Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Spildevandsplan

Transkript

1

2 Kunde Rådgiver Sønderborg Kommune Orbicon A/S Rådhustorvet 10 Niels Bohrs Vej Sønderborg 6700 Esbjerg Tel.: Tlf [email protected] & Sønderborg Forsyning Ellegårdvej Sønderborg Tel.: [email protected] Sag nr Projektleder: Henrik Skytte Udarbejdet: Peter Poulsen Revision nr. 4 Udgivet: 26. oktober 2009 Kontaktperson: Thorkild Bruhn 26. oktober

3 Indholdsfortegnelse 1 Om denne plan 9 2 Indledning 11 3 Sammendrag Forsyningens målsætninger Renseanlæg Planlægning Anlægsudgifter Kloakanlæg Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Anlægsudgifter Vandmiljø Tiltag i planperioden Anlægsudgifter Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Anlægsudgifter Samlet økonomi 15 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering Screeningens konklusion 19 5 Overordnede målsætninger Lokal Agenda 21 Strategi Energipolitik og strategi Forsyningens målsætninger Handlinger for opfyldelse af målsætningerne Klimaforandringer Energipolitisk Borgertilfredshed Recipienter og grundvand Arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningens arbejde 23 6 Recipienter oktober

4 6.1 Vandkvalitet og målsætninger Regionplan Vandløb Søer Hav og fjord Badevandskvalitet Vige og nor Forsyningens aktiviteter Klimaforandringer 26 7 Kloakfornyelse Kloakkens omfang og alder Investeringer i kloakfornyelse Strategi for tilstandsundersøgelse Udgifter for tilstandsundersøgelse 31 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Separering af fælleskloak Tømningsordning Udtræden af Forsyningen Renseanlæg status og plan Sønderborg Centralrenseanlæg Blans Renseanlæg Broager Renseanlæg Brunsnæs Renseanlæg Himmark Renseanlæg HUK Renseanlæg Hummelvig Renseanlæg Nybøl Renseanlæg Sønderby Renseanlæg Ullerup Renseanlæg Østerby Renseanlæg Fremtidig rensestruktur Kloakerede oplande status og plan Sønderborg Adsbøl Almsted Asserballe Asserballe St Augustenborg Avnbøl Blans oktober

5 8.3.9 Brandsbøl Broager Broballe Brunsnæs Ejendomme langs Buskmosevej Ejendomme ved Bækkegården Dybbøl Dyndved Dynt Egen Egernsund Elstrup Fjelby Frederiksgård Fynshav Gammelgab Gammelgaard Gammelmark Strand Gråsten Gråsten Nord Guderup Havnbjerg Helved Vinkelbæk Dyvig Himmark Holm Hundslev Høruphav Iller Iller Strand Drejby Ketting Kettingskov Kirke Hørup Klingbjerg Klinting Kværs Lambjerg Lavensby Lebøl Lille Mommark Lunden Lambjerglund Lysabild Lysabildskov oktober

6 Madeskov Majbøl Ejendomme ved Melskovvej Mintebjerg Mjang Mjels Mommark Købingsmark - Augustenhof Mølmark Nordborg Ny Pøl Ny Stavensbøl Nybøl Oksbøl Ormstoft Osbæk Over Tandslet Ejendomme ved Pindesholm Pøl Stenderup Rinkenæs Ejendomme ved Sandager Ejendomme ved Sandbjergvej Sarup Sebbelev Sjellerup Skelde Skodsbøl Skovby Skovmose Ejendomme ved Skovbyvej og Lebølløkke Smøl Sottrupskov Stevning Stolbro Stovgård og Ragebøl Stranderød Surlykke Sønderby Tandselle Tovrup Tørsbøl Ullerup Vemmingbund Vester Snogbæk Vester Sottrup oktober

7 Vibøge Vollerup Ejendomme ved Østkystvejen Øster Snogbæk Øster Sottrup Østerby Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande status og plan 81 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Forbedret rensning i udpegede oplande Spildevandsafgift Hvad er grundlaget for at kunne give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak Særlige forhold Offentlige og private anlæg Udtræden af Forsyningen Tilslutningsret og -pligt Kloakering af nye ejendomme Planlagte bebyggelser - byggemodninger Omlægning fra fælles til separatkloak Betalingsregler Vaskepladser Skyllevand fra vandværker Afgivelse af areal og pålæg af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Revision af planen Økonomi for forsyningen Udgifter for Forsyningen Finansiering Udviklingen i vandafledningsbidrag Indtægter for Forsyningen Referencer oktober

8 Tekst- og skemabilag Nr. Bilagstitel 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Miljøvurdering af Spildevandsplan Tids- og økonomiplan 26. oktober

9 Kortbilag Nr. Tegning Nr. Tegning 00 Signaturforklaring 36 Klinting 01 Sønderborg Nord 37 Kværs 02 Sønderborg Syd 38 Lavensby - Langesø 03 Adsbøl 39 Lebøl 04 Almsted - Hundslev 40 Lille Mommark 05 Asserballe 41 Lambjerglund 06 Asserballe St. - Gammelgaard 42 Lysabild - Sarup 07 Augustenborg Ny Stavensbøl 43 Lysabildskov Ny Pøl Osbæk - Sebbelev 44 Madeskov - Vollerup 08 Avnbøl - Ullerup 45 Mintebjerg 09 Blans 46 Mommark 10 Brandsbøl 47 Købingsmark - Augustenhof 11 Broager - Mølmark 48 Nordborg 12 Broballe Mjels - Oksbøl 49 Nybøl - Stenderup 13 Brunsnæs 50 Ormstoft 14 Buskmosevej Melskovvej - Rinkenæs 51 Over Tandslet 52 Pøl 15 Bækkegården - Tovrup 53 Sandager - Stranderød 16 Dybbøl 54 Sandbjergvej 17 Dyndved Egen - Elstrup 55 Skelde Guderup - Sjellerup 56 Skodsbøl - Smøl 18 Dynt 57 Skovby 19 Egernsund 58 Skovbyvej - Lebølløkke 20 Fjelby 59 Sottrupskov Øster Sottrup 21 Frederiksgård Fynshav - Helved 60 Stevning 22 Gammelgab 61 Stolbro 23 Gammelmark Strand 62 Stovgård Ragebøl - Surlykke 24 Gråsten Gråsten Nord 63 Sønderby 25 Havnbjerg - Lunden 64 Tandselle 26 Vinkelbæk 65 Tørsbøl 27 Dyvig 66 Vemmingbund 28 Himmark 67 Vester Snogbæk 29 Holm 68 Vester Sottrup 30 Høruphav Kirke Hørup 69 Vibøge Lambjerg Majbøl - Mjang 70 Øster Snogbæk 31 Iller Iller Strand 71 Østerby 32 Drejby - Skovmose 100 Oversigtsplan 33 Ketting 101 Oversigtsplan vest 34 Kettingskov Pindesholm 102 Oversigtsplan sydøst Østkystvejen 103 Oversigtsplan nord 35 Klingbjerg 104 Det åbne land 26. oktober

10 1 Om denne plan I Sønderborg Kommune varetager selskabet Sønderborg Spildevandsforsyning A/S drift og administration af det offentlige kloaksystem. Dette kaldes herefter blot Forsyningen. Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Sønderborg Kommune. Derfor har Byrådet i samarbejde med Forsyningen udarbejdet Spildevandsplan I forslaget gør Forsyningen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden ultimo 2008, og planbeskrivelsen dækker årene erstatter de tidligere gældende Spildevandsplaner og tillæg for de gamle kommuner, som er: Kommune Spildevandsplan Tillæg Augustenborg Sommerhusområde Nørre Kettingskov 2007 Lillebæltvej 2007 Lykkegård 2005 Broager Lågmajvej 2008 Gråsten Nalmadebro 2007 Rinkenæs 2007 Åbneland Bymidteplan 1999 Nordborg Danfoss Universe 2007 Sommerhusområde ved Købingsmark 2006 Sundeved Boligområde i Nybøl lokalplan Nr. 17 Vester Sottrup Lokalplan Nr. 16 Bolig Avnbøl 2004 Nr. 15 Vester Sottrup 2002 Nr. 14 Sandbjerg Slot 2002 Nr. 13 Fruenskær 2002 Nr. 11 Møllevej 2002 Nr. 12 Erhvervsområde Ullerup 2001 Sydals Sommerhusområde ved Sønderby 2008 Havbjerg 2007 Høruphav 2001 Sønderborg Møllebugten boligområde 2006 Tabel 1-1: Tidligere gældende spildevandsplaner og tillæg. Planen har været offentlig fremlagt i 8 uger og Miljøcenter Ribe er orienteret. Sønderborg Byråd modtog i offentlighedsfasen følgende tre bemærkninger til spildevandsplanen. 26. oktober

11 Første bemærkning drejede sig om status for kloakeringen af én enkelt ejendom i Mommark. Ejendommen er kloakeret, men var opgivet som planlagt kloakeret. Dette er indarbejdet i nærværende plan. Anden bemærkning drejede sig om, at en beboer i Ø. Snogbæk mente, at hans (og en del andre ejendomme) allerede i 1981 blev tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Beboeren har tidligere henvendt sig til kommunen og fået sin sag prøvet i byrådet, hvor den blev afvist. Indsigelsen imod spildevandsplanen har været forelagt advokatfirmaet Plesner, som i et vist omfang har specialiseret sig i den slags sager. Advokat Søren Stenderup Jensen fra firmaet Plesner har gennemgået sagen og er enig i kommunens og forsyningens betragtninger, hvilket er meddelt beboeren. Denne indsigelse har derfor ikke indflydelse på nærværende plan. Tredje bemærkning drejede sig om en telefonisk henvendelse til forsyningen og til en folkevalgt fra en sommerhusejer, der er bosiddende i Kruså og har sommerhus i Vemmingbund. Ejeren mener ikke, at Vemmingbund bør kloakeres, da pengene bør bruges på områder med helårsbeboelse i stedet. Sommerhusene er efter ejerens mening kun beboet en del af året og forureningen er derfor lille. Ejeren er blevet oplyst om, at kloakeringen dels er begrundet i, at en stor del af sommerhusene er helårsbeboede, at mange af dem på grund af høj grundvandsstand har svært ved at komme af med spildevandet og at badevandskvaliteten på denne ellers højt skattede strand til tider er truet. Ejeren blev opfordret til at indsende en skriftlig indsigelse, men har valgt ikke at gøre det. Denne indsigelse har derfor ikke indflydelse på nærværende plan. Byrådets vedtagelse er offentliggjort. Dermed er planen kommunens juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på oktober

12 2 Indledning Spildevandsplan for Sønderborg Kommune omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner og tillæg. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: At komme på forkant med klimaforandringer At nedbringe CO 2 -udledningen At sikre borgertilfredshed At forbedre recipienter og grundvandets tilstand At sikre kloakanlæggets arkitektur og rekreative anvendelse At målrette og strukturere Forsyningens arbejde Tabel 2-1: Forsyningens fokusområder i ikke-prioriteret rækkefølge. Spildevandsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med Kommuneplan , Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at der er visse krav til spildevandsanlæggenes funktion, der skal forbedres. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb og søer. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. 26. oktober

13 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: Forsyningens målsætninger Renseanlæg Kloakanlæg Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet økonomi 3.1 Forsyningens målsætninger Forsyningens kommende arbejde skal understøtte Sønderborg Kommunes målsætninger som fastlagt i Bæredygtig udvikling - Lokalagenda 21 og Energipolitik og energistrategi. Forsyningen har derfor opsat en række målsætninger for det videre arbejde. Der er planlagt udarbejdelse af strategiplaner for hver af Forsyningens målsætninger, og den følgende virkeliggørelse af disse planer vil sikre, at målsætningerne opfyldes. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de 11 renseanlæg. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca personer. Den aktuelle belastning er svarende til ca personer. For den spredte bebyggelse i det åbne land renses og afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb, søer eller havet. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank. Ejendomme med bundfældningstank er tilknyttet kommunal tømningsordning Planlægning I nedlægges renseanlæggene Brunsnæs, Østerby og Sønderby. Sidst i planperioden forventes det, at renseanlæggene Blans, Nybøl og Ullerup skal nedlægges. Efter 2016 skal det vurderes, om renseanlæggene Broager og Hummelvig ligeledes skal nedlægges så spildevandsrensningen bliver centraliseret på renseanlæggene i Sønderborg, Himmark og HUK. På de eksisterende renseanlæg skal det bemærkes, at der udover almindelig vedligeholde skal ske en fornyelse af rådnetanken på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

14 3.2.2 Anlægsudgifter Udgiften til nedlæggelse af renseanlæggene forventes at beløbe sig til: Brunsnæs, Sønderby og Østerby ca. 13 mio. kr. Blans, Nybøl og Ullerup ca. 8,0 mio. kr. Udgiften til fornyelse af rådnetanken på Sønderborg Renseanlæg udgør ca. 20 mio. kr. 3.3 Kloakanlæg I Sønderborg Kommune er der ca indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca ha i Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca ha og separatkloakerede oplande ca ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af størstedelen af de offentlige kloakledninger i kommunen. Denne spildevandsplan fastlægger de overordnede retningslinjer for den fremtidige kloakfornyelsesplanlægning. Udover kloakfornyelse i form af renovering af udslidte ledninger sker der løbende renovering og nyanlæg af ledninger i fælleskloakerede oplande som separeres Etablering af nye kloakoplande I spildevandsplanen er der mulighed for kloakering af ca. 680 ha, som indeholder byggemodninger og kloakering af eksisterende bebyggelse, hvor det er nødvendigt. Nye kloakoplande kloakeres efter separatprincippet mens ejendomme i det åbne land udelukkende spildevandskloakeres. Kloakering med fælleskloak kan forekomme undtagelsesvist, og kun i supplement til eksisterende fælleskloak. De planlagt kloakerede oplande vil give en spildevandsmængde på ca personækvivalenter Anlægsudgifter I forbindelse med etablering af nye kloakoplande, forventes udgiften primært at blive finansieret gennem tilslutningsbidrag. Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser, at der pt. er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 271 mio. kr. For at indhente det aktuelle fornyelsesbehov, samt være på forkant med kloakkens forældelse, kræves en gennemsnitlig årlig investering i kloakfornyelse på 50 mio. kr. frem til Herefter skal den årlige investering forøges til 80 mio. kr., for at tilgodese fornyelse af de mange ledninger som er anlagt i 1960 erne og 1970 erne. 26. oktober

