HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 klimatilpasning. Funktionspraksis, serviceniveau og

Transkript

1

2 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 klimatilpasning Funktionspraksis, serviceniveau og 16. september 2011

3 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 2 Spildevandsplan Høringsudkast

4 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING FUNKTIONSPRAKSIS SERVICENIVEAU SIKKERHEDSTILLÆG FREMTIDIGT SERVICENIVEAU I HALSNÆS Fysisk serviceniveau Hydraulisk serviceniveau Fastsættelse af serviceniveau Tilslutning af kloakledninger til det eksisterende offentlige kloaksystem Beregning af bassinvolumener HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND Serviceniveau for regnvand Kommuneplan Regionplan Definitioner Bedømmelseskriterier Principper for nedsivningsanlæg Principper for bassiner, oliefang mv Referencer: Reference /1/ Spildevandskommitteen skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Reference /2/ Spildevandskommiteen skrift nr. 29, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer. Reference /3/ Frederiksværk-Hundested Kommune, Kloaksaneringsplan Frederiksværk Centrum, august 2007 Spildevandsplan Høringsudkast

5 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 4 Reference /4/ Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Halsnæs Kommune, NIRAS december Reference /5/ Notat: Stigende havvandspejl som følge af klimaændringer, DISUD 01. oktober 2009 Spildevandsplan Høringsudkast

6 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 5 1 INDLEDNING Som et led i bestræbelsen for at skabe en ny fælles dansk praksis for fastsættelse af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbsanlæg, har Spildevandskomiteen under IDA og DANVA udarbejdet deres skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, reference /1/. Efterfølgende har Spildevandskommiteen udarbejdet sit skrift nr. 29, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, reference /2/. Ved udarbejdelsen var det foreningernes håb, at de danske kommuner vedtager at tilslutte sig anbefalingerne i skrift nr. 27, som derved vil formulere en sædvanlig national dimensioneringspraksis. Herved vil skriftet danne grundlag for en bedømmelse af, hvad der er sædvanlig dimensioneringspraksis i forbindelse med retssager om erstatningspligt ved skader, der er forårsaget af kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. I skrift 27 blev det anbefalet at anvende sikkerhedsfaktorer ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. Skrift 29 blev udarbejdet i fortsættelse af skrift 27, med den hensigt, at finde frem til retningslinier for fastsættelse af klimafaktorerne. Nærværende notat omhandler de generelle forhold omkring skabelse af en ny funtionspraksis for afløbssystemer under regn. Der er derudover generelt omtalt baggrunden for at vælge kommunens serviceniveau overfor borgerne, samt for takling af klimaforandringer. Efterfølgende er der udarbejdet et oplæg til, hvorledes Halsnæs Kommune kan fastsætte sit fremtidige serviceniveau. Når kommunen har vedtaget sit serviceniveau, vil dette blive kortfattet beskrevet i kommunens spildevandsplan. 2 FUNKTIONSPRAKSIS Med skrift nr. 27 ændres kommunens dimensioneringspraksis, da kravene til oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos borgerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis, og ikke længere med dimensioneringspraksis. Forslaget til ny funktionspraksis i Danmark bryder med den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter: Spildevandsplan Høringsudkast

7 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 6 1. Der tages som udgangspunkt for de opstillede krav til funktionen af afløbssystemet, at der skal være en minimal gentagelsesperiode for opstuvning til de definerede kritiske koter. 2. Der tages udgangspunkt i den virkelige effekt i afløbssystemet, ikke i de beregningsmæssige. 3. Der tages separat stilling til sikkerheden. Hidtil har der været en indbygget sikkerhed i beregningsmetoderne, der har givet en overdimensionering af afløbssystemerne, men med en ukendt sikkerhedsmargin. NU tages i stedet udgangspunkt i et bevist valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsbetragtninger. 3 SERVICENIVEAU En kommune er ansvarlig for, at det kommunale afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelser. Borgeren kan ikke kræve, at afløbssystemerne er dimensioneret således, at oversvømmelser er udelukket under alle forhold. Uanset hvor meget afløbssystemerne udbygges, kan det ikke undgås, at der kan forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser. I skrift nr 27 er der foreslået kriterier for overbelastningshyppigheder, ved tilladelige gentagelsesperioder af opstuvninger til kritisk kote. Ved kritisk kote forstås terræn, hvilket normalt defineres som kote til brønddæksel. Dog kan kritisk kote blive defineret som terræn ved huse, hvis disse ligger lavere end brønddækslet. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer, der munder ud i en sammenhæng mellem: Opstuvning til terræn hvert 10. år Opstuvning til ledningstop hvert andet år Der kan være områder med andre sammenhænge, hvor der risikeres hyppigere kælderoversvømmelser. Det er borgernes eget ansvar at sikre deres egen kælder, ved f.eks. etablering af høj Vandslukker eller pumpning. Ved projektering vil der indgå en individuel risikoanalyse, som kan betinge større sikkerhed mod opstuvning og oversvømmelse, end det politisk valgte serviceniveau. Spildevandsplan Høringsudkast

8 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 7 4 SIKKERHEDSTILLÆG Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod overbelastninger og oversvømmelser. Ved indførelsen af computerbaserede modeller til simulering af afløbssystemer blev der fokuseret på størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i mindre grad indbygget sikkerheder. Da det fortsat er hensigten fremover at udføre beregninger med tilnærmelse til virkeligheden må den uundgåelige usikkerhed i beregninger og forudsætninger håndteres ved at indbygge et sikkerhedstillæg i beregningerne. Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan indrettes på at tage højde også for fremtidige effekter som f.eks. byfortætninger eller klimaforandringer Der kan nævnes følgende forskellige sikkerhedsfaktorer: Statistisk usikkerhed Forøget regnintensitet på grund af klimaforandringer Forøgelse af befæstningsgrader i bebyggede områder Befæstede arealer i nye oplande Skrift 27 omhandler sikkerhed i forbindelse med afløbsdimensionering, men f.eks. ikke sikkerheder ved dimensionering af bassiner. I regeringens klimastrategi regnes med, at sommernedbøren bliver mindre, men med større intensitet, og vinternedbøren øges væsentligt. Der forventes desuden en øgning i døgnnedbøren. Dette bør der også tages højde for i en sikkerhedsfaktor for bassiner. Det forventes, at havenes vandstand vil stige på grund af klimaforandringerne. Dette vil få betydning for recipienterne, også i vandløb og søer, så det må der også tages hensyn til i dimensioneringspraksis. 5 FREMTIDIGT SERVICENIVEAU I HALSNÆS Halsnæs kommunes fremtidige serviceniveau defineres i to dele, det fysiske serviceniveau for kloaksystemet, og det hydrauliske serviceniveau for kloaksystemet. 5.1 FYSISK SERVICENIVEAU Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings målsætning for det fysiske serviceniveau er at følgende problemer afhjælpes/undgås: Uvedkommende vand Spildevandsplan Høringsudkast

9 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 8 Fejltilslutninger Rotteproblemer Lugtgener Kloakforsyningen vil løbende føre tilsyn med kloaksystemet i kommunen, ved brug af TV-inspektioner, ligesom fejlkoblinger løbende vil kortlægges og stoppes vha. opsporing og påbud. Herudover spiller brugerhenvendelser en vigtig rolle i den fremtidige indsats for opnåelsen af det fysiske serviceniveau. Det er Forsyningens hensigt at måle flow i afløbssystemerne for at opspore forekomsten af fremmed vand. Til dette formål anvender Kloakforsyningen desuden driftsdata fra pumpestationer. 5.2 HYDRAULISK SERVICENIVEAU Det fremtidige hydrauliske serviceniveau defineres ud fra en veldefineret kote og en gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau. I Spildevandskomitéens skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, april 2005 er defineret minimumsfunktionskrav for hvorledes afløbssystemet skal fungere under regn udtrykt som tilladelige gentagelsesperioder for overskridelser af en veldefineret kote; terræn. Funktionskravene fremgår af nedenstående tabel: Arealanvendelse Fælleskloakerede bolig- og erhvervsområder Regnvand i separatkloakerede bolig- og erhvervsområder Primært funktionskrav År mellem opstuvning til terræn Design funktionskrav År mellem fuld udnyttelse af rørkapacitet Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil i fremtiden anvende Spildevandskomiteens anbefalinger til fastsættelse af det hydrauliske serviceniveau. Serviceniveauet defineres som den oplevede hændelse, og ikke som en beregnet effekt. Spildevandsplan Høringsudkast

10 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning Fastsættelse af serviceniveau Serviceniveauet for kloaksystemet fastsættes ved brug af beregninger. I det følgende er beskrevet hvorledes serviceniveauet fastsættes alt efter om der er tale om en spildevandsledning, fællesledning eller en regnvandsledning Spildevandsledninger Spildevandsledninger på private områder dimensioneres efter DS432. Offentlige spildevandsledninger dimensioneres efter den rationelle metode, med følgende input: Vandmængde: 0,005 l/sek./pe. Det svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 8 timer. Dog minimum 8 l/s. Spildevandsmængder fra virksomheder vurderes særskilt. Dimensionering: Rørdimension fastlægges ud fra forventet fremtidig spildevandsmængde. Oprunding til nærmeste handelsdimension Fælles- og regnvandsledninger Ved dimensionering af nyanlæg, hydrauliske analyser af eksisterende systemer mm., skal der som minimum anvendes en af de nedenfor beskrevne beregningsmodeller til fastsættelse af systemets kapacitet. Er dette ikke tilfældet vil Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning som udgangspunkt ikke overtage ledningsanlægget. Der regnes på 3 forskellige niveauer, alt afhængig af hvilken type analyse/dimensionering der skal ske: Niveau 1. Den rationelle metode Niveau 2. Dynamisk model kombineret med CDS-regn. Niveau 3. Dynamisk model kombineret med historiske regn. Der anvendes en række standardværdier i forbindelse med beregningen af statussituationen, jf. nedenstående tabel: Parameter Værdi Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8 Initialtab Hydrologisk afstrømningstid for befæstede arealer under 0,5 ha Hydrologisk afstrømningstid for befæstede arealer over 0,5 ha 0,6 mm 7 minutter Skal vurderes i hver enkelt tilfælde. Spildevandsplan Høringsudkast

11 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 10 De tre beregningsniveauer er beskrevet i Spildevands komiteens skrift 27, og vil kort gennemgås i nedenstående, herunder valg af sikkerhedsfaktorer. Beregningsmetode 1: Den rationelle metode Anvendes ved mindre og simple kloaksystemer. Beregning: Regnintensitet ganges på befæstet areal (tid-areal metoden). Arealet defineres her som den maksimale bebyggelsesprocent der må anlægges. Regnintensitet: 1 års regnhændelse 102 l/s/ha 2 års regnhændelse 128 l/s/ha 5 års regnhændelse 165 l/s/ha 10 års regnhændelse 196 l/s/ha Sikkerhedsfaktorer For at tage højde for usikkerheder i forbindelse med de hydrauliske modelberegninger samt risikoen for øget nedbør som følge af klimaforandringer, er der implementeret følgende sikkerhedsfaktorer ved brug af beregningsmetode 1: Parameter Sikkerhedsfaktor Modelusikkerhed: 1,0 Klimaforandring (øget nedbør): 1,3 Fortætning 1,1 Disse faktorer er de samme, som er anvendt i de tidligere af COWI A/S udarbejdede kloakrenoveringsplaner for kloakoplande i Frederiksværk og Ølsted, reference /3/. Sikkerhedsfaktoren multipliceres på den dimensionsgivende vandføring. Herudover skal der ved anvendelse af havområderne som randbetingelse foretages et tillæg til vandstanden på 0,5 m. Klimatilpasning Spildevandsplan Høringsudkast

12 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 11 FN s klimapanel (IPCC) har fremlagt modelberegninger, hvori der regnes med en havstigning på 0,5 m. Dette er pt. udgangspunktet for beregningerne af havstigningerne i Halsnæs Kommune, som det er tilfældet i reference /4/. Der er i reference /5/ fremført synspunkter vedrørende fastlæggelse af havvandsstigningen som randbetingelse. I nærværende revision af spildevandsplanen fastholdes en havvandstigning 0,5 m som randbetingelse. Såfremt staten udmelder en ændret anbefalet praksis, vil Halsnæs Kommune følge de til enhver tid givne anbefalinger. Beregningsmetode 2: CDS-regn Anvendes ved mellem og ukomplicerede kloaksystemer. Værktøj: Mouse eller Mike Urban med brug af CDS-regn. Nedbør: Der anvendes regn lavet efter spildevandskomiteens skrift nr. 28. Der tages udgangspunkt i følgende: Nedbør: 600 mm Region: Faktor: 2 (Øst DK) 0 (middelværdier) Varighed: 120 min. Tidsskridt: 5 min. Koefficient: 0,5 Sikkerhedsfaktorer For at tage højde for usikkerheder i forbindelse med de hydrauliske modelberegninger samt risikoen for øget nedbør som følge af klimaforandringer, er der implementeret følgende sikkerhedsfaktorer ved brug af beregningsmetode 2: Parameter Sikkerhedsfaktor Modelusikkerhed: 1,2 Klimaforandring (øget nedbør): 1,3 Fortætning 1,1 Sikkerhedsfaktoren multipliceres på den dimensionsgivende vandføring. Herudover skal der ved anvendelse af havområderne som randbetingelse foretages et tillæg til vandstanden på 0,5 m. Herudover kan modelusikkerheden sættes til 1,1 såfremt det kan dokumenteres at den hydrauliske model er kalibreret. Beregningsmetode 3: LTS-beregninger Spildevandsplan Høringsudkast

13 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 12 Anvendes ved større kloaksystemer. Værktøj: Mouse eller Mike Urban med LTS. Regnserie: SVK Vedbæk Sikkerhedsfaktorer For at tage højde for usikkerheder i forbindelse med de hydrauliske modelberegninger samt risikoen for øget nedbør som følge af klimaforandringer, er der implementeret følgende sikkerhedsfaktorer ved brug af beregningsmetode 3: Parameter Sikkerhedsfaktor Modelusikkerhed: 1,2 Klimaforandring (øget nedbør): 1,3 Fortætning 1,1 Klimaforandringsfaktoren fastsættes efter de givne anbefalinger i Spildevandskomiteens skrift 29 Sikkerhedsfaktoren multipliceres på den dimensionsgivende vandføring. Herudover skal der ved anvendelse af havområderne som randbetingelse foretages et tillæg til vandstanden på 0,5 m. Herudover kan modelusikkerheden sættes til 1,1, såfremt det kan dokumenteres, at den hydrauliske model er kalibreret Tilslutning af kloakledninger til det eksisterende offentlige kloaksystem Før en tilslutning af nye kloakledninger kan foretages til Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings kloaksystem, skal det, gennem hydrauliske beregninger, dokumenteres at det eksisterende kloaksystem kan aflede spildevand (herunder også overfladevand i fælles og regnvandsledninger). En sådan dokumentation skal udarbejdes af bygherren/ejeren og godkendes af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning Beregning af bassinvolumener For at Halsnæs kommune kan overholde de vandkvalitetsmålsætninger der i dag er gældende for recipienterne i kommune, samt de målsætninger der i fremtiden vil være gældende (vandplanen), er det for nogle udløb nødvendige at de etableres bassiner (dette er både gældende for fællesledninger og regnvandsledninger). Spildevandsplan Høringsudkast

