Ny rapport om humanitær opholdstilladelse

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 45 Juni 2013 Refugees Welcome REFUGEES WELCOME bring your families Ny rapport om humanitær opholdstilladelse Andre nyheder: Folkemøde, Bornholm Konvertitter og homoseksuelle Fokus på afghanske sager ISSN: / [email protected] STØT VORES ARBEJDE: Giro nr / Netbank:

2 RW SIDEN SIDST: Hvem er vi? I øjeblikket er vi 14 rådgivere, hvoraf nogle stykker er på orlov eller skriver opgaver. Vi har forskellig baggrund for at arbejde med flygtninge, bla. jura, international socialrådgiver, Globale Flygtningestudier, Udviklingsstudier og Migrationsstudier, sociologi og psykologi. Vi taler tilsammen arabisk, dari, pashtu, kurdisk, fransk, spansk, serbo-kroatisk og vietnamesisk (udover engelsk). Alle arbejder gratis, dog modtager vores forkvinde som noget nyt et mindre honorar for sine mange timers arbejde. Vi er helt afhængige af private donationer til vores udgifter. Nyt navn Vi har besluttet at sige helt farvel til vores gamle navn Komiteen Flygtninge under Jorden. Efter 27 år synes vi, at Refugees Welcome er mere dækkende for vores arbejde, og knap så provokerende. Langt de fleste, som vi er i kontakt med, er ikke under jorden. Navnet bliver ændret på hjemmeside, Facebook osv. hurtigst muligt, når det officielt bliver vedtaget på generalforsamlingen. Farvel til Helle Bliddal Helt nøjagtigt hvornår Helle Bliddal kom til, fortaber sig til engang først i 1990 erne. Det var i tiden efter, at Tamil-skandalen var blevet afdækket, det var mens palæstinensersagen fra Blågårds Kirke for alvor satte asylspørgsmålet på den offentlige dagsorden, og det var mens borgerkrigen i eks-jugoslavien tog sin uhyggelige begyndelse med en omfattende flygtningestrøm, som også nåede til Danmark. Helle fik fra begyndelsen ansvaret for komiteens indsamling og økonomi. Det sikrede, at det løbende arbejde med rådgivning og sagsbehandling af asylsager fik faste men beskedne rammer. Komiteen har aldrig svømmet i penge, men de midler, der kom ind fra bidragydere over hele landet, blev der taget sikker hånd om af Helle, som sørgede for, at regnskaber blev afleveret til de rette myndigheder. Helle var også komiteens officielle talsperson og som sådan vores ansigt udadtil i mange år. Hun har talt til demonstrationer og givet interview i pressen om asylarbejdet og om komiteens nødvendighed for de asylsøgere, hvis sager var gået fejl i systemet, og som hjælpsomme mennesker landet over bidrog til kunne blive rejst igen. Efter godt tyve år har Helle valgt at holde som kasserer. I de år har hun ikke bare holdt hus med komiteens penge. Hun har holdt ud og holdt ved! Brev til Flygtningenævnet og UNHCR Stockholm, oktober 2012 Vi skrev et brev, hvori vi gjorde opmærksom på det helt urimelige i nævnets nye praksis for den særlige gruppe flygtninge fra Al-Tash lejren (omtalt i forrige nyhedsbrev). Situationen blev helt absurd, da det viste sig, at Nordirak slet ikke ville tage imod de pågældende. Nogle måneder senere genoptog nævnet alle de ca. 50 afviste sager og gav dem asyl. Måske har vores brev været med til at lægge pres på sagen. 2

3 PICUM seminar i Bruxelles, november RW er optaget som medlem af den europæiske organisation for udokumenterede migranter PICUM. Vi deltog i et interessant seminar om børn og familier under jorden i Europa. Høringssvar, januar-februar 2013 RW står på Justitsministeriets høringsliste, og vi afgav høringssvar til tre forskellige lovforslag. Det handlede om udflytning fra centre og ret til arbejde, lettere adgang til ophold for voldsramte, familiesammenførte kvinder, overdragelse af det første asylinterview fra politiet til Udlændingestyrelsen og skarpere indsats mod tvangsægteskaber. De kan læses på vores