Ny flyer om asylproceduren med gode råd

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 46 November 2013 Refugees Welcome REFUGEES WELCOME bring your families Ny flyer om asylproceduren med gode råd Andre nyheder: Fokus på humanitært ophold FN-klage i Sri lanka-sag Europarådets menneskeretskommissær på besøg ISSN: / kontakt@refugeeswelcome.dk STØT VORES ARBEJDE: Giro nr / Netbank:

2 RW SIDEN SIDST: Hvem er vi? I øjeblikket er vi 11 rådgivere, hvoraf to er på barselsorlov. Vi har forskellig baggrund for at arbejde med flygtninge, bla. jura, socialrådgiver, Globale Flygtningestudier, Udviklings- og Migrationsstudier, sociologi og psykologi. Vi taler tilsammen arabisk, farsi, fransk, spansk, serbo-kroatisk og vietnamesisk (udover engelsk). Alle arbejder gratis, dog modtager vores forkvinde et mindre honorar for sine mange timers arbejde. VI HAR BRUG FOR PENGE! Hovedvægten af vores arbejde ligger på rådgivning, dvs. arbejdstimer og løbende udgifter til drift: telefon, frimærker, kopimaskine, transport. Vi bruger også i særlige tilfælde penge til at støtte asylansøgere direkte, fx togbilletter eller tandlæge. Det er meget svært at søge fondsmidler til, og derfor er vi helt afhængige af private donationer. Du modtager nyhedsbrevet gratis, men vi håber du vil støtte os og indbetale et beløb. Se kontonummer på forsiden. For nylig har vi ansøgt Udlændingestyrelsen om penge fra en ny pulje til aktivering og undervisning af asylansøgere, der er nedsat af regeringen. Hvis vi får tilsagn, kan vi de næste to år udvide vores rådgivning med faste besøg i de forskellige asylcentre og flere kurser/foredrag/workshops, bla. sammen med Trampolinhuset. Forhåbentligt vil det også være muligt for os at få løn for nogle af vores mange timers arbejde. Høringssvar, september 2013 RW står på Justitsministeriets høringsliste, og vi afgav høringssvar til to forskellige lovforslag. Det ene var om Danmarks tilslutning til den nye Dublin III-aftale, som på flere områder er en forbedring af asylansøgeres situation. Det andet vedrører et lovforslag om ophævelse af den opsættende virkning, som en humanitær-ansøgning hidtil har haft, hvis den blev indgivet kort efter asylansøgningen. De kan læses på vores hjemmeside. Konference på Christiansborg: Hvorfor rejser de ikke bare hjem? 12. september havde FN-forbundet, Helsinki Komiteen og Røde Kors arrangeret en heldagskonference med mange interessante oplæg, bla. fra Jens Vedsted Hansen, Bjørn Elmquist, Zachary Whyte, Lene Lier og Inger Neufeld. Vores formand Michala Bendixen var inviteret til at forklare og give eksempler på, hvorfor nogle mennesker sidder fast i asylsystemet i så mange år. 2

3 Folkemøde på Bornholm I år deltog RW under eget navn på Folkemødet, repræsenteret af Stine og Michala. Vi delte telt med DFUNK og Trampolinhuset, og afholdt tre egne events, hvor Johanne Schmidt- Nielsen deltog i det ene. Michala var inviteret af Bedsteforældre for Asyl til en paneldebat hos Ungdommens Røde Kors på skonnerten Brita Leth om den gruppe mennesker, der har opholdt sig mange år i asylcentrene. Panelet bestod desuden af Eva Smith (juraprofessor), Anne La Cour Vaagen (Røde Kors asylafdeling), Ebbe Munk Andersen (psykiater, Røde Kors) og Johanne Schmidt Nielsen (Enhedslisten). Alle events var velbesøgte og skabte god debat. Ny procedure ny flyer Den første del af asylansøgningsproceduren er blevet ændret således, at det første interview nu foretages af Udlændingestyrelsen og ikke politiet noget som RW har anbefalet i mange år. Til gengæld er vi kede af, at asylskemaet ikke længere er obligatorisk, og at man fortsat nægter at lave lydoptagelser af interviews. Der er også indført en ny Åbenbar Tilladelse -procedure, som går meget hurtigt, og som i øjeblikket bruges til syrere. Dette har medført, at vi har været nødt til at revidere de to flyers, som vi havde udarbejdet til henholdsvis nyankomne og afviste. Samtidig var der behov for at få tilføjet information om de nye muligheder for at arbejde og bo udenfor centrene. Resultatet blev en tre-fløjet flyer med alle informationer og gode råd samlet i én. Den ligger på hjemmesiden på dansk og engelsk, mange flere sprogversioner følger snarest. Besøg fra Europarådet 19. november Europarådets menneskeretskommissær Nils Muižnieks havde inviteret en række NGO er til møde d. 19. november, deriblandt RW. Vi er stolte og glade over at vi fik lejlighed til at gøre ham opmærksom på de alvorligste problemer, vi ser for flygtninge i Danmark. Vi lagde især vægt på, at man ikke tager tilstrækkeligt hensyn til børns tarv og egne rettigheder i asylsager, humanitærsager og familiesammenføringssager fx sagerne om Remzie og Armen. Kommissæren var meget lydhør og interesseret. 3

