Den tænkende storby Københavns Kommuneplan Hovedstruktur

Transkript

1 Den tænkende storby Københavns Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

2 Kommuneplan 2009 hove Dstru Ktur udarbejdet af: Hovedstrukturen er udarbejdet af en gruppe med repræsen - tanter fra de relevante forvaltninger i kommunen. udgiver af: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling r edaktion og tilrettelæggelse: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen (2004) o rthofoto: DDOby2005. COWI Fotos og illustrationer: Jan Kofoed Winther P. Wessel Jens Lindhe/ BIG Steven Holl Architects/By & Havn Vandkunsten Bolles & Wilson Geisler og Nørgaard JDS Architects Gröning Arkitekter Entasis Arkitekter Colourbox COBE Sleth Modernism Polyform Rambøll Københavns Kommune Forside: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling i samarbejde med 2+1 tryk hos: Schweitzer Oplag stk. Isbn

3 Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR

4 MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

5 FORORD København har udviklet sig markant i de senere år. Byen har oplevet et sandt byggeboom og der er rigtig mange interessante nye bykvarterer der er ved at træde i karakter. Ørestaden er godt på vej til at blive et moderne modstykke til Københavns gamle centrum, Carlsberg bliver et nyt spændende byområde hvor kultur og bæredygtighed spiller sammen. Bæredygtighed står også højt på dagsordenen i Nordhavn, der er blandt de største byudviklingsprojekter i de kommende år. Endelig er der helt nye kvarterer på vej i Valby, det gælder Grønttorvet og Nye Ellebjerg, der sammen med Valby idrætspark bliver et nyt byområde med idræt og bevægelse, samt boliger der er til at betale. København er også trådt ind i videnøkonomien. I dag fi ndes langt størstedelen af byens arbejdspladser i service og videnbaserede virksomheder. Det giver helt nye muligheder for at skabe en mangfoldig og ikke mindst dynamisk by, hvor boliger og virksomheder ikke længere skal adskilles. I dag kan de bo side om side, hvorfor rene erhvervsområder og boligområder ikke længere er standarden. Der er ingen tvivl om, at blandingen af boliger og virksomheder giver det byliv, som mange efterspørger og værdsætter som en kvalitet i byen. 3. at der skal være plads til alle i København, hvorfor der forsat skal bygges familieboliger, der også kan betales af skolelærere, sygeplejersker, pædagoger alle dem der sikrer byens velfærdsservice. 4. at der tages hånd om områder, der enten er i eller på vej ind i en negativ udviklingsspiral, der skal ikke være ghettoer i København. 5. at byen rykkes ned til vandet og ud til Øresundskysten og udnytter det særlige potentiale København har for at bruge vandet som et aktiv i byudviklingen. Kommuneplan 2009 tager hånd om disse centrale udfordringer for København. Første og fremmest ved at tænke løsninger med i de store byudviklingsprojekter. Det er her de reelle forandringer kan skabes. Som noget nyt indgår Københavns Kommune partnerskaber, der sætter spot på særlige udfordringer f.eks. lavenergiområder og fremtidens familieboliger. Endelig opfylder Kommuneplan 2009 statslige krav om detailhandelsplanlægning, kulturarv, stationsnær udvikling mm. Det er også lykkes, at skabe attraktive omgivelser for Københavnerne, der har fået nye havnebade og en ny strandpark på Amager. Det er investeringer som Københavnerne har taget til sig, ligesom det er med til at markere byen internationalt. Københavns internationale profi l styrkes yderligere i de kommende år bl.a. med klimatopmødet i København skal forsat være en by i vækst, men udviklingen skal ske med omtanke. Det er oplagt, 1. at trafi kken skal begrænses trængslen har nu et omfang, der kræver handling. Der er ingen tvivl om, at økonomiske virkemidler trængselsafgifter kombineret med højklasset kollektiv trafi k og udvikling af de stationsnære områder vil være et effektivt virkemiddel mod trængsel. 2. at bæredygtighed tænkes med i alle større byudviklingsprojekter i København, da det gør dem robuste både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Det vil markere byen som verdens miljømetropol. Hovedstruktur Kommuneplan

6 INDHOLD 4 Miljøvurdering miljøvurdering 09

7 FORORD KOMMUNEPLAN Udfordringer DEN TÆNKENDE STORBY Den dynamiske by tænk nyt Den bæredygtige by tænk grønt Byen for alle tænk mangfoldigt Byen ned til vandet tænk blåt Partnerskaber Partnerskaber om byinnovation Processer Bedre processer bedre planer Værktøjer PROJEKTERNE Indledning Projekter Nordhavn en bæredygtig bydel Carlsberg en CO2-neutral kulturbydel Byudvikling ved Nordhavn Station og Marmormolen.. 44 Ørestad Metropolzonen Fremtidens valby tre nye bykvarterer Sydhavnen RETNINGSLINJER Indledning Udlæg af arealer til byzoner Beliggenhed af områder til forskellige byformål Den kommunale detailhandelsstruktur Beliggenhed af trafi kanlæg Beliggenhed af tekniske anlæg Beliggenhed af virksomheder med særlige beliggenhedskrav Beliggenhed af enkelte anlæg (VVM pligtige anlæg) Sikring af støjbelastende arealer Beliggenhed af arealer til fritidsformål Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealanvendelsen i kystnærhedszonen Realisering af landsplandirektiver, herunder fi ngerplan Ophævelse af Retningslinjer REDEGØRELSE Københavns centrale udfordringer Udfordring 1 - mere trængsel og øget energiforbrug. 118 Udfordring fl ere Københavnere Udfordring 3 - en mere splittet by Udfordring 4 - København taber terræn Udfordring 5 - udvikling langs Øresundskysten

8 MANCHET KOMMUNEPLAN 2009 OVERSKRIFT 1A 6 Hovedstruktur Kommuneplan 2009

9 FRA PLANSTRATEGI TIL KOMMUNEPLAN 2009 Kommuneplan 2009 implementerer visionen om den tænkende storby, der blev lanceret i planstrategien. Dermed bygger kommuneplanen videre på de fi re temaer fra planstrategien, henholdsvis den dynamiske by, den bæredygtige by, byen for alle og byen ned til vandet. Kommuneplanen implementerer de fi re temaer i: 1. Fire grundlæggende værdier for Københavns byudvikling, der markerer Københavns Kommunes ønsker til udviklingen af byen. Værdierne indgår også i kommunens prioriteringer af større byudviklingsprojekter, hvorfor det er en god ide at tænke dem med allerede fra start, når et nyt projekt er på tegnebrættet. Værdierne anvendes allerede i mange af kommunens konkurrenceprogrammer og efterfølgende plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplaner. 2. De større byudviklingsprojekter, der er indeholdt i rækkefølgeplanen for byudviklingen i København. En række af de større byudviklingsprojekter som Carlsberg, har allerede et plangrundlag, men er beskrevet og indgår i kommuneplanen. De nye projekter, der ikke har et plangrundlag, får det i Kommuneplan Det gælder f.eks. Metropolzoneprojektet, Tivoli, Grønttorvet, Ny Ellebjerg, Marmormolen og Nordhavn stationsområde, De større byudviklingsprojekter afspejler de fi re temaer fra planstrategien på forskellig vis og indfrier løfterne. Marmormolen har hovedvægt på den dynamiske by og løfterne om en arkitekturpolitik, der sikrer København markant byggeri, mens Valby-projekterne især afspejler den mangfoldige by og de muligheder, der er for at bygge boliger som fl ere kan betale og plads til kreative erhverv. Nordhavn har et særligt fokus på bæredygtighed og liv langs vandet. 3. Syv partnerskaber, hvor Københavns Kommune samarbejder med en række forskellige aktører om at fi nde løsninger på nogle af de centrale udfordringer, der blev sat på dagsordenen med den dynamiske by, byen for alle, den bæredygtige by og byen ned til vandet. Der er et partnerskab om byens nye lavenergiområder og energiforsyningen, et andet om byens campusområder, et tredje om husbåde i Københavns havn, et fjerde om en lokalebørs for kreative virksomheder i København, et femte om bæredygtighed i udviklingen af Nordhavn, et sjette om fremtidens familiebolig, der skal være mulig at betale også for lav- og mellemindkomstgruppen og endelig et syvende om strøggader i København. Hovedstruktur Kommuneplan

10 4. Bedre og mere, gennemskuelige processer for både københavnere og investorer. Kommuneplanen indeholder en række nye værktøjer, der understøtter bedre processer. Der er udviklet et bæredygtighedsværktøj, som sikrer, at bæredygtighed kommer på dagsorden og bliver en naturlig del af ethvert byudviklingsprojekt. Kommuneplanen bliver digital, hvilket gør det lettere at fi nde svar på de gængse spørgsmål om byudvikling, hvad må man bygge hvornår osv. Endelig vil der være eksempler på, hvordan kulturarven kan tænkes med i byudviklingen. 5. Retningslinjer, der er et svar på krav planloven og fi ngerplanen stiller til Københavns Kommuneplan. Der er i alt 19 emner, som Københavns Kommune skal formulere retningslinier for. Det gælder stationsnærhedsprincippet, placeringen af virksomheder og boliger, placering af detailhandelscentre, større trafi kanlæg og tekniske anlæg, naturbeskyttelse m.v. Retningslinierne ophæver endvidere nogle af de retningslinier Københavns Kommune tidligere har været underlagt i Regionplan RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kommuneplanen formulerer også rammer for lokalplanlægningen, hvilket vil sige hvor meget og hvad, der må bygges i de forskellige dele af byen. Rammerne skal afspejle de overordnede sigtelinier for byens udvikling, hvorfor temaerne fra planstrategien også kan genfi ndes i rammerne for lokalplanlægningen i København. STRATEGISK MILJØVURDERING Der er gennemført en strategisk miljøvurdering af Kommuneplan Miljøvurderingen er gennemført tidligt i forløbet, således at miljøhensyn kan stå højt på dagsordenen i arbejdet med kommuneplanen. I praksis betyder det, at der er gennemført en vurdering af de fi re temaer fra planstrategien og ikke mindst de projekter, der er indeholdt i hvert tema. Der er sat fokus på udvalgte projekter, der er vurderet til at have væsentlige miljøeffekter. Miljøvurderingen fortæller hvad det er for miljøeffekter og hvordan de kan afbødes i kommuneplan lægningen. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Fingerplan 2007 Den overordnede planlægning, der skal sikre sammenhæng og balance i udviklingen i Hovedstadsregionen, hviler på fi ngerplanens bymønster som den bærende struktur i landsplandirektivet for hovedstaden. Her udstikkes der mål for en konkurrencedygtig og bæredygtig region, og målene underbygges med retningslinjer for lokalisering af byernes vækst og for en række anlæg, der er af regional betydning. Københavns Kommunes mål for planlægningen er samstemmende med landsplandirektivet. Der er fokus på at skabe en fl eksibel rummelighed for den forventede vækst via omdannelse af eksisterende byområder, så presset for inddragelse af regionens landområder ikke øges. Samtidig lægges der vægt på stationsnærhedsprincippet og på en placering af virksomheder, boliger, detailhandel m.v., der harmonerer med trafi kstrukturen. De eksisterende og planlagte kollektive trafi kanlæg er retningsgivende for byens tæthed, så den kollektive trafi k bliver et oplagt valg for fl est mulige borgere, og den samtidig sikres et solidt brugergrundlag. Byudvikling, der fordrer nye større trafi kanlæg, henlægges til efter planperioden, så den trafi kalt velbetjente rummelighed bruges først. De mange retningslinier fra Regionplan 2005 vedrørende eksempelvis vindmøller, tekniske anlæg, friluftsliv, naturbeskyttelse, som foreløbig er videreført i landsplandirektivet, er for så vidt, som de er relevante i Københavns Kommune, optaget i kommuneplanen. Den Regionale Udviklingsplan I Region Hovedstadens udviklingsplan fra 2008 udstikkes en række overordnede mål for regionen som en af de førende europæiske storbyregioner med en grøn profi l, en effektiv trafi kal infrastruktur, attraktive uddannelsesmuligheder og erhvervsvilkår, mangfoldige kultur- og fritidstilbud og internationalt udsyn. Københavns kommuneplan er med sin vægtning af bæredygtighed i bred forstand og en effektiv og miljømæssigt hensigtsmæssig trafi kudvikling. i god overensstemmelse med 8 Hovedstruktur Kommuneplan 2009

11 Den Regionale Udviklingsplan, idet København dog lægger endnu mere vægt på kollektiv trafi k. Såvel i kommuneplanen som i andre initiativer (campusprojektet, bedre erhvervsservice etc.) understøtter København udviklingen af uddannelse og erhverv i regionen. Også på områderne natur og miljø, fritidsliv og livskvalitet som helhed, er Københavns kommuneplan og øvrige initiativer (miljøzone rettet mod forurening fra trafi kken, Miljømetropolens mål, fredning af parker etc.) med til at sikre en indsats for opfyldelse af Den Regionale Udviklingsplans mål i København. Den Regionale Udviklingsplan betoner også vigtigheden af at arbejde videre med en koordineret udvikling på tværs af Øresund. I lyset af Regionens rolle på dette område har Købehavn ikke fremhævet det i denne kommuneplan, men det konkrete samarbejde med parterne i Øresundsregionen fortsætter naturligvis. Københavns Kommune har et tæt samarbejde med Malmø Stad. SAMSPILLET MED ANDRE KOMMUNER Kommunerne omkring København har forskellige planmæssige udfordringer, men på en række punkter er de aktuelle spørgsmål de samme. Alle kommuner er interesserede i en hensigtsmæssig trafi kafvikling, der fremmer brug af kollektiv trafi k og nedbringer de miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger af biltrafi kken. Dette kommer bl.a. til udtryk ved et samarbejde om en af de største investeringer i kollektiv infrastruktur, Metrocityringen, som vil sammenbinde den kollektive trafi k i København og Frederiksberg yderligere. Bestræbelserne på at bremse biltrafi kken og koncentrere den på dertil egnede større indfaldsveje, herunder den nye Nordhavnsvej, sigter bl.a. mod at forebygge en belastning af de mindre veje både i København og i de omkringliggende kommuner. god sammenhæng i kommunernes planlægning, som generelt er rettet mod at fremme omdannelse frem for nye arealudlæg, samt at fastholde håndfl adens styrke som centrum for bystrukturen i regionen. Såvel København som de øvrige kommuner lægger vægt på attraktive boliger og bykvarterer, der bl.a. kan forebygge en udvikling, hvor borgere fl ytter for derefter at pendle i bil. I planlægningen af detailhandel har Københavns Kommune taget udgangspunkt i behovet i kommunens egne bydele. Der sigtes ikke mod en udbygning, der øger kommunens andel af detailhandelen i regionen bortset fra de områder (plads krævende varegrupper), hvor forsyningen har været uforholdsmæssigt lav. Der er gennem årene udviklet gode muligheder for at bevæge sig på cykel mellem kommunerne i håndfl aden, og denne udvikling fastholdes, da den både er af betydning for kommunernes trafi k- og miljøpolitiske mål og for de rekreative muligheder, hvor kommunernes tilbud supplerer hinanden. Eksempelvis er den nye Amager Strandpark et anlæg, der fra starten er tænkt som et tilbud med brugere fra fl ere kommuner. København holder fast i at betragte rekreation i et tværkommunalt perspektiv og planlægger eksempelvis fl ere badeanlæg tæt på kommunegrænsen, der også kan komme borgere fra nabokommuner til gode. ET OVERBLIK På de følgende sider er der et overblik over, hvordan aktiviteter og emner fra de fi re temaer i planstrategien er oversat i Kommuneplan En række kommuner omkring København har fokus på omdannelse af ældre erhvervsområder. Det er områder med vidt forskellig karakter og beliggenhed, og der vurderes at være Hovedstruktur Kommuneplan

12 UDFORDRINGER 10 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

13 KØBENHAVNS CENTRALE UDFORDRINGER Det er ikke en selvfølge, at virksomhederne og københavnerne forsat vil have København øverst på ønskesedlen. Udviklingen i biltrafi kken har nået et niveau, hvor der skal handles, det er blevet for dyrt at bo i København, der er for få nye videnbaserede virksomheder og byen er mere splittet end tidligere. Endelig er det behov for at tage hul på planlægningen af byens udvikling langs Øresundskysten. København står overfor en række helt centrale udfordringer: 1. Udviklingen i trafi kken er den helt store udfordring. I 2025 vil der være % mere biltrafi k på Københavns veje, som maksimalt kan rumme en stigning på 20%, hvis ikke der gøres noget. Det går udover luftkvaliteten og der kommer mere støj, som kan true københavnernes helbred. Der er en klar sammenhæng mellem hjertekarsygdomme, kræft og mængden af partikler i luften. Udover støj og partikler skal København yde sit bidrag til at nedbringe CO 2 -udslippet. Energiforbruget i bygninger er sammen med trafi kken den største udfordring i forsøget på at nedbringe CO 2 -udslippet. 2. I 2025 vil der være fl ere Københavnere det er en by på størrelse med Roskilde by. Det kræver nye boliger til priser, der også kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper, som ofte er beskæftiget i byens velfærdserhverv. I de næste 10 år er der ganske mange skolelærere, pædagoger og politibetjente, som går på pension. København skal forsat kunne tiltrække medarbejdere til denne type erhverv. 3. København er på vej til at blive en mere splittet by. I stedet for at være kendt for sammenhængskraft er der fare for at byen bliver mere adskilt. Det er en stor udfordring at vende denne udvikling inden det er for sent. 4. København taber terræn til andre storbyer hovedstaden har ikke været i stand til at opretholde samme vækst som Helsinki, Stockholm og Oslo. Hovedstaden har for få succesfulde vækstiværksættere og for få højtuddannede i arbejdsstyrken sammenlignet med andre storbyregioner. Der er brug for at tiltrække og fastholde højtuddannede og skabe gode rammer for iværksættere. 5. København er vokset ned til havnen og ud mod Øresundskysten. Udviklingen i Nordhavn og Nordøstamager indebærer en række grundlæggende udfordringer i forhold til kollektiv trafi k og vejbetjening, kombineret med de bymæssige kvaliteter som de nye større byudviklingsområder skal være kendt for. Hovedstruktur Kommuneplan