hjemmeside. Trampolinhuset Vi har løbende samarbejdet med Trampolinhuset, bla. holdt oplæg om den nye asylaftale, om vores nye rapport og om asylsystemet ved 48-timer festivalen. Desuden har vi sammen arrangeret et dialogmøde med Røde Kors omkring implementering af den nye plan, og vi deler telt til Folkemødet. Folkemøde på Bornholm I år deltager vi selv aktivt på Folkemødet, hvor vi deler telt med DFUNK og Trampolinhuset. Vi har tilmeldt os med tre egne events, og Johanne Schmidt-Nielsen deltager i det ene. Desuden er Michala blevet inviteret af Bedsteforældre for Asyl til en paneldebat hos Ungdommens Røde Kors på skonnerten Brita Leth. Emnet er den gruppe, der har opholdt sig mange år i asylcentrene. Panelet består desuden af Jonas Christoffersen (Institut for Menneskerettigheder), Eva Smith (juraprofessor), Anne La Cour Vaagen (Røde Kors asylafdeling) og Johanne Schmidt Nielsen (Enhedslisten). Se program på LETTERE AT FÅ STATSBORGERSKAB Under VKO-regeringen blev kravene for at opnå statsborgerskab strammet voldsomt, og antallet af nye statsborgere er faldet fra i 2002 til knap 400 sidste år. Det har især ramt traumatiserede flygtninge og kvinder, og har reelt afskåret mange fra nogensinde at få et dansk pas, uanset hvor mange år de har boet i Danmark. Michala Bendixen fra RW har bla. kritiseret stramningerne i Weekendavisen og Copenhagen Post. Med den nye lovændring, som er indgået mellem regeringen og Enhedslisten, lempes kravene, men det er stadig for svært fx skal man have boet her i 9 år, før man kan søge (flygtninge 8 år). 3

4 KONVERTITTER OG HOMOSEKSUELLE Flygtningenævnet har efter årelangt pres fra advokater, UNHCR og NGO er ændret praksis omkring konvertitter (oftest kristne fra muslimske lande) og homoseksuelle (oftest fra afrikanske og muslimske lande). Den store og positive ændring består i, at man nu ikke længere henviser disse personer til at leve i skjul med deres religion eller seksuelle orientering. Tidligere var det næsten umuligt at få asyl af disse grunde, medmindre man var stærkt personligt profileret og offentligt kendt i de fleste sager blev der henvist til, at det ikke nødvendigvis var kommet til myndighedernes kendskab, og at man fortsat kunne holde det hemmeligt. To afghanske mænd fik for nylig genoptaget deres sager i Flygtningenævnet og fik asyl, fordi de var konverteret til kristendommen. De kristne flygtningeforeninger har arbejdet ihærdigt for konvertitterne, og LGBT Danmark har en god del af æren for at få homoseksualitet taget alvorligt som asylgrund. DEN NYE RAPPORT UNDTAGELSENS KARAKTER RW har gennem mange år indsendt et stort antal ansøgninger om humanitær opholdstilladelse som har resulteret i både opholdstilladelser og afslag. Det har givet os en stor praktisk erfaring, og det har undret os, at ingen har givet sig i kast med at beskrive og kritisere dette område. Da vi så læste i regringsgrundlaget sidste år, at man ville se på området, benyttede vi lejligheden til at samle fakta, tal, citater og ikke mindst case stories sammen. Desværre fik vi afslag på de fondsansøgninger, vi sendte af sted så arbejdet har været pro bono, både Michala Bendixens manus og layout, samt de venlige mennesker, der har oversat den til engelsk. Vi har betalt for trykningen af vores beskedne budget. Derfor vil vi opfordre til, at man bestiller den via vores hjemmeside eller kommer ind forbi en onsdag eftermiddag og køber den for 50 kr., men den kan også hentes gratis som PDF (både dansk og engelsk) på hjemmesiden. Rapporten blev udsendt 19. april, desværre midt i skolelockout og andre dominerende nyheder. Men den blev nævnt i Politiken, og forfatteren var i studiet hos Radio24syv. Foreningen af Udlændingeretsadvokater havde på forhånd bedt om en præsentation, og vi kom med på et afbud med kort varsel på Amnesty Internationals landsmøde. Både Enhedslisten og Amnesty har skrevet til Justitsministeren og henvist til rapporten. DIIS har givet foreløbigt tilsagn om at afholde et seminar til vinter med udgangspunkt i rapporten. Zenia Stampe (R) inviterede Michala Bendixen til en rundbordssamtale om humanitær opholdstilladelse d. 29. maj sammen med advokat Marianne Vølund, Amnesty og Red Barnet. 4 Lisa Blinkenberg og Michala Bendixen på Amnestys landsmøde

