Historiske brev og dokumenter fra 1814

Transkript

1 Historiske brev og dokumenter fra 1814 Prinsregent Christian Frederiks åpne brev Aabent Brev fra Norges Regent, Prinds Christian Frederik, angaaende Rigets nærværende Stilling, og tilkommende Regjeringsforfatning Jeg Christian Frederik, Norges Regent, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg; gjør vitterligt: At det Norske Folk, løst fra sin Eed til den stormægtigste høibaarne Fyrste, Frederik den sjette, Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, og saaledes gjengivet et frit og uavhængigt Folks fulde Ret til, selv at bestemme sin Regjeringsforfatning, lydeligen og endrægtigen har yttret sin bestemte Willie til, ikke at samtykke i nogen Underkastelse under Sverriges Konge, men derimod til at hævde og forsvare sin Uafhængighed og Selvstændighed. Odelsbåren til Norges Throne, og bestemt i denne Stund, til at staae i Spidsen for et trofast og tappert Folk, følger jeg villigen dette hellige Kald, og anser det for min første Pligt, af yderste Evne at virke for det norske Folks Frihed og Sikkerhed. Som Rigets Regent, hvilken Titel jeg antager, med alle Rettigheder, og med den Myndighed som Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette har frasagt Sig, og som Nationen vil forlene Mig, for, i Farens og Trængselens Stund, at afvende Uorden og Fordærvelse fra Landet, skal Min oprigtige Bestræbelse være, at vedligeholde Freden med alle de Magter som ikke krænke det Norske Folks Rettigheder. Af Nationen valgte oplyste Mænd skulle samles den 10. April førstkommende, i Eidsvold udi Aggershuus Amt, for at antage en Regjerningsform, som fuldkommen, og for bestandig kan betrygge Folkets Frihed, og Statens Tarv. Gud, den Allerhøieste, vil velsigne og beskytte en retfærdig Sag, og et samdrægtigt Folks Anstrængelse imod fremmed Undertrykkelse, der alltid var, og skal være ukjendt i gamle Norge. Regentskabet i Norge, Christiania den 19. Februar Christian Frederik Prinsregent Christian Frederiks brev til biskopene med instruks for bededagsgudstjenesten og valg av utsendinger 1

2 Den bedste Begyndelse til Alting, er at begynde med Gud. Fra Ham kommer Velsignelse, naar Vi gjøre hvad Ret er. Norges Folk bør samles i Guds Templer, og der, gjennem Religionslærerens Mund, erfare, at Hans Majestet Kong F r e d e r i k d e n S j e t t e har løst Folket af sin Troskabs-Eed, ved at overdrage sine Rettigheder til Sverriges Konge, men at det Norske Folk, gjengivet Folkenes oprindelige Ret, til selv at bestemme deres Regjerings-Forfatning, nu, ved Samdrægtighed, kan hævde sin Selvstændighed; saa og, at Jeg, Norges Thrones Odelsbaarne, kaldet ved Nationens tillidsfulde Ønske, har lovet at forblive blandt dette troe Folk, for, som dets Regent, at værne om Statens Sikkerhed, Orden og Rolighed. Naar efter en kort, men kraftfuld Indlednings-Tale, Kong F r e d e r i k d e n S j e t t es aabne Brev af 18de Februar 1814, og vedlagde Mit aabne Brev af 19de Februar, med Kundgjørelse ere oplæste, skal Folket opfordres til at Aflægge følgende høitidelige Eed: Sværge I, at hævde Norges Selvstændighed, og at vove Liv og Blod for det elskede Fædreland? hvilket med opløftede Fingre besvares med: Det sværge vi, saa sandt hjælpe os Gud og Hans hellige Ord! Dernest skal Præsten oplæse den af Biskopen ham meddeelte anbefalede Bøn, og nedbede Himmelens Velsignelse over det Norske Folk; thi denne høitidelige Handling skal foretages til Guds Ære, og Dagen, paa hvilken den iverksættes, skal ansees som en Bededag i hele Riget; hvis Aarsag en passende Prediken holdes efter Edens Aflæggelse over Texten: Davids Psalme 62, 8-9. De tilstedeværende Øvrigheds-Personer og Embedsmænd, samt 12 af Menighedens agtværdige Mænd, skulle, tilligemed Præsten, underskrive et Vidnesbyrd om, at N.N. Menigheds Indvaanere have med Fædrelandssind aflagt denne Eed. Dette indsendes in duplo gjennem Biskopen, for at bevares i Rigets Arkiv. Tillige underskrives en Adresse til Mig, Norges Regent, af de samme Personer, hvilken nedlægges i min Haand; thi denne skal, efter foregaaende, og samme Dag i Kirken efter Gudstjenesten, foretaget Valg af tvende blandt Menighetens bosatte civile, geistlige eller militaire Embedsmænd, Brugseiere, Jorddrotter eller Gaardbrugere, at overbringe samme, og, paa Folkets Vegne, at møde og stemme ved den berammede Forsamling af Nationens udvalgte Mænd. Disse tvende Mænd, hvoraf den ene skal være af Bondestanden, begive sig, inden den af Amtet nærmere bestemte Tid, til det Sted midt i Amtet, som tillige Amtmanden benævnes, for, samlede med de øvrige Menighedens afsendte, at velge tre af Amtets mest oplyste Mænd at møde i Eidsvold, for, saaledes som Mit aabne Brev af 19de Februar fastsætter, at bestemme, og, paa Nationens Vegne, at antage Kongeriget Norges Regjeringsform. Disse trende Udvalgte skulle medbringe deres egen Menigheds og samtlige Amtets øvrige Menigheders Adresser, og overlevere dem i Regentens Haand, som Fuldmagt for deres eget Valg, og til bevaring i Rigets Arkiv. I Byerne skal ligeledes hver Menighed vælge tvende blandt deres bosatte civile, geistlige eller militaire Embedsmænd og Borgere over 25 Aars Alder, og disse valgte Mænd fra Byens forskjellige Menigheder, igjen een udvalgt Mand til Forsamlingen, i Anledning af Regjeringsformens Bestemmelse; af Stiftsstederne: Christiania, Christiandssand og Trondhjem udvælges tvende, og af Bergen fire, og i de byer hvor kun er een Menighed, kan Valget, som altid skeer ved Stemmeflerhed blandt de Stemmeberettigede, strax foretages paa den ene Borger som Byen haver at deputere, og 2