14 MANCHET DEN TÆNKENDE STORBY OVERSKRIFT 1A 12 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 09

15 KØBENHAVN SKAL VÆRE EN TÆNKENDE STORBY. I DEN TÆNKENDE STORBY GÅR UDVIKLING OG OMTANKE HÅND I HÅND. DET BETYDER AT BÆREDYGTIGHED, MANGFOLDIGHED OG NY TÆNKNING BLIVER DE BÆRENDE VÆRDIER I KØBENHAVNS UDVIKLING. VÆRDIERNE Visionen om den tænkende storby konkretiseres i fi re udviklingsløfter og værdier for København. Udviklingsløfterne markerer Københavns Kommunes ønsker til og ikke mindst ansvar for de kommende års byudvikling. Ansvaret slutter ikke ved kommunegrænsen - det omfatter hele hovedstadsområdet og Øresundsregionen, hvor København er det naturlige midtpunkt og katalysator for udviklingen. Den dynamiske by - tænk nyt Den dynamiske by er en by med en klar identitet og kontante svar på både virksomhedernes og borgernes ønsker til tidssvarende erhvervsbyggeri og boliger. København skaber attraktive rammer for vækst, viden og innovation ved at give plads til kreative virksomheder, ny arkitektur og synergi mellem universiteter og virksomheder. Den bæredygtige by - tænk grønt København skal være verdens miljømetropol. I rollen som verdens miljømetropol skal København skabe nye tætte bykvarterer, der er præget af det liv og den kvalitet københavnerne kender fra brokvartererne. København viser hvordan udbygningen af den kollektive trafi k, fl ere cykelstier og begrænsning af biltrafi kken skaber en bæredygtig, tryg og levende by. Byen for alle - tænk mangfoldigt København skal være en mangfoldig metropol med en stærk sammenhængskraft. I København skal forskellige livsformer trives side om side i et inspirerende fællesskab. Derfor skal byen tilbyde levende og blandede bykvarterer med et bredt udbud af fremtidens byboliger for familier, unge og ældre. Det er ikke mindst vigtigt, at der bygges boliger som almindelige mennesker kan betale. Byen ned til vandet - tænk blåt Havnen er Københavns nye blå frirum i byens hjerte. De tidligere industri- og havnearealer skal omdannes til bæredygtige bykvarterer, der udnytter det store potentiale for liv og aktiviteter langs vandet. Ved at skabe bedre adgang til vandet og de nye bykvarterer skal mulighederne komme alle københavnere til gode. Områderne langs Øresundskysten, der strækker sig fra Nordhavn over Refshaleøen til Kløvermarkskvarteret, tegner Københavns største byudviklingspotentiale på lang sigt. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

16 DEN DYNAMISKE BY TÆNK NYT DEN DYNAMISKE BY ER SVAR PÅ KØBENHAVNS CENTRALE UDFORDRINGER I DEN INTERNATIONALE METRO- POLKONKURRENCE. UDGANGSPUNKTET ER GODT, MEN DER ER PLADS TIL FORBEDRINGER. 1. CAMPUSOMRÅDER - FRA VIDEN TIL INNOVATION Fire nye campusområder i København gør det lettere for virksomheder og forskningsinstitutioner at samarbejde om at omsætte viden i innovationer. Campusområderne er ikke bare en gevinst for virksomhederne og universitetet, men for hele byen, der får tilført nyt liv, dynamik og aktivitet. 2. KREATIVE ZONER I 9 udvalgte erhvervsområder bliver byomdannelsen sat på stand-by. I praksis fastholdes bebyggelsesprocent på 60 og de eksisterende bygninger søges bevaret. Evalueringer af forsøget med de kreative zoner viser, at områderne appellerer til de kreative virksomheder, som er vokset netop disse området. 3. METROPOLZONEN - ET NYT VISITKORT Metropolzonen skal løfte København op på et nyt niveau i den internationale metropolkonkurrence ved at skabe bedre sammen hæng i området omkring Rådhuspladsen, Tivoli og Hovedbanegården, samt give mulighed for markante nye bebyggelser i området. 4. LOKALEBØRS Der etableres en lokalebørs, som formidler erhvervslejemål til kreative virksomheder og iværksættere. Lokalebørsen kan også være en indgang til Københavns Kommunes nye erhvervskontaktcenter, der har en række rådgivningsydelser, som iværksættere kan gøre brug af i deres udvikling. 5. PLADS TIL FORTOLKNINGER AF KULTURARVEN Der er fuld fart på omdannelsen af tidligere industri- og havne områder. Kulturarven fortæller historie og giver identitet, hvorfor de er afsæt for nye fortolkninger af byens udvikling. En ny eksempelsamling skal give inspiration til, hvordan kulturarven bliver et aktiv i byudviklingen. 6. REGIONALT LEDERSKAB Udviklingen af København slutter ikke ved kommunegrænsen. Københavns udvikling og forandring har stor betydning for hele hovedstadsregionen og omvendt. København er klar til at tage det nødvendige regionale lederskab f. eks. ved samarbejde om trængselsafgifter med andre kommuner i hovedstadsregionen. 7. ARKITEKTURBY KØBENHAVN Københavns Kommune har været aktiv medspiller i Arkitekturnation DANMARK. Det er helt naturligt at følge op på dette initiativ med en selvstændig Arkitekturpolitik for København. Den bliver fremlagt i EN TÆT BY Et fremtidigt København af internationalt format er en by, hvor der også kan indgå miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke højhuse, der er placeret med blik for byens og stedets kvaliteter og med fokus på bl.a. byliv, det nære miljø og fremme af kollektiv trafi k. 14 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

17 DEN BÆREDYGTIGE BY TÆNK GRØNT OVERSKRIFT DEN BÆREDYGTIGE 1A BY GØR BYUDVIKLINGEN TIL EN DEL AF LØSNINGEN PÅ DE MILJØ- OG TRANSPORTPROBLEMER DER SKAL HÅNDTERES, HVIS KØBENHAVN FORSAT SKAL VÆRE VELFUNGERENDE BY MED HØJ MILJØKVALITET. 9. TÆT BÆREDYGTIG BYKVALITET De stationsnære områder skal have de kvaliteter, vi kender fra middelalderbyen og Frederiksstaden. Kombinationen af tæthed og færre parkeringspladser fremmer kvaliteterne i den levende by, ved bl.a. at give pendlerne det sidste skub over i den kollektive trafi k. 10. KØBENHAVN VERDENS BEDSTE CYKELBY København er verdens bedste cykelby. Men det skal være endnu lettere at køre på cykel i København. Derfor etableres der fl ere cykelruter og bedre cykelparkering, som både forbedrer bybilledet og mulighederne for at parkere sin cykel. 11. FREMTIDENS ENERGIFORSYNING TIL LAVENERGIOMRÅDER København udnytter de muligheder, der er for at basere byudviklingen på bæredygtige lavenergiløsninger. Den miljømæssig og økonomisk optimale løsning består i at kombinere kollektiv varmeforsyning med vedvarende energi, solceller og andre selvforsynende teknologier. 12. BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Københavns Kommune har udviklet et værktøj, som integrerer bæredygtigheden i alle nye større byudviklingsprojekter. En ny hjemmeside gøre det let at fi nde frem til og ikke mindst anvende værktøjet i projektudviklingen. 13. TRÆNGSELSZONE For at modvirke den stigende trængsel på vejnettet og for at begrænse biltrafi kken arbejder Københavns Kommune sammen med andre kommuner i hovedstadeområdet for at fastlægge rammerne for en eventuel trængselszone. 14. FLERE GÅR MERE København vil invitere fl ere til at gå mere, fordi det skaber byliv, og fordi det er et bæredygtigt alternativ til bilen. Det skal ske ved at skabe bedre komfort, tryghed og fremkommelighed. En ny vejnetsplan udpeger strøggader, der bidrager til at realisere dette. 15. MERE TOG OG METRO Mere tog og metro skal sikre, at den kollektive trafi k er et konkurrencedygtigt alternativ til bilen. I de kommende år bliver metrocityringen et stærkt kollektiv trafi ktilbud i Københavns tætteste bykvarterer. I Valby udpeges der arealer til en udvidelse af de regionale togforbindelser, som er nødvendig for et stigende antal pendlere, der arbejder i København. 16. VERDENS MILJØ METROPOL København skal være verdens miljømetropol. Kommuneplan 2009 er med til at realisere målsætningen om, at København skal være verdens bedste cykelby, centrum for verdens klimapolitik, en grøn og blå hovedstad samt en ren og sund by. Det sker både i retningslinierne f.eks. nye cykelruter og i de konkrete store byudviklingsprojekter. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

18 BYEN FOR ALLE TÆNK MANGFOLDIGT OVERSKRIFT I BYEN FOR ALLE 1A TAGER KØBENHAVNS KOMMUNE FAT PÅ AT GØRE BYEN ATTRAKTIV FOR TOPFORSKERE, INTERNATIONALE STUDERENDE, PÆDAGOGER, LÆRERE M.V. KØBENHAVN SKAL APPELLERE OG LEVERE BOLI- GER TIL ALLE. 17. LABORATORIUM FOR FREMTIDENS BYBOLIG Københavns Kommunes grund Torveporten i Valby og Grønttorvet bliver rammen om et partnerskab, som skal komme med bud på fremtidens billige og mere fl eksible bybolig. Og bykvarteret bliver ramme om et nyt byliv, som mange københavnere efterspørger. 18. INTEGRERET INDSATS Der skal sikres en integreret og koordineret indsat i de områder af byen, der er ramt af en negativ udviklingsspiral. Derfor tænkes områdeindsatser sammen med den helhedsorienterede byfornyelse i København. 19. METROPOL FOR MENNESKER Byens pladser, byrum og parker skal indbyde til liv og aktivitet. Der skabes plads til idræt og sportslig udfoldelse i byen. Derfor skal der indtænkes et varieret udbud af offentlige byrum i udviklingsområderne, idet kultur og idræt indtænkes med samme selvfølgelighed som f. eks. skoler og daginstitutioner. Der skal både være plads til larmende storbyliv, fristeder og stille oaser. Byliv er alså ikke bare caféliv og turister, det er også bevægelse og udfoldelse. 20. DETAILHANDEL OG BYLIV Kommunens ny detailhandelsstrategi skal sikre, at København fastholder og udvikler sin position som Øresundsregionens vigtigste butiks- og oplevelsescenter. Derudover skal der være en god lokal butiksforsyning i kommunens bydele, der skaber grundlag for byliv og bæredygtige indkøbsvaner med korte afstande mellem boliger og butikker. 16 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

19 BYEN NED TIL VANDET TÆNK BLÅT KØBENHAVNS BELIGGENHED VED VANDET SKAL BRUGES SOM ET AKTIV OG DANNE GRUNDLAG FOR HELT NYE ATTRAKTIVE BYOMRÅDER LANGS MED VANDET. 21. ØRESUNDSKYSTEN EN MULIGHED PÅ LANG SIGT København kan forsat vokse med udviklingen af de nye større byudviklingsområder. Men der har været så meget fart på udviklingen, at det er nødvendigt at skabe et langsigtet grundlag for den næste bølge af byomdannelse. Det sker ved at byen kan rykke ud til Øresundskysten. Den indledende planlægning sammenfattes i en strategi for Københavns udvikling langs Øresundskysten. 23. LETTERE ADGANG TIL VANDET Sammenhængen mellem byen ved vandet og den øvrige by forbedres. Der skabes endvidere bedre adgang til vandet i de nye byområder. Ved Marmormolen og Nordhavn Station anlægges en ny stibro, som vil skabe ny og bedre adgang til vandet. 22. INFRASTRUKTUR SKAL UNDERSTØTTE BYUDVIKLINGEN Når byen rykker ned til vandet skal infrastrukturen følge med. Der arbejdes for en havnetunnel, Nordhavnsvejen etableres og der skabes grundlag for metro og kollektiv trafi k i øvrigt. 24. NYE REKREATIVE MULIGHEDER Byen ved vandet giver oplagte muligheder for rekreative aktiviteter og byliv, som skal udnyttes i de kommende års planlægning, som udlægger promenader. To nye havnebade vil øge de rekreative muligheder langs med vandet. København vil på den måde invitere til at fl ere bliver længere. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

20 PARTNERSKABER 18 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

21 PARTNERSKABER OM BYINNOVATION Københavns Kommune indgår som noget nyt i kommuneplanlægningen partnerskaber med en række forskellige aktører i byen. Formålet med partnerskaberne er først og fremmest at fi nde innovative løsninger på konkrete udfordringer i byudviklingen. Det kan ske ved at koble viden på tværs af offentlige og private virksomheder. På den måde bliver partnerskaberne sammensat af dem, der kan byde på noget og levere en del af løsningen. Partnerskaberne går et skridt videre end den traditionelle byplanlægning. I stedet for alene at udpege arealer til byudvikling, så giver Københavns Kommune konkrete bud på det, der skal ske på arealerne. Der indgås følgende partnerskaber: 1. Lavenergiområder, hvor der kommer bud på hvordan energiforsyningen kan sammensættes til de nye lavenergiområder, som kommuneplanen udpeger arealer til 2. Campusområder, som indeholder et forslag til Københavns nye campusområder 3. Lokalebørs til kreative virksomheder, der kan bruges af virksomheder, som har behov for at udleje lokaler og af kreative iværksættere, der har brug for et skrivebord eller et lejemål 4. Husbåde, der giver et bud på hvordan der kan sættes skub i bylivet i havnen bl.a. med husbåde 5. Nordhavn, der tegner konturerne af fremtidens bæredygtige byggeri i Nordhavn 6. Byboligen og dens omgivelser. Hvordan kan der skabes en bolig med bred appel i den mangfoldige by? 7. Strøggader og det byliv, der udfoldes her. Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

22 FREMTIDENS ENERGIFORSYNING TIL LAVENERGIOMRÅDER Planloven giver, som noget nyt, mulighed for at udpege lavenergiområder, hvor der er mulighed for en anden energiforsyning end den, vi kender i dag. I forlængelse af det, udpeger Kommuneplan 2009 alle de større byudviklingsområder i København til nye lavenergiområder. 98 % af alle husstande i København er tilsluttet fjernvarmenettet. København høster en række miljøgevinster ved den høje tilslutning til fjernvarmesystemet, som også giver en holdbar økonomi for brugerne af systemet. Udpegningen af lavenergiområderne i København er et incitament til at videreudvikle fjernevarmeforsyningen i form af nye bæredygtige forretningskoncepter, der er baseret på den bedste og mest miljøvenlige og økonomisk fordelagtige teknologi. Defor etablerer Københavns Kommune et partnerskab om fremtidens energiforsyning med grundejere og Københavns Energi. HVEM: HVAD: Københavns Energi og grundejere i Københavns større byudviklingsområder. Scenarier for energiforbrug til opvarmning og for den miljømæssige og økonomisk mest fordelagtige energiforsyning til lavenergiområder. HVORDAN: Scenarierne opstilles på baggrund af analyser og dialog med grundejere, forsyningsselskaber og leverandører af vedvarende energiløsninger. Der afholdes konference i forbindelse med offentligheden om Kommuneplan De endelige scenarier præsenteres i HVORNÅR: Under offentlighedsfasen for Kommuneplanen forår 2009 og under Klimatopmødet december Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

23 CAMPUSOMRÅDER Nørre Campus Frederiksberg Campus City Campus Søndre Campus København halter bagefter Stockholm og Helsinki, når det gælder samarbejde mellem virksomheder og forskningsinsti tutioner. HVEM: Københavns Universitet Det betyder ikke, at danske virksomheder ikke bruger midler på forskning og udvikling. Danske virksomheder bruger faktisk en større andel af deres overskud på forskning og udvikling end deres beslægtede virksomheder i Nordeuropa. En af mulighederne for at fremme samarbejdet er at udvikle nogle attraktive fysiske rammer om samarbejdet. Derfor etablerer Københavns Kommune et partnerskab med Københavns Universitet, som får til opgave at udvikle de tre campusområder i København. Udover at beskrive udviklingsmål skal partnerskabet sikre, at de nye campusområder bliver et aktiv i udviklingen af København. Målet er at udvikle tre nye byområder i den eksisterende by med masser af liv og aktivitet. Campusområderne skal ikke lukke sig om sig selv, men blive en del af kvarteret. HVAD: Udviklingsstrategier for tre nye campusområder i København. HVORDAN: Københavns Kommune og Københavns Universitet præsenterer i forbindelse med offentligheden omkring kommuneplanen visioner for campusområderne. Der udskrives arkitektkonkurrence for Nørre campusområdet som grundlag for en udviklingsstrategi for området. Der overvejes f.eks. at placere et højhus med forskning på Panum. Såfremt der fremmes et grundlag herfor, kan det indgå i den videre udvikling af området. Derudover skal partnerskabet bidrage til at realisere initiativerne fra Tænketanken for internationalisering af København. HVORNÅR: Strategien forventes færdig ved udgangen af Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

24 LOKALEBØRS TIL KREATIVE VIRKSOMHEDER Evalueringen af de kreative zoner viser, at der er kommet fl ere ansatte og virksomheder i de kreative zoner i løbet af de seneste fi re år. Det vidner om at områderne har skabt gode rammer for mindre, kreative virksomheder. Ikke desto mindre er der efterspørgsel efter endnu fl ere og billigere erhvervslejemål, bl.a. til iværksættere, som ofte nøjes med køkkenbordet derhjemme. Det er både et tab for byen og iværksætterne - byen får ikke glæde af det miljø, der er omkring iværksætterne og iværksætterne mangler rammer for udbygning af netværk og videndeling med andre iværksættere. Derfor vil Københavns Kommune indgå et samarbejde med både developere, grundejere, ejendomsselskaber m.v. og kreative virksomheder og iværksættere. Partnerskabet skal i første omgang formidle erhvervslejemål via en netbaseret lokalebørs, som fi ndes på kommunens hjemmeside. Her kan ejendomsudviklere indrykke ledige erhvervslejemål, som kreative virksomheder og iværksættere har råd til at betale. Det kan f. eks. være ejendomme som skal stå i en årrække inden, man tager hul på udviklingen af ejendommen eller området hvor den er placeret. HVEM: HVAD: Iværksætterportalen Amino.dk, iværksættere og kreative virksomheder. Elektronisk lokalebørs med formidling af erhvervslejemål HVORDAN: Lokalebørsen udvikles i samarbejde med brugerne og version. 1.0 præsenteres i forbindelse med offentligheden omkring Kommuneplan HVORNÅR: Lokalebørsen præsenteres i Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