14 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 13 Etableringen af disse bassiner tjener 2 to formål: 1. Undgå at der ledes urenset spildevand ud i recipienterne oftere end det er tilladt 2. Undgå at recipienterne hydraulisk belastes mere end det tillades. Da der er forskel på hvor sårbare recipienterne er overfor ovenstående belastninger, kan der ikke defineres et klart regelsæt for hvornår der skal etableres bassiner, samt hvor store disse skal være. I stedet er det nødvendigt at søge udledningstilladelser hos Halsnæs kommunes Miljø & Teknik afdeling, der giver udledningstilladelserne Dimensionering af bassinanlæg ved overløb i fællessystemer Hvis et udløb fra et fællessystem hindrer at en given recipients vandkvalitetsmålsætning kan opfyldes, skal denne have etableret et bassin. Følgende vejledende funktionskrav er gældende for disse: Antal tilladte årlige aflastninger fra fællessystemer er afhængige af recipientens vandkvalitet. Indtil vedtagelsen af vandplanerne er det vandkvalitetsmålsætningen fra HUR s Regionplan Der skal etableres en rist med 10 mm spalteafstand Endelige krav fastlægges i et samarbejde mellem Kloakforsyningen, miljøafdelingen og Miljøcenter Roskilde. Dimensionsgivende spildevandmængde sættes til 0,0035 l/sek./pe. Dette svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 12 timer. Hydrologisk reduktionsfaktor sættes til 0,8; initialtabet sættes til 0,6 mm. Dimensionering af opsamlingsvolumen: Værktøj: Samba, Mouse eller Mike Urban med LTS. Regnserie: SVK Vedbæk Dimensionering af bassinanlæg ved regnvandsudløb i separatsystemer Hvis et udløb fra et regnvandssystem hindrer, at en given recipients vandkvalitetsmålsætning kan opfyldes, skal denne have etableret et bassin, eller et anlæg med tilsvarende effekt. Ligeledes skal alle nye regnvandsudløb have etableret bassinvolumen eller et anlæg med lignende effekt. Følgende vejledende funktionskrav er gældende for disse: Udledning må ikke overstige den i Vandplanen (pt. i gældende Spildevandsplan Høringsudkast

15 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 14 Regionplan) anbefalede intensitet. Antal tilladte årlige overløb til recipienten er afhængige af recipientens vandkvalitet. Indtil vedtagelsen af vandplanerne er det vandkvalitetsmålsætningen fra HUR s Regionplan gældende. Dimensionering og udformning af bassinanlæg for regnvand er fastsat i et paradigma for fastsættelse af krav til regnvandsudløb og nedsivning af regnvand. Endelige krav fastlægges i et samarbejde mellem Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, Miljø & Teknik og Miljøcenter Roskilde. Hydrologisk reduktionsfaktor sættes til 0,8; initialtabet sættes til 0,6 mm Dimensionering af forsinkelsesvolumen: Værktøj: Samba, Mouse eller Mike Urban med LTS. Regnserie: SVK Vedbæk 6 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND 6.1 SERVICENIVEAU FOR REGNVAND Det er urealistisk at dimensionere kloaksystemet, så det kan bortlede alt det vand, der tilkommer fra alle regnskyl. Derfor dimensioners kloaksystemet til at tage en bestemt mængde regnvand ud fra en overordnet betragtning om, hvor meget regnvand der erfaringsmæssigt og teoretisk kommer i kloakkerne ved regnskyl. Det er primært regnvandet, der medfører problemer i kloaksystemet og på renseanlæg, For fælleskloakerede oplande ved, at der på grund af begrænset kapacitet, må aflastes opblandet regn- og spildevand til lokale recipienter, muligvis endda med oversvømmelser til følge. For renseanlæggenes vedkommende skaber langvarige, store tilløb en vanskeligere driftssituation, og en øget stofmængde i udløbet. For separatkloakerede oplande er problemet primært, at der opsamles regnvand fra større arealer, som derefter udledes til recipienter i større mængde og med større intensitet, end den pågældende recipient kan aflede. Herved kan skabes erosion og/eller oversvømmelser. Hvor stor en del af regnvandet der vil blive ledt til kloaksystemet, afhænger af i hvilken grad arealet, som regnen falder på, der er befæstet. Halsnæs Kommunes indstilling er grundlæggende, at hvis regnvand er uforurenet, bør det så vidt det er teknisk muligt, nedsives i oplandene eller i nærområdet. Såfremt nedsivning af regnvand kan skabe risiko for Spildevandsplan Høringsudkast

16 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 15 forurening, og det er teknisk muligt at nedsive det, bør en rensning med efterfølgende nedsivning overvejes. Er nedsivning ikke muligt, foretrækkes afledning af regnvand i separate regnvandssystemer til egnede recipienter. Ved udledning til recipienter skal der, hvis det er nødvendigt for at beskytte recipienten mod erosion, ske en udligning i bassin eller lignende, og evt. en rensning, hvis dette skønnes nødvendigt. Regnvandsudløb skal sikres mod udledning af flydestoffer, og med opsamling af eventuelt indhold af sand mv. 6.2 KOMMUNEPLAN I Halsnæs Kommunes vedtagne Kommuneplan anføres: o o o Det er vigtigt at udpege arealer til kortvarige oversvømmelser med regnvand. Det kan være engarealer, lave arealer langs vandløb eller anlagte regnvandssøer og bassiner. Det anbefales, at regnvand altid nedsives, hvor det er muligt under hensyn til topografi og vurdering af jordbund. Det anbefales, at der etableres færre arealer med fast belægning uden nedsivningsmuligheder, og at der tænkes på regnvandshåndtering generelt ved projekter. o Ved planlægning for byggeri og befæstede arealer skal der sikres arealer til nedsivning eller kontrollerede oversvømmelser. o Ved udlæg af nye byområder og byomdannelser skal risiko for oversvømmelser og problemer med at bortlede vand vurderes. Det skal gennem lokalplanlægning sikres, at nedsivning/bortledning af regnvand kan ske på en forsvarlig måde. o Ved udlægning af nye byområder og byomdannelse skal der udlægges arealer, der kan være med til at forsinke regnvand. Det kan fx være regnvandssøer/bassiner, udnyttelse af bynære engområder eller lignende. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at bortledning af overfladevand begrænses mest muligt og at der reserveres plads til evt. nødvendige forsinkelses- og rensningsforanstaltninger i lokalplanområdet. Det er således besluttet, at ved nye bolig- og erhvervsområder, samt hvor væsentlige ændringer forudsætter udarbejdelse af lokalplan, skal der sættes plads af til lokal regnvandshåndtering indenfor lokalplanens område. Spildevandsplan Høringsudkast

17 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 16 For eksisterende kloakerede områder er det Halsnæs Kommunes holdning, at tilsvarende overvejelser bør fremmes, med henblik på at gennemføre en høj grad af lokal håndtering såsom nedsivning og udligning indenfor kloakoplandene. 6.3 REGIONPLAN Der er i Regionplanen en generel opfordring til at nedsive regnvand, med henblik på at styrke grundvandressourcen. Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenende stoffer, skal i videst muligt omfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det erstatter ledningsvand. Regionplanen anfører under Retningslinier: Inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, jf. afsnit 5.1 Grundvand Udledningen må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten herunder kræve regulering af vandløb for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Udlederkrav fastsættes op baggrund af recipientmålsætning og anvendelse samt ud fra vandløbenes vandføring. Vandområdespecifikke krav til regnbetingede udledninger fremgår af retningslinietabel i bilaget Alle nye og ændrede separate regnudløb samt eksisterende, der medfører problemer, jfr. retningslinje 5.2.9, skal som udgangspunkt dimensioneres som følger: vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = ½ 1 vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = 1/5 Det maksimale afløb fastsættes på baggrund af vandløbets målsætning og fysiske tilstand Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller eller lignende, med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenede stoffer skal i videst muligt omfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand Udledning til eller nær områder med badevand bør undgås. Spildevandsplan Høringsudkast

18 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 17 Regionplanen oplyser under Redegørelse : Udledninger fra regnbetingede udløb kan give anledning til både stofmæssige og hydrauliske problemer i vandområderne. Eksempel herpå er slam- og sandaflejringer, flydestoffer og olie samt udledning af iltforbrugende organisk stof og bakterier. Endvidere kan større afstrømninger eventuelt forårsage erosion, sandtransport eller oversvømmelser på nedstrømsliggende vandløbsstrækninger. Ved afledning af regnvand til nedsivning i jorden fra befæstede arealer som f.eks. veje kan der desuden være risiko for forurening af grundvandet. Af hensyn til opfyldelse af vandområdernes målsætning og ud fra hensynet til deres anvendelse (f.eks. til badning, sejlads og andre rekreative aktiviteter) fastsættes derfor krav til de regnbetingede afledninger om begrænsning af de stof- og vandmængdemæssige påvirkninger, ligesom der af hensyn til beskyttelse af grundvandet fastsættes krav til nedsivning af regnvand med hensyn til stofbegrænsning og afstandsforhold. Maksimalt afløb og overløbshyppigheder samt udledning af bundfældeligt materiale mv. skal bl.a. begrænses ved etablering af forsinkelsesbassiner eller andre foranstaltninger med tilsvarende effekt. Afledning af overfladevand fra befæstede arealer med bl.a. motortrafik forudsættes forsynet med sandfang og olieudskiller. Generelt bør der ved etablering af renseforanstaltninger, herunder bassin- og afløbskonstruktioner, altid ind gå overvejelser omkring anvendelse af den bedste, tilgængelig teknologi ved valg af rensemetode. Ved fastsættelse af krav i forbindelse med meddelelse af tilladelse tages altid udgangspunkt i de konkrete for hold i det pågældende vand- eller nedsivningsområde, hvortil der afledes. Af retningslinjetabel fremgår stedspecifikke krav til de regnbetingede udledninger. 6.4 DEFINITIONER Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Ved befæstelsesgrad forstås den andel af regnvand, der afledes direkte fra et areal. En befæstelsesgrad på 1 angiver, at alt regnvand afledes medens en befæstelsesgrad på 0 angiver, at intet regnvand afledes. Afledt regnvand er per definition spildevand, og er derfor underlagt regler for afledning. Drænvand er ikke afledt regnvand. Tag- og overfladevande, der ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne Spildevandsplan Høringsudkast

19 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 18 arealer, kan under normale forhold nedsives eller afledes urenset til recipienter. Tag- og overfladevand, som er forurenet på grund af virksomhedsaktiviteter, samt regnvand fra større veje og pladser, må kun nedsives efter en konkret vurdering af forureningsrisikoen, og kun afledes til recipient efter fornøden rensning. Type tag- og overfladevand uden specielt forurenede stoffer som kommer fra veje og trafikbelastede pladser Generelt Skal i videst muligt omfang nedsives lokalt. Der kræves altid en tilladelse af N&M ved nedsivning Der kræves altid en tilladelse af N&M. Ved recipient forstås vandløb, rørledninger og dræn samt søer, moser og kystvande. I Vandplanerne anvendes betegnelsen vandområder som fællesbetegnelse for recipienter. 6.5 BEDØMMELSESKRITERIER Ved et ønske om nedsivning vurderes: 1. Om tag- og overfladevandet kan være forurenet. 2. Inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. 3. om der kan opstå overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt. Ved dimensionering af nedsivningsanlæg forholdes efter Rørcenteranvisning 009 (Nedsivning af regnvand i faskiner) fra Teknologisk Institut. Hvis nedsivningsundersøgelserne og evt. en måling af den højeste grundvandsstand sandsynliggør, at der vil opstå overfladisk vand, kan det overvejes at tillade at faskinen forsynes med et overløb til et vandløb. Ved udstykning af nye erhvervs- eller boligområder skal bygherren afklare om der er lerjord eller en høj grundvandsstand, som kan umuliggør nedsivning af tag- og overfladevand i faskiner. Kun i dette tilfælde overvejes etablering af regnvandskloak. Ved et ønske om afledning til vandløb, kræver en udledningstilladelse ifølge Miljøbeskyttelsesloven en sagsbehandling efter vandløbsloven og det skal tjekkes: Spildevandsplan Høringsudkast

20 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning Om vandet kan nedsives. 2. Om der er risiko for at tag- og overfladevandet er forurenet. 3. Om der kan opstå hydrauliske problemer (erosion, sandtransport eller oversvømmelser på nedstrøms liggende vandløbsstrækninger). 4. Om der bidrages til værdifuld grundvandsdannelse, og om disse grundvandsressourcer kan blive påvirket negativt. 5. Kravene i Spildevandsbekendtgørelsen. Ved et ønske om afledning til regnvandskloak tjekkes (der kræves ikke en tilladelse): 1. Om der er ret til afledning til en regnvandskloak (Spildevandsplanen). Hvis det er tilfældet tillades dette, ellers undersøges om vandet kan nedsives, og hvis ikke dette er muligt, følges proceduren under afledning til vandløb. Ved nye forhold overholdes i videst muligt omfang ovenstående retningslinier. Når et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på et spildevandsanlæg, ændres væsentligt, kræves, at tag- og overfladevand også i videst muligt omfang overholder ovenstående retningslinier. 6.6 PRINCIPPER FOR NEDSIVNINGSANLÆG Nedsivning af uforurenet tagvand er normalt uproblematisk, og kan ske på egen grund, i rabatarealer eller fælles grønne områder. Nedsivning af vejvand kan, hvis det er miljømæssigt forsvarligt, ske i græsrabattere eller dræn. Tilsvarende kan et parkeringsareal etableres med åben belægning, som f.eks. græsarmeringssten. Hvis der sker opsamling af vejvand med afledning til egentligt nedsivningsanlæg, skal der etableres sandfang og olieudskiller inden nedsivningsanlægget. Hvis vejvandet stammer fra offentlige veje eller parkering for mere end 20 biler kan tilladelse kun gives efter en konkret vurdering. 6.7 PRINCIPPER FOR BASSINER, OLIEFANG MV. Efterfølgende principbeskrivelser gælder for udledning af regnvand, men ikke overløb fra fælleskloaksystemer. Spildevandsplan Høringsudkast

21 BILAG 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 20 Grundlæggende er det Regionplanens bestemmelser og redegørelser, der ligger til grund for fastlæggelse af principperne. Følgende oversigt er fra Regionplanen: Renseforanstaltninger Sø, fjord og hav (ingen nye udløb til badestrande) Vandløb med hydrauliske problemer Vandløb uden hydrauliske problemer Sandfang og olieudskiller ja ja ja Udligningsbassin Efter vurdering m 3 /red.ha m 3 /red. ha Der er altså i regionplanen ikke stillet krav om rensning af separat regnvand ud over olieudskiller og sandfang. På nuværende tidspunkt er retningslinier fra Vandplanerne ikke gældende. Bassiner for separat regnvand vil normalt udføres som åbne bassiner. Det kan vælges at udføre bassinerne med permanent, åbent vandspejl. Bassinerne vil tilbageholde sand og suspenderet stof fra regnvandet. Da en væsentlig del af forureningen i regnvand er knyttet til det suspenderede stof, vil der med tiden ske en akkumulering af såvel sand som forurening. Derfor skal der være en oprensningsmulighed. Dette kan eventuelt lettes ved at etablere et 2-delt bassin, hvor et mindre forbassin opsamler størstedelen af sandet og det suspenderede stof, således at kun forbassinet skal oprenses jævnligt. Efter bassinet etableres en form for regulering af afløbet fra bassinet, til det tilladelige flow. Dette kan gøres ved hjælp af vandbremser, regulerede overløb eller drosselledninger. Spildevandsplan Høringsudkast

