Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg
|
|
- Arthur Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden [Vælg en dato]
2 1 Projekt : Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg Hovedansøger: Holbæk Forsyning A/S Ansvarlig: Henrik Correll Udarbejdet af: Anitha K. Sharma (DTU Miljø), Peter B. Nielsen (Krüger), Henrik Correll (Holbæk Forsyning A/S), Henrik R. Andersen (DTU Miljø) Bilag: Indholdsfortegnelse 1 Perspektivering Evaluering Teknisk notat Revisionserklæring Perspektivering 1.1 Beskriv forretningsplan og go- to- market. Der er ikke et endeligt produkt klart til markedsføring. På baggrund af fuldskala erfaringer fra projektet skal der udvikles et færdigtmarkedsklart produkt, som skal testes i fuldskala over et længere forløb. Herefter kan laves et first- fullscale reference plant, som benyttes til demonstration og markedsføring i Danmark. Internationale leverancer følger herefter. Produktet består både i rådgivning og udstyrsleverencer. 1.2 Forretningsmuligheder: Hvilke forretningsmuligheder har projektet tilført? Har projektet potentiale til at generere/sikre arbejdspladser? Angiv hvor mange. Projektet har bekræftet, at der er potentielle muligheder for at udnytte okkerslam fra vandværker effektivt som delvis erstatning for kommercielle fældningskemikalier. Den primære fordel er for Forsyninger, der kan bortskaffe et problematisk biprodukt som okkerslam og samtidig udnytte det på renseanlæg. Det sekundære er forretningsmuligheder for danske virksomheder, der kan levere rådgivning og udstyr i forbindelse med udnyttelsen af okkerslam. Der kan ikke pt. gives et kvalificeret bud på antallet af arbejdspladser. 1.3 Formidling: Hvilke formidlingsaktiviteter er gennemført, og hvilke er under planlægning? Angiv hvilken effekt, du vurderer, at allerede gennemførte aktiviteter har haft fx generel omtale, nye kontakter, investortilsagn?
3 2 Projektet blev fremlagt på Dansk Vand konference d. 20/ i Århus. Der har der været en del henvendelser fra Forsyninger, som har vist interesse i projektets resultater. 2 Evaluering 2.1 Redegør kort for projektets mål. Vandværkers restprodukt i form af metalholdigt slam anses som et spildprodukt, som skal bortskaffes lettest og billigst muligt. Ved at udnytte det som fældningsmiddel på renseanlæg opnås både en miljømæssig fordelagtig bortskaffelse kombineret med en nyttiggørelse af restproduktet, som reducerer doseringen af industrielt fremstillet fældningskemikalie på renseanlægget. Anvendelse af okkerslam til fosfat fjernelsen kan forsøges hvis jern bundet som jernoxider kan opløses. Dette kan gøres enten ved at oplukke jern under anaerobe forhold eller ved opløse okkeren med syre. DTU har lavet generelle indledende laboratorieforsøg som viser positive muligheder for opløse jern ved disse metoder. Projektets mål var at undersøge anvendeligheden af disse metoder på Holbæk renseanlæg samt opstille et fuldskala forsøgsanlæg for at opskalere laboratorie resultaterne til fuldskala. 2.2 Er projektet i mål set i forhold til udgangspunkt og eventuelle ændringer? Her gøres status projektets nytteværdi, nyhedsværdi, kvalitetsforbedringer, effektivisering, samarbejde, eksportpotentiale/markedspotentiale for vandbranchen. Projektets mål var at teste anvendeligheden af ovennævnte anaerobe metode på Holbæk renseanlæg, herunder at opstille og teste et fuldskala forsøgsanlæg. Laboratorieundersøgelser viste at anaerobe oplunkning af okkerslammet forbedrer slammets bundfældnings egenskaber samt mulighed for at dosere opløst okkeren som fosfor fældningsmiddel. Indledende fuldskala undersøgelser har dog vist at denne metode ikke er egnet specifikt på Holbæk renseanlæg, hvis okkerslammet skal tilsættes i rådnetank.. Derfor blev projektet blev udvidet til også at teste opløsning i sur væske. Projektet har således givet erfaring med vurdering af, hvilken af de 2 metoder, der mest effektivt kan benyttes i forskellige renseanlæg. Det er i laboratorie testet om jern fra opløst okkerslam er tilnærmelsesvis ligeså effektivt et fældningsmiddel som kommercielt jernklorid, hvilket er en vigtig forudsætning for at udnytte produktet på renseanlæg. Der er opført et fuldskala testanlæg til opløsning af okkerslam i syre og dosering af opløst jern herfra. Fuldskaladosering med den opløste okker blev på grund af flere uforudsete driftsproblemer med opløsningsproceduren ikke gennemført. Projektet måtte stoppes inden dosering i fuldskala på grund af budgettet var opbrugt. Der er opnået værdifuld praktisk erfaring med opløsning af okkerslam i syreholdig væske både i laboratorieskala og fuldskala, således det er muligt at designe et brugervenligt og effektivt okkeropløsningsanlæg.
