Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
|
|
- Stine Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at for personer med videregående uddannelser forventes der at mangle over 1. personer. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over 14. personer. Mangelen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele den danske samfundsøkonomi. Der forventes stor mangel på uddannet arbejdskraft i 22. For personer med videregående uddannelser forventes der i alt en mangel på over 1. personer. Dette modsvares af et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte. Særligt for de korte videregående uddannelser udgør manglen et problem, fordi der kun er udsigt til små stigninger i udbuddet. For de mellemlange og lange uddannelser er der derimod stor stigning i udbuddet, som dog synes at halte efter efterspørgslen. Der forventes også stor mangel på faglærte, svarende til over 3. i 22, hvilket kan forstærkes på længere sigt som følge af de små årgange af faglærte. Det fremgår af figur 1, der viser overskud og underskud af arbejdskraft i 22 fordelt efter uddannelse. I boks 1 sidst i kapitlet forklares beregningerne nærmere. I 22 forventes det, at der mangler 1. personer med videregående uddannelser Figur 1. Mangel på arbejdskraft i 22, fordelt på uddannelse 1. personer 1. personer Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående
2 Beskæftigelsen forudsættes på linje med den seneste mellemfristede prognose fra regeringen at stige med godt 14. personer frem til 22. Det skønnes, at det særligt vil være branchen private tjenester, som vil skabe denne efterspørgselsstigning. Industrien og landbruget skønnes derimod at efterspørge stadigt mindre arbejdskraft. Den forudsatte udvikling er således en fortsættelse af det historiske strukturelle skift i økonomien fra de primære og sekundære erhverv, som landbrug og industri, til tertiære erhverv som private tjenester. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er særligt præget af udviklingen på sundheds- og plejeområdet. Beskæftigelsen forventes at stige med godt 14. personer frem til 22 Beregningerne af ubalancerne på arbejdsmarkedet viser på den ene side den udvikling i udbuddet af forskellige typer arbejdskraft, som forventes frem mod 22. Dette sættes i forhold til et scenarie for, hvilke typer af arbejdskraft der vil blive efterspurgt, hvis et tilsvarende antal job skal skabes på arbejdsmarkedet, og ledigheden reduceres givet at de historiske tendenser fortsætter. Stort udbud af arbejdskraft Ubalancerne på arbejdsmarkedet sker både som følge af stort skift i udbuddet af arbejdskraft, samt af en forventning om fortsatte forskydninger i efterspørgselen af arbejdskraft. Udbuddet skønnes at stige med godt 1. personer fra 212 til 22. Samtidig skønnes efterspørgslen efter arbejdskraft at stige med godt 14. personer. En normalisering af konjunkturerne forventes både at medføre et øget arbejdsudbud og efterspørgsel samt et fald i ledigheden. Nettoledigheden forudsættes at falde med 4. personer, fra omkring 12. i 213 til omkring 8. i 22. Normaliseringen af ledigheden til et strukturelt niveau forventes at øge overskuddet af ufaglærte, mens det forventes at begrænse manglen på faglærte, jævnfør tabel 1. Ledigheden forventes at falde med omkring 4. personer i 22 Tabel 1. Udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed 22, 1. personer Ufaglært Gymna sialt Faglært KVU MVU LVU I alt Arbejdsstyrke Efterspørgsel Ledighed Ubalance Ubalancer, andel af arbejdsstyrke Udvikling 212 til 22, 1. personer Udbudsstigning Efterspørgselsstigning Ledighedsstigning
3 Den markante stigning i arbejdsudbuddet skyldes både de senere års reformer og en normalisering af konjunktursituationen, som også skønnes at bidrage til et øget arbejdsudbud. Måles ubalancerne som andel af arbejdsudbuddet, udgør manglen på personer med kort videregående uddannelse den klart største udfordring. Der skønnes således at mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken. Samtidig vil mere end hver femte gymnasialt uddannede være i overskud, og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud. Det fremgår ligeledes af tabel 1. I 22 vil der mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken I 22 er der risiko for, at mere end hver femte med en gymnasial uddannelse og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud arbejdsmarkedet Beregningen af ubalancerne er baseret på, at den hidtidige strukturelle udvikling fortsætter frem mod 22. En fortsættelse af den strukturelle udvikling medfører en fortsat vækst i beskæftigelsen på godt 13. personer inden for private tjenester, som i forvejen udgør den største hovedbranche i Danmark. Således skønnes mere end halvdelen af de beskæftigede i 22 at være i private tjenester. Inden for det offentlige og Bygge og anlæg forventes en svag stigning i beskæftigelsen frem mod 22 på knap 2. personer på hvert område, jævnfør tabel 2. Bygge og anlæg kan se frem mod en stigning i beskæftigelsen på knap 2. personer Tabel 2. Udvikling i beskæftigelsen 212 til 22 fordelt på uddannelse og branche Landbrug Industri Bygge og anlæg Private tjenester Offentlig Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående I alt Antal 1. personer, I alt Fortsættes den strukturelle udvikling inden for industrien og landbruget, vil det medføre et fald i beskæftigelsen i disse brancher. Beskæftigelsen inden for industrien forventes at være faldet med knap 2. personer i 22, mens beskæftigelsen inden for landbruget forventes at falde med knap 1. personer. 