22 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 2 Vandområders kvalitet 16. september 2011

23 Bilag 2 Vandområders kvalitet 2 Spildevandsplan Høringsudkast

24 Bilag 2 Vandområders kvalitet 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 VANDOMRÅDER I HALSNÆS KOMMUNE Oversigt over vandområder Målsætninger for vandområder Vandplanernes målsætninger Udløb til vandområder Tiltag for målopfyldelse Vandoplandsplaner 9 Spildevandsplan Høringsudkast

25 Bilag 2 Vandområders kvalitet 4 1 VANDOMRÅDER I HALSNÆS KOMMUNE 1.1 OVERSIGT OVER VANDOMRÅDER Efterfølgende skema viser alle vandområder i Halsnæs Kommune. For hvert vandområde er indsat hvilket hovedvandopland de tilhører. Inddelingen i hovedvandoplande er hentet fra forslagene til vandplanerne, som er udsendt i høring i oktober Vandløb Hovedvandopland Målsætning Opfyldt Nødebohuse Pumpekanal 2.3 Øresund C nej Tømmerup vandløbet (til Nødebohuse 2.3 Øresund Ej målsat - Pumpekanal) Kikhavn Vandløb 2.3 Øresund Ej målsat - Maglemosegrøften 2.3 Øresund Ej målsat - Ullerup Vandløb 2.2 Isefjord ogroskilde B0 nej Fjord Sækkerenden 2.2 Isefjord ogroskilde B0 nej Fjord Arrenakke Å 2.2 Isefjord ogroskilde B3 nej Fjord Brødemose Grøft (til Arrenakke Å) 2.2 Isefjord ogroskilde B3 nej Fjord Arresø Kanal 2.2 Isefjord ogroskilde B3 nej Fjord Ryå (til Arresø) 2.2 Isefjord ogroskilde C nej Fjord Strømbærrenden (til Arresø) 2.2 Isefjord ogroskilde B0 ja Fjord Kregme Mose Pumpekanal (til Arresø) 2.2 Isefjord ogroskilde B0 ja Fjord Lyngby Å (til Arresø) 2.2 Isefjord ogroskilde B3 nej Fjord Havelse Å 2.2 Isefjord ogroskilde B2 nej Fjord Søer Arresø (afløb til Arresø Kanal) 2.2 Isefjord ogroskilde B nej Fjord Kregme Mose (til Arresø) 2.2 Isefjord ogroskilde Ej målsat - Fjord Kystvande Kattegat 2.3 Øresund A ja Isefjord 2.2 Isefjord ogroskilde A+B+C Nej Fjord Roskilde Fjord 2.2 Isefjord ogroskilde Fjord A+B+C nej 1.2 MÅLSÆTNINGER FOR VANDOMRÅDER For målsætningerne anvendes i Regionplanen følgende betegnelser: Målsætning Spildevandsplan Høringsudkast

26 Bilag 2 Vandområders kvalitet 5 A Skærpet målsætning Badeområde A1 Skærpet målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B (Kystvand) Generel målsætning Svagt påvirket plante- og dyreliv, gode hygiejniske forhold B (Søer) Generel målsætning Svagt påvirket plante- og dyreliv, gode hygiejniske forhold B0 Generel målsætning Ikke krav til fiskebestand B1 Generel målsætning Gyde- og yngelopvækstområde for laksevand B2 Generel målsætning Laksefiskevand B3 Generel målsætning Karpefiskevand C (vandløb) Lempet målsætning Afledning af vand C (Kystvand) Lempet målsætning Erhvervshavn, påvirket af industri Til målsætningerne knyttes i Regionplanen krav til faunaklassen: Faunaklasse Forureningsgrad 7 I Uforurenet 6 I-II Overgangsform 5 II Ret svagt forurenet 4 II-III Overgangsform 3 III Ret stærkt forurenet 2 III-IV Overgangsform 1 IV Overordentligt stærkt forurenet Disse målsætningssystemer og metoder til måling af kravopfyldelse er gældende, så længe Regionplanerne er gældende. Vandplanerne, som forventes at træde i kraft i slutningen af 2011, anvender andre forudsætninger for målsætninger. 1.3 VANDPLANERNES MÅLSÆTNINGER I henhold til Miljømålsloven beskrives tilstanden i vandløb, søer og kystvande ved brug af tilstandsklasser på baggrund af fastlagte indikatorer, kvalitetselementer, med fastsatte værdier for miljømålet god tilstand. For vandløb, søer og kystvande klassificeres den økologiske tilstand inden for tilstandsklasserne: Høj, god. Moderat, ringe eller dårlig. Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Svag afvigelse fra uberørte forhold Mindre grad af afvigelse fra uberørte forhold, men signifikant større end for god tilstand Større afvigelse fra uberørte forhold med væsentlige ændringer i de biologiske forhold Alvorlige ændringer, hvor store dele af de relevante biologiske samfund, der ville være til stede under uberørte forhold, ikke er til stede I Forslaget til vandplan er relationerne mellem de enkelte kvalitetselementer ikke fuldt fastlagt. Spildevandsplan Høringsudkast

27 Bilag 2 Vandområders kvalitet 6 Vedrørende miljømålene for vandområderne henvises til vandplanerne, reference 9 og 10 til spildevandsplanen. I hovedtræk gælder som nedenfor anført Miljømål for vandløb Alle vandløb i hovedoplandene skal som hovedregel opnå god kemisk og økologisk tilstand. Miljømålet er i denne Vandplan fastsat ud fra smådyrsfaunaen, ved inddeling i faunaklasser. Vandløbene i Halsnæs Kommune kan karakteriseres som Normale eller som Stærkt modificeret, hvor den sidste karakterisering dækker vandløb eller dele af vandløb, der er stærkt ændret rent fysisk, og for hvilke det vurderes, at det af forskellige årsager ikke er muligt at genetablere den oprindelige fysiske tilstand. Miljømålene i Normale vandløb kan være Høj tilstand eller God tilstand. Halsnæs kommunes vandløb har Miljømålet God tilstand. Stærkt modificerede vandløb har Miljømålet Godt potentiale. Vandløb Type Miljømål økologisk tilstand Mål for faunaklasse Nødebohuse Pumpekanal Stærkt modificeret Godt potentiale 5-4 Tømmerup vandløbet (til Nødebohuse Pumpekanal) Normalt God tilstand 6-5 Kikhavn Vandløb Normalt God tilstand 6-5 Maglemosegrøften Normalt God tilstand 6-5 Ullerup Vandløb Normalt God tilstand 6-5 Sækkerenden Normalt God tilstand 6-5 Arrenakke Å Normalt God tilstand 6-5 Brødemose Grøft (til Arrenakke Å) Normalt God tilstand 6-5 Arresø Kanal Stærkt modificeret Godt potentiale 5-4 Ryå (til Arresø) Normalt God tilstand 6-5 Strømbærrenden (til Arresø) Stærkt modificeret Godt potentiale 5-4 Kregme Mose Pumpekanal (til Arresø) Stærkt modificeret Godt potentiale 5-4 Lyngby Å (til Arresø) Stærkt Godt 5-4 Spildevandsplan Høringsudkast

28 Bilag 2 Vandområders kvalitet 7 modificeret potentiale Havelse Å Normalt God tilstand Miljømål for søer Miljømålet er i Forslag til Vandplan sat ud fra klorofyl a-koncentrationen, samt for indhold af visse miljøfarlige forurenende stoffer. Søer inddeles i typer efter deres karakter efter dyb/lavvandet, kalkrig/kalkfattig og fersk/saltholdig. Grænserne for tilstand efter klorofylindhold og forurenende stoffer varierer efter søtype. Den økologiske tilstand kan karakteriseres som Høj/God/Moderat/Ringe/Dårlig. Søerne i Halsnæs Kommune har miljømålet God tilstand. Søer Søtype Miljømål Krav til målopfyldelse Klorofyl a Arresø (afløb til Arresø Kanal) Nivau for støtteparameter fosfor 9 God tilstand 25 µg/l 0,070 mg/l Kregme Mose (til Arresø) - Ikke målsat - - For Arresø skal indsatsen for målopfyldelse gå ud på at begrænse fosfortilførsel og indhold Miljømål for kystvande Miljømålene retter sig i Forslag til Vandplan mod dybdegrænsen for ålegræs. Af støtteparametre har kvælstofindholdet væsentligst betydning for opnåelsen af miljømålet. Den økologiske tilstand kan karakteriseres som Høj/God/Moderat/Ringe/Dårlig De marine områder i Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord fastsættes i Forslag til Vandplan til God Økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er i Vandplanerne angivet til: Kattegat, mål ej opfyldt, ikke klassificerbar og Isefjord/Roskilde Fjord, Moderat økologisk tilstand. Miljømål angives ud fra hvor langt tilstande er fra den opnåelige dybdegrænse for ålegræssets udbredelse udtrykt ved EQR, økologisk kvalitetsratio. Det forventede kvælstofindhold ved denne dybdegrænse er angivet. Kystvande Reference Miljømål, ålegræs dybdegrænse Kvælstof Ålegræs dybdegrænse m EQR µg/l Kattegat, kystnære del 12,2 9,0 0, Isefjord, ydre 7,4 5,5 0, Isefjord, indre 6, , Roskilde Fjord, ydre 5,6 4,1 0, Spildevandsplan Høringsudkast

29 Bilag 2 Vandområders kvalitet UDLØB TIL VANDOMRÅDER Udløbene fra det offentlige afløbssystem påvirker en række af vandområderne i Halsnæs Kommune. Af udløbstyper kan nævnes: Udløb fra renseanlæg Afløb fra afværgeboringer Udløb af regnvand (separatsystem) Udløb fra overløb (fællessystem) Udløb med både regnvand og vand fra overløb Udløb fra renseanlæg uden udledningstilladelse (i det åbne land) Udløbene fremgår for hvert vandområde af recipientskemaerne, som er indsat som bilag. 1.5 TILTAG FOR MÅLOPFYLDELSE Halsnæs Kommune vil i planperioden bl.a. gennemføre følgende tiltag: Tiltag til forbedring af vandområdernes tilstand: o o o o o o o Optimering af renseanlæggene Tiltag på Renseanlæg Etablering af bassinanlæg eller andre tekniske anlæg, som opfylder samme formål, ved udløb, hvor udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen for vandområdet. Renovering af kloaksystemet, så ind- og udsivning reduceres. Nykloakering udføres som udgangspunkt som separatsystem, hvor regnog spildevand afledes hver for sig, eller som spildevandskloakering, hvor regnvand bortskaffes lokalt. Kloakering af ejendomme i det åbne land, hvor dette er nødvendigt for opfyldelse af målsætningerne for vandområderne. Påbud om forbedret rensning ved ukloakerede ejendomme i nødvendigt omfang. Spildevandsplan Høringsudkast

30 Bilag 2 Vandområders kvalitet VANDOPLANDSPLANER Som en del af Regeringsinitiativet Grøn Vækst er der iværksat et indsatsprogram vedrørende landbrugsrelaterede virkemidler til at opfylde EU s Vandrammedirektiv. Indsatsprogrammet fremgår af afsnit 1.3 i Vandplanerne. I Vandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord er der opstartet en idéfase vedrørende planlægning af i alt 4 vådområdeprojekter, vedrørende dannelse af et vådområde, der kan tilbageholde kvælstof. Heraf berører de 3 projekter udledninger til Roskilde Fjord. Det ene af projekterne: Apholm, berører kommunerne Halsnæs, Hillerød og Frederikssund. Projektet omfatter dannelse af et vådområde omkring Havelse Å og Slangeruprenden. I oplægget til projektet er området estimeret til 82 ha og en samlet reduktion på 9,4 t kvælstof/år. Såvel Roskilde Fjord som Isefjord er stærkt belastet med kvælstof, i overvejende grad fra landbrugsudledninger. Af kvælstofbelastningen på Roskilde Fjord stammer % fra diffuse kilder (reference 20), medens altså kun % stammer fra punktkilder, herunder udledninger fra renseanlæg. Indsatsprogrammet er ikke en del af Halsnæs Kommunes spildevandsplan, men det er af betydning for spildevandsplanlægningen i kommunerne med spildevandsudledninger til Roskilde Fjord, at der sker en væsentlig reduktion i udledningerne fra landbrugsarea-lerne. Spildevandsplan Høringsudkast

31 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 3 Renseanlæg 16. september 2011

32 Bilag 3 - Renseanlæg 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

33 Bilag 3 - Renseanlæg 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR STATUS Spildevandsforsyningens renseanlæg Krav til udledning Private renseanlæg PLAN Fremtidig struktur Tiltag i planperioden FREMTIDIG PÅVIRKNING AF VANDOMRÅDER MILJØVURDERING AF STRUKTURPLANEN... 6 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

34 Bilag 3 - Renseanlæg 4 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR I det efterfølgende er Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings renseanlæg beskrevet i den nuværende situation samt hvilke tiltag, der er besluttet i den udarbejdede strukturplan for renseanlæg. Der er beskrevet hvilke vandområder, der påvirkes af udløb fra renseanlæggene. Vandløbspåvirkningen er detaljeret beskrevet i renseanlægsskemaer, som er indsat i bilag STATUS 2.1 SPILDEVANDSFORSYNINGENS RENSEANLÆG Der er i dag 4 offentlige renseanlæg i kommunen over 30 PE. Anlæggene ejes af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. Der er i 2009 udarbejdet en strukturplan for renseanlæggene i Halsnæs Kommune. I det efterfølgende er den nuværende situation i 2009 beskrevet: Der er anvendt følgende forkortelser for rensekvaliteten på renseanlæggene: M MBN MBNK MBNDK Mekanisk rensning Mekanisk og biologisk rensning med nitrifikation (ammoniak-n) Mekanisk og biologisk rensning med nitrifikation og kemisk fosforfjernelse Mekanisk og biologisk rensning samt kvælstofreduktion og kemisk fældning af fosfor Anlæg Type Dimensioneret for Belastet Recipient PE med Tørvejr Tørvejr Regn m 3 /d m 3 /h m 3 PE /h Melby MBNDK Kattegat Hundested MBNDK Isefjord Ølsted MBNK Roskilde Fjord St. Havelse MB Havelse Å 2.2 KRAV TIL UDLEDNING Anlæg BI 5 mg/l COD mg/l Tot-N mg/l Amm. -N mg/l Tot-P mg/l Bf. Stof ml/l SS mg/l ph Iltmæt ning Krav overholdt % Melby ,5 0,5 30 ja Hundested ,5 0,5 30 Ja Ølsted 15 1,5 0,5 30 Ja St. Havelse /2 18 0, Nej 2.3 PRIVATE RENSEANLÆG Større private renseanlæg omfatter anlæg over 30 PE, hvor drift og vedligeholdelse afholdes af de personer, der er tilsluttet det pågældende anlæg typisk industrier og virksomheder. Halsnæs Kommune er myndighed overfor renseanlæggene og har tilsyn med anlæggene. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

