Danmark herfra til år 2032

Transkript

1 Danmark i Europa Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt for at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud om 20 år i 2032 hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg, som du sidder med i hånden, handler om Danmark i Europa. Det er et EU i problemer, som Danmark dette første halvår af 2012 er formand for. Vores kontinent er fanget i en dyb og alvorlig økonomisk krise. Lav vækst, stor arbejdsløshed og meget høj gæld præger landene, særligt i Sydeuropa. EU-samarbejdet er dybt påvirket af krisen og sammenholdet mellem EU-landene er blevet udfordret. Men krisen kan ikke skygge for, at EU grundlæggende er en succes. Projektet blev oprindelig sat i søen for at hele sårene fra 2. Verdenskrig og bygge bro mellem de tidligere fjender. Det lykkedes. Da turen kom til at hele sårene fra den Kolde Krig og bygge bro mellem øst og vest var EU også parat. Ikke med en blankocheck, men med kontante krav om demokrati og reformer til gengæld for medlemskab. Det virkede. De tidligere diktaturer blev til demokratier og den seneste tid har vist, at der fortsat er behov for EU for at holde alle medlemslandene fast på de demokratiske idealer. Danmark har snart været medlem i 40 år. Vi har bidraget til EU s udvikling, til at EU er vokset i størrelse og vokset i betydning. Som socialdemokrater har vi kæmpet for, at EU ikke kun skal tjene markedskræfterne, men skal være rammen om en social og miljømæssig forsvarlig markedsøkonomi. Det er på mange måder lykkedes, selvom det er en kamp, der aldrig slutter. Vores forhold til EU har også været præget af skepsis i forhold til, om det gik for langt og for stærkt. Men der sættes ikke længere spørgsmålstegn ved selve medlemskabet af unionen. Vi er som folk og som land en del af det europæiske fællesskab. Det vil vi også være i Og meget tyder på, at EU vil spille en mindst lige så stor rolle i dansk politik til den tid, som unionen gør i dag. For nok er EU i krise i disse år. Men de løsninger, der arbejdes med i Europas hovedstæder, går alle i retning af et endnu tættere samarbejde. EU-landene har indset, at vi hænger så tæt sammen økonomisk, at vi er en del af et skæbnefællesskab. Bortset fra Storbritannien har EU-landene accepteret, at vejen ud af krisen og vejen til at genoprette tilliden til euroen går via mere integration. Selvom EU i disse måneder er kriseramt, kan unionen meget vel stå styrket tilbage efter krisen. Derfor må en diskussion af Danmarks fremtid også omfatte en diskussion af Danmarks rolle i EU og EU s rolle i Danmark. Dette oplæg rejser fem spørgsmål: hvordan styrker vi EU s demokrati og den folkelige deltagelse? hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? Skal EU føre Danmarks udenrigspolitik? 1

2 Hvordan styrker vi EU s demokrati og den folkelige deltagelse? Fyrre år efter at Danmark stemte sig ind i Fællesmarkedet er der solid folkelig opbakning til Danmarks medlemskab af EU men den folkelige begejstring er til at overse. Under 60 pct. af danskerne stemte ved sidste Europa-Parlamentsvalg, selvom valget faldt sammen med folkeafstemningen om tronfølgerloven. Og den danske valgdeltagelse var oven i købet meget høj sammenlignet med andre medlemslande. I de fleste lande valgte under halvdelen af vælgerne at stemme, og i nogle af de nye medlemslande var valgdeltagelsen helt nede omkring 20 pct. Det parlament, som europæerne sammensætter hvert femte år, er ellers blevet stadig mere magtfuldt og betydningsfuldt. Med Lissabon-traktaten burde enhver snak om, at Europa-Parlamentet ikke er et rigtigt parlament, være manet i jorden. Parlamentet har nu medindflydelse på stort set al lovgivning og har stor indflydelse på prioriteringen af EU s budget. Det giver de europæiske borgere en mere direkte indflydelse på EU s beslutninger end tidligere. Samtidig er de nationale parlamenters rolle blevet tydeliggjort. De har i dag mulighed for at gribe ind, hvis de mener, at EU tager beslutninger, som burde ligge på nationalt plan (det såkaldte nærhedsprincip). I den nuværende krise har fokus dog ikke været på hverken Kommissionen eller Parlamentet, men derimod på topmøderne mellem stats- og regeringscheferne fra de 27 lande. Selvom EU er et overnationalt samarbejde, er det i det mellemstatslige samarbejde mellem de 27 forskellige regeringer, at de store beslutninger bliver taget, når krisen kradser. - hvordan bør EU s demokrati fungere i 2032? - er der den rigtige balance mellem EU s institutioner, særligt Rådet, Kommissionen og Parlamentet, eller er der behov for nye reformer frem mod 2032? - kan vi skabe en fælleseuropæisk offentlighed i 2032? - hvordan skal de nationale parlamenters rolle være i 2032? 2