4 3 2.3 Bilag: Milepælsskemaer 3 Teknisk notat 3.1 Forsøgsbeskrivelse: Beskriv projektets forsøg. For at understøtte projektets formål er der udført både laboratorie og fuldskala forsøg til okkeropløsning i en iterativ proces, hvor forsøgene blev udført i laboratoriet først for at designe fuldskala anlæg. Resultaterne fra fuldskala blev repliceret i laboratorieskala for at finde en forklaring på fuldskalaresultaterne samt optimere fuldskala forsøgene. Disse resultater blev implementeret i fuldskala for at undersøge om resultaterne fra laboratoriet kunne opskaleres. Karakterisering af okkerslam: Da okkerslams karakter varierer afhængig af grundvandssammensætningen samt processerne på vandværket, blev okkerslam fra 2 forskellige vandværker fra Holbæk (Søndre og Langerød) undersøgt for følgende egenskaber: Tørstof Fe indhold Tungmetal indhold Andet indhold i okkeren Resultaterne fra disse undersøgelser anvendes til at undersøge anvendeligheden af okkerslammet på renseanlægget såsom Er tørstof indholdet for lavt til at anvende okkerslammet i fuldskala. Hvis tørstof indholdet er under 10% skal laves en forbehandling til at øge tørstof indholdet. Fe indholdet i okkerslammet afgør hvor meget okker der skal tilsættes og dermed hvor meget af den kommercielle Fe opløsning der kan erstattes af okkeren. Er tungmetal indholdet for højt til at anvende okkerslammet. Hvis tungmetal indholdet i renseanlæg slammet bliver højere end de tilladte værdier kan okkerslammet ikke udnyttes på renseanlægget. Er der andre metaller eller stoffer i okkeren som kan have betydning for udnyttelsen. Oplukning af okkerslam under anaerobe forhold i laboratorieskala:
5 4 Formålet med disse forsøg er at oplukke okkerslam under anaerobe forhold i laboratorietskala for at designe fuldskala forsøg. Der er udført 1 laboratorie forsøg Oplukning af okkerslam under anaerobe forhold i fuldskala rådnetank. Formålet med dette forsøg er at undersøge oplukning af okkerslam under anaerobe forhold i fuldskala samt mulighed for at recirkulere den opløste Fe fra okkeren i form af rejektvandet til det sted, hvor der doseres Fe. De indledende beregninger viste, at der tilsættes forholdsvis meget kommercielt Fe- produkt til at fjerne fosfor på Holbæk Renseanlæg. Da det tilsatte Fe på renseanlægget bliver omdannet til overskud af Jern hydroxider, som også er med i okkeren, blev det undersøgt hvordan de overskydende Jern hydroxider opløses i rådnetanken og den opløste Fe recirkuleres i anlægget. Dette blev udført ved at udføre ugentlige målinger i 3 måneder, hvor Fe og PO 4 - P koncentration i væsken, som kommer udefra rådnetanken samt i rejektvandet blev målt. Der blev målt yderligere parametre som er vist i tabel 1. Ingen dosering af okkerslam i fuldskala i dette forsøg. Oplukning af okkerslam med industrielt fremstillet surt jernklorid (PIX113) i laboratorieskala: Formålet med disse forsøg er at optimere oplukning af okkerslam med PIX 113. Der er udført indledende forsøg inden fuldskala forsøg for at designe fuldskala forsøg samt løbende forsøg for at understøtte fuldskala forsøg. Forsøgene er udført i forskellige skala, (100 ml kolber, 1 L flasker og 1 L målekolber), forskellige okker/pix forhold samt forskellige måder at tilsætte PIX (på en gang/i forskellige omgange). Sammenligning af fosforfjernelse med PIX113 i forhold til Okker: Formålet med disse forsøg er at undersøge om der er forskel i fjernelse af fosfor ved tilsætning af syreoplukket okker i forhold til tilsætning af kommercielt Fe i opløsning fra PIX113. Disse forsøg er udført i 2 typer vand: Hanevand fra DTU samt spildevand fra Lundtofte Renseanlæg. Oplukning af okkerslam med PIX113 i fuldskala samt pilotskala: Formålet med disse forsøg er at opskalere oplukning af okkerslam til fuldskala. Der er udført 5 fuldskalaforsøg samt 3 pilot skala anlæg for at opløse okkerslammet. 