Europaudvalget 2016 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2016 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9. og 10. juni : Dagsordenspunkt 13 Visumliberalisering: a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Georgien) b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (og Ukraine) c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Tyrkiet) d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*) 25. maj 2016 Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet Internationalt Udlændingesamarbejde Slotsholmsgade København K Tel Mail uibm@uibm.dk Web CVR-nr = Fremskridtsrapport KOM 2016/0075 (Georgien), KOM 2016/0125 (Ukraine), KOM 2016/0141 (Tyrkiet), KOM 2016/0139 (Kosovo) 11: Dagsordenspunkt 14 Den europæiske grænsevagt: Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (førstebehandling) = Fremskridtsrapport KOM (2015) 673 (endelig) Side 1/26

2 21: Dagsordenpunkt 15 Migration: a) Opfølgning på EU-Tyrkiet erklæringen b) udviklingen i det centrale Middelhav = Udveksling af synspunkter KOM dokument foreligger ikke 25: Dagsordenspunkt 16 Schengen-områdets funktion: Niende halvårlige rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende Schengen-områdets funktion (1. november april 2016) = Udveksling af synspunkter KOM dokument foreligger ikke Side 2/26

3 Dagsordenspunkt 13: Visumliberalisering a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Georgien) b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine) c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Tyrkiet) d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*) KOM 2016/0075 (Georgien) KOM 2016/0125 (Ukraine) KOM 2016/0141 (Tyrkiet) KOM 2016/0139 (Kosovo) Revideret notat. Ændringer er fremhævet med kursiv. 1. Resumé Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen) med henblik på, at Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine flyttes til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser ved ophold i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Set i lyset af den migrationssituation, som EU befinder sig i og de afsluttede visumdialoger, har flere medlemsstater sat spørgsmålstegn ved, om den eksisterende mulighed for suspension af visumfrihed giver den nødvendige fleksibilitet til at handle i presserende tilfælde. Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til en ændring af visumforordningen med det formål at styrke muligheden for Side 3/26

4 suspension. Rådet traf den 20. maj 2016 afgørelse om at vedtage et kompromisforslag til Kommissionens forslag om at revidere muligheden for suspension i forordning (EF) nr. 539/2001 (suspensionsmekanismen). Fra dansk side er der støtte til at meddele visumfrihed, såfremt landene lever op til alle kravene i de individuelt udarbejdede handlingsplaner, som har dannet baggrund for visumliberaliseringsdialogerne. Fra dansk side er der også støtte til, at der sker en sammenkobling af den endelige vedtagelse og ikrafttrædelse af ændringen af suspensionsmekanismen med visumfrihed for Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. På rådsmødet den juni 2016 lægger formandsskabet alene op til en fremskridtsrapport for så vidt angår Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes ikke, at de foreslåede ændringer vil have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. 2. Baggrund Kommissionen har på baggrund af visumliberaliseringsforhandlinger med Georgien, Ukraine, Kosovo og Tyrkiet fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Forslagene om visumfrihed er fremsat henholdsvis den 9. marts 2016 for Georgien, den 20. april 2016 for Ukraine og den 4. maj 2016 for Kosovo og Tyrkiet. Visumforordningen består bl.a. af to lister opført som bilag I og II. Bilag I omfatter de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum for at indrejse på EU-medlemsstaternes område, og bilag II omfatter de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om visum. Kommissionens forslag indebærer, at Georgien, Kosovo, Ukraineog Tyrkiet flyttes fra listen i bilag I til bilag II og dermed gøres visumfri. I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 4. maj 2016 forslag om at foretage en ændring af bestemmelsen om suspension i visumforordningens art. 1 a, som blev indført med ændringsforordning nr. 1289/2013 i december Der blev opnået politisk enighed om forslaget ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. maj Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 77, stk. 2, litra a). Forslag til ændring af forordningen udgør en udvikling af Schengenreglerne og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Visumområdet er som udgangspunkt omfattet af det danske retsforbehold. Efter artikel 6 i protokol 22 til TEUF om Danmarks stilling deltager Dan- Side 4/26