15 3.4 Forsyningen har i alt 324 regnbetingede udløb i Sønderborg Kommune, fordelt på 49 udløb fra fælleskloak uden bassin, 9 udløb fra fælleskloak med bassin, 217 udløb fra separatkloak uden bassin og 49 udløb fra separatkloak med bassin Vandmiljø Iht. Regionplan skal der sættes fokus på nedslidte spildevandsanlæg, regnbetingede udledninger samt udledninger fra ejendomme i det åbne land. Forbedring af disse forhold forventes at medvirke til, at recipientmålsætningerne fremover kan overholdes. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene. Målsætningen for hovedparten af målsatte søer i Sønderborg Kommune er ikke overholdt. Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af fosfor til søerne har været alt for stor i mange årtier. Udledningen skyldes primært landbrug og de regnbetingede udløb/overløb. Undersøgelserne, der danner grundlag for recipientvurderingerne er dog ved at være forældede det forventes derfor, at kommunen i tvivlstilfælde i løbet af vil undersøge, hvorvidt målsætningerne stadig ikke er opfyldt Tiltag i planperioden I planperioden etableres nye udløb ved anlæg af nye kloakoplande, og flere overløbsbygværker ændres til udelukkende at være regnvandsudløb, i takt med at de tilhørende kloakoplande separeres Anlægsudgifter Et meget groft overslag viser, at investeringen i tiltag på regnbetingede udløb vil være i størrelsesordenen mio. kr. En del af denne investering udgøres imidlertid af kloaksepareringer, som endvidere i mange tilfælde indeholder udgifter til bassiner. I tids- og økonomiplanen er de viste investeringer til regnbetingede udløb derfor betydeligt mindre. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af vandkvaliteten skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2016 forventes at være mere realistisk. 26. oktober

16 3.5 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er ca ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. I Regionplan er udpeget mange vandløb, søer, vige og nor, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land Tiltag i planperioden Det er dog ikke alle ejendomme i et opland, som udleder til en recipient. Kommunen vil i tvivlstilfælde undersøge, hvilke ejendomme der skal have forbedret rensning. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af rensningen skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2015 forventes at være mere realistisk Anlægsudgifter Det vurderes som udgangspunkt, at en del af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til offentlig kloak eller medlemskab af Forsyningen. Idet det skønnes, at ca. 200 ejendomme vil ønske kontraktligt medlemskab vil dette betyde en nettoudgift for Forsyningen på ca. 3,2 mio. kr. 3.6 Samlet økonomi Tekstbilag 6 Tids- og økonomiplan angiver den forventede økonomi for Forsyningen i planperioden. Forsyningens økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for de enkelte anlægsarbejder eller inden for det enkelte år. Bortset fra udgifter til kloakering i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Anlægsudgifter og indtægter (tilslutningsbidrag) ved detailkloakering forventes at balancere over en årrække. Det forventes, at der i de kommende 20 år skal bruges ca. 50 mio. kr. årligt på fornyelse af kloaksystemet. Den øgede udgift skal hentes ved at hæve vandafledningsbidraget. I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 26,90 kr. pr. m³ ekskl. moms. Der opkræves ikke fast bidrag. Afledningsbidraget hæves årligt i de kommende år, og forventes derudover at følge inflationen. 26. oktober

17 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af Forsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Hvilke anlæg der etableres på kommunal (offentlig), og hvilke der etableres på privat foranstaltning. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) 26. oktober

18 Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 4.2 Kommuneplan Sønderborg Kommuneplan beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Sønderborg Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanerne og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist de byer, hvor der vil blive kloakeret mest. De udgør ca. 62 % af den samlede mulige kloakering. By Status [ha] Plan [ha] Kloakering [ha] Vollerup 169,4 289,3 119,9 Sønderborg 1.352, ,5 59,0 Stenderup 0,0 54,2 54,2 Øskystvejen 0,0 35,1 35,1 Nordborg 240,6 272,1 31,5 Mommark 38,6 69,3 30,7 Vemmingbund 0,0 30,6 30,6 Egernsund 108,3 128,4 20,1 Kettingskov 9,1 28,1 19,0 Vester Snogbæk 0,0 18,1 18,1 10 største udvidelser 1.918, ,7 418,2 Tabel 4-1. Byer hvor der skal foretages mest kloakering I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på ca. 680 ha, som indeholder byggemodninger og kloakering af eksisterende bebyggelse, hvor det er nødvendigt. På baggrund af den nuværende byudvikling forventes tilvæksten at være markant lavere end den mulige tilvækst. 26. oktober

19 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan Vandforsyningen i Sønderborg Kommune varetages af Sønderborg Kommunes Vandforsyning og 44 private vandværker. Derudover er der en del ejendomme, som forsynes fra egen brønd/boring. Vandforsyningens 8 vandværker er: Havnen Vandværk, Augustenborg Blæsborg Vandværk Gråsten Vandværk Havnbjerg Vandværk Nordborg Vandværk Mjang Dam Vandværk Huholt Vandværk Rønsdam Vandværk Sønderborg Vandforsyning leverer vand til ca. 51 % af kommunens indbyggere. I 2007 leverede vandforsyningen ca. 2,5 mio. m³ vand. De resterende 49 % får enten vand fra egen brønd/boring eller fra et af de 44 private vandværker i kommunen. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. Spildevandsplanen skal også tage hensyn til gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne indeholder forskellige tiltag i udvalgte beskyttelseszoner. Både tiltag og beskyttelseszoner vil variere, fordi de afhænger af grundvandets sårbarhed det pågældende sted. 26. oktober

20 Som eksempler på tiltag på spildevandsområdet kan nævnes: undgå nedsivningsanlæg, undgå udbringning af spildevandsslam, fremskynde renovering af spildevandsledninger. 4.4 Miljøvurdering Der er gennemført screening og efterfølgende miljøvurdering af nærværende spildevandsplan iht. "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer" (LBK nr af 22. oktober 2007). Miljøvurderingen er vedlagt som tekstbilag Konklusion Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de beskrevne miljøparametre. Således vurderes der eksempelvis at være stor sandsynlighed for, at der vil være en positiv påvirkning af især "biologisk mangfoldighed" og "vand". Med hensyn til "naturbeskyttelse", "jord og undergrund" samt "kulturarv" kan spildevandsplanens projekter dog risikere at have en negativ miljøpåvirkning, men det vurderes som værende usandsynligt. Såfremt det skulle ske, vurderes miljøpåvirkningen at være uvæsentlig for "naturbeskyttelse" samt "jord og grundvand" og måske væsentlig for "kulturarv". Såfremt spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres, hvilket svarer til 0- alternativet, vil der med stor sandsynlighed forekomme en væsentlig negativ miljøpåvirkning som følge af forholdsvis dårligere spildevandsrensning og flere overløb til de modtagende recipienter. Der kan således ikke forventes fremtidig målopfyldelse for de spildevandspåvirkede recipienter, der i dag ikke opfylder deres målsætninger. Samlet set vurderes det, at gennemførelse af spildevandsplanen vil bidrage positivt til en bedre vandkvalitet i vandløb, søer og kystvand med deraf følgende mulighed for målopfyldelse. 26. oktober

21 5 Overordnede målsætninger Sønderborg Kommune har, via Lokalagenda 21 samt en plan for energipolitik, fastlagt de overordnede målsætninger for kommunens samlede arbejde. For yderligere oplysninger henvises til planerne. 5.1 Lokal Agenda 21 Strategi Sønderborg Kommune udarbejdede i 2007 Bæredygtig udvikling - Lokal Agenda 21 Strategi. Heri er fastlagt de overordnede målsætninger på de fem indsatsområder som defineret i Planlovens 33a stk. 3. For at opfylde målet om at mindske miljøbelastningen er der i Lokal Agenda 21 strategien fastlagt mål og midler på forsyningsområderne, herunder også for spildevand. Målene er følgende: Overordnede målsætninger iht. Lokal Agenda 21 Strategi: At sikre, at Forsyningen ikke bidrager til forurening. At sikre, at afledning af spildevand sker til offentlige spildevandsanlæg eller andre godkendte anlæg iht. spildevandsplanerne. At sikre, at den samlede miljøbelastning fra kloaksystem og renseanlæg minimeres efter en prioritering af de følsomme recipienter. 5.2 Energipolitik og strategi Den 27. marts 2008 vedtog Byrådet i Sønderborg Energipolitik og energistrategi en plan som overordnet tager fat i de relevante emner mht. klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt samt CO 2 -udledningen. Visionerne i planen er følgende: Vision iht. Energipolitikken: Det er Sønderborg Kommunes vision at opnå CO 2 -neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2 - neutral energi. Det kommunale energiforbrug skal være nedsat med 20 % i 2009 målt i forhold til energiforbruget i Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i Det resterende energiforbrug skal stamme fra CO 2 -neutral energi i oktober

22 5.3 Forsyningens målsætninger I nærværende spildevandsplan indarbejdes Forsyningens egne målsætninger samt tilhørende handlinger, som understøtter de overordnede mål og strategier i både Lokalagenda 21 og Energipolitikken. Målsætningerne er fremkommet efter en værkstedsdag afholdt den 27. maj 2008, hvor også vandforsyningen, miljøafdelingen, naturafdelingen, planafdelingen, udviklingsafdelingen samt anlæg og drift deltog, og resultatet er følgende: Forsyningens overordnede målsætninger: Klimaforandringer: Forsyningen har fokus på de forventede klimaforandringer og er på forkant med de afløbsproblemer, som vil være en følge heraf Energipolitisk: Forsyningen har fokus på CO 2 -udledningen Borgertilfredshed: Borgerne er tilfredse med Forsyningen og kloakanlægget Recipienter og grundvand: Indenfor de givne rammer arbejder Forsyningen aktivt for at tilgodese recipienter og grundvand Arkitektur og rekreativ anvendelse: Kloakanlæg tilstræbes at have god arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningens arbejde: Spildevandsplanen sikrer, at Forsyningens arbejde kan foregå målrettet og struktureret, og at arbejdet er koordineret med andre interessenter 5.4 Handlinger for opfyldelse af målsætningerne For at indfri målsætningerne skal der iværksættes en række aktiviteter, både forberedende undersøgelser, anlægsmæssigt og administrativt. For at skabe overblik over de nødvendige tiltag udarbejdes først strategiplaner for hver af ovennævnte målsætninger. Efterfølgende gennemførelse af planerne sikrer, at målsætningerne indfries. Allerede på værkstedsdagen fremkom en række ideer til, hvilke aktiviteter, der kan sikre indfrielse af målsætningerne. 26. oktober

23 Planernes mål og forslag til aktiviteter gengivet herefter: Klimaforandringer Der er stor fokus på klimaforandringer. Især øgede/ændrede nedbørsforhold og vandstandsstigninger gør sig gældende for Forsyningens virke og ledningsnettets funktionalitet. Plan for Klimaforandringer vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Kapacitetsberegninger - Oversvømmelsesmodel - Beredskabsplan - Stillingtagen til Spildevandskomiteens skrifter - Vandstandsstigninger Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Energipolitisk Klimaforandringer menes at skyldes den øgede mængde CO 2 i jordens atmosfære, og Sønderborg Kommune har, med visionerne i Energipolitikken sat fokus på at nedbringe energiforbruget samt anvende alternative energikilder. Plan for CO 2 -udledning vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Energioptimering af systemet - Livscyklusanalyser - Muligheder for genbrug - Binding af CO 2 ved etablering af søer og vådområder Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Borgertilfredshed Forsyningen vil sikre, at borgerne generelt er tilfredse med Forsyningen og kloakanlægget dvs. både administration af sager og borgerhenvendelser, samt kloakanlæggets funktion. Plan for Borgertilfredshed vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Spørgeskemaundersøgelse - Registrering af henvendelser - Strukturering af borgermøder 26. oktober

24 - Opmåling og registrering af ledningssystemet - Tv-inspektion og udbedring af skader på ledningsnettet Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Recipienter og grundvand Recipienterne og grundvandets tilstand kan påvirkes negativt af kloakanlægget. Det er Forsyningens intention, at mindske påvirkningen af recipienter og grundvand. Plan for Recipienter og grundvand vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - MOUSE/SAMBA-beregning af ledningsnettet - Stillingtagen til Vandplanerne - Nedsivning af regnvand Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Arkitektur og rekreativ anvendelse Forsyningen vil gerne, at kloakanlæg har god arkitektur, indpasses i omgivelserne og giver mulighed for rekreativ anvendelse. Plan for Arkitektonisk værdi og rekreativ anvendelse vil bl.a. indeholde specificering af følgende aktiviteter: - Udarbejdelse af retningslinjer for kloakanlæg - Strukturering af samarbejde fra lokalplan til virkelighed - Analyse af alternativ håndtering af regnvand Planen forventes udarbejdet i 2010, og vil omfatte specifik tidsplan og økonomiske overslag for aktiviteternes udførelse Forsyningens arbejde Spildevandsplanen skal være et fælles værktøj i Forsyningens daglige arbejde der er bl.a. opsat ønsker om følgende: - Ensartning af sagsbehandling - Prioriteringsværktøj Mest miljø for pengene - Forbedring af arbejdsmiljøet (drift og administration) - Plan for slamhåndtering - Samarbejde med andre kommuner/forsyningsselskaber Der udarbejdes ikke en overordnet plan for de nævnte aktiviteter, idet aktiviteterne er budgetlagt i oktober

25 6 Recipienter Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I Sønderborg Kommune er der mange recipienter, hvilket skyldes den geografiske placering samt kommunens store areal på ca. 494 km². 6.1 Vandkvalitet og målsætninger Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i omfattede således bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. I nærværende spildevandsplan danner Regionplan grundlag for den viden, der er omkring recipientkvalitet og recipientmålsætninger. Det må accepteres, at udarbejdelsen af de statslige Vandplaner kan ændre kendskabet til recipienterne og recipienternes målsætning, hvorved der kan ske ændringer i grundlaget for Forsyningens arbejde mod opfyldelse af recipientmålsætningerne Regionplan For at forbedre kvaliteten i recipienterne er der, i Regionplan , oplyst at der vil blive sat fokus på: - Nedslidte spildevandsanlæg - Regnbetingede udledninger Til spildevandsplanlægningen er der derudover udpeget de forureningsfølsomme vandløb, søer, vige og nor, hvor der i oplandene hertil skal ske forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, hvis vandkvaliteten er utilfredsstillende. I Sønderborg Kommune vil der derfor arbejdes mod, at ejendomme i det åbne land opfylder de i Regionplanen gældende rensekrav, iht. afsnit 9, Spildevandsbortskaffelse i det åbne land. 26. oktober

26 6.2 Vandløb Regionplan redegør, at der primært er fem problemtyper, der er afgørende for den manglende opfyldelse af vandkvalitetsmålsætningerne på en lang række af vandløbsstrækningerne. Det drejer sig om: 6.3 Søer - Overløb fra kloakker (= regnbetingede udledninger, nødoverløb) - Spildevandsudledninger fra ukloakerede beboelsesejendomme - Spildevandsudledninger fra mindre og dårligt fungerende renseanlæg - Vandløbenes fysiske forhold - Okkerforurening pga. afvanding og dræning af landbrugsarealer Iht. Regionplan skyldes søernes dårlige miljøkvalitet og manglende opfyldelse af målsætningerne primært et højt indhold og stor tilførsel af fosfor. Afstrømning og udvaskning af landbrugsjord samt brinkerosion anses for at være den væsentligste kilde til fosforbelastningen, mens det vurderes at udledninger fra renseanlæg og ejendomme i det åbne land pga. forbedret rensning ikke længere har den store indvirkning. I Regionplanen er sat følgende retningslinjer for udledning af spildevand til søerne: - Direkte eller indirekte udledning af spildevand via afløb eller dræn til særligt forureningsfølsomme søer skal begrænses mest muligt. - Såfremt målsætningen ikke er opfyldt skal udledninger fra ejendomme i det åbne land som minimum have gennemgået biologisk fosforfjernelse. - Spildevandsudledninger må ikke forårsage synlig forurening, uæstetiske eller uhygiejniske forhold i søerne. 6.4 Hav og fjord Iht. Regionplanen er hensigten med målsætningerne for kystvandene, at vandkvaliteten her tilnærmer sig vandkvaliteten i de nærliggende åbne havområder. Vandkvaliteten skal sikres ved opretholdelse af udledningskravene til spildevandsanlæg og industrielle udledninger, idet udledning af næringssalte er skyld i algeopblomstring med følgende iltsvind og fiskedød. Endvidere lukkes muslingefiskeriet i sommermånederne pga. algegifte. I bynære områder og ved vandløbsudmundinger er der risiko for uhygiejnisk vandkvalitet, som skyldes to forskellige faktorer: Ved vandløbsudmundingerne skyldes de uhygiejniske forhold udledninger fra ejendomme i det åbne land opstrøms i vandløbet, mens de bynære områder er påvirket af udledninger af opspædet spildevand under regn. 26. oktober

