sine produkter eller ydelser inden for samme land. Det kunne være i tilfælde, hvor støtten styrker virksomhedens position på hjemmemarkedet i forhold til udenlandske konkurrenter på samme marked. EF-traktatens art. 87, stk. 1 omfatter kun offentlig støtte, der opfylder alle ovenstående betingelser. Støtte, der opfylder alle fire betingelser, skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen, inden den sættes i værk. Det er medlemsstaten, der skal sørge for at indhente Kommissionens godkendelse af støtten. Statsstøtte, der udbetales uden at være godkendt af Kommissionen, er ulovlig. Kommissionen kan i værste fald pålægge myndigheden at kræve ikke-godkendt støtte tilbagebetalt fra virksomhederne. Hvis støtten ikke opfylder de fire kriterier, er der ikke tale om statsstøtte i EF-traktatens forstand. I så fald er det ikke nødvendigt at anvende de minimis reglen. 62

64 Hvis støtten derimod opfylder alle kriterierne og er på under EURO, kan myndigheden overveje, om de minimis reglen skal anvendes. Næste afsnit handler om de overvejelser, myndigheder skal gøre sig, inden de beslutter, om en støtte skal falde ind under de minimis reglen. 3. Hvornår kan man bruge de minimis reglen? Bør en støtteordning anmeldes til Kommissionen eller kan den administreres under de minimis reglen? Valget afhænger af støtteordningens formål, forventningerne til projekternes økonomiske størrelse og målgruppen for støtteordningen. Formål Myndigheden bør vurdere, om ordningens formål kan godkendes af Kommissionen. Der eksisterer på en række områder rammebestemmelser, hvori Kommissionen beskriver sin praksis for godkendelse - det gælder fx støtte til små og mellemstore virksomheder, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse og uddannelse. De findes på Kommissionens hjemmeside: Det bør således med udgangspunkt i de relevante rammebestemmelser overvejes, om ordningen efter sit formål kan forventes at blive godkendt af Kommissionen, og om de krav, som opstilles for godkendelse, kan forenes med ordningens formål. Forventet økonomisk størrelse Vurderingen af, om en ordning skal administreres efter de minimis reglen, afhænger også af projekternes forventede økonomiske størrelse. Det bør således overvejes, om man opnår den ønskede effekt af ordningen til trods for den beløbsbegrænsning, der gælder ved anvendelsen af de minimis reglen. Samtidig bør man være opmærksom på, at der normalt sættes begrænsninger i støtteintensiteten for ordninger, som anmeldes til og godkendes af Kommissionen, dvs. at kun en vis del af omkostningerne ved et projekt kan støttes. Hvis det er nødvendigt at støtte op til 100 % af de samlede omkostninger, er de minimis reglen således en mulighed, mens man bør overveje at anmelde ordningen, hvis en mindre støtteandel er tilstrækkelig. Støtteintensiteterne fremgår af Kommissionens rammebestemmelser, fx Rammebestemmelser for støtte til uddannelse. Målgruppen Myndigheden skal være opmærksom på, at anvendelse af de minimis reglen afskærer virksomheder i visse sektorer, se nedenfor. Ved ordninger med et bredere sigte og dermed også en bredere målgruppe, som fx på beskæftigelsesområdet, bør det derfor overvejes, om man ved anvendelsen af de minimis reglen uhensigtsmæssigt udelukker nogle sektorer, som ellers med fordel ville kunne benytte ordningen. Samtidig kan det være relevant at se på Konkurrencestyrelsens liste over ordninger, som allerede administreres efter de minimis reglen. Man bør således overveje, om ordningen henvender sig til en målgruppe, som allerede må forventes at have modtaget de minimis støtte fra andre ordninger. Herved kan man risikere, at støtten må sættes ned, fordi virksomheden inden for den 3-årige periode har modtaget anden de minimis støtte. 63

