Borgere med mere end én kronisk sygdom
|
|
|
- Margrethe Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Sundhedsprofil 2013
2 Hvorfor fokus på multisygdom? Multisygdom er meget udbredt og skaber udfordringer for patient og sundhedsvæsen på flere fronter Multisygdom er forbundet med en række negative helbredskonsekvenser for patienten Organiseringen i specialer kan gøre det svært for patienten at navigere i behandlingssystemet Behandling af multisyge patienter i sundhedsvæsenet er forbundet med store økonomiske omkostninger Behandling af én sygdom kan komplicere behandlingen af andre tilstedeværende sygdomme
3 Hvad er multisygdom? Tilstedeværelsen af to eller flere (kroniske/langvarige) sygdomme hos samme person på tværs af somatiske og psykiatriske diagnoser. Forekomsten afhænger af hvordan multisygdom opgøres og hvor mange kroniske sygdomme, der inkluderes i definitionen. Udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme KOL og diabetes KOL og langvarig behandling med antidepressiv medicin Diabetes og langvarig behandling med antidepressiv medicin Diabetes og hjertesygdom
4 Multisygdom - i Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Antal sygdomme Spørgeskema + register Kun register 3+ kroniske sygdomme
5 Forekomst i Region Hovedstaden - 3+ kroniske sygdomme 65 + år: 22 % Blandt ældre borgere: 22 % Kvinder Ældre Kort uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet Ingen udvikling siden 2010 MEN Antalsmæssigt en stigning på personer
6 Forekomst i kommunerne 3+ kroniske sygdomme Ved sammenligning med regionsgennemsnittet, ses: En højere forekomst af 3+ kroniske sygdomme i kommunesocialgruppe 3 og 4* En lavere forekomst i kommunesocialgruppe 1 og 2* *Efter justering for køn og alder Samme tendens i planlægningsområderne Region Hovedstaden 7, Kommunesocialgruppe 4 Albertslund Bornholm Brøndby Høje-Taastrup Ishøj Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj-Husum Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kommunesocialgruppe 3 9,2 11,4 10,4 10,9 10,8 6,1 9,2 5,4 7,6 4, Ballerup Glostrup Halsnæs Herlev Hvidovre Kbh Amager Vest Kbh Amager Øst København Rødovre Tårnby Kommunesocialgruppe 2 9,1 10,9 9,2 10,4 10,5 5,7 5,7 5,9 8,3 7, Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh Indre By Kbh Vanløse Kbh Østerbro Vallensbæk Kommunesocialgruppe 1 7,5 9,1 7,3 9,3 11,0 7,0 5,4 5,8 5,5 7, Allerød Dragør Egedal Fredensborg Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal 7,8 9,2 6,4 9,5 8,0 7,3 8,6 8,3 8, % 0,40 0,70 1,00 1,30 1,60 1,90 0 1
7 Borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme
8 Kontakt til almen praksis, speciallægepraksis og hospital - blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme 3 + kroniske sygdomme 74 % 57 % 37 % Disse borgere er desuden indlagt længere tid v. en akut somatisk indlæggelse
9 Totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser - blandt borgere med 3+ kroniske sygdomme
10 Generelt helbred - blandt borgere med 3+ kroniske sygdomme Borgere, som har et mindre godt/dårligt selvvurderet helbred eller et højt stressniveau Samme billede for dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred
11 Sundhedsadfærd - blandt borgere med 3+ kroniske sygdomme Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Motivation Multisyge borgere er motiverede til at ændre adfærd. Men jo flere kroniske sygdomme en borger har, des færre er motiverede. Der er et stort forebyggelsespotentiale i forhold til forbedring af sundhedstilstanden blandt borgere med 3+ kroniske sygdomme.
12 Information og hjælp til adfærdsændring - blandt borgere med 3+ kroniske sygdomme Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har fået information om muligheden for hjælp til at ændre adfærd Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har taget imodtilbud om hjælp til at ændre adfærd
13 Opsamling Antallet af borgere med multisygdom er stigende Der er social ulighed blandt multisyge Multisyge har flere kontakter til sundhedsvæsenet, og koster mere pr. person Multisyge har et dårligere generelt helbred og en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, men mange er motiverede til at ændre adfærd Mange multisyge bliver informeret om muligheden for hjælp til adfærdsændring, og tager imod hjælp
14 Tak for opmærksomheden Videnskabelig medarbejder Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kamille Almer, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende
Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...
Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox
Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 [email protected] www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)
Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil
Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund
Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under
Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden
1 Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden - Arresødal Hospice, - Diakonissestiftelsens Hospice, - Sankt Lukas Hospice, - Søndergaard Hospice. modtager nu kun elektroniske
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Oplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter
Oplæg for KKR Hovedstaden behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Hvem er vi? 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh. 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2007 Unge & Sorg Afdeling i Odense
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud
BØRNEHUS HOVEDSTADEN
BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BISTÅR KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige
Orientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden
Ansatte i kommunen fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsansatte
Kommuner i alt Alle ansatte Akademikere, KL 15.685,3 16.026,0 16.418,7 16.902,0 1.216,7 7,8 Dagplejere 14.564,3 13.791,8 13.123,8 12.470,3-2.094,0-14,4 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 19.952,1
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