4 RW fik stoppet udsendelse til Sri Lanka via FN Et tvillingepar fra Sri Lanka, som ankom til Danmark som 16-årige, stod til udsendelse. De opsøgte med en ven RW og bad om hjælp. Som regel er der ikke noget, vi kan gøre for de afviste, men der var kort forinden fremkommet beviser for at hjemrejste tamiler systematisk blev voldtaget og tortureret i de srilankanske fængsler hvilket senere er blevet yderligere dokumenteret. Da tvillingerne af flere grunde må anses for særligt udsatte, besluttede vi at klage til FNs Menneskerettighedskomité, efter at have rådført os med flere advokater. Det er et meget stort arbejde at argumentere, dokumentere og oversætte alt i sådan en sag men det var det hele værd: FN bad den danske stat sætte udsendelsen i bero og svare på klagen. Sagen er ikke afgjort endnu. UNDTAGELSENS KARAKTER FOKUS PÅ HUMANITÆRT OPHOLD Rapporten, som RW udgav i foråret, har i høj grad været medvirkende til at skabe debat og opmærksomhed omkring problemerne med humanitære opholdstilladelser. Rapportens forfatter Michala Bendixen har været til møde med flere partiers ordførere og har været interviewet til en række medier, bla. DR Orientering, P1 Morgen, 21 Søndag og Information. Politiken bragte et langt debatindlæg af Michala, og DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) afholdt et seminar med Michala som hovedtaler og supplerende indlæg fra Amnesty og Dansk Flygtningehjælp. DRs 21 Søndag påviste, ved selv at rejse til Kosovo, at den medicin, som 15-årige Remzie Baftijari har brug for mod den skizofreni, han udviklede efter at have tilbragt 12 år i danske asylcentre, slet ikke er godkendt i landet. Det fik Justitsminister Morten Bødskov til at sætte alle humanitærsager fra Kosovo i bero. Journalist Catarina Nedertoft Jessen skrev en hel række artikler i Information, hvor hun bla. opremsede rapportens vigtigste kritikpunkter og beskrev flere tilfælde af uforsvarlige udsendelser. Artiklerne rejste også tvivl om pålideligheden af det nye MedCOI, som samler information til EU om behandlingstilbud i alverdens lande. Morten Sodemann, 4

5 leder af Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, kritiserede skarpt myndighedernes praksis med at træffe beslutninger udelukkende udfra medicinens tilgængelighed og pris, da nødvendig behandling for så alvolige sygdomme udgøres af mange andre ting end blot medicin. Artikelserien blev rundet af med en leder under overskriften Er det humant?. De udviste børn Under den overraskende og pludselige forargelse over at den thailandske pige Im og hendes mor skulle tilbage til Thailand efter ret få år i Danmark, var det kun Dansk Folkeparti, der holdt fast i de regler, de selv havde vedtaget. Alle andre partier mente, der var stemmer i at hastelovgive for at redde dette ene barn, selvom Berlingske talte op, at over børn gennem de seneste 5 år er blevet smidt ud af Danmark og her regnede de ikke engang asylbørn med. Mimi Jacobsen fra Red Barnet var meget klar i mælet, da hun på live TV anklagede Danmark for konsekvent at overtræde Børnekonventionen og krævede en gennemgang af hele Udlændingeloven. Børnekonventionen siger, at i alle beslutninger vedrørende børn skal barnets tarv vægtes højest. Ydermere, under loven om familiesammenføring med børn skal tilknytningen til Danmark vejes op mod tilknytningen til hjemlandet. Men når det gælder et barn i en asylsøgende familie, gælder ingen af disse hensyn i praksis bla. fordi alle årene som afvist eller under sagsbehandling ikke tæller med. Derfor mener Danmark ikke, der er noget problem i at udsende et barn, der er 10 år gammelt og født i Danmark, til et af verdens mest farlige og fattige lande som Afghanistan, Irak eller Somalia. Endnu har ingen børn fået opholdstilladelse af disse grunde. Justitsministeren affejer problemet med, at hvis det virkelig stod så galt til, ville der ligge en hel bunke sager ved Den Europæiske Mennesketsdomstol mod Danmark. Men, for det første, så gik den seneste dom i en børnesag imod Danmark (Osman v Denmark 2011), netop med henvisning til at der ikke var taget hensyn til barnets tarv og tilknytning. For Lokal protest i Havdrup mod udvisning af Armen og hans familie (læs mere på næste side) det andet, så er grunden til at der føres så få sager, at alle muligheder i Danmark først skal udtømmes, dvs. lange og dyre processer gennem det danske retsvæsen for klienter, der ingen penge har, og som ofte for længst er smidt ud af landet. I øvrigt får Danmark løbende kritik omkring asylsøgende børn fra FNs Børnekomité. 5