65 Inden en myndighed beslutter at anvende de minimis reglen er det også vigtigt at definere begrebet virksomhed. Det handler næste afsnit om. 4. Hvordan defineres begrebet virksomhed? De minimis reglen fastslår, at den samlede støtte til virksomheden ikke må overstige i alt EURO over en tre-årig periode. Det er derfor vigtigt at definere begrebet virksomhed. Der kan fx være tale om koncerner bestående af et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Her skal det afgrænses, hvilke enheder der skal regnes med til virksomheden. Det er forudsætningen for at vurdere, om de minimis-grænsen på EURO gælder for hvert enkelt selskab i koncernen eller for koncernen som helhed. Det vil i det enkelte tilfælde bero på en konkret vurdering, om der er tale om en eller flere virksomheder, og dermed hvor meget støtte der må gives i alt. Selve de minimis reglen siger ikke noget om, hvordan begrebet virksomhed skal afgrænses. Det kan derfor være relevant at søge støtte i den almindelige fællesskabsretlige definition af virksomhedsbegrebet. Ifølge denne definition fra Kommissionen foreligger der således en virksomhed, når følgende kriterier er opfyldt: der er tale om en juridisk defineret organisation/selvstændig juridisk enhed som har et fuldstændigt/særskilt regnskab som er underlagt en ledelse, der alt efter forholdene er en juridisk person eller en fysisk person, og som er oprettet med henblik på at udøve en eller flere aktiviteter med produktion af varer eller tjenesteydelser på et eller flere steder. Kravet om et fuldstændigt regnskab indebærer, at virksomheden skal registrere alle sine økonomiske og finansielle transaktioner i løbet af regnskabsperioden samt opstille status over aktiver og passiver. Der er derimod ikke krav om, at regnskabet offentliggøres eller indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse betragtninger om virksomhedsbegrebet betyder, at juridiske personer (fx aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber og fonde) kan betragtes som virksomheder i de minimis reglens forstand. Det gælder uanset, om de er offentligt ejede eller privatejede. Sådanne virksomheder vil dermed hver især kunne modtage op til EURO i støtte efter de minimis reglen. Det samme gælder for enkeltmandsvirksomheder og offentlige virksomheder. Når der er tale om virksomheder, som er organiseret i koncerner, divisioner, filialer og lignende, rejses igen spørgsmålet om afgrænsningen af begrebet en virksomhed. 64

66 Som et eksempel på en virksomhed, der er organiseret i flere enheder, kan nævnes en koncern med et moderselskab og et eller flere datterselskaber. I denne situation vil koncernens enheder typisk hver især skulle betragtes som virksomheder. Hvert selskab i koncernen vil dermed have ret til at modtage op til EURO i støtte over tre år. Underenheder - fx divisioner, filialer og kontorer af aktie- og anpartsselskaber - er derimod normalt ikke selvstændige juridiske enheder, fordi de ikke som sådan kan udskilles fra hovedselskabet. Divisioner, filialer og kontorer er derfor ikke selvstændige virksomheder. I stedet skal de betragtes som en del af den virksomhed, de indgår i. Det samme gælder for underenheder af andre selskabsformer, fx andelsselskaber, interessentskaber og kommanditskaber. De minimis reglens støtteloft på EURO gælder i disse tilfælde for hele selskabet, og ikke for den enkelte division, filial etc. Myndighederne skal også være opmærksomme på, at der er områder, hvor de minimis reglen ikke kan anvendes. Det handler næste afsnit om. 5. Hvor kan de minimis reglen ikke anvendes? EKSF-traktaten (Traktaten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) EKSF-traktaten opregner nogle typer af brændselsstoffer, jern, stål og skrot, der falder uden for de minimis reglens anvendelsesområde. Derimod finder de minimis reglen anvendelse inden for de jern- og stålsektorer, der ligger uden for EKSF-traktaten. Det drejer sig bl.a. om sektorer, hvor stål undergår en første bearbejdning, inden det bearbejdes til færdigvare. Bl.a. rørværker, trådtrækning og stangtrækning samt smedning udgør undersektorer, der beskæftiger sig med første bearbejdning af stål. Skibsbygningsindustrien Skibsbygningsindustrien omfatter skibsbygning, nybygning, reparation, istandsættelse eller ombygning af selvdrevne, søgående handelsskibe. Transportsektoren Transportsektoren omfatter passager- og godstransport med jernbane, ad vej og til søs samt luftfart. Disse områder antages derfor at være undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde. Diverse former for hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, som f.eks. parkeringsanlæg og lufthavne, falder også inden for transportsektoren. Virksomheder, der udfører transport, skal dog ikke nødvendigvis henregnes til transportsektoren, hvis transport ikke er deres hovederhverv. Som eksempel kan nævnes store supermarkedskæder, der selv transporterer deres varer. 65