3 som ligemed hvad der for Menighederne paa Landet er bestemt, har at overbringe adressen til Regenten, hvilken også de af Byerne udvalgtes Fuldmagt. De fornødne Exemplarer af Mit aabne Brev af 19de Februar og af Kundgjørelsen til Folket, tilstilles Deres Høiærværdighed, som haver at omsende dem directe til samtlige Præster, med Befaling til Enhver, ved Bekjendtgjørelse fra Prædikestolen en Søn- eller Hverkendag, strax efter Modtagelsen, at tilsige samtlige, efter det ovenanførte, stemmeberettigede Indvaanere, næste Fredag til høitidelig Bededags Holdelse i Guds Hus. Jeg stoler ved denne, som ved alle Leiligheder, paa Præsteskabets gavnlige Indflydelse paa Almuen, til at opflamme dens varme Følelse for Fædrelandets den gode Sag. Regentskabet i Norge, Christiania den... Februar Biskop Bechs brev til prestene om bededagsgudstjenesten Fra: Henrik Wergeland: Samlede skrifter IV: Avhandlinger, Opplysningsskrifter 4. bind: , Oslo 1926, s Norges Konstitutions Historie, første hefte. Saasnart Deres Velærværdighed har modtaget hoslagte aftrykte Skrivelse til mig fra Norges Regent, samt Kong F. 6tes Proclamation, og vor Regents aabne Brev tilligemed de af mig forfattede trykte Bønner, der skulle oplæses efter Edens Aflæggelse, ville de behageligen strax lade tilsige deres Menigheders Huusfædre at møde førstkommende Fredag den 25 d. M. i Guds Huus til en almindelig festlig Bededags Helligholdelse i Anledning af Fædrelandets nuværende vigtige Stilling. Da dette Brev ikke ankommer saa tidlig at Menighederne kan tilsiges fra Prædikestolen til Møde i Hovedkirken, maae Tilsigelsen skee ved Medhjælperne og Qvarteermesterne eller paa en anden passende Maade. Imidlertid vil det, da det afsendes med Friskyds og Holdsheste, forhaabentlig indtræffe betimeligen paa ethvert Sted. Skulde det derimod komme saa sildig til enkelt længstbortliggende Sted, at den bestemte Dag ei der kunne blive helligholdt, maa Helligholdelsen foretages den derpaa følgende Fredag den 4de Marts, hvilken Udsættelse dog ingenlunde maa finde Sted uden af de gyldigste Grunde. I øvrigt seer Deres Velærværdighed af Regentens Brev til mig, hvad De haver at iagttage forved og efter Edens Aflæggelse. De sværger selv staaende paa Prædikestolen tilligemed Menigheden. Efter Eden og de derpaa forrettede Bønner prædikes over den befalede angivne Text (Psalme ). Passende Psalmer afsynges, og til Collect, som mæsses før Prædikenen, kan bruges en af de ordinaire Collecter paa de ugentlige Fredags Bededage, hvorefter der mæsses istedetfor Epistel og Evangelium Rom Til Slutnings Collect, hvorefter Velsignelsen lyses fra 3