25 HUSBÅDE OG BYLIV I KØBENHAVN Der har længe været mulighed for husbåde i dele af Københavns havn. Kommuneplan 2005 sikrede plangrundlaget, som muliggør placering af husbådene i havnen. Men de nye muligheder er ikke fulgt op af konkrete initiativer i form af fl ere husbåde i Københavns havn. Det kan der være fl ere forskellige årsager til. En af dem er helt sikkert, at det kan være svært at fi nde frem til bolværksejerne, der vil udleje pladser til placering af husbåde på deres del af bolværket. HVEM: HVAD: Geisler & Nørgaard, interesserede bolværksejere i Københavns havn, f. eks. By og Havn Identifi kation af barrierer for etablering af husbåde og byliv i Københavns havn. Tre konkrete eksempler på byliv og husbåde samles i guide til inspiration. Københavns Kommune ser husbåde som et aktiv i udviklingen af mere byliv i havnen. Men det er oplagt, at det indeholder en række udfordringer. En af de større udfordringer er naturligvis, at husbådene ikke privatiserer byrummet i havnen og dermed ender som en barriere frem for en katalysator for byliv langs bolværket i Københavns havn. Husbådene er ikke det eneste aktiv i mere byliv langs havnefronten. Der er en lang række andre aktiver. HVORDAN: For at komme i gang med af skabe byliv og udnytte mulighederne for husbåde i Københavns havn udarbejdes tre forskellige eksempler på, hvordan det kan ske i praksis sammen med bolværksejere. Der tages f.eks. kontakt til By og Havn, der ejer bolværket på den placering, der er vist for det Økologiske marked på fi guren ovenfor. HVORNÅR: Barriererne præsenteres i forbindelse med offentligheden om kommuneplanen, hvor der ved en konference skitseres mulige løsninger i samarbejde med interesserede parter. Det sker i foråret Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

26 NORDHAVN Nordhavn er blandt Nordeuropas største byudviklingsprojekter i de kommende år. Ambitionen er at udvikle Nordhavn som en international model for bæredygtig byudvikling. I dag er der begrænsede muligheder for at stille krav om miljø og bæredygtighed i forbindelse med lokalplanlægningen af et område som Nordhavn. Derfor er det i høj grad en opgave for grundejere, arkitekter og developere at sikre, at bæredygtigheden rent faktisk indtænkes i byudviklingen. Derfor indgår Københavns Kommune og By & Havn et partner skab, som skal komme med forslag til udviklingen af en bæredygtig bydel, som rækker videre, end det der er muligt via lovgivningen i dag og som kan ske på forretningsmæssigt grundlag. HVEM: HVAD: By & Havn Udstilling om muligt bæredygtigt byggeri i Nordhavn HVORDAN: Med inspiration fra arkitektkonkurrencen om Nordhavn konkretiseres ideerne om en bæredygtig byudvikling. HVORNÅR: Program forventes færdig ultimo Konkret skal partnerskabet formulere et program for en byggeudstilling, der har fokus på bæredygtigt byggeri og byudvikling i øvrigt. Det skal ikke være en byggeudstilling i traditionel forstand. Det skal være et program, som sætter rammen om projektudviklingen i området - et sæt regler for bæredygtig projektudvikling. 24 Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

27 BYBOLIGEN I EN INTERNATIONAL METROPOL Familiemønstre og livsformer ændres. Der er fl ere, der vælger at bo alene og priserne på boliger har været på himmelfl ugt i internationale metropoler, der er i vækst. Det giver tilsammen en anden efterspørgsel og et nyt behov for byboliger, som formentlig skal være mindre og mere fl eksible end de byboliger, vi kender i dag. Denne efterspørgsel bliver nu kortlagt i en opdatering af Københavnerlivsform analysen. Det er ikke kun selve boligen, der er i fokus. Livet i kvarteret omkring boligerne prioriteres også højere og højere af københavnerne. Københavns Kommune indgår et partnerskab med en række aktører omkring boligbyggeriet. Torveporten ved Grøntorvet, som kommunen ejer, skal sammen med Grønttorvets areal være rammen om et laboratorium for fremtidens bybolig i København. Partnerskabet skal komme med forslag til en ny mindre og mere fl eksibel familiebolig i et nyt kvarter til overkommelige priser, så fl est mulige københavnere kan vælge at bo i dette område. Der forventes ca. 200 billige boliger på Torveporten og ca. 150 billige boliger på Grønttorvet. Opgaven stopper ikke her, partnerskabet skal også komme med bud på, hvordan de forskellige grundejere kan samarbejde om udviklingen af området samt endelig hvordan byrum, parker m.v. kan drives af grundejerne på længere sigt. HVEM: HVAD: CVM Development Forslag til fremtidens familiebolig og strategi for udviklingen af Torveporten og omkringliggende grunde på Grønttorvet. HVORDAN: Med afsæt i en opdatering af livsformsanalysen fra 2004 bruges kommunens grund som eksempel på, hvordan der kan etableres familie boliger i København som alle kan betale. I forbindelse med offentligheden om kom mune planen afholdes en konference om Københavner livsformer. Herefter udarbejdes strategi. HVORNÅR: Livsformsanalysen præsenteres i forbindelse med kommuneplanen. Strategien for udviklingen af Torveporten forventes præsenteret i den kommende kommuneplan. Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

28 STRØGGADER I BYNET 2018 Metroen, udbygningen af cykelruter og vejnetsplanen skal sikre, at København får en effektiv og bæredygtig trafi kafvikling. Ambitionen er klar. Fordelingen af transporten skal være på mindst 1/3 cykeltrafi k, mindst 1/3 kollektiv trafi k og højst 1/3 biltrafi k. I praksis vil det betyde, at det samlede kollektive trafi knet og vejnet skal spille sammen på en helt ny måde. Der kommer en ny indbyrdes sammenhæng, f.eks. skal busserne i højere grad transportere passagerer hen til metroen, som bringer dem hurtigt rundt i byen. Et andet eksempel er de nye strøggader, hvor trafi kken dæmpes til fordel for fodgængerne. Københavns og Frederiksberg kommune indgår i et samarbejde med Transportministeriet om samspillet mellem de kollektive trafi kformer i hovedstadsområdet. Sammen opstiller de trafi kmodeller for den fremtidige kollektive trafi kbetjening i hovedstaden. Kommuneplanen indeholder en ny vejnetsplan, som også skal spille sammen med den kollektive trafi k. Vejnetsplanen udpeger strøggader, f.eks. Amagerbrogade, der skal understøtte bylivet til fordel for detailhandlen, boliger mm. langs Amagerbrogade. Strøggader rejser en række udfordringer. Busfremkommeligheden er en af dem, trafi ksikkerheden og bylivet er en anden. HVEM: HVAD: Trafi kselskaber, detailhandel m.fl. i strøggaderne Identifi kation af barrierer for strøggader og forslag til en trinvis udvikling af strøggaderne. Forslag udarbejdes med afsæt i et konkret eksempel på en strøggade. HVORDAN: I samarbejde med beboere, detailhandlen, busselskaber mm. identifi ceres barrierer for strøggader, som sammenfattes i inspirationsmateriale til udvikling af strøggader i København. HVORNÅR: Inspirationsmateriale præsenteres i Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

29 Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

30 PROCESSER 28 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

31 BEDRE PROCESSER BEDRE PLANER Med Kommuneplan 2009 lægges der op til at skabe bedre rammer for dialogen om planerne for byens udvikling. Både dialogen med københavnerne og dem, der vil bygge i byen. En forudsætning for dette er, at der sikres mere gennemskuelige planprocesser. Derfor lanceres der, som en del af Kommuneplan 2009, både en ny kommunal planproces og nye redskaber, som stilles til rådighed for byens bygherrer og borgere. Langt de fl este planforslag i København tager udgangspunkt i projekter, som private bygherrer ønsker at bygge. For mange københavnere er det vanskeligt at fi nde ud af, hvad kommunens rolle i den proces er, og hvilke krav kommunen, som planmyndighed, kan stille til bygherrerne. For bygherrerne kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilke krav deres projekt skal leve op til, før der kan fremlægges et planforslag til politisk behandling og offentlig debat. Målet med den nye planproces er: Mere gennemskuelige planprocesser fra idé til planforslag, både for borgere og bygherrer Større fokus på hvilke forventninger man kan have til kommunens vejledning og tidsplan for behandling af plansager Tydelige krav fra kommunen som planmyndighed til bygherrerne Bedre rutiner og fremdrift med nye elektroniske hjælpemidler. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

32 VEJLEDNING MYNDIGHEDSBEHANDLING VURDERING OG KVALIFICERING høring POLITISK BEHANDLING OG DEBAT BÆREDYGTIGHEDSTJEK ARKITEKTUR TRAFIK MM. tidsplan WWW DEBAT Den nye planproces består af fem faser: 1. Vejledning 2. Vurdering og kvalifi cering (ca. 6 måneder) 3. Myndighedsbehandling (2-4 måneder) 4. Politisk behandling og offentlig debat (3-4 måneder) 5. Endelig politisk vedtagelse (2-3 måneder) Varigheden af de enkelte faser vil variere fra projekt til projekt og afhænger bl.a. af projektets størrelse og kompleksitet, herunder f. eks. miljøforhold m.v. Processen forankres i et planforum med repræsentanter fra de relevante myndigheder hos Københavns Kommune. 1. VEJLEDNING I denne første fase yder Københavns Kommune vejledning til bygherrer og borgere, der henvender sig med en idé til et projekt. Vejledningen skal sikre, at projektet lever op til relevant lovgivning, til kommunens politikker, og at bygherren får relevant viden om de redskaber, kommunen stiller til rådighed: bæredygtighedsredskab, digital kommuneplan m.v. Vejledning kan også omfatte rådgivning om arkitektur m.m.. Vejledningen skal munde ud i en aftale mellem bygherren og kommunen om hvilke forhold, der skal være opfyldt, for at projektet kan overgå til næste fase. Hvis projektet forventes at medføre en væsentlig ændring af kommuneplanen, gennemfører kommunen en forudgående offentlig høring i henhold til Planloven. 30 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

33 2. VURDERING OG KVALIFICERING I denne fase forudsættes, at projektet har en detaljeringsgrad der gør, at kommunen kan begynde at kvalifi cere projektet. I denne fase foretages der en vurdering af: Arkitektur, sammenhæng med naboområder m.v. Bæredygtighed Sektormyndighedsforhold, herunder trafi k m.m. Behov for tidlig dialog med borgerne og brugerne Hvis der gennemføres en arkitektkonkurrence eller parallelopdrag kan kommunen bistå som rådgivere. Tilrettelæggelsen af offentlighedsfasen aftales mellem Københavns Kommune, lokaludvalg og bygherren. Bygherren kan forvente at skulle stå til rådighed for et evt. debatmøde, levere modeller af projektet, plancher m.v. og bidrage til kommunikationen og debatten om planforslaget. 5. ENDELIG POLITISK VEDTAGELSE Der sker en endelig politisk behandling af planforslaget på baggrund af den offentlige debat. Der udarbejdes typisk en hvidbog, der redegør for synspunkterne i høringsperioden. Hvidbogen fremlægges sammen med planforslaget. Vurderingen skal munde ud i, at bygherren får besked på hvilke forhold (miljø, VVM, trafi k, arkitektur, analyser af byliv), der skal belyses yderligere før der kan ske en myndighedsbehandling af et planforslag, og der tages stilling til behovet for en startredegørelse. Lokaludvalgene Planforum tager kontakt til lokaludvalg for at sikre, at der etableres en dialog mellem kommune, bygherre og lokaludvalg. I tilfælde af forudgående høring inddrages lokaludvalg også her. 3. MYNDIGHEDSBEHANDLING I denne fase forudsættes, at projektet har en kvalitet, der gør, at det kan fremmes som et planforslag. Kommunen hører alle relevante myndigheder og lokaludvalg og udarbejder forslag til lokalplan, evt. med tilhørende kommuneplantillæg. Planforslaget indstilles til politisk behandling. Bygherren får en tidsplan af kommunen for den politiske behandling og offentlige debat. 4. POLITISK BEHANDLING OG OFFENTLIG DEBAT Denne fase begynder med, at planforslaget bliver politisk behandlet. Indstillingen til Borgerrepræsentation kan sammen med planforslaget fi ndes på kommunens hjemmeside. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

34 VÆRKTØJER DIGITAL KOMMUNEPLAN Den digitale kommuneplan er et centralt værktøj for bedre dialog mellem Københavns Kommune, københavnerne, grundejere, virksomheder og andre aktører i byudviklingen. Med et klik ind på kommunens hjemmeside får man et overblik over hvilke større byudviklingsprojekter, der har særlig opmærksomhed lige nu, og ikke mindst hvad der sker i forbindelse med de forskellige projekter. Et nyt kortmodul gør det lettere at fi nde frem til, hvad der gælder for det sted du bor eller det område, man ønsker at udvikle. Det indeholder informationer om hvilke rammer, der er for lokalplanlægningen, hvilke lokalplaner, der fi ndes i de pågældende dele af byen og meget mere. Der vil også være en skabelon for samarbejde med Københavns Kommune om udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplaner, ligesom det er muligt at få kontakt til nogle af de nøglepersoner, som arbejder med de større byudviklingsprojekter. Den digitale kommuneplan udvikles sammen med de kommende brugere, hvilket vil sige kommunens sagsbehandlere, københavnerne og byudviklere generelt. Version 1.0 præsenteres, når kommuneplanen er i offentlighed. 32 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

35 INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATION INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATION BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ DIALOG LISTE OVER BÆREDYG- TIGHEDSHENSYN PRIORITERING PROJEKTOMRÅDETS PRIORITEREDE BÆREDYGTIGHEDS- HENSYN VURDERING VURDERING AF DE PRIORITEREDE HENSYN + VURDERING AF ALLE BÆREDYGTIGHEDSHENSYN Bæredygtighedsværktøjet skal sikre, at bæredygtighed indgår konsekvent i hele planprocessen fra start til slut. Værktøjet integrerer miljø, sociale og økonomiske hensyn og skal bruges i planlægningen af nye større byudviklingsprojekter, som udgangspunkt lokalplanpligtige projekter fra ca etagemeter. Værktøjet er elektronisk og ligger på Københavns Kommunes hjemmeside. Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. De tre faser er integreret i Københavns Kommunes planproces jf. side 29. DIALOG Når et byudviklingsprojekt startes op, gennemgås listen over bæredygtighedshensyn. Bæredygtighedslisten fungerer som et overbliksredskab og en tjekliste. Dette skal sikre, at man når hele vejen rundt og får tænkt bæredygtighed ind fra starten af byudviklingsprojektet. PRIORITERING For et konkret byudviklingsområde foretages der ud fra listen over bæredygtighedshensyn en prioritering af hvilke hensyn, der er de centrale for det pågældende byudviklingsområde. Her vælges 3-5 hensyn ud. De prioriterede hensyn indarbejdes i et eventuelt parallelopdrag eller konkurrenceprogram. VURDERING Her bedømmes projektforslaget/projektforslagene. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningen eller en eventuel dommerkomite, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser bæredygtighedshensynene, og hvordan de forskellige prioriterede hensyn er indarbejdet. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

36 FORTOLKNINGER AF KULTURARV - EKSEMPELSAMLING Byens kulturarv sikres især gennem fredninger og bevarende lokal planer. Det sikrer, at byens historie bevares i de fysiske strukturer, f.eks. bygninger, byrum, kvarterer, fæstningsværker m.m. I takt med at store dele af byens udvikling realiseres gennem omdannelse af industrikvarterer og havneområder, stiger behovet for at give klare svar på, hvordan kulturarven skal indgå i byomdannelsen? Københavns Kommune inviterer ambassadørerne for kulturarven, Københavns Bymuseum, Kulturarvsstyrelsen m.fl. og dem, der er i gang med byomdannelsen i København, f.eks. Carlsberg, Grønttorvet m.fl. skal indeholde eksempler på, hvordan kulturarven kan fungere som et aktiv i udviklingen af nye bykvarterer med afsæt i den byomdannelse, som pågår lige nu. Der kan nemlig hentes meget inspiration til Københavns særegne karakter i kulturarven. Det er en væsentlig drivkraft i udviklingen af en unik arkitektur i København. Eksempelsamlingen skal også indeholde en løbende kortlægning af værdifulde kulturmiljøer i København og konkretisere hvordan kulturmiljøerne indarbejdes i den konkrete byudvikling. Eksempelsamlingen vil på den måde være et brugbart supplement til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier sammen med fredninger og bevarende lokalplaner. Københavns Kommune vil på baggrund af dialogen udarbejde en eksempelsamling, der kan fungere som rettesnor for hvordan kulturarven kan fortolkes i byomdannelsen. Samlingen 34 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

37 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

38 MANCHET PROJEKTERNE OVERSKRIFT 1A 36 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

39 INDLEDNING Den tænkende storby skal udfoldes i Københavns bykvarterer - både de eksisterende og de nye større byudviklingsområder. Det sker allerede i en række strategiske byudviklingsprojekter som: Sætter ny standarder for Københavns bykvarterer og dermed fungerer som eksempler på, hvordan de bærende værdier i Københavns byudvikling bliver fortolket og gjort konkrete. Tilsammen skaber et mangfoldigt udbud af boliger og erhvervsbyggeri, som bringer København videre ind i morgendagens videnøkonomi, som rummer mange gode muligheder for at skabe en mere levende, mangfoldig og tryg by. Er robuste over for markedskonjunkturer - de vil, uanset hvad der sker være fremtidens bykvarterer i København. Markedet og konjunkturerne bestemmer takten for udviklingen af områderne. Binder byen sammen i en effektiv, miljøvenlig og sikker trafi kal infrastruktur, der bygger på en god kollektiv trafi k og gode stiforbindelser. Selv om udviklingen er gået stærkt i de senere år, så er der stadig plads til yderligere udbygning i de større byudviklingsområder. De nye byudviklingsområder skal ligesom andre kvarterer i byen have noget særlig københavnsk. Men de skal også have hver deres karakter og profi l. De skal have kant. Forskelligheden er en vigtig ingrediens i den mangfoldige by med liv og kvalitet. Infrastrukturen i København skal sammentænkes med og udvikles i takt med udviklingen af de større byudviklingsområder. Ambitionen er at leve op til målsætningen om at transporten fordeler sig med 1/3, 1/3, 1/3 på henholdsvis bil, kollektiv trafi k og cykel. Københavnerne går foran - idag cykler over 50 % af alle københavnere til arbejde i København. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