67 Landbrug og fiskeri EF-traktaten giver følgende definition af landbrug: Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter, husdyrsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første forarbejdning. Definitionen knytter sig altså til produktets karakter. EF-traktatens bilag 1 til traktaten indeholder en liste over de nævnte produkter. Det drejer sig bl.a. om kød, fisk, levende dyr, mejeriprodukter samt grøntsager, frugter og afskårne blomster og blade. Virksomheder, der producerer, forarbejder og handler med produkter af denne karakter, kan derfor ikke modtage støtte omfattet af de minimis reglen. Det vil f.eks. gælde slagterier, gartnerier og mejerier. Når en myndighed har besluttet at yde støtte til en virksomhed efter de minimis reglen, skal støtteværdien beregnes for ikke at overstige de tilladte EURO. En sådan beregning er emnet for næste afsnit. 6. Hvordan beregnes værdien af støtten? Når værdien af støtten skal udregnes, tæller både den nationale og en eventuelt EUfinansieret del af de minimis- støtten med. Kursen på EURO i danske kroner offentliggøres løbende i EF-Tidende. Kan findes på Kommissionens hjemmeside: Ydes støtten i en anden form end tilskud, omregnes støtten til en subventionsækvivalent, dvs. støttens reelle værdi. Subventionsækvivalent beregnes brutto, dvs. inden skat, hvis tilskuddet er skattepligtigt. Hvis støtten ikke er skattepligtig, anvendes støttens pålydende værdi, som så svarer både til brutto og netto. Foruden støtte i form af tilskud kan støtten bestå af bl.a. såkaldte bløde lån, lånegarantier og skattelempelser. De tre støtteformer beskrives nærmere nedenfor: Bløde lån Støtteværdien for et blødt lån er forskellen mellem forrentningen til en referencesats fastsat af Kommissionen (referencerenten fastsættes årligt og udgør i år ,21%) og den faktiske forrentning. Et blødt lån er netop karakteriseret ved, at den faktiske forrentning er væsentligt lavere end den referencerente, Kommissionen har fastsat. 66

68 Eksempel på beregning af støtteværdi for et blødt lån Der er tale om et lån på EURO, der løber over ti år, og som låntager kun skal forrente med fire procent. Referencerenten er på 6,21 procent. Ved beregningen gås der ud fra, at referencerenten vil være konstant i hele perioden. Lånet tilbagebetales i lige store rater begyndende år ét. Forskellen mellem referencerenten på 6,21 procent og lånerenten på 4 procent er altså 2,21 procent, og støtteværdien beregnes derfor på følgende måde: År 1) EURO x 0,0221/(1,0621) 1 = ,92 EURO År 2) EURO x 0,0221/(1,0621) 2 = 8.816,05 EURO År 3) EURO x 0,0221/(1,0621) 3 = 7.378,30 EURO År 10) EURO x 0,0221/(1,0621) 10 = 604,93 EURO Den samlede støtteværdi er summen af de beregnede tilskud i de år, hvor de minimis reglen har været relevant. I de første 3 år af dette bløde lån udgør støtten således ,27 EURO eller knap danske kroner. Når man beregner, om de minimis støtteloftet er overholdt, vil man i praksis gå 3 år tilbage fra tidspunktet for udbetaling af en de minimis støtte og se, hvad den samlede støtte udgør. Lånegarantier Som nævnt er der tale om støtte, når staten garanterer for et banklån til en virksomhed på vilkår, som virksomheden ellers ikke kunne opnå. I forbindelse med lånegarantier kan støtteværdien beregnes på to måder: 1) Støtteværdien kan beregnes på samme måde som et blødt lån (fratrukket præmier). Rentegodtgørelsen svarer således her til forskellen mellem referencesatsen og den rentesats, der opnås ved hjælp af statsgarantien. Eller 2) Støtteværdien kan beregnes som det udestående garantibeløb ganget med risikofaktoren (sandsynlighed for misligholdelse) og fratrukket en eventuel præmie for garantien. Risikofaktoren fastsættes ud fra erfaringer med misligholdelse af lån, der ydes under lignende omstændigheder i relation til branche, virksomhedsstørrelse og konjunkturer. Skattelempelser For skattelempelser udgør støtteværdien den sparede skat i det pågældende år. Hvis man har brug for at foretage beregninger af fremtidige skattebesparelser, kan dette ske ved at omregne til deres nutidsværdi ved hjælp af referencesatsen, dvs. at beløbet divideres med 1,0621 (ved den nuværende referencesats på 6,21) i den potens, der svarer til det år, der beregnes, altså i 1. potens ved næste års skattelempelse, ved 2. potens året efter osv. 67