27 6.4.1 Badevandskvalitet På de overvågede badestrande ses det, at badevandskvaliteten generelt er god igennem hele sommerhalvåret, og kun på ganske få strækninger har der været perioder med høje målinger af bakterier. 6.5 Vige og nor Regionplanen fordrer, at tilførslen af næringssalte til vige og nor efter en årrække er begrænset til den naturlige udvaskning samt fra effektivt renset spildevand. 6.6 Forsyningens aktiviteter Forsyningen vil medvirke til, at recipienternes målsætninger i fremtiden opfyldes ved at sætte fokus på de kloakmæssige forhold, der i Regionplanen er angivet som grund til manglende opfyldelse af målsætningerne. Dvs. Forsyningen iværksætter indsats for forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land iht. afsnit 9, Spildevandsbortskaffelse i det åbne land. Endvidere sætter Forsyningen fokus på de regnbetingede udledninger både eksisterende og fremtidige, jf. afsnit 8.1.4,, samt nedlægger de små og utidssvarende renseanlæg iht. afsnit 8.2, Renseanlæg status og plan. 6.7 Klimaforandringer Klimaforandringer forventes at give sjældnere men kraftigere regn om sommeren og længerevarende regn om vinteren herunder de angivne ændringer i den efterfølgende tabel, som er fra regeringens klimastrategi. Emne Ændring Kraftigste døgnnedbør Stigning % 10-års timenedbør Stigning % Sommernedbør Fald 3-15 % Vinternedbør Stigning 1-43 % Årsnedbør Stigning 0-9 % Tabel 6.1. Forventede ændringer i nedbøren pga. klimaforandringer De forventede klimaforandringer vil primært give anledning til større udledning fra de regnbetingede udløb herunder de årlige mængder. 26. oktober

28 7 Kloakfornyelse 7.1 Kloakkens omfang og alder Langt størstedelen af Forsyningens kloaksystem er registreret i en database. Ultimo 2008 er der registreret km offentlig kloak i Sønderborg Kommune. I den efterfølgende tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg ultimo Kloak Ledningslængder Knuder I alt Gravitation Tryk TV TV Antal [km] [km] [km] [km] [%] [stk.] Fælles % Separat spildevand % Separat regnvand % Kloak i alt % Knuder: TV: Brønde og bygværker Udført TV-inspektion til fastlæggelse af tilstand og placering af stik procent beregnet efter længden af gravitationsledninger, da der ikke udføres TV-inspektion på trykledninger Tabel 7-1. Nøgletal over indholdet i kloakdatabasen ultimo Tabel 7-1 viser, at Forsyningen har undersøgt 23 % af ledningerne ved TVinspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. I Sønderborg Kommune er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 32 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er udført: 26. oktober

29 Længde [km pr. 5 år] Akkumuleret længde [km] Akk. længde [km] Længde i 5 års periode [km] Figur 7-1. Etableringsår (5-års perioder) og akkumuleret ledningslængde. Ovenstående figur viser, at ca. 41 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling specielt siden 1996, kombineret med kloakering af landsbyer. 7.2 Investeringer i kloakfornyelse I forbindelse med opgørelse af værdien af kloakken med edb-programmet DAKAR, er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien pr Denne er ca mio. kr. I DAKAR er der mulighed for at beregne de fremtidige investeringer over en lang periode for kloakken ekskl. renseanlæg. Beregningerne viser bl.a., at der ved udgangen af 2008 mangler at blive udført kloakfornyelse for ca. 271 mio. kr., for at overholde servicemål og bevare kloakkens værdi. I den efterfølgende figur er vist forslag til investeringer i fornyelse og vedligeholdelse af kloakken frem til år oktober

30 Figur 7-2. Akkumulerede afskrivninger og reinvesteringsbehov, prisniveau Figuren herover viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 271 mio. kr. Efterslæbet (aktuelt fornyelsesbehov) kan indhentes i løbet af ca. 30 år ved en årlig investering på ca. 50 mio. kr. Da dette niveau er betydeligt højere end det nuværende, skal det stige til dette niveau over en ca. 8 års periode. I 2037 skal investeringen øges til omkring 80 mio. kr. årligt. Dette er forårsaget af de mange ledninger, der er anlagt i perioden 1961 til Selvom beregningerne er teoretiske vurderes investeringsbehovet i ovenstående figur at vise et minimum. Årsagen til dette er: Tv-inspektion: Idet 23 % af ledningsnettet er TV-inspiceret kan den løbende inspektion af ledningerne vise, at ledningernes tilstand er dårlige, så levetiden skal reduceres. Separering af fælleskloakerede oplande: I fælleskloakerede oplande sker fornyelsen ved separering af kloakken, og det foregår ved tre principielt forskellige metoder: 26. oktober

31 A: Der lægges en ny spildevandsledning og den gamle fællesledning bliver fremover kun brugt til regnvand. Den eksisterende fællesledning renoveres efter behov. B: Der lægges en ny regnvandsledning og den gamle fællesledning bliver fremover anvendt som spildevandsledning. Den eksisterende fællesledning renoveres efter behov. C: Der lægges to nye ledninger en til spildevand og en til regnvand. Den gamle fællesledning fjernes eller afproppes og fyldes op. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af forskellige forhold, og vurderes i hver enkelt tilfælde ud fra følgende: - Metode A er den billigste, og anvendes i de situationer, hvor fællesledningen er i god stand og har tilstrækkelig kapacitet til at kunne bortskaffe regnvandsmængderne også på længere sigt. - Metode B anvendes, hvor der i forvejen er problemer med at bortskaffe regnvandet, eller hvor beregninger viser, at fællesledningen er underdimensioneret i forhold til de forventede nedbørmængder. - Metode C anvendes hvor fællesledningen er i dårlig stand. Levetid for kloakken: Der er som udgangspunkt valgt en middel levetid for kloakken på 75 år etableret før 1980 og på 100 år for kloakken etableret efter Kloakken kan ofte holde i længere tid, men erfaringen er, at kloakken ofte udskiftes tidligere. Dette kan f.eks. være i forbindelse med: Andre ledningsarbejder Byfornyelser Vejarbejder Klimaforandringer I takt med at Forsyningen foretager TV-inspektion af kloakken, kan der foretages fornyede beregninger til vurdering af investeringsbehovet. Genanskaffelsesværdien for Forsyningens renseanlæg skønnes til ca. 420 mio. kr., og de årlige driftsudgifter er p.t. på ca. 10 mio. kr. 7.3 Strategi for tilstandsundersøgelse For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. Vurderingerne sker gennem udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner/områdeplaner, som baseres på ensartede retningslinjer, som omfatter: 26. oktober

32 Overordnede retningslinjer for kloakfornyelsesplanlægning: Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes. Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. det fysiske, hydrauliske og uvedkommende vand. Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger ved opgravning og ved gravefri løsninger til benyttelse ved beregning af anlægsbudget og konsekvenser for driftsbudget. Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlægsforslagene. Vurderingen og niveauet for kloakfornyelsen bliver herved ensartet i hele kommunen uanset hvem, der udfører arbejdet. 7.4 Udgifter for tilstandsundersøgelse For at finde frem til behovet for den løbende kloakfornyelse, skal der foretages en undersøgelse af kloakken herunder TV-inspektion. Forsyningen er allerede i gang med denne opgave. Udgifterne til de afsluttende undersøgelser er angivet i efterfølgende tabel, fordelt på de opgaver undersøgelsen omfatter. Undersøgelse Mængde Enhedspris Udgifter [kr.] [mio. kr.] Opmåling af brønde stk. á 150 2,3 Udarbejdelse af brøndrapporter stk. á 150 2,3 Spuling og TV-inspektion af ledninger 600 km á ,0 Kloakfornyelsesplaner for kloak før km á ,0 I alt ,5 Tabel 7-2. Driftsudgifter ved tilstandsundersøgelsen. De samlede udgifter ved tilstandsundersøgelsen bør fordeles jævnt over de næste ca. 15 år. Dette giver en årlig driftsudgift på ca. 1,9 mio. kr. 26. oktober

33 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Sønderborg Kommune forestår Forsyningen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme er et privat spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Hvor der er kendskab til private spildevandsanlæg udenfor skel fremgår disse af denne spildevandsplan eller er tinglyst. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spildevand og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spildevand og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt via et bassin - til den nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Sønderborg Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Sønderborg Kommune er primo 2009 ca Der forventes en tilvækst i indbyggertallet på ca til ca indbyggere i år oktober

34 Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. I kommuneplanen er der udlagt arealer til nye bydele. Disse er medtaget som kloakoplande i spildevandsplanen. Placeringen af områderne fremgår overordnet af tegningsbilagene. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data Separering af fælleskloak Af tegningsbilagene fremgår, hvor der er planlagt separering af fælleskloak. Når der separatkloakeres, skal grundejeren for egen regning sørge for, at kloakken separeres i regn- og spildevand på egen grund For at opfylde Forsyningens egen målsætning om, indenfor de givne rammer at tilgodese recipienter og grundvand sættes fokus på de regnbetingede udledninger dvs. overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Flere af de eksisterende overløbsbygværker er planlagt omlagt til separate regnvandsudløb, i takt med at fælleskloakerede oplande separeres. Ved omlægning af overløbsbygværk til regnvandsudløb vil der så vidt muligt blive anlagt bassiner, så forurening/miljøfremmede stoffer bundfældes før udledning. Bassiner vil blive dimensioneret, så udledningen begrænses, svarende til den naturlige maksimale afstrømning på 1,5 l/sek./ha med teoretisk overskridelse af udledningen hvert 5. år. Ved overløbsbygværker, hvor der ikke er planlagt separering, vil Forsyningen tage stilling til evt. forbedring af renseforanstaltninger og udvidelse af bassinvolumen. Nye udstykninger kloakeres udelukkende efter separatprincippet, og der etableres ved hver udstykning bassin og udledning begrænses til den naturlige overfladeafstrømning, med teoretisk overskridelse hvert 5. år. Det skal vurderes detaljeret, i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, om dette er tilstrækkeligt. Tiltagene på de regnbetingede udløb vil sikre, at disse ikke er til hinder for at recipientmålsætningen overholdes. 26. oktober

35 Pumpestationer: I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. Nødoverløb, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt, er ikke medtaget. Hvis der er fejl med en pumpestation, giver den automatiske overvågning (SRO-anlæg) besked om problemet. Forsyningens døgnberedskab afhjælper straks sådanne driftsproblemer Tømningsordning Tømningsordningen omfatter alle ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, og som i forbindelse med afløbssystemet for husspildevand har etableret en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller lignende tanke). Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ca ejendomme i det åbne land, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv. I forbindelse med 1. tømning vil der blive foretaget en indmåling og registrering af bundfældningstanken. Tømningshyppigheden fastsat til én gang årligt ved alle ejendomme. Den kommunale tømning finder sted på et tidspunkt, som Forsyningen fastsætter. Tømningen sker normalt efter KSA-systemet, hvor bund- og flydeslam oppumpes og rejectvand efterfølgende benyttes til genfyldning af tanken med mindst ¾ af volumen. Grundejerne skal herudover sørge for, at tanken bliver tømt, når der er behov herfor. Hvis bundfældningstanken ikke tømmes bliver den fyldt med slam, og kan ikke tilbageholde yderligere. Det medfører enten, at rester af slam, papir og lignende løber ud i vandløbet og forurener dyre- og plantelivet, eller også stopper nedsivningsanlægget til og skal måske efterfølgende renses og i værste fald renoveres. Derfor er en tømning i sig selv forebyggende for nedbrud. Regelmæssig tømning sikrer, at alle bidrager til: at grundvandet belastes mindre med spildevand til gavn for drikkevandet, at vandkvaliteten i vandløb og søer bevares og forbedres til gavn for dyre- og plantelivet, at slam og spildevand bortskaffes og renses korrekt til gavn for miljøet Udtræden af Forsyningen Der er ikke udpeget specielle områder/oplande, hvor Forsyningen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. I områder med fælleskloak kan større nedbør give kapacitetsproblemer i kloakken med deraf følgende opstigende kloakvand i kældre. Problemet kan f.eks. løses ved at anlægge en større ledning eller ved at reducere tilstrømningen af overfladevand. Sidstnævnte kan ske ved at brugerne nedsiver tag- 26. oktober

36 og overfladevandet på egne grunde. Dette er ofte en god løsning, hvis jordbunds- og pladsforholdene er gunstige og grundvandet ikke står for tæt ved terræn dette er dog sjældent tilfældet i Sønderborg Kommune. Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor Forsyningen gerne vil drøfte med grundejerne, om de vil være interesseret i at nedsive regnvandet og dermed udtræde af Forsyningen for tag- og overfladevandets vedkommende. Den økonomiske kompensation herfor skal indgå i aftalen. Beløbet kan maksimalt være lig med tilslutningsbidraget for regnvand, som er 40 % af det aktuelle tilslutningsbidrag for ejendommen. 8.2 Renseanlæg status og plan I Sønderborg Kommune er der, under Forsyningen, følgende 11 renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. Renseanlæg Type Kapacitet Recipient [p.e.] Sønderborg Renseanlæg MBNDK Alssund Blans Renseanlæg MBNK Als Fjord Broager Renseanlæg MBNDK Kommunevandløb nr. 10 Brunsnæs Renseanlæg M 400 Flensborg Fjord Himmark Renseanlæg MBNDK Gildbæk HUK Renseanlæg MBNDK Flensborg Fjord Hummelvig Renseanlæg MBK Lillebælt Nybøl Renseanlæg MBKNF Bredbæk/Nybøl Nor Sønderby Renseanlæg MB 700 Sønderborg Bugt Ullerup Renseanlæg MBKNS Kommunevandløb nr. 64 Østerby Renseanlæg MB 600 Sønderborg Bugt I alt M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfiltrering F: Filtrering Tabel 8-1. Offentlige renseanlæg. Der er følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e: Renseanlæg Type Recipient Kettingskov Sommerhusområde H Kvl. Nr. 19, Asserballe Als Kursus- og feriecenter H Vrangbæk Lyngby-Tårbæk Kommunes Feriekoloni H Sønderborg Bugt Gammelmark Camping H Vemmingbund 26. oktober

