Uorganiske sporstoffer
|
|
- Rikke Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uorganiske sporstoffer Indledning En række uorganiske sporstoffer, det vil sige stoffer der forekommer naturligt i relativt små mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter, våges regelmæssigt i grundvandsvågningsprogrammet. De samme stoffer måles også af vandværkerne i deres vandforsyningsboringer, den såkaldte boringskontrol, men langt mindre hyppigt og uregelmæssigt. Omfanget af dette måleprogram afhænger af den udpumpede vandmængde. Vandforsyningsanlæg under m kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem og. m kontrolleres hvert. år, for anlæg mellem. og.. kontrolleres boringerne hvert fjerde år, og for anlæg der er større kontrolleres boringerne hvert år. Endelig våges et mindre antal uorganiske sporstoffer i landvågningsprogrammets grundvandsdel. Stofgruppen uorganiske sporstoffer omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tungmetaller men også andre grundstoffer som f.eks. arsen. Inden for gruppen medtages også cyanid, der består af kulstof og kvælstof og som dannes ved forbrænding ved høje temperaturer, typisk i f.eks. traditionelle gasværker. For en lang række sporstoffer må det anses for sandsynligt, at de målte indhold ud den naturligt forekommende baggrundsværdi også rummer bidrag fra samfundsmæssig aktivitet. I miljømæssig henseende kan de uorganiske sporstoffer opdeles i grupper: ) de toksiske der har sundheds og miljømæssigt skadelige effekter (humantoksiske og økotoksiske) selv ved små koncentrationer; ) de såkaldt essentielle, der omfatter stoffer som er nødvendige for den menneskelige organisme i små mængder, men som er sundhedsskadelige og økotoksiske i større koncentrationer; ) en tredje gruppe af stoffer som normalt ikke optræder i så høje koncentrationer at de udgør et problem, men hvis baggrundskoncentrationer har relevans, og som i den rette mængde og form kan have både humantoksikologiske og økotoksikologiske effekter. Til de toksiske stoffer hører bl.a. antimon, arsen, bly, cadmium, kviksølv samt cyanid. Arsen er yderst giftigt for mennesker, og visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos mennesker (Miljøstyrelsen 99). Til de essentielle hører bl.a. chrom, kobber, nikkel, zink og selen. For selen er forskellen mellem nødvendigt indtagelse og giftvirkning relativt lille. De forskellige grænseværdier er sammenstillet i tabel.. Grundvandets kemiske sammensætning benævnes ofte grundvandskvaliteten, fordi grundvandets indholdsstoffer har en afgørende indflydelse på anvendelsen af vandet f.eks. til drikkevandsforsyning. For vand, der anvendes til drikkevand, er der fastsat grænseværdier bl.a. for indholdet af uorganiske sporstoffer. Med baggrund i vandforsyningsstrukturen er grænseværdierne opdelt i én kravværdi ved afgang fra vandværk og en anden (højere) værdi ved forbrugers taphane (Miljø og Energiministeriet ). Grundvandskvaliteten har derud indflydelse på flora og fauna i vandløbene, hvis vandføring især i sommerhalvåret i høj grad eller vejende består af grundvand. Grundvand, som dannes forholdsvis nær et vandløb, bevæger sig relativt tæt under jordfladen og kommer frem i vandløbet nær bredden, mens grundvand som dannes langt fra vandløbet bevæger sig i dybere strømningsbaner og kommer frem i vandløbet gennem dets bund, centralt i vandløbet. Grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer, som bl.a. er bestemt af strømningsbanernes dybde og dermed af kontaktbjergarter og redoxzoner, er medbestemmende for hvilke flora og fauna, der kan leve i vandløbet. Terrænnært strømmende grundvand vil være præget af sporstoffer, som er tilført fra fladen og som afhænger af arealanvendelsen, mens dybere 7