69 7. Hvilke kontrolforanstaltninger skal iværksættes? EU kræver, at medlemslandene indfører en kontrolmekanisme. Kontrollen skal sikre, at de forskellige former for de minimis-støtte til samme virksomhed ikke overstiger tærskelen på EURO. I Danmark er det de enkelte støtteudbetalende myndigheder, der skal sikre, at tærskelen for den enkelte virksomhed ikke overskrides. Konkurrencestyrelsen har udarbejdet en procedure for, hvorledes kontrollen kan gennemføres, se bilag. Yderligere information: Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere information om de minimis reglens anvendelse, er I velkomne til at kontakte Konkurrencestyrelsen på tlf Bilag: Procedure for myndighedernes kontrol med de minimis reglen. Konkurrencestyrelsens liste over de minimis-ordninger. 68

70 Bilag 3 Arbejdsgruppens forslag til vejledning til virksomheder om de minimis reglen Denne vejledning om de minimis reglen henvender sig til de virksomheder, som overvejer at søge offentlig støtte, der falder ind under de minimis reglen. I vejledningen behandles en række centrale spørgsmål, nemlig: 1. Hvad er de minimis reglen? 2. Hvilke virksomheder er berettiget til støtte efter de minimis reglen? 3. Hvilke områder er ikke omfattet af de minimis reglen? 4. Hvordan beregnes værdien af støtten? 5. Hvordan kontrollerer virksomheden, hvor meget støtte den har modtaget? 1. Hvad er de minimis reglen? EF-traktaten fastslår, at visse former for offentlig støtte til virksomheder ikke er forenelig med ønsket om et fælles marked. Det gælder fx støtte, der enten begrænser eller truer med at begrænse konkurrencen mellem virksomhederne i medlemslandene. Derfor skal den form for støtte anmeldes til EU og godkendes. Nogle offentlige tilskud påvirker ikke konkurrencen, typisk fordi det drejer sig om relativt mindre beløb. Derfor har Europa-Kommissionen udformet en såkaldt de minimisregel. De minimis reglen går ud på, at mindre støttebeløb ikke skal anmeldes til EU. Til gengæld er der sat en beløbsgrænse for, hvor meget støtte en enkelt virksomhed kan modtage. En række støtteordninger i Danmark administreres efter denne de minimis regel, og det er derfor vigtigt at kende reglens indhold. De minimis reglen siger, at en virksomhed må modtage op til i alt EURO (ca danske kroner) i offentlig støtte over tre år, uden at det skal anmeldes til Kommissionen. De minimis reglen omfatter både små og store virksomheder. En række sektorer er dog undtaget for de minimis reglen, fordi de har været præget af intens konkurrence og/eller overkapacitet. Det gælder kul- og stålindustrien, skibsværftsindustrien, landbrugs- og fiskerisektoren samt transportsektoren. Virksomheder i disse sektorer kan derfor ikke modtage støtte fra de minimis støtteordninger. Sektorerne vil blive beskrevet yderligere i afsnittet Hvilke områder er ikke omfattet af de minimis reglen? Værdien på EURO beregnes over en tre-årig periode, som begynder, når den første de minimis-støtte udbetales. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del fx gennem strukturfondene - af de minimis-støtten skal medregnes. Ud over de minimis-støtten kan støttemodtageren godt få anden støtte, blot den er godkendt af Kommissionen. Den myndighed, som udbetaler støtten, kan oplyse, om støtten er godkendt af Kommissionen. Hvis en virksomhed overtræder reglen, dvs. modtager mere end EURO i alt i de minimis-støtte over tre år, kan Kommissionen beslutte, at myndigheden skal kræve den for meget udbetalte støtte tilbage. 69