37 Renseanlæg Type Recipient Gentofte Feriekoloni H Sønderborg Bugt Bækken Lejrskole H Privat vandløb Fiscodan A/S D Lillebælt Lønsømade Feriehjem H Als Fjord Arnbjerg Feriecenter H Lillebælt Lavensby Camping H Lillebælt Danfoss A/S I Lillebælt Ballebro Færgekro H Als Fjord Danish Crown A/S H Als Fjord Sønderkobbel Camping H Lillebælt Sønderborg Fornikling I Alssund Sønderborg Kraftvarmeværk I Alssund Type: H= Husspildevand, D = Dambrug, I = Industrispildevand Tabel 8-2. Private renseanlæg. Tabel 8-3 giver et overblik for, hvorledes slambehandlingen foretages på de enkelte renseanlæg. Renseanlæg Slambehandling Sønderborg Renseanlæg Udbringning på landbrugsjord i Danmark og Tyskland Blans Renseanlæg Slammineraliseringsanlæg udbringning på landbrugsjord Broager Renseanlæg Udbringning på landbrugsjord Brunsnæs Renseanlæg Til Broager Renseanlæg landbrugsjord Himmark Renseanlæg Slammineraliseringsanlæg HUK Renseanlæg Slammineraliseringsanlæg og udbringning på landbrugsjord Hummelvig Renseanlæg Leveres til behandling på KomTek Miljø A/S i Holsted Nybøl Renseanlæg Udbringning på landbrugsjord Sønderby Renseanlæg Til Hummelvig KomTek Miljø A/S i Holsted Ullerup Renseanlæg Udbringning på landbrugsjord Østerby Renseanlæg Til Hummelvig KomTek Miljø A/S i Holsted Tabel 8-3. Status for slambehandlingen på Forsyningens renseanlæg. Planlagte forhold - slambehandling Der er planlagt udskiftning af rådnetank og tilhørende faciliteter på Sønderborg Renseanlæg. I planperioden forventes slambehandling taget op til fornyet overvejelse. 26. oktober

38 Der er udarbejdet en strukturanalyse for Forsyningens renseanlæg. Formålet med strukturanalysen er at disponere renseanlæggenes fremtid ud fra et teknisk, økonomisk og organisatorisk perspektiv, samt ud fra det synspunkt at drift af spildevandsrensningen i færre og større enheder ofte vil give en økonomisk og miljømæssig gevinst. Det primære grundlag for strukturanalysen er den tekniske og økonomiske restlevetid på de eksisterende renseanlæg set i sammenhæng med de omkostninger, der er til drift af renseanlæggene. På efterfølgende figur er renseanlæggenes omtrentlige placering og indbyrdes størrelsesforhold vist: Figur 8-1. Omtrentlig placering af offentlige renseanlæg. Der er foretaget en overordnet tilstandsvurdering og restlevetider af de enkelte anlæg baseret på en fysisk gennemgang/besigtigelse og samtaler med driftspersonalet. I de efterfølgende afsnit gennemgås kortfattet med udgangspunkt i reference /5/ Strukturanalyse, renseanlæg. Sønderborg Kommune, september 2008 Forsyningens renseanlæg, med Sønderborg Renseanlæg først og de øvrige alfabetisk, ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger 26. oktober

39 8.2.1 Sønderborg Centralrenseanlæg Eksisterende belastninger Sønderborg Centralrenseanlæg er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget er godkendt for p.e. og bliver i dag belastet med ca p.e. Det blev etableret i I perioden er anlægget i flere omgange blevet udbygget. Anlægget renser spildevandet fra Sønderborg, Almsted, Asserballe, Asserballe St., Augustenborg, Dybbøl, Frederiksgård, Fynshav, Gammelgaard, Helved, Hundslev, Høruphav, Ketting, Kettingskov, Kirke Hørup, Klinting, Lambjerg, Lebøl, (ejendomme ved) Lambjerglund, Madeskov, Mintebjerg, Mjang, Ny Stavensbøl, Ormstoft, Osbæk, Pindesholm, Sebbelev, (ejendomme ved) Skovbyvej og Lebølløkke, Stovgård, Tovrup, Vibøge og Vollerup. Planlagte forbedringer og belastninger Anlægget bevares. Rådnetanken skal fornys. Sidst i planperioden forventes renseanlæggene i Blans, Nybøl og Ullerup nedlagt og spildevandet transporteres til Sønderborg Renseanlæg. Belastningen vil efter dette og med de planlagte kloakoplande blive ca p.e. Perspektiv efter 2016 Det skal vurderes, om Broager og Hummelvig Renseanlæg skal nedlægges, hvorefter spildevandet skal transporteres til Sønderborg Renseanlæg Blans Renseanlæg Eksisterende belastninger Blans Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1976 og totalt ombygget i Anlægget har en godkendt kapacitet på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Blans og belastes teoretisk med ca. 590 p.e. Planlagte ændringer og belastninger Sidst i planperioden forventes renseanlægget nedlagt og spildevandet transporteret til Sønderborg Renseanlæg Broager Renseanlæg Eksisterende belastninger Broager Renseanlæg er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlæggets godkendte kapacitet er på p.e. Det blev etableret i 1988 og er udbygget i perioden Der modtages spildevand fra Broager, Dynt, Egernsund, Gammelgab, Mølmark, Skelde, Skodsbøl og Smøl. Det belastes teoretisk med ca p.e. 26. oktober

40 Planlagte ændringer og belastninger Belastningen vil ved fuld udbygning af de planlagte kloakoplande være p.e. Perspektiv efter 2016 Det vurderes, om renseanlægget skal nedlægges med transport af spildevandet til Sønderborg Renseanlæg Brunsnæs Renseanlæg Anlægget modtager spildevand fra Brunsnæs. Den teoretiske belastning på anlægget er ca. 270 p.e. Anlægget nedlægges i 2010 og spildevandet transporteres til Broager Renseanlæg Himmark Renseanlæg Eksisterende belastninger Himmark Renseanlæg er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlæggets godkendte kapacitet er på p.e. Anlægget blev taget i brug i 1966 og blev i 1992 udbygget til det nuværende. I 2003 blev der etableret et slammineraliseringsanlæg. Anlægget renser spildevandet fra Himmark, Brandsbøl, Broballe, Dyndved, Egen, Elstrup, Guderup, Havnbjerg, Vinkelbæk, (ejendomme ved) Dyvig, Holm, Klingbjerg og Svenstrup, Lavensby, Lunden, Mjels, Købingsmark, Augustenhof, Nordborg, Oksbøl, Pøl, Sjellerup, Stevning og Stolbro. Anlægget belastes teoretisk med ca p.e. Planlagte ændringer og belastninger Anlægget bevares. Belastningen vil ved fuld udbygning af de planlagte kloakoplande være p.e HUK Renseanlæg Eksisterende belastninger HUK Renseanlæg (Gråsten) er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor, som er godkendt for p.e. Det nuværende anlæg blev etableret i 1980 og udbygget omkring Anlægget renser spildevandet fra Gråsten, Adsbøl, (ejendomme ved) Buskmosevej, Kværs, (ejendomme ved) Melskovvej, Rinkenæs, (ejendomme ved) Sandager, Stranderød og Tørsbøl og bliver i dag teoretisk belastet med ca p.e. 26. oktober

41 Planlagte ændringer og belastninger Anlægget bevares. Der foretages en nærmere undersøgelse af anlægget i Dette kan betyde, at der skal foretages investeringer i dette. Disse er ikke indarbejdet i investeringsoversigten. Belastningen vil ved fuld udbygning af de planlagte kloakoplande være p.e Hummelvig Renseanlæg Eksisterende belastninger Hummelvig Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof og fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i I 1993 blev det udbygget med fosforfældning og i 2000 blev der etableret et slamafvandingsanlæg. Anlægget har en kapacitet på p.e. Anlæggets belastning er meget usikker. Det bliver i dag teoretisk belastet med ca p.e. Anlægget renser spildevandet fra Hummelvig, Drejby, Lysabild, Lysabildskov, Mommark, Ny Pøl, Over Tandslet, Sarup, Skovby og Skovmose. Planlagte ændringer og belastninger Spildevandet fra Sønderby og Østerby tilsluttes. Belastningen vil efter dette og med de planlagte kloakoplande blive p.e. Perspektiv efter 2016 Det vurderes, om renseanlægget skal nedlægges med transport af spildevandet til Sønderborg Renseanlæg Nybøl Renseanlæg Eksisterende belastninger Nybøl Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor, som er godkendt for p.e. Anlægget er i dag teoretisk belastet med ca p.e. Det blev etableret i Anlægget renser spildevandet fra Nybøl. Planlagte ændringer og belastninger Sidst i planperioden forventes renseanlægget nedlagt og spildevandet transporteret til Sønderborg Renseanlæg Sønderby Renseanlæg Eksisterende belastninger Sønderby Renseanlæg er et trixtankanlæg, som primært fjerner organisk stof. Anlæggets kapacitet er på 700 p.e. Anlægget blev i 2000 suppleret med et båndfilter. Anlægget renser spildevandet fra Sønderby, svarende til en teoretisk belastning på ca. 630 p.e. 26. oktober

42 Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget nedlægges senest i 2011 og spildevandet transporteres til Sønderborg Renseanlæg Ullerup Renseanlæg Eksisterende belastninger Ullerup Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor, som er godkendt for p.e. Anlægget blev etableret i Anlægget renser spildevandet fra Ullerup, Avnbøl, (ejendomme ved) Sandbjergvej, Sottrupskov, Vester Sottrup og Øster Sottrup. Det belastes teoretisk med ca p.e. Planlagte ændringer og belastninger Sidst i planperioden forventes renseanlægget nedlagt og spildevandet transporteret til Sønderborg Renseanlæg Østerby Renseanlæg Eksisterende belastninger Østerby Renseanlæg er et trixtankanlæg, som primært fjerner organisk stof. Anlæggets kapacitet er på 600 p.e. Anlægget blev taget i brug i 1981 og i 1988 suppleret med ekstra bundfældningstank. Det renser spildevandet fra Østerby, svarende til en teoretisk belastning på ca. 300 p.e. Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget nedlægges senest i 2011 og transporteres til Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

43 Fremtidig rensestruktur I den efterfølgende figur er skitseret et sammendrag af beskrivelserne for den fremtidige struktur for rensning af spildevandet: Figur 8-2. Fremtidig struktur for behandling af spildevandet Økonomiske overslag viser, at udgifter til nedlæggelse af renseanlæggene i planperioden i alt vil beløbe sig til ca. 21 mio. kr. fordelt således: Nedlæggelse af Brunsnæs, Sønderby og Østerby: 13 mio. kr. Nedlæggelse af Blans, Nybøl og Ullerup: 8,0 mio. kr. 26. oktober

44 8.3 Kloakerede oplande status og plan Herunder er angivet nøgletal for status og plan for de kloakerede oplande i Sønderborg Kommune. Nøgletal Enhed Status Plan Ændring Kloakeret i alt [ha] Fælleskloakeret [ha] Separatkloakeret [ha] Personækvivalenter [p.e.] Boligenheder [stk.] Tabel 8-4. Nøgletal - status og plan for kloakerede oplande Af tabellen ovenfor fremgår det, at i alt 680 ha areal er planlagt kloakeret i forhold til status. Arealet dækker både nye udstykninger samt kloakering af ejendomme i det åbne land. I alt tilsluttes yderligere personenheder til det offentlige kloaksystem, svarende til boligenheder (1 boligenhed = 2,3 p.e.). Nye udstykninger separatkloakeres, og flere fælleskloakerede oplande separeres i planperioden. I alt er 955 ha planlagt omlagt fra fælleskloak til separatkloak. Ejendomme i det åbne land kloakeres udelukkende for spildevand. I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Recipientbelastning Sønderborg Se kortbilag 1 og 2. Kloakken i Sønderborg består hovedsageligt af separatkloak med enten udledning eller lokal afledning af overfladevand. De indre ældre bydele er fælleskloakerede. Spildevand fra Sønderborg by renses på Sønderborg Renseanlæg. 356,0 996, , Der er i alt 58 regnbetingede udløb fra Sønderborg by til vandløb og havområder ved byen. 15 af disse udløb er fra fælleskloak mens 43 er fra separatkloak. 26. oktober

45 Der er planlagt nye oplande til både bolig og erhverv i den nordlige og nordøstlige del af byen. En stor del af fælleskloakken separeres, hvorfor også flere udløb fra fælleskloak ændres til separate regnvands udløb Adsbøl Se kortbilag 3. Adsbøl er udelukkende separatkloakeret. Ejendommen Avnbølvej 1 afleder regnvand lokalt. Spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 20,0 20, I alt 9 separate regnvandsudløb afleder regnvand fra Adsbøl by til Adsbøl Bæk, kvl. nr. 1 og Nybøl Bæk. Heraf er et udledning af drænvand fra kirkegården. Ingen ændringer Almsted Se kortbilag 4. Almsted er separatkloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 8,9 8, separat regnvandsudløb afleder regnvand fra Almsted by til vandløbet Engmoos Rende. Ingen ændringer Asserballe Se kortbilag 5. Asserballe er separatkloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

46 0,0 32,0 32, separate regnvandsudløb afleder regnvand fra Asserballe by til vandløbet Møllebæk. Ingen ændringer Asserballe St. Se kortbilag 6. Asserballe St. er separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 11,7 11, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Asserballe St. til Kvl. nr Ingen ændringer Augustenborg Se kortbilag 7. Augustenborg er primært separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af overfladevand. De ældre bydele ned mod Lillehav er fælleskloakerede. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 45,3 131,6 176, Der er i alt 25 regnbetingede udløb fra Augustenborg by til vandløb og havområder ved byen. 3 af disse udløb er fra fælleskloak mens 22 er fra separatkloak. Der er planlagt nye oplande til bolig både i den nordlige, østlige og vestlige del af byen. Al fælleskloak omlægges til separatkloak, hvorfor også udløbene fra fælleskloak ændres til separat regnvandsudløb. 26. oktober

47 8.3.7 Avnbøl Se kortbilag 8. Avnbøl er separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 0,0 26,7 26, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Avnbøl til hhv. Snogbæk, kvl. nr. 12 og Kvl. nr. 10, Ullerup. Der er planlagt to nye områder til bolig i byens sydlige del Blans Se kortbilag 9. Blans er halvt fælleskloakeret og halvt separatkloakeret. Ejendommene syd for byen samt ejendommen Blans Skovvej 27 afleder regnvand lokalt. Spildevand renses på Blans Renseanlæg. 30,5 28,3 58, Der er 2 regnbetingede udløb fra Blans, heraf 1 fra fælleskloak og 1 fra separatkloak udleder regnvand fra Blans til Ballegård Møllebæk. Planlagte forhold Der er planlagt et enkelt nyt område til boliger i byens nordlige del. Al fælleskloak omlægges til separatkloak, hvorved også udløbet fra fælleskloakken ændres til separat regnvandsudløb Brandsbøl Se kortbilag 10. Brandsbøl er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 27,5 27, oktober