5 mark fuldt ud ved foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. Danmark deltager således i og er bundet af beslutninger om, hvilke lande der fremover skal visumfritages, samt ændringer til forordningen. På rådsmødet den juni 2016 lægger formandsskabet alene op til en fremskridtsrapport for så vidt angår Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. 3. Formål og indhold 3.1. Generelt Forud for fremsættelsen af de enkelte forslag om visumfrihed, har der været en visumliberaliseringsdialog, der har taget udgangspunkt i individuelle handlingsplaner, som fastlægger, hvilke mål de respektive tredjelande skal leve op til for at opnå visumfrihed. Det er Kommissionen, der vurderer, hvornår alle mål i handlingsplanen er opnået og forslag om visumfrihed kan stilles Nærmere om de enkelte forslag Georgien Kommissionen offentliggjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for Georgien den 18. december I rapporten konkluderes det, at Georgien har gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i den fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 9. marts 2016 stillet forslag om at overflytte Georgien til listen over visumfri lande (bilag II). Kosovo Kommissionen offentliggjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for Kosovo den 4. maj I rapporten konkluderes det, at Kosovo har gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i den fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 4. maj 2016 stillet forslag om at overflytte Kosovo til listen over visumfri lande (bilag II). Forslaget er fremsat under den forståelse, at Kosovo på dagen for vedtagelsen af forslaget ved Europa-Parlamentet og Rådet har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og styrket sine resultater i kampen mod organiseret kriminalitet og korruption. Ukraine Kommissionen offentliggjorde den sjette og sidste fremskridtsrapport for Ukraine den 18. december I rapporten konkluderes det, at Ukraine har gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i den sjette fremskridtrapport har Kommissionen den 20. april 2016 stillet forslag om at overflytte Ukraine til listen over visumfri lande (bilag II). Side 5/26

6 Tyrkiet Kommissionen offentliggjorde den tredje og sidste fremskridtsrapport for Tyrkiet den 4. maj I rapporten angives det, at de tyrkiske myndigheder endnu ikke har opfyldt syv ud af 72 krav. To ud af de syv udestående krav kræver af praktiske og proceduremæssige årsager en længere gennemførelsesfrist, hvorfor det ikke har været muligt at opfylde dem fuldt ud forud for den sidste fremskridtsrapport. Det drejer sig om følgende to krav: Opgradering af de nuværende biometriske pas, så de indeholder sikkerhedselementer, der er i overensstemmelse med de seneste EUstandarder. Fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelserne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere. Det er angivet i rapporten, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder er blevet enige om praktiske måder, hvorpå disse to krav kan gennemføres, før de vurderes som værende opfyldt. Navnlig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet fremhæves som et af de grundlæggende krav for indførelsen af en visumfritagelsesordning for Tyrkiet. Kommission lægger således op til, at de vil fortsætte monitoreringen af, hvorvidt Tyrkiet lever op til dets forpligtelse på dette punkt, også efter Tyrkiet er meddelt visumfrihed. For så vidt angår opgraderingen af de nuværende biometriske pas, har Tyrkiet oplyst Kommissionen, at de vil have iværksat alle nødvendige foranstaltninger til at kunne udstede biometriske pas, der lever op til EU s standarder, inden udgangen af Parallelt hermed vil tyrkiske pas, der bliver udstedt i perioden fra start juni 2016 til 31. december 2016, indeholde et ansigtsfoto af pashaveren samt fingeraftryk, der lever op til internationale standarder. Efter aftalen betyder det helt ekstraordinært, at visumfritagelsen fra fritagelsestidspunktet også vil gælde for indehavere af disse pas under forudsætning af, at de er udstedt i perioden fra 1. juni 2016 til 31. december Undtagelsen vil være i kraft frem til 31. december Derudover opfordrer Kommissionen de tyrkiske myndigheder til straks at gøre det nødvendige for at opfylde de resterende fem krav: at vedtage nødvendige foranstaltninger for at forhindre korruption at vedtage lovgivning på området for beskyttelse af persondata, der svarer til EU standarder at forhandle en operationel samarbejdsaftale med Europol at tilbyde effektivt juridisk samarbejde i spørgsmål om kriminalsager til alle EU-medlemsstater Side 6/26