2. færre arbejdspladser i industrien og 1. færre i landbruget i 22 Forskydningerne imellem brancherne på arbejdsmarkedet forventes at få stor indflydelse på typen af arbejdskraft, der efterspørges. Opdeles efterspørgslen på uddannelseskategorier, 39
4 forventes et forsat fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Den ufaglærte beskæftigelse i fremskrivningen forventes at falde med godt 17. personer. Udvikling for ufaglærte modsvares af en øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Således forventes en stigning i efterspørgslen efter korte videregående uddannelser på 55. personer, efter mellemlange videregående uddannelser på godt 11. personer og efter lange videregående uddannelser på knap 95. personer. I alt forventes en øget efterspørgsel efter personer med videregående uddannelser på 26. personer fra 212 til 22. Efterspørgselen efter personer med videregående uddannelser stiger med 26. personer frem mod 22 Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, hvor der med de hidtidige tendenser forventes en øget efterspørgsel på over 14. personer med en videregående uddannelse. Samtidig ses, at den faldende beskæftigelse inden for landbrug og industri ikke medfører en faldende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Inden for industrien ses faktisk øget efterspørgsel efter videregående uddannelser på godt 3. personer, mens efterspørgselen falder med knap 2. personer i branchen som helhed. Det ses bl.a. af tabel 2. En stor del af efterspørgslen efter personer med videregående uddannelser retter sig mod de private tjenester Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, som i 22 vil efterspørge over 14. flere personer med en videregående uddannelse end i dag Private tjenester udgør den største branche i Danmark og er samtidig den branche med størst vækst. Ses på brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer og rengøring mv., under ét, forventes en stigning i efterspørgselen på godt 5. personer. Fordeles brancheudviklingen på uddannelseskategorier ses, at de enkelte underbrancher har meget forskellige uddannelsesprofiler. Brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer, rengøring mv. udgør knap 6 pct. af de beskæftigede inden for private tjenester, svarende til godt 85. i 22 og beskæftiger relativt få med videregående uddannelser, svarende til 17 pct. Samlet tegner disse sig for knap 4 procent af den forventede stigning i beskæftigelsen med godt 5. personer fra 212 til 22. Det ses af tabel 3, der viser udviklingen i beskæftigelsen inden for private tjenester fordelt på uddannelser. Stigningen i efterspørgslen efter faglærte koncentrerer sig også primært i disse fire brancher, som samlet set forventes at beskæftige 15. flere faglærte i 22. 4
5 Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelse indenfor private tjenester fordelt på uddannelse Handel Transport Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring mv. Information og kommunikation Ejendomshandel Vidensservice Sundhed, undervisning mv. Kultur, fritid og anden service Finansiel virksomhed Søtransport Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt I alt Antal 1. personer, De øvrige underbrancher inden for private tjenester er derimod relativt uddannelsestunge og forventes at vokse med godt 8. personer til at beskæftige godt 66. personer. Disse brancher er kendetegnet ved, at omkring 55 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Disse brancher forventes således at have en markant øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse frem mod 22. For de videregående uddannelser sker der et skift frem mod 22 således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester For de videregående uddannelser sker der således et skift frem mod 22, således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der fortsat primært finder beskæftigelse i det offentlige. For de faglærte vokser de private tjenester til at beskæftige godt 48. faglærte af knap en mio. faglærte i arbejdsstyrken. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der primært finder beskæftigelse i det offentlige Den næststørste hovedbranche er den offentlige sektor. Fremskrivningen af den offentlige efterspørgsel er baseret på et skøn over det demografiske træk på den offentlige service. Samlet set skønnes stigningen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft at være omkring 2 pct. svarende til 18. personer. Det ses i tabel 4, der viser udviklingen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft. Der skønnes dog at ske en væsentlig forskydning inden for uddannelseskategorierne. Således forventes et fald i efterspørgslen efter ufaglærte på godt 5. personer samtidig med, at efterspørgslen efter mellemlange og lange videregående uddannelser forventes at stige med 65. personer. 41
