VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD

Transkript

1 24. april 28 af Jakob Mølgaard tlf og Louise A. Hansen Resumé: VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD Væksten i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er fortsat positiv med endnu en stigning i beskæftigelsen i sidste kvartal af 27. Denne udvikling fortsætter den opadgående tendens, der har været siden midten af 23, og bringer vikarbeskæftigelsen op på et nyt toppunkt med knap 26. fuldtidsansatte. Væksten i antallet af vikarvirksomheder, målt på SEnumre tilknyttet vikarbureauer, er også fortsat positiv. Det seneste kvartals stigning i vikarvirksomheder, 82 nye SE-numre, er den hidtil største stigning. Det viser en analyse af vikarbeskæftigelsesudviklingen, som AErådet har lavet i samarbejde med HK/Danmark. Analysen er lavet på baggrund af et specialudtræk fra den nyeste ATP-beskæftigelsesstatistik fra Danmark Statistik. ATP-statistikken giver en opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på basis af lønmodtagernes ATP-indbetalinger 1. 1 Et specialudtræk fra ATP-beskæftigelsesstatistikken for vikarbranchen (branchekode 7452) er nødvendig, da Danmarks Statistik kun offentliggør ATP-beskæftigelsen på det aggregerede 27-grupperingsniveau. p:\gs\hk\vikar-4.kvt.-7.doc

2 Figur 1. Udviklingen i henholdsvis vikarbeskæftigelse og den samlede beskæftigelse, i 1. fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Beskæftigelse i alt (venstre akse) Vikarbeskæftigesle (højre akse) fuldtidspersoner fuldtidspersoner K1 21K4 24K2 24K3 24K4 25K1 25K2 25K3 25K4 26K1 26K2 27K4 Anm.: ATP-beskæftigelsestal opgøres som et beregnet antal fuldtidsansatte lønmodtagere ud fra virksomhedernes ATP-indbetalinger, som varierer alt efter, om man er på heltid eller deltid. Selvstændige er således ikke inkluderet, da de ikke indbetaler ATP. Seneste kvartals tal er foreløbige, de øvrige kvartalers tal er endelige. Kilde: AErådet pba. specialudtræk på ATP-beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. Den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er vokset fra 3. kvartal 27 til 4. kvartal samme år med over 4 fuldtidsansatte. Dette får den samlede vækst i vikarbeskæftigelsen i 27 til at være på mere end 2.7 personer, svarende til en vækst på 13 pct. Denne positive udvikling har varet ved i mere end fire år, siden 2. kvartal 23. Samlet set har vikarbeskæftigelsen vokset sig 1,6 gange større end i 23, hvilket vil sige, at over 15. flere personer er blevet beskæftiget i vikarbranchen. I gennemsnit svarer det til, at der er kommet mere end 8 vikarer i beskæftigelse hver måned siden da. Selv i perioder med fald i den samlede beskæftigelse, såsom primo 24 og primo 25, er vikarbeskæftigelsen steget. Årsagen til anvendelse af sæsonkorrigerede data er forklaret i boks 1.