7 at revidere den tyrkiske terrorlovgivning og terrorretspraksis med henblik på at tilpasse den til gældende EU standarder. Selvom Tyrkiet den 4. maj 2016 endnu ikke levede fuldt op til målene i handlingsplanen, fremsatte Kommissionen samtidig med offentliggørelsen af rapporten forslag om at overflytte Tyrkiet til listen over visumfri lande (bilag II) inden udgangen af juni Efter de seneste offentlige udmeldinger fra Tyrkiets præsident er der opstået usikkerhed om, hvorvidt fristen indeholdt i EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016 for at meddele Tyrkiet visumfrihed stadig er gældende. Styrkelse af reglerne om muligheden for suspension Visumforordningen giver i medfør af Rådets forordning nr. 1289/2013 om ændring af Rådets forordning nr. 539/2001 mulighed for midlertidigt at suspendere et tredjeland, der har opnået visumfrihed, i tilfælde af en nødsituation, hvor det vurderes, at der er behov for en hurtig reaktion for at løse vanskeligheder, som mindst én medlemsstat står overfor, idet der tages højde for denne nødsituations overordnede følger for Unionen som helhed (suspensionsmekanismen). En nødsituation defineres som en situation, hvor mindst én medlemsstat i en periode over seks måneder sammenlignet med samme periode i det forudgående år, eller med de seks måneder, der gik forud for gennemførelsen af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland, står overfor en situation, som medlemsstaten ikke selv kan afbøde, hvor medlemsstaten oplever en væsentlig og pludselig stigning på over 50 % i antallet af: statsborgere fra det pågældende tredjeland, som opholder sig på medlemsstatens område uden ret hertil, asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for hvilket anerkendelsesprocenten er lav, når en sådan stigning forårsager særligt pres på medlemsstatens asylsystem, og afviste anmodninger til det pågældende tredjeland om tilbagetagelse af egne statsborgere Flere medlemsstater har udtrykt bekymring i relation til visumfrihed for nye tredjelande, selvom kravene i de respektive handlingsplaner er opfyldt med henvisning til, at de nuværende regler for at suspendere visumfriheden for et tredjeland er utilstrækkelige. Der henvises bl.a. til den situation, hvor et tredjeland ikke længere lever op til de krav, som oprindeligt dannede grundlag for, at de blev meddelt visumfrihed. Med Kommissionens forslag om en ændring af suspensionsmekanismen blev det foreslået, at mekanismen styrkes, så det gøres lettere for medlemsstaterne at underrette Kommissionen om en situation, der kan føre til suspension, samt at anvendelsesområdet for suspensionsmekanismen udvides til at gælde flere situationer. Side 7/26

8 Suspensionsmekanismen skal ikke kun finde anvendelse i nødsituationer, som en sidste udvej, men mere generelt i tilfælde, hvor visumliberaliseringen fører til en betydelig stigning i antallet af illegale immigranter, ubegrundede asylansøgninger, eller afviste anmodninger om tilbagetagelse. Stigningen skal fortsat være betydelig, mens det nugældende krav om, at situationen også skal være opstået pludseligt, i Kommissionens forslag blev foreslået fjernet. Dertil foreslog Kommissionen, at suspensionsmekanismens anvendelsesområde skulle udvides til også at omfatte den situation, hvor tredjelandet ikke overholder en aftale indgået med EU om at tilbagetage ikke kun egne, men også andre tredjelandsstatsborgere, der har passeret gennem tredjelandet. Udover at udvide anvendelsesområdet for brugen af suspensionsmekanismen foreslog Kommissionen også, at perioden for hvornår en situation, der kræver handling, opstår, til suspension faktisk kan træde i kraft, afkortes. Det blev bl.a. foreslået, at sammenligningsperioden for en vurdering af, hvornår en stigning er betydelig (referenceperioden), nedsættes fra de nuværende 6 måneder til 2 måneder. Som det tredje hovedelement foreslog Kommissionen, at ikke kun medlemsstaterne, men også Kommissionen skal kunne tage initiativ til at udløse suspensionsmekanismen. Kommissionen tillægges initiativet, hvis de har fået konkret og troværdig information om en situation, som også en medlemsstat kunne have rapporteret om. Derudover skal Kommissionen også have initiativret i den mere generelle situation, hvor et tredjeland ikke samarbejder som fastsat i en indgået aftale mellem tredjelandet og EU om tilbagetagelse. Som eksempel kan det være situationer, hvor tredjelandet afviser, eller ikke besvarer en anmodning om tilbagetagelse fra et EU-land. Hvor Kommissionen på baggrund af en underretning eller på baggrund af konkret og troværdig information fra en medlemsstat beslutter, at der er behov for at handle, blev det foreslået, at fristen for at stille forslag om midlertidigt at suspendere et tredjeland fra visumfrihed, reduceres fra nu 3 måneder til 1 måned. Den 20. maj 2016 traf Rådet afgørelse om en revision af suspensionsmekanismen på baggrund af et endeligt kompromisforslag fra formandsskabet. De nye hovedelementer i kompromisforslaget er: - en yderligere udvidelse af muligheden for at suspendere et tredjeland fra visumfrihed, som ikke samarbejder om tilbagetagelse, ved at lade forslaget omfatte enhver svækkelse af samarbejdet, der er tilstrækkelig underbygget, - en udvidelse af de mulige grunde til suspension ved også at medtage den situation, hvor der konstateres en forøgelse af risiciene for den offentlige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstater, der er underbygget af tilstrækkelige data, Side 8/26