5 DEN NYE ASYLAFTALE TRÆDER I KRAFT Asylaftalen, som regeringen indgik med Enhedslisten og Liberal Alliance sidste år, er vedtaget og trådt i kraft pr. 2. maj Men der hersker en enorm usikkerhed om, hvordan den kommer til at fungere i praksis. Det lyder enkelt, at alle får mulighed for at søge arbejde, uddannelse og bo udenfor centrene efter 6 mdr. i Danmark. Men aftalen indeholder en mængde bureaukratiske og uigennemskuelige detaljer. På en lang række områder er der krav om, at den enkelte situation skal vurderes individuelt, som regel af Udlændingestyrelsen, men også på nogle punkter af Røde Kors eller de kommuner, der driver asylcentre. Det gælder fx hvilke familier, der vurderes at have gavn af at flytte ud, hvilke jobs der kan godkendes, og om en ansøger kan få lov at bo hos et familiemedlem. Det vil også gælde pladser til personer med særlige behov, som nævnes (og i aftalen nævnes i øvrigt intet om, hvor mange pladser, eller hvor de skal være). I forvejen oplever asylansøgere en høj grad af forskelsbehandling og uforståelige beslutningsgange. Selvom regeringens mål er at tage hensyn til den enkeltes behov på denne måde, vil det utvivlsomt af mange opfattes som urimeligt, når den ene får nej og den anden får ja. Vi mener, at regler og kriterier bør være så enkle, at alle kan forstå og respektere dem (fx åbne ventelister til boliger, boligstørrelse i forhold til antal børn osv.). Aftalen angiver en opdeling mellem modtagecenter (Sandholm), opholdscentre (ikke beskrevet nøjere) og udrejsecenter. På opholdscentrene skal der så være forskellige former for boliger, og der skal findes et antal boliger udenfor centrene men i tilknytning til disse. Der kommer pasningstilbud for mindre børn på centrene, og skolebørn skal fortsat gå i særlige asylskoler indtil de vurderes parate til at komme i folkeskole. For de voksne vil Røde Kors ellers meget velfungerende skole ved Forum på Frederiksberg lukke, og der vil blive oprettet et antal skoler andre steder desværre kunne det se ud til, at der kommer voksenskoler internt på de største centre. For skolebørn er der således hverken udsigt til bedre integration eller højere niveau for undervisningen, og for de voksne vil isolationen i centrene faktisk forværres. Brugerne var glade for skolen ved Forum, også fordi den gav dem mulighed for at komme til København, hvor de fx kunne besøge venner eller tage til Trampolinhuset, samt benytte sig af byens rådgivnings- og kulturtilbud. Aftalen åbner mulighed for at søge arbejde og starte på en uddannelse. De få, der kan finde et job, som de kan leve af, vil forhåbentlig ret hurtigt og problemfrit få godkendt jobbet. Adgang til uddannelser virker mere kompliceret hvad med afstand/transport, udgifter til bøger, vurdering af egnethed? Der er mange ubesvarede spørgsmål, og Røde Kors kan heller ikke svare på ret mange af dem. Vi må håbe, at aftalen kommer til at blive en klar forbedring, og ikke blot en større bunke bureaukrati og frustration. 5