2 strømmende grundvand er præget af andre sporstoffer. Med det formål at sikre en maksimal biodiversitet er der for et antal stoffer fastsat økotoksikologisk betingede kvalitetskriterier som et mål for det maksimale indhold af stoffet, der kan tolereres af vandløbets flora og fauna (Miljøstyrelsen 994; Miljø og Energiministeriet 996)). Endelig er der i forbindelse med oprydning af forurenede lokaliteter fastsat kvalitetskriterier for grundvand for en række uorganiske sporstoffer (Miljøstyrelsen, 998). Kvalitetskriterier for grundvand er fastsat således, at grænseværdierne for drikkevand (Miljø og Energiministeriet ) kan forventes at være opfyldt, når vandet tappes hos forbrugeren. Se tabel.. Uorganiske sporstoffer Aluminium Antimon Arsen Barium Bly Bor Cadmium Chrom, total Chrom VI Cyanid, total Kobber Kviksølv Molybdæn Nikkel Zink Selen Sølv Tin Grundvandskvalitetskriterer (MST 998) 8, Grænseværdi for drikkevand ) (MEM ) 7. / 4) /, 4) ) Ved indgang til ejendom ) Forslag til kvalitetskrav hvor datagrundlaget ikke er endeligt kvalitetsvurderet ) Hultberg, H., ) Krav / Anbefaling Udledningskriterier (MEM 996) 4, ) ) ) 6 ) ) Økotoksikologisk grænseværdi (MST 994),6 ) 4 Tabel. Grundvandskvalitetskriterier og grænseværdier for uorganiske sporstoffer. Selv om grundvandets kemiske sammensætning kan ændres henholdsvis ved vandbehandlingen i vandværket og under transporten og opholdet i vandrørene eller ved grundvandets passage gennem vandløbets bundsedimenter, er det formålstjenligt at relatere grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer til disse ovennævnte kvalitetsangivelser, også kaldet grænseværdier. Måleprogrammer Grundvandsvågning Ved udgangen af var der 99 aktive indtag, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 99 til er et flertal af disse indtag et fem til syv gange for halvdelen af stofferne Der begynder således at være etableret egentlige tidsserier for en række af de uorganiske sporstoffer. Hovedtal for de uorganiske sporstoffer, som indgår i grundvandsvågningen og i Jupiter databasen hos GEUS, fremgår af bilag.. 8
3 Der er fundet ét eller flere uorganiske sporstoffer i alle vågningsindtag egnet til sporstof, og der er fundet koncentrationer, der skrider grænseværdien for drikkevand (Miljø og Energiministeriet ) for ét eller flere uorganiske sporstoffer i indtag svarende til 6 af vågningsprogrammets samlede antal egnede indtag. Da de uorganiske sporstoffer, med undtagelse af cyanid, forekommer naturligt i grundvandet og dermed i princippet er tilstede i alle prøver, er genfindingsprocenten et udtryk for, hvorvidt det med de fastsatte (og analytisk gennemførlige) detektionsgrænser er muligt positivt at bestemme indholdet af stofferne i grundvandet. Landvågningens grundvandsindtag I landvågningsoplandene er der etableret grundvandsindtag af samme type som anvendes i grundvandsvågningsprogrammet (montejus), men på grund af den terrænnære position kan de være tørlagte under lav grundvandsstand. Grundvandet herfra er et for de uorganiske sporstoffer, som formodes at kunne tilføres det nydannede grundvand fra fladen, nemlig aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, chrom, nikkel, kobber, selen og zink. Detektionsgrænserne er de samme som for grundvandsvågningen. stoffer er fundet, selen dog kun i et mindre antal indtag. Analyserne stammer vejende fra de dybeste indtag i landvågningsoplandene, dvs. meter under terræn, med undtagelse af ne fra Sønderjyllands Amt der stammer fra indtag i, meters dybde. For er der kun indberettet for uorganiske sporstoffer fra landvågningsprogrammets grundvandsdel fordelt med fra Nordjyllands Amt og 8 fra Sønderjyllands Amt. Status for grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer i landvågningsprogrammets grundvandsdel fremgår af bilag.. I tabel. er de markante forskelle mellem de forskellige landvågningsområder fremhævet. Landvågning Arsen Bly Cadmium Selen Nikkel Zink Kobber Chrom Aluminium Storstrøm Fyn Sønderjylland Vejle Nordjylland,,,,,,4,,7,9,4,,,7,,,,,,,,9,8 6 6, 4, 7 8,,4,9,9,,,,,,6,6 