6 Tabel 4. Udviklingen i offentlig efterspørgsel efter arbejdskraft 212 til 22 Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU I alt Adm., politi, forsvar mv Sundhed og pleje Uddannelse, daginstitution I alt Antal 1. personer, Stigningen i den offentlige beskæftigelse forventes næsten udelukkende at ske inden for sundhed og pleje. Det ses af tabel 4. Således forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer, mens uddannelses- og daginstitutionsområdet forventes at være relativt uændret. Samtidig skønnes der inden for uddannelses- og daginstitutionsområdet at ske en forskydning fra daginstitution og grundskole mod ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Disse skøn er dog relativt usikre. Frem mod 22 forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer Fordelt på uddannelse forventes et stort skift i det offentlige fra ufaglærte mod særligt mellemlange videregående uddannelser. Dette ses generelt på alle områderne inden for det offentlige. Således skønnes, at den offentlige efterspørgsel efter ufaglærte vil falde med omkring 5. personer fra 212 til 22. Det offentlige vil efterspørge ca. 5. færre ufaglærte i 22 Analyserne af det offentlige er følsomme over for antagelser om udviklingen i ældres helbred. Det er valgt at lade sundhedsudgifterne følge de enkelte aldersklassers gennemsnitlige dødelighed. Denne forskydning tillægges en vægt på 2/3-dele, i forhold til at fastholde sundhedsudgifterne i de enkelte aldersklasser. Indregnes sund aldring fuldt ud, vil det medføre en væsentlig lavere efterspørgsel efter ufaglærte og faglærte på ældreområdet. De samlede ubalancer i arbejdskraftefterspørgslen på sundhedsområdet vil i høj grad blive påvirket af udviklingen i ældres sundhed i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Hertil kommer det generelle serviceniveau på sundhedsområdet. Mangel på arbejdskraft for uddannelsesretninger Inden for de videregående uddannelser ses stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne. Blandt de korte videregående uddannelser skønnes det dog primært at være inden for de samfundsfaglige områder, der vil opstå mangel på arbejdskraft. Således skønnes der at mangle 27. personer med en kort videregående samfundsfaglig uddannelse i 22. Manglen på samfundsfagligt uddannede skyldes primært, at det er branchen Private tjenester, som står for den største stigning i efterspørgslen. For de mellemlange videregående uddannelser forventes der størst mangel inden for sundhed og pædagogiske uddannelser, hvor manglen skønnes at blive på omkring 22. personer. Det fremgår af figur 2, der viser manglen på arbejdskraft blandt de videregående uddannelser i 22. Inden for de videregående uddannelser vil der fremadrettet være stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne 42
7 Figur 2. Mangel på arbejdskraft blandt videregående uddannede, personer Humanistisk, Formidling og kommnikation Samfundsfaglig Sundhed, pædagogisk KVU MVU LVU Teknisk og naturvidenskab 1. personer Øvrige Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet udgøres af de faglærte, hvor der ligeledes forventes en stigning i efterspørgslen på omkring 27. personer. Stigningen medfører en mangel på faglærte på 32. personer i 22, hvilket er afdæmpet af, at ledigheden forventes at falde med omkring 17. faglærte. Fordeles manglen på faglærte på fagretninger ses, at det særligt er inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der skønnes at opstå mangel. Dette er dog præget af usikkerhed. Af de faglærte grupper er det især inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der vil opstå mangel Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet er de faglærte. I 22 kan der mangle 32. faglærte Det skønnes, at der vil mangle omkring 13. HK ere og 2. faglærte inden for Jern og metal. Det fremgår af figur 3, der viser manglen på arbejdskraft blandt faglærte i 22. Manglen på faglærte kommer i modsætning til de videregående uddannelser fra fald i udbuddet, mens der ikke forventes fald i efterspørgselen. Det manglende udbud af faglærte kan vare ved, da der forventes et stort fald i antallet af faglærte på længere sigt på grund af den lave tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser. 43