3.2 Forsøgsopstilling: Beskriv forsøgsopstilling og analyseprogram. Tabel 1 giver en oversigt over forsøgsopstilling samt analyseprogram. Tabel 1: Oversigt over forsøgsopstilling samt analyseprogram Forsøgstype Forsøgsformål Antal forsøg Analyse parametre Laboratorie Okkerslamsegenskaber 2 typer okkerslam Tørstof, metal indhold (As, Cd, Cr, Cu, Ni, Pb, Zn) Laboratorie Oplukning af okker med syre 4 forsøg med varierende Oplukning, tørstof, Fe
6 5 Laboratorie Laboratorie Fuldskala Fuldskala Pilotskala Oplukning af okker under anaerobe forsøg Fosfat fjernelses egenskaber af opløst okker Oplukning af overskydende Jern hydroxider i rådnetanken og recirkulering af opløst Fe Oplukning af okker med syre Oplukning af okker med syre okker/pix forhold 2 med dobbelt bestemmelser 2 forsøg med triple bestemmelser 3 måneder med målinger hver uge ph, Fe, slammets bundfældnings egenskaber ph, Fe, fosfat, metaller ph, Fe, fosfat 5 forsøg Oplukning 2 forsøg Oplukning 3.3 Dokumentation af funktionalitet: Her angives resultater i tabeller og grafer med diskussion af resultater. Der redegøres også for eventuelle problemløsninger i projektforløbet. Okkerslam egenskaber Tørstofindhold: Tørstof indholdet i okkerslammet fra Søndre og langerød vandværk varierede mellem 10-30%, dvs. okkeren kan anvendes uden forbehandling. Fe indhold: Fe indholdet i okkeren fra Langerød og Søndre vandværk var henholdsvis 0,34 og 0,35 g Fe/g TS okker. Disse værdier sammen med laboratorie forsøg blev anvendt til at beregne hvor meget okker, der skal tilsættes, samt hvor meget af forbruget af PIX kan erstattes af den årlige produktion af okkeren fra de forskellige vandværker i Holbæk. Tungmetal indhold: Tabel 1 viser metal indholdet i okkerslam fra Langerød vandværk, søndre vandværk og afvandet slam fra Holbæk renseanlæg. Det ses af tabellen at undtagen Cd er alle andre koncentrationer lavere end slam bekendtgørelsen. Cd koncentrationer var højere både i okkerslammet samt i afvandet spildevandsslam fra Holbæk renseanlæg. Disse undersøgelser viser at okkerslammet fra de 2 undersøgte vandværker kan genanvendes på Holbæk renseanlæg. Tabel 2: Tungmetal indholdet i okkerslam, spildevandsslam samt grænseværdier fra Slam bekendtgørelsen
7 6 Parameter Søndre Langerød Spildevandsslam Slam bekendtgørelse mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS As Cd 6 6 1,1 0,80 Cr Cu Ni Pb Zn Oplukning af okkerslam under anaerobe forhold Laboratoriskala forsøg Figur 1 viser resultaterne fra den anaerobe oplukning af okker i slammet fra Holbæk renseanlæg i laboratoriet. ph stiger i forsøget med okker, derimod falder ph i forsøgene uden okker. Dette er forventet, da oplukning af okker giver en ph stigning. Dette viser, at okkeren er opløst, men resultaterne for Fe koncentration viser, at den opløste okker ikke forbliver som opløst men bliver bundfældet igen og den endelige Fe koncentration i opløsning afhænger af ligevægtsbetingelserne. For eksempel er der højere opløst Fe i forsøg uden okker i forhold til forsøg med okker. Disse resultater viser at der opstår en ligevægt mellem opløste Fe koncentration, andre tilstedeværende ioner og ph og derfor er det under disse forhold ikke muligt at recirkulere den opløste Fe til doseringsstedet. Tilsætningen af Fe kan også have en effekt på slammets bundfældningsegenskaber. Figur 2 viser billederne fra forsøget. Det ses af disse billeder at slammets bundfældnings egenskaber forbedres ved tilsætning af okker i forhold til uden okker, hvor volumen af det bundfældet slam i de flasker med okker var ca. 500 ml. og i de flasker uden okker var 625 ml.