7,,9 6 Tabel. Uorganiske sporstoffer (medianværdier) i landvågningens grundvandsboringer 998. Analyser under detektionsgrænsen er medregnet med dennes værdi. Samlet leder resultaterne til den antagelse, at uorganiske sporstoffer i større mængder kan udvaskes fra rodzonen og eventuelt tilbageholdes i den øverste del af den mættede zone når der sammenlignes med terrænnære indtag i grundvandsvågningen. Bilag. angiver generelle hovedtal for belastningen af det allerøverste grundvand i landvågningsoplandene med uorganiske sporstoffer, men der ses som illustreret i tabel. store forskelle landvågningsoplandene imellem. 9
4 Vandværksboringer Ud ne i de ca. 9 vandindvindingsboringer, der indgår i grundvandsvågningen (volumenmoniterende boringer), er der med indberetningerne for året i alt indkommet esultater for uorganiske sporstoffer fra 664 boringer, der var underlagt tilsyn jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. (Miljøministeriet 988) henholdsvis bekendtgørelse nr. 87 (Miljø og Energiministeriet ). Langt de fleste analysesæt omfatter kun nikkel, som sammen med aluminium var obligatorisk jf. bekendtgørelse nr. aluminium dog kun ved phværdier under 6,. Ifølge den nye bekendtgørelse nr. 87 (Miljø og Energiministeriet ) er det fra. januar for så vidt angår uorganiske sporstoffer endvidere obligatorisk at udføre boringskontrol for arsen, barium og bor. Hyppigheden afhænger af den distribuerede eller producerede vandmængde. Der er fundet uorganiske sporstoffer i.8 boringer. Procentuelt udgør boringer med fund ca. af de undersøgte boringer. I de øvrige boringer er esultaterne under detektionsgrænsen. Af bilag. fremgår hovedtal for de uorganiske sporstoffer som er indberettet til GEUS s database Jupiter. Det skal fremhæves, at boringskontrol i modsætning til grundvandsvågningen der gennemføres i et fast net af boringer tid vil blive udført i et skiftende antal boringer, idet vandforsyningsboringer af forskellige årsager, så som tekniske problemer, forureninger m.v., udgår af vandindvindingen, som typisk flyttes til andre nyere eller uforurenede boringer. Der anvendes generelt højere og forskellige detektionsgrænser i vandværkernes boringskontrol sammenlignet med land og grundvandsvågningen. Ofte anvendes en detektionsgrænse som er lig med eller det halve af den højst tilladelige værdi for drikkevand. For at få en pålidelig bedømmelse af om grænseværdien er trådt, bør der anvendes en detektionsgrænse på en tiendedel af grænseværdien for drikkevand. Der er fundet skridelser af grænseværdien for drikkevand (Miljø og Energiministeriet ) i 4 boringer. Langt de største antal skridelser vedrører nikkel og arsen. Procentuelt udgør skridelserne knapt 7 af de undersøgte boringer. Grundvandets tilstand Overskridelser af grænseværdier for drikkevand Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 87 af. september indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af drikkevandsdirektivet (EU 998). I bekendtgørelsen fastsættes der to grænseværdier for vand fra vandforsyningsanlæg, som forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, henholdsvis en værdi ved indgang til ejendom og en værdi ved forbrugers taphane. For en række tungmetaller og uorganiske sporstoffer er den nye værdi ved indgang til ejendom lavere end den førhen gældende grænseværdi. Den endelige grænseværdi for nikkel ved indgang til ejendom henholdsvis ved forbrugers taphane er endnu ikke fastsat, hvorfor den førhen gældende værdi på ved fraløb fra pumpe eller vandværk fortsat finder anvendelse både ved afgang fra vandværk og ved forbrugers taphane. Det kan konstateres (tabel.), at der samlet set forekommer skridelse af grænseværdierne for drikkevand for alle undersøgte uorganiske sporstoffer med undtagelse af tin og sølv i et eller flere af de eksisterende måleprogrammer. Blandt måleprogrammerne skiller landvågningens grundvand sig klart ud som det mest belastede. Dette grundvand befinder sig terrænnært i områder med intensiv landbrugsdrift. Der ses procentuelle skridelser i størrel 4