4 Alteret, kan man betjene sig af den almindelige Kirkebøn for Kongen; men istedetfor Kongen og hans Lande nævner man Riget og dets Regent. Fra nu af bruges ikke mere den sædvanlige Bøn i vore Kirker for Kongen og Kongehuset, men derimod for Norges Rige og dets høie Styrer Prins Christian Frederik. Dersom en Kundgjørelse om Freden med Storbritannien og Norges Forhold til fremmede Magter ei skulde, da den endnu ei er færdigtrykket, betimeligen blive eftersendt, maa deres Velærværdighed efter Prædiken dog gjøre en Takkebøn til Forsynet for Freden, som Nationen med Tillid til Guds Bistand tør haabe vedligeholdt. Opslo Bispegaard den 20 Febr Bech. Biskop Bechs bededagsbønn, i original språkdrakt: Fra: Henrik Wergeland: Samlede skrifter IV: Avhandlinger, Opplysningsskrifter 4. bind: , Oslo 1926, s Fra Norges Konstitutions Historie, første hefte. d.iv,b.4,s.282 De befalede Bønner efter Eden. For dit alvidende Aasyn, almægtige Gud, retfærdige Fader og Dommer! svore vi i dit Navn og i din Helligdom, denne vor Troskabs Eed: at ville med Liv og Blod og enhver Opofrelse hævde og forsvare og forfremme Norges Vel, Frihed og Selvstændighed, og dertil hylde og adlyde den elskelige udvalgte Tjener, Norges Regent, Prinds Christian Frederik. Alseende! Du kjender vore Hjerters Oprigtighed, at vi ville redeligen holde, hvad vi paa denne Dag i dit Tempel, og for dit Aasyn, have helligen svoret. Forleen os din almægtige Bistand og Naade, til at bevare vor Tillid urokkeligen paa dig, og baade i Fred og i Fare, i Lykke og i Ulykke, at forblive med standhaftig Samdrægtighed vor Eed og vore Løfter troe indtil Døden! Amen. Derpaa beder Præsten saaledes: Gud! Du hørte Fyrstens og Folkets Eed, som bandt dem ved helligste Baand i uadskilligt Samfund til fælleds Sag til Landets Fred, Frelse og Hæder og til dit Navns Helliggjørelse; du hørte deres Bønner, du vil visseligen ogsaa af din forbarmende Kjærlighed og for Jesu Christi d.iv,b.4,s.283 Skyld bønhøre dem; Skue med Fadermildhed og Velbehag ned fra din himmelske Trone til denne høitidelige Pagt imellem Fyrsten og Folket hvortil de med ydmyge og tillidsfulde Hjerter kalde dig Hellige og Alle- 4

5 stedsnærværende til Vidne! Bevar den faste Tro hos os Alle, at du er vor Fader og Beskjærmer, at du strider for og med den retfærdige Sag; at du styrer med Almagt og Viisdom alle Begivenheder til Held og Frelse, naar vi lyde dine Bud og stadigen haabe paa dig. Formeer vor Kraft! Ophold vor Frimodighed, befæst den broderlige Enighed, og opliv os med styrkende Haab i Nødens og Kampens Dage; naar vi da have fuldendt Striden, og bevaret Troen og Ærens Klenodier da vil du algode trofaste Fader! skjænke os Fredens milde Velsignelser, og med den Viisdom og Forstand til at anvende dem efter din Villie til vort sande Bedste! Velsign denne Forsamling som her tilbeder for dit Aasyn, velsign det ganske Folk, stedse lad det høre dig til, leve og dø i din Frygt og i din Lydighed og du være stedse dets Gud og Forbarmer! Velsigne Landets Fyrste og Regent dit udvalgte Budskab til Folkets Trøst til dets Fred og Frelse! Stedse lad din Viisdom og Retfærds og Mildheds Aand, der nu besjæler al hans Tænken og Adfærd, hvile over ham og over den Slægt, der efter hans Dage skal sidde paa Norges Throne! Selv være du hans Skjold og trygge Beskjærmelse mod alle Fienders Angreb og uretfærdige Vaaben! Du være den faste Klippe hvorpaa han bygger sit Haab, hvorpaa han grundfæster Rigets og Folkets Frihed, dets Ro og lyksalighed! Ophold hans Manddoms Aand, formeer og lyksaliggjør hans kraftige Dages Tal, at de maa vorde en Velsignelse over ham og hans Afkom en Velsignelse over Norges Folk fra Slægt til Slægt! Gud! Du som troner i Himlen og hersker paa Jorden, dig allene tilhører Priis, Ære og Tilbedelse, i din Haand være Fyrsten og Folkets Sag overgivet! Du er trofast og retfærdig, dine Forjettelser ere Ja og Nei; paa dig tør vi, paa dig ville vi haabe; dig paakalde vi, du vil høre os, du vil frelse os, og vi ville nu og altid prise dit ene tilbedeværdige Navn! Hør os Gud vor Gud, tag Fyrsten og Folket under din almægtige Varetægt, og velsign dem nu og evindeligen! Amen, i Jesu Navn, Amen! 5