9 - at pålægge Kommissionen at overvåge den fortsatte opfyldelse af de specifikke kriterier, der blev anvendt til vurderingen af hensigtsmæssigheden af visumfritagelsen. Kommissionen skal regelmæssigt rapportere om sine observationer til Europa-Parlament og Rådet. Fokus skal være på de tredjelande, for hvem Kommissionen på grundlag af konkret og pålidelig information finder at visse kriterier ikke er opfyldt. Såfremt Kommissionen på den baggrund beslutter, at der er behov for tiltag, vedtager den inden for en måned en gennemførelsesakt om midlertidig suspension i en periode på 6 måneder. Kommissionen skal i deres vurdering bl.a. tage hensyn til de omhandlende forholds overordnede virkning på migrationssituationen i Unionen. - at tiltag til at iværksætte suspension automatiseres, hvor Kommissionen har modtaget meddelelse fra et simpelt flertal af medlemsstaterne. I et sådant tilfælde vil Kommissionen inden for en måned efter meddelelsen skulle vedtage en gennemførelsesretsakt, som midlertidig suspenderer visumfritagelsen i en periode på 6 måneder. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Der ses ikke at foreligge udtalelser fra Europa-Parlamentet. 5. Nærhedsprincippet Da forordning (EF) nr. 539/2001 er en EU-retsakt, kan den kun ændres ved en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis. 6. Gældende dansk ret Ændringer af forordningen finder direkte anvendelse i dansk ret fra tidspunktet for ikrafttrædelsen. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Som anført under punkt 6 finder ændringer af forordningen direkte anvendelse i dansk ret. Økonomiske konsekvenser Forslagene vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. 8. Høring Forslagene har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 9. maj Generelle forventninger til andre landes holdninger Der ses ikke at være offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene om visumfrihed for de fire lande. Side 9/26

10 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter forslaget om at meddele visumfrihed til Georgien og Ukraine, da Kommissionen har vurderet, at samtlige krav i de individuelle handlingsplaner er opfyldt. Regeringen støtter forslaget om visumfrihed for Kosovo under den forståelse, at Kosovo på dagen for vedtagelsen af forslaget ved Europa-Parlamentet og Rådet har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og styrket sine resultater i kampen mod organiseret kriminalitet og korruption. Regeringen kan ikke støtte, at Tyrkiet meddeles visumfrihed på nuværende tidspunkt, hvor Kommissionen vurderer, at flere vigtige mål i handlingsplanen endnu ikke er opfyldt. Regeringen kan støtte, at der sker en sammenkobling af den endelige vedtagelse og ikrafttrædelse af ændringen af suspensionsmekanismen i Rådets forordning nr. 539/2011 (visumforordningen) med visumfrihed for Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj Side 10/26

11 Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF KOM(2015) 671 endelig Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne Resumé Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af Kommissionens Grænsepakke i december Forslaget har til formål at sikre en integreret grænseforvaltning af EU s ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den frie bevægelighed for personer opretholdes. Forslaget giver Frontex nye kompetencer, herunder navnlig med henblik på udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I særlige situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan Rådet på forslag fra Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt fastsætte, hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe i relation til en medlemsstat og pålægge medlemsstaten at efterkomme denne retsakt. Såfremt en medlemsstat ikke handler i overensstemmelse hermed, kan dette danne grundlag for at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse af midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstilling fra Rådet. Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil få mindre statsfinansielle konsekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslaget, idet det vurderes, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer. Det er formandskabets målsætning at afslutte trilogforhandlingerne inden udgangen af juni Forslaget til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 ( opt-in ). Side 11/26