6 For nylig er der blevet givet en række afslag på forlængelser af humanitært ophold, alene med henvisning til at medicinen nu kan fås i hjemlandet, og uden at tage højde for familiens øvrige situation fx børnenes tilknytning til Danmark, forældrenes selvforsørgelse osv. Et eksempel på dette er beskrevet under Udvalgte RW-sager: Lilit og Haris. Michala har fulgt familien siden 2007, og har sammen med advokat Helge Nørrung ansøgt om genoptagelse af humanitærsagen samt ophold pga. særlige omstændigheder efter 9 c stk 1. I den forbindelse har RW skrevet til Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration, samt til minister Morten Bødskov og gjort opmærksom på sagen. TV2 Nyhederne bragte et indslag om sagen dagen efter aftalen om Im-sagen blev indgået. Forældrene til den ældste søn Armens klassekammerater arrangerede en protestaktion i hjembyen Havdrup, hvor over 100 mødte op med omtale i både Ekstra Bladet, BT og TV2 News. Der blev oprettet Facebook-støttesider og indsamlet over underskrifter for at familien skal have lov at blive i Danmark. De blev afleveret til ministeren af alle Armens klassekammerater 18. november. Få timer forinden havde Udlændingestyrelsen givet besked om at udrejsen er udsat, og familien må blive mens ansøgningen om 9 c stk 1 behandles. Selvom det nu ser ud til, at familien får en ny opholdstilladelse, peger sagen tydeligt på problemerne med Udlændingeloven og administationen af den. Myndighederne burde af egen drift undersøge ophold på anden baggrund før de fastsætter en udrejsefrist og udsætter familien og alle, der kender dem, for chok og angst. UDVALGTE RW-SAGER: Lilit og Haris Familien har fået afslag fra Justitsministeriet på forlængelse af 4 års humanitært ophold med udrejsefrist d. 25. november. Afslaget er udelukkende begrundet med, at den nødvendige medicin nu kan købes i hjemlandet. Der tages ikke stilling til familiens mange andre relevante forhold, der kort opridses her: Ægtefællerne har opholdt sig henholdsvis 13 og 14 år i Danmark før de fik ophold, de kommer fra hver sit land og Lilit er i praksis statsløs (etnisk armenier fra Azerbaidjan), flygtede fra sit hjemland da hun var 5 år og kom til Danmark som 16-årig. Haris er bosnier fra Serbien. Det har vist sig umuligt gennem 10 år at sende dem samlet ud. 6