8 Figur 3. Mangel på arbejdskraft blandt faglærte, personer personer Manglen på 13. faglærte inden for Handel og kontor skal ses i lyset af et forventet fald i udbuddet på 3. HK ere. Gruppen af HK ere finder primært beskæftigelse inden for private tjenester, hvor den retter sig mod to forskellige dele af de private tjenester. Den del af efterspørgslen, der udgøres af handel, beskæftiger samtidig mange gymnasialt uddannede, hvor der forventes et stort overskud frem mod 22. Det kan således være usikkert, hvordan efterspørgslen inden for handel vil udvikle sig på dette område. Store konsekvenser af manglen på uddannet arbejdskraft Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien. Først og fremmet begrænser det virksomheder i vækst, hvis der ikke er kvalificeret arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet. Det samme gælder erhvervslivets muligheder for at omstille sig til nye krav. Samtidig kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre en lavere produktivitetsvækst både i det private og i det offentlige. Mangel på arbejdskraft kan desuden medføre ekstra høje lønstigninger inden for enkelte grupper på arbejdsmarkedet, hvilket skader produktivitet og konkurrenceevne. Manglen på uddannet arbejdskraft kan bl.a. medføre lavere produktivitetsvækst Fordelingsmæssigt er ubalancer på arbejdsmarkedet med til at øge uligheden i samfundet. Grupper, der er i overskud, kan få sværere ved at holde deres løn og bliver i højere grad ramt af ledighed. Samtidig kan lønstigningerne i samfundet blive koncentreret på få grupper på arbejdsmarkedet, hvor der er stort underskud. 44
9 Strukturelle tendenser Ses på de strukturelle tendenser gælder det særligt for de mellemlange og lange videregående uddannelser, at der både har været store stigninger i efterspørgslen historisk, som forventes at fortsætte frem mod 22, og at der fortsat vil være en stigning i udbuddet mange år frem. Manglen på arbejdskraft med mellemlange og lange videregående uddannelser synes i høj grad at være udtryk for, at udbuddet halter efter i forhold til den efterspørgselsstigning, der ses historisk. Der er således ikke forventning om væsentlig øget mangel på mellemlange og lange videregående uddannede hverken på kort sigt eller lang sigt. Manglen på personer med korte videregående uddannelser forventes derimod at stige både på kort og lang sigt. Dette skøn baseres på, at der historisk har været en væsentlig stigning i efterspørgslen samtidig med, at der ikke forventes store stigninger i udbuddet af arbejdskraft med korte videregående uddannelser. Figur 4A. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS KVU MVU LVU Figur 4B. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS Ufagl. Gym. Fagl. For de faglærte kan der ligeledes opstå stigende mangel. Historisk ses ikke tendenser til faldende efterspørgsel efter faglærte. Men da yngre generationer i langt mindre grad bliver faglærte, forventes et jævnt faldende udbud af faglærte både på kort og lang sigt, hvilket kan medføre stor mangel på arbejdskraft på længere sigt, jævnfør figur 4B. Overskuddet af ufaglærte skønnes at være relativt stabilt som følge af, at udbuddet fortsat forventes at falde samtidig med faldet i efterspørgslen. Derimod forventes overskuddet af gymnasialt uddannede at vokse til et relativt stabilt højt niveau, indtil arbejdsmarkedet tilpasser sig det nye niveau. Niveauspringet for gymnasiale uddannelser skyldes primært, at udbuddet springer til et nyt højt niveau på grund af den store søgning til de gymnasiale uddannelser. Det er hovedsageligt uddannelsesniveauet for de nye unge årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, som driver tilpasningen af arbejdsstyrken i forhold til udviklingen i efterspørgselen efter arbejdskraft. Denne tilpasning foregår dog relativt langsomt. Derfor kan 45
10 fleksibiliteten mellem forskellige faggrupper og løbende opkvalificering få stor betydning for, at ubalancer ikke bider sig fast over længere perioder. Boks 1. Beregninger af ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancerne på arbejdsmarkedet er defineret som forskellen mellem et fremskrevet udbud af arbejdskraft og en fremskrevet efterspørgsel efter arbejdskraft frem mod 22. Hertil er indregnet en forventet normalisering af ledigheden mod et forventet strukturelt ledighedsniveau. Reelt vil underskud af arbejdskraft ikke opstå på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiverne i stedet vil blive tvunget til at anvende anden arbejdskraft i stedet. Det kan dog have en række omkostninger, hvis den rette arbejdskraft ikke er tilgængelig på arbejdsmarkedet. Ubalancerne er således ikke udtryk for, at der vil opstå en given ledighed inden