12 2. Baggrund Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF. Forslaget blev oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en Grænsepakke, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser. Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske Union oplevede i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner, at ca. 1,5 mio. personer ulovligt passerede grænserne. I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at styrke EU's ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den fremtidige grænseforvaltning ved bl.a. at udvide Frontex' mandat for så vidt angår udsendelsen af hurtige grænse- og kystvagthold i de tilfælde, hvor evalueringer af anvendelsen af Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser, at der er behov for en hurtig indsats samt i forhold til at tilrettelægge fælles tilbagesendelsesoperationer. Det Europæiske Råd har på dets møder den 17. december 2015, den 18. februar 2016 og senest den 17. marts 2016 anført, at forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt vedtages senest i juni Der blev opnået politisk enighed i Rådet på De Faste Repræsentanters Komites (Coreper) den 6. april Efterfølgende har formandsskabet den 8. april 2016 sendt den konsoliderede tekst til medlemsstaterne. I en statusrapport af 11. april 2016 understreger formandskabet nødvendigheden af at påbegynde forberedelserne til gennemførelsen af den fremtidige forordning før den formelle vedtagelse. I slutningen af april har medlemsstaterne modtaget forslag til ændringer fra Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at ændringsforslagene er udarbejdet i forhold Kommissionens oprindelige forslag, og de forholder sig således ikke til det konsoliderede forslag af 8. april Side 12/26

13 Europa-Parlamentet planlægger at stemme om ændringsforslagene i LIBEudvalget den 30. maj Når dette er sket, vil trilogforhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet formelt blive indledt. Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark ikke deltager i vedtagelsen, men da der er tale om en videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for at tilslutte sig forordningen efter vedtagelsen. Det er formandskabets målsætning at afslutte trilogforhandlingerne inden udgangen af juni Formål og indhold Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt har til formål at håndtere migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj grad af sikkerhed i Den Europæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt, som skal sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænseforvaltning af Schengen-områdets ydre grænser. Forslaget bygger videre på Frontex, der i det oprindelige forslag fra Kommissionen omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Navnet drøftes fortsat, herunder hvorvidt Kystbevogtning skal indgå eller ej. I formandsskabets konsoliderede tekst af 8. april 2016 er Kyst fjernet således, at agenturets navn herefter er Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtning. Af præamblen til forslaget fremgår endvidere, at agenturets kaldenavn vil være Frontex. Da det fortsat ikke er afklaret, hvilket navn agenturet skal have fremadrettet, bliver agenturet i nærværende notat fortsat benævnt Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (agenturet) vil bl.a. være: - at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af integreret grænseforvaltning på EU-plan, - at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv, - at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, og - at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt - at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser. For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende EU-lovgivning og for at afgøre, om der er svagheder i en medlemsstats grænseforvaltning, skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt overblik over situationen i medlemsstaterne. Side 13/26

14 Med henblik herpå foreslås en række tiltag, som skal styrke agenturets rolle i forhold til det eksisterende Frontex. Disse tiltag gennemgås umiddelbart nedenfor Udsendelse af forbindelsesofficerer Det foreslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvågning af forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelsesofficerer i medlemsstaterne. Forbindelsesofficererne skal handle på agenturets vegne og efter agenturets instruks og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen. Forbindelsesofficererne har endvidere til opgave at bistå medlemsstaterne med at udarbejde beredskabsplaner. På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed om, at det er agenturets bestyrelse, der på baggrund af en risikoanalyse og den administrerende direktørs indstilling træffer beslutning om, hvorvidt udsendelsen af forbindelsesofficerer skal finde sted og i givet fald fastsætter de nærmere betingelser herfor. I den konsoliderede tekst tydeliggøres det, at udsendelse alene sker, hvis det er nødvendigt. Ligeledes på baggrund af formandskabets konsoliderede tekst vil den berørte medlemsstat blive hørt om omstændighederne og varigheden af udsendelsen, inden den administrerende direktør indstiller, at der skal udsendes en forbindelsesofficer i medlemsstaten. I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 foreslås vedrørende indsættelse af forbindelsesofficerer bl.a., at de skal udsendes til alle medlemsstater med ydre lande- og søgrænser. Endvidere er selve proceduren meget lig proceduren i det oprindelige forslag, herunder eksempelvis at det er den administrerende direktør, som træffer afgørelse om, hvorvidt udsendelse skal ske, og at den berørte medlemsstat ikke høres, men alene orienteres, inden udsendelsen finder sted Udvidede opgaver for agenturet intervention efter anmodning Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordinere hurtige grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæiske grænse- og kystvagthold fra en reserve til fælles operationer og til hurtige interventioner samt teknisk udstyr. Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der er behov for en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til reserven til hurtige interventioner. Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbindelse med koordineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspotsområder. Hvis en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migra- Side 14/26