71 Offentlig støtte, der falder ind under de minimis reglen, kan ydes på flere forskellige måder. Typisk er der tale om egentlige tilskud, men støtten kan også bestå af skattelempelser, lånegarantier eller såkaldte bløde lån, dvs. lavt forrentede lån. I afsnittet Hvordan beregnes værdien af støtten? forklares de forskellige former for støtte yderligere. 2. Hvilke virksomheder er berettiget til støtte efter de minimis reglen? Det fremgår som nævnt af de minimis reglen, at den samlede støtte til virksomheden ikke må overstige i alt EURO over en tre-årig periode. Men hvordan defineres begrebet virksomhed? Det spørgsmål er fx aktuelt, når der er tale om koncerner, der består af et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Hvilke enheder skal regnes med til virksomheden? I EU s hidtidige praksis i forbindelse med de minimis-støtte har man fokuseret på at afklare, hvem der faktisk modtager støtten, og om de minimis-grænsen er overholdt for hver enkelt støttemodtager. I EU-sammenhæng er en virksomhed en juridisk defineret organisation eller selvstændig juridisk enhed, som: har et fuldstændigt/særskilt regnskab er underlagt en ledelse, der alt efter forholdene er en juridisk eller en fysisk person er oprettet med henblik på at producere varer eller tjenesteydelser et eller flere steder. Kravet om, at virksomheden skal føre et fuldstændigt regnskab, indebærer, at virksomheden må foretage registrering af alle sine økonomiske og finansielle transaktioner i løbet af regnskabsperioden. Virksomheden skal også opstille status over aktiver og passiver. Derimod er det ikke et krav, at regnskabet offentliggøres eller indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dansk sammenhæng betyder ovenstående, at juridiske personer eller enheder som fx aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber og fonde udgør virksomheder i de minimis reglens forstand. Derfor kan de modtage op til EURO fra de minimis støtteordninger over en 3-årig periode. Det gælder både store virksomheder og enkeltmandsvirksomheder - offentligt ejede såvel som private. Når en koncern består af et moderselskab og et eller flere datterselskaber, opfattes de enheder, koncernen består af, typisk som virksomheder hver især. Hvert selskab i koncernen vil dermed være berettiget til at modtage op til EURO i støtte over tre år. Underenheder, som fx divisioner og filialer, af aktie- og anpartsselskaber er derimod normalt ikke selvstændige juridiske enheder. De kan ikke som sådan udskilles fra hovedselskabet og opfattes dermed ikke som selvstændige virksomheder. Det samme gælder for underenheder af andre selskabsformer fx andelsselskaber, interessentskaber og kommanditskaber. I disse tilfælde gælder de minimis reglens støtteloft for hele selskabet samlet. 70

72 3. Hvilke områder er ikke omfattet af de minimis reglen? Som nævnt ovenfor er en række støtteformer og erhvervssektorer ikke underlagt de minimis reglen, og disse former for statsstøtte skal derfor rapporteres til EU. Disse områder vil blive gennemgået i det følgende. Eksportstøtte Eksportstøtte er i dag undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde, da eksportsstøtte i sagens natur påvirker samhandelsvilkårene. Det skyldes, at støtten i disse tilfælde gives til, at virksomheden kan gå ind på et marked i konkurrence med virksomheder fra andre EU-lande. EKSF-traktaten (Traktaten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) De minimis reglen gælder ikke inden for brancher, der hører under EKSF-traktaten, dvs. traktaten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Virksomheder, der beskæftiger sig med brændsler, jern, stål og skrot falder dermed udenfor de minimis reglens anvendelsesområde. Derimod gælder de minimis reglen for de jern- og stålsektorer, som ikke er omfattet af EKSF-traktaten. Det drejer sig bl.a. om sektorer, hvor stål første-bearbejdes inden den senere bearbejdning til færdigvare, fx rørværker, trådtrækning og stangtrækning og smedning. Skibsbygningsindustrien Skibsbygningsindustrien omfatter skibsbygning, nybygning, reparation, istandsættelse eller ombygning af selvdrevne, søgående handelsskibe. Transportsektoren EF-traktatens afsnit om transport gælder for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje samt for sø- og luftfart. Disse kategorier er undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde Landbrug og fiskeri I EU-traktaten præciseres det, at: Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter, husdyrsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første forarbejdning. Definitionen knytter sig således til produktets karakter. Det drejer sig bla. om kød, fisk, levende dyr, mejeriprodukter samt grøntsager, frugter og afskårne blomster og blade. Virksomheder, der producerer, forarbejder og handler med produkter af denne karakter, kan derfor ikke modtage støtte omfattet af de minimis reglen 4. Hvordan beregnes værdien af støtte? Efter de minimis reglen skal støttebeløb på EURO eller derunder ydet til en virksomhed over en periode på tre år altså ikke anmeldes til EU. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del af de minimis-støtten skal medregnes. Kursen på EURO i danske kroner offentliggøres løbende i EF-tidende. Kan findes på Kommissionens hjemmesideadresse: 71