5 sesordenen fra 6 for cadmium til for nikkel. Grundvandsvågningen giver et mere dækkende billede af den generelle tilstand i dansk grundvand. Her ses der skridelser for de fleste stoffer, dog ikke for tin, sølv, chrom og cyanid. For de fleste stoffer er de procentuelle skridelser beskedne, men aluminium, arsen og nikkel skiller sig ud som de mest belastende. I boringskontrollen ses der betydelige procentuelle skridelser for aluminium og arsen, mens nikkel, zink og bor kun viser mere beskedne procentuelle skridelser. Dette er en følge af, at vandværksboringer, hvis grundvandskvalitet ikke holder grænseværdierne, i stadig større omfang må lukkes, da det bliver stadig mere svært at finde ubelastet grundvand til at fortynde det belastede grundvand med. Uorganiske sporstoffer Aluminium Antimon Arsen Barium Bly Bor Cadmium Chrom, total Cyanid, total Kobber Kviksølv Molybdæn Nikkel Selen Sølv Tin Zink Grænseværdi 7./ ) /, ) Mindst en analyse 6 / ) / ) 6 GRUMO LOOP Boringskontrol 6 / ) / ) Mindst en analyse ) Drikkevandkvalitetskrav / anbefalet indhold ) Overskridelse af hhv. drikkevandkvalitetskrav / anbefalet indhold : ikke målt Mindst en analyse Tabel. Overskridelse af grænseværdier for drikkevand i forskellige måleprogrammer for perioden 99 (LOOP dog kun 998). Procentuel skridelse af drikkevandskvalitetskravene i forhold til ede indtag. For antal skridelser se bilag.4 Overskridelser af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav Sammenlignes grundvandets tilstand med de kvalitetskrav, som er fastsat som maksimumindhold for vand, som tilføres vandløb, søer eller havet ses, et tilsvarende mønster, men mere markant, da udlederkravene, der grundlæggende er baseret på økotoksikologiske undersøgelser, generelt er koncentrationsmæssigt lavere end grænseværdierne for drikkevand (se tabel.). Det forekommer bekymrende ikke mindst set i lyset af de kommende krav i Vandrammedirektivet om kvaliteten af det grundvand, der tilstrømmer fladevandet at de økotoksikologiske grænseværdier skrides i op til 7 af de undersøgte indtag i landvågningsoplandene. Det må nemlig antages, at det terrænnære grundvand i disse områder bliver tilført de vandløb som gennemstrømmer områderne. Der findes ingen undersøgelser af de uorganiske sporstoffers indvirkning på flora og fauna i disse vandløb. Dette forudsætter en nøjere undersøgelse af sporstoffers skæbne fra rodzone til vandløb. Også grundvandsvågnings 4
6 programmet og boringskontrollen viser markante skridelser af de økotoksikologiske grænseværdier for især aluminium og arsen og i mindre grad for zink. Enkeltstoffer Arsen Arsen er giftigt og kræftfremkaldende, og der er international erkendelse af arsens sundhedsskadelige egenskaber. Således er grænseværdien for drikkevand sænket fra til med den nye drikkevandsbekendtgørelse. Samtidig er stoffet gjort obligatorisk i boringskontrollen, hvilket frem vil resulterer i et stigende antal. Indholdet af arsen i grundvandet bestemmes blandt andet af redoxforholdene, idet arsenindholdet under reducerende betingelser er ca. gang højere end under iltholdige betingelser. I Storstrøms Amt er især vågningsområdet "Holeby" belastet af høje arsenkoncentrationer. Ud geologisk oprindelse påpeger amtet muligheden for arsenforurening fra handelsgødning (forfat), arsenholdige pesticider, afbrænding af kul, spredning af slagger (og flyveaske) som jordforbedringsmiddel og udbringning af slam fra produktion af genbrugspapir. En anden mulig kilde til arsenforurening er især træimprægneringsvirksomheder. I tilknytning hertil kan det bemærkes, at fortids lokale kulfyrede industrier som fx papirfabrikker, sukkerfabrikker og mange andre kan være en undervurderet kilde til grundvandsforurening. Overordnet ser det