40 PROJEKTER Campusområderne Københavns Universitet ønsker at forny og omdanne deres campusområder, særligt Nørre Campus. Målet er at sikre, at campusområderne bliver et aktiv i udviklingen af København og bidrager til liv i bykvartererne. I Nørre Campus er der behov for at bygge nye bygninger til studieaktiviteter og forskning. Der igangsættes en arkitektkonkurrence for en helhedsplan for området. Metropolzonen - et visitkort for København Metropolzonen skal løfte København op blandt de meste eftertragtede europæiske storbyer. I dag består området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Axeltorv af store attraktioner omgivet af trafi k. Metropolzonen skal i stedet udvikles til et sammenhængende og mere velfungerende byområde. Ambitionen er at skabe et markant visitkort for København. I rollen som et af Københavns stærke visitkort skal metropolzonen være eksponent for et rigt, mangfoldigt og dynamisk byliv i området. Tivoli Tivoli arbejder på at skabe mere byliv året rundt og åbne haven op mod byen. Der arbejdes på et projekt fra Industriens Hus langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade til Nimb overfor Hovedbanegården. Der bliver bygget videre på Tivolis unikke og fantasifulde karakter i bugtende kurver langs fortorvet, med en delvis åben arkade til butikker, cafeer m.v. Samtidig indrettes taghaver, hvorfra man kan se udover både byen og haven. Carlsberg - en bæredygtig bydel En ny bæredygtig bydel er på vej på den tidligere bryggerigrund i Valby. Udviklingen af området kombinerer sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn bl.a. i form af 300 billige boliger, og en tæt bebyggelse, der kan bidrage til at sætte nye standarder for levende bymiljøer i København. Grønttorvet og Torveporten Med fl ytningen af Københavns Grønttorv er der nu plads til en ny spændende bydel, der forstærker den positive udvikling langs Gl. Køge Landevej. Rammerne på det tidligere Grønttorv giver plads til nye fortolkninger af det moderne familieliv. Det kan føje en ny dimension til udviklingen af København og give mulighed for ca. 350 billige boliger (150 på Grønttorvet og 200 på Torveporten). Ny Ellebjerg og Valby Idrætspark Området omkring Ny Ellebjerg station med Valby Idrætspark og Valbyparken kan give et gevaldigt løft til en mangfoldig by med plads til alle. Med tæt byggeri omkring stationen, kreative erhverv og investeringer i Valby Idrætspark kan der skabes et integreret bykvarter med fokus på et bredt boligudbud til mange forskellige livsformer med hver deres boligpræferencer. Boligerne kommer til at ligge side om side med idrætsfaciliteter og rekreative muligheder i Valbyparken. Udviklingen af Ny Ellebjerg skal sikre plads til nogle af de befolkningsgrupper, der er trængte i København lige nu. 38 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

41 Nordhavn Nordhavn er et af de største byudviklingsprojekter i Skandinavien i de kommende år. Ambitionen er, at Nordhavn kan fremstå som model for en bæredygtig byudvikling. Nordhavn skal være en nyfortolkning af Københavns tætte by. Når Nordhavn er fuldt udbygget, vil den nye bydel rumme indbyggere og arbejdspladser. Refshaleøen Refshaleøen er et perspektivområde, der først skal udvikles på længere sigt. Imens skabes der mulighed for midlertidige aktiviteter og kreative erhverv i området, f.eks. som Halvandet. Marmormolen Omdannelsen af Marmormolen viderefører udviklingen af byen langs havnen fra Langelinie over Amerika Plads og hen imod den forestående udvikling af den indre del af Nordhavn ved Århusgade. Broforbindelsen mellem Marmormolen og Langelinie giver københavnerne mulighed for at opleve nye byrum og et blandet boligkvarter, hvor en del af boligerne kan opfylde særlige gruppers boligbehov. FN-projektet og højhusene, der er en del af omdannelsen af Marmormolen, kan blive et af Københavns nye vartegn. Artillerivej Udviklingen af området skal ses som en forsættelse af den nu færdigudbyggede havnestad. Der skabes et nyt integreret byområde, der udnytter nærheden til havnen og den fredede Amager Fælled. Østamager vokser sammen med city Østamager er i gennem de senere år blevet koblet tættere til city. Det, der tidligere var slidte industrikvarterer, er nu på vej til at blive et nyt attraktivt kvarter nær vandet på Amager. Omdannelsen af området er begunstiget af investeringerne i Metroen og Amager Strandpark, som rigtig mange københavnere har taget godt imod og bruger i stor stil. Fornyelsen af Østamager vil forsat være et strategisk aktiv i Københavns byudvikling. Der er tilsagn om at bygge 10 % billige boliger i bebyggelsen på Strandlodsvej. Sydhavnen I det nye kvarter på Sluseholmen er bebyggelsen overvejende udformet som karreer omgivet af kanaler. Dette projekt tager udgangspunkt i helhedsplanen for hele Sydhavnsområdet, som Borgerrepræsentationen vedtog i Områderne skal udvikles med boliger, herunder 120 billige boliger, kultur og serviceerhverv, og beliggenheden ved havnen skal udnyttes optimalt med kanaler, marinaer og træbrygger. Ørestaden - et moderne modstykke Ørestaden er ved at træde i karakter som et moderne modstykke til Københavns gamle centrum. På kanten af den eksisterende by og op til de fredede områder på Amager Fælled er der i de senere år opstået en ny effektiv moderne by med højklasset kollektiv trafi k og nyt og innovativt boligog erhvervsbyggeri. Ørestaden er langt fra færdig. Der er plads til forsat udvikling, hvorfor Ørestaden forsætter som et af byens markante strategiske projekter. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

42 NORDHAVN EN BÆREDYGTIG BYDEL NØGLETAL 3-4 MIO. M 2 BYGGERI INDBYGGERE ARBEJDSPLADSER Nordhavnsvej M 2 BYGGERI I FØRSTE FASE M 2 BYGGERI I ANDEN FASE EKSISTERENDE BYGGERI INTRODUKTION Når Nordhavn står færdig om 40 til 50 år, er der indbyggere og arbejdspladser i området, hvilket svarer til en by på størrelse med Viborg. Derfor er Nordhavn ikke alene et projekt for København, men for hele hovedstadsområdet og landet i øvrigt. UDVIKLINGSLØFTER Ambitionerne er tilsvarende høje - byudviklingen i Nordhavn skal sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling i det 21. århundrede og dermed markere København som verdens miljømetropol. 4 MILJØVENLIG BYDEL MANGFOLDIG BYDEL BYDEL VED VANDET UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i Nordhavn. Nordhavn skal være en miljøvenlig by, der leverer svar på, hvordan bæredygtig byudvikling kan omsættes til praktiske løsninger på de udfordringer, alle byer verden over har. Det skal være naturligt at vælge cyklen og den kollektive trafi k, ressourceanvendelsen skal være optimal, ligesom der satses på vedvarende energi og nye energiformer. 40 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

43 Nordhavn er en mangfoldig by for alle københavnere med et bredt udbud af forskellige boliger. Mangfoldigheden er en basal drivkraft i en levende by, hvor der er plads til både kulturel og fysisk udfoldelse i byrum. Nordhavn udnytter potentialet i beliggenheden ved vandet fuldt ud. Det vil sige, at der er nye attraktive boliger, der spiller sammen med vandet, ligesom der er udadvendte aktiviteter langs med vandet, f.eks. havnebade m.m. PLANGRUNDLAGET Arbejdet med udviklingen af et plangrundlag for Nordhavn er i fuld gang. Der har været afholdt en idékonkurrence, der indholder et rumligt koncept, strukturplan, bebyggelsesplan og strategien for implementering. De udgør tilsammen grundlaget for kommuneplantillæg og lokalplaner, som løbende bliver udarbejdet i forbindelse med de kommende mange års udvikling af Nordhavn. INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteterne i udviklingen af Nordhavn i planperioden bliver: Oversættelse af arkitektkonkurrencen i et egentlig plangrundlag for udviklingen af hele Nordhavn på lang sigt og den indre del af Nordhavn på kort sigt, hvilket vil sige første del af planperioden. By & Havn indgår sammen med Københavns Kommune et partnerskab om et byggeprogram, der skal give svar på, hvordan Nordhavn rent faktisk kan fremstå som et internationalt eksempel på bæredygtig byudvikling. Klimatopmødet i december 2009 hvor resultatet af konkurrencen præsenteres. Etablering af infrastruktur i form af Nordhavnsvej og bedre fastforbindelser mellem Østerbro og Nordhavn. Der skal desuden udarbejdes et plangrundlag for den overordnede infrastruktur i forbindelse med byudviklingen i Nordhavn, nemlig Nordhavnsvejen, der sikrer en tilfredsstillende vejbetjening af området. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

44 CARLSBERG EN CO 2 -NEUTRAL KULTURBYDEL NØGLETAL M 2 BYGGERI, HERAF M 2 BUTIKKER BOLIGER, HERAF 300 BILLIGE BOLIGER ARBEJDSPLADSER Flytning af Enghave station UDVIKLINGSLØFTER INTRODUKTION Carlsberg bliver et bykvarter med ca arbejdspladser og boliger, heraf 300 billige boliger. Bydelen bliver en tæt, bæredygtig bydel, hvor et oplevelsesrigt byliv kan udfolde sig. Det bliver et kvarter, der tilpasser sig de omkringliggende byområder i Valby, Vesterbro og Frederiksberg, hvor det oprindelige historiske industrimiljø bevares og videreudbygges med moderne arkitektur, herunder højhuse. I overensstemmelse med Carlsbergs traditioner får kulturlivet en central rolle i det kommende kvarter. BÆREDYGTIG OG CO 2 NEUTRAL BYDEL MANGFOLDIG BYDEL MED BILLIGE BOLIGER KULTUR BYDEL Carlsberg understøtter København som verdens miljømetropol og en dynamisk by med et mangfoldigt byliv, og har som mål at udvikle Carlsberg til en CO 2 -neutral bydel. UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i Carlsberg: Carlsberg skal være en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig bydel. 42 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

45 Carlsbergs byudvikling skal afspejle den sociale mangfoldighed, der fi ndes på Vesterbro og i Valby, og der skal være boliger til alle. Carlsberg bliver en kulturel bydel af oplevelsesrige byrum med et godt byliv. En tæt by, der understøtter og fortsætter den tradition, som kendes fra den klassiske karréby i København og på Frederiksberg. Der skal både holdes fast i fortællingen om området og tænkes nye, udfordrende tanker. PLANGRUNDLAGET Der er vedtaget et kommuneplantillæg for byomdannelsesområdet Carlsberg, en rammelokalplan for hele området og detaillokalplan for første etape, samt en udbygningsaftale og en VVM-undersøgelse med miljøvurdering for området. Kommuneplantillægget er indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2009, idet teksten er tilrettet og der er fastsat nye detailhandelsrammer. Forslag til Kommuneplan 2009 fastsætter således byomdannelsesområdet Carlsberg til blandet bolig og service, idet: Desuden føres en cykelsti i områdets sydlige del fra Valby til den kommende forplads ved den nye Enghave St. Kommuneplan 2009, rammelokalplanen og udbygningsaftalen vil fremover udgøre grundlaget for de uddybende lokalplaner, som løbende vil blive udarbejdet i forbindelse med de kommende mange års udvikling af Carlsberg. Desuden har kommunen i Budget 2009 sat midler til de anlæg, som kommunen ifølge udbygningsaftalen skal stå for i den indledende fase. INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteterne i udviklingen af Carlsberg i planperioden bliver: Udarbejdelse af lokalplaner på baggrund af kommuneplanen og rammelokalplanen. Udbygning af mere end halvdelen af Carlsberg. Etablering af anlæg i henhold til udbygningsaftalen. Der højst må bygges etagemeter inkl. eksisterende bygninger, idet boligandelen skal udgøre mindst 45 pct. 9 højhuse kan placeres i området - et med en højde på maksimalt 120 m, to på maksimalt 100 m, tre på maksimalt 80 m og tre på maksimalt 50 m. Der skal etableres mindst et parkeringsplads pr. 200 m 2 etage areal, idet der ved fuld udbygning af området højst kan etableres parkeringspladser, stort set kun i parkeringskældre. Der kan placeres et mindre dampvarmeværk til driften af bryggeriet ved Gamle Carlsberg Vej under miljømæssig forsvarlige forhold. Der etableres et bydelscenter på op til m 2 detailhandel. Rammelokalplanen er en mere detaljeret men stadig overordnet plan. Heri er der givet yderligere retningslinier for byggeri, højhuse, byrum, grønne områder, vej-, sti- og parkeringsanlæg samt mange andre forhold. Området trafi kbetjenes hovedsageligt fra syd med en ny vej over banen fra Vigerslev Allé. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

46 BYUDVIKLING VED NORDHAVN STATION OG MARMORMOLEN NØGLETAL M 2 BYGGERI, HERAF M 2 HOTEL OG HOTELLEJLIGHEDER 250 BOLIGER ARBEJDSPLADSER NORDHAVN STATION MARMORMOLEN fodgængerbro stiforbindelse UDVIKLINGSLØFTER INTRODUKTION Marmormolen er et spektakulært byudviklingsprojekt, hvor byens profi l ændrer udtryk og Københavns rolle som international by understreges. Med udviklingen af Marmormolen færdiggøres udviklingen af havnen fra Søndre Frihavn, før der tages fat på Nordhavn. FN 4 FN BÆREDYGTIGHED AKTIVE BYRUM KONTAKT TIL HAVNEN SAMLET FN En ny stibro fra Langelinie over til Marmormolen med forbindelse videre over Kalkbrænderihavnsgade og banen til Østerbro vil skabe nye sammenhænge i byen og ændre opfattelsen af den fysiske adgang til havnen. Området omkring Nordhavn Station vil få en helt ny status i byen. Hjørringgade, Marmormolen og Langelinie vil blive tilført nye profi ler i form af høje bygninger - for Marmormolens vedkommende det, der kan blive landets højeste hus med 148 m. Højhuset på Marmormolen vil blive forbundet med et højhus på op til 80 m på spidsen af Langelinie med en cykel- og gangforbindelse i 65 meters højde for at forbedre adgangen fra Langelinie til Nordhavn Station og for at give mulighed for den fortsatte udnyttelse af færgeterminalen med skibstrafi k til Norge og Polen. Denne cykel- og gangforbindelse vil, udover at binde byen sammen og muliggøre et promenadeforløb op 44 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

47 mod den fremtidige udvikling i Nordhavn, også i sig selv udgøre en attraktion. Der skal sikres boliger til grupper med særlige behov i området. Mod Kalkbrænderihavnsgade vil et hotelbyggeri blive op til 85 m højt, mens der i Hjørringgade vil blive tilført et slankt, 50 m højt højhus med hotellejligheder i samme arkitektur som Charlottehaven. UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling ved Nordhavn Station og Marmormolen: Byudviklingen omkring Nordhavn Station skal styrke byens bæredygtige udvikling ved at fortætte byen omkring trafi k- knudepunkterne, forbedre cykel- og gangforbindelser og ved at stille krav til de nye bygningers grønne profi l. Hjørringgadeprojektet skal udgøre et første eksempel på fremtidens grønne højhus, hvor solfangere og jordvarme medvirker til, at huset vil blive stort set energineutralt. Området på og omkring Marmormolen skal skabe byrum, som opfordrer folk til at bruge byen mere, og hvor københavnere kan mødes, uanset om de er ude at gå, cykle, løbe eller dyrker sport på vandet. Marmormolen vil meget håndgribeligt bringe byen ned til vandet og vandet ind i byen. FNs aktiviteter skal styrke og synliggøre Københavns internationale profi l, og samtidig vil den prominente placering af byggeriet ved indsejlingen til havnen skabe attraktive lokaliseringsmuligheder for internationale virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark og Norden. PLANGRUNDLAGET Arbejdet med udviklingen af et plangrundlag for Marmormolen er i fuld gang. Der har været afholdt en arkitektkonkurrence, og der er gennemført en forudgående offentlighed omkring udviklingen af hele området. Kommuneplan 2009 tilvejebringer de planmæssige rammer for udviklingen af en lokalplan for Marmormolen og Langeliniespidsen. Denne lokalplan vil ligesom lokalplanen for Hjørringgade blive påbegyndt sideløbende med Kommuneplan 2009 s planproces. INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteterne i udviklingen af området omkring Nordhavn Station i planperioden bliver: Oversættelse af arkitektkonkurrencen i et egentlig plangrundlag for udviklingen af hele Marmormolen i første del af planperioden. By & Havn indgår sammen med ATP, i en dialog med Københavns Kommune om udformningen af bebyggelsen og byrummene på Marmormolen, så området kan fremstå som et internationalt eksempel på bæredygtig byudvikling. Udfl ytning af UNICEF-lageret til Nordhavn. Forventet byggestart på FN-byggeriet i slutningen af 2009 Etablering af basal infrastruktur i form af Marmorvej, stiforbindelse over banen og Kalkbrænderihavnsgade og igangsætning af byggeriet af broforbindelsen mellem Marmormolen og Langelinie. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

48 ØRESTAD NØGLETAL 3,1 MIO. M 2 BYGGERI INDBYGGERE ARBEJDS- OG STUDIEPLADSER CA M 2 BYGGERI ER OPFØRT hotelkompleks UDVIKLINGSLØFTER ATTRAKTIVT LOKALISERINGS OMRÅDE RAMMER FOR VIDENSKABSBASERET ERHVERV MODERNE BYOMRÅDE INTRODUKTION Ørestad er det hidtil største byudviklingsprojekt i København. Det er et attraktivt og moderne byområde, der med sin gode beliggenhed ved Amager Fælled, Øresundsforbindelsen, Københavns Lufthavn og metroen skal styrke Københavns regionale rolle. Ørestad tilbyder attraktive lokaliseringsmuligheder for regionalt og internationalt orienterede virksomheder og moderne boliger nær rekreative områder. Udbygningen af Ørestad kommer til at strække sig mange år frem, men de seneste års store byggeri betyder, at fl ere bykvarterer allerede har taget markant form. Der er skabt et spændende og vellykket miljø omkring universiteterne og DR-byen i Ørestad Nord, der både indeholder familie- og kollegieboliger, kultur- og uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder i tilknytning til universiteterne. Udviklingen af Ørestad City, der først blev markeret med etableringen af Ferrings elegante højhus og indkøbscenteret Fields, er gået stærkt de sidste par år. Der er bl.a. opført arkitektonisk spændende bolig- og erhvervsprojekter og etableret en 46 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

49 ny stor bypark i området. Flere større virksomheder er ved at etablere sig i området, og der er projekter for hotel- og kongresfaciliteter samt fl ere arkitektonisk markante højhuse. UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i Ørestad: Et attraktivt lokaliseringsområde for internationale, nationale og regionale virksomheder og institutioner, som prioriterer en placering i Øresundsregionens centrum med nær tilknytning til lufthavnen og Øresundsforbindelsen. En pendant til Københavns City, som kan supplere citys rolle som regionalt center for handel og oplevelser, samt skabe nye attraktive rammer for vidensbaserede erhverv. Et moderne byområde, der tilbyder arkitektonisk markante bygninger, nye boliger og byrum i sammenspil med den fredede Amager Fælled. PLANGRUNDLAGET Udbygningen af Ørestad tager udgangspunkt i en helhedsplan fra 1995, der blev udarbejdet på baggrund af en international arkitektkonkurrence. De gennemgående elementer i helhedsplanen er metroen og Ørestad Boulevard, der sikrer en god trafi kbetjening af området og sammenbinder de forskellige kvarterer i Ørestad, samt kanaler og grønninger, der udgør bydelens rekreative element sammen med Amager Fælled. Ørestad består af fi re bykvarterer: Ørestad Nord, Ørestad City, Ørestad Syd og Amager Fælled Kvarter. Bykvartererne har hver deres særkender. Ørestad Nord er næsten fuldt udbygget og præget af videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, forskningsbaserede virksomheder, boliger og kulturelle anlæg. Området indeholder markante institutioner og bygninger, Danmarks Radios nye koncertsal, Tietgenkollegiet, Københavns Universitet og IT-Universitetet. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