73 Ydes støtten som andet end tilskud omregnes støtten til et såkaldt subventionsækvivalent, dvs. støttens økonomiske værdi. Subventionsækvivalentet beregnes som bruttoværdien af støtten, d.v.s. inden skat, hvis støtten er skattepligtig. Hvis støtten ikke er skattepligtig, fastsættes støttens nominelle værdi. Bløde lån Støtteværdien af et blødt lån beregnes som forskellen mellem forrentningen af to forskellige satser, nemlig en referencesats, der er fastsat af Kommissionen og lånets faktiske forrentning. Kommissionens referencerente fastsættes årligt og udgør i år ,21 procent. Eksempel på beregning af støtteværdi for et blødt lån Der er tale om et lån på EURO, der løber over ti år, og som låntager kun skal forrente med fire procent. Referencerenten er på 6,21 procent. Ved beregningen gås der ud fra, at referencerenten vil være konstant i hele perioden. Lånet tilbagebetales i lige store rater begyndende år ét. Forskellen mellem referencerenten på 6,21 procent og lånerenten på 4 procent er altså 2,21 procent, og støtteværdien beregnes derfor på følgende måde: År 1) EURO x 0,0221/(1,0621) 1 = ,92 EURO År 2) EURO x 0,0221/(1,0621) 2 = 8.816,05 EURO År 3) EURO x 0,0221/(1,0621) 3 = 7.378,30 EURO År 10) EURO x 0,0221/(1,0621) 10 = 604,93 EURO Den samlede støtteværdi er summen af de beregnede tilskud i de år, hvor de minimis reglen har været relevant. I de første 3 år af dette bløde lån udgør støtten således ,27 EURO eller knap danske kroner. Når man beregner, om de minimis støtteloftet er overholdt, vil man i praksis gå 3 år tilbage fra tidspunktet for udbetaling af en de minimis støtte og se, hvad den samlede støtte udgør. Lånegarantier I forbindelse med lånegarantier kan støtteværdien beregnes på to forskellige måder: 1) Støtteværdien kan beregnes på samme måde som et blødt lån (dog fratrukket præmier). Rentegodtgørelsen svarer her til forskellen mellem referencesatsen og den rentesats, der opnås ved hjælp af statsgarantien. Eller 2) Støtteværdien kan beregnes som det udestående garantibeløb ganget med risikofaktoren og fratrukket en eventuel præmie for garantien. Risikofaktoren, der udtrykker sandsynlighed for misligholdelse, fastsættes ud fra erfaringer med misligholdelse af lån, der er blevet ydet under lignende omstændigheder og sat i relation til relevant branche, virksomhedsstørrelse og konjunkturer. 72

74 Skattelempelser Når støtten ydes i form af skattelempelser, beregnes støttens værdi som den sparede skat i det pågældende år. Hvis man har brug for at foretage beregninger af fremtidige skattebesparelser, kan dette ske ved at omregne til deres nutidsværdi ved hjælp af referencesatsen, dvs. at beløbet divideres med 1,0621 (ved den nuværende referencesats på 6,21) i den potens, der svarer til det år, der beregnes, altså i 1. potens ved næste års skattelempelse, ved 2. potens året efter osv. 5. Hvordan kontrollerer virksomheden omfanget af den støtte, den har modtaget? Virksomhederne kan blive mødt med krav om tilbagebetaling, hvis den samlede værdi af den offentlige de minimis støtte, den har modtaget, overskrider de minimis-støtteloftet. Ved at krydse af i vedlagte bilag kan den enkelte virksomhed gøre sit de minimis-regnskab op, dvs. afklare hvor mange støtteordninger den har modtaget støtte fra de seneste tre år. Derudover kan virksomheden ved at anføre beløbsstørrelse på de enkelte ordninger beregne, hvor meget af den offentlige støtte, virksomheden har modtaget i perioden, der falder ind under de minimis reglen. Yderligere information Eventuelle spørgsmål kan rettes til den myndighed, der har udbetalt støtten. Bilag: Konkurrencestyrelsens liste over de offentlige støtteordninger, der falder ind under de minimis reglen. 73