7 Serbien har på et tidspunkt accepteret at lade Lilit indrejse som ægtefælle, men har oplyst, at hun ikke vil kunne opnå nogen rettigheder og aldrig vil få mulighed for statsborgerskab. Parret opfylder faktisk allerede betingelserne for permanent ophold, men har endnu ikke haft lovligt ophold i de 5 år, som kræves. De taler flydende dansk og har begge bestået Dansk 2 med karakteren 12 og har været i fuldtidsarbejde i henholdsvis 1½ og 3½ år. Ingen gæld eller kriminalitet. De to drenge på 10 og 2 år er opvokset i Danmark og har aldrig været i Serbien, taler kun dansk. I afslaget nævnes børnenes tarv eller Børnekonventionen ikke med et ord. Den humanitære opholdstilladelse blev givet fordi Haris udviklede paranoid psykose efter de mange års usikkerhed i asylcentrene. Han har efterfølgende også fået konstateret sclerose, som han modtager forebyggende medicin for. Udgiften til dette er DKK om måneden i Serbien, hvor han ikke er omfattet af sygesikringen. Uden medicinen vil han før eller siden udvikle lammelse og blindhed. Der er en høj risiko for, at han vil blive invalideret og ikke kunne forsørge familien foruden psykiaterens udtalelse om, at en eventuel udsendelse med stor sandsynlighed vil medføre forværring af hans psykiske sygdom. Der er altså tale om en familie med en stærk tilknytning til Danmark, som på trods af alle odds er fuldstændig integreret og selvforsørgende. En udvisning vil betyde tilbage til det Sandholm, der gjorde Haris syg og på et tidspunkt udrejse til et land, som 3 ud af 4 i familien aldrig har været i. Elsa fra Eritrea En rigtigt god nyhed: efter 9 års nedbrydende ventetid fik Elsa endelig asyl ( 7,2), da sagen blev genoptaget i Flygtningenævnet. Hendes sag er beskrevet i rapporten Undtagelsens Karakter og på vores hjemmeside under Case Stories. RW søgte humanitært ophold for hende første gang i 2009, men fik afslag hun var ikke syg nok. For to år siden søgte vi genoptagelse af hendes asylsag med henvisning til situationen i Eritrea, som betyder at stortset alle andre fra landet får asyl i Europa. Advokat Helge Nørrung fulgte op på ansøgningen med aktuelle oplysninger, og til sidst lykkedes det! Tilbage står spørgsmålet: hvorfor skulle hun sygne hen i asylcentre i alle de år? Eneste forskel i asylsagen fra dengang og til nu er, at hendes forsvundne eks-mand aldrig er dukket op, og at hendes to voksne børn også har måttet flygte ud af landet, og den ene har fået asyl i USA. 7

8 Venter stadig på afgørelse, 30 måneder efter ankomst! A er en ung mand fra Afghanistan, som arbejdede som tolk for de internationale ISAFstyrker, nærmere bestemt i den norske lejr. Dengang tusindvis af soldater fra hele verden ankom for at hjælpe hans land ud af Talebans middelalderlige styre, ville han også yde sit. Derfor afbrød han sit studie i Pakistan og kom tilbage. Men efter nogle år blev det for farligt. Han blev flere gange truet på livet, og under et besøg hos familien gik det galt, og han måtte flygte over hals og hoved. Efter en hård tur gennem Iran og Tyrkiet strandede han i Grækenland, hvor han arbejdede i 9 mdr indtil han kunne komme videre mod Norge men blev taget i Danmark. Han søgte asyl i maj 2011, og opsøgte RW et halvt år senere. Han har hjulpet os som tolk og stillet op til foredrag og debatter, og var med til Folkemøde på Bornholm sidste år. Asylsagen stod stille. Efter interview med Udlændigestyrelsen i oktober 2011 fik han først svar i september 2012, hvilket var et afslag. Flygtningenævnet behandlede først sagen i maj 2013, men kunne ikke træffe afgørelse før de fik bekræftet fra Udenrigsministeriet, at han virkelig havde arbejdet for de norske styrker og modtaget trusselsbreve. Allerede ved ankomsten havde han ellers selv fremlagt dokumenter samt navne og adresser på personer, der kunne bekræfte dette. Han har endnu ikke fået svar. Familien Ramadani En familie med 4 børn, romaer fra Kosovo, opsøgte os i Trampolinhuset og bad om hjælp. Sønnen på 18 havde allerede indsendt alle relevante papirer til en genoptagelse af deres humanitære sag. Efter mindre end 3 år i Danmark taler han flydende dansk og går på VUC, hans storesøster er gift og flyttet til Sverige. En meget begavet dreng, som gør alt, hvad han kan for at hjælpe sin familie. Hans mor er alvorligt psykisk syg: paranoid psykose med depression, og er derfor stærkt medicineret med mange forskellige præparater. Faren har insulinkrævende diabetes og fik i Danmark konstateret tuberkulose, som han først nu er færdigbehandlet for. Alene udgiften til insulin udgør 500 pr/md. DR havde familien med i et radioindslag som opfølgning på 21 Søndag (se side 4). Vi regnede med, at familien havde gode chancer for at få lov at blive, da Kosovosagerne blev sat i bero. Men så viste det sig pludselig, at politiet havde fundet frem til en form for opholdsbevis, som Serbien havde udstedt til faren i Men det er veldokumenteret, at ikke engang Serbiens egne romaer har adgang til sundhedsydelser og denne familie er fra Kosovo, hvilket ID-papirer, fødselsattester osv. viser. Serbien vil sikkert acceptere familien, som de gør med alle nu nok mere af hensyn til EU-medlemsskab end af ansvarsfølelse overfor familien. Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Christianshavn Hver onsdag kl tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon OBS: Bemærk at vi nu først åbner kl. 16!