35 Bilag 3 - Renseanlæg 5 Der er 2 større private renseanlæg i kommunen. Anlæg Kapacitet Belastning Rensning Recipient PE PE Dan Extruder MB Lyngby Å - Arresø Torup økologiske landsby 173 Ikke defineret Pileanlæg Uden afløb Der er hverken planlagt ændringer på de private renseanlæg eller etablering af yderligere private renseanlæg i planperioden. 3 PLAN 3.1 FREMTIDIG STRUKTUR Der er udarbejdet en strukturplan for renseanlæggene i Halsnæs Kommune., reference 5. Med baggrund i strukturplanen er det vedtaget, at renseanlæggene i St. Havelse og Ølsted nedlægges i planperioden, og spildevandet afskæres til rensning på Melby Renseanlæg. Ølsted Renseanlæg nedlægges i starten af planperioden, medens St. Havelse Renseanlæg først nedlægges senere. Ved udgangen af planperioden vi Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S således have følgende større renseanlæg: Anlæg Type Dimensioneret for Belastet Recipient PE Tørvejr m 3 /d Tørvejr m 3 /h Regn m 3 /h med PE Melby MBNDK Kattegat Hundested MBNDK Isefjord 3.2 TILTAG I PLANPERIODEN I konsekvens af de vedtagne nedlæggelser af renseanlæggene i St. Havelse og Ølsted gennemføres følgende i planperioden: Der etableres et afskærende ledningssystem fra Kregme Syd øst om Frederiksværk by forbi Vinderød Skov til Melby Renseanlæg Visse oplande i Kregme afskæres til dette ledningssystem, idet der etableres et passende udligningsbassin Ølsted Renseanlæg afskæres til Kregme, idet der etableres et passende udligningsbassin Der optages en række oplande på den afskærende ledning, så de eksisterende afløbsanlæg til Melby Renseanlæg aflastes Der kan enten foretages en regulering af det samlede tilløb til Melby Renseanlæg til samme niveau som i dag, eller der kan foretages en udvidelse af den hydrauliske kapacitet gennem Melby Renseanlægs procesdel St. Havelse Renseanlæg afskæres til Kregme, idet der etableres et passende udligningsbassin Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

36 Bilag 3 - Renseanlæg 6 Halsnæs Kommune har vedtaget, at et område ved Sverkilstrup, som i dag har et fælles, privat mekanisk renseanlæg og nedsivning for 4 ejendomme, svarende til 10 PE, overgår til Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning som spildevandskloakeret opland, og at spildevandet afledes til Torup, og dermed til Hundested Renseanlæg. Der gennemføres derfor følgende i planperioden: Der etableres en pumpestation i Sverkilstrup ved det eksisterende nedsivningsanlæg og et afskærende ledningssystem til den eksisterende kloakledning i Torup. 4 FREMTIDIG PÅVIRKNING AF VANDOMRÅDER Alle renseanlæg i den nuværende tilstand har tilstrækkelig kapacitet og kan opfylde de gældende udlederkrav. For alle renseanlæggene gælder, at de anvendte recipienter kan karakteriseres som egnede til modtagelse af de pågældende mængder af renset spildevand med den pågældende kvalitet af det udledte spildevand. Med de vedtagne nedlæggelser af St. Havelse og Ølsted Renseanlæg aflastes Havelse Å og Roskilde Fjord for udledningerne af renset spildevand fra spildevandsforsyningens renseanlæg i Halsnæs Kommune. Udledningen af renset spildevand flyttes til Kattegat. Miljømæssigt betragtet, er det en forbedring, at afskære udledninger til større recipienter. 5 MILJØVURDERING AF STRUKTURPLANEN I henhold til lovbekendtgørelse nr. 936 af om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter planens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sektorplan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag indenfor spildevandshåndteringen. Planen angiver de generelle rammer for anlægsprojekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne afventer skitseprojekteringen m.m. Strukturplanen for renseanlæg er en del af en spildevandsplan, og karakteriseres derfor på samme måde. Der er i Strukturplan for renseanlæg, reference 5, gennemført en miljøvurdering af den i strukturplanen valgte fremtidige disposition. Konklusionen blev: Afskæring af udledning af renset spildevand fra Havelse Å og Roskilde Fjord forbedrer recipientkvaliteten i disse vandområder. Ved nedlæggelse af 2 renseanlæg og rensning på et større renseanlæg vil der blive lavere energiforbrug til rensning men større til pumpning. Samlet vil dispositionerne være neutrale for CO 2 udledningen. Kun 1 renseanlæg i stedet for 3 forbedrer forsyningssikkerheden. Sløjfning af Ølsted Renseanlæg vil medføre en landskabelig forbedring. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

37 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 4 Kloakoplande 16. september 2011

38 Bilag 4 - Kloakoplande 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

39 Bilag 4 - Kloakoplande 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 KLOAKOPLANDE 4 2 SAMLEDE BEBYGGELSER UDENFOR KLOAKOPLANDE 5 3 ÆNDRINGER I KLOAKOPLANDE 5 4 NYE KLOAKOPLANDE 6 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

40 Bilag 4 - Kloakoplande 4 Kloakoplande I det følgende er givet en kort beskrivelse af hovedkloakoplandene i Halsnæs kommune. Hovedkloakoplande benævnes efter de modtagende renseanlæg. Oplande benævnes efter de relevante byer. I de enkelte oplande er foretaget en opdeling i underoplande, hvor opdelingen foretages efter type kloaksystem og oplandstype. Opdelingen foretages desuden således, at et underopland højest kan have ét afløb for regnvand eller regnbetinget overløb. Oplysninger om underoplandene fremgår af oplandsskemaerne, status og plan, som er indsat efterfølgende som henholdsvis bilag 12 og bilag 14. I skemaerne er angivet de vandområder (vandløb, søer eller marine områder), hvortil der direkte afledes regnvand eller regnbetingede overløb af opspædet spildevand fra det pågældende kloakopland. Derudover nævnes de vandområder, hvortil der afledes spildevand fra det aktuelle renseanlæg. Renseanlæg Hovedopl and Betegnelse Kloakeringsprincip Vandområde/ Recipienter HR HU Hundested FÆ, SE, SPV, RV Kattegat, Isefjord KH Kikhavn SPV Isefjord LY Lynæs FÆ, SE, SPV Isefjord NB Nødebohuse SPV Isefjord NØ Nødebohuse Øst SPV Isefjord SK Store Karlsminde SPV, NED Roskilde Fjord TE Torplille SPV Isefjord TP Torup SE, SPV Nødebo Pumpekanal, Isefjord TL Toruplund SPV Isefjord TØ Tømmerup SPV Isefjord UL Ullerup SE Ullerup Vandløb, Roskilde Fjord, Isefjord ØB Østerbjerg SPV Isefjord MR AB Asserbo SPV Kattegat AS Asserbo Sand SPV, RV, NED AR Auderød SPV Kattegat, Arresø AL Auderødlejren SPV Kattegat, Arresø BR Brederød SPV, RV DH Dronningholm SPV Kattegat, Arresø EH Evetofte SPV Kattegat, Arresø FV Frederiksværk FÆ, SE, SPV, RV Isefjord, Arresø Kanal, Arrenakke Å, Kattegat HA Hald (NED), SPV (Nedsivning), Kattegat HH Hanehoved SE, SPV Roskilde Fjord KA Karlsgave Øst SE, SPV Arresø Kanal, Kattegat KM Karsemose FÆ Arresø, Kattegat KM Kregme FÆ, SE, RV Isefjord, Kattegat LL Liseleje SPV, RV, NED Brødemose Grøft, Kattegat MB Melby FÆ, RV Maglemosegrøften, Brødemose Grøft, Kattegat SP Sonnerup SPV Kattegat TO Tornevejskvarteret SE Arresø, Kattegat VR Vinderød FÆ, SE, SPV, RV Arresø, Kattegat ØR ØL Ølsted FÆ, SE, SPV Roskilde Fjord SR SH St. Havelse SPV Havelse Å, Roskilde Fjord Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

41 Bilag 4 - Kloakoplande 5 Betegnelse for renseanlæg Betegnelse for kloakeringsprincipper HR Hundested Renseanlæg FÆ Fælleskloak MR Melby Renseanlæg SE Separatkloak ØR Ølsted Renseanlæg SPV Spildevandskloak SR St. Havelse Renseanlæg RV Regnvandskloak NED Nedsivning De enkelte oplande og renseanlægs belastninger er nærmere beskrevet i skemaerne bilag 12 og 14. Samlede bebyggelser udenfor kloakoplande Områdebetegnelse Arealanvendelse Topografisk opland HB Hyllingebjerg Sommerhuse Hustanke, NED Kattegat TO Tollerup Sommerhuse Hustanke, NED Kattegat HA Hald Sommerhuse Hustanke, NED Kattegat TO Torup Økologiske Helårsbebyggelse Samlet nedsivning / Kattegat landsby Privat kloak fordampning KR Kregme Sand Sommerhuse Hustanke, NED Roskilde Fjord ØS Ølsted Strand Sommerhuse Hustanke, NED Roskilde Fjord ØN Ølsted Nordstrand Sommerhuse Hustanke, NED Roskilde Fjord GS Grimstrup Landsby Hustanke, NED Lyngby Å, Arresø LH Lille Havelse Landsby Hustanke, NED Havelse Å, Roskilde Fjord SS St. Havelse Strand Sommerhuse Hustanke, NED Roskilde Fjord Ændringer i kloakoplande I planperioden vil der ske enkelte kloakeringer i eksisterende underoplande, og der vil være en tilvækst i hovedoplandenes belastninger fra dette samt fra udfyldninger i de kloakerede oplande. Der er ikke i nærværende spildevandsplan planlagt ændringer i kloakeringsprincipper i de eksisterende oplande. Som anført i spildevandsplanens afsnit 4 vil Halsnæs Kommune tilstræbe, at der ad frivillighedens vej etableres lokal nedsivning af plads- og tagvand, men det indgår ikke med fælles projekter i nærværende plan. I planperioden vil Ølsted og St. Havelse Renseanlæg blive nedlagt, og spildevandet i stedet ledet til Melby Renseanlæg. Dermed overføres de hovedoplande, der i dag har afledning til Havelse Å og til Roskilde Fjord til Kattegat. De enkelte oplande og renseanlægs belastninger er nærmere beskrevet i statusskemaerne bilag samt 14. Hovedoplandet Nødebohuse Øst, som hidtil har været ukloakeret med nedsivning af spildevand, bliver i planperioden kloakeret, med afløb til Hundested Renseanlæg. Kloakeringen er projekteret og igangsat, hvorfor oplandet betegnes som kloakeret i status. Oplandet vil efterfølgende blive lagt sammen med oplandet Nødebohuse. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

42 Bilag 4 - Kloakoplande 6 Nye kloakoplande Der oprettes et delopland Sverkilstrup, som vil blive inddraget i kloakforsyningen, ved afskæring af spildevandet til afløbssystemet Torup, og dermed til Hundested Renseanlæg. Oplandet får status som spildevandskloakeret. Et område i det åbne land ved Ellinge etableres som nyt kloakopland, der spildevandskloakeres af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning med afledning til Hanehoved oplandet og til Melby Renseanlæg. Et sommerhusområde i Liseleje etableres ligeledes som nyt kloakopland, der spildevandskloakeres af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning med afledning til det lokale kloaksystem og dermed til Melby Renseanlæg. To mindre sommerhusområder ved Store Karlsminde etableres desuden som nye kloakopland, der spildevandskloakeres af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning med afledning til det lokale kloaksystem og dermed til Hundested Renseanlæg. EL Ellinge Campingplads, feriekolonier og boliger Afledning til Hanehoved LL10 Liseleje Sommerhuse Tilsluttes afløbsanlæggene SK02 Store Karlsminde Sommerhuse Tilsluttes afløbsanlæggene SK03 Store Karlsminde Sommerhuse Tilsluttes afløbsanlæggene Melby Renseanlæg, Kattegat Melby Renseanlæg, Kattegat Hundested Renseanlæg, Isefjord Hundested Renseanlæg, Isefjord Der er i øvrigt ikke forudsat etableret nye oplande i planperioden. Såfremt dette ændrer sig, vil dispositionerne blive dokumenteres gennem et tillæg til spildevandsplanen eller en revision af spildevandsplanen. Nye kloakeringer vil i planperioden blive foretaget efter separatsystem, med afledning af regnvand til lokale vandområder eller som spildevandskloakering med lokal nedsivning af regnvand. I planperioden gennemføres en undersøgelse af forholdene i områder hvor der er sammenhængende bebyggelser, sommerhusområder o lign., og hvor der nedsives spildevand fra hustanke. Gennem undersøgelsen kortlægges områder, hvor der er eller kan blive hygiejniske problemer i forbindelse med driften af nedsivningsanlæggene. Undersøgelsen skal munde ud i en handleplan. Såfremt handleplanen omfatter kloakering, vil områderne blive etableret som kloakoplande, tilknyttet det modtagende renseanlæg. Eventuelle dispositioner dokumenteres gennem et tillæg til spildevandsplanen eller en revision af spildevandsplanen. Såfremt der i det åbne land gives enkeltejendomme påbud om forbedret rensning af spildevandet, skal grundejeren tilbydes medlemskab af Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Forsyningen kan, såfremt der træffes aftale om medlemskab, vælge at etablere afløb fra ejendommen til et eksisterende kloakopland. Ejendommen vil derefter blive optaget i spildevandsplanen gennem et tillæg til spildevandsplanen eller en revision af spildevandsplanen. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

43 Bilag 4 - Kloakoplande 7 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

44 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 5 Kloakfornyelse 16. september 2011

45 Bilag 5 - Kloakfornyelse 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

46 Bilag 5 - Kloakfornyelse 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 KLOAKFORNYELSE Principper Strategi Vurdering af behov Klimaforandringer Hensigter Prioritering Uvedkommende vand 6 2 SEPARATKLOAKERING AF FÆLLESSYSTEM 6 3 TIDSPLANLÆGNING 6 Referenceliste: Reference 1 Overordnet renoveringsplan for afløbssystemet i Frederiksværk Kommune, vedtaget af byrådet 17. maj 2005 Reference 2 Frederiksværk-Hundested Kommune, Kloaksaneringsplan Frederiksværk Centrum, august Reference 3 Frederiksværk Kommune, Kloaksaneringsplan for hovedkloaksystemet i Frederiksværk, rapport, september 2007 Reference 4 Frederiksværk-Hundested Kommune, Kloaksaneringsplan Ølsted, opdateret 2007 udgave, august 2007 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