75 Bilag 4 Arbejdsgruppens forslag til procedure for myndigheders kontrol med de minimis reglen. 1. Formål. Formålet med proceduren er at sikre, at den kontrolprocedure, som EU pålægger medlemslandene, gennemføres. Det pålægges medlemslandene at indføre en kontrolmekanisme, som sikrer, at det samlede beløb for forskellige former for de minimis støtte til samme virksomhed ikke bringer det samlede støttebeløb op over EURO (ca DKK) over en periode på tre år. Endvidere skal enhver tildeling af de minimis støtte indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at eventuel yderligere støtte til samme virksomhed ikke må bringe den samlede støtte op over det nævnte loft. 2. Ansvarlige for gennemførsel af proceduren. De støtteudbetalende myndigheder skal sikre, at støtteloftet for virksomheden ikke overskrides. Ressortministeriet varetager indberetninger af oplysninger om støtteudbetalinger til Konkurrencestyrelsen, jf. pkt Kontrolproceduren. For flere de minimis støtteordninger er der et ansøgningstidspunkt efterfulgt af et udbetalingstidspunkt, hvor projektet er afsluttet og gjort op. For visse ordninger er der løbende udbetalinger. Såfremt der er en periode på mere end 6 måneder mellem ansøgnings- og udbetalingstidspunktet, skal kontrollen udøves på begge tidspunkter. Ellers skal kontrollen kun udøves på ansøgningstidspunktet. Kontrol ved ansøgning. Myndigheden skal i forbindelse med ansøgningen sikre sig: at Konkurrencestyrelsens vejledning om de minimis reglen er udsendt til ansøger sammen med ansøgningsskemaet, at det af ansøgningsskemaet el.lign. fremgår, at det er en de minimis ordning, at ansøger er bekendt med, at virksomheden ikke må modtage støtte på mere end EURO under de minimis ordninger indenfor en periode på 3 år, og at en overskridelse kan medføre krav om tilbagebetaling af støtte, der overstiger beløbsgrænsen; 74

76 at ansøger på Konkurrencestyrelsens oversigt over de minimis støtteordninger afkrydser, hvilke ordninger, virksomheden inden for de seneste 3 år har modtaget støtte fra og samtidig angiver støttebeløbets størrelse, at myndigheden i tilfælde, hvor ansøger har modtaget anden de minimis støtte, kontrollerer, at den samlede de minimis støtte, på grundlag af virksomhedens oplysninger, ikke overstiger de minimis loftet, at ansøger på ansøgningsskemaet afgiver en tro og love -erklæring, dvs. skriver under på, at de afgivne oplysninger er korrekte, at myndigheden kontrollerer de afgivne oplysninger, såfremt denne har grund til at betvivle rigtigheden heraf, herunder navnlig hvis der er tale om større støttebeløb, fx over kr. Kontrol ved afslutning af projekt. Såfremt der er udbetalt støtte over kr., eller der er en periode på mere end 6 måneder mellem ansøgnings- og udbetalingstidspunktet, skal myndigheden i forbindelse med afslutningen af projektet sikre sig: at virksomheden ikke fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet har ændret status, f.eks. er fusioneret, blevet opkøbt eller andet, at virksomheden ikke har modtaget anden de minimis støtte fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. 4. Sikring af gennemførelse af proceduren. Den støtteudbetalende myndighed sikrer selv, at ovenstående procedure gennemføres. Myndigheden registrerer og samler alle oplysninger om anvendelsen af de minimis reglen og opbevarer disse oplysninger i 10 år fra det tidspunkt, hvor der sidst blev udbetalt støtte i henhold til en de minimis støtteordning. Baseret på oplysninger fra ressortministerierne foretager Konkurrencestyrelsen jævnligt en stikprøvekontrol for at kontrollere, at beløbsgrænsen ved udbetaling af de minimis støtte til virksomhederne overholdes. Arbejdsgruppens forslag til procedure for Konkurrencestyrelsens stikprøvekontrol er optrykt som bilag 5. I de tilfælde, hvor der foreligger en overskridelse af støtteloftet, bør det ministerium, der har udbetalt støtten, overveje hvilke skridt dette giver anledning til, herunder spørgsmålet om tilbagebetaling. 75