3 Hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? Det er ikke sjovt at være sydeuropæer i disse år. I Grækenland er ungdomsarbejdsløsheden nu over 40 pct., landets økonomi skrumper, og det står klart, at man ikke er i stand til at betale hele sin statsgæld. Der er mange årsager til problemerne i Sydeuropa. Men en af grundene er ganske enkelt, at en række lande i Sydeuropa levede over evne. Indførslen af euroen gav lave renter, men de blev ikke i tilstrækkelig grad brugt til at investere i fremtiden og nedbringe gælden. Et andet problem er ungdomsarbejdsløsheden (se boks). I Danmark har vi været gode til at gøre noget ved problemerne i tide og har gennemført vigtige reformer, der gør, at vi ikke har de samme problemer som Sydeuropa (det er nærmere beskrevet i det første oplæg Ungdomsarbejdsløshed (15-24-årige) i Kilde: AIA baseret på OECD ,9 om vækst og beskæftigelse). Men alligevel påvirker krisen også os. I dag går ca. 2/3 af al vores eksport til andre EU-lande. Selvom vi satser på at eksportere mere til de nye markeder, særligt Kina, vil EU-landene i 2032 fortsat være vores vigtigste eksportmarked. Man kan derfor ikke forestille sig et Danmark i økonomisk topform i 2032, hvis ikke der er styr på økonomien i resten af Europa. Da man designede euroen, havde man forsøgt at tage højde for det problem, der kan opstå, når pengepolitikken er fælles, men finanspolitikken er national. Den såkaldte stabilitets- og vækstpagt skulle forhindre, at landene førte en uansvarlig finanspolitik. Desværre blev den pagt ikke overholdt, hvilket har været medvirkende til de nuværende problemer. Derfor mener især Tyskland, 41,6 - hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? - hvordan skal Europa løse det grundlæggende problem med ungdomsarbejdsløshed, så de børn der fødes i dag, ikke er arbejdsløse i 2032? - hvordan undgår vi, at Europa igen havner i en krise som den, vi nu er vidne til? at det vigtigste lige nu er at sikre, at der ikke igen kan føres en uansvarlig gældsstiftende finanspolitik i EU-landene. Hvis det ikke lykkes, bringes hele euroen i fare, og det vil få helt uoverskuelige konsekvenser for Europas økonomi. Der er derfor ved at blive defineret nye standarder for ansvarlig økonomisk politik i eurozonen. Det er standarder, som ikke kun påvirker eurolandene, men hele Europas finanspolitik. Fordi Danmark har fastkurspolitik, vil vi i særlig grad blive målt på, om vores politik er lige så ansvarlig som i eurozonen ,0 27,9 Det åbenlyse behov for ikke at oparbejde 24,0 25 mere gæld betyder, at der er snævre rammer 22,5 20,3 19,7 20,0 for, hvad man kan gøre for at stimulere økonomien nogle rammer, der vel at mærke 20 16,5 13,8 15 i sidste ende sættes af de finansmarkeder, 10 8,6 der finansierer staternes gæld. Derfor er der behov for at tænke kreativt for at stimulere 5 væksten og arbejdsløsheden i Europa uden at øge gældssætningen. Der er behov for at 0 løse de grundlæggende problemer, som allerede eksisterede i Europa før krisen. Danmark Frankrig Grækenland Italien Spanien EU15 Ungdomsarbejdsløsheden var høj før krisen nu er den ekstrem Kommissionsformand Manuel Barosso kunne i januar fremlægge nye, skræmmende tal for ungdomsarbejdsløsheden i Europa. I Grækenland og Spanien er den ved at nærme sig 50 pct. De officielle OECD-tal nedenfor fra 2010 er knap så dramatiske, men viser alligevel med stor tydelighed, at det er de unge i Sydeuropa, der betaler prisen for den øjeblikkelige krise. 3 Men det er værd at bemærke, at problemet med ungdomsarbejdsløshed eksisterede før krisen. I 2005, hvor der ikke var skyggen af verdensøkonomisk krise, havde Grækenland, Spanien, Italien og Frankrig alle en ungdomsarbejdsløshed på 20 pct. eller derover. Finanskrisen har blot gjort et eksisterende problem akut. Ungdomsarbejdsløsheden forsvinder derfor heller ikke med krisen. Det kræver mere grundlæggende reformer, først og fremmest at det ufleksible arbejdsmarked ændres, så det er nemmere for de unge at få en fod indenfor.