47 Bilag 5 - Kloakfornyelse 4 1 KLOAKFORNYELSE 1.1 PRINCIPPER Kloakfornyelse dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. opgravningsfri renovering, udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v. 1.2 STRATEGI Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har udarbejdet en strategi for overvågning og sanering af kloakker i den del af Halsnæs Kommune, som omfatter den tidligere Frederiksværk Kommune, reference 1-4 og 17-17, hvori forsyningens overordnede kloaksaneringsplanlægning er beskrevet. I planperioden agter Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning at samle de eksisterende kloakfornyelsesplaner i et samlet plan, som også dækker kloakfornyelsen i den tidligere Hundested Kommune. Der vil i første omgang blive fokuseret på opdatering og revidering af de eksisterende planer for områderne: Frederiksværk centrum Hovedkloak i Frederiksværk Kregme Enghaven Hundested Forsyningens strategi er overordnet set, at fornyelsen af Spildevandssystemets afløbsanlæg skal prioriteres højst i områder, hvor funktionen har størst betydning for forsyningssikkerheden, mens områder hvor kloakken har mindre betydning for forsyningssikkerheden prioriteres lavere. Halsnæs Forsyning definerer forsyningssikkerheden ved følgende tre forhold: Forbrugerne skal kunne aflede spildevand og regnvand til kloaknettet uden gener, dvs. designe kloakkerne under overholdelse af funktionspraksis Det omgivende vandmiljø må kun påvirkes i begrænset omfang Funktionen af væsentlig trafikinfrastrukturer må ikke påvirkes negativt 1.3 VURDERING AF BEHOV Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om en eventuel skade vil true forsyningssikkerheden. Dette foretages på baggrund af en nærmere vurdering af kloakkens beliggenhed samt kloakkens tilstand og funktion. Kloakkens tilstand og funktion fastlægges ud fra konkrete inspektionsrutiner af kloaksystemet ved hjælp af TV-inspektioner, brøndrapporter, bygværksinspektioner mv., samt af kloakkens hydrauliske funktion, der afdækkes med hydrauliske beregningsmodeller. Endeligt indgår driftserfaringer, borgerhenvendelser o.l. i fastlæggelse af kloakkens tilstand og funktion. Den endelige vurdering af forsyningssikkerhed anvendes til at foretage en prioritering af de enkelte nødvendige kloakfornyelsestiltag i 3 kategorier: Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

48 Bilag 5 - Kloakfornyelse 5 Skader der, 1. udbedres straks 2. udbedres straks, men afventer udbedring af eventuelle I-skader 3. udbedres i samlede projekter, som koordinerede projekter med øvrige ledningsejere mv. III-skader har større prioritet end IV-skader. 1.4 KLIMAFORANDRINGER I forbindelse med kloaksanering og nyanlæg skal der tages hensyn til de forventede klimaforandringer, idet der kan tages alternativ regnvandshåndtering i brug i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til at imødese det ændrede klima. Eksempelvis kan lokal afledning af regnvand, udpegning af oversvømmelsesområder, vand i byen osv. med fordel tænkes ind i løsningsvalgene. 1.5 HENSIGTER Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning ønsker en systematisk renovering og fornyelse af det offentlige kloaksystem, der sikrer, at kommunens målsætninger på spildevandsområdet opnås. Herunder at der leveres det fastlagte serviceniveau, samt at spildevandssystemet både miljømæssigt og økonomisk fungerer og vedligeholdes optimalt. Det betyder, at kloaksystemet skal renoveres eller fornyes, når anlægget er miljø-,, tilstandseller kapacitetsmæssigt eller økonomisk renoveringsmodent. På baggrund af et simpelt estimat af investeringsbehovet i de kommende år alene til værdibevarelse af det eksisterende ledningsanlæg, skal der, med henvisning til referencerne 1-4 og 14-17, udbygget med efterfølgende overslagsmæssige estimater, i gennemsnit afsættes i størrelsesordenen op til 42 mio. kr. årligt. Denne udgift er udelukkende til renovering af ledningsanlæg. Dertil kommer udgifter til bygværker, bassiner, pumpestationer mv. på afløbssystemet. Yderligere skal naturligvis indregnes udgifter til nykloakering, bygværker, bassinanlæg mv. 1.6 PRIORITERING I planperioden gennemføres en overordnet prioritering af de enkelte oplande, således den efterfølgende kloakfornyelsesplanlægning gennemføres i de områder, hvor renoveringsbehovet forventes at være størst. Udpegning af kloakfornyelsesprojekter foretages efter forudgående opmåling, TV-inspektion, brøndrapportering og kloakfornyelsesplanlægning. Dette arbejde gennemføres løbende i hele planperioden. Grundlaget for prioritering af kloakfornyelsen skal udgøres af systemets fysiske tilstand, hydrauliske forhold, serviceniveauet (jf. bilag 1), driftsobservationer og miljømæssig hensyn, herunder krav til udløb fra systemet. Planlægning og prioritering af kloakfornyelse er ofte en dynamisk proces, hvor de konkrete projekter fremskyndes eller udskydes som følge af udefrakommende forhold. En løbende prioritering skal derfor sikre et fleksibelt anlægsprogram, således Forsyningens økonomiske midler anvendes optimalt. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning udarbejder derfor årligt en detaljeret plan for det kommende års opmåling, TV-inspektion, fornyelsesplaner og kloakarbejder. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

49 Bilag 5 - Kloakfornyelse UVEDKOMMENDE VAND Med henblik på at begrænse ulemper ved uvedkommende vand i ledningssystemerne og problemerne ved behandling af uvedkommende vand i renseanlæggene gennemføres, ved mistanke herom, sporing af tilstedeværende tilledning af uvedkommende vand. Konstateres tilstedeværelsen af uvedkommende vand agter Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning at spore årsagerne og fjerne kilderne. Er der mistanke om væsentlige mængder uvedkommende vand, kan der gennemføres f.eks. indsivningsundersøgelser med henblik på lokalisering af kilderne. 2 SEPARATKLOAKERING AF FÆLLESSYSTEM Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har ikke konkrete planer om at udføre separationer af eksisterende fælleskloakerede oplande i denne planperiode. Det kan dog muligvis i forbindelse med planlægning af kloakfornyelsesprojekter vise sig teknisk/økonomisk fordelagtigt for Forsyningen at separere dele af eksisterende oplande. Ved en separering afledes alt regn- og overfladevand fra området til regnvandsledningen. I sådanne oplande skal de ejendomme, der har udløb til kloaksystemet, også separere regn- og spildevandet på egen grund. Grundejerne skal selv afholde udgifter til separatkloakering på egen grund. I forbindelse med separatkloakeringer vurderes om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at anvende lokal afledning af regnvand ved nedsivning, enten på egen grund, i fælles nedsivningsanlæg, eller en kombination af nedsivning og afledning. 3 TIDSPLANLÆGNING I reference 1-4 er der overordnet foretaget en prioritering af de enkelte kloakfornyelsesprojekter. Prioriteringsplanen må betragtes som retningsgivende, idet en væsentlig del af indsatsen med kloakfornyelsen, som ovenfor beskrevet, er baseret på afhjælpning af akutte problemer, som kan forrykke prioriteringen. Det er således ikke muligt på det nuværende plangrundlag at opstille en bindende prioritering. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil i forbindelse med de enkelte kloakfornyelser orientere de berørte grundejere nærmere om tidspunkt herfor. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

50 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb 16. september 2011

51 Bilag 6 Regnbetingede udløb 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

52 Bilag 6 Regnbetingede udløb 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande Paradigma for Regnvandsudledning og nedsivning Spildevandskloakerede oplande Vejarealer 5 3 Overløb fra fælleskloakerede oplande Indsatser ved overløb Plan for Bassinanlæg Badevand 8 Reference 1 Notat: Frederiksværk-Hundested Kommune, Fastsættelse af krav til regnvandsudløb og nedsivning af regnvand, COWI A/S Reference 2 Forslag til Vandplan, Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, høring oktober 2010 Reference 3 Forslag til Vandplan, Hovedopland 2.23 Øresund, høring oktober 2010 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

53 Bilag 6 Regnbetingede udløb 4 1 GENERELT Regnvandsbetingede udløb fra afløbssystemet til vandområderne sker ved overløb af regnvand blandet med husspildevand fra fælleskloakerede oplande og ved udløb af regnvand fra separatkloakerede oplande. Grundlaget for håndtering af regnbetingede udløb er principperne i Regionplan I 2011 vil der blive vedtaget Vandplaner for vandområderne, som derefter fremover vil være grundlag for planlægning af tiltag ved regnbetingede udløb. 2 REGNVANDSUDLØB FRA SEPARATKLOAKEREDE OPLANDE For at mindske belastningen på afløbssystemerne og for at mindske forureningen og den hydrauliske belastning af vandområderne samt øge grundvandsdannelsen, tilstræber Halsnæs Kommune, at regnvand så vidt muligt håndteres lokalt. Det kan være ved lokal nedsivning i grøfter eller faskiner, eller vandet kan udledes til et lokalt vandområde. Hovedsigtet er, at vandet skal tilbageholdes og forsinkes, inden det ledes videre til større vandområder. Lokal afledning af tagvand og overfladevand i eksisterende boligområder skal fremmes ved at tillade udtræden af spildevandsforsyningen for så vidt angår tagvand og uforurenet overfladevand i både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande, efter retningslinier fastsat i Halsnæs Kommunale spildevandsforsynings betalingsvedtægt. 2.1 PARADIGMA FOR REGNVANDSUDLEDNING OG NEDSIVNING Halsnæs Kommune har vedtaget retningslinier for fastsættelse af krav til regnvandsudløb og nedsivning af regnvand. Retninglinierne er nedfældet i reference 1. Retningslinierne er kortfattet resumeret her: Der etableres bassiner for hydraulisk udligning ved alle nye regnvandsudløb til vandløb. Hvor vandløbet er en kanal (Arresø Kanal og nedre del af Arnakke Å) vurderes en hydraulisk reduktion at være uden effekt, hvorfor etablering af bassiner kan undlades. Hvis der skal ske væsentlige forøgelser af befæstede arealer i oplandet til eksisterede regnvandsudløb til vandløb etableres der regnvandsbassiner, hvor der kan findes plads til det, og der skal etableres udligningsbassin. I nedenstående tabel resumeres de samlede foranstaltninger ved etablering af nye regnvandsudløb: Renseforanstaltning Kystvande samt kanaler Vandløb med hydrauliske problemer Vandløb uden hydrauliske problemer Sandfang og olieudskiller ja ja ja Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

54 Bilag 6 Regnbetingede udløb 5 Bassin, hydraulisk udligning, volumen over udløbsrør Rensebassin, volumen under udløbsrør nej m 3 / befæstet areal Nej 200 m 3 / befæstet areal m 3 / befæstet areal 200 m 3 / befæstet areal Baggrunden for det udarbejdede paradigma er Regionplanens retningslinier. Såfremt da vedtagne vandplaner ændrer kravene til regnvandsudledning til vandløb, vil retningslinierne blive reguleret i overensstemmelse hermed 2.2 SPILDEVANDSKLOAKEREDE OPLANDE I spildevandsplanen er angivet, hvis et kloakopland alene kloakeres for spildevand. Der etableres i sådanne oplande ikke regnvandsstik til ejendommene. Nedsivning af tagvand sker normalt på de enkelte grunde, medens vejvand rabatarealer. I spildevandskloakerede oplande er Halsnæs Kommunale Forsyning ikke pligtig til at deltage i afledning af regnvand. 2.3 VEJAREALER Vejarealer, der er beliggende uden for kloakoplandene, afvandes typisk til jorden via nedsivning eller til lokale vandløb, søer m.m. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. Hvor det er miljømæssigt påkrævet, skal vejvandet renses inden afledning til vandområder. Såfremt miljømæssige forhold taler herfor, skal tilsvarende tiltag gennemføres på afledninger af vejvand fra eksisterende kloakoplande. Udløb til vandområderne udføres i overensstemmelse med Halsnæs Kommunes paradigma. 3 OVERLØB FRA FÆLLESKLOAKEREDE OPLANDE Overløbsbygværker har til formål at aflaste vand til nærmeste recipient, hvis kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet. Overløbsbygværker er placeret i fælleskloakerede oplande. I planperioden vil Halsnæs Kommune sætte fokus på overløbsbygværkerne med henblik på at reducere udledningen fra disse til vandområder (vandløb, søer, kystvande etc.). Grundlaget for Halsnæs Kommunes indsats i planperioden er de fremtidigt gældende vandplaner, som forventes vedtaget i Indsatsen vil fokusere på: Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

55 Bilag 6 Regnbetingede udløb 6 1. Fastlægge renoveringsbehov ved de eksisterende overløbsbygværker. 2. Fastlægge ved hvilke overløb, der skal opsættes måleudstyr til måling af antal aflastninger og varighed. 3. Fastlægge ved hvilke overløb, der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen. I takt med, at der indsamles data fra undersøgelser og målinger vil Halsnæs Kommune fastlægge de krav, der med udgangspunkt i Vandplanerne vil blive stillet til overløbene, og Halsnæs Kommunale Forsyning vil planlægge og gennemføre de nødvendige tiltag. 3.1 INDSATSER VED OVERLØB Grundlaget for indsatser ved regnbetingede overløb fra fællessystemer vil i planperioden være baseret på forslagene til vandplaner af oktober 2010 for Isefjord og Roskilde Fjord samt for Øresund, reference 2 og 3. I vandplanernes baggrundsnotater er anført hvilke regnbetingede overløb, der skal sættes ind overfor. Disse overløbs udledningsnumre er anført nedenfor. Det bemærkes, at oversigten er baseret på hidtil tilgængelige data, og at Halsnæs Kommune i planperioden vil arbejde på at udvide datagrundlaget. Indsatserne vil være baseret på de tekniske anvisninger i baggrundsnotaterne til forslag til vandplaner, som minimumskrav. Det kan i forbindelse med projektering af indsatserne komme på tale at overveje skærpelser af lokale årsager. Tidl. udløbsnumme r Nyt udløbsnumme r Udløb til vandområde Indsats U100 UMB03O Brødemose Grøft Ved Melby Renseanlæg U112 UMB03O Brødemose Grøft Ved Melby Renseanlæg U200 UFV21O Arrenakke Å Ved Enghaven U210 Intern Arrenakke Å I Vinderød Enge U211 Intern Arrenakke Å Syd i Vinderød Enge U300 UFV33O Arresø Kanal Ved Havnen U302 Intern Arrenakke Å Ved engen/havnen Nord Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

56 Bilag 6 Regnbetingede udløb 7 U303 Nødoverløb Arresø Kanal Ved Mosen U304 UFV08O Arresø Kanal Ved Gjethuset U305 Nødoverløb Arresø Kanal Ved Arresølund U308 Internt Arresø Kanal Ved Gjethuset U309 Nødoverløb Arresø Kanal Ved Allégade Nord U310 UFV49O Arresø Kanal Ved Vandværket U341 UFV15O Arrenakke Å Ved Hanehovedvej U409 UFV10O Lyngby Å Overløb, Karlsgave og Arrenæs U601 UØL03O Lyngby Å Bassin på Ølsted Renseanlæg U602 UØL03O Lyngby Å Bassin på Ølsted Renseanlæg U702 UKR12O Arresø Kanal v. Kvickly * Nødoverløb tildeles ikke nyt udløbsnummer, da der ikke kan planlægges for disse ** Interne er overløb til afløbssystemet, som ikke direkte påvirker vandpområdet Placering af udløbene fremgår af tegningsbilagene til spildevandsplanen. Der er indledningsvis planlagt indsatser ved: Ølsted Renseanlæg, større bassin ved overløbene U601 og 602, som i dag er samlet i UØL03O. Bassinet er planlagt til etablering i Kregme Renseanlæg ved overløbet U702, nu OKR12O. Bassinet er planlagt til udbygning i Melby Renseanlæg, enten etablering af yderligere udligningsvolumen eller omlægning af driften af renseanlægget til større hydraulisk kapacitet. Planlægges i starten af planperioden Bassiner ved Hillerødvej og Undalsvej. Planlægges i starten af planperioden. Der er ikke i baggrundsnotaterne anført indsatskrav overfor overløb i den tidligere Hundested Kommune, og ikke anført indsatskrav overfor overløb til kystvande. Halsnæs Kommune vil i planperioden udvide det tilgængelige datamateriale for alle regnbetingede overløb fra fællessystemer, med henblik på at tilvejebringe et forbedret grundlag for vurdering af indsatsbehov overfor regnbetingede overløb. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