8 7 Figur 1: Effekten af okker tilsætning på ph og opløst Fe. Uden okker Med okker Uden okker Med Okker Figur 2: Effekten af okker tilsætning på bundfældning. Fuldskala forsøg Der tilsættes PIX113 på Holbæk renseanlæg for at fjerne fosfor og doseringen ligger på ca. 0,5-2,1 M Fe/M P fjernet (gennemsnit 1,5 M Fe/M P fjernet). Laboratorieundersøgelser viser at når slammet gennemgår anaerob udrådning i rådnetanke vil der være ca. 80 mg/l Fe i slammet fra rådnetanken. I projektet er det undersøgt hvor meget af det tilsatte Fe der bliver opløst i rådnetank og recirkuleret i form af opløst jern i rejektvandet. Derudover er det også undersøgt hvor meget fosfat der bliver recirkuleret i renseanlægget. Figur 3 viser Fe og fosfat indholdet i slammet samt i rejekt vandet. Endvidere viser figuren også ph fra de 2 steder. Fe indholdet i slammet ligger omkring mg/l og fosfat ligger i området mg/l. Både Fe og fosfat falder i rejektvandet til henholdsvis 0 6,2 mg/l og 1,84
9 8 12,34 mg/l. Da ph er en vigtig parameter, blev ph også målt i forsøgene. Som forventet stiger ph i rejektvandet i forhold til slammet. Resultaterne fra disse fuldskala undersøgelser viser at mulighederne for at internt recirkulere Fe ved anaerob udrådning af slam er meget lav på Holbæk renseanlæg. Endvidere viser resultaterne at fosfat koncentrationen i rejektvandet er meget lav, dvs. den interne belastning af fosfat er meget lav. Figur 3. Fe, fosfat og ph i vandet fra rådne tank og i rejekt vandet. Oplukning af okkerslam med syre i laboratorie, fuldskala og pilot skala forsøg Fuldskala, pilotskala og labskala forsøg blev udført i en iterativ proces. De første laboratorie forsøg blev udført for at undersøge hvor meget PIX der er nødvendigt for at oplukke okkeren. Resultaterne fra disse forsøg blev opskaleret til fuldskala forsøg og der blev udført 5 fuldskala oplukningsforsøg. Erfaringerne fra disse fuldskala forsøg viste at det ikke var så nemt at opskalere forsøgene. Se figur 4 for fuldskala opsætning. Der skulle generelt løbende foretages maskinelle optimeringer af anlægget. Derudover blev der identificeret yderligere nødvendige fokuspunkter: I det første forsøg var okkerslammet for tyndt. I det andet forsøg var der for mange trærødder i okkerslammet, som i de efterfølgende forsøg blev frafiltreret. Resultaterne fra de sidste 2 forsøg viste, at når PIXen tilsættes i flere omgange bliver der dannet klumper, som bliver hærdet med tiden og svære at genopløse. Endvidere viste erfaringerne fra fuldskala forsøgene at der skal fokuseres og optimeres på: - valg af praktisketankstørrelser Så der let kan påfyldes okker, - Let overførsel af opløst okker fra opløsningstank til doseringstank - Effektive omrørere i tankene som passer til fuldskala anlæg og de meget korrosive betingelser. - Skumdannelse under opløsningen. Derfor blev der udført forskellige lab forsøg for at optimere opløsning af okkeren samt opsat pilotskala anlæg for at teste disse resultater. Resultaterne fra laboratorie forsøg viste at PIXen skal tilsættes på en gang for at få oplukket
10 9 okkeren helt. Se figur 5 for hvordan disse forsøg ser ud i laboratoriet. Resultaterne fra pilotskala var i overensstemmelse med laboratorieskalaforsøgene. Se figur 6 for pilotskala opsætning. Figur 4: Fuldskala forsøg
11 10 Tilsætning af PIX i flere omgang Tilsætning af PIX på engang A Tilsætning af PIX i flere omgange Tilsætning af PIX på engang B Figur 5. Effekten af PIX tilsætning på en gang sammenlignet med flere omgang. A. 3 timer efter tilsætning B. 24 timer efter tilsætning.