48 3 separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Brandsbøl til Melsgård Bæk. Ingen ændringer Broager Se kortbilag 11. Broager er delvist fælleskloakeret og delvist separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Broager Renseanlæg. 58,5 94,2 152, Der er 15 regnbetingede udløb fra Broager til Rinkenæs Bugt og vandløb omkring byen. 2 af disse udløb er fra fælleskloak mens 13 er fra separatkloak. Der er planlagt nye boligområder i byens østlige del. Dele af fælleskloakken omlægges til separatkloak, hvorved udledningerne fra de fælleskloakerede udløb nedbringes Broballe Se kortbilag 12. Broballe er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 59,7 59, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Broballe til Landgrøften, kvl. nr. 1.0 og tilløb til dette vandløb. Ingen ændringer. 26. oktober

49 Brunsnæs Se kortbilag 13. Brunsnæs er fælleskloakeret. Spildevand renses på Brunsnæs Renseanlæg. 10,6 0,0 10, udløb fra fælleskloak findes ved Brunsnæs Renseanlæg. Brunsnæs separeres og udløbet fra fælleskloak ændres til separat regnvandsudløb. Brunsnæs Renseanlæg nedlægges, og spildevand pumpes i stedet til rensning på Broager Renseanlæg Ejendomme langs Buskmosevej Se kortbilag 14. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede, og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 2,2 2, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Ejendomme ved Bækkegården Se kortbilag 15. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på HUK Renseanlæg. 26. oktober

50 Dybbøl Se kortbilag 16. Dybbøl er udelukkende separatkloakeret. Ejendommene Dybbøl Østenvej 30 og Bøffelkobbelvej 2 afleder regnvand lokalt. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 179,1 179, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Dybbøl til vandløbene Bredbæk, Kvl. nr. 9 og Skovbækken. Ingen ændringer Dyndved Se kortbilag 17. Dyndved er udelukkende separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 20,6 20, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Dyndved til Kvl. nr. 16, Egen sogn. Ingen ændringer Dynt Se kortbilag 18. Dynt er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Broager Renseanlæg. 0,0 9,1 9, Ingen. Regnvand afledes lokalt. 26. oktober

51 Ingen ændringer Egen Se kortbilag 17. Egen er separatkloakeret med lokal afledning af regnvand i byens vestlige del. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 14,5 14, separat udløb udleder regnvand fra byens østlige del til tilløb til Tingsted Bæk. Ingen ændringer Egernsund Se kortbilag 17. Egernsund er primært separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af regnvand. Et større område syd for Brovej er fælleskloakeret. Spildevand renses på Broager Renseanlæg. 24,0 84,4 108, I alt 10 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Egernsund by til Rinkenæs Bugt. 1 af disse udløb er fra fælleskloak mens 9 er fra separatkloak. Der er planlagt nye boligområder i byens nordvestlige del. Det fælleskloakerede område separeres, og udløbet fra fælleskloakken ændres til separat regnvandsudløb. 26. oktober

52 Elstrup Se kortbilag 17. Elstrup er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 21,1 21, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Elstrup til Grønnebæk, kvl. nr Ingen ændringer Fjelby Se kortbilag 20. Ejendommene med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Sønderborg Renseanlæg Frederiksgård Se kortbilag 21. Frederiksgård er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 15,1 15, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Fynshav Se kortbilag 21. Fynshav er separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

53 0,0 60,3 60, separate regnvandsudløb udleder regnvand til enten tilløb til Kornbæk eller Lillebælt. Ejendomme syd for Fynshav er planlagt spildevandskloakerede Gammelgab Se kortbilag 22. Gammelgab er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Broager Renseanlæg. 0,0 7,8 7, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Gammelgaard Se kortbilag 6. Gammelgaard er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 5,2 5, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Gammelmark Strand Se kortbilag 23. Campingplads med privat renseløsning. Ingen. 26. oktober

54 Campingpladsen spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Broager Renseanlæg Gråsten Se kortbilag 24. Gråsten er primært separatkloakeret med større fælleskloakerede oplande imellem. Spildevands renses på HUK Renseanlæg. 75,1 160,8 235, Der er i alt 33 regnbetingede udløb fra Gråsten by til vandløb og havområder ved byen. 8 af disse udløb er fra fælleskloak, mens 25 er fra separatkloak. Med undtagelse af ejendommene Slotsbakken A omlægges al fælleskloak til separatkloak, hvorved også udløbene fra fælleskloakken ændres til separatkloakerede udløb Gråsten Nord Se kortbilag 24. Gråstens nordlige bydele er separatkloakerede, med delvis lokal afledning af regnvand. 0,0 30,6 30, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra området omkring jernbanen og Sønderborg Landevej til Nybøl Nor. Regnvand fra oplandet langs Fiskbækvej afledes lokalt. Ingen ændringer Guderup Se kortbilag 17. Guderup er delvist separatkloakeret og delvist fælleskloakeret. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 26. oktober

55 61,2 84,5 145, I alt 6 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Guderup by til vandløbene omkring byen. Af disse udløb er 1 fra fælleskloak og 5 fra separatkloak. De fælleskloakerede oplande omlægges til separatkloak, hvorved også udløbet fra fælleskloakken ændres til separat regnvandsudløb Havnbjerg Se kortbilag 25. Havnbjerg er udelukkende separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 115,1 115, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Havnbjerg til vandløbene omkring byen. Regnvand fra oplandet langs Nordborgvej ved Kvanløkke og Tingstedvej afledes lokalt. Ingen ændringer Helved Se kortbilag 21. Ejendommene med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Sønderborg Renseanlæg Vinkelbæk Se kortbilag 26. Ejendommene er separatkloakerede med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 26. oktober

56 0,0 15,4 15, separate regnvandsudløb udleder regnvand til et privat vandløb. Ingen ændringer Dyvig Se kortbilag 27. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 4,6 4, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Himmark Se kortbilag 28. Himmark er udelukkende separatkloakeret med mindre område med lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 7,0 187,9 194, Regnbetingede udledninger I alt 9 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Himmark til vandløbene omkring byen, heraf er 8 fra separatkloak mens 1 er fra fælleskloak (overløbsbygværk før Himmark Renseanlæg). På Himmark Renseanlæg afledes regnvand lokalt. Ingen ændringer. 26. oktober

57 Holm Se kortbilag 29. Holm er udelukkende separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 61,1 61, Regnbetingede udledninger 4 separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Holm til vandløbene omkring byen. Enkelte ejendomme er planlagt kloakeret Hundslev Se kortbilag 4. Hundslev er udelukkende separatkloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 47,0 47, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Hundslev til vandløb omkring byen. Ingen ændringer Høruphav Se kortbilag 30. Høruphav er primært separatkloakeret, få steder med lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. Et enkelt opland er fælleskloakeret og herfra pumpes både regn- og spildevand til Sønderborg Renseanlæg. 10,5 150,4 160, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Høruphav til vandløb omkring byen og havområdet Høruphav. 26. oktober

58 Der er planlagt nye boligområder nordvest for byen. Det fælleskloakerede opland omlægges til separatkloak, hvorved belastningen på Sønderborg Renseanlæg mindskes under regn Iller Se kortbilag 31. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Broager Renseanlæg Iller Strand Se kortbilag 31. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Broager Renseanlæg Drejby Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 18,2 18, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Der er planlagt to nye boligområder Ketting Se kortbilag 33. Ketting by er separatkloakeret mens ejendomme i oplandet kun er spildevandskloakerede. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

59 0,0 18,6 18, Regnbetingede udledninger 3 separate regnvandsudløb udleder regnvand til Vandløb nr. 20 fra Ketting by. Ejendomme udenfor Ketting by afleder regnvand lokalt. Ingen ændringer Kettingskov Se kortbilag 34. Kettingskov er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 9,1 9, Regnbetingede udledninger Ingen. Regnvand afledes lokalt. Det er planlagt at kloakere yderligere i området Kirke Hørup Se kortbilag 30. Kirke Hørup er udelukkende separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 32,5 32, Regnbetingede udledninger 1 separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Kirke Hørup til Kvl. nr Ejendommene Lambjerg Mølle afleder regnvand lokalt. Der er planlagt et nyt boligområde sydvest for byen. 26. oktober

60 Klingbjerg Se kortbilag 35. Ejendomme er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 3,8 3, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Klinting Se kortbilag 36. Ejendomme er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 5,6 5, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Kværs Se kortbilag 37. Kværs er primært separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Enkelte områder er fælleskloakerede. Spildevand renses på HUK Renseanlæg. 7,7 32,0 39, I alt 4 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Kværs til vandløbssystemet Gejl Å. 1 af disse udløb er fra fælleskloak mens 3 er fra separatkloak. Ejendomme i den nordlige og sydlige del af byen afleder regnvand lokalt. 26. oktober

61 Der er planlagt nye boligområder i den nordlige og sydlige del af byen. De fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak, hvorved udløbene fra fælleskloak ændres til separate regnvandsudløb Lambjerg Se kortbilag 30. Lambjerg er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 11,8 11, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Lavensby Se kortbilag 38. Lavensby er delvist separatkloakeret, delvist fælleskloakeret. Et enkelt område er kun spildevandskloakeret. Spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 45,1 34,0 79, I alt 10 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Lavensby til Nordborg Sø og vandløb ved byen. 6 af disse udløb er fra fælleskloak mens 4 er fra separatkloak. Fra Nordals Idrætscenter afledes regnvand lokalt. De fælleskloakerede oplande omlægges til separatkloak, hvorved udløbene fra fælleskloak ændres til separate regnvandsudløb Lebøl Se kortbilag 39. Lebøl er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

62 0,0 4,4 4, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Lille Mommark Se kortbilag 40. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Hummelvig Renseanlæg Lunden Se kortbilag 25. 0,0 14,9 14, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Lunden til hhv. Gildbæk, kvl. nr. 8 og Tornbæk. Ingen ændringer Lambjerglund Se kortbilag 41. Lambjerglund er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 10,1 10, Ingen. Regnvand afledes lokalt. 26. oktober

63 Ejendommene Søndre Landevej 201 og 203 spildevandskloakeres Lysabild Se kortbilag 42. Lysabild er primært fælleskloakeret, dog er en enkelt ejendom kun spildevandskloakeret. Spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 49,4 0,1 49, udløb fra fælleskloak udleder regnvand fra Lysabild til Kvl. nr. 82, Lysabild sogn. Ejendommen Kegnæsvej 7 afleder regnvand lokalt. Der er planlagt kloakering af ejendomme i oplandet. Fælleskloakken omlægges til separatkloak og det udløbet fra fælleskloakken ændres derved til separat regnvandsudløb Lysabildskov Se kortbilag 43. Lysabildskov er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 3,5 3, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Madeskov Se kortbilag 44. Madeskov er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 1,7 1, oktober

64 Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Majbøl Se kortbilag 30. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres. Spildevand skal renses på Sønderborg Renseanlæg Ejendomme ved Melskovvej Se kortbilag 14. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 1,3 1, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Mintebjerg Se kortbilag 45. Mintebjerg er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 16,0 16, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer. 26. oktober

65 Mjang Se kortbilag 30. Mjang er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 10,5 10, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Mjels Se kortbilag 12. Mjels er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 25,6 25, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Mjels til Landgrøften, kvl. nr Ingen ændringer Mommark Se kortbilag 46. Mommark er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 38,6 38, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Det er planlagt at kloakere yderligere i området. 26. oktober

66 Købingsmark - Augustenhof Se kortbilag 47. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 36,0 36, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Det er planlagt at kloakere yderligere i området Mølmark Se kortbilag 11. Mølmark er separatkloakeret og spildevand renses på Broager Renseanlæg. 0,0 10,3 10, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Mølmark til tilløb til kvl. nr. 10, Broager sogn. Ingen ændringer Nordborg Se kortbilag 48. Nordborg er delvist separatkloakeret, delvist fælleskloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 108,2 132,3 240, I alt 15 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Nordborg by til Nordborg Sø og vandløbene omkring byen. Af disse udløb er 2 fra fælleskloak og 13 fra separatkloak. 26. oktober

67 Der er udlagt nye boligområder i byen og planlagt kloakering af ejendommene Ulbjergvej Store dele af de fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak, hvorved udledningerne fra de fælleskloakerede udløb nedbringes Ny Pøl Se kortbilag 43. Ny Pøl er spildevandskloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 1,0 1, fælleskloakeret udløb (overløbsbygværk ved Hummelvig Renseanlæg) udleder regnvand til Lillebælt. Regnvand fra Ny Pøl afledes lokalt. Det er planlagt at kloakere ejendommene på Nypølsgade og Nypølsrende Ny Stavensbøl Se kortbilag 7. Ny Stavensbøl er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 3,4 3, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Nybøl Se kortbilag 49. Nybøl er halvt fælleskloakeret, halvt separatkloakeret og spildevand renses på Nybøl Renseanlæg. 37,3 34,1 71, oktober

68 I alt 9 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Nybøl til Bredbæk, Kvl. nr. 9 og Kvl. nr. 13, Nybøl sogn. Af disse udløb er 4 fra fælleskloak og 5 fra separatkloak. Ejendommen Stenderup Kirkevej afleder regnvand lokalt. De fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak og udløbene fra fælleskloak ændres derfor til separate regnvandsudløb. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Oksbøl Se kortbilag 12. Oksbøl er udelukkende separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 20,9 20, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Oksbøl til Brokbæk og tilløb til Landgrøften. Ingen ændringer Ormstoft Se kortbilag 50. Ormstoft er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 80,2 80, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ejendommene Folehave A-9B er planlagt kloakeret. 26. oktober

69 Osbæk Se kortbilag 7. Osbæk er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 4,9 4, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Der er planlagt kloakeret et område sydøst for Osbæk Over Tandslet Se kortbilag 51. Over Tandslet er separatkloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 55,6 55, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Over Tandslet til vandløb omkring byen. Der er planlagt nye boligområder i den nordlige del af byen. Ejendommen Mommarkvej 252 spildevandskloakeres Ejendomme ved Pindesholm Se kortbilag 34. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 4,2 4, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ejendommene Pindesholm spildevandskloakeres. 26. oktober

70 Pøl Se kortbilag 52. Pøl er udelukkende separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 30,9 30, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Pøl til Nordborg Sø og tilløb til Nordborg Bæk. Ingen ændringer Stenderup Se kortbilag 49. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg Rinkenæs Se kortbilag 14. Rinkenæs er delvist fælleskloakeret, delvist separatkloakeret og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 45,0 42,9 87, I alt 9 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Rinkenæs til Rinkenæs Bugt og vandløb omkring byen, heraf er 4 fra fælleskloak mens 5 er fra separatkloak. Regnvand fra områderne Dalsgårdsvej og Ved Fyret samt fra ejendommen Årsbjerg 5 afledes lokalt. De fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak, og samtidig ændres udløbene fra fælleskloak til separate regnvandsudløb. 26. oktober

71 Ejendomme ved Sandager Se kortbilag 53. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 4,1 4, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Ejendomme ved Sandbjergvej Se kortbilag 54. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 0,0 2,5 2, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Sarup Se kortbilag 42. Sarup er udelukkende spildevands kloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 10,0 10, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ejendommene Lille Mommarkvej spildevandskloakeres. 26. oktober