dog ud til, at hovedparten af skridelserne af grænseværdien for drikkevand på kan betragtes som geologisk/geokemisk betingede i øvrigt i lighed med høje fosfatindhold, idet arsen og fosfor geokemisk som væsentligt fællestræk har afhængigheden af redoxforholdene. Til karakterisering af fordelingen af indhold på landsplan kan anføres at: der forekommer indtag med skridelser i alle amter varierende fra i Frederiksborg amt til i Fyns amt. Det gennemsnitlige antal er. der forekommer indtag med skridelser i 4 ud af 67 vågningsområder, svarende til 67 indtag med skridelser forekommer dybdemæssigt fra, meter under terræn til 9 meter under terræn ud af 6 indtag med skridelse forekommer de 4 i den reducerende zone, 4 i den anoxiske zone og 7 i den oxiske zone. Procentuelt svarer det til henholdsvis 9, og ud af 4 indtag med skridelse forekommer de i grundvandsmagasiner med artesiske trykforhold og 7 i grundvandsmagasiner med frit grundvandspejl svarende til en procentuel fordeling på henholdsvis 74 og 6 ud af 6 indtag med skridelse forekommer de 4 i volumenmoniterende indtag (vandindvindingsindtag), 9 i liniemoniterende indtag (indtag med vejende subhorisontal grundvandsstrømning) og 47 i punktmoniterende indtag ( indtag med vejende vertikal grundvandsstrømning) ud af 6 indtag med skridelse findes de 4 (eller 8) i primære grundvandsmagasiner, hvor fra der typisk hentes vand til store almene vandforsyninger, 8 (eller 7 ) i sekundære grundvandsmagasiner, hvor fra der typisk hentes vand til såvel store som 4
7 små vandværker og (eller ) i terrænnære, lokale grundvandsmagasiner, der ofte er anboret med korte boringer til små lokale vandforsyninger og enkelthusstande. Uorganiske sporstoffer Kvalitetskrav En analyse GRUMO LOOP Boringskontrol En analyse 7 Aluminium,6 ) Antimon Arsen Barium Bly, ) < 7 Bor Cadmium / ) < / 4) / 4) 6/9 4) Chrom, total ) < Cyanid, total Kobber ) < Kviksølv, Molybdæn Nikkel 6 ) < < 4 Selen Sølv Tin Zink ) 6 46 ) Hultberg, H., 988. ) Forslag til kvalitetskrav, hvor datagrundlaget ikke er endeligt kvalitetsvurderet ) Udledningskriterie / Økotoksikologisk grænseværdi 4) Overskridelse af hhv. udledningskriterie / økotoksikologisk grænseværdi En analyse 44 < 4 < Tabel.4 Overskridelse af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav (se tabel.) i forskellige måleprogrammer. Procentuel skridelse i forhold til ede indtag. For antal skridelser se bilag. Nikkel Nikkelbelastningen antages primært at hidrøre fra iltning af sulfidmineraler (f.eks. bravoit og pyrit) enten i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet i vandindvindingsoplandene eller ved udskiftning af luften i den umættede zone under tætte lerlag via åbne boringer, den såkaldte barometerånding (Jensen et al., ). En eventuel senere retablering af grundvandsspejlet kan yderligere øge frigivelsen af nikkel til grundvandet i en periode. Københavns Amt kan konstatere, at der tilsyneladende er en fortsat stigende tendens til skridelse af grænseværdien for drikkevand, idet der er fundet skridelse i af indvindingsboringerne i år mod 6 til 9 de foregående år. Vestsjællands Amt bemærker, at kun halvdelen af indvindingsboringerne er undersøgt for nikkel i perioden 989 til. Storstrøms Amt har påvist sammenhæng mellem nikkelindhold og nitratindhold svarende til iltning af pyrit med nitrat. Amtet påpeger, at selv om nitrat er et mindre effektivt iltningsmiddel end ilt, er der ofte en tykkere nitratzone. Derud ses en svagt stigende antal boringer med forhøjet nikkelindhold i det vestlige Jylland på grund af øget indvinding i visse områder og dermed iltning af tertiære pyritholdige sedimenter. 4