12 11 Figur 6: Pilotskala forsøg Fjernelse af fosfat med okker opløst af syre Der er udført laboratorieforsøg for at undersøge om der er forskel i effektiviteten af jern til fældning af fosfor fra opløst okker i forhold til PIX 113. Resultaterne fra disse forsøg er vist i figur 7. Resultater er udført både i hanevand og i spildevand. Resultaterne viser, at der ikke er nogen signifikant forskel i fosfat fjernelsen ved brug af jern fra okker i
13 12 forhold til tilsætning af PIX. Den resulterende ph i hanevand og spildevand er højere ved tilsætning opløst okker i forhold til PIX. Spildevand Hanevand Fosfat (PO 4 -P mg/l) ph Fosfat (PO 4 -P mg/l) ph Tilsat Jern (M Fe/ M PO 4 -P) Tilsat Jern (M Fe/ M PO 4 -P) 7.5 PIX-PO4 Okker PO4-P PIX-pH Okker-pH Figur 7: Sammenligning af fosfat fjernelse og resulterende ph ved tilsætning af syre oplukket okker i forhold til PIX tilsætning i Spildevand og Hanevand. Okker PIX Figur 8: Billeder fra laboratorie forsøg, hvor der blev sammenlignet effekten af tilsætning af opløst okker i forhold til PIX dosering.
14 13 Økonomiske beregninger Det har ikke været muligt at udføre økonomiske beregninger, da der stadig mangler den endelige produkt samt erfaringer fra fuldskala forsøg til at beregninger driftsudgifterne. Konklusion Forsøg med anaerob oplukning har vist at denne metode allerede foregår på Holbæk renseanlæg, idet der tilsættes PIX til fosfat fjernelsen, som bliver omdannet til jern hydroxider/oxiderhydr(oxider). Disse Fehydr(oxider) bliver genopløst i rådnetanken. På baggrund af resultaterne vurderes at anaerob opløsning af okker i rådnetank ikke er egnet på Holbæk renseanlæg Anaerob oplukning af okkerslam kan anvendes på de anlæg, hvor der er biologisk fosfor fjernelse. Laboratorieresultater viser at jern fra opløst okker virker ligeså effektivt som fældningsmiddel for fosfor som kommercielle jernprodukter. Der er opnået mange erfaringer med at opløse okker med syre i et fuldskalaanlæg. Flere mulige optimeringstiltag og anlægsforbedringer er identificeret. Der mangler driftresultater med det endelige fuldskala anlæg til opløsning samt afsluttende forsøg i fuldskala til eftervisning af effekten af dosering af opløst okker til renseanlæg for fældning af fosfor, men de opnåede resultater tyder på, at det er en attraktiv måde til bortskaffelse af okkerslam og samtidig delvis erstatning for kommercielt fældningskemikalie. 4 Revisionserklæring 4.1 Vedlæg revideret og påtegnet projektregnskab, revisionsberetning og evt. meddelelser samt bemærkninger jf. VTU- Fondens revisionsinstrukser: Revisionsinstruks for tilskud ydet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. For revision af regnskaber for projekttilskud på kr. og derover. Nærværende instruks trådte i kraft den 31. januar 2012.
Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereComputerbaseretfjernovervågningaf pumpesystemers behov for vedligehold. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden
Computerbaseretfjernovervågningaf pumpesystemers behov for vedligehold Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 1-6-2014 1 Projekt 7229.2011: Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers
Læs mereAfrapportering for projektnr. 7300 støttet af VTU-Fonden
WCU, Water Well Cleaning Unit Regenering af boringer med highpower ultralyd Afrapportering for projektnr. 7300 støttet af VTU-Fonden 19-11-2014 1 Projekt 7300.2012: WCU (Well Cleaning Unit) Hovedansøger:
Læs mereoverløbsvand FRODO Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Forbedret rensning og desinfektion af overløbsvand FRODO Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 1-7- 2015 1 Projekt 7202.2011: Forbedret rensning og desinfektion af overløbsvand Hovedansøger:
Læs mereDriftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden
Driftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 31-3-2015 1 Projekt 7677.2013: Driftsoptimering af råvandsnettet - fra boring til vandværk Hovedansøger:
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereCLMO Metan oxidation i et lukket kredsløb. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
CLMO Metan oxidation i et lukket kredsløb Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 1-9- 2015 1 Projekt 7501.2012: CLMO Metan oxidation I et lukket kredsløb Hovedansøger: AKTOR innovation ApS Ansvarlig:
Læs mereSeparat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES
WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereRejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: hanl@orbicon.dk Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereLokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Læs mereOpgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,
Læs mereAdaptiv svovlbrinteforebyggelse
Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 29-1-2014 1 29. januar 2014 Projekt 7301.2011: Projekt-titel Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer
Læs mereGØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning
GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning Peter Balslev, august 2018 Tilpasning, hvordan og hvorfor? Produktion Selektion i fluidbed (kornstørrelse, sortering) Kemikalieopblanding (dannelse
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereDer skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mereFjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereVisualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Læs mereGenvinding af fosfor fra spildevand og slam
Genvinding af fosfor fra spildevand og slam Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S VandTek, Odense Congress Center, 20-23 November 2012 Genvinding af fosfor fra slam og spildevand Struvitproblemer i slamafvandingen
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereTid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?