57 Bilag 6 Regnbetingede udløb 8 Vurderingerne af indsatsbehovet vil være grundlag for Halsnæs Kommunale Forsynings planlægning vedrørende overløbene. 3.2 PLAN FOR BASSINANLÆG Halsnæs Kommunale Forsyning udarbejder i planperioden en handlingsplan for serviceniveauet ved indsatser vedrørende bassinanlæg. Plan for bassinanlæg o Procedure for dimensionering af bassiner. o Funktionskrav bl.a. vedrørende renholdelsessystem, tilgangsmulighed etc. o Visuelle og rekreative krav bl.a. vedrørende beplantning omkring bassinet, tørt/vådt bassin, lukket/åbent bassin etc. Halsnæs Kommunale Forsyning vil etablere nye bassinanlæg eller lignende anlæg, når følgende er gældende: Nye forsinkelsesbassiner etableres ved Nykloakeringer (separatsystem) med udløb til vandløb. Omlægning fra fællessystem til separatsystem og med udløb til vandløb. Eksisterende udløb, hvor basisplanen for recipienter angiver, at vandløbet ikke opfylder recipientmålsætningen og Halsnæs Kommune, evt. i samarbejde med Miljøcenter Roskilde, vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen Nye sparebassiner etableres ved Overløb, hvor basisplanen for recipienter angiver, at vandløb, sø eller kystvand ikke opfylder recipientmålsætningen og Halsnæs Kommune, evt. i samarbejde med Miljøcenter Roskilde, vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen 3.3 BADEVAND Halsnæs Kommune har som målsætning at begrænse forureningen fra regnbetingede overløb til alle vandområder, herunder kystvande med badevandsinteresser. I planperioden vil Teknik & Miljø udarbejde en plan for forbedret overvågning af udledningen, i konsekvens af de kommende vandplaner. Halsnæs Kommune foretager løbende badevandsundersøgelser på udpegede lokaliteter. Teknik & Miljø følger resultaterne af badevandsundersøgelserne. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

58 Bilag 6 Regnbetingede udløb 9 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

59 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land 16. september 2011

60 Bilag 7 Det åbne land 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

61 Bilag 7 Det åbne land 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND Udpegning af vandområder Ejendomme Halsnæs Kommunes hensigt Påbud om forbedret rensning Eksempler på rensemetoder Hvad kan grundejerne gøre? Tilbud om medlemsskab Samlede bebyggelser i det åbne land Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem 8 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

62 Bilag 7 Det åbne land 4 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 1.1 UDPEGNING AF VANDOMRÅDER I Regionplan 2005 er udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme. De pågældende områder fremgår af et tegningsbilag til spildevandsplanen. De udpegede områder er i regionplanen opdelt i 4 kategorier alt efter, hvor godt spildevandet skal renses på de ukloakerede ejendomme. Renseklasse Rensekrav O OP SO SOP Spildevandet skal renses for organisk stof. Anvendes typisk ved større vandløb med stor vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Spildevandet skal renses for organisk stof og fosfor. Anvendes typisk ved direkte afledning til søer eller afledning til vandløb med udledning i en sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation. Anvendes typisk ved mindre vandløb med mindre vandføring, og hvor der ikke er nedstrøms liggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Skærpet krav om reduktion af organisk stof, nitrifikation samt fosfor Anvendes typisk ved direkte afledning til søer eller afledning til vandløb med udledning i en sø, hvor målsætningen i vandløbet og søen ikke er opfyldt. Udlederkrav, parameter BOD mg/l 30 Total-P, mg/l 30 1 Ammon iak-n mg/l EJENDOMME Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme beliggende uden for de kommunale kloakoplande. Ejendommene kan enten ligge samlet i landsbyer eller mindre bebyggelser, eller de kan ligge spredt enkeltvis. I regionplanen er der udpeget områder i Halsnæs Kommune, hvor det vil være en forudsætning for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen, at der foretages rensning af spildevandet fra enkeltejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Hvis ejendomme i sådanne områder ikke overholder de for området gældende rensekrav, skal der foretages en nærmere vurdering. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

63 Bilag 7 Det åbne land 5 Halsnæs Kommune har gennemgået alle ejendomme i det åbne land, og har i forbindelse med gennemgangen ikke konstateret forhold, der giver anledning til pålæg om ændringer. Kommunen har etableret en samlet database over de ukloakerede ejendomme. I databasen samles den foreliggende viden om afløbsforholdene på de enkelte ejendomme fra BBR. Registreringen af afløbsforholdene er baseret på oplysninger fra registrering af afløbsforholdene på ejendommene. Registreringen af afløbsforholdene er basis for den påbegyndte udsendelse af påbud om forbedret rensning i nødvendigt omfang. Ved væsentlig ændring af afløbsforholdene kræves disse godkendt. 1.3 HALSNÆS KOMMUNES HENSIGT I en række vandområder i Halsnæs Kommune er vandkvalitetsmålsætningen ikke overholdt. Generelt er det Halsnæs Kommunes hensigt at medvirke til, at vandområdernes målsætninger, der er opstillet i regionplanen, overholdes. Det er kommunens opfattelse, at målsætningerne kan overholdes ved en kombineret indsats, bestående af: o Forbedringer af vandområdernes fysiske tilstand, og dermed vandområdernes selvrensende evne o Kloakering og afskæring af landsbyer og samlede bebyggelser o Forbedring af spildevandsrensningen på ukloakerede ejendomme i det åbne land 1.4 PÅBUD OM FORBEDRET RENSNING Såfremt en kloakering i et område ikke er forestående har byrådet beføjelse til at påbyde nødvendige forbedringer. På baggrund af registreringen af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme fastlægger Halsnæs Kommune, hvilke ejendomme, der skal påbydes en bedre rensning lokalt. Der kan meddeles påbud om forbedret rensning såfremt følgende er konstateret o o o Vandområdet er forurenet, så den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Ejendommens udledningssted er dokumenteret. Ejendommen bidrager til en forurening af det pågældende vandområde. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne varsles dette i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Herefter meddeles påbud om forbedret rensning. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

64 Bilag 7 Det åbne land 6 Samtidig med påbuddet, skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning. Vælger en lodsejer at indtræde i Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning får kommunen en indtægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning skal derefter forestå etablering og drift af et renseanlæg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. 1.5 EKSEMPLER PÅ RENSEMETODER Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Rensemetode Renseklasse O OP SO SOP Nedsivningsanlæg X X X X Minirenseanlæg X X Minirenseanlæg med P- fældning X X X X Samletank X X X X Pileanlæg X X X X Sandfilter X X Rodzoneanlæg X 1.6 HVAD KAN GRUNDEJERNE GØRE? Når den enkelte grundejer har modtaget et påbud om forbedring eller fornyelse af spildevandsrensningen har vedkommende 2 muligheder: Grundejeren sørger selv for at etablere en forbedret rensning, der overholder krav til renseklasse. Arbejdet udføres af autoriseret kloakmester Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Hvis et påbud ikke efterleves kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

65 Bilag 7 Det åbne land 7 Ved løsning 2 skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag (bestående af fast bidrag og vandmængderelateret bidrag). Hertil kommer udgifter i form af eksempelvis renovering af bundfældningstank, så gældende krav opfyldes, samt strøm og vand til den valgte renseløsning og forsikring af anlægget. Til gengæld skal Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning etablere og drive en renseløsning, der opfylder rensekravet. Hvis grundejeren ønsker en anden, mindst ligeværdig, renseløsning end den, der er foreslået i forbindelse med tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, så skal Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning efterkomme grundejerens ønske mod, at denne selv afholder eventuelle meromkostninger. 1.7 TILBUD OM MEDLEMSSKAB I forbindelse med udstedelse af påbud skal Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af forsyningen. Herunder orienteres grundejeren om, hvordan kommunen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt, hvis grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning (altså hvilken renseløsning FGorsyningen vil vælge). Tilbud om medlemskab skal dog ikke tilbydes, såfremt påbuddet gives som følge af, at der på ejendommen konstateres uhygiejniske forhold eller at andre basale regler ikke er overholdt. I øvrigt skal nedenstående være opfyldt, før der gives tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen: Området skal være udpeget i spildevandsplanen Der skal være tale om et helårshus Der skal være direkte udledning af spildevand Der skal være tale om eksisterende forhold Tilbud gives kun til enkeltejendomme, ikke ved fælles udledning fra 2 eller flere ejendomme, og tilbud kan ikke gives ved etablering af fælles private spildevandsanlæg. 1.8 SAMLEDE BEBYGGELSER I DET ÅBNE LAND Der er i Halsnæs Kommune nogle områder i det åbne land, som kan karakteriseres som samlede bebyggelser, men som har godkendte, individuelle løsninger på spildevandsafledningen, karakteristisk hustanke med nedsivningsanlæg. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

66 Bilag 7 Det åbne land 8 Det drejer sig hovedsageligt om sommerhusområder, men i nogle områder er der i henhold til reglerne herfor en del helårsbeboere. Generelt har Halsnæs Kommune ikke til hensigt at kloakere sådanne samlede bebyggelser i denne planperiode, men Halsnæs Kommune vil, såfremt der i konkrete områder viser sig at være risiko for optræden af uhygiejniske forhold, i samarbejde med Halsnæs Kommunale Forsyning foretage undersøgelser, med henblik på at kortlægge problematikken. Når undersøgelserne er gennemført tager Halsnæs Kommune derefter stilling til, om en teknisk løsning er påkrævet, og i bekræftende fald hvilken løsning. Såfremt det kommer på tale at kloakere et sådant opland, og området dermed inddrages under kloakforsyningen, forholdes som ved etablering af et nyt kloakopland. 1.9 PÅBUD OM TILSLUTNING TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger Byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Ved tilslutning afledes spildevandet fra ejendommen til det offentlige kloaksystem mod betaling af tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag. Halsnæs Kommune vil kloakere ejendomme i det åbne land i det omfang, det er den mest hensigtsmæssig løsning til opfyldelse af målsætningen i et vandområde. Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendomme i det åbne land, hvorved regnvand fortsat selv skal håndteres på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

67 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold 16. september 2011

68 Bilag 8 Administrative forhold 2 Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

69 Bilag 8 Administrative forhold 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT Generelt Betalingsvedtægtens indhold MEDLEMSKAB AF SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABET Offentlig og privat kloak Udtræden af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning Forhold til private grundejere Kontraktligt medlemskab af Forsyningsselskabet AREALAFSTÅELSE OG SERVITUT...7 Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

70 Bilag 8 Administrative forhold 4 1 BETALINGSVEDTÆGT 1.1 GENERELT Med vedtagelsen af lov nr. 496 af om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ændret med lov nr af overgår kompetencen til udarbejdelse af en betalingsvedtægt for betaling for deltagelse i Spildevandsforsyningsselskabet spildevandsanlæg fra Byrådet til Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S er oprettet som selvstændigt selskab og har i 2010 overtaget de tidligere offentlige spildevandsanlæg fra Halsnæs Kommune. Indtil forsyningen har udarbejdet en ny betalingsvedtægt, herunder et regulativ for tanktømning, er den af Halsnæs Kommune udarbejdede betalingsvedtægt samt kommunens tanktømningsregulativ gældende. 1.2 BETALINGSVEDTÆGTENS UDARBEJDELSE Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S skal udarbejde en betalingsvedtægt, som skal godkendes af Halsnæs Kommune, hvis kompetence omfatter kontrol af betalingsvedtægtens overensstemmelse med spildevandsplanen og lovgivningen i øvrigt. Indtil Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings betalingsvedtægt er godkendt gælder Halsnæs Kommunes betalingsvedtægt og tømningsregulativ, reference 12 og 13 til spildevandsplanen. Betalingsvedtægten har til formål at angive reglerne for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag etc. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S udarbejder fremover et budget og de deraf afledte takster, som herefter indmeldes til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet udmelder på denne baggrund et prisloft for taksterne, som er begrænsende for Forsyningens takstfastsættelse, hvorefter Forsyningen fastsætter sine takster. Halsnæs Kommune skal godkende Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings udmeldte takster. Kommunens godkendelse af taksterne skal sikre, at grundlaget for taksternes fastsættelse er i overensstemmelse med kommunens planer på forsyningsområdet. Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

71 Bilag 8 Administrative forhold BETALINGSVEDTÆGTENS INDHOLD Ejere af ejendomme indenfor kloakoplande er forpligtet til at tilslutte sig Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Ved indtræden i Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning betales et tilslutningsbidrag. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60 % af standardtilslutningsbidraget. Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, betaler vandafledningsbidrag. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning fastsætter en gang årligt en kubikmetertakst for afledning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Vandafledningsbidraget består af et fast bidrag pr. husstand og et variabelt bidrag, der afregnes efter vandforbrug. Det variable bidrag beregnes som vandforbruget multipliceret med den fastsatte kubikmetertakst. I henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg har Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning (indtil videre gælder Halsnæs Kommunes betalingsvedtægt) udstukket regler for at virksomheder, der udleder spildevand, der er mere forurenet end spildevand fra en almindelig husstand, skal betale særbidrag. Særbidrag kan pålignes, når der tilledes spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings spildevandsanlægs etablering og drift. For nærmere beskrivelse af særbidragsberegningen henvises til betalingsvedtægten, reference 12. For at sikre, at veje, pladser og lignende bidrager til Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning i lighed med de øvrige tilsluttede brugere skal stat og kommune betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. 2 MEDLEMSKAB AF SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABET 2.1 OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, som Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har ansvaret for drift og vedligeholdelse af. Det vedrører renseanlæg, pumpestationer, bygværker, kloakanlæg med mere. Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

72 Bilag 8 Administrative forhold 6 I henhold til vejledningen til loven om betalingsregler er angivet følgende vedrørende snitfladen mellem offentlig og privat kloak: Inden for et af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning kloakeret opland er det stikledningen til en ejendom, der er snitflade mellem den forsyningsselskabets - og det private spildevandsanlæg. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning skal føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes. 2.2 UDTRÆDEN AF HALSNÆS KOMMUNALE SPILDEVANDSFORSYNING I henhold til betalingsvedtægten kan en ejendom /virksomhed, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab få ophævet sin tilslutningsret og pligt helt eller delvist og dermed udtræde helt eller delvist af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning. Hvis Byrådet i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor Byrådet er indstillet på at lade ejendommen udtræde af det offentligt kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning med grundejeren indenfor de pågældende oplande, kan spildevandsforsyningsselskabet foretage en tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis udtræden af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning. Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag- og overfladevand, udgør tilbagebetalingen max. 40 % af det på tidspunktet for aftalen om udtræden gældende tilslutningsbidrag. Hvis en boligejendom/erhvervsejendom udtræder for alt spildevand, kan spildevandsforsyningsselskabet efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det på tidspunktet for aftalen om udtræden gældende standardtilslutningsbidrag. 2.3 FORHOLD TIL PRIVATE GRUNDEJERE Når Byrådet har godkendt spildevandsplanen og truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har ført stik frem til grundgrænsen. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det således Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger. Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