8 Zink Der er i dag ikke nogen kendt årsag til forekomsten af høje zinkkoncentrationer, idet frigivelsen af zink til grundvandet kan skyldes naturlige årsager, men også forurening fra f.eks. galvaniserede materialer. Resultaterne fra vågningsprogrammet viser, at zinkindholdet i de enkelte boringer er kraftigt fluktuerende. Det kan ikke udelukkes, at visse prøver er blevet forurenet under prøvetagning, f.eks. fra taphane på vandværket eller på laboratoriet. Aluminium Grænseværdien for drikkevand skrides især vest for isens hovedopholdslinie og tilskrives den generelt lavere ph i disse områder. I vågningsområdet Brande har Ringkjøbing Amt påvist en sammenhæng mellem sulfatindhold og aluminiumindhold svarende til stigende aluminiumindhold som følge af forsuring fra pyritoxidation. På den nordvestlige del af Fyn og i Vejle Amt i områder, som har været påvirket af den sidste nedisning af Danmark, forekommer der også et større antal skridelser. Cadmium I vågningsområdet Ejstrupholm i Vejle Amt indeholder et enkelt indtag høje koncentrationer af zink, nikkel, aluminium og cadmium. Cadmiumindholdet er steget fra 6,7 i 99 til 9,7 i. Sammenfatning om uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav ph kan der forekomme særskilt høje indhold, eksempelvis af aluminium. I iltfrit grundvand kan der forekomme særskilt høje indhold af arsen. Men forekomster af uorganiske sporstoffer nær grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, enten i form af forurening, vandspejlssænkning eller anden påvirkning. Generelt kan høje indhold i grundvandet påvirke kilder og vandløb gennem tilstrømning af terrænnært grundvand og søer gennem opstrømmende grundvand gennem søbunden. Især høje indhold i det allerøverste grundvand i landvågningsoplandene fortjener opmærksomhed, da de må antages ofte at kunne repræsentere en nettotilførsel til vandmiljøet. Dette kan have væsentlig betydning set i lyset af de kommende krav i Vandrammedirektivet, og der er antagelig et vidensbehov på dette område, idet spredning af uorganiske sporstoffer i vandmiljøet er dårligt belyst. Høje indhold af uorganiske sporstoffer i boringskontrollen kan medføre, at den del af grundvandsressourcen, der anvendes til drikkevand til mennesker, husdyr og til levnedsmiddelfremstilling, reduceres. Spildevand, der udledes direkte eller gennem nedsivningsanlæg efter kortere eller længere opholdstid i grundvandet, kan påvirke vandmiljøet i negativ retning. Grænseværdien for drikkevand skrides oftest for arsen, nikkel, zink og aluminium. Der ses en stigning i antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien for drikkevand er skredet i samtlige. Det problem, som forhøjede nikkelindhold udgør for vandværkerne, ser derfor ud til at være voksende. Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er der kommet en lavere grænseværdi for arsen. Denne nye værdi vil antageligvis visse steder sætte en ny nedre grænse for, hvor dybt der kan indvindes grundvand til drikkevand en grænse, der kommer til at ligge højere end den i dag 44
9 oftest sete begrænsning i form af forhøjet saltindhold. Hvor store dele af landet der berøres vil den obligatoriske måling af arsen i vandværkers indvindingsboringer vise i løbet af den første årige turnus. Grundvand med et indhold af uorganiske sporstoffer grænseværdien for drikkevand kan altså ikke umiddelbart anvendes til drikkevand, f.eks. i forbindelse med enkeltforsyning og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling. I større vandværker med vandbehandling må det antages, at de uorganiske sporstoffer i nogen grad tilbageholdes i okkerslammet i vandværkernes sandfiltre (Miljøstyrelsen, 999). Således fjernes gennemsnitligt op mod halvdelen af grundvandets arsenindhold. Modsat kan der konstateres et ikke uvæsentligt bidrag til drikkevandets indhold af bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink fra pumper, beholdere, prøvehaner m.v. 4
10 46
Uorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i grundvand i relativt små mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter. De våges regelmæssigt i permanente målepunkter i grundvandsvågningsprogrammet.