50 Ørestad City ved det trafi kale knudepunkt mellem Øresundsforbindelsen og metroen ønskes primært anvendt til internationale, nationale og regionale virksomheder og institutioner. Det bliver et bykvarter med stor tæthed og fl ere højhuse omkring Øresundsforbindelsen. Kvarteret skal desuden være Ørestads centrale mødested med det regionale butikscenter Fields, gymnasium og folkeskole. Bylivet understøttes med krav om, at stueetagerne i bebyggelserne ud mod kanalerne langs Ørestads Boulevard og Arne Jacobsens Allé skal anvendes til butikker, restauranter, kantiner og andre udadvendte publikumsorienterede funktioner. De næste etaper i byudviklingen bliver udbygningen af Ørestad Syd og Amager Fælled bykvarter. Ørestad Syd skal udbygges som et blandet bolig- og erhvervsområde. Bebyggelsen placeres i et tæt bebygget bykvarter omkring et centralt bystrøg fra metrostation Vestamager og tre nord syd gående byrum (et kanalrum, et parkrum og et skovrum). Bykvarteret får nær adgang til de store fredede arealer på Vestamager. Amager Fælled kvarter skal udbygges som et bæredygtigt byområde. Ørestad er baseret på en koordineret model for byudvikling og trafi kbetjening. Ved at etablere metroen inden udbygningen af området skabes attraktive lokaliseringsmuligheder for boliger og erhverv, der fra første dag har en god kollektiv trafi kbetjening. Samtidig øges værdien af jorden i Ørestad, der gennem grundsalg skal være med til at fi nansiere metroen. INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteterne i udviklingen af Ørestad i planperioden bliver: Åbning af Ørestad folkeskole i 2011/2012. Sammen med Ørestad Gymnasium, der blev indviet i 2007, er nogle af de væsentligste offentlige institutioner i den nye bydel på plads. En fortsat styrkelse af idræts- og kulturlivet gennem By & Havns målrettede arbejde med kulturelle og rekreative aktiviteter, der både har permanent og midlertidig karakter. En undersøgelse af en alternativ placeringsmulighed for en multiarena, der skal være med til skabe rammer for København som idræts-, kultur- og eventby. Etablering af Skandinaviens største hotelkompleks ved Bella Center, der styrker byens mulighed for at være vært for internationale kongresser, konferencer m.v. En udvikling af Ørestad Downtown og Ørestad Business Center m.v., der styrker Øretad City som attraktivt lokaliseringsområde for internationalt orienterede erhverv. En undersøgelse af mulighederne for at overdække og bebygge arealet over Øresundsforbindelsen. Det skal styrke Ørestad City Center ved at skabe en stærkere bymæssig sammenhæng over Øresundsforbindelsen. Udvikling af et koncept for en bæredygtig bydel, Amager Fælled kvarter, ved metrostation Sundby med brug af den nyeste viden på miljøområdet. En planlægning for campusområderne i Ørestad Nord med henblik på at styrke videns- og iværksættermiljøet inden for humaniora, kommunikation og IT. UDBYGNINGEN AF ØRESTAD Byudviklingen i Ørestad startede i slutningen af 1990erne og vil i en lang årrække være et af de mest markante udviklingsområder i kommunen. Med et gennemsnitligt årligt byggeri på op mod m 2 etageareal vil udviklingen af hele byområdet strække sig frem til år I Ørestad Nord er omkring 80 % af de samlede byggemuligheder på m 2 disponeret. Den største restbyggemulighed er knyttet til den tidligere Rigsarkivgrund, hvor byggeri kræver nyt lokalplangrundlag. Når kvarteret inden for en kortere årrække er fuldt udbygget, vil det rumme ca arbejds- og studiepladser. Amager Fælled kvarter ved metrostation Sundby skal udbygges som en bæredygtig bydel, der gør brug af de nyeste redskaber på miljøområdet. Amager Fælled kvarter vil komme til at rumme ca boliger samt en mindre andel serviceerhverv. 48 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

51 Ørestad City kan fuldt udbygget rumme ca. 1,1 mio. m 2 etageareal, heraf ca m 2 til boliger. De mest markante projekter i de kommende år vil være Ørestad Downtown med ca m 2 etageareal til kontor, hoteller m.v., samt Ørestad Business Center med ca m 2 etageareal til fortrinsvis serviceerhverv. Ørestad Syd kommer til at rumme en samlet bebyggelse på ca. 1 mio. m 2 etageareal. Med sin beliggenhed har området potentiale til at blive et meget attraktivt bykvarter. Med en ligelig blanding af boliger og erhverv er der plads til ca boliger med omkring indbyggere samt et erhvervsbyggeri med ca arbejdspladser. Mange af grundene langs kvarterets sydlige og vestlige rand mod fælleden er solgt og fl ere boligbebyggelser er under opførelse. Udbygningen af Ørestad Syd tager udgangspunkt i en helhedsplan for området med en ny vejstruktur, der sikrer, at kvarteret får direkte adgang til det store fredede naturområde. Den bygger desuden på undersøgelser af bebyggelsesstrukturen samt analyser af byliv og serviceforsyning. Helhedsplanens intentioner er indarbejdet i Lokalplan 398 Ørestad Syd, der blev vedtaget i Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

52 METROPOLZONEN NØGLETAL AREAL CA. 86 HEKTAR. CA ARBEJDSPLADSER. CA BEBOERE. CA CYKLISTER OG BILER PÅ VEJENE I LØBET AF ET DØGN. åbning af Tivolis facade mod Hovedbanegården UDVIKLINGSLØFTER INTRODUKTION Baggrunden for igangsætning af projektet om Metropolzonen var dels et behov for at koordinere en række udviklingsinitiativer og dels helt overordnet for at gennemtænke og udvikle området, så der skabes et sammenhængende og velfungerende byområde både funktionelt, trafi kalt og oplevelsesmæssigt. 4 SAMMENTÆNKE UDVIKLINGSPROJEKTER SKABE SAMMENHÆNGENDE BYRUM SIKRE TRAFIKALE LØSNINGER FORBEDRE KALVEBOD BRYGGE OG KONTAKT TIL HAVNEN Metropolzonen er stærkt påvirket af trafi k, herunder af gennemkørende trafi k. Trods bildominansen i området kommer langt fl ere igennem eller til Metropolzonen med offentlig transport. Samtidig er der færre opholdssteder end noget andet sted i den centrale by. De potentielle opholdsarealer, bl.a. ved havnefronten og søerne, udnyttes meget dårligt til ophold og rekreation. I dag består området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Axeltorv og Hovedbanegården af store attraktioner omgivet af trafi k. Metropolzonen er byens dynamiske centrum, og der skal gennem en række udviklingsinitiativer skabes bedre sammenhænge for de bløde trafi kanter på tværs af området, og der skal skabes bedre byrum med mulighed for ophold. Der skal arbejdes for at skabe bedre adgang til vandet, så de rekreative potentialer og udviklingsmuligheder langs søerne og havneløbet kan udnyttes bedre. 50 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

53 Metropolzoneprojektet blev skudt i gang i Fra starten har det været vigtigt, at udviklingen af Metropolzonen er præget af dialog og åbenhed. Københavns Kommune vil i dialog med københavnerne om udviklingen af Metropolzonen. Dialogen kører i tre parallelle dialogspor: aktør-dialog, københavnerdialog og den lokale dialog. UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i Metropolzonen: Metropolzoneprojektet skal være byens dynamiske centrum, der markerer København som en international storby. Metropolzonen strækker sig fra Sankt Jørgens Sø til havnefronten, og fra Hovedbanegården til Rådhuspladsen. Udviklingen af Metropolzonen skal være med til at løfte København op blandt de mest eftertragtede europæiske storbyer. Vi skal ikke efterligne andre, men fi nde vores egen måde at være storby på. Ambitionen er, at Metropolzonen både skal være et sted københavnerne bruger i deres hverdag, og samtidig være byens visitkort. PLANGRUNDLAGET Metropolzoneprojektet er udviklet i nært samarbejde med Københavnerne og interessenterne i området. I løbet af foråret 2007 løste fem tværfaglige teams, sammensat af både danske og internationale arkitekter og byeksperter, idéopgaven om Metropolzonen. På baggrund af strategien for Metropolzonen er der valgt en række konkrete udviklingsprojekter af forskellig karakter. Der skal således gennemføres en analyse for de trafi kale og byrumsmæssige konsekvenser af en udvikling af Kalvebod Brygge m.fl.. De er omtalt i afsnittet om initiativer i planperioden. I forbindelse med udviklingsprojekter i Metropolzonen arbejdes der på kommuneplantillæg og lokalplaner for: Ombygning af Industriens Hus Tivolis omdannelse af kanten langs Bernstorffsgade Et multihus på Bryghusgrunden INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteter i planperioden bliver: At styrke og udvikle det rekreative potentiale ved Kalvebod Brygge. Fredeliggørelse af Vester Voldgade og Vartov for at skabe et trafi ksikkert, fredeligt og attraktivt gade- og byrumsforløb, der forbinder byen med vandet. En Task Force har undersøgt mulighederne for den fremtidige udvikling af banegravene. I det videre arbejde fokuseres der på banegravene ved Tietgensbroen og Vesterport station. Tivolis facade langs Bernstorffsgade åbnes, så der skabes sammenhæng mellem Tivoli og det omkringliggende byrum. At udvikle og styrke det rekreative potentiale ved Sankt Jørgens Sø samt forstærke Nyropsgadekvarterets forbindelser til søen. Fortsat dialog med aktører, borgergrupper og københavnere. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

54 FREMTIDENS VALBY TRE NYE BYKVARTERER NØGLETAL GRØNTTORVET, NY ELLEBJERG OG VALBY IDRÆTSPARK M 2 BYGGERI, HERAF M 2 IDRÆTSFACILITETER BOLIGER ARBEJDSPLADSER bedre sammenhæng INTRODUKTION Valby skal udvikles til et sammenhængende moderne bykvarter med vægt på kultur og bevægelse, der skal tænkes med fra start i omdannelsen af Valby fra industrikvarter til et nyt attraktiv kvarter i København. UDVIKLINGSLØFTER Der er tre større byudviklingsprojekter, som tegner fremtidens Valby og giver København en ny mangfoldig bydel, henholdsvis Grønttorvet, Ny Ellebjerg og Valby Idrætspark. $$$$ BLANDEDE OMRÅDER MED BOLIGER DER KAN BETALES AF ALLE FOKUS PÅ IDRÆTSLIV OG OG FYSISK UDFOLDELSE PLADS TIL KREATIVE ERHVERV OG BYRUM AF HØJ KVALITET Grønttorvet omdannes til et bæredygtigt blandet kvarter med meget forskellige bebyggelsestyper, højhuse, længehuse, gårdhavehuse og karréligende bebyggelse. Der arbejdes endvidere med at få byliv i nogle attraktive og varierede byrum omkring den gamle torvehal, nye stiforbindelser til det centrale Valby, stationerne, skoleveje og adgang til Valby Idrætspark. Ny Ellebjergområdet bruger de eksisterende bygninger og udnytter muligheder for fortætning og nybyggeri, fortrinsvis til erhverv på grund af de støjgener, der er fra veje og jernbaner i området. Der fastholdes plads til de kreative erhverv og gallerier i området. Endvidere medfører udviklingen et løft til studiemiljøet i området. 52 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

55 Der bliver mulighed for at udvikle et integreret idræt-, boligog erhvervsområde i Valby Idrætspark. Området skal drage fordel af nærhed til idrætsfaciliteterne, bylivet og de rekreative grønne områder. Med hensyn til boldbaner ønskes banekapaciteten som udgangspunkt bevaret. UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i fremtidens Valby: Valby Idrætspark skal være et attraktivt fritids- og boligområde med mange aktiviteter og tilbud inden for den organiserede og selvorganiserede idræt og med mulighed for at etablere kommercielle tilbud inden for idræt, sundhed og bevægelse. Grønttorvet skal være en by, der bygger på tæthed og kvalitet i byrum, samt boliger, der kan betales af alle. Grønttorvets identitet skal bl. a. skabes ved midlertidige aktiviteter i torvehandel og genbrug af den gamle torvehal. Ny Ellebjerg skal være et atraktivt blandet område med byrum af høj kvalitet, der appellerer til både københavnere og virksomheder, der har København på ønskesedlen. PLANGRUNDLAG Der er afholdt parallelopdrag på Grønttorvsgrunden og Ny Ellebjerg Stationsområde. For Grønttorvsgrunden og Torveporten samt området omkring Ny Ellebjerg forventes startredegørelser forelagt politisk i forlængelse af behandling af Kommuneplanforslaget. Herefter vil der blive udarbejdet forslag til lokalplan for områderne. Udvikling af Valby Idrætspark bliver baseret på en helhedsplan. Der arbejdes med mulighed for opførelse af højhuse på grunden nord for Torveporten og på Grønttorvsgrunden tættest på banen. INITIATIVER I PLANPERIODEN Nøgleaktiviteter i planperioden bliver: Beslutning om Ringstedbanens forløb kan få afgørende indfl ydelse på områdets karakter, stiforløb m.v.. Trafi kstyrelsen oplyser, at de forventer at fremsende beslutningsgrundlag for valg af baneløsning til transportministeren i efteråret Folketinget skal herefter vedtage en anlægslov inden banen kan realiseres. Midlertidig brug af Torvehallen på Grønttorvsgrunden. Investorerne på Grønttorvsgrunden ønsker, i mellemperioden fra Grønttorvet fl ytter ud til området kan bebygges i anden del af planperioden, at udnytte områdets eksisterende bebyggelse til midlertidige eller permanenter aktiviteter, der kan tilføre området karakter og identitet, invitere borgerne inden for, og være med til at markedsføre området. Partnerskab om fremtidens familiebolig og udvikling af nye koncepter til brug for Grønttorvet og Torveporten. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

56 SYDHAVNEN NØGLETAL M 2 BYGGERI, HERAF SKOLE OG IDRÆTSHAL I FØRSTE FASE BOLIGER ARBEJDSPLADSER broforbindelser M 2 BYGGERI ER OPFØRT INTRODUKTION Sydhavnen omdannes i disse år fra et nedslidt industriområde til attraktive bykvarterer. UDVIKLINGSLØFTER 4 KONTAKT TIL HAVNEN BLANDENDE BOLIGOMRÅDER HAVNEN SOM LEVENDE STED BEDRE ADGANG-BEDRE SAMMENHÆNG Sydhavnen udnytter og skaber nye boligområder inspireret af bebyggelsen på Javaøen og Borneo-øen i Amsterdam samt fra Christianshavns og Frederiksstadens karrébebyggelser. For store dele af Sydhavnen foreligger der allerede planer, der er ved at blive realiseret, og udviklingen af hele Sydhavnsområdet tager udgangspunkt i den helhedsplan kommunen udarbejdede sammen med Københavns Havn (nu By & Havn) og den hollandske tegnestue Soeters van Eldonk Ponec Architecten i UDVIKLINGSLØFTER Københavns Kommune giver følgende udviklingsløfter for de kommende års byudvikling i Sydhavnen: Sydhavnen skal skabe blandede boligområder og gøre havnen til et levende sted med gode forbindelser til vandet. 54 Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan 2009

57 PLANGRUNDLAGET Der er vedtaget planer for de sydligste dele af Sydhavnen (lokalplan 310). Der er endvidere vedtaget tillæg til denne plan og et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, tillæg 3 for samme plan. I Forslag til Kommuneplan 2009 foreslås ændrede kommuneplanrammer for Teglholmen Vest og for Enghave Brygge, hvorefter der også vil blive udarbejdet startredegørelser for samme områder som oplæg til den videre planlægning. INITIATIVER I PLANPERIODEN Følgende nøgleaktiviteter gennemføres i planperioden: Der foretages pt. undersøgelser af miljøpåvirkningerne fra H. C. Ørstedværket. Der undersøges tillige hvilke risici, der er ved værkets tankanlæg, underjordiske gasledning og ved påfyldning af tankanlægget fra skib. Det undersøges også om trykket i en gasledning i havneløbet kan sænkes og ledningen fl yttes. Disse miljøvurderinger skal være afklarede inden byggeri kan opføres på de berørte grunde. Det er vedtaget i budgetforliget for 2009, at der skal bygges fl ere havnebade og der bliver mulighed for lange strækninger med husbåde. Der skal etableres broer fra Sluseholmen til Teglholmen og videre til Enghave Brygge. Den første bro indvies i Kommunen undersøger mulighederne for også at etablere broen til Enghave Brygge i samarbejde med grundejere i området. Når broforbindelserne er etableret forbedres busbetjeningen af området, og der opnås bedre forhold for gående og cyklister, der i dag er henvist til Vasbygadeforbindelsen. Københavns Kommune inviterede i juni 2006 otte internationale tegnestuer til at give forslag til en ny to-sporet folkeskole, et sciencecenter og et idrætscenter i den nye bydel ved Teglholmen. Opførelsen af en skole i området vil være med til at sikre en mangfoldig befolkningssammensætning med fl ere børnefamilier. Byggeriet af skolen er dog udsat indtil børnetallet i området berettiger det. Projekterne Hovedstruktur Kommuneplan

58 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

59 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder, boliger, institutioner og større tekniske anlæg placeres? Er der områder i byen, som skal have særlige byudviklingsformål? Hvilken miljøkvalitet skal der være i Københavns byområder? Planloven stiller krav om, at Kommuneplan 2009 giver svar på disse grundlæggende spørgsmål, og at det skal ske med en række retningslinier for de kommende års byudvikling i København. LAVENERGI Københavns Kommune har som noget nyt valgt at udpege og formulere retningslinier for lavenergiområder, hvor der kan hentes miljøgevinster ved at stille krav om lavenergibebyggelse i udviklingen af de nye større byudviklingsområder. STATIONSNÆRHED OG NYE PARKERINGSNORMER Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning, særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafi k, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafi k. ARV FRA REGIONPLAN 2005 Efter struktur- og opgavereformen skal Kommuneplan 2009 optage og/eller ophæve retningslinier fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