15 tionspres i særlige hotspots-områder langs dens ydre grænser, som er karakteriseret ved store, blandede migrationsstrømme, kan den pågældende medlemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold. Holdmedlemmerne overholder under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser EU-retten og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Endvidere kan holdmedlemmerne kun udføre opgaver og udøve beføjelser efter instruks fra og som hovedregel under tilstedeværelse af grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre værtsmedlemsstaten har bemyndiget de pågældende medlemmer til at handle på dens vegne. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmer til at handle på dens vegne Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet udarbejder en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. baseret på oplysninger fra den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer, som befinder sig i medlemsstaten. Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet skal kunne vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarhedsvurderingen berører ikke den eksisterende Schengenevalueringsmekanisme. Af den konsoliderede tekst fremgår, at den administrerende direktør i samråd med den berørte medlemsstat skal udarbejde en henstilling om, hvilke nødvendige foranstaltninger medlemsstaten skal træffe og tidsrammen, indenfor hvilken de skal foretages. Den administrerende direktør henstiller til den berørte medlemsstat, at den træffer de nødvendige foranstaltninger. Såfremt medlemsstaten ikke følger henstillingen, træffer bestyrelsen på baggrund af den administrerende direktørs opfordring afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Bestyrelsens afgørelse er bindende for den berørte medlemsstat. Såfremt medlemsstaten ikke træffer disse foranstaltninger, orienterer bestyrelsen både Rådet og Kommissionen, hvorefter Rådet på forslag af Kommissionen kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, medlemsstaten skal træffe, jf. afsnit nedenfor. I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 tilføjes indledningsvist i artiklen, som regulerer sårbarhedsvurderingen, at agenturet som en forebyggende foranstaltning kontinuerligt skal overvåge teknisk udstyr, systemer, beredskab, kapacitet, ressourcer og beredskabsplaner vedrørende grænsekontrol. Det fremgår endvidere tydeligt af artiklen, at denne foranstaltning komplimenterer Schengen-evalueringsmekanismen. Side 15/26

16 Det fremgår endvidere af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at vurderingen skal baseres på objektive kriterier defineret af bestyrelsen. Af ændringsforslaget fremgår, at den administrerende direktør træffer bindende afgørelse om, hvilke foranstaltninger som den berørte medlemsstat skal træffe, og medlemsstaten bliver ikke hørt om resultaterne fra sårbarhedsvurderingen. Det foreslås, at bestyrelsen, såfremt systemisk sårbarhed opdages i en medlemsstat, skal iværksætte en udvidet vurdering og overvågning. Endvidere forslås, at sårbarhedsvurderingens resultater skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats intervention på eget initiativ Af formandskabets konsoliderede tekst fremgår, at der kan iværksættes en hurtig indsats i følgende tilfælde: - Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse på baggrund af sårbarhedsvurderingen, jf. afsnit ovenfor, eller - i tilfælde af et særligt og uforholdsmæssigt stort migrationspres ved den ydre grænse, hvor en medlemsstat ikke har anmodet agenturet om tilstrækkelig hjælp til at varetage opgaven, eller hvor medlemsstaten ikke samarbejder tilstrækkeligt om implementering af foranstaltninger, med den konsekvens at kontrollen ved de ydre grænser bliver så ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde, hvorpå Schengen-området fungerer, i fare. Rådet kan i disse tilfælde på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse ved en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen skal høre agenturet, før den fremsætter sit forslag til Rådet. Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Rådets afgørelse. Med henblik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan, der er aftalt med den administrerende direktør. Medlemsstaterne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed som fastsat af den administrerende direktør. Såfremt en medlemsstat ikke efterkommer Rådets afgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet, skal medlemsstaten skriftligt informere Kommissionen og Rådet om grundene hertil. Rådet kan, hvor den overordnende funktion af området uden grænser er i fare som en sidste udvej og som en foranstaltning til at beskytte de fælles interesser, hvor situationen udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed i området uden intern grænsekontrol henstille, at en eller flere medlemsstater genindfører grænsekontrol ved hele eller dele af deres interne grænser i en Side 16/26