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer *UXQGYDQGVRYHUYnJQLQJ Ved udgangen af var der i alt 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning til analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden til og med er ca. 5 % af
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereForslag til nyt kontrolprogram
Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg joo@viborg.dk Vandværk med daglig Indvindingsmængde Mellem 100-1000 m3 Forslag til nyt kontrolprogram for mellemstore vandværker - gennemsnitligt produktion mellem
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mereKontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Eriksborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereKontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a
Gjerlev Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereKousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Kousted Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereKontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a
Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereKontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Slyngborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereKontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a
Hvidsten Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereKontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk
Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereTorup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Torup Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram...
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereOrientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Fordele ved rentvandstanke Indvinding af vand med: - færrest mulig antal starter og stop - med så lille en ydelse/afsænkning
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereSdr. Saltum Vandværk A.M.B.A. Kontrolprogram
Sdr. Saltum Vandværk A.M.B.A. Kontrolprogram 2019-2022 Indhold GENERELLE MÅL...3 KONTROLPROGRAM...4 Analysepakker...4 Indberetningsforpligtigelse...4 Analysekalender...5 Analyseadresser og kontaktinfo...6
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereVirring Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Virring Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2015 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2015 Resumérapport GEUS 2016
Læs mereArentsminde Vandværk a.m.b.a. Kontrolprogram
Arentsminde Vandværk a.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2022 - 1 - Indhold GENERELLE MÅL...3 KONTROLPROGRAM...4 Indberetningsforpligtigelse...4 Analysekalender...5 Analyseadresser og kontaktinfo...6 RISIKOVURDERING...7-2
Læs mereSammenfatning Grundvand Status og udvikling
Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereBilag 1 Vandværksskemaer
Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereAdministration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.
Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af
Læs mereKontrolprogram. Udbyneder Vandværk A.m.b.a
Udbyneder Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereKontrolprogram. Sønderbæk Vandværk A.m.b.a
Sønderbæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereVanddataanalysen i Region Midtjylland
Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse
Læs mereSkovsgaard Vandværk A.M.B.A. Kontrolprogram
Skovsgaard Vandværk A.M.B.A Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...2 KONTROLPROGRAM...3 Analysepakker...3 Indberetningsforpligtigelse...3 Analysekalender...4 Analyseparametre som jf. risikovurderingen
Læs mereAntallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning.
Retningslinje 1: Kontrol af drikkevandskvalitet Antallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning. Ikke-almene
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs mereDrastrup Mark Vandværk Kontrolprogram
Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereStatus: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.
1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt
Læs mereDe nødvendige udbedrende foranstaltninger skal være foretaget og indkørt, så de højst tilladelige værdier er overholdt senest den 1. juni 2022.