60 1. UDLÆG AF AREALER TIL BYZONER I RETNINGSLINJER SKAL AFGRÆNSNINGEN AF BYZONE OG SOMMERHUSOMR ÅDER I FORHOLD TIL L AND- ZONEN I KOMMUNEN FASTSÆTTES UD FRA: OVERVEJELSER OM DET SAMLEDE ARE ALFORBRUG TIL BYFORMÅL I DEN 12-ÅRIGE PLANPERIODE OVERVEJELSER OM BYVÆKSTENS FORDELING MELLEM KOMMUNENS ENKELTE BYER OG BYDELE. OMDANNELSE Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer. Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v. Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafi kbetjening. Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone. BYUDVIKLINGSRÆKKEFØLGE Københavns Kommune fastlægger rækkefølgen for byudvikling af de områder, der har et større omdannelsespotentiale (over etagem). Rækkefølgen omfatter desuden mindre arealer, der indgår i en større sammenhæng eller har væsentlig betydning i forhold til byens overordnede udvikling. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafi k og kommunale investeringer i offentlig service, f. eks. skoler. Områderne fastlægges til byudvikling i henholdsvis første del af planperioden ( ), anden del af planperioden ( ) eller i perspektivperioden efter år RÆKKEFØLGEPLANLÆGNINGEN OMFATTER FØLGENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDER: Ved havnen m.m.: 1. De stationsnære havnearealer i Århusgade-området kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden 2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde. I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafi kbetjening af området 3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden 4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden 5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektivområde. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden 6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde Ørestad: 7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden 8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden 58 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

61 A Det Centrale Byområde B 5 F C E D 3 NY RÆKKEFØLGE FOR BYUDVIKLING 1. del af planperioden ( ) 2. del af planperioden ( ) Perspektivområder (2021 -) Arealer i landzone Områder omfattet af særlige regler for at fremme byomdannelse A. Århusgade-området i Nordhavnen inkl. Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

62 9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden. Klargøringscenter kan tidligst udvikles i første del af planperioden 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden Ved Ringbanen m.m.: 11. Omdannelse af de stationsnære tidligere industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden 12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden 13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted 14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden 15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden 16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden Nordøstamager: 17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden 18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder. 19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn 20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan fi nde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden Carlsberg-området: 21. Omdannelsen af Carlsberg-området kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden SÆRLIGE BYOMDANNELSESOMRÅDER Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens 11, og disse er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne, der er angivet på kort, omfatter: A. Århusgade-området i Nordhavn inklusiv Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station LAVENERGIOMRÅDER Alle større byudviklingsområder udpeges til lavenergibebyggelse efter de særlige bestemmelser i plan- og byggelovgivningen. Dette indebærer, at nybyggeri vil skulle iagttage kravene til lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan ske i den konkrete område. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f.eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. REDEGØRELSE Rækkefølgeplanlægning Rækkefølgeplanlægningen for byudvikling skal bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige, trafi kale og sociale hensyn balanceres i forhold til behovet for byomdannelse samt behovet for investeringer i infrastruktur og servicefaciliteter. 60 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

63 STØRRE UDBYGNINGSMULIGHEDER FOR ERHVERV & BOLIGER I PLANPERIODEN Knudepunktstationer i henhold til Fingerplan 2007 Stationer på metroens etape Øvrige stationer 600 m fra nærmeste station Større udbygningsmuligheder for boliger Større udbygningsmuligheder for erhverv Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

64 Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen: Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenhedsværdi bør prioriteres højt Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes Kriterierne skal sikre, at byudviklingen sker på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Det betyder, at større områder, der helt eller delvist kan betjenes af eksisterende infrastruktur og/eller kommunale servicefaciliteter, prioriteres i rækkefølgeplanlægningen. Bolig- og erhvervsbyggeri i Københavns Kommune Københavns Kommune ønsker at skabe gode muligheder for bolig- og erhvervsbyggeri, der matcher byens nuværende betydning i hovedstadsområdet.. Det underbygges af rækkefølgen for byudvikling, der sikrer attraktive og velbeliggende muligheder for nybyggeri og byomdannelse, så København fortsat kan fremstå som en mangfoldig storby med et varieret udbud af boliger og erhvervslokaler. Boligbyggeri Efter et par år med stærkt stigende boligbyggeri i Københavns Kommune som følge af den økonomiske vækst i Hovedstadsregionen forventes et mere afdæmpet boligbyggeri i de kommende år. I planperioden forventes der et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på ca boliger. Langt de fl este boliger vil blive opført i Københavns større byudviklingsområder i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen, i Valby industrikvarter, på Carlsberg og på Østamager. Kommuneplan 2009 udlægger mulighed for at opføre ca boliger i byudviklingsområderne i planperioden. Der er således rummelighed til den forventede boligudbygning i planperioden. Rummeligheden skal sikre et bredt udbud af forskellige muligheder for boligbyggeri, samt sikre planmæssig fl eksibilitet og modvirke prisstigninger begrundet i for ringe udbud af byggeret til boligbyggeri. Der er yderligere en rummelighed i kommuneplanens perspektivområder på skønnet ca boliger - primært på arealer langs Øresundskysten. En udvikling af disse områder forudsætter investeringer i den trafi kale infrastruktur. Boligmassen i Københavns Kommune udgør i dag ca. en tredjedel af hovedstadsområdets samlede antal boliger. Boligbyggeriet i København udgjorde dog kun 23,7 % af regionens samlede boligbyggeri i perioden Fraregnes de mange sammenlagte boliger er Københavns andel af boligtilvæksten i hovedstadsområdet dog kun halvt så stor. I perioden har boligbyggeriet generelt ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen end inden for Finger byen. Uden for Fingerbyen har der således været en vækst i antallet af boliger på 11,3 %, mens væksten i Fingerbyen til sammenligning kun har været på 4,7 %. Boligbyggeriets fordeling i hovedstadsområdet skal blandt andet ses i sammenhæng med de rigelige ubebyggede arealer i regionen, samt ikke mindst prisen på nybyggeri, der er relativt billigere på jomfruelig jord langt fra København. Udviklingen medvirker imidlertid til en uhensigtsmæssig byspredning i hovedstadsområdet, der alt andet lige medfører større transportafstande og højere bilbenyttelse. Rækkefølgeplanen skal være med til at skabe rammer for, at boligbyggeriet i forhold til boligbestanden i Københavns Kommune er på niveau med det øvrige hovedstadsområde. Erhvervsbyggeri Den seneste udvikling inden for erhvervsbyggeriet tyder på, at den afmatning, der har været de seneste par år, forventes at blive afl øst af en positiv udvikling i byggeriet til kontor og butikker m.m. i planperioden. Dette understøttes af, at der i øjeblikket en meget lav ledighed (3 %) i kontorarealer i Københavns Kommune, primært i ældre og utidssvarende lejemål. 62 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

65 København har gennem de seneste 10 år samtidig været vært for et stigende antal turister, konferencer, kongresser m.v., og dette afspejler sig i fl ere store nybyggerier til disse formål. Der forventes opført ca. 2,5 mio. m² erhvervsbyggeri i planperioden, heraf ca. halvdelen til kontorformål. Der vurderes, at der i samme periode bliver nedrevet omkring 0,5 mio. m² ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri især i forbindelse med byomdannelse. Byggeriet forventes overvejende opført i byudviklingsområderne i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og Carlsberg, samt i Valby industrikvarter og på Nordøstamager. Den samlede rummelighed i byudviklingsområderne til byggeri af kontor, hotel, butikker og lignende samt til institutioner og fritidsfaciliteter skønnes at være omkring 3,5 mio. m². Der er således også rummelighed til erhvervsbyggeri, som er større end det forventede byggeri i planperioden. Den større rummelighed skal sikre et bredt udbud af muligheder for erhvervsbyggeri samt en planmæssig fl eksibilitet. ske i det konkrete område. Hvis der alene satses på klasse 1 vil de miljømæssige og økonomiske fordele ved kollektiv varmeforsyning gå tabt, mens en ensidig satsning på lavenergi klasse 2 ikke vil høste de miljømæssige gevinster, der kan erhverves ved kravet om vedvarende energianlæg. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f. eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. Retningslinier til dispensationen til de nye lavenergiområder udarbejdes af Teknik- og Miljøudvalget og sker ift. det konkrete byggeri. Lavenergiområder Alle større byudviklingsområder udpeges som lavenergiområder, jævnfør målsætninger i miljømetropolen, der blev vedtaget 29.november (BR 29/ ). Det kan ske efter lavenergiklasse 1 eller 2. Lavenergiklasse 1 giver mulighed for, at stille krav om, at energiforsyningen skal komme fra vedvarende energianlæg på det enkelte byggeområde, hvorfor der ikke er tilslutningspligt til fjernvarmenettet til ny bebyggelse. Med lavenergiklasse 2 kan vedvarende energianlæg kombineres med kollektiv varmeforsyning. Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket på at revidere kravene til lavenergiklasserne, således man i byer kan udpege områder til lavenergiklasse 1, uden at al energiproduktion skal fi nde sted på byggeområdet, f.eks. i form af strømproduktion ved vindmøller på den enkelte bebyggelse. Ministeriet forventer, at revisionen er tilendebragt i Frem til da foreslås, at Københavns Kommune udpeger alle større byudviklingsområder efter lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

66 2. BELIGGENHED AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE BYFORMÅL I RETNINGSLINIER SKAL BELIGGENHEDEN AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE B YFORMÅL, F.EKS. BOLIGFORMÅL, ERHVERVSFORMÅL, BLANDEDE BYFUNKTIONER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER, SER VICEFORMÅL, B Y- OMDANNELSESOMRÅDER M.V. FASTLÆGGES. STATIONSNÆRHED SOM PRINCIP FOR BYUDVIKLING OG LOKALISERING Den øgede biltrafi k sætter Københavns infrastruktur og miljø under pres. For at få fl ere til at vælge kollektiv trafi k frem for bil ønsker Københavns Kommune at stationsnærhed bruges som princip for byudviklingen og lokaliseringen af virksomheder. Kommunens byudvikling tager således udgangspunkt i hovedstadsregionens fi ngerbystruktur og kommunens placering i den regionale kollektive trafi kstruktur. Stationernes tilgængelighed for rejsende fra hovedstadsområdet og Øresundsregionen indgår i prioriteringen af kommunens byudvikling og lokaliseringen af virksomheder. LOKALISERING AF ERHVERV Københavns Kommune lægger i overensstemmelse med principperne i Fingerplan 2007 vægt på at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafi k ved lokalisering af kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser eller besøgende, samt ved lokalisering af større offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. Kontor- og serviceerhverv med mere end etagemeter skal placeres i de stationsnære områder, fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. De stationsnære områder afgrænses principielt af en afstand på højest m. fra en station, mens de stationsnære kerneområder afgrænses af en gangafstand på 600 m fra en station. Ved lokalisering af erhverv i de stationsnære områder uden for de stationsnære kerneområder må der højest anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal erhvervsbyggeri Kontor- og serviceerhverv af lokal karakter under etage meter kan placeres uden for de stationsnære områder I Nordhavn kan der opføres erhvervsbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område omkring Nordhavn Station, samt i et område umiddelbart i tilknytning hertil, som indgår i anden etape af principaftalen om Metrocityringen Kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser, eller besøgende og større offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. med et regionalt opland, skal fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktstationer som vist på kortet Hovedsæder for regionale og internationale virksomheder m.v. skal fortrinsvis lokaliseres i Det Centrale Byområde, Ørestad samt Nordhavn og Sydhavnen. Her tilbydes der attraktive lokaliseringsmuligheder af international standard Universiteterne og nye forskningsmiljøer skal fortrinsvis lokaliseres i Det Centrale Byområde, Ørestad og campusområdet ved Nørre Alle Centraladministrationen og andre overordnede offentlige institutioner samt kultur- og undervisningsinstitutioner, som henvender sig til hele landet eller regionen, skal fortrinsvis placeres i Det Centrale Byområde og Ørestad Overordnede sundhedsmæssige institutioner forudsættes hovedsaligt bibeholdt ved Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital samt Amager Hospital og dets psykiatriske afdeling i Ørestad KREATIVE ZONER De 8 kreative zoner, der i Kommuneplan 2005 blev udpeget som et forsøg på at fremme gode rammebetingelser for kreative erhverv, gøres varige med Kommuneplan Desuden udpeges Den Hvide Kødby og Håndværkerbyen. De kreative zoner skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker billige og fl eksible lejemål. Det er hensigten at udvikle områdernes karakter som blandede erhvervsområder med mindre, håndværksprægede virksomheder og værksteder, studier, atelierer og lignende. De kreative zoner er udlagt som E0- og J0-områder i rammer for lokalplanlægningen, bl.a. med mulighed for at udnytte en del af virksomhedernes areal til boligformål. 64 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

67 LOKALISERINGSPRINCIPPER FOR ERHVERV I PLANPERIODEN Knudepunktstationer Stationer på metroens etape Øvrige stationer Stationsære områder (incl. metroens 4. etape) Områder for blandet erhverv Områder for industri Områder for havneformål Områder for bolig og serviceerhverv Områder for serviceerhverv O2-O5 områder til institutioner, skoler mv. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

68 Refshaleøen fastholdes som potentialeområde for kreative erhverv. Området er ikke udpeget og omfattet af rammebestemmelserne for de kreative zoner, men skal udvikles på områdets særlige forudsætninger i henhold til bestemmelserne om midlertidighed. Godsbanearealet/centralværkstederne samt Nordhavn udpeges også som potentialeområde for kreative erhverv.. MIDLERTIDIGHED I kommuneplanens perspektivområder, dvs. i de byomdannelsesområder, der tidligst kan udvikles efter den 12-årige planperiode, åbnes der mulighed for at etablere midlertidige anvendelser og aktiviteter i eksisterende bygninger. De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og rammer for kreative erhverv og midlertidige værksteder for kunstnere ved at realisere det potentiale, der fi ndes i de tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. Midlertidigheden er en strategi, der medvirker til at skabe en ny identitet i funktionstømte områder og hermed gavner områdets udvikling på både kort og langs sigt. LOKALISERING AF BOLIGER Boliger skal være en integreret del af byen og placeres i tæt samspil med andre byfunktioner. Det er vigtigt for at skabe intensitet i bylivet, mindske trafi kken og udnytte kapaciteten i eksisterende institutioner, faciliteter og trafi kanlæg. Nærhed til havnen og grønne områder, god trafi kbetjening, offentlig service, kultur- og fritidsmuligheder samt nærhed til butikker og anden service er derfor væsentlige kriterier ved lokalisering af nyt boligbyggeri og øget boliganvendelse i eksisterende byområder. Nye boliger skal placeres i overensstemmelse med kort på side 69. LOKALISERING AF TÆT BOLIGBYGGERI UDEN FOR STATIONSNÆRE OMRÅDER For at styrke den offentlige trafi k og mindske miljøbelastningen, skal tæt boligbyggeri uden for stationsnære områder sikres gode forbindelser med cykel og offentlig transport til nærliggende station. LOKALISERING AF FAMILIE- OG ÆLDREBOLIGER Ved placering af familieboliger lægges der vægt på nærhed til rekreative områder og til butikker, servicetilbud, kultur- og fritids muligheder samt god trafi kal tilgængelighed. Ved placering af ældre- og plejeboliger, samt boliger for handicappede og socialt betingede bofællesskaber, tilstræbes en bymæssig beliggenhed med nem adgang til kollektiv trafi k, butikker og servicetilbud. LOKALISERING AF KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER Unge og studerende har på grund af deres små husstande og indkomster behov for små og billige boliger. Da næsten halvdelen af boligerne i København er 1-2 værelses lejligheder, primært placeret i Det Centrale Byområde og brokvartererne, skal nye kollegie- og ungdomsboliger overvejende placeres uden for Det Centrale Byområde og brokvartererne samt i byudviklings- og byomdannelsesområder som et supplement til familieboliger. Nye kollegie- og ungdomsboliger kan alene etableres i områder med en høj tæthed og god kollektiv trafi k- betjening samt i områder, hvor boligerne ikke kommer til at udgøre en dominerende boligtype. BOLIGSTØRRELSER Københavns boligmasse er domineret af små boliger, som ikke er attraktive for en moderne familie. Nye boliger skal derfor som hovedregel være familieegnede og have en størrelse, der gør dem anvendelige hertil. I kommuneplanens rammer er der fastlagt mindstestørrelser for nye boliger samt en mindste gennemsnitlig boligstørrelse ved etablering af fl ere boliger. Herudover er der indarbejdet bestemmelser, som muliggør etablering af boliger for unge samt andre mindre boliger for f. eks. ældre og handicappede og som socialt betingede bofællesskaber. BOLIGENS UDENDØRS OPHOLDSAREAL Det er en vigtig kvalitet at kunne trække frisk luft og nyde solen tæt på sin bolig. Samtidig skal der i mange byområder bygges mere tæt. I denne sammenhæng skal prioriteringen af sammenhængende friarealer fastholdes, bl.a. ved at undgå at bebyggelsen lægger beslag på et unødigt stort grundareal. 66 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

69 C A B 10 2 OMRÅDER UDPEGET TIL KREATIVE ERHVERV E0 og J0 områder 1. Siljangade 2. Carl Jacobsens Vej 3. Kastanie Allé 4. Skjulhøj Allé 5. Ørnevej 6. Drejervej 7. Tomsgårdsvej 8. Teglværksgade 9. Hvide Kødby 10. Håndværkerbyen Potentialeområder for kreative erhverv A. Refshaleøen B. Godsbaneterræn / Centralværkstederne C. Nordhavnen Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