6 UDVALGTE RW-SAGER, AFGHANISTAN: Flertallet af dem, vi er i kontakt med, kommer fra Afghanistan. Langt størstedelen får afslag, som regel pga. manglende troværdighed. Mange sager handler om familiekonflikter i forbindelse med jordbesiddelser eller tvangsægteskaber. Der er også mange, der er forfulgt af Taliban fx dem, der har arbejdet som tolke for ISAF-styrkerne. Herunder nævner vi fire af vores egne sager, som ikke er helt typiske. Yalda, Shekib og deres to børn RW modtog en henvendelse fra frustrerede naboer til denne familie, som står til at blive splittet ad. Vi skrev sammen med Amnesty International til Ombudsmandens nye børnekontor med en klage over, at der ikke var taget stilling til børnenes tarv i sagen, herunder de ganske særlige forhold som hersker i Afghanistan. Her ville man dog ikke udtale sig endnu, eftersom Justitsministeriet har bedt det nye Udlændingenævn om at tage stilling til sagen. I korte træk går sagen ud på, at Shekib og Yalda har fået afslag på familiesammenføring, men de kan ikke vende hjem til Afghanistan. Shekib kom til Danmark som 14-årig med sine forældre og fik asyl for 11 år siden. På trods af, at han har fast arbejde og har forsørget sig selv hele sit voksne liv, og at hele hans familie bor her, mener man ikke, at han har opnået tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Derfor henvises familien til at bosætte sig i Afghanistan, hvor ingen af dem har familiemedlemmer tilbage. Yalda flygtede med sin far fra et tvangsægteskab for 8 år siden til Pakistan. Hun mistede senere kontakten til ham. Myndighederne skal tage hensyn til barnets tarv i alle afgørelser, og her er der tale om et af verdens mest usikre lande, hvor der er internt fordrevne flygtninge, og som ligger nr. 1 på verdensranglisten over børnedødelighed. Børnene har begge opholdstilladelse i Danmark, men det hjælper dem ikke meget, når deres mor har fået afslag. For at søge om genoptagelse af sagen henvises hun til at søge fra hjemlandet. RW iværksatte en underskriftindsamling på nettet for familien, som nåede op på underskrifter. Læge fra Herat fik asyl efter RWs genoptagelsesanmodning Det er uendelig sjældent, at sager bliver genoptaget i Flygtningenævnet og afghanske sager er nogle af de allermest umulige. Alligevel lykkedes det RW at finde så overbevisende baggrundsoplysninger, at vi fik denne sag omgjort. Lægens detaljerede og meget overbevisende beretning om trusler, efterfølgende kidnapning og flugt var blevet lagt til grund ved nævnets behandling. Man kunne heller ikke afvise, at der var tale om en profileret person leder af et hospital og aktiv for kvinders rettigheder og Den Danske Afghanistankomité. Afslaget var udelukkende baseret på nævnets påstand om, at kid- 6

7 napperne var almindelige borgerlige kriminelle og ikke Taliban. I det pågældende område kan man imidlertid ikke skelne på den måde, og det havde lægen da også forgæves forsøgt at forklare. RW fandt frem til en række artikler fra bla. BBC og dagbladet Information, som bekræftede dette, og nævnet måtte omstøde afgørelsen. Hamid: 8 år under jorden i Danmark Hamid kom til Danmark sammen med sin far, mor og fire søskende i 2001 fra Afghanistan, 16 år gammel. Familien fik politisk asyl, men moren ville senere skilles, og under skilsmissen oplyste hun, at Hamid ikke var deres biologiske søn. Men hverken Hamid eller hans søskende vidste, at han ikke var deres egen det var en traditionel familieadoption, som er almindelig i Afghanistan farens bror havde flere sønner, og overlod ham derfor Hamid, som dengang var 2 år gammel. Moren rejste fra Danmark med de andre børn, og der blev rejst straffesag mod faren for at have afgivet falske oplysninger om sønnen. Han blev frifundet, men alle instanser fastholdt, at Hamid skulle miste sin opholdstilladelse. Siden dengang har han levet under jorden i Danmark. RW har hjulpet ham siden 2008, og vi har betalt et beløb til ham hver måned, fordi han har haft svært ved at klare sig. Vi har bla. henvendt os til den danske ambassade i Kabul og fået bekræftet, at sådanne adoptioner er helt almindelige