72 Sebbelev Se kortbilag 7. Sebbelev er separatkloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 17,7 17, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Sebbelev til Augustenborg Fjord. Ingen ændringer Sjellerup Se kortbilag 17. Sjellerup er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 28,8 28, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Sjellerup til hhv. tilløb til Grønnebæk og Oksbøl/Vinak Bæk, kvl. nr Der er planlagt nye boligområder i den vestlige udkant af Sjellerup Skelde Se kortbilag 55. Skelde er primært fælleskloakeret, kun et område i byens østligste del er separatkloakeret. Spildevand renses på Broager Renseanlæg. 20,0 2,8 22, I alt 2 regnbetingede udløb udleder regnvand fra Skelde til Vandsted Bæk. Af disse udløb er 1 fra fælleskloak og 1 fra separatkloak. 26. oktober

73 De fælleskloakerede oplande omlægges til separatkloak, hvorved udløbene fra fælleskloak ændres til separate regnvandsudløb Skodsbøl Se kortbilag 56. Skodsbøl er separatkloakeret med en stor del lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Broager Renseanlæg. 0,0 22,5 22, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Skodsbøl til Kvl. nr. 1, Broager sogn. Størstedelen af ejendommene langs Skodsbølvej afleder regnvand lokalt. Ingen ændringer Skovby Se kortbilag 57. Skovby er primært fælleskloakeret og i de separatkloakerede områder afledes regnvand lokalt. Spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 24,4 0,5 24, udløb fra fælleskloak udleder en blanding af regn- og spildevand fra Skovby til tilløb til Landkanalen under regn. Der er planlagt et nyt boligområde i byens nordlige del. De fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak og udløbet fra fælleskloakken ændres til separat regnvandsudløb. Ejendommene Nedervej 1 og 10 spildevandskloakeres. 26. oktober

74 Skovmose Se kortbilag 32. Området ved Skovmose Camping er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Hummelvig Renseanlæg. 0,0 103,3 103, Inge. Regnvand afledes lokalt. Der er planlagt et nyt boligområde ved Skovmosevej og Skovbyballe er planlagt kloakeret Ejendomme ved Skovbyvej og Lebølløkke Se kortbilag 58. Ejendommene er udelukkende spildevandskloakerede og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 5,2 5, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Smøl Se kortbilag 56. Smøl er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Broager Renseanlæg. 0,0 7,0 7, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer. 26. oktober

75 Sottrupskov Se kortbilag 59. Sottrupskov er fælleskloakeret og spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 7,3 0,0 7, udløb fra fælleskloak udleder en blanding af regn- og spildevand fra Sottrupskov til Als Sund under regn. Fælleskloakken omlægges til separatkloak og udløbet fra fælleskloak ændres til separat regnvandsudløb. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Stevning Se kortbilag 60. Stevning er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 47,0 47, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Stevning til hhv. Holmbæk, kvl. nr. 13 og Oksbøl/Vinak Bæk, kvl. nr Ingen ændringer Stolbro Se kortbilag 61. Stolbro er separatkloakeret og spildevand renses på Himmark Renseanlæg. 0,0 17,2 17, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Stolbro til Sogne vlb. nr. 16.2, Egen. Ingen ændringer. 26. oktober

76 Stovgård og Ragebøl Se kortbilag 62. Stovgård er separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Ragebøl separatkloakeret med afledning af regnvand til recipient. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 109,6 109, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Stovgård til hhv. Stenderup Mose og Skovbækken. Ejendommene nord for Aabenraavej samt ejendommene Hørtoftvej 10A-10B afleder regnvand lokalt. Ingen ændringer Stranderød Se kortbilag 53. Stranderød er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 3,0 3, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer Surlykke Se kortbilag 62. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres, Spildevand skal renses på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

77 Sønderby Se kortbilag 63. er primært fælleskloakeret og i de separatkloakerede områder afledes regnvand lokalt. Spildevand renses på Sønderby Renseanlæg. 36,7 6,8 43, udløb fra fælleskloak (overløbsbygværk ved Sønderby Renseanlæg) udleder en blanding af regn- og spildevand fra Sønderby under regn. I den nordlige del af Sønderby afledes regnvand lokalt. Det fælleskloakerede område skal omlægges til separatkloak, og udløbet fra fælleskloak ændres til separat regnvandsudløb. Spildevand skal fremover renses på Hummelvig Renseanlæg eller Sønderborg Renseanlæg Tandselle Se kortbilag 64. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres, spildevand skal renses på Sønderborg Renseanlæg Tovrup Se kortbilag 15. Tovrup er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 8,9 8, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ingen ændringer. 26. oktober

78 Tørsbøl Se kortbilag 65. Tørsbøl er separatkloakeret og spildevand renses på HUK Renseanlæg. 0,0 25,9 25, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Tørsbøl til hhv. Gejl Å og tilløb til Gejl Å. Der er planlagt flere boligområder i Tørsbøl Ullerup Se kortbilag 8. Ullerup er separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 0,0 46,9 46, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Ullerup til Ballegård Møllebæk. Regnvand fra ejendommene Højsvej samt Molteshøj afledes lokalt. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Vemmingbund Se kortbilag 66. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres, spildevand skal renses på Broager Renseanlæg. 26. oktober

79 Vester Snogbæk Se kortbilag 67. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres, spildevand skal renses på Ullerup Renseanlæg og senere på Sønderborg Renseanlæg Vester Sottrup Se kortbilag 68. Vester Sottrup er halvt fælleskloakeret, halvt separatkloakeret. Spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 55,2 56,6 111, regnbetingede udløb udleder regnvand fra Vester Sottrup til vandløb omkring byen. Af disse udløb er 1 fra fælleskloak og 6 fra separatkloak. Der er planlagt er nyt boligområde i byens sydøstlige del. Det fælleskloakerede område skal omlægges til separatkloak og udløbet fra fælleskloak ændres til separat regnvandsudløb. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Vibøge Se kortbilag 69. Vibøge er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 0,0 10,4 10, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Ejendommene Pommersgård og Skovbyvej spildevandskloakeres. 26. oktober

80 Vollerup Se kortbilag 44. Vollerup er delvist fælleskloakeret, delvist separatkloakeret med enten udledning eller lokal afledning af regnvand. Regn- og spildevand fra de fælleskloakerede områder ledes direkte til renseanlæg. Spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg. 79,4 90,0 169, separate regnvandsudløb udleder regnvand fra Vollerup til hhv. Augustenborg Fjord og Vadebæk, kvl. nr. 8. Der er planlagt nye områder hhv. nord og syd for Vollerup. De fælleskloakerede områder omlægges til separatkloak, hvorved belastningen på Sønderborg Renseanlæg mindskes under regn Ejendomme ved Østkystvejen Se kortbilag 34. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres og spildevand renses på Sønderborg Renseanlæg Øster Snogbæk Se kortbilag 70. Ejendomme med private renseløsninger. Ingen. Ejendommene spildevandskloakeres og spildevand renses på Ullerup Renseanlæg og senere på Sønderborg Renseanlæg. 26. oktober

81 Øster Sottrup Se kortbilag 59. Øster Sottrup er udelukkende spildevandskloakeret og spildevand renses på Ullerup Renseanlæg. 0,0 16,1 16, Ingen. Regnvand afledes lokalt. Spildevand skal fremover renses på Sønderborg Renseanlæg Østerby Se kortbilag 71. Østerby er separatkloakeret med delvis lokal afledning af regnvand. Spildevand renses på Østerby Renseanlæg. 0,0 20,7 20, separat regnvandsudløb udleder regnvand fra Østerby til Kvl. nr Der er planlagt et sommerhusområde og et boligområde nord for Østerby. Spildevand skal fremover renses på Hummelvig Renseanlæg eller Sønderborg Renseanlæg Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, anbefales det grundejeren at etablere separate kloaksystemer til hhv. regn- og spildevand indenfor skel, uanset om det offentlige kloaksystem afleder regn- og spildevand via fællessystem. Herved sikres, at den enkelte grund er forberedt til omlægning af fælleskloak til separatkloak. 26. oktober

82 8.4 status og plan Tabel 8-5 angiver nøgletal for de regnbetingede udledninger i Sønderborg Kommune. Nøgletal Enhed Status Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin [stk.] 49 Separatkloak, direkte regnvandsudløb [stk.] 217 Fælleskloak, overløb med bassin [stk.] 9 Fælleskloak, overløb uden bassin [stk.] 49 i alt [stk.] 324 Tabel 8-5. Nøgletal - status for regnbetingede udløb Udover anlæg af nye udløb ved etablering af nye oplande, ændres flere overløbsbygværker til separatkloakerede udløb i planperioden. Der udføres desuden foranstaltninger til rensning/kontrolleret udledning, således at de regnbetingede udledninger ikke er skyld i manglende opfyldelse af recipientmålsætningerne. Et meget groft overslag viser, at investeringen i tiltag på regnbetingede udløb vil være i størrelsesordenen mio. kr. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af vandkvaliteten skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2016 forventes at være mere realistisk. Det er en forudsætning for etablering af nye udløb, at der meddeles udledningstilladelse til udledningssted, mængder og renseforanstaltninger. Detaljerede oplysninger om de regnbetingede udledninger er beskrevet i skemabilag 3, og den geografiske placering af udløbene er angivet på kortbilagene. 26. oktober

83 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land I Tabel 9-1 er vist fordelingen af afløbsforhold for ejendomme, der medio 2008 ikke er tilsluttet offentlig kloak. Afløbsforholdene er baseret på et udtræk fra kommunens BBR oplysninger (Bygnings- og Bolig Register). Oplysninger i BBR stammer i stor udstrækning fra grundejernes egen indberetning. Det er kommunens erfaring, at der er fejl i indberetningerne. BBR Kode Afløbsforhold Antal 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 88 stk. 20 Afledning til tæt samletank 48 stk. 21 Afløb til tæt samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand 29 Afledning til nedsivningsanlæg, etableret med tilladelse efter 1. oktober Afledning til nedsivning, etableret før 1. oktober Afledning til sø/vandløb, efter passage af bundfældningstank 32 Afledning til sø/vandløb, efter passage af mekanisk biologisk rensning 4 stk. 138 stk. 603 stk stk. 84 stk. 70 Direkte udløb i recipient 390 stk. 75 Blandet afløbsforhold på ejendom 8 stk. 80 Anden type afløb 43 stk. 90 Ingen afløb 138 stk. - Ejendomme i alt stk. Tabel 9-1. Afløbsforhold for ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. 9.1 Renseklasse og anlægstype I oplandene til de udpegede recipienter opstilles forskellige krav til rensning af spildevandet, som kaldes renseklasser. I tabellen herunder er vist kravet til stofreduktionen i de forskellige renseklasser. 26. oktober

84 Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation Reduk. [mg/l] Reduk. [mg/l] Reduk. [mg/l] SOP 95 % % 1,5 90 % 5 SO 95 % 10 Ingen - 90 % 5 OP 90 % % 1,5 Ingen - O 90 % 30 Ingen - Ingen - SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakred. gennem nitrifikation SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation OP: Reduktion af organisk stof og fosfor O: Reduktion af organisk stof Tabel 9-2. Krav til stofreduktion og udlederværdier i de forskellige renseklasser. I Tabel 9-3 angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser. Der findes andre anlægstyper end de nævnte. Anlægstype Renseklasse Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser Pilerenseanlæg med nedsivning Alle klasser Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Samletank Alle klasser Typegodkendt minirenseanlæg Jf. typegodkendelse Biologisk sandfilteranlæg O og SO Bundfældningstank Opfylder ingen Tabel 9-3. Anlægstyper og hvilke renseklasser de opfylder. Ejendomme i oplandene med afløb til de udpegede recipienter i Sønderborg Kommune skal rense spildevandet, så de enten opfylder renseklasse O, SO eller SOP. 9.2 Forbedret rensning i udpegede oplande I Regionplan er udpeget 26 vandløb, 22 søer, 3 vige og 6 nor, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. Det er dog ikke alle ejendomme i det åbne land, som påvirker recipienterne. De ejendomme, der skal have forbedret rensningen, er ejendomme, som har udledning direkte eller indirekte til en af de udpegede recipienter. Ejendomme med f.eks. godkendte nedsivningsanlæg eller samletank vil ikke blive berørt. De udpegede recipienter er vist på Figur 9-1 (kun vandløb) samt angivet i Tabel 9-5, Tabel 9-7 og Tabel oktober

85 Vandløb Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Figur 9-1. Særligt forureningsfølsomme vandløb markeret med blå trekanter. I Tabel 9-4 er angivet uddybende forklaring på de oplyste målsætninger for de særligt forureningsfølsomme vandløb. Målsætning Beskrivelse af målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde: Særlige naturelementer ønskes beskyttet. B Vandløb, der skal rumme et varieret dyre- og planteliv, men som er uegnet som levesteder for fisk: Disse vandløb vil kunne huse et varieret dyre- og planteliv, som er tilfældet med B1-vandløb B 1 B 3 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk: Skal kunne fungere som gyde- og yngelvækstområde for ørred og andre laksefisk (herunder klækning og yngelproduktion på dambrug). Målsætningen har samtidig til formål at beskytte og ophjælpe den alsidige flora og rentvandsfauna, som naturligt er tilknyttet disse vandløb. Karpefiskevand: Skal kunne fungere som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Målsætningen tager sigte på, at beskytte og ophjælpe den alsidige flora og fauna, som naturligt har gode livsbetingelser i disse vandløb. Tabel 9-4. Uddybende forklaring på de angivne målsætninger for vandløb. 26. oktober

86 Vandløb Målsætning Opfyldt? Krav Bemærkning Bovrup Bæk + tilløb B1 og B2 Nej SO - Ballegård Møllebæk B1 og B2 Nej SO - Snogbæk B1 Nej SO - Skovbækken * B1 Nej SO - Kun ved ændring af Nalmadebro Bæk B1 Ja SO afløbsforholdene Kirkmajbæk B1 Nej SO - Stranderød Bæk B1 Delvis SO - Munkemølle Bæk B1 Delvis SO - Melvad Bæk B1 Delvis SO - Kun ved ændring af Vandløb i Melvad Skov A Ja SO afløbsforholdene Gustenholm/Flædbæk B1 Nej SO - Grønnebæk B1 Nej SO - Kallemose Bæk B1 Nej SO - Kornbæk B1 Nej SO - Vrangbæk B1 Nej SO - Vandløb 7 (V. Ertebjerghav) B1 Nej SO - Vandløb T18/T19 B1 Nej SO - Humbæk B1 Nej SO - Oddebæk B1 Nej SO - Vibæk B1 Nej SO - Kun ved ændring af Købæk A Ja SO afløbsforholdene Kvl. Nr. 35 B1 Nej SO - Skælbæk * B Nej SO - Pulverbæk/T39 B1 Delvis SOP Mjang Dam = Krav Møllebæk/Domsmose B1 Ja SOP Mjang Dam = Krav Vandløb 4.1 B1 Nej SOP Mjang Dam = Krav Vandløb 2.5 B1 Nej SOP Mjang Dam = Krav Osbæk B1 Nej SO - Holmbæk B1 Nej SO - * Der er ingen udledninger af spildevand til vandløbet fra ejendomme beliggende i gl. Sønderborg Kommune, iht. den tidligere spildevandsplan. Tabel 9-5. Forureningsfølsomme vandløb og krav til forbedret rensning 26. oktober