4 Hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? EU s indre marked er bygget op om fire friheder, nemlig fri bevægelighed for varer, serviceydelser, kapital og ikke mindst arbejdskraft. EU er derfor ved at udvikle sig til et stort sammenhængende arbejdsmarked. Det så vi under højkonjunkturen, hvor tusindvis af EU-borgere fra andre lande fik arbejde i Danmark. Arbejdskraftens fri bevægelighed kommer på mange måder Danmark til gode. - hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? - hvordan bør EU s fælles arbejdsmarked se ud i 2032? - hvad kan vi gøre for at forhindre social dumping? Danskerne kan nemt rejse til udlandet for at få job og kommer hjem med værdifuld erfaring. Danske virksomheder får et større udvalg af kvalificeret arbejdskraft, når de nemt kan ansætte folk fra hele Europa. Og den udenlandske arbejdskraft medvirkede til at undgå en overophedning på det danske arbejdsmarked under opsvinget udlændinge fra især Østeuropa kom og tog de mange ledige jobs, og rejste som oftest hjem igen, da opsvinget blev til krise. Men det fælles arbejdsmarked har absolut også en bagside. Når vi henter udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder, og når udenlandske virksomheder i stigende grad opererer i Danmark, risikerer vi også at importere udenlandske standarder for løn og arbejdsvilkår, som ligger langt under dansk niveau. Det kaldes social dumping og er i dag nok den største trussel mod den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter med begrænset statslig indblanding. Det er en model, der gennem mange år har sikret en fornuftig og ansvarlig udvikling i løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Men den risikerer at komme under pres, efterhånden som det danske arbejdsmarked smelter sammen med EU s. 4