73 Bilag 8 Administrative forhold KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB AF FORSYNINGSSELSKABET I forbindelse med et påbud om forbedret rensning, til en ejer af helårsboliger i det åbne land, med begrundelse i at udledningen fra ejendommen er medvirkende til en forurening, skal påbuddet indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning. Når kontrakten er indgået er det Forsyningens ansvar at etablere, drive og vedligeholde den renseløsning, der er krævet på ejendommen. Anlægget tilhører den til enhver tid værende ejer af ejendommen, men kan ikke pantsættes eller sælges af ejeren. Ejeren udfører og vedligeholder for egen regning ledninger frem til renseløsningen, hvis en bundfældningstank er en integreret del af anlægget. Hvis en bundfældningstank er en nødvendighed for, at ejendommen kan tilkobles anlægget, udfører og vedligeholder ejeren for egen regning ledninger frem til bundfældningstanken og for egen regning udfører og vedligeholder ejeren bundfældningstanken. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning udfører selv tilkoblingen til anlægget. 3 AREALAFSTÅELSE OG SERVITUT I nogle tilfælde er det nødvendigt, at et spildevandsteknisk anlæg af tekniske eller planlægningsmæssige grunde placeres på arealer, der ikke tilhører kommunen eller forsyningsselskabet. Generelt vil spildevandsforsyningen sikre de af deres anlæg, der er beliggende på privat grund, ved tinglysning af deklarationer på de enkelte matrikler. Deklarationen skal beskrive den begrænsning i brugsret, rådighedsindskrænkning eller adgangsret, der pålægges ejendommen gennem servitutten. Såfremt det skønnes nødvendigt kan det komme på tale, at forsyningsselskabet erhverver sig areal til anlæggene og adgangsvej. Placeringen af et spildevandsanlæg kan ske ved indgåelse af en frivillig aftale mellem kommunen og den berørte grundejer. Er det ikke muligt at indgå en frivillig aftale foretages der en ekspropriation, med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven. Aftalen eller ekspropriationen tinglyses på ejendommen. Grundejere, der berøres af ovennævnte, kontaktes skriftligt ved detailprojektering af de spildevandstekniske anlæg. På spildevandsplanens tegningsbilag er visse spildevandstekniske anlæg angivet vejledende, men den endelige placering fastlægges først ved projekteringen, og kan derfor ikke vises i nærværende spildevandsplan. Den endelige placering og udformning vil i de enkelte tilfælde blive beskrevet i et tillæg til spildevandsplanen. Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

74 Bilag 8 Administrative forhold 8 Spildevandsplan Høringsudkast 16. september 2011

75 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 9 Redegørelse for økonomi og planlagte aktiviteter 16. september 2011

76 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 2 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

77 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 REDEGØRELSE FOR ØKONOMI OG PLANLAGTE AKTIVITETER Generelle principper Opstilling af aktiviteter Aktiviteter Planlægningsopgaver 5 Vandplan og handleplan 5 Sammenhængende nedsivningsområder 5 Nedsivningsmuligheder i kloakoplande 5 Tilledning af fremmed vand Kloakering af ejendomme i det åbne land Forbedret rensning hos enkeltejendomme i det åbne land 6 2 KLOAKRENOVERINGSPLANER 6 3 RENSEANLÆG 7 4 BYGVÆRKER, BASSINER OG OVERLØB 7 5 NYKLOAKERINGER OG BYGGEMODNINGER 7 6 SAMLET AKTIVITETS- OG ØKONOMIPLAN 7 Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

78 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 4 1 REDEGØRELSE FOR ØKONOMI OG PLANLAGTE AKTIVITETER 1.1 GENERELLE PRINCIPPER Redegørelsen for økonomi og gennemførelse af de i denne plan beskrevne aktiviteter fremgår af det efterfølgende. Der er i lovgivningen trukket en klar grænse mellem aktiviteter, der skal finansieres af kommunen og af forsyningen. Overordnet skal udgifter til myndighedsopgaver afholdes af kommunen, mens udgifter til drifts- og anlægsopgaver (herunder saneringsplanlægning mv.) skal afholdes af forsyningen. Idet den overvejende del af udgifterne generelt på spildevandsområdet skal afholdes af forsyningen, afholdes udgifter nævnt i tids- og økonomiplanen af forsyningen, såfremt andet ikke er nævnt. 1.2 OPSTILLING AF AKTIVITETER Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer. Der er desuden disponeret med gennemførelse af en række planlægningsmæssige opgaver, i relation til de fysiske tiltag. Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissættelse først fastlægges i en projekteringsfase. Økonomiplanen skal betragtes som et overordnet budget, og er således ikke generelt opdelt i enkeltprojekter, men også i aktivitetsgrupper. Forsyningens investeringsrammer bliver fra 2011 reguleret af et priskontroludvalg (Forsyningssekretariatet), som kan bestemme, at budgettet skal ændres. Regler i Vandsektorloven fastsætter årligt en øvre grænse for forsyningens indtægtsramme med virkning fra Dette prisloft kan medføre ændringer i tidsplanen for de planlagte tiltag, idet investeringerne nødvendigvis skal afstemmes med den økonomiske ramme, som forsyningen har til rådighed. 1.3 AKTIVITETER Udgifterne til aktiviteter i planperioden fordeler sig på overskrifterne: Kloakrenoveringsplaner, eksisterende afløbsanlæg Renseanlæg Bygværker, bassiner og overløb Kloakfornyelse Nykloakering og byggemodning Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

79 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan PLANLÆGNINGSOPGAVER VANDPLAN OG HANDLEPLAN By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet forslag til vandplaner for hele Danmark med tilhørende indsatsprogrammer, som i oktober 2010 er udsendt som forslag i høring. Høringen er afsluttet i marts 2011, hvorefter Naturstyrelsen udarbejder de endelige vandplaner, som forventes udsendt i Kommunerne skal herefter indenfor et halvt år udarbejde forslag til en kommunal Handleplan, der efterfølgende skal udsendes i høring. Handleplanen skal være endeligt vedtaget senest 1 år efter udsendelsen af vandplanerne. Handleplanen skal være i overensstemmelse med Vandplanerne og spildevandsplanen. Da spildevandsplanen udarbejdes og vedtages før Vandplanerne er vedtaget, kan der være afvigelser mellem Vandplaner og spildevandsplan, der forudsætter vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen. SAMMENHÆNGENDE NEDSIVNINGSOMRÅDER Halsnæs Kommune og Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil, i den udstrækning det bliver aktuelt, i planperioden gennemføre en undersøgelse af forholdene i områder i kommunen, hvor der er sammenhængende bebyggelser, sommerhusområder o.lign., hvor der nedsives spildevand fra hustanke. Undersøgelsens formål er en systematisk kortlægning af hvorvidt der i områderne er eller kan blive hygiejniske problemer i forbindelse med driften af nedsivningsanlæggene. Undersøgelsen skal desuden omfatte kortlægning af områder, hvor højtliggende grundvand og/eller naturlige recipienter med mangelfuld afledningsevne kan medføre problemer med bortledning af overfladevand. I denne plan er et område syd for Liselejevej i Liseleje planlagt til kloakering i planperioden. NEDSIVNINGSMULIGHEDER I KLOAKOPLANDE Det er Halsnæs Kommunes grundlæggende indstilling, at ikke forurenet regnvand tilstræbes nedsivet eller afledt til lokale vandområder. Halsnæs Kommune er derfor indstillet på, såfremt det er hygiejnisk forsvarligt og teknisk muligt, at åbne mulighed for, at grundejerne i udpegede oplande kan udtræde delvist af spildevandsforsyningen for regnvandsafledningen. En forudsætning for dette er, at oplandet i spildevandsplanen er udpeget som et område, hvor udtræden kan accepteres. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

80 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 6 Halsnæs Kommune og Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil i planperioden gennemføre en undersøgelse af relevante kloakoplande. Undersøgelsen kan danne grundlag for udpegning af sådanne områder, som derefter kan defineres i et tillæg til spildevandsplanen. TILLEDNING AF FREMMED VAND Spildevandsplanen definerer kloakeringsformen i kloakoplandene. I oplande, som er defineret som spildevandskloakeret må der ikke tilsluttes regnvand til afløbsanlæggene. Forsyningen kan konstatere, at dette princip ikke er overholdt i visse oplande. Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil i planperioden gennemføre en undersøgelse af relevante kloakoplande, med henblik på at bringe forholdene i orden. 1.5 KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Der er ikke i nærværende plan regnet med kloakering af ejendomme i det åbne land. 1.6 FORBEDRET RENSNING HOS ENKELTEJENDOMME I DET ÅBNE LAND I regionplanen er der udpeget områder i Halsnæs Kommune, hvor der kan være behov for at forbedre rensningen af spildevandet fra enkeltejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Hvis sådanne ejendomme ikke overholder de for området gældende rensekrav, skal der foretages en nærmere vurdering. Viser det sig nødvendigt giver Halsnæs Kommune påbud om forbedret spildevandsrensning. Samtidig med påbuddet, skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af Halsnæs Forsyning. Vælger en lodsejer at indtræde i Halsnæs Forsyning får kommunen en indtægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. Halsnæs Forsyning skal derefter forestå etablering og drift af et renseanlæg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. Halsnæs Kommune har gennemgået alle ejendomme i det åbne land, og ikke registreret ulovlige forhold. Der afsættes derfor ikke investeringer til dette formål i spildevandsplanen. Såfremt det bliver aktuelt, vil sådanne foranstaltninger blive inddraget i spildevandsplanen gennem et tillæg til planen. 2 KLOAKRENOVERINGSPLANER Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har i udarbejdet kloakrenoveringsplaner for den tidligere Frederiksværk Kommune. For den tidligere Hundested Kommune har der været gennemført løbende kloakfornyelsestiltag, uden at der har været nedskrevet en egentlig fornyelsesplan. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

81 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 7 Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning vil i planperioden udarbejde en samlet kloakfornyelsesplan, idet der indtil nu er arbejdet med forskellige principper i dele af kommunen. De grundlæggende principper er beskrevet i afsnit 5 og bilag 5. Kloakfornyelsesplanen skal operere med rammer for henholdsvis akut nødvendige og forud planlagte og prioriterede aktiviteter. Kloakfornyelsesplanen er et dynamisk værktøj, der løbende opjusteres med gennemførte aktiviteter, gennemførte undersøgelser og indhentede og indberettede erfaringer. Der er afsat beløb til samlede udgifter til kloakfornyelse i planperioden. Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af det konstaterede behov for fornyelse af kloaksystemet og/eller overordnede bestemmelser jf. prisloftreglerne.. 3 RENSEANLÆG I de kommende 11 år er det hensigten at gennemføre en række større projekter på Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings renseanlæg. Aktiviteterne er beskrevet i den godkendte strukturplan for renseanlæg. 4 BYGVÆRKER, BASSINER OG OVERLØB Bygværker omfatter overløbsbygværker og bassinanlæg. For regnbetingede udløb fra bygværker og bassiner vil der i de kommende vandplaner blive opstillet krav til udformningen, som efter vedtagelsen af vandplanerne kan danne grundlag for planlægning af tiltag vedr. regnbetingede udløb. I planperioden er det hensigten at udarbejde handlingsplaner, der har til formål indenfor hver genre (bassinanlæg, udløb etc.) at fastlægge de kommende års tiltag og projekter samt de økonomiske forhold i forbindelse hermed. Der afsættes indtil videre et beløb hvert år til renovering af pumpestationer og etablering af bassinanlæg. Omfang og placering af bassinanlæg er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvorfor det afsatte beløb reguleres i takt med, at viden herom øges. 5 NYKLOAKERINGER OG BYGGEMODNINGER Der er i nærværende plan regnet med nykloakering af 3 oplande, som i statussituationen er beliggende i områder med individuel nedsivning. Der er ikke regnet med byggemodning af nye kloakoplande i planperioden. 6 SAMLET AKTIVITETS- OG ØKONOMIPLAN Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

82 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 8 Aktiviteter planlagt gennemført i planperioden fremgår af tabellen. I hele planperioden kan der ske en løbende justering og prioriteringen af de planlagte aktiviteter, idet aktiviteter til ethvert tidspunkt kan fremrykkes eller udsættes, såfremt dette samlet set viser sig at være hensigtsmæssig for Halsnæs Kommunale spildevandsspildevandsforsyning. Investeringerne er baseret på Halsnæs Kommunale Spildevandsforsynings budgettal. Jf. spildevandsbekendtgørelsen skal der gøres rede for økonomi og planlagte aktiviteter i spildevands-planen. Især skal der gøres rede for investeringer i kloakrenovering og såfremt der forventes at skulle indgås kontraktlige medlemskaber af kloakforsyningen. Det sidste forventes der ikke nogle af. Afsatte ressourcer til kloakrenovering er samtidigt et udtryk for forsyningens ambitioner på området. I de nærmeste år (3-4 år) og formentligt også i de efterfølgende år derefter forventes der også være krav til investeringer for reduktion af overløb til recipienter iht. krav i vandplanerne. Dette investeringsniveau er dog afhængig af de endelige vandplaner og deraf følgende handleplaner for vandområderne (åer og vandløb), som Halsnæs kommune efterfølgende skal udarbejde. I planperioden forventes følgende kendte investeringer foretaget: Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

83 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 9 Hovedaktivitet Delaktivitet/projekt Anslået Bemærkning beløb (mill. kr.) Hovedkloaksystemet 0,25 Opdatering af eksisterende plan Enghaven 0,5 Samlet plan for renovering i området Kregme 0,4 Samlet plan for renovering i området Renseanlæg Melby renseanlæg bassin mv. 15 Reduktion af overløb til recipient, samt kapacitet til yderligere belastning fra Ølsted mv. Bygværker, bassiner og overløb (vandplan-projekter) Bassiner 160 Forventede investeringer i bassiner o. lign. For reduktion af overløb til recipienter iht. Vandplan-forslaget. Afhænger af vedtagelse af endelige vandplaner og deraf følgende kommunale handleplaner - heraf Hillerødvej 8,3 - Gl. Kregme rens 6,3 - Ølsted renseanlæg 3,45 - og Undalsvej bassin 16,0 Pumpestationer Fjordgade 2,15 Ellevej omlægning 2,15 af trykledning Kloakfornyelse Generel Op til 42,0 / år Kloakrenoveringsplaner - heraf Afskærende ledning, 18,0 Ølsted Melby Dybendal kloak 1,8 Skovbakkevej- 4,1 Nyhusgade Karlsgavevej m.fl. 3,3 Liseleje Asserbo 3,0 Nykloakeringer og Sverkilstrup 0,25 Opland SK01 byggemodninger Ellinge 1,15 Opland EL01 Liseleje 6,0 Opland LL10 Allégade Nord 1,6 Opland FV58 Rådhusparken 16,0 Opland FV59 Samlet ramme for gennemsnitlige årlige investeringer i spildevandsanlæg, jf. de regler om prisloft, som er kendt i Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