87 Søer Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning I Regionplan er udpeget forureningsfølsomme søer. I oplandene til disse skal der foretages forbedret rensning fra ejendomme, hvis målsætningen ikke er opfyldt. Tabel 9-6 indeholder uddybende forklaring på de angivne målsætninger for de forureningsfølsomme søer, mens søerne er listet i Tabel 9-7. Målsætning Beskrivelse af målsætning A 1 A 2 B Særligt naturvidenskabeligt interesseområde: Særlige naturelementer ønskes beskyttet. Badevand: Skal kunne anvendes til badning og lignende. Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv: Spildevandstilførsel og andre kulturbetingede påvirkninger påvirker kun svagt det naturlige og alsidige dyre- og planteliv i forhold til basistilstanden. Tabel 9-6. Uddybende forklaring på de anvendte målsætninger for søer. Sø Målsætning Opfyldt? Krav Bemærkning Kun ved ændring af Margrethe Sø A1 Ja SOP afløbsforholdene Kujborgdam B Nej SOP Minte Sø B Nej SOP Gråsten Slotssø B Ja SOP Storedam B Ja SOP Østersø B Nej SOP Ravnsmose B Ja SOP Lundsø B Nej SOP Sandbjerg Mølledam B Nej SOP Låddenmose Broager B Ja SOP Kær Vig B Ja SOP Hartsø B Nej SOP Hjortholm Sø B Nej SOP Stenmade Sø B Ja SOP Vælddam Sydals B Ja SOP Lillehav B Nej SOP Mjang Dam A1 Nej SOP Nydam B Nej SOP Almsted Lyng B Nej SOP Gammeldam B Nej SOP Hellesø B Nej SOP Hopsø B Nej SOP Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene 26. oktober

88 Vige og nor Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Sø Målsætning Opfyldt? Krav Bemærkning Kun ved ændring af Farresdam B Ja SOP afløbsforholdene Ketting Nor B Nej SOP Nordborg Sø B Nej SOP Stevning Mose B Nej SOP Sø ved Kettingskov B Nej SOP Oldenor B Nej SOP Søgård Mose B Nej SOP Humlebjerg Sø A1 Ja SOP Anne Marie Sø A1 Nej SOP Benedikte Sø A1 Nej SOP Ingrid Sø A1 Ja SOP Tabel 9-7. Forureningsfølsomme søer. Kun ved ændring af afløbsforholdene Kun ved ændring af afløbsforholdene I Regionplan er udpeget de mest forureningsfølsomme vige og nor. I oplandene til disse skal der foretages forbedret rensning fra ejendomme med direkte og indirekte spildevandsudledninger. Tabel 9-8 uddyber de anvendte målsætninger for vige og nor. Målsætning Beskrivelse af målsætning Naturvidenskabelig Skærpet målsætning, omfatter: Marinbotaniske og marinzoologiske interesseområder, vandfugleområder og/eller sælområder. Spildevandsnærområde Lempet målsætning, omfatter: Områder, hvor udledning af naturligt forekommende stoffer resulterer i en koncentrationsforøgelse af disse stoffer i forhold til den naturlige forekomst. Basis Områder, som ikke er omfattet af en lempet eller skærpet målsætning. Tabel 9-8. Uddybende forklaring på de anvendte målsætninger for vige og nor. 26. oktober

89 I Tabel 9-9 er de mest forureningsfølsomme vige og nor angivet. Vige og Nor Målsætning Krav Dyvig og Mjelds Vig Basis O Ketting Ydernor Basis O Lillenor Basis O Stevning Nor Basis O Sebbelev Nor Basis O Broager Vig* Naturvidenskabelig (EF-fuglebeskyttelsesområde) O Sildekule Basis O Nybøl Nor Naturvidenskabelig (EF-fuglebeskyttelsesområde) O * Spildevandsnærområde ved Broager og HUK Renseanlæg. Tabel 9-9. Forureningsfølsomme vige og nor. Ejendomme må ikke udlede husspildevand til jordoverfladen. Disse ejendomme skal forbedre rensningen på baggrund af de uhygiejniske forhold ved udledningen, uanset hvor ejendommen er beliggende i kommunen. 9.3 Spildevandsafgift Ejendomme som ikke er tilsluttet offentlig kloak skal betale en spildevandsafgift til staten. Der er 12 standardtakster, som afhænger af rensemetoden og dermed anlægstypen. I efterfølgende tabel er vist udvalgte standardtakster i kolonnen Årlig afgift : Anlægstype Årlig afgift [kr./m³] Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning 0,00 Pilerenseanlæg med nedsivning 0,50 Nedsivning efter kommunal tilladelse 0,50 Nedsivning uden kommunal tilladelse 3,80 Minirenseanlæg type SOP 1,10 Minirenseanlæg type SO 1,40 Minirenseanlæg type O eller OP 1,60 Biologisk sandfilteranlæg 1,60 Rodzoneanlæg 1,60 Udledning fra bundfældningstank 3,80 Tabel Årlig afgift til staten for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Den årlige afgift beregnes enten efter et fast årligt vandforbrug på 170 m³ for en bolig eller efter målt vandforbrug, når kommunen har godkendt opsætning af en vandmåler for den pågældende ejendom. 26. oktober

90 9.4 Hvad er grundlaget for at kunne give påbud? Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud i de udpegede oplande, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt. 1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, idet ingen ejendom har ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. 3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt. Kommunen vil inden meddelelse af påbud i tvivlstilfælde undersøge, om målsætningen stadig ikke er opfyldt. For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase, hvor der bl.a. foretages en tilretning af områdegrænserne ud fra kortlægning af drænledninger og afløb. Tilretningen af områdegrænserne har især betydning for ejendomme, der ligger tæt på vandskel, og som i dag har afledning til drænledninger. I nogle tilfælde fører drænledningerne spildevandsafledningen på tværs af vandskel, hvilket medfører, at de pågældende ejendomme får det rensekrav, der er relateret til den recipient, hvortil spildevandsafledningen sker. 9.5 Tidsplan for forbedret rensning Undersøgelserne, som er grundlaget for udpegning af recipienter er ved at blive forældet. Derfor forventes det, at kommunen i løbet af 2009 og 2010 vil undersøge, om målsætningerne stadig ikke er opfyldt. Vandrammedirektivet fastlægger, at den nødvendige indsats til forbedring af rensningen skal være gennemført senest i I Sønderborg Kommune er det urealistisk at nå denne deadline, hvorimod 2015 forventes at være mere realistisk. Sønderborg Kommune vil i perioden 2010 til 2014 give påbud til de berørte ejendomme, så de sidste forbedringer kan være gennemført i løbet af oktober

91 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? I forbindelse med påbuddet om forbedret rensning skal Forsyningen komme med et tilbud om at blive kontraktlig tilsluttet offentlig kloak. Ejeren har så 3 muligheder: 1. Tilbuddet modtages Hvis ejeren vælger at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab og dermed lade Forsyningen stå for rensningen, skal dette ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Ejeren skal betale normalt tilslutningsbidrag, som forfalder til kontant betaling når der foreligger tilslutningsmulighed, samt årligt vandafledningsbidrag, som opkræves fra anlægget tages i brug. 2. Tilbuddet ønskes ikke Hvis ejeren selv ønsker at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen så gældende krav opfyldes, skal ejeren selv afholde alle udgifter til dette. Anlægstyper og udgifter til disse kan findes i tabel 9.7. Der skal i dette tilfælde ikke betales tilslutningsbidrag eller et årligt vandafledningsbidrag til Forsyningen. Der skal alene betales statslig spildevandsafgift som omtalt i afsnit 9.3. Hvis et påbud om forbedret rensning ikke efterleves, vil kommunen meddele ejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør inden en anført frist. Såfremt kommunens meddelelse ikke fører til, at forholdene bringes i orden, kan kommunen indgive politianmeldelse i sagen. 3. Ønsker medlemskab af Forsyningen - med en anden løsning Hvis ejeren ønsker at blive medlem af Forsyningen, men med en anden løsning, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, kan Forsyningen acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne. Kommunen vil normalt ikke gøre brug af reglerne om en ekspropriation for at give en ejer mulighed for at gennemføre en bestemt spildevandsløsning. Ejeren må derfor selv indgå aftale med en nabo om etablering af eventuelle anlæg på dennes ejendom. 26. oktober

92 9.7 Hvad koster et renseanlæg? I Tabel 9-11 er der opstillet anlægs- og driftsudgifter for forskellige typer renseanlæg. Som sammenligningsgrundlag er vist, hvad tilslutning til offentlig kloak koster. For den enkelte ejer vil investeringen afhænge af, om renseanlægget skal drives af ejeren eller af Forsyningen. Til vurdering af dette er der foretaget en beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en 30-årig periode med en rente på 5 %. Den offentlige tilslutning er et én gangs beløb. Derimod skal anlægsudgiften afholdes periodevis, da anlæggene har en begrænset levetid. Denne er for de forskellige anlægstyper år afhængig drift og vedligeholdelse. Derfor skal anlægsudgiften i middel afholdes hvert 30. år. I kolonnen med hensættelse er beløbet til et nyt anlæg angivet. De angivne udgifter i tabel 9.7 forventes, at variere 25 %. Anlægsudgift Driftsudgift Hensættelse Nutidsværdi Samlet Anlægstype [kr.] [kr./år] [kr./år] [kr./år] [kr.] Alle beløb er INKL. moms Nedsivningsanlæg Hævet nedsivningsanlæg Biologisk sandfilteranlæg Pilerenseanlæg med nedsivning Pilerenseanlæg uden afløb Typegodkendt minirenseanlæg SOP Kontraktligt medlemskab * * Baseret på et årligt vandforbrug på 170 m³/år og vandafledningsafgiften i 2009 Tabel Overslag over de forskellige anlægstyper. Tabel 9-11 viser, at det er en markant økonomisk fordel for ejeren selv at stå for anlæg og drift af et nedsivningsanlæg, da nutidsværdien er væsentlig lavere end offentlig tilslutning, herunder medlemskab af Forsyningen. Tabellen viser derimod, at hvis det er nødvendigt med et typegodkendt minirenseanlæg, kan det forventes, at ejeren ønsker medlemskab af Forsyningen, da nutidsværdien for et sådant anlæg er større end ved medlemskab af Forsyningen. Udover de nævnte udgifter skal ejeren afholde investeringer til en eventuel ny bundfældningstank og omlægning af kloakledninger. Disse udgifter skal ejeren afholde uanset om anlægget skal drives af ejeren eller Forsyningen. Denne investering er individuel og vil kunne være op til kr., hvoraf bundfældningstanken alene udgør godt kr. 26. oktober

93 I den efterfølgende figur er overslagene på anlægs- og driftsudgifter over en 30-årig periode fra Tabel 9-11 vist, da det giver et hurtigere overblik kr kr kr. Driftsudgift Anlægsudgift kr kr kr kr kr. 0 kr. Figur 9-2. Overslag over anlægs- og driftsudgifter ved rente på 5% over en 30-årig periode inkl. moms. I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte oplande, vil de endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der skal ske en offentlig kloakering af ejendommene. I så fald skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Af Tabel 9-11 og Figur 9-2 fremgår, at det på sigt er en fordel for den enkelte grundejer selv at stå for rensningen, selvom der f.eks. skal anlægges et biologisk sandfilteranlæg, på trods af at det har en højere anlægsudgift end tilslutningsbidraget. 26. oktober

94 Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne vælger den billigste løsning. Dette betyder: at i områder med renseklasse SO ønsker grundejeren selv at etablere forbedret rensning, at i områder med renseklasse SOP ønsker grundejeren kontraktligt medlemskab af Forsyningen. Hvis det skønnes groft, at det drejer sig om ca. 200 ejendomme, vil det give Forsyningen en nettoudgift på ca. 3,2 mio. kr. 9.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak Generelt vil ændringer af afløbsforholdene medføre, at der skal indhentes en ny tilladelse til spildevandsanlægget. De fleste ændringer sker ved væsentlige ombygninger eller ejerskifte. For eksempel vil etablering af et ekstra badeværelse medføre krav om fornyet spildevandstilladelse. Ved nye og ved ændrede afløbsforhold skal renseklassen for området opfyldes. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen i givet fald give påbud om forbedret rensning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30. I det efterfølgende er vist eksempler på fire forskellige typer renseanlæg, som kan anvendes ved ejendomme i det åbne land. Figur 9-3. Principskitse af et nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller pumpning. Opfylder alle renseklasser. 26. oktober

95 Nedsivningsanlægget skal overholde visse generelle afstandskrav, bl.a.: mindst 300 m til drikkevandsboringer, mindst 150 m til anden vandboring, hvor begge afstande kan nedsættes til 75 m, hvis: - boringen forsyner mindre end 10 ejendomme - de hydrogeologiske forhold viser at nedsivningen ikke forurener mindst 25 m til vandløb, sø, hav, markdræn, moser, mindst 1 m, dog helst 2,5 m, til højeste grundvandsstand. Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget overholde nedenstående vejledende afstandskrav: 5 m til bygninger og skel, 5 m til sø, hav, vandløb (efter 14 - kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse), 25 m til skrænter, der er stejlere end 250, 25 m til grøfter i vej, 50 m til andet nedsivningsanlæg, 5 m til faskine, 3-6 m til større træer. For enkelte ejendomme, kan der opnås en udledningstilladelse til at aflede spildevandet til vandløb, men her vil der blive stillet krav om rensning af spildevandet, inden vandet afledes til recipienten. Der findes forskellige typer af anlæg beregnet for sådanne afledninger. I de efterfølgende figurer er vist eksempler på et biologisk sandfilteranlæg og på et biologisk minirenseanlæg. Figur 9-4. Principskitse af et biologisk sandfilteranlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning. Sandfilteret afgrænses af en tæt membran (plastik), så der ikke siver spildevand ud af anlægget. Det rensede spildevand afledes til recipient. Opfylder renseklasse O og SO. 26. oktober

96 Figur 9-5. Principskitse af et biologisk minirenseanlæg. Spildevandet ledes til anlægget, efter at det har passeret en bundfældningstank. Spildevandet beluftes/omrøres, så organisk stof omsættes eller sedimenterer. Fosfor kan fældes med fældningskemikalier og kvælstof denitrificeres eller nitrificeres. Det slam, der produceres i anlægget, pumpes tilbage til bundfældningstanken, mens det rensede spildevand ledes ud efter at det er klaret. Kan opfylde alle renseklasser. Figur 9-6. Principskitse af et pileanlæg uden afløb. Spildevandet ledes til anlægget, efter at det har passeret en bundfældningstank. I anlægget det sørger piletræerne for at spildevandet fordamper. I den periode træerne ikke har blade er fordampningen mindre, så vandet samles op i anlægget indtil den følgende vækstsæson. En særlig type pileanlæg kombinerer piletræernes fordampning med nedsivning. Disse anlæg er uden membran i bunden. Det betyder, at der sker nedsivning fra disse anlæg. Kommunen anbefaler, at en bundfældningstank i forbindelse med et biologisk minirenseanlæg skal være på 4 m³. Erfaringen er nemlig, at minirenseanlæg producerer mere slam end normalt, hvorfor en 2 m³ tank skal tøm- 26. oktober