70 Nye boliger bør have adgang til udendørs opholdsarealer, herunder så vidt muligt et areal tilknyttet direkte til boligen som eksempelvis en altan eller terrasse. Udformning og placering af de udendørs opholdsarealer kan ske på innovative måder for at tilpasse byggeriet til eksempelvis begrænsede pladsforhold eller trafi kstøj. LOKALISERING AF INSTITUTIONER OG FACILITETER Børnefamilierne i København skal sikres nærhed til skoler og daginstitutioner for at sikre sammenhængende nærmiljøer og fremme af cykeltransport. Ved udbygning af større nye byområder skal der på forhånd reserveres det fornødne areal til skole og institutioner til børnene i de nye boliger. Der skal ligeledes sikres lokaliseringsmuligheder for offentligt tilgængelige udendørs idræts- og legefaciliteter. Når der reserveres arealer til skoler og daginstitutioner skal der foretages en konkret vurdering af behovet for friareal, hvor muligheder for at anvende lokale legepladser, parker, idrætsfaciliteter og lign. indgår. Når udbygningen af nye byområder medfører større ændringer i befolkningens fordeling i kommunen skal det overvejes, om også forsyningen med faciliteter for større byområder som sundhedscentre, begravelsespladser etc. er hensigtsmæssig, og der bør i fornødent omfang planlægges for nye faciliteter eller for en udbygning af kapaciteten i de eksisterende. UDVIKLING AF KULTURCENTRE Det er vigtigt med steder i byen, hvor københavnerne kan mødes om fælles oplevelser. Kulturhuse, biblioteker m.v. kan, med de rigtige tilbud, medvirke til en styrket bydelsidentitet. Med henblik på at styrke udbuddet og kvaliteten af kulturtilbud og skabe grundlag for attraktive åbningstider kan kulturhuse og biblioteker lokaliseres samlet i nye kulturcentre. Det gælder såvel ved nybyggeri som renovering af eksisterende biblioteker og kulturhuse, hvoraf fl ere i dag fremstår nedslidte eller dårligt placeret i forhold til byudviklingen. HØJHUSE Højhuse skal være med til at udvikle attraktive og tætte byområder, der afspejler vores tids arkitektur og planlægning. De kan, som vartegn for byen og kvartererne, få stor symbolværdi og være med til at synliggøre Københavns særlige træk og kvaliteter. Og de kan styrke billedet af København som en dynamisk metropol og bl.a. tiltrække fl ere internationale virksomheder og turister. Højhuse skal være miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke. De skal placeres med blik for byens og stedets kvaliteter og have fokus på bylivet, det nære miljø og fremme brugen af kollektiv trafi k. Byens karakteristiske profi l med 3-6 etagers bebyggelser afbrudt af tårne, spir og kupler i de historiske bydele skal generelt fastholdes. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer afspejler mange hundrede års historie, som er en vigtig del af byens attraktion og identitet. Der kan derfor ikke opføres højhuse inden for det på side 79 viste område. Det er naturligt at følge op på de ovennævnte mål og principper med et sæt retningslinjer for opførelse af højhuse i København som vil blive fremlagt som led i Kommuneplan Københavns kommune vil arbejde for, at der ved ønsker om højhusbyggeri udvikles værktøjer, som skal bidrage til at kvalifi - cere planlægningen, dialogen og udviklingen af et projekt og dermed skabe bedre projekter og større tilfredshed hos alle involverede. REDEGØRELSE Kreative zoner Væksten i antallet af kreative virksomheder i Københavns Kommune fra 2003 til 2007 har været stor - over 25 %. De kreative erhverv er således blandt byens hurtigst voksende brancher, selvom branchen fortsat spiller en forholdsvis lille rolle i Københavns samlede økonomi. De største kreative brancher i København er reklame og design, mens kunst, arkitektur, fi lm/video, 68 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

71 LOKALISERING AF BOLIGER I PLANPERIODEN Knudepunktstationer Stationer på metroens 1-4 etape Øvrige stationer 600 m fra nærmeste station Områder for boliger (1-2 etager) Områder for boliger (3-6 etager) Områder for bolig og serviceerhverv Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

72 radio/tv og edutainment alle har oplevet en stor vækst. De kreative erhvervs betydning for byen kan dog ikke reduceres til udelukkende at fokusere på omsætning og arbejdspladser. Værdien af de kreative erhverv består i lige så høj grad af at skabe innovative miljøer for viden og kultur og i at styrke Københavns image som en dynamisk metropol. Evalueringen af forsøget med kreative zoner i kommuneplanlægningen viser, at områderne har skabt gode rammer for nye kreative virksomheder. Evalueringen viser en væsentlig variation i udviklingen i de 8 kreative zoner, men samlet set er væksten i antallet af kreative virksomheder i zonerne større end i byen som helhed. Det peger på, at der bevares nogle rammer i de kreative zoner, som er både fysisk og økonomisk attraktive for kreative iværksættere. Evalueringen viser samtidig, at områdernes beliggenhed i byen, samt områdernes autentiske industrielle bygningsmasse spiller en afgørende rolle i forbindelse med tiltrækningen af kreative erhverv. Desuden spiller den kreative zones størrelse en vis rolle, dels fordi det er vigtigt for de kreative at kunne indgå i et større kreativt miljø med andre iværksættere, dels fordi en kritisk masse er med til at tiltrække kunder og nye kreative erhverv. Området ved Carl Jacobsens Vej har sammen med områderne Skjulhøj Allé, Tomsgårdsvej og Siljangade vist en vækst på mellem 30 % og 60 % i antallet af virksomheder fra 2003 til De øvrige områder har haft en mere moderat eller ingen vækst, men vurderes at have et fremtidigt potentiale. Væksten i Den Hvide Kødby har været på ca. 75 %, hvilket skal ses i sammenhæng med, at området er blevet markedsført som en klynge for kreative erhverv, områdets centrale beliggenhed og historiske bygningsmase samt mikset mellem kreative erhverv, cafeer og kødgrossister m.v. På Refshaleøen har væksten været på over 120 %, hvilket hænger sammen med områdets størrelse, forskelligartede bygningsmasse, billige lejemål og lange tidshorisont i forhold til fremtidig byudvikling. Desuden er mulighederne for at sætte et personligt præg på de lejede lokaler større her end i de andre områder. 70 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

73 AFGRÆNSNING AF OMRÅDE, HVOR DER IKKE KAN OPFØRES HØJHUSE Område, hvor der ikke kan opføres højhuse Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

74 3. DEN KOMMUNALE DETAILHANDELSSTRUKTUR EFTER PL ANLOVENS 11 A, NR. 3, SK AL KOMMUNE- PLANERNE INDEHOLDE RETNINGSLINJER FOR DEN KOMMUNALE DETAILHANDELSSTRUKTUR. RETNINGS- LINJERNE SKAL OMFATTE: AFGRÆNSNING AF OMRÅDER TIL BUTIKKER (BY- MIDTER, BYDELSCENTRE, LOKALCENTRE, OMRÅDER TIL SÆRLIG PL ADSKRÆVENDE V AREGRUPPER OG EVENTUELLE AFLASTNINGSOMRÅDER), DET MAKSIMALE BRUTTOETAGEAREAL TIL BUTIKKER I DE ENKELTE OMRÅDER, OG MAKSIMALE BRUTTOETAGEAREALER FOR DE ENKELTE BUTIKKER I DE ENKEL TE OMR ÅDER, HER UNDER OGSÅ FOR ENKEL TSTÅENDE BUTIKKER TIL L OKAL- OMRÅDETS FORSYNING. CENTERSTRUKTUREN Københavns centerstruktur omfatter City og Ørestad City, bymidterne i de øvrige bydele samt et fi ntmasket net af bydels og lokalcentre med mere lokalt orienterede indkøbsmuligheder. Den nærmere afgrænsning af centerområderne og af særligt udpegede områder til butikker med pladskrævende varer indgår i rammerne for detailhandel sammen med bestemmelser om maksimale butiksarealer og om maksimale butiksstørrelser i de enkelte områder. Butikker skal som hovedregel placeres i disse områder. BYMIDTER København rummer 10 bymidter - City (inkl. Fisketorvet), Ørestad City, Østerbrogade, Nørrebrogade, Vesterbrogade, Amagerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Vanløse, det centrale Valby og en ny bymidte omkring Gammel Køge Landevej. City/ Fisketorvet og Ørestad City skal fortsat rumme et overordnet og moderne butiksudbud for kommunens borgere og forbrugere i Øresundsregion samt for de mange turister i byen. Den overordnede detailhandel ønskes i større omfang udbredt til de øvrige bymidter og store bydelscentre for at understøtte et varieret og spændende byliv i hele kommunen. I de øvrige bymidter tilstræbes der en stærk dagligvarehandel og en alsidig udvalgsvarehandel, så disse kan fremstå som nære og stærke indkøbs- og mødesteder for bydelenes borgere. Den nye bymidte omkring Gammel Køge Landevej skal rumme en god butiksforsyning for de tilgrænsende kvarterer/byudviklingsområder, samt større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer, som vanskeligt kan indpasse i andre bymidter. I bymidterne, bortset fra bymidten ved Gammel Køge Landevej, er den maksimale størrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker m² og m². Der er dog åbnet mulighed for med kommuneplantillæg at tillade udvalgsvarebutikker med over m² - 3 i City (inkl. Fisketorvet), 3 i Ørestad City, og 3 i de øvrige bymidter under et. BYDELSCENTRE Bydelscentrene supplerer bymidterne, og sikrer sammen med lokalcentrene et fi ntmasket net af lokale indkøbsmuligheder i hele kommunen. De fastlagte maksimale størrelser af dagligvare- og udvalgsvarebutikker er afpasset efter centerstørrelsen og det nuværende butiksudbud i centrene. I et nyt stort bydelscenter på Carlsberg og omkring Strandlodsvej er der åbnet der mulighed for større udvalgsvarebutikker, som vanskeligt kan indpasses kommunens bymidter. LOKALCENTRE I lokalcentrene, som skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen, må det samlede butiksareal ikke overstige 72 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

75 Bymidter Bydelscentre Lokalcentre City Fisketorvet Ørestad City Center Østerbrogade mm. Nørrebrogade/Lygten Vesterbrogade/Istedgade Valby Bymidte Gammel Køge Landevej Vanløse Bymidte Frederikssundsvej Amagerbrogade mm. Torvegade Østre Farimagsgade Ryesgade Søndre Frihavn Kalkbrænderihavnen Lyngbyvej Rantzausgade Tagensvej Kødbyen Teglholmen Carlsberg Borbjergsvej/Mozartsvej Roskildevej/Ålholmvej Vigerslev Midtpunkt Godthåbsvej Ålekistevej Ruten Frederiksborgvej Emdrupvej Vermlandsgade Strandlodsvej Øresund Station Njalsgade Ørestads Boulevard Vestamager Station Områder til butikker med særlig pladskrævende varer Middelfartsgade Rovsingsgade Jagtvej Sydhavnsgade Fragtvej Blushøjvej Slotsherrensvej Vatnavej Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

76 3.000 m². Det maksimale butiksareal i dagligvare- og udvalgsvarebutikker er normalt fastlagt til 1000 m² og 500 m². BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER Der udpeget 8 erhvervsområder med gode placeringsmuligheder for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. I disse områder må arealet i de enkelte butikker må ikke overstige m². Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan også placeres i centerområder inden for de rammer, der er fastlagt om det samlede butiksareal og om maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker. BUTIKKER I ANDRE OMRÅDER Uden for centerområderne kan der etableres enkeltstående butikker, som betjener et nærområde. Arealet i dagligvare- og udvalgsvarebutikker må, med mindre andet er fastlagt i detailhandelsrammerne, ikke overstige 500 m² og 200 m², i villaområder dog maksimalt 100 m² for alle butikker. I områder, hvor der er mulighed for at placere produktionserhverv, kan der i tilknytning til produktionslokaler tillades mindre butikker til salg af virksomhedens egne produkter. Butikkernes størrelse må normalt ikke overstige 20 % af virksomhedens samlede etageareal, og må maksimalt være på 500 m². REDEGØRELSE Lovgrundlag Folketinget ændrede i juni 2007 planlovens bestemmelser om detailhandel med henblik på at skabe mere entydige rammer for kommunernes planlægning. Lovændringen lægger op til et centerhierarki, der omfatter bymidter, bydelscentre, samt lokalcentre med maks m² butiksareal. Uden for centerområderne kan der: Tillades enkeltstående butikker til nærforsyning Tillades mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter Udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer Udlægges arealer til butikker ved tankstationer, togstationer, stadioner og fritliggende turistattraktioner for kunder, der benytter disse anlæg Loven fastlægger maksimale butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre på henholdsvis m² og m², og en maksimal butiksstørrelse for butikker i lokalcentre og enkeltstående butikker på m². Gruppen af særligt pladskrævende varer er afgrænset til at omfatte biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Kommunerne fastlægger selv maksimale butiksstørrelser for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I hovedstadsområdet fastlægger Miljøministeren beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder, herunder bymidter og afl astningsområder, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker med mere end m² butiksareal. Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet Afgræsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i en metode, der er beskrevet i Bekendtgørelse om afgræsning af bymidte og bydelscentre. Miljøministeren har udsendt et landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet med bestemmelser om bymidter, bydelscentre og afl astningsområder, herunder hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker. I Københavns Kommune er City (inkl. Fisketorvet), Ørestad City, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Valby og Vanløse udpeget som bymidter sammen med en ny bymidte omkring Gammel Køge Landevej. Kommunen fastlægger selv det maksimale butiksareal i bymidterne, og der kan der hvert 4. år planlægges for 9 udvalgsvarebutikker med over m² 3 i City (inkl. Fisketorvet) og 3 i Ørestad City, samt 3 i de øvrige bymidter under et. 74 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

77 Direktivet giver endvidere Københavns Kommune mulighed for selv at udpege bydelscentre og at fastlægge det maksimale butiksareal i disse. Detailhandelsudviklingen Institut for Center Planlægning har i 1998 og 2008 udarbejdet en analyse af detailhandelen i København. Analyserne omfatter en registrering af butiksbestanden samt beregninger af detailhandelsforbruget og detailhandelsomsætningen. Detailhandelsanalysen i 2008 er nærmere beskrevet i rapporten Analyse af detailhandlen i København Kommunens indbyggertal er steget med siden I samme periode er antallet af butikker øget med knap 300, og det samlede butiksareal er vokset med m². De mest markante projekter i perioden har været Fisketorvet Shopping Center med 95 butikker og m² butiksareal, Fields i Ørestad med 120 butikker og m² butiksareal og Spinderierne i Valby med 50 butikker og m² butiksareal. Analyserne viser, at der har været en stor dynamik i butikshandlen i de seneste 10 år. I City er store butiksarealer blevet moderniseret eller fornyet, og der er kommet mange spændende nye butikker bl.a. på Strøget og i Købmagergade, herunder nye internationale kædebutikker. Der er også gennemført større omdannelser og fornyelser af butikslivet i den øvrige kommune, og dette har hævet attraktiviteten i mange butiksstrøg. Dagligvarehandlen I 2008 var der ca dagligvarebutikker i kommunen 200 færre end i Tilbagegangen omfatter overvejende mindre kolonialbutikker, kiosker, slagtere, frugt- og grøntforretninger. Det samlede butiksareal er derimod øget med ca m², primært som følge af, at der er kommet 25 nye discountbutikker og 6 nye varehuse (Føtex, Kvickly og Bilka). I 2008 var omkring 60 % af butiksarealerne knyttet til 190 discountbutikker, supermarkeder og varehuse, som er rygraden i en god og bred dagligvareforsyning i næsten alle dele Dagligvarebutikker i København Indre By, Fisketorvet og Ørestad City Butikker Butiksarealer m Øvrige bymidter Andre centerområder Øvrige områder I alt Dagligvareforbrug og (2007 kr. inkl. moms) dagligvareomsætning i København Indbyggere ultimo Borgernes forbrug (mio. kr.) Forbrug pr. indbygger (kr./indb.) Omsætning (mio. kr.) Omsæt./m² butiksareal (kr./m²) Omsætningsoverskud (mio. kr.) af kommunen. Den øvrige dagligvarehandel omfatter et stort antal kiosker og små kolonialbutikker i nærområderne, samt en række mindre specialforretninger med fødevarer, apoteker, materialister mm., som overvejende ligger i bymidterne. Københavnernes forbrug af dagligvarer er i gennemsnit årligt øget med 0,5 % siden Frem til 2021 forventes der en afdæmpet årlig stigning på 0,3 %. Den samlede omsætning i dagligvarebutikkerne er lidt større end københavnernes samlede dagligvareforbrug. Det skønnes, at godt 2 mia. kr. af omsætningen i 2007 kom fra forbrugere uden for kommunen, herunder turister. Denne del af omsætning er primær knyttet til butikker i City, på Fisketorvet og i Ørestad City. En skønnet omsætningsstigning på knap 2 mia. kr. frem til 2021 vurderes at åbne mulighed for at øge butiksarealerne i dagligvarehandlen med knap m². En stor del af de nye butiksarealer forventes etableret i byudviklingsområderne. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

78 Udvalgsvarehandlen I 2008 var der knap udvalgsvarebutikker i kommunen fl ere end i Tilvæksten omfatter overvejende tøjbutikker, som der kommet fl ere af i de fl este centerområder. Det samlede butiksareal er samtidig øget med knap m² - overvejende på grund af de nye centre Fisketorvet, Fields og Spinderierne i Valby. I 2008 var mere end halvdelen af butiksarealet i udvalgsvarehandlen knyttet til City, Fisketorvet og Ørestad City. De øvrige bymidter rummer knap 30 % af butiksarealerne, og har næsten alle en god og alsidig udvalgsvarehandel. Vanløse bymidte har dog en meget svag udvalgsvareforsyning. Udvalgsvarehandlen i resten af kommunen omfatter en række mindre butikker samt nogle store butikker - bl.a. med møbler, og autoudstyr. Københavnernes forbrug af udvalgsvarer i gennemsnit årligt øget med ca. 3,7 % siden Frem til 2021 forventes der en afdæmpet årlig stigning på ca.1,5 %. I 2008 var den samlede omsætning i udvalgsvarebutikkerne 60 % større end københavnernes samlede udvalgsvareforbrug. Det skønnes, at godt 9 mia. kr. af omsætningen kommer fra forbrugere uden for kommunen, herunder en betydende del fra turister. Denne omsætning er helt overvejende knyttet til City, Fisketorvet og Ørestad City. Den gennemsnitlige omsætning pr. m² butiksareal er øget med knap 30% i udvalgsvarebutikkerne siden Dette afspejler en væsentlig forbedret udnyttelse af butiksarealerne. Det vurderes, at mulighederne for en bedre udnyttelse af butiksarealerne nu er ved at være udtømte, og at man i de kommende år vil se en stagnerende/svagt faldende omsætning pr. m² butiksareal svarende til den generelle tendens, der har været i andre dele af landet gennem fl ere år. Den skønnede omsætningsstigning på knap 6,3 mia. kr. frem til 2021 vurderes at åbne mulighed for at øge butiksarealerne i udvalgsvarehandlen med omkring m². Den helt overvejende del af de nye butiksarealer forventes placeret i de overordnede centre i City, på Fisketorvet og i Ørestad City, Udvalgsvarebutikker i København Indre By, Fisketorvet og Ørestad City Butikker Butiksarealer m Øvrige Bymidter Andre centerområder Øvrige områder I alt Udvalgsvareforbrug og udvalgsvareomsætning (2007 kr. inkl. moms) i København Indbyggere ultimo Borgernes forbrug (mio. kr.) Forbrug pr. indbygger (kr./indb.) Omsætning (mio. kr.) Omsæt./m² butiksareal (kr./m²) Omsætningsoverskud (mio. kr.) samt i de øvrige i bymidter og i store bydelscentre uden for Indre By. Butikker med særlig pladskrævende varer Kommunen rummer herudover 60 butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varerbiler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer. I 2008 var 45 % af disse butikker med 80 % af butiksarealerne placeret i de 8 områder, der er udpeget hertil i Kommuneplan Disse områder rummer også møbelbutikker og butikker med køkken- og badeværelsesudstyr mm., som er medtaget i analyserne som udvalgsvarebutikker. De største koncentrationer af butikker med særlig pladskrævende varer fi ndes omkring Gammel Køge Landevej og ved Rovsingsgade. I det øvrige hovedstadsområde er der gennem de seneste 10 år set en stor udvidelse, fornyelse og koncentration af handlen med særlige pladskrævende varer. Denne udvikling har været 76 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