De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereAmmoniumproblemer på danske vandværker
Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereDTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre
Recirkulering af fosfor fra slam, gyllefibre og restprodukter via termisk forgasning DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre DTU Chemical Engineering, Technical
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereFOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition Driftsproblemer struvit i rør struvit i rådnetank Reaktordesign - udviklingsanlæg!
Læs mereSpor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Læs mereREVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å
1. marts 2017 REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å Nordvand ansøgte den 26. august 2016 om udledningstilladelse af filterskyllevand fra Sjælsø Vandværk til Usserød
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereNetværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com
Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereNotat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016
BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereVerifikation af vandteknologier
Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse
Læs mereBilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Spildevandsslam Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen ses i bilag A til
Læs mereLovgivning og dokumentation
Praktisk håndtering af spildevandsslam Temadag i Kolding, Tirsdag d. 17.september 2013 Lovgivning og dokumentation - Brug af slam som gødning Ved Miljøfagligkonsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Mob. 2179
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereLysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald
Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg
Læs mereMåling af ph: konventionelt eller digitalt loop.
Måling af ph: konventionelt eller digitalt loop. www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ph Måling med glas elektrode Udfordringer Konventionelt eller digitalt loop. Valg af sensor Spørgsmål www.insatech.com
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs merePræsentation. Oprensning af regnvandsbassiner
Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger
Læs mereNOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN
NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereRensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud
Rensning af regnvand og Miltek Mai Sørud 19K 2BG Life- Treasure Vand i byer Teknologi Rensning af regnvand Lokal rensning af regnvand Pilotprojekt Tilførsel af lokalt renset regnvand til ferskvandsområder
Læs mereSyntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)
Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes
Læs mereENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Læs mereViborg Spildevand A/S Sendt pr. til:
Viborg Spildevand A/S Sendt pr. email til: Tilladelse til tilslutning af spildevand fra Stoholm og Trevad Renseanlæg til Karup Renseanlæg Viborg Kommune meddeler hermed Stoholm og Trevad Renseanlæg (v.
Læs mereBlødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul
STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning
Læs mereSYRER OG BASER GENERISK CASE
SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs merePilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
Læs mereFosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi? IDA-møde Nyttiggørelse af værdistoffer i fremtidens renseanlæg. Aarhus 14. maj 2014 v. Morten Rebsdorf/Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition
Læs mereOprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereKuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]
Læs mereRevisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen.
NOTAT Organisation & Jura J.nr. 0411-00072 Den 8. marts 2016 Revisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen. For revision af regnskaber på kr. 100.000 eller derover. Denne revisionsinstruks omfatter
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mere- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010
Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereDansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
Læs merePRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.
PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk
Læs mereSynergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng DTU BGG -The Biomass Gasification Group Jesper Ahrenfeldt (DTU KT) Lasse Rønnegaard Clausen (DTU MEK) Tobias Pape Thomsen (DTU KT) Rasmus Østergaard Gadsbøll
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.13, Spildevandsslam Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre i bilag 1.13 i bekendtgørelsen
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereIndholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:
Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereBILAG 1 Analyserapporter
Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og
Læs mereDe udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger.
NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-21 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Supplerende udvaskningstests på slagger fra skrænten/dæmningen
Læs mereAnvendt kemi 2 - ekstraopgaver
1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereKuvettetest LCK 320 Jern 2+/3+
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Jern /3+ Princip Jern(II)-ioner danner med 1.10-phenantrolin en orange-rødt farvekompleks. Jern(III)-ioner
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereTitel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02
Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs mereNitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs mereDemonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Appendiks 1-9
Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Appendiks 1-9 Fyrtårnsprojekt Fremtidens drikkevandsforsyning Arbejdspakke 5 2016 Titel: Forfattere: Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Sille
Læs mere