84 Bilag 9 - Tids- og økonomiplan 10 Nødebohuse, 3. etape 18,0 Opland NB01-NB03 Sivmarken, 0,6 Opland SK02 og SK03 Kulhusevej Det bemærkes, at alle kendte projekter er opført på ovenstående liste. Kloakrenovering er oplyst med forventede årlige investeringer, men beløbet indeholder alle investeringer, også nyanlæg, bassiner mv.. I disse beløb er der delvis også indeholdt investeringer iht. vandplanerne. For yderligere detaljer om projekter og tidsplan for deres udførelse henvises til Halsnæs kommunale Spildevandsforsyning A/S.. Spildevandsplan Høringsudkast september 2011

85 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 10 Ordliste 16. september 2011

86 Bilag 10 Ordliste 2 Spildevandsplan Høringsudkast

87 Bilag 10 Ordliste 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af et opland, som bidrager til overfladeafstrømningen under regn. Afløbskoefficienten beregnes som befæstelsesgraden gange den hydrologiske reduktionsfaktor. Afløbskoefficienten angives i procent. I visse tilfælde anvendes tillige begrebet tilslutningsgraden, som angiver, hvor stor en del af det befæstede areal, som reelt afvander til afløbssystemet. Afløbskoefficienten bliver da befæstelsesgraden x tilslutningsgraden x den hydrologiske reduktionsfaktor. Afløbssystem er en fællesbetegnelse for afløbsinstallationerne og afløbsanlægget. Afløbsvand er en fællesbetegnelse for regnvand, husholdnings- og erhvervsspildevand og grundvand (infiltrationsvand). Afskærende ledning er en afløbsledning, der afskærer afløbsvand fra at løbe direkte i recipienten. Befæstelsesgraden angiver procentdelen af impermeable og semipermeable arealer i et opland. Befæstelsesgraden er således forholdet mellem det befæstede areal og det totale oplandsareal. Befæstet areal er den del af et oplandsareal, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader. Fra disse arealer sker der ingen eller kun ringe naturlig nedsivning, og regnvand fra disse arealer bortledes derfor som overfladeafstrømning BI5 (det biokemiske iltforbrug) angiver den mængde ilt i mg ilt/liter, som spildevandet forbruger, når dets indhold af organisk stof nedbrydes fuldstændigt til kuldioxid ved hjælp ved aerobe mikroorganismer. Ved BI5 forstås det 5 døgns biokemiske iltforbrug ved 20 o C. BOD Biological Oxygen Demand, samme som BI5 Bundfældningstank er en beholder, hvor en del af de stoffer i afløbsvandet, der er tungere end vand, synker til bunds og derved udskilles. Denitrifikation er en proces, hvor mikroorganismer med organisk stof som energikilde, omdanner nitrat (NO3) over nitrit (NO2) til frit kvælstof (N2). Spildevandsplan Høringsudkast

88 Bilag 10 Ordliste 4 Erhvervsspildevand er det spildevand, der kommer fra industrier og institutioner. Eutrofiering er en betegnelse for en øget produktion af planteplankton i en sø forårsaget af en forøget tilførsel af næringssalte. Faskine: Tildækket rende i jorden, som er fyldt med sten eller plastelementer, hvortil der ledes overfladevand, for at nedsive det. Hulrummet er magasin for vandet indtil det afdrænes til jorden udenom faskinen. Forsinkelsesbassin: Bassinanlæg til opsamling af spildevand eller regnvand, når den tilstrømmende vandmængde overstiger hvad der ønskes ledt videre i afløbsanlægget eller til recipienten. Det opsamlede vand ledes videre til afløbssystemet, når der er kapacitet til dette. Fællessystem er et afløbssystem, der afleder spildevand, regnvand og grundvand (drænvand) gennem samme ledningssystem. Husholdningsspildevand er det spildevand, der kommer fra husinstallationer i boligområder (opvask, vask, bad, kloset m.v.). Hydrologisk reduktionsfaktor er en omregningsfaktor, der angiver det ækvivalente impermeable areal for et befæstet areal. Denne reduktion foretages, fordi ikke alle befæstede arealer er impermeable. Fra en lang række belægninger, eksempelvise fortove, er der mulighed for en vis nedsivning, hvorved overfladeafstrømningen reduceres. Målinger viser, at den hydrologiske reduktionsfaktor typisk vil ligge i intervallet 0,7 0,9. Dog anvendes den hydrologiske reduktionsfaktor 1,0 ved ekstremværdibetragtninger. Infiltrationsvand er en betegnelse for det vand, der trænger ind gennem en afløbslednings vægge og samlinger. Initialtabet er det tab, som sker i begyndelsen af et regnskyl. Tabet hidrører fra befugtning af jordoverfladen og eventuel vegetation samt opsamling i lavninger. Tabet er mindst for nyanlagte asfaltbelægninger og størst i områder med beplantning. Normalt anvendes værdien I = 0,6 mm. Lagune er en lavvandet sø. Anvendes i Spildevandsplanen for rensning af separat afledt regnvand til søer og vandløb. Rensningen foregår i det permanente volumen (procesvolumen). Kan eventuelt kombineres med et buffervolumen (variabelt volumen). Spildevandsplan Høringsudkast

89 Bilag 10 Ordliste 5 N er det kemiske symbol for kvælstof. Nedsivningsanlæg: Spildevandsanlæg, der har jorden (grundvandet) som recipient. Nitrifikation er en proces, hvor mikroorganismer omdanner ammoniumsforbindelse/ammoniak til nitrit (NO2) og nitrat (NO3). Næringssalte er plantenæringsstoffer, f.eks. fosfor- og kvælstofsalte. Olieudskiller er et bygværk, hvorigennem afløbsvand ledes med en så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold samles på overfladen. Opspædningsgraden (gennemsnitlig) er forholdet mellem regnvand og tørvejrsvandmængden i overløbsvand. Overfladevand: Vand som løber på jordoverfladen, som vandløb eller søer. I spildevandsteknisk betydning desuden regnvand, der strømmer af på befæstede overflader. Overløbsbygværk: Bygværk indskudt i fællessystem med det formål at aflaste ledningssystemet for en del af vandmængden under regn. P er det kemiske symbol for fosfor. PE er en forkortelse for personækvivalent. 1 PE. = 60 g BI5/ døgn. Recipient: (Modtager): Betegnelse for det sted spildevand eller regnvand udledes til. Det akn være et vandløb, en sø eller mose eller et kystvand, evt. til jorden ved nedsivning. Recipientkvalitet er udtryk for recipientens fysiske, kemiske og biologiske tilstand. Reduceret areal: Det befæstede areal omregnet til et ækvivalent impermeabelt areal. Omregningen sker ved at gange det befæstede areal med den hydrologiske reduktionsfaktor. Regnvand kan opdeles i vand fra veje, gader og pladser, trafikbelastet regnvand og tagvand samt vand fra terrasser, indkørsler mv., ikke trafikbelastet regnvand. Regnvandsbassin: Forsinkelsesbassin for regnvand. Spildevandsplan Høringsudkast

90 Bilag 10 Ordliste 6 Regnvandskloakering er et kloakeringsprincip, hvor der kun etableres afløbsanlæg til regnvand. Frederikssund Forsyning etablerer ikke afløb for spildevand i det pågældende opland. Renseklasse: Fastsat krav til spildevandsrensning i det åbne land, for at opnå en bestemt recipientkvalitetsmålsætning. Risteværk er et system af riste, der tilbageholder større bestanddele i afløbsvandet. Samletank: Lukket tank eller beholder, til opsamling af spildevand. Samletanke tømmes efter behov, og spildevandet udtømmes på ert rensningsanlæg eller til et afløbssystem. Sandfang er et bygværk, hvorigennem afløbsvandet ledes med en så ringe hastighed, at sand og grus bundfældes. Separatsystem er et afløbssystem, hvor regnvand og spildevand transporteres i hvert sit ledningssystem. Septictank: Bundfældningstank til enkelthuse Spildevand omfatter husholdningsspildevand og erhvervsspildevand. Spildevandsanlæg: Ledninger, pumpestationer, bygværker, bassiner, renseanlæg mv. der tjener til transport og rensning af spildevand og regnvand. Total-N omfatter den samlede mængde af uorganiske og organiske kvælstofforbindelser. Total-P omfatter den samlede mængde af uorganiske og organiske fosforforbindelser. Trixtank: Mekanisk rensetank til enkelthuse eller mindre fællesanlæg. TV-inspektion: Registrering af en lednings tilstand ved at køre et kamera gennem ledningen. Tømningsordning: En ordning, hvor spildevandsforsyningsselskabet forestår tømning og bortskaffelse af indholdet i bundfældningstanke eller samletanke. Spildevandsplan Høringsudkast

91 Bilag 10 Ordliste 7 Spildevandsplan Høringsudkast

92 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 11 Kendelser og særlige aftaler 16. september 2011

93 Bilag 11 Landvæsenskommissionskendelser 2 Spildevandsplan Høringsudkast

94 Bilag 11 Landvæsenskommissionskendelser 3 1 LANDVÆSENSKOMMISIONSKENDELSER Efterfølgende liste omhandler de gældende landvæsenskommissionskendelser for ejendomme i Halsnæs Kommune. Det skal bemærkes, at spildevandsplanen afløser de tidligere meddelte kendelser, hvor der er sammenfald mellem spildevandsplanens bestemmelser og kendelsen. Såfremt der ikke er fuldstændig dækning af kendelsens indhold i spildevandsplanen, er kendelsen imidlertid gyldig på de områder, som spildevandsplanen ikke dækker. Oversigten er opdelt efter de gamle kommuner. 1.1 FREDERIKSVÆRK KOMMUNE Bestemmelse Dato Sag nr. Omhandler LVK-Kendelse 5. juli Kloakering af Ølsted by LVK-Kendelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag august august august august Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune LVK- Tillægskendelse 4. juli Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune LVK-Kendelse 21. december Kloakering af St. Havelse by, Ølsted Kommune LVK- Tillægskendelse 1. februar Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune LVK-Kendelse 15. april Kloakering af Ølsted by, etape 2 LVK-Kendelse 18. august a-1964 Kloakering Kregme Øst LVK-Kendelse 18. august b Kloakering Kregme Vest LVK- Tillægskendelse LVK-Kendelse 23. februar december Kloak og renseanlæg for Vinderød Enghave mm. I Kregme- Vinderød Kommune Kloakering af Karlsgave, Brederød og Avderød LVK- Tillægskendelse 7. februar b Kloakering Kregme Vest Spildevandsplan Høringsudkast

95 Bilag 11 Landvæsenskommissionskendelser 4 LVK- Tillægskendelse 10. november b Kloakering Kregme Vest LVK-Kendelse 1. februar Supplerende regnvandsledninger i Kregme LVK- Tillægskendelse 20. januar Kloakering af henholdsvis Kregme Øst og Kregme Vest i Frederiksværk Kommune 1.2 HUNDESTED KOMMUNE Bestemmelse Dato Sag nr. Omhandler LVK-Kendelse 18. april 1947 Kloakering af Hundested og Lynæs Byer LVK-Kendelse 11. marts 1949 Kloakering af Hundestedgaards jorde mv. LVK-Kendelse 12. maj Kloakering af industriarealet matr. Nr. 2b Ullerup By Torup sogn LVK-Tillægs og regnskabskendels e 7. april Hundested-Lynæs kloak LVK- Tillægskendelse II 27. august Hundested-Lynæs kloak LVK-Kendelse 16. juli Forlængelse af regnvandsudløb for Hundested-Lynæs kloak LVK-Tillægs og regnskabskendels e LVK-Bilag 3 LVK-Kendelse LVK-Foreløbig kendelse LVK-Kendelse 19. december oktober november januar Hundestedgaard kloak Hundestedgaard kloak Kloakering af opland PIV Tømmerup Bys overdrev Kloakering af udstykningen matr. Nr. 60a Hundested 3-74 Tilslutningsledninger for kloakeringen af matr. Nr. 60a Hundested LVK-Kendelse 31. maj Kloakdispositionsplan, renseanlæg og hovedledninger for Hundested Kommune LVK-Berigtigelse 20. december Kloakdispositionsplan, renseanlæg og hovedledninger for Hundested Kommune 2 SÆRLIGE AFTALER Byrådet har vedtaget, at ejendommene i Dybendal oplandet, opland VR04 kan udtræde af spildevandsforsyningen for regnvand mod at Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S refunderer 40 % af det betalte tilslutningsbidrag. Dette er ønsket af en del af ejendommene i oplandet, og det er tiltrådt af Byrådet. Spildevandsplan Høringsudkast

96 Bilag 11 Landvæsenskommissionskendelser 5 Status for ejendommene er herefter, at de kun er kloakeret for spildevand. Dette er tinglyst på ejendommene, og fremgår af ejendomsoplysningerne i spildevandsplanens ejendomsdatabase. De pågældende ejendomme fremgår af efterfølgende liste. Dybendal adresse Postnummer og by Matr.nr. Baldersvej Frederiksværk 5x Baldersvej Frederiksværk 5ar Baldersvej Frederiksværk 5ir Baldersvej Frederiksværk 5z Baldersvej Frederiksværk 5æ Baldersvej Frederiksværk 5ø Bragesvej Frederiksværk 5cr Bragesvej Frederiksværk 5cq Bragesvej Frederiksværk 5dh Friggsvej Frederiksværk 5o Friggsvej Frederiksværk 5n Gjeresvej Frederiksværk 5bæ Gjeresvej Frederiksværk 5bz Gjeresvej Frederiksværk 5by Gjeresvej Frederiksværk 5bp Gjeresvej Frederiksværk 5bv Heimdalsvej Frederiksværk 5ch Heimdalsvej Frederiksværk 5cc Heimdalsvej Frederiksværk 5ce Heimdalsvej Frederiksværk 5ix Heimdalsvej Frederiksværk 5dk Huginsvej Frederiksværk 5ak Huginsvej Frederiksværk 5ai Huginsvej Frederiksværk 5 bh Odinsvej Frederiksværk 5at Odinsvej Frederiksværk 5au Odinsvej 8A 3300 Frederiksværk 5ab Odinsvej Frederiksværk 5bg Odinsvej Frederiksværk 5ad Odinsvej Frederiksværk 5ca Odinsvej Frederiksværk 5ae Odinsvej Frederiksværk 5db Sagasvej Frederiksværk 5da Sagasvej Frederiksværk 5cæ Spildevandsplan Høringsudkast

97 Bilag 11 Landvæsenskommissionskendelser 6 Sagasvej Frederiksværk 5cø Sagasvej Frederiksværk 5dr Sagasvej Frederiksværk 5do Sleipnersvej Frederiksværk 5bf Sleipnersvej Frederiksværk 5be Sleipnersvej Frederiksværk 5bi Sleipnersvej Frederiksværk 5iz Sleipnersvej Frederiksværk 5kf Spildevandsplan Høringsudkast

98 HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 12 Kloakoplandsskemaer - status 16. september 2011