for bestemte grupper, da disse kunne blive efterspurgt som følge af mangel på andre grupper. Ubalancerne udtrykker derimod forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret historisk på udviklingen i perioden på baggrund af Danmarks Statistiks RAS-register. Efterspørgslen er opdelt på 12 brancher svarende til ADAMmodellens brancheopdeling. Hertil er branchen Private tjenester, der udgør den primære branche i Danmark, underopdelt i 9 brancher, og det offentlige er underopdelt i 8 områder, svarende til de områder, hvor der kan regnes en demografisk betinget efterspørgsel. Erhvervsfordelingen er fremskrevet med en linær regression, hvor der tages højde for positivt og negativt beskæftigelsesgab. I tidligere år er anvendt en såkaldt multinomial logistisk model, der til forskel fra lineære trends også tager højde for eventuel acceleration eller deceleration i udviklingen. Særligt normaliseringen af konjunkturerne gør dog fremskrivningen meget følsom, og derfor er det i år valgt at anvende en mere robust og også konservativ fremskrivning. For hvert erhverv er efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper estimeret. En linær regression sikrer ikke, at udviklinge inden for enkelte brancher eller uddanneler ikke løber skævt, når der efterfølgende betinges som den samlede efterhvervsudvikling. Derfor er der på enkelte områder justeret i modellen for at sikre en jævn udvikling frem mod 22. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er fremskrevet med udgangspunkt i den demografiske udvikling fordelt på syv områder. Daginstitutions- og uddannelsesområdet er opdelt på daginstitution, grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddanneser. Sundheds- og plejeområdet er opdelt på sygehus, hjemmepleje og plejehjem. De øvrige områder inden for offentlig administration, politi, forsvar mv. er samlet i én kategori. Efterspørgslen på sundheds- og plejeområdet er korrigeret med udviklingen i dødeligheden for de enkelte aldersklasseri perioden, dog kun med en vægt på 2/3-dele. Fremskrivningen er kalibreret, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering og regeringens reformforslag Vækstplan DK. Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s Uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Uddannelsesfremskrivningen forløber i hovedtræk som Undervisningsministeriets profilmodel. I fremskrivningen er den strukturelle ledighed fordelt ud på uddannelsesgrupper under antagelse af en fastholdesle af de relative strukturelle ledighedsprocenter. Kilde: AE s uddannelsesfremskrivning 46
Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereReformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereUdsigt til mangel på faglærte
8 Udsigt til mangel på faglærte AE s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs merefremtidens kompetencebehov
Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereBehovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereDanmark kommer til at mangle faglærte
Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 t Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 18. april 218 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereKompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer
27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUdvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereFremtidens vejledning
Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereUddannelse blandt energibeskæftigede
Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereBygge og anlægsbranchen på Bornholm
Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDe nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen
De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden
Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereBeskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereGryende joboptimisme i Region Midtjylland
8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereLidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereMedarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse
Thomas Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 19 Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse Der er 1. beskæftigede i DI s vandvirksomheder. Relativt mange har videregående uddannelser. En
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereFind tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark
Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Opdateret i november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland
Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Stigende ledighed i Midtjylland siden midten af 28 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1
Læs mereUdviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked
Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mere