17 periode på op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis det manglende samarbejde fortsætter. Rådets henstilling skal være baseret på Kommissionens forslag. Såfremt en medlemsstat ikke følger Rådets henstilling, skal denne straks informere Kommissionen om årsagerne hertil. Kommissionen skal fremlægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori Kommissionen vurderer de årsager, som medlemsstaten har angivet og konsekvenserne for beskyttelse af de fælles interesser i Schengen-området. Af den konsoliderede tekst fremgår endvidere, at dele af de bestemmelser, der gælder for genindførsel af grænsekontrol i henhold til Schengengrænsekodeks, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig primært om bestemmelserne om proceduren for forlængelse af grænsekontrol. For så vidt angår situationer der kræver en hurtig indsats er Europa- Parlamentets ændringsforslag af 23. april 2016 meget lig den konsoliderede tekst af 8. april I ændringsforslaget er det ligeledes Rådet, som på forslag fra Kommissionen, kan træffe afgørelse ved en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Det fremgår af ændringsforslaget, at en sådan afgørelse skal træffes med kvalificeret flertal. Såfremt en situation kræver en hurtig indsats, skal Europa-Parlamentet orienteres uden ugrundet ophold, herunder også om alle efterfølgende foranstaltninger og afgørelser Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft, skal der oprettes et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til at overvåge migrationsstrømme mod og internt i EU og til at foretage risikoanalyser Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et tilbagesendelseskontor i agenturet, og agenturet kan tilbyde at iværksætte tilbagesendelsesoperationer, og medlemsstaterne kan anmode agenturet herom. Med henblik på at løfte opgaven i relation til tilbagesendelsesaktiviteter oprettes der bl.a. tre puljer af personale, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. De enkelte medlemsstaters bidrag forhandles gennem årlige bilaterale aftaler. Side 17/26

18 Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne mellem disse agenturer. Dette fremgår af nærværende forslag samt forslagene vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig) og ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssikkerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig) Øget samarbejde med tredjelande Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænseforvaltning, herunder koordineringen af fælles operationer, ved at udsende forbindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelse. Det fremgår af formandskabets konsoliderede tekst, at medlemsstaternes deltagelse i fælles operationer på tredjelandes territorier skal ske på frivillig basis. Derudover skal Kommissionen udarbejde en model for en statusaftale, som skal anvendes i forbindelse med aftaler mellem EU og tredjelande. Statusaftalen skal omfatte alle aspekter, som er nødvendige for udførelsen af fælles operationer på tredjelands territorier. Denne aftale skal navnlig indeholde er beskrivelse af operationernes omfang, det civilretlige og strafferetlige ansvar samt opgaver og beføjelser for medlemmerne af de udsendte hold. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at der i alt er stillet 1175 ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Side 18/26

19 Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2 mia. euro i årerne Danmark finansierer ca. 2 pct. af EUbudgettet. Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr. over fire år. Kommissionen anfører, at forslaget kræver aktivering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finansielle rammer. Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod ekstra medarbejdere i agenturet frem til Det fremgår af formanskabets konsoliderede tekst, at agenturet fuldt ud dækker omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de stiller grænsevagter til rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner. Det drejer sig om rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov, sundhedsydelser, dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger, og omkostninger vedrørende teknisk udstyr. Det fremgår endvidere, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i. Herudover er der enighed om, at teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede udgifter. Forslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndigheder, der udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Side 19/26

20 8. Høring Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25. maj Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har den 18. marts 2016 fremlagt sin vurdering af grænse- og kystvagtsforslaget. På baggrund af vurderingen er der i den konsoliderede tekst foretaget en række ændringer, herunder i forhold til den juridiske ramme og præcisering af formålet for brugen af persondata og inddragelse af agenturets databeskyttelsesansvarlige i forbindelse med klager relateret til databeskyttelsesemner. Det bemærkes desuden, at en række af de punkter, som EDPS en havde fremhævet i sin udtalelse, allerede er imødekommet under forhandlingerne af forslaget, herunder eksempelvis at forbindelsesofficerer ikke skal have ubegrænset adgang til nationale systemer. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der blev opnået politisk enighed i Rådet på De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) den 6. april Regeringens generelle holdning Regeringen forholder sig positivt til forslaget, og det vurderes, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer. Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindelse med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborgere. Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regeringen vil i den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdelse af EU s udgiftslofter. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. maj Side 20/26