3 3 Boks 1. Sæsonkorrigerede data Det er en tilbagevendende tendens, at vikarbeskæftigelsen i årets 3. og 4. kvartal stiger, mens den falder i 1. kvartal. Den tilbagevendende stigning i andet halvår er et udslag af, at visse typer beskæftigelse er sæsonafhængige. Derfor sæsonkorrigeres tallene, så man kan fortolke på den kvartalsvise udvikling. Dette fænomen er ikke isoleret til vikarbranchen, men er gældende for beskæftigelsen som helhed, hvor man de seneste seks år har oplevet en relativ stor stigning i årets sidste halvdel. Desuden er vikarbranchen en branche, hvor de ansatte som oftest har en løsere tilknytning til arbejdspladsen, hvilket gør denne branche særlig følsom for sæsonudsving i beskæftigelsen. Julehandlen er et godt eksempel på denne tendens. Under julehandlen efterspørger mange butikker særlig meget arbejdskraft i en kort periode, hvoraf vikarer besætter en del af disse job. Som det ses af figur 2, udgør vikarbeskæftigelsen en stadig større andel af den samlede beskæftigelse. Andelen af vikaransatte er steget fra kun at udgøre knap,3 pct. i 1999 til i dag at udgøre mere end 1 pct. af den samlede ATP-beskæftigelse. Figur 2. Vikarbeskæftigelsens andel af den samlede beskæftigelse (sæsonkorrigeret) 1.2% 1.%.8%.6%.4%.2%.% 1999K1 21K4 24K2 24K3 24K4 25K1 25K2 25K3 25K4 26K1 26K2 27K4 Anm.: Se figur 1. Andelen er beregnet som den sæsonkorrigerede vikarbeskæftigelses andel af den sæsonkorrigerede samlede beskæftigelse i Danmark. Kilde: Se figur 1. Figur 3 viser antallet af vikarvirksomheder (målt på udviklingen i antallet af SE-numre). Igen er der i seneste kvartal sat ny rekord for antallet af vikarbureauer. I 27 er der i alt kommet 19 nye vikarvirksomheder til, så antallet af vikarvirksomheder kom op på 623 ved årets slutning. Der har været tiltagende vækst i vikarvirksomheder siden 25, hvor antallet af vikarvirksomheder var på 35, altså under halvdelen af det nuværende niveau.

4 4 Figur 3. Udviklingen i antallet af vikarvirksomheder (antallet af SE-numre) Vækst i SE-numre Antal SE-numre K4 24K2 24K3 24K4 25K1 25K2 25K3 25K4 26K1 26K2 Nye SE-numre 27K4 4 3 Antal SE-numre 2 1 Anm.: Udviklingen i antallet af SE-numre er ikke sæsonkorrigeret, da der ikke kan påvises et statistisk signifikant sæsonmønster i denne tidsserie. Se desuden anmærkning til figur 1. Kilde: Se figur 1. Usikkerhed i ATP-beskæftigelsesstatistikken Det skal bemærkes, at det seneste kvartals tal i ATP-beskæftigelsesstatistikken altid er foreløbige tal, som revideres og opgøres som endelige tal kvartalet efter 2. Blandt andet derfor bør ændringen i et enkelt kvartal ikke tolkes for håndfast. Hertil kommer, at der (undtagelsesvist) også kan komme revisioner flere kvartaler bagud i tid. Da ATP-beskæftigelsesstatistikken beregnes på baggrund af virksomhedernes indbetalinger af ATP, kan virksomhedernes eventuelle fejlindberetninger, manglende, udskudte, forsinkede ATP-indbetalinger mv. slå ud i ATPbeskæftigelsesstatistikken. Der er både i ATP-huset og Danmarks Statistik indført systemer, der søger at opfange disse forhold og korrigere ATPbeskæftigelsestallene herfor, men korrektionen er naturligvis ikke perfekt. 2 For en udførlig beskrivelse henvises til Danmarks Statistiks varedeklaration for ATPbeskæftigelsesstatistikken på

5 5 Alle lønmodtagere betaler som udgangspunkt ATP-bidrag, hvis de arbejder mere end ni timer om ugen. Der er forskellige ATP-satser alt efter, om der er tale om en fuldtids- eller en deltidsbeskæftigelse. Danmarks Statistik har ikke tal, der viser hvor mange fuldtids- eller deltidsindbetalinger, der er. ATP-beskæftigelsen fremkommer derfor ved at dividere de samlede indbetalinger med satsen for en fuldtidsbeskæftiget og derved fremkommer et tal for antal fuldtidsbeskæftigede samlet og i de forskellige brancher. Desuden gælder det, at desto mere detaljeret brancheniveau, der analyseres på, desto større er usikkerheden. Det er ifølge Danmarks Statistik ikke muligt at opstille et mål for den samlede usikkerhed i ATPbeskæftigelsesstatistikken.