men ikke registreres af myndighederne, og vi har ansøgt Ankestyrelsen om at godkende adoptionen. Sagen har også været i Berlingske Tidende over tre helsider. Intet har kunnet give ham hans opholdstilladelse tilbage. Men siden 2004 har han været kæreste med en herboende statsløs flygtning fra Burma, og de fik en søn i Det lykkedes med en stor indsats, og kun et par dage før han skulle deporteres til Afghanistan, at få Udlændingestyrelsen til at åbne hans ansøgning om familiesammenføring, selvom han opholder sig ulovligt i Danmark. Den har været under behandling siden november, og vi regner med, at den går igennem. Men han har ikke fået svar på sin ansøgning om at bo officielt hos sin kone og søn, og eftersom han er nødt til at være hos dem i det daglige, må han rejse frem og tilbage fra asylcentret på Langeland til deres hjem i Esbjerg hver 14. dag. Han modtager kun kostpenge, og derfor har RW siden november betalt de 725 kr for hans togbillet hver 14. dag. 7

8 Ung mor skulle vælge mellem sine børn eller sin frihed En smuk ung kvinde fra Afghanistan opsøgte os i en desparat situation. Hun havde boet i Danmark i 7 år, familiesammenført med en herboende afghansk mand. De havde tre børn, 4, 6 og 8 år gamle. Hun ville egentlig bare have hjælp til at udfylde en ansøgning om fornyelse af sin opholdstilladelse. Men det viste sig at være en håbløs vej at gå. Hendes mand var nemlig blevet udvist til Afghanistan for kriminalitet (menneskesmugling), og hun og børnene fulgte med ham. Men hun kunne ikke holde ud at være tilbage i Afghanistan og leve spærret inde i et lille hus og en burka, efter de mange år i Danmark. Og allervigtigst: manden havde altid været voldelig overfor hende, men i Danmark havde han været nødt til at styre sig. Kommunen havde i sin tid sat en familieterapeut på familien, og det var denne terapeut, som fandt frem til Refugees Welcome. Den unge kvinde havde opsøgt hende, da det var lykkedes hende at komme tilbage til Danmark alene. Hun havde efterladt sine børn og foregivet at besøge sine forældre i en anden del af Afghanistan. Hendes plan var at få sin opholdstilladelse tilbage og få børnene herop igen. Hvad hun ikke vidste var, at hun ingen chance har for at få sin midlertidige opholdstilladelse forlænget, nu hvor manden er udvist. Hun har svage danskkundskaber, ingen joberfaring/uddannelse, ingen anden familie i Danmark, og dermed ingen selvstændig tilknytning hertil. Børnene er for små til at deres tilknytning bliver taget i betragtning. Og selv hvis det lykkedes, ville manden ikke frivilligt give afkald på sine børn, og så ville hun ikke kunne få dem herop. Til gengæld havde hun et stærkt asylmotiv, eftersom hun var overbevist om, at manden ville slå hende ihjel (eller tæve hende halvt ihjel) når han før eller senere fandt ud af, at hun var rejst alene tilbage uden hans samtykke. Men selv hvis hun skulle få asyl, ville hun få en ulykkelig fremtid uden sine tre børn. Hun stod overfor valget mellem at leve et liv med indespærring, vold (og måske endda risiko for at blive dræbt), eller søge asyl i Danmark og formentlig aldrig få sine børn herop. Vi kunne ikke gøre andet end at opridse de mulige scenarier og chancer, men det umulige valg var hendes eget. Efter kort tid forsvandt hun familieterapeuten mistede også kontakten med hende. Måske har hun besluttet at rejse tilbage til sine børn og satse på, at manden aldrig finder ud af, at hun har været i Danmark. Asefa, den afghanske mor til seks, som er beskrevet i humanitærrapporten, fik humanitært ophold efter en lang og hård kamp fra RWs side, kort efter at rapporten udkom. Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Christianshavn Hver onsdag kl tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon OBS: lukket i juli!