21 Dagsordenspunkt 15: Migration: Opfølgning på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 samt den seneste udvikling KOM-dokument foreligger ikke Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv. 1. Resumé Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 samt udviklingen angående det centrale Middelhav. Formandsskabet har på nuværende tidspunkt ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsordenpunkt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implementering af indgåede aftaler. 2. Baggrund Der forventes at blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 og udviklingen angående det centrale Middelhav. Formandskabet har endnu ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsordenspunkt. 3. Formål og indhold På mødet den 18. marts 2016 mellem EU s stats- og regeringschefer og Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet handlingsplanen af 29. november Ifølge erklæringen skal alle nye irregulære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den 20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbageføres til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet. Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende tilsagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om fremskyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet (fra og med udgangen af juni 2016) samt mulighed for supplerende finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet handlingsplanen er distribueret. Den 20. april 2016 udsendte Kommissionen sin første statusrapport på implementering af EU-Tyrkiet erklæringen (COM(2016) 231 final). Siden vedtagelsen af EU-Tyrkiet erklæringen er der sket et markant fald i antallet af ulovlige grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland, som trods udsving på det seneste har ligget på under 100 om dagen. Den 22. maj 2016 ankom ifølge Frontex 50 irregulære migranter til Grækenland fra Tyrkiet. Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tidspunkt sendt tilbage til Tyrkiet. Kommissionen oplyser, at 441 irregulære migranter, heraf 18 syrere, der er ankommet fra Tyrkiet til de græske øer Side 21/26

22 efter den 20. marts 2016, er returnet til Tyrkiet mellem 4. april og 23. maj Tilbageførslerne omhandler dog alene personer, som ikke har ansøgt om asyl i Grækenland. Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle migranter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU s asylproceduredirektiv. Den 3. april 2016 vedtog Grækenland en retsakt, som giver mulighed for at anvende asylproceduredirektivets regler om første asylland og sikkert tredjeland samt sikre anvendelsen af effektive procedurer til behandling af ansøgningerne om asyl, inklusiv appel. Ligeledes har Tyrkiet den 6. april 2016 vedtaget en retsakt, som specificerer, at syrere kan anmode om og tildeles midlertidig beskyttelse, hvilket dækker både registrerede og ikkeregistrerede syrere i Tyrkiet. I et brev til Kommissionen af 12. april 2016 har Tyrkiet bekræftet, at alle syrere, som tilbageføres under erklæringen, vil blive tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. Tilbageførsel skal i første omgang ske under den bilaterale tilbagetagelsesaftale mellem Grækenland og Tyrkiet, men det forventes, at tilbageførsel fra og med 1. juni 2016 kan ske på baggrund af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet. Fsva. operationelle foranstaltninger, er hotspots ene blevet omdannet med henblik på at fremme hurtig tilbageførsel til Tyrkiet, herunder ved inddragelse af hjemsendelses- og asylmedarbejdere på hotspots ene. På trods af faldet i antallet af ankomster ses dog et betydeligt pres på modtagelseskapaciteterne på de græske øer, hvilket bl.a. giver udfordringer ift. varetagelse af behovet hos børn og andre sårbare grupper. Presset på modtagelseskapaciteterne sker som konsekvens af, at de irregulære migranter nu er begyndt at ansøge om asyl i Grækenland i kombination med, at der endnu ikke er sket tilbageførsel af irregulære migranter, der har søgt om asyl. Med henblik på at støtte de græske myndigheder har EASO og Frontex den 19. marts 2016 anmodet medlemsstaterne om nationale eksperter. Frontex har anmodet om grænseeksperter til at bistå med tilførsel af migranter samt 50 tilbageførelses- og hjemsendelseseksperter. EASO har anmodet om 472 asylsagsbehandlere og 400 tolke. Generelt har medlemsstaterne afgivet tilsagn, som imødekommer anmodningerne fra Frontex og EASO, men der udestår dog en væsentlig udfordring ift. at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal tolke. Side 22/26