Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
|
|
|
- Dagmar Kristiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer
2 Oversigt Baggrund Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd Kort pause Generelt helbred Biologiske mål Kroniske sygdomme Forebyggelsespotentialet Spørgsmål og debat
3 Sundhedsprofil et planlægningsredskab for region og kommuner Del 1: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd generelt helbred biologiske mål Kroniske sygdomme Sexsygdomme - et opslagsværk
4 Analysefokus Social ulighed i sundhed Ændringer siden 2007 Forebyggelse
5 National standardisering Standardspørgeskema på 52 spørgsmål: Fælles udsendelsestidspunkt 1. februar 2010 Population 16+ årige, også etniske minoriteter Stikprøvestørrelse minimum 2000 pr. kommune Fælles regler for indscanning, fejlretning, vægtning og rapportering af sundhedsadfærd og kroniske sygdomme National database i Sundhedsstyrelsen
6 Metode 2007 Alder år Etniske minoriteter Samme skema til alle Ca 1800 skemaer pr kommune/bydel Frederiksberg Et rykkerbrev Spørgeskemadata + registerdata 2010 Alder 16+ år Etniske minoriteter To forskellige skemaer 2450 pr kommune/bydel Frederiksberg Postkort + rykkerbrev Netsurvey Spørgeskemadata
7
8 Deltagelse Størst deltagelse blandt: Kvinder Ældre Højtuddannede Beskæftigede Høj indkomst Samlevende Dansk baggrund 52,3 % ( personer) 44,2 % blandt årige 55,4 % blandt 35+årige
9 Læsevejledning - regionstabel Regionsandel Køn Alder Uddannelse Erhvervstilknytning Samlivsstatus Etnisk baggrund Navn (Sidehoved/fod)
10 Læsevejledning - kommunetabel
11 Tabel 3_2
12 Kapitel 2 Demografi og sociale forhold Indbyggertal Alder Samlivsstatus Etnisk baggrund Uddannelse Erhvervstilknytning Bruttoindkomst Kommunesocialgrupper
13 Aldersfordeling Ligner hinanden for kvinder og mænd Flere ældre kvinder end mænd
14 Borgere på 65 år eller derover 19 % i Region H 28 % i Hørsholm 9 % på Nørrebro + Vesterbro / Kgs Enghave Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
15 Uddannelse Mænd: kort uddannelse eller lang videregående uddannelse Kvinder: kort/mellemlang videregående uddannelse
16 Borgere, som kun har fuldført grundskolen 7,6 % i Region H 19,1 % på Bornholm 2,1 % i Indre By
17 Kommunesocialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst
18 Kapitel 3 Sundhedsadfærd Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Euforiserende stoffer Seksuel sundhed Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
19 Dagligrygere 20 % i Region H 3,1 % fald siden 2007 Ikke flere tidligere rygere 3,2 % flere aldrigrygere Hyppigst blandt: Mænd årige grundskoleuddannede Førtidspensionister Enlige Navn (Sidehoved/fod)
20 Aldrigrygere Navn (Sidehoved/fod)
21 Dagligrygere 20 % i Region H 3,1 % fald siden 2007 Ikke flere tidligere rygere 3,2 % flere aldrigrygere Hyppigst blandt: Mænd årige grundskoleuddannede Førtidspensionister Enlige Navn (Sidehoved/fod)
22 Dagligrygere 20 % i Region H 14 % i Allerød, Furesø og Hørsholm 26 % i Brøndby Social gradient Navn (Sidehoved/fod)
23 Daglig passiv rygning 10 % i Region H 5,2 % fald siden 2007 Fra 15 % Store kommunale variationer Hyppigst blandt: Mænd årige Under uddannelse eller m grundskole Førtidspensionister Ikke-vestlige borgere
24 Alkoholadfærd Lavrisikoforbrug ugentlig alkoholforbrug over SST nye genstandsgrænser på 7 / 14 Storforbrug ugentligt alkoholforbrug over SST genstandsgrænser på 14 / 21 Rusdrikkeri mere end fem genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen Tegn på alkoholafhængighed CAGE-C-klassifikation Risikabel alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri eller tegn på alkoholafhængighed
25 Risikabel alkoholadfærd
26 Borgere med tegn på alkoholafhængighed 17 % i Region H 26 % I Indre by 12 % i Hvidovre
27 Kapitel 3 Sundhedsadfærd Kost Generelle kostvaner Frugt/grønt Fisk Fastfood Sodavand Slik/kager
28 Generelle kostvaner Sund kost 28 % højt indtag af frugt, grønt, fisk lavt indtag af mættet fedt Middelsund kost 62 % middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt Meget usund kost 10 % lavt indtag af frugt, grønt og fisk lavt indtag af mættet fedt
29 Meget usunde kostvaner Hyppigst blandt: Mænd Unge og 55+ årige Kort uddannede Uden erhvervstilknytning Enlige
30 Meget usunde kostvaner 10 % Region H Kommunevariation: 6 % Indre By 17 % Brøndby Social gradient
31 Kapitel 3 Sundhedsadfærd Fysisk aktivitet
32 Fysisk aktivitet Mindre end 30 minutter fysisk aktivitet i fritiden Transport til og fra arbejde eller uddannelse Stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end 4 timer Stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer Total stillesiddende adfærd mindst 10 timer
33 Mindre end 30 min om dagen Siden 2007: - 3,1 % Region H Hyppigst blandt: Kvinder Ældre Grundskole Uden erhvervstilknyt Enlige Ikke-vestlig baggr
34 Mindre end 30 min om dagen 31 % Region H 23 % Indre by 41 % Høje-Taastrup
35 Transport til og fra arbejde eller uddannelse Siden 2007: -1,5 % Region H Gribskov 47 % Afstand til arbejde/udd 0-4 km: 15 % 5-9 km: 16 % 10+ km: 33 % Nørrebro 9 %
36 > 4 timer om dagen i fritiden Siden 2007: + 3,2 % Region H Hyppigst blandt: Unge Ældre Grundskole Uden erhvervstilknyt Enlige
37 > 4 timer om dagen i fritiden Kommunevariation 27 % Region H 21 % Allerød Rudersdal 36 % Brøndby Social gradient
38 > 6 timer på arbejde Hyppigst blandt: Mænd årige Lang udd Under udd
39 > 6 timer på arbejde Siden 2007: + 2,8 % Region H Kommunevariation 44 % Region H 26 % Bornholm 53 % Rudersdal Social gradient
40 Fysisk aktivitet - konklusion Mindre end 30 minutter fysisk aktivitet om dagen fald på 3,1 % Stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end 4 timer om dagligt stigning på 3,2 % Stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer dagligt stigning på 2,8 %
41 Kapitel 4 Generelt helbred Selvvurderet helbred Fysisk og mentalt helbred Stress Symptomer Sygefravær Sundhedsprofil 2010
42 Mindre godt selvvurderet helbred 13% fremragende 37% vældigt godt 36% godt 12% mindre godt 3% dårligt Kvinder Ældre Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Enlige Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010
43 Mindre godt selvvurderet helbred 15% i RegionH 9% i Bydelen Indre By 21% i Brønshøj- Husum Social gradient Sundhedsprofil 2010
44 Højt stressniveau 2,6% flere borgere har et højt stressniveau Kvinder De ældste og yngste Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Enlige Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010
45 Kapitel 5 Biologiske mål Overvægt Forhøjet blodtryk Sundhedsprofil 2010
46 Overvægt (moderat og svær) Næsten ingen stigning i moderat og svær overvægt siden 2007 Mænd årige Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010
47 Svær overvægt (BMI 30) 11% i RegionH 7% i Bydelen Indre By 18% i Halsnæs og Ishøj Kommune Social gradient for svær overvægt Sundhedsprofil 2010
48 Kapitel 6 Kroniske sygdomme Forekomst Sundhedsadfærd og overvægt Generelt helbred Symptomer og sygefravær Begrænsninger i daglige gøremål Socialt netværk Sundhedsprofil 2010
49 Forekomst af kroniske sygdomme Allergi er mest udbredt Slidgigt er mest udbredt blandt de 65+-årige 27 % af borgerne lider af 2 eller flere kroniske sygdomme Sundhedsprofil 2010
50 Diabetes Mænd Ældre Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Pensionister Enlige Ikke-vestlig baggrund Hjertekarsygdomme Kræft KOL Muskelskeletsygdomme Astma Psykisk sygdom Allergi Sundhedsprofil 2010
51 Diabetes 4,5% i RegionH Hjertekarsygdomme KOL Muskelskeletsygdomme Psykiske sygdomme 2,5% i Bydelen Indre By 7,4% i Bydelen Brønshøj-Husum Social gradient Sundhedsprofil 2010
52 Flere kroniske sygdomme Kvinder Ældre Kortere uddannede Langtidssyge og førtidspensionister Enlige Sundhedsprofil 2010
53 Mindst 3 kroniske sygdomme 12% i RegionH 9% i Bydelene Indre By og Vanløse samt Allerød og Egedal Kommune 16% i Helsingør Kommune Social gradient Sundhedsprofil 2010
54 Kronisk sygdom og sundhedsadfærd Sundhedsprofil 2010
55 Kronisk sygdom og overvægt Sundhedsprofil 2010
56 Kronisk sygdom og daglige gøremål Sundhedsprofil 2010
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Borgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden
Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