NORDFYNS VANDVÆRK V/ Mogens Stougaard CVR: 58701718 Teknik, Erhverv og Kultur Natur og Miljø 20. maj 2019 Sagsnummer S2017-30119 Varsel om påbud og forlængelse af dispensationen for ikke at overholde drikkevandskvalitetskravet
Læs mereMILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018
MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereTeknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk
Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn
Læs mereSvar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 603 Offentligt J.nr. NST-4601-00072 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CY stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereKontrolprogram. Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a
Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] Indhold Indhold... 2 1 Virksomhedsoplysninger...
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA
Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereDispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereKontrolprogram. Fløjstrup Vandværk A.M.B.A
Fløjstrup Vandværk A.M.B.A Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereEgenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011.
Naur Losseplads Vembvej 12 7500 Holstebro Sendt med digital post til cvr. nr. 29189927 Virksomheder J.nr. MST-1272-01245 Ref. LOBMA/BEVCH Den 6. april 2017 Påbud om supplement til eksisterende egenkontrolprogram
Læs mereVæth Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Væth Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram...
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING Sammenfatning
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2017 Sammenfatning De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Grundvandsovervågning Status og udvikling 1989 2017
Læs mereKontrolprogram. Albæk Vandværk A.m.b.a
Albæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereBilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund
Bilag nr. 1 Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker Baggrund I Viborg Kommune har Forvaltningen registreret ca. 50 ikke almene vandværker, der forsyner mellem 3 og 9 ejendomme og oppumper
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereBlokhus Vand A.m.b.a. Kontrolprogram
Blokhus Vand A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...4 KONTROLPROGRAM...5 Analysepakker...5 Indberetningsforpligtigelse...5 Analysekalender...6 Analyseadresser og kontaktinfo...7 Analyseparametre
Læs mereTilladelsen supplerer de gældende vandindvindingstilladelser til VandCenter Syds vandværker.
VANDCENTER SYD A/S Vandværksvej 7 5000 Odense C 07. november 2018 Sags id: 17/17618 Tilladelse efter vandforsyningslovens 21 til reduktion af ammoniumindholdet i drikkevandet ved videregående vandbehandling
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereAttrup Vandværk. Kontrolprogram
Attrup Vandværk Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...3 KONTROLPROGRAM...4 Analysepakker...4 Indberetningsforpligtigelse...4 Analysekalender...5 Analyseadresser og kontaktinfo...5 Analysepakkeparametre...7
Læs mereNotat over udførelse af Geoprobeboring VP201
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Lone Dissing Afdeling: Miljø og Råstoffer E-mail: lone.dissing@rsyd.dk Journal nr.: 13/34454 Telefon: 7663 1937 Dato: 1. september 2016 Notat over udførelse af
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereKastbjerg Vandværk I/S. Kontrolprogram
Kastbjerg Vandværk I/S. Kontrolprogram 2018-2023 [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram... 4 3.1 Analysepakker... 4 3.2 Analysekalender... 4 3.3 Analyseadresser og kontaktinformation...
Læs mereSandmosens Ny Vandværk amba. Kontrolprogram
Sandmosens Ny Vandværk amba Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...2 KONTROLPROGRAM...3 Analysepakker...3 Indberetningsforpligtigelse...3 Analysekalender...4 Analyseparametre som jf. risikovurderingen
Læs mereImplementering af nye Bilag II og III i drikkevandsdirektivet ny drikkevandsbkg. Martin Skriver Funktionsleder
Implementering af nye Bilag II og III i drikkevandsdirektivet ny drikkevandsbkg. [ Martin Skriver Funktionsleder Nyt EU-direktiv om ændring af Bilag II og II i DVD EU-regler om kontrol af drikkevand i
Læs mereBILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024
BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereSvinkløv Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram
Svinkløv Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...2 KONTROLPROGRAM...3 Analysepakker...3 Indberetningsforpligtigelse...3 Analysekalender...4 Analyseparametre som jf. risikovurderingen
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereOrientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Emner ved Kristine Lohmann Pedersen: Analyseparametre: Perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser) Strontium.
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereBekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) UDKAST. til
Bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) med senere ændringer UDKAST til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) I medfør
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mere