5 Er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? EU er gået forrest i den globale kamp mod klimaforandringerne. Af verdens rige lande er EU-landene stort set ene om fortsat at støtte op om de juridisk bindende mål for reduktion i CO 2 -udslip i Kyoto-aftalen. USA har aldrig tilsluttet sig Kyoto, Canada har trukket sig ud, og en række andre rige lande har afvist at forpligte sig ud over 2012, hvor den nuværende aftale udløber. Også internt har EU taget konkrete skridt. EU s stats- og regeringschefer har sat som mål, at CO 2 -udslippet i 2050 skal være reduceret med pct., og der er oprettet et fælles marked for handel med kvoter, der som noget nyt også omfatter flytrafik. Hvis det ambitiøse mål for 2050 skal opnås, skal der ske markante ændringer i de næste 20 år. EU skal i 2032 være langt mere bæredygtigt, bruge langt mindre energi og producere langt mere vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det går for langsomt. EU har f.eks. trods lang debat ikke hævet sit reduktionsmål for 2020 fra 20 pct. til 30 pct. ift niveau, selvom den økonomiske krise har gjort det meget nemt at nå 20 pct.-målsætningen. Mange medlemslande er skeptiske over for bindende mål for energieffektivisering. Og bilindustrien har også formået at få udvandet krav til energieffektive biler flere gange. I en vanskelig økonomisk tid er der både på EU-plan og på nationalt plan en udfordring i at få overgangen til vedvarende energi til at gå hånd i hånd med kampen for at skabe vækst og arbejdspladser i Europa. - er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? - Skal EU også i fremtiden være en foregangsregion? - hvordan kan det indre marked bruges til at fremme klimavenlige løsninger og teknologier? - kan vi bruge EU til at opbygge fremtidens infrastruktur bedre elnet til at fragte el fra de mange vindmøller, et fælleseuropæisk system for ladestationer til elbiler eller tankstationer til brintbiler, et fælleseuropæisk net af højhastighedsjernbaner? Og hvordan skal vi finansiere det? 5

6 Skal EU føre Danmarks udenrigspolitik? Den globale magtbalance rykker sig med hastige skridt østpå i disse år. I 2032 vil den se helt anderledes ud end i dag. Om 20 år vil Kina have været verdens største økonomi i flere år ifølge nogle beregninger vil Kina allerede indtage førstepladsen inden EU og USA, der i dag kæmper om at være verdens største økonomi, må i 2032 i stedet slås om andenpladsen hvis ikke andre af de såkaldte BRIK-lande (udover Kina udgøres de af Brasilien, Rusland og Indien) puster os i nakken. Hvis EU skal tages alvorligt i 2032, skal det være et EU, der optræder samlet. Hvis EU er splittet, forsvinder indflydelsen. Det så man tydeligt på Klimatopmødet i København i 2009, hvor EU kæmpede internt, mens Kina og USA til sidst slog de afgørende sværdslag. Danmarks vej til indflydelse på den nye verdensorden går gennem Europa. Vores befolkning udgør under 0,1 pct. af hele verdens befolkning, og vi har et bruttonationalprodukt, der er lavere end Applekoncernens markedsværdi. Derfor kan vi ikke forvente, at Kina automatisk lytter, når vi taler. Men Kina lytter, når EU taler. Og Danmark kan pga. vores medlemskab være med til at bestemme, hvad EU siger til Kina. Danmarks indflydelse på EU s udenrigspolitiske kurs har været begrænset af det danske forsvarsforbehold, som betyder, at Danmark ikke må deltage i EU-ledede missioner. Der er dog bred politisk enighed om, at dette forbehold bør afskaffes, hvilket forhåbentligt er sket inden EU-landene har tilsyneladende erkendt, at det kun er et samlet EU, der har reel indflydelse. EU har derfor taget flere skridt for at styrke sammenholdet i udenrigspolitikken. Der er blevet udnævnt en Høj Repræsentant for udenrigspolitik en slags udenrigsminister og EU har fået sin egen udenrigstjeneste, altså EU-diplomater, som repræsenterer hele unionen. Det har imidlertid knebet med det udenrigspolitiske sammenhold. Gang på gang har spørgsmål som Irak-krigen, indsatsen for at beskytte civilbefolkningen i Libyen og anerkendelse af Palæstina splittet Europa på kryds og tværs og gjort det umuligt at fremvise en samlet linje. Hvis det også er tilfældet i 2032, er det tvivlsomt, om EU kan bevare en position som magtfaktor i fremtidens verdensorden. Kina bliver verdens største økonomi (Købekraftskorrigeret BNP i pct. af hele verdens BNP) Kilde: AIA baseret på IMF s World Economic Outlook 30,0 EU Kina USA 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Skal Danmark overlade noget af udenrigspolitikken til EU til gengæld for at få indflydelse på EU s linje? - Hvilken rolle skal EU spille på den globale scene i 2032? - Skal vi lade EU-diplomater overtage nogle af danske diplomaters arbejdsopgaver? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til [email protected] Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk