3.4 Planlægningsområde Midt
|
|
|
- Olivia Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Midt. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Midt pr udgør personer. I Midt er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.3). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Fordelingen af denne komorbiditet fremgår af figur 3.3 nedenfor. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, ser vi bort fra at borgere, som har flere af disse sygdomme også kan have en fjerde kronisk sygdom, for eksempel en psykisk sygdom. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Diabetes+KOL+Hjerte KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte Diabetes+KOL Hjerte KOL Diabetes 20% 10% 0% Diabetes n= KOL n= Hjerte n= sygdomme n=6320 Figur 3.3 Forekomst af diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Midt i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver repræsenterer andele med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå repræsenterer alle tre sygdomme. Af figur 3.3 ses, at i alt (15 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de øvrige sygdomme. Omkring en fjerdedel af borgerne med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Omkring hver tredje borger med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I figurens fjerde søjle ses fordelingen af 80
2 borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at omkring 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og at mindre end hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.5 og 3.6 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Midt. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Midt er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Midt svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 78 % i Midt og varierer fra 73 % i Rødovre Kommune til 82 % i Gentofte Kommune. Omkring 79 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 35 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 63 % i Midt og varierer fra 56 % i Egedal Kommune til 70 % i Ballerup Kommune. 56 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (8 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 4 % i Egedal Kommune til 12 % i Herlev Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Midt er 58 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Midt og varierer fra 63 % i Egedal Kommune til 75 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 76 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 39 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 59 % i Midt og varierer fra 54 % i Gentofte Kommune til 66 % i Ballerup Kommune. 54 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (3 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Egedal og Lyngby-Taarbæk Kommuner til 5 % i Herlev Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.6 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt er 54 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er 55 år eller derover, er 89 % i Midt og varierer fra 85 % i Egedal Kommune til 92 % i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner. Mere end 78 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 21 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 78 % i Midt og varierer fra 69 % i Egedal Kommune til 82 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 52 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, 81
3 er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (4 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Egedal Kommuner til 7 % i Herlev Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere i Midt med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Midt svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 92 % i Midt og varierer fra 88 % i Rødovre Kommune til 95 % i Rudersdal Kommune. Omkring 84 % af borgerne med mindst to af sygdommene har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 16 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Midt og varierer fra 77 % i Egedal Kommune til 88 % i Ballerup Kommune. Halvdelen af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (5 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 3 % i Lyngby-Taarbæk Kommune til 8 % i Herlev Kommune. Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Midt Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet hermed i kommunerne i planlægningsområde Midt. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. Primær sektor: I de fleste kommuner i Midt er andelen af borgere med kontakt til praktiserende læge ikke signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet i I Gentofte Kommune er andelen dog mindre end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper. I alle kommuner med undtagelse af Lyngby-Taarbæk Kommune er andelen af borgere i flere sygdomsgrupper, som får gennemført en årskontrol hos praktiserende læge, større i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Andelen af borgere, som får gennemført en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis, er ligeledes større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Der er en generel tendens til, at andelen af borgere, som har kontakt til praktiserende speciallæge, er større end regionsgennemsnittet. I forhold til kontakt til vagtlæge ses det for de fleste sygdomsgrupper, at en større andel af borgere i Herlev Kommune og en mindre andel i Furesø og Gentofte kommuner har kontakt hertil. Der er ikke nogen klar tendens for de øvrige kommuner. Sekundær sektor: I kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er andelen af borgere med flere af de udvalgte kroniske sygdomme med kontakt til skadestue større sammenlignet med Region Hovedstaden i
4 Andelen af borgere med hospitalsindlæggelse er generelt mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Midt, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fire sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 27 sengedage varierende fra mindst 22 sengedage i Gladsaxe Kommune til mindst 35 sengedage i Herlev Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 29 sengedage varierende fra 25 sengedage i Gentofte og Egedal kommuner til 34 sengedage i Rødovre Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 28 sengedage, varierende fra 23 sengedage i Gladsaxe Kommune til 33 sengedage i Furesø Kommune. Andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Således ses det for flere sygdomsgrupper, at andelen med mindst én forebyggelig indlæggelse er mindre i Ballerup, Egedal, Furesø og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. Desuden ses det, at andelen med genindlæggelser er mindre i Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. For alle sygdomsgrupper i Egedal, Furesø og Rudersdal kommuner er andelen med ambulant kontakt mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fire kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 15 kontakter, varierende fra 13 kontakter i Furesø og Egedal kommuner til 15 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Rudersdal kommuner. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst tre kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 14 kontakter, varierende fra 11 kontakter i Egedal Kommune til 15 kontakter i Herlev Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 15 kontakter. Her varierer kommunerne fra 13 kontakter i Egedal og Furesø kommuner til 16 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner. Omkostninger: I kommunerne Ballerup, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor højere, og i kommunerne Gladsaxe, Herlev og Rødovre lavere sammenlignet med de tilsvarende regionale ydelser. For alle kommuner i Midt er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor lavere sammenlignet med de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. I Ballerup, Gladsaxe og Herlev kommuner er de gennemsnitlige omkostninger til lægemidler højere, og i Egedal, Furesø og Rudersdal lavere end de gennemsnitlige regionale omkostninger. I de øvrige kommuner varierer omkostningerne til lægemidler afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. Konklusion I planlægningsområde Midt ses en række forskelle og ligheder på tværs af kommunerne. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. I Herlev og Gentofte kommuner ligger planlægningsområdets hospitaler. De to kommuner er sammen med Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner kendetegnet ved, at andelen af borgere med kontakt til skadestue er større end regionsgennemsnittet. Der er herudover ingen tendens til et større forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor i de to kommuner. For de fem kommuner, som tilhører kommunesocialgruppe 1 (Egedal, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, 83
5 Rudersdal), ses flere fællestræk. For de fleste sygdomsgrupper i disse kommuner ses større andele med kontakt til praktiserende speciallæge og mindre andele med indlæggelser, genindlæggelser og ambulant kontakt. For de øvrige kommuner ser vi ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med kommunesocialgruppe. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Tabel 3.5 Borgere med diabetes og KOL i Planlægningsområde Midt i 2009 MIDT % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand 52, , Kvinde 48, , Alder år 3, år 6, , år 13, , år 25, , år 38, , år 14, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 32, , Kort uddannelse 46, , Mellemlang videreg. uddannelse 12, , Lang videregående uddannelse 8, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 34, , Udenfor beskæftigelse 2, ,3 352 Førtidspensionist 9, , Pensionist 53, , Civilstand Ugift, Fraskilt 27, , Gift 55, , Enkestand 16, , Etnisk baggrund Danmark 88, , Andre vestlige lande 3, ,3 507 Ikke-vestlige lande 7, ,2 488 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Tabel 3.6 Borgere med hjertekarsygdom, eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Planlægningsområde Midt i
6 MIDT % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand Kvinde 53,5 46, ,4 48, Alder år år år år år 80+ år 0,6 2,3 7,8 17,6 39,3 32, ,8 6,4 18,9 46,0 26, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 32,6 45,3 12,7 9, ,5 45,0 9,8 6, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 21,0 1,4 6,6 71, ,5 1,5 10,3 72, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 20,9 52,3 26, ,7 49,9 26, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 91,7 4,0 4, ,0 3,5 5, For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 85
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Borgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 [email protected] www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox
Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden
Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.
1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon
Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
komplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende
Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Almen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse
Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme
Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
