Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
|
|
|
- Finn Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med kvælstofomsætningen. Mindre kulstof kan give anledning til mere lattergas produktion. Per Henrik Nielsen, VandCenter Syd A/S Variationen i lattergas emission er meget betydelig Vi ved at lattergas produktion er et meget centralt element i kvælstof omdannelsen lattergas er oplagt parameter for meget bedre kontrol og optimering af biologisk kvælstof omsætning. Det åbner et meget stort potentiale Vi ved det er svært at måle og måske endnu svære at styre men det vil være uansvarligt at se bort fra problemet. EUREAU 1
2 VandCenter Syd renseanlæg. Omfattende slambehandling giver mere rejectvand Samlet 3 anlæg i Odense. NordØst PE faktisk belastning NordVest PE faktisk belastning EjbyMølle PE faktisk belastning Slam fra NØ & NV pumpes til EM. Belastning: m 3 /år mg NH 4 -N/l eller tons NH 4 -N/år Svarende til % af kvælstof belastningen i luftningstankene. Deammonifikationsanlæg etableret i % O 2 NITRIFICATION Aerobic, Autotrophic 25% O 2 1 mol Ammonia (NH 3/ NH + 4 ) ½ mol Nitrite (NO 2- ) 1 mol Nitrate (NO 3- ) Anammox bacteria 1 mol Nitrite (NO 2- ) DENITRIFICATION Anoxic, Heterotrophic 40% Carbon 60% Carbon ½ mol Nitrogen Gas (N 2 ) Fælles slam behandling: Forafvandning Udrådning Slut afvandning Parameter Nitrifikation/Denitrifikation Deammonofikation Ilt behov 100% 38% EUREAU 2
3 Ejby Mølle anlægslayout kontinuert proces Instrumenter: ph NH4-N NO2/NO3-N ORP DO SS N2O Klaringstank Cyclon med dykpumpe Omrører Beluftnings paneler Instrumenter Har det været en succes? Ja mere end 95% af rejectvandet behandlet. 94% reduktion af ammonium kwh sparet. Udledning af kvælstof reduceret med 1 2 mg/l Sparet kvælstof afgift 0,6 1,2 mill. Kroner. Føde pumper i bygning Blæser Retur slam pumper EUREAU 3
4 Hvad er udfordringen? Test program kwh ~ 152 tons sparet CO 2 Lattergas udledning fra deammonifikationsanlægget op til 8% af omsat ammonium ~ 22 tons N 2 O Lattergas omregnet til CO 2 ækvivalenter: 22 * 298 = tons CO 2 Modelberegninger underbygger problemstillingen Styrings parameter ph Nitrit Test. N2O effekt ved 3 forskellige ph set point N2O effekt af nitrit baseret styring. 152 tons sparet CO2 ~ 0,2% lattergas. Kontinuert beluftning Test af kontinuert beluftning og N2O effekt. 8 EUREAU 4
5 ph -styring Kontinuert beluftning. ph er den anbefalede styrings parameter fra leverandøren. ph holdes inden for et snævert bånd på 0,01 0,02. Set point mellem 6,5 7,2. ph Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] AOB og Anammox omsætter kvælstof samtidigt. - Ilt skal holdes under 0,2 mgo2/l NO2 - Beluftning start Test Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] N2 Beluftning stop Kontinuert 91,5 5,1 O 2 NH4+ 10 EUREAU 5
6 Nitrit Styring Sammenligning af test. Beluftning stop Intuitive Både substrat og inhibitor Simpel styring med ph i baggrunden. Beluftning start Setup Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] ph [høj] 86,8 11,0 Nitrit 92,1 2,9 ph kontrol reaktor 85,5 4,3 Kontinuert 91,5 5,1 Litteraturen: 0,4 2% Test Nitrit styring Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] 92,1 2, EUREAU 6
7 Hvad gør vi nu? Konklusioner. Hvad skal der til? Fuldskala implementering vi skal flytte os fra laboratorier til fuldskala for at virkeliggøre vores indsigt Endnu mere samarbejde mellem forsyninger videns institutioner virksomheder Nyt driftsprincip i deammonifikationsprocessen styret af lattergas måling med ønske om nedbringelse af emissioner Fremtidige undersøgelser: Emissions modeller Proces stabilitet Nitrit styring optimering Mekanisk løsning? Omsætning i hovedstrømmen Biofilter /kemisk filter Oprensning N2O N 2 O emissionen er for høj. Høj ph reducerer N 2 O men reducerer omsætningen Kontinuert beluftning kan lade sig gøre men N 2 O emission er ikke optimal. Nitrit styring har den bedste omsætning og mindste N 2 O emission. Vi så de højeste emissioner ved pludselige ændringer. Er litteraturværdierne rigtige? Det er væsentligt at der skabes muligheder for ikke at blive økonomisk straffet når emissioner (fx lattergas) minimeres. En tilskyndelse til øget bæredygtighed vil åben op for en mængde at hensigtsmæssige tiltag EUREAU 7
8 . Tak EUREAU 8
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd
Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%
Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Dansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Chr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Har I overskridelser af ammonium og nitrit?
Roskilde d. 26. januar 2018 Har I overskridelser af ammonium og nitrit? Lidt om nitrifikationsprocessen v. Karsten E. Jensen, Danwatec Krzysztof Kowalski, Jacob Haugaard Agenda Fjernelse af ammonium intet
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg
Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Lattergas som drivhusgas? Lattergas og den globale N kredsløb! Lattergas og biologisk spildevandsrensning: N fjærning!
Udvidelser til AM processmodeller til at bestemme lattergas (N O) emission fra renseanlæg Barth F. mets Dansk Vand onference Nov. 1, 011 Contact info: oversigt Lattergas som drivhusgas? Lattergas og den
Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Energi- og emissionsoptimering ved deammonifikation
Energi- og emissionsoptimering ved deammonifikation EMISSIONS- OG ENERGIOPTIMERING AF DEAMMONIFIKATIONSPROCESSER DATO: 19. december 2018 Projekt ID: 88.2016 VUDP, Emissions- og energioptimering af deammonifikationsprocesser
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt? MUDP-projekterne Mermiss og Mereff Projekt partnere: IDA Miljø Workshop København 8. marts 2017 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Internationalt samarbejde om granulært slam
6-11-216 Hvorfor granulært slam Internationalt samarbejde om granulært slam Dansk Vandkonference 216 Forbedre bundfældningsegenskaberne Granulært slam kan lede til større relativ omsætning og derfor give
EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring
EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: [email protected] Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik
BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER
RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
EFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke
Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Miljøeffektiv teknologi
Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem
DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling?
DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling? Hans-Jørgen Albrechtsen, Arda Gülay, Carson Lee, Karolina Tatari, Katie Lin, Sanin Musovic, Phillip J.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg
Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning
Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Biologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus [email protected] Christian Ammitsøe [email protected] Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
VUDP Projekt Energi- og emissionsoptimering ved anvendelse af deammonifikationsprocesser i hoved- og sidestrøm
VUDP Projekt 88.2016 Energi- og emissionsoptimering ved anvendelse af deammonifikationsprocesser i hoved- og sidestrøm DHI: VCS: Mikkel Andersen (MHAN) & Lars Nyrup Drejer (LNDR) Per Henrik Nielsen (PHN),