77 Bilag 5 Arbejdsgruppens forslag til procedure for Konkurrencestyrelsens stikprøvekontrol til sikring af, at de minimis støtteloftet ikke overskrides. 1. Formål. Formålet med proceduren er at bidrage til sikring af, at den samlede støtte, som en virksomhed modtager fra forskellige former for de minimis ordninger, ikke bringer det samlede støttebeløb for virksomheden op over EURO over en periode på tre år. Kontrollen sker i form af en stikprøve-kontrol, hvor der fra de myndigheder, der er ansvarlige for de minimis ordninger, udvælges et antal virksomheder. 2. Ansvarlige for gennemførsel af proceduren. Konkurrencestyrelsen er ansvarlig for at gennemføre kontrollen, som finder jævnligt sted, fx hvert andet år. 3. Kontrolproceduren. 1. Fra Konkurrencestyrelsens liste over de minimis ordninger udvælges fra de ordninger, som er aktive, 5-6 myndigheder. Hver af disse myndigheder anmodes om at udvælge 5-6 virksomheder, der har modtaget støtte indenfor det seneste år. Hver myndighed returnerer listen med virksomhedernes navne og CVR-nr. til Konkurrencestyrelsen. 2. Konkurrencestyrelsen udarbejder den samlede liste med de udvalgte virksomheder. Konkurrencestyrelsen fremsender denne liste inklusive virksomhedernes CVR-nr. til samtlige ressortministerier, der er ansvarlige for en eller flere de minimis ordninger. 3. Hvert ministerium undersøger, hvor megen støtte hver enkelt virksomhed har modtaget indenfor det pågældende ministerområde de seneste 3 år, påfører dette listen med angivelse af udbetalingsdato og returnerer herefter denne til Konkurrencestyrelsen. 4. Konkurrencestyrelsen opgør den samlede de minimis støtte, som hver enkelt af de udvalgte virksomheder har modtaget indenfor de seneste 3 år. 5. I sager, hvor virksomheder har overskredet loftet, orienterer Konkurrencestyrelsen det ministerium, inden for hvis område der er foretaget den eller de udbetalinger, som har bevirket, at virksomheden har overskredet støtteloftet. Det pågældende ministerium bør herefter overveje, hvilke skridt dette giver anledning til, herunder spørgsmålet om tilbagebetaling. 76

78 6. Konkurrencestyrelsen kan i tilfælde af overskridelse af det tilladte de minimis beløbsloft bidrage med anbefalinger til ændring af procedurer med henblik på at sikre, at støtteloftet ikke fremover overskrides. 4. Sikring af gennemførelse af proceduren. Som afrunding på proceduren udarbejdes en kortfattet rapport, der sammenfatter stikprøvekontrollens resultater, og som kommer med eventuelle generelle anbefalinger til ændringer i kontrollen med de minimis støtte. 77

79 Bilag 6 Litteratur og andet baggrundsmateriale. Generelt. E. C. State Aids af Hancher, Ottervanger & Slot, Sweet & Maxwell, 1999, 2. udg. European Community Law on State Aid af Rose M. D Sa, Sweet & Maxwell, 1998, 1. udg., særligt kap. 4. Fællesskabets statsstøtteregler, Vejledning fra Europa-Kommissionen, juni Kommissionens meddelelse om de minimis støtteordninger, EFT C 68 af , s. 9. Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelsen af artikel 92 og 93 i traktaten om omrettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte. Vejledende note om anvendelsen af de minimis reglen i rammebestemmelserne for statsstøtte til SMV, (Kommissionens skrivelse af , N. nr. IV/D/6878, fra DG IV til medlemslandene). Sektorafgrænsning. Anvendelse af EF-traktatens artikel 92 og 93 og EØS-aftalens artikel 61 på statsstøtte i luftfartssektoren, EFT C 350 af EF-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, EFT C 205 af Rammebestemmelser for statsstøtte til investeringer i sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, EFT C 29 af 2. februar Rammebestemmelser for statsstøtte til visse jern- og stålsektorer, som ikke er omfattet af EKSF-traktaten, EFT C 320 af 13.december Retningslinier for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren, EFT C 97 af 27.marts Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien. Virksomhedsbegrebet. Kommissionens beslutning vedrørende Hollands statstøtte (de minimis støtte) til 633 tankstationer nær grænsen til Tyskland, EFT L 280 af 30. oktober 1999, side

80 Kommissionens skrivelse af , dok. nr. D/ Rådets forordning (EF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab. 79

81

82 Kr. 150,-