97 mes 2 gange årligt. Da der alene kan stilles krav om, at bundfældningstanken skal være 2 m³, vil Forsyningen tilbyde de ejere, der ønsker kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen at betale prisforskellen mellem en 2 m³ og 4 m³ tank. 26. oktober

98 10 Særlige forhold 10.1 Offentlige og private anlæg I Sønderborg Kommune er hovedparten af kloakanlæggene ved kendelser og gennem spildevandsplanlægningen optaget som offentlige spildevandsanlæg. Dvs. at Forsyningen har ansvaret for kloakanlæggenes drift og/eller vedligeholdelse. Nye spildevandsanlæg, der er planlagt i denne spildevandsplan, skal anlægges og drives som offentlige spildevandsanlæg, hvis ikke andet er nævnt eller fremgår af kortbilagene. Ved spildevandsanlæg forstås i denne forbindelse alle former for anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spildevand, herunder tag- og overfladevand samt vejvand. Planlægges et spildevandsanlæg udført af en privat bygherre, skal projektet herfor godkendes af kommunen, inden anlægsarbejdet må påbegyndes, og Forsyningen stiller vilkår for overtagelse af spildevandsanlægget som offentligt. I offentligt kloakerede områder skal alle spildevandsanlæg, der alene tjener som afløb fra den enkelte ejendom, og som er beliggende på denne, udføres, drives og vedligeholdes af grundejeren og på dennes bekostning. Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for kommunale veje, hvor anlægget alene tjener til afvanding af vejen, afholdes af vejbestyrelsen (Sønderborg Kommune). På spildevandsplanens kortbilag er vist med teksten Andet ejerforhold, hvilke veje der afvandes til private, dvs. ikke kommunale, spildevandsanlæg (vejafvandingsanlæg). Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for statsveje i Sønderborg Kommune afholdes af vejbestyrelsen (Vejdirektoratet). I veje med offentlige kloakker er vejbrønde (rendestensbrønde) med tilhørende stikledninger til hovedledningen altid en del af vejanlægget og vedligeholdes sammen med dette. Sønderborg Kommune fører tilsyn med private spildevandsanlæg. Kommunen giver tilladelse og kan stille krav til ejendommes tilslutning til private eller offentlige kloakanlæg. Husspildevand og industrispildevand skal altid afledes til kloakken eller andet godkendt spildevandsanlæg. Det afhænger af denne plans bestemmelser om tag- og overfladevand skal afledes til kloakken eller skal nedsives på egen grund eller bortledes på anden måde. 26. oktober

99 Det er imidlertid Forsyningens holdning og interesse, at så meget regnvand som muligt nedsives frem for at blive afledt via kloak. Det bør således i forbindelse med hvert nyt byggeri og/eller ombygning undersøges, om det er muligt og hensigtsmæssigt at bortskaffe regnvand på den enkelte grund. Det er selvfølgelig en forudsætning, at nedsivningen kan ske uden gene for ejendommen og for de omkringliggende grunde/ejendomme samt uden at skade en drikkevands- og/eller grundvandsressource. Forsyningen kan efter en konkret vurdering vælge at tilbyde tilslutning af et eksisterende privat fælles spildevandsanlæg til offentlig kloak, idet spildevandsanlægget forbliver privat Udtræden af Forsyningen Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledningerne, når disse er ført frem til skel eller skelbrønde. Er det forudsat i spildevandsplanen, at en ejendom har ret til afledning af tag- og overfladevand kan denne ret ikke fratages ejendommen, men der kan indgås en aftale mellem ejeren og Forsyningen om, at tag- og overfladevand kan ændres til anden form for bortskaffelse f.eks. ved nedsivning på egen grund. Tilsvarende regler gælder, hvis der for ejendommen er betalt tilslutningsbidrag, der også omfatter afledning af tag- og overfladevand. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da Forsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at Forsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af Byrådet under forudsætning af: at det er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og Byråd, at Forsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at Forsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet og/eller af tag- og overfladevandet. 26. oktober

100 Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er i Sønderborg Kommune ikke planlagt hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for ejendomme. De nærmere betingelser for udtræden fremgår af Sønderborg Kommunes Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg m.v Tilslutningsret og -pligt Der er tilslutningsret og -pligt for en ejendom, når der er ført stik fra den offentlige kloak frem til grundgrænsen. Pligten gælder såvel for eksisterende ejendomme, der umiddelbart kan tilsluttes, som for nye ejendomme. Byrådet har kompetencen til at kræve tilslutning og afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Tilslutningspligten gælder alene for ejendomme, der er omfattet af et kloakopland i spildevandsplanen. Det er tilladt at tilslutte omfangsdræn til ejendommens regnvandskloak. Tilslutning af anden form for drænvand må kun ske i særlige tilfælde og kræver Forsyningens skriftlige tilladelse Kloakering af nye ejendomme Forsyningen er lovmæssigt kun forpligtet til at etablere stikledning for spildevand i et sådant niveau, at der kan afledes spildevand fra ejendommens stueplan. Grundejer må derfor selv sørge for etablering af pumpe til afledning af evt. spildevand fra kælderniveau Planlagte bebyggelser - byggemodninger Ejeren har ret til at aflede alt tag- og overfladevand. Den befæstede andel af grunden, som må ledes direkte til kloakken, er maksimalt: 35 % i boligområder, alle øvrige områder 60 % Overskrides den befæstede andel af en grund de maksimale værdier, skal ejeren for egen regning etablere foranstaltninger til reduktion af afledningen. Ejeren kan f.eks.: nedsive tag- og overfladevandet, etablere forsinkelse på grunden, f.eks. i et bassin. 26. oktober

101 Omlægning fra fælles til separatkloak Forsyningen påtænker i løbet af nogle årtier at separere fælleskloakken. I spildevandsplanen er nævnt de fælleskloakerede oplande, som allerede er planlagt separeret. Ved omlægning fra fælleskloak til separatkloak må et belagt areal, (f.eks. udvendig kældertrappe), på maksimalt 2 m² tilsluttes spildevandskloakken. Tidsfrist ved separering af fælleskloak Når hovedledningerne i vejen er omlagt fra fælleskloak til separat, og der er etableret tilslutningsmulighed for ejendommene fremsendes orientering herom til ejerne af ejendommene. Omlægning fra fælleskloak til separatkloak indenfor skel, og dermed tilslutninger til hhv. regn- og spildevandssystemet skal være udført senest 1 år efter modtagelse af orientering om tilslutningsmulighed. Tidsfristen vil fremgå af orienteringen. Ejendomme med septiktank, køkkenbrønde og lignende installationer skal - straks ved tilslutningen til offentlig kloak - sløjfe tanken eller ombygge den til en gennemløbsbrønd Betalingsregler I henhold til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg m.v. i Sønderborg Kommune, skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag ved ejendommens tilslutning samt et årligt vandafledningsbidrag, der afregnes efter målt eller skønnet vandforbrug Vaskepladser Ved etablering af vaskepladser for køretøjer i separatkloakerede oplande skal vaskepladsen overdækkes. Vaskevandet skal ledes til spildevandskloakken og videre til renseanlægget. Såfremt et fælleskloakeret opland planlægges separatkloakeret, kan der stilles vilkår om, at vaskepladsen overdækkes, når oplandet separatkloakeres Skyllevand fra vandværker Filtrene på et vandværk skal normalt skylles jævnligt. Skyllevandet skal så vidt muligt tilsluttes regnvandskloakken og ledes til nærmeste egnede recipient. Forinden skal vandværket sørge for, at skyllevandet bundfældes i et klaringsbassin, så jern og mangan bundfældes. Dette er for at sikre, at der ikke sker en okkerudfældning i kloakkens ledninger og brønde samt i recipienten. Klaringsbassinet skal vandværket tømme og spule efter behov. 26. oktober

102 10.4 Afgivelse af areal og pålæg af servitut Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan, at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene og eventuelt at skulle afgive areal hertil. Andre ejendomme kan undtagelsesvis også blive berørt. Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men offentlige kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af pumpestationer og bassinanlæg herunder vejret til sådanne anlæg. Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale. Såfremt en sådan ikke kan opnås, vil Byrådet erhverve retten ved ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med 4 ugers varsel. Efter at åstedsforretningen er foretaget har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger. Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljøklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Kloakprojekter - detailprojektering Der udarbejdes generelt detaljerede projekter for de af spildevandsplanen omfattende anlægsarbejder. Herved sikres, at projektet kan blive koordineret med andre anlægsarbejder i det pågældende område, samt at der gives den fornødne tid til projektets politiske behandling, Forsyningens bevilling og ikke mindst information til de berørte grundejere. Specielt gælder, at ved større kloakarbejder, der berører hele kvarterer eller tilstødende grønne områder, inddrages lokale grundejere/ grundejerforeninger i det forberedende arbejde med planlægning af bassiner og rensedamme Revision af planen Efter udarbejdelsen af en ny kommuneplan for den nye Sønderborg Kommune, skal der udarbejdes en ny spildevandsplan for hele den nye kommune. 26. oktober

103 Spildevandsplanen skal revideres, når der foreligger væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Det vil bl.a. blive tilfældet, når staten har udmeldt vandplanerne i henhold til Miljømålsloven, og kommunerne derefter skal udarbejde handleplaner for målopfyldelsen. Dette forventes at ske i Planen skal i øvrigt revideres, når væsentlige ændringer i forudsætningerne måtte indtræffe. Det kan f.eks. være ændringer af de planmæssige forhold eller af de økonomiske forudsætninger for planen. 26. oktober

104 11 Økonomi for forsyningen Forsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne og dermed også forurenerne efter ensartede retningslinjer. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100 % brugerfinansiering. Forsyningens økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for de enkelte anlægsarbejder eller inden for det enkelte regnskabsår. Den samlede økonomi for Forsyningen i perioden fremgår af tekstbilag 6, Tids- og økonomiplan. Tidsplanen for de anførte projekter i investeringsoversigten er bindende for Byrådet, og kan kun ændres gennem en revision af spildevandsplanen. Alle beløb er ekskl. moms og angivet i prisniveau Udgifter for Forsyningen De planlagte anlægsudgifter for Forsyningen for perioden er specificerede i tids- og økonomiplanen, for nærmere detaljer henvises derfor til tekstbilag 6. Den efterfølgende figur angiver Forsyningens udgifter de følgende fire år, fordelt på følgende anlægstyper: A: Renseanlæg B: Kloakrenovering C: Kloakering i det åbne land D: Byggemodninger E: Pumpestationer F: G: Drift/renter/afdrag/løn/EDB H: Administration 26. oktober

105 Udgift [mio. kr.] A B C D E F G H Figur Grupperede udgifter A: - Nedlægning af renseanlæggene Brunsnæs, Sønderby og Østerby - Nyt slamafvandingsanlæg på Ullerup Renseanlæg - Tømning af slambede på Himmark Renseanlæg - Diverse tiltag på Sønderborg Renseanlæg B: - Separering af fælleskloakerede oplande - Udskiftning af nedslidte ledninger C: - Kloakering af ejendomme i det åbne land 26. oktober

106 D: - Udgifter i forbindelse med havneomdannelse - Kloakering af nye udstykninger iht. kortbilagene E: - Anlæg af nye pumpestationer - Renovering/udvidelser af eksisterende pumpestationer F - Udløb til Nordborg sø - Udløb til Baså samt udløb i Nybøl og Blans - Generel forbedring af udløbene G: - Årlige driftsudgifter inkl. lønninger og edb-udgifter - Opmåling af ledninger og tinglysning H: - Udarbejdelse af administrative planer samt administrative tiltag til opfyldelse af de angivne målsætninger. Udgifterne til opfyldelse af målsætningerne vurderes i de administrative planer, og er derfor ikke medtaget pt Finansiering Den reviderede betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Sønderborg Kommune trådte i kraft den 1. januar Betalingsvedtægten fastsætter, hvorledes Forsyningens indtægter bringes til veje. Indtægterne kan henføres til: Tilslutningsbidrag (engangsbidrag) Vandafledningsbidrag Særbidrag for afledning af særlig forurenet spildevand Vejbidrag fra stat og kommune Tilslutningsbidraget skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr for at deltage i fællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved tilslutningen. Tilslutningsbidraget er fastsat i betalingsloven og reguleres efter et prisindeks i kommunens betalingsvedtægt. Vandafledningsbidraget er en årlig afgift på vandforbruget i de tilsluttede ejendomme, idet man antager, at en ejendoms vandforbrug nogenlunde svarer til det, der afledes som spildevand. Vandforbruget måles normalt, men kan også skønnes. I det omfang, der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der også betales for dette. Det gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsproces, spildevand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser. Endvidere gælder det for opsamlet tag- og overfladevand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom. 26. oktober

107 Udleder en virksomhed spildevand, der er mere forurenet end almindeligt spildevand, kan der pålægges virksomheden et særbidrag Udviklingen i vandafledningsbidrag Hovedparten af Forsyningens udgifter til anlæg af nye kloakker, vedligeholdelse og fornyelse af gamle kloakker samt drift af renseanlæg, ledninger, bassiner og pumpestationer finansieres via vandafledningsbidraget, som fastsættes årligt af Byrådet. I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 26,90 kr. pr. m³ ekskl. moms. Der opkræves ikke fast bidrag i Sønderborg Kommune. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at blive som vist i Tabel Beløbet forventes derudover at følge den almindelige prisudvikling. Udvikling i vandafledningsbidrag År [kr./m³] , , , , ,60 Tabel 11-1: Udvikling i vandafledningsbidraget. Udviklingen i vandafledningsbidraget forudsætter: at statsafgiften på spildevand er uændret i perioden, at det afgiftspligtige vandforbrug er stabilt (3,65 mio. m³/år), at der ikke kommer yderligere stramninger til udledninger fra renseanlæg ud over de, der p.t. er kendte Indtægter for Forsyningen De forventede indtægter for Forsyningen for perioden fremgår af Figur oktober

108 Indtægt [mio. kr.] Særbidrag Vandafledningsbidrag Vejbidrag Tilslutningsbidrag År Figur Forsyningens forventede indtægter i den kommende 4-års periode. Indtægterne er opgjort med følgende forudsætninger: Særbidrag og vejbidrag er uændrede i perioden Det afgiftspligtige vandforbrug er stabilt (3,65 mio. m³/år) Som det fremgår af figuren ovenfor hidrører Forsyningens primære indtægter fra vandafledningsbidraget. Denne indtægt er stigende henover perioden, som følge af prisforøgelsen på afledningsbidraget. 26. oktober

109 12 Referencer Nr. Beskrivelse 1 Kommuneplan De nu sammenlagte kommuner, Regionplan Sønderjyllands Amt, september Bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 Sønderborg Kommune, Energipolitik og energistrategi Sønderborg Kommune, Strukturanalyse, renseanlæg Sønderborg Kommune, september oktober