79 Butikker med særlig pladskrævende varer Tømmerhandlere og byggemarkeder Butikker Butiksarealer m Bilforhandlere Øvrige I alt Områder til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer Tømmerhandlere og byggemarkeder Butikker Butiksarealer m Bilforhandlere Møbelbutikker 1 ) Andre butikker I alt meget mindre fremtrædende i København, formentlig bl.a. på grund af det lavere bilejerskab og de mange udlejningsboliger i kommunen. Det vurderes alligevel, at der er behov for velbeliggende arealer til en væsentlig forøgelse af butiksarealet i sådanne butikker for at sikre, at København også kan få en god butiksforsyning med disse varegrupper. Detailhandelsstrukturen Detailhandelsstrukturen i kommunen skal sikre: Københavns position som overordnet butiks- og oplevelsescenter i Øresundsregionen alsidige indkøbsmuligheder i alle bydele begrænsede transportafstande ved indkøb god tilgængelighed for alle, især for gående, cyklende og kollektive trafi k. Centerstrukturen, som er vist på side 73, omfatter: bymidter, bydels- og lokalcentre, samt områder til butikker med pladskrævende varer. Den fremtidige butiksstruktur i Nordhavnsområdet er forudsat fastlagt senere i forbindelse med den samlede planlægning af dette store byudviklingsområde. Rammer for butiksarealerne i kommunens bydele er fastlagt på grundlag af de opstillede skøn om detailhandelsudviklingen i planperioden frem til For at sikre alsidige indkøbsmuligheder i hele kommunen er der i alle bydele åbnet mulighed for et samlet butiksareal, som minimum svarer til % af borgernes dagligvareforbrug og % af deres udvalgsvareforbrug. De væsentligste ændringer i rammerne er beskrevet nedenfor. På de efterfølgende sider er der en oversigt over de udpegede centerområder m.m. og de tilhørende rammer for butiksarealerne og de maksimale butiksstørrelser. Bymidter Bymidterne rummer omkring 75 % af butiksarealerne i kommunen, og skal også rumme størstedelen af den forventede op mod m² store udvidelse af butiksarealerne i kommunen frem til En betydelig del af væksten er knyttet til den overordnede detailhandel, som i dag har tyngdepunkt i City, Fisketorvet og Ørestad City. Den overordnede detailhandel ønskes i større omfang udbredt til de øvrige bymidter og store bydelscentre for at understøtte et varieret og spændende byliv i hele kommunen. City foreslås udvidet med arealer i Tivoli langs Bernstorffsgade og med det tidligere lokalcenter ved Sølvgade, og der åbnes mulighed for at udvide butiksarealerne i City med i alt m². I Ørestad City er bymidten udvidet med arealer syd for Øresundsforbindelsen, og der gives mulighed for at etablere m² nyt butiksareal for at fremme bylivet i hele centerområdet. På Fisketorvet fastholdes det nuværende butiksareal. Eventuelt kommende udvidelser af butikslivet i Ørestad City og på Fisketorvet med større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer forudsættes vurderet i nærmere planlægning. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

80 Den nye bymidte omkring Gammel Køge Landevej omfatter bl.a. de nuværende områder til butikker med særlig pladskrævende varer ved Torveporten og Poppelstykket. Bymidten skal rumme en god lokal butiksforsyning for de tilgrænsende kvarterer og byudviklingsområder, og give plads til større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer, som vanskeligt kan indpasses i andre bymidter. I de øvrige bymidter er der fastlagt rammer, som kan sikre en stærk dagligvareforsyning og en god udvalgsvareforsyning. Vanløse bymidte er tildelt en stor udvidelsesramme, da butiksforsyningen ønskes bragt op på et niveau, som svarer til forsyning i de fl este andre bymidter i kommunen. Bymidten omkring Nørrebrogade er udvidet med de tidligere lokalcentre ved Fælledvej og Ravnsborgade samt med arealer ved Farumgade og Lygten. Bymidten omkring Amagerbrogade er udvidet med arealer ved Øresundsvej/ Kirkegårdsvej. I bymidterne kan der med kommuneplantillæg tillades 9 udvalgsvarebutikker med over m² - 3 i City (inkl. Fisketorvet), 3 i Ørestad City, og 3 i de øvrige bymidter under et. Bydelscentre Der er i dag 20 fungerende bydelscentre med et samlet butiksareal på godt m². I disse centre er der typisk fastlagt en maksimal udvidelse af butiksarealet med m² for at sikre plads til en løbende modernisering/fornyelse af butikslivet. I bydelscentret omkring Lyngbyvej er udvidelsesrammen større, og centerområdet er (bl.a. med baggrund i byggeplanerne for Beauvais-grunden) udvidet med arealer omkring Hans Knudsens Plads. På Islands Brygge er der også åbnet for en større udvidelse af butiksarealerne, som skal muliggør nye butikker mellem Njalsgade og Ny Tøjhusområdet. Der er udpeget et mindre nyt bydelscenter på Teglholmen samt to nye store bydelscentre på Carlsberg og omkring Strandlodsvej. Bydelscenteret på Carlsberg skal rumme en god lokal butiksforsyning for det nye byområde og de tilgrænsende kvarterer ved Enghave Station samt overordnet detailhandel, som kan understøtte det særlige bymiljø, der ønskes etableret i området. Bydelscenteret ved Strandlodsvej omfatter det tidligere område til butikker med særlig pladskrævende, som rummer 2 store udvalgsvarebutikker. Centret skal sikre en god lokal butiksforsyning for de tilgrænsende byudviklingsområder m.m. samt plads til større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Lokalcentre Kommunen rummer i dag 31 fungerende lokalcentre med et samlet butiksareal på m². Centrene rummer helt overvejende dagligvarebutikker, herunder discountbutikker, mindre supermarkeder og minimarkeder. Lokalcentrene, som maksimalt må rumme m² butiksareal, skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen. Herudover er der udpeget 13 lokalcentre, blandt andet i byudviklingsområderne i Sydhavnen og Ørestad, samt i eksisterende byområder, som skal supplere den nuværende nære dagligvareforsyning. Butikker med særlig pladskrævende varer Der er udpeget 8 særlige områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Et nyudlagt område ved Sydhavnsgade vurderes velbeliggende til butikker med biler, campingvogne, både og bådudstyr. Området til butikker med særlig pladskrævende varer ved Rovsingsgade er udvidet mod øst til Beauvais-grunden. I dette område og i området ved Blushøjvej er det maksimale butiksarealet med m 2. Herudover er der særlige rammer for sådanne butikker i bymidten omkring Gammel Køge Landevej og i bydelscentret på Carlsberg og omkring Strandlodsvej. Det vurderes at der hermed er sikret velbeliggende muligheder for en væsentlig og tiltrængt udvidelse af butiksforsyningen med disse varegrupper i København. 78 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

81 Bymidter (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt udvidelse af butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Dagligvarer Udvalgsvarer City ( A) Fisketorvet 1) ( A) Ørestad City (B) Østerbrogade mm (C) Nørrebrogade/Lygten (C) Vesterbrogade/Istedgade (C) Det centrale Valby (C) Gammel Køge Landevej (C) Det centrale Vanløse (C) Frederikssundsvej (C) Amagerbrogade mm (C) I alt (10 bymidter) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december (A) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i City (inkl. Fisketorvet) (B) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i Ørestad City (C) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i bymidterne under et Områder til butiker med særlig pladskrævende varer (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Middelfartsgade Østerbro Jagtvej Øst Nørrebro Rovsingsgade Nørrebro Sydhavnsgade Vesterbro Fragtvej Vesterbro Blushøjvej Valby Slotsherrensvej Vanløse Vatnavej Amager Vest I alt (8 områder) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december 2010 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

82 Bydelscentre (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt udvidelse af butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Dagligvarer Udvalgsvarer Østre Farimagsgade Indre By Torvegade Indre By Lyngbyvej Østerbro Ryesgade Østerbro Søndre Frihavn Østerbro Kalkbrænderihavnen Østerbro Rantzausgade Nørrebro Tagensvej Nørrebro Carlsberg Vesterbro ) Borbjergsvej/Mozartsvej Vesterbro Teglholmen Vesterbro Kødbyen Vesterbro Roskildevej Valby Vigerslev Midtpunkt Valby Godthåbsvej Vanløse Ålekistevej Vanløse Ruten Brønshøj-Husum Frederiksborgvej Bispebjerg ) Emdrupvej Bispebjerg Vermlandsgade Amager Øst Strandlodsvej Amager Øst ) Øresund Station Amager Øst Njalsgade Amager Vest Ørestads Boulevard Amager Vest Vestamager Station Amager Vest I alt (25 bydelscentre) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december ) Særlige bestemmelser om butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer. 80 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

83 4. BELIGGENHED AF TRAFIKANLÆG EFTER BESTEMMELSEN FASTSÆTTES DER RETNINGS- LINJER FOR UDB YGNINGEN AF DEN K OMMUNALE TRAFIKALE INFR ASTRUKTUR, HER UNDER VEJE, JERNBANER, HAVNE OG FLYVEPLADSER, SAMT BETJENINGEN MED KOLLEKTIVE TRAFIKMIDLER. KOMMUNERNE HAR ANSV ARET FOR PL ANLÆGNING AF ALLE K OMMUNALE TR AFIKANLÆG. NA TIONALE TRAFIKANLÆG PL ANLÆGGES AF ST ATEN. FASTLÆG- GELSE AF LINJEFØRING OG L OKALISERING AF ANLÆG FORETAGES AF DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER, DVS. STAT ELLER KOMMUNE. ANLÆGGENE SKAL, NÅR DER IKKE ER T ALE OM EN ANLÆGSL OV, OPT AGES I EN KOMMUNEPLAN, INDEN DE KAN ETABLERES. KOMMUNALBESTYRELSEN F ORETAGER AF VEJNINGEN MELLEM F.EKS. TR AFIKINTERESSER OG ANDRE AREALINTERESSER. Centralt beliggende cykelruter med et stort potentiale af cyklister og en stor rekreativ værdi skal prioriteres og udbygges. Radialruter fra kommunegrænsen til centrum, som er vigtige bolig-arbejdsstedsruter skal opgraderes og gøres sammenhængende ved fjernelse af missing links, dvs. strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles. Sammenhængen med regionale og nationale ruter skal sikres ved, at planlægning og udbygning sker koordineret med andre aktørers (f.eks. nabokommuners) indsats. CYKELSTIER Som et led i realiseringen af målsætningen om at få endnu fl ere til at vælge cyklen, skal der etableres fl ere cykelstier som vist på kortet, og eksisterende cykelstier skal gøres bredere på en række strækninger. Der skal anlægges cykelstier på alle større veje, med mindre helt særlige omstændigheder taler for andre løsninger. CYKELPARKERING I bestræbelserne på at nå visionerne om København som verdens bedste cykelby er det vigtigt, at der er optimale forhold for cykelparkering. Derfor fastlægges der i forbindelse med nybyggeri følgende normer for cykelparkering. Som udgangspunkt bør mindst 50% af cykelparkeringspladserne etableres med overdækning, enten i skure eller som en integreret del af byggeriet. CYKELRUTER København er også internationalt kendt for sine mange cyklister. I 2007 blev der cyklet 1,2 mio. km/dag i København, og omkring en tredjedel af rejserne til kommunens arbejds- og uddannelsespladser blev foretaget på cykel. Kommunens net af cykelruter skal udvikles som vist på kortet. Boliger: 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 boligareal, alternativt 2,5 cykelparkeringsplads pr. bolig. Ved kollegier/ungdomsboliger 4 pladser pr. 100 m 2 og ved ældre-/plejeboliger ned til 1 pr. 100 m 2 plads pr. beboer (plus 0,5 plads pr. ansat). Der skal være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler (1 pr m 2 ). Arbejdspladser: 0,5 cykelparkeringsplads pr. ansat, for kontorarbejdspladser, svarende til 1,5 plads pr. 100 m 2. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

84 Uddannelsesinstitutioner: 0,5 cykelparkeringsplads pr. elev/studerende og ansat. Butikker m.v.: 3 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 butiksareal samt 0,5 plads pr. ansat (normalt 1 ansat pr. 30 m 2 butiksareal). Der sættes areal af til pladskrævende cykler, 1 pr m 2. Ved butikscentre foretages en konkret vurdering. Ved andre funktioner bør der, på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, medtages normer for cykelparkering. PARKERING Parkeringsnormerne skal sikre, at københavnerne har mulighed for at parkere deres bil i nærheden af boligen. Parkeringsnormerne skal desuden medvirke til at begrænse pendlertrafi kken i bil til arbejdspladserne i København. Parkeringsnormer (parkeringspladser pr. etageareal) Rammeområde Tætbyen samt udpegede byudviklings områder Øvrige områder B (boliger) Mindst 1 pr. 200 m 2, højst 1 pr. 100 m 2 C (boliger og serviceerhverv) Højst 1 pr. 200 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 S (serviceerhverv) Højst 1 pr. 150 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 E (blandet erhverv) Højst 1 pr. 100 m2 J (industri) Højst 1 pr. 100 m 2 H (havneformål) T (tekniske anlæg) Højst 1 pr. 100 m 2 O (offentlige formål) I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der i alle områder etableres i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Derfor fastsættes der reducerede parkeringsnormer i de tætte bykvarterer (tætbyen) og i de udpegede byudviklingsområder, jf. oversigtskortet. Områderne er kendetegnet ved at have en god kollektiv trafi kbetjening eller at være områder, hvor der satses på en tæt, funktionsblandet og bæredygtig byudvikling. For allerede lokalplanlagte områder fastholdes de hidtidige bestemmelser. Parkeringsnormerne er udtryk for en ønsket parkeringsdækning, der ikke må overskrides. Al gadeparkering i de centrale dele af København er betalingsparkering, og taksterne fastsættes på et niveau, der sikrer frie pladser for at begrænse den trafi k, der er forårsaget af søgning efter parkering. Beboerne er sikret mulighed for parkering gennem beboerlicenser. TILGÆNGELIGHED OG TRYGHED København skal være en fysisk tilgængelig by, hvor alle har reel bevægelsesfrihed, kan færdes overalt og kan deltage i byens liv. Eksisterende barrierer i byrummet skal nedbrydes, og det skal sikres, at der ikke skabes nye barrierer i forbindelse med ombygning af gader, pladser og parker og ved nybyggeri. Desuden skal tilgængeligheden være i orden, når byen udvides i forbindelse med byudvikling af f. eks. Nordhavn og Ørestaden. Kommunen vil i forbindelse med lokalplanlægningen stille krav om, at der gennemføres en såkaldt tilgængelighedsrevision af alle relevante projekter. FODGÆNGERE Fodgængertrafi kken som transportform skal prioriteres og vurderes på lige fod med cykler, biler og busser. Der skal skabes tilstrækkelig plads til fodgængere ved ombygning eller nyanlæg af gader og veje. Omkring eksisterende og kommende stationer kan der forventes mange fodgængere, og byrummene skal indrettes derefter. København vil udarbejde en strategi for fodgængertrafi kken. Strøggaderne kan indrettes med bedre fremkommelighed og sikkerhed for fodgængere og med tilgængelighed for alle til 82 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

85 DET GRØNNE CYKELRUTENET OG CYKELSTIER LANGS VEJ Eksisterende grønne cykelruter Planlagte grønne cykelruter (Revideret cykelrutenet 2005) Alternativ linieføring Ruter uden for kommunen Eksisterende cykelstier m.v. langs vej (ultimo 2004) Planlagte cykelstier m.v. (Cykelprioriteringsplan ) Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

86 butikker og offentlige institutioner. Der arbejdes på at skabe gode fodgængerforbindelser til stationer og stoppesteder for den kollektive trafi k, som både giver højere komfort for fodgængere og understøtter brugen af den kollektive transport. PROMENADER OG FORBINDELSER LANGS VANDET Der skal sikres sammenhængende promenader for fodgængere og cyklister langs havnen. Sammenhængen skal i fornødent omfang sikres med forbindelser over havneløbet og kanalerne. Der skal tilstræbes en helhed i udformningen af de enkelte promenadestrækninger, og historisk maritimt udstyr langs kajen bør bevares. Strækninger, der indgår i en byarkitektonisk rumlig helhed, skal så vidt muligt anlægges og indrettes ensartet. Promenadernes belægning skal være egnet til forskellige former for bevægelse, så de også kan bruges til motion. Hvor promenader og broer indgår i overordnede cykelruter, eller der i øvrigt kan forventes særligt stor cykeltrafi k, kan fodgængere og cyklister eventuelt adskilles. BYENS NET OG METRO S-tog, Metro og A-busnet skal fortsat udgøre grundstammen i det københavnske kollektive trafi ksystem. Københavns Kommune arbejder sammen med Transportministeriet om Metroens fjerde etape, Metrocityringen, hvis realisering betyder, at stort set hele det indre byområde vil være stationsnært. Metrocityringen, der åbner i 2018, vil være et markant nyt element i byens kollektive trafi ksystem. Kommunen samarbejder derfor med trafi kselskaberne om udvikling af den fremtidige kollektive trafi kbetjening af hovedstaden før og efter åbningen af Cityringen. Målet er at sikre det bedst mulige samspil mellem transportformerne (bus, cykel og baner). Det vil bl.a. betyde, at busserne i større grad kommer til at fungere som tilbringer til Metro- og S-togstrafi kken. Metrosystemet foreslås på langt sigt suppleret med fl ere metrolinier til Nordhavnsområdet, Sydhavnsområdet, Brønshøj- Husum og til det nordøstlige Amager. BUSFREMKOMMELIGHED Bussernes fremkommelighed og regularitet er central for et bæredygtigt transportsystem. Busnettet skal fastholdes som et attraktivt supplement til banerne. På A-busnettets centrale strækninger skal busfremkommeligheden prioriteres særligt højt. Der skal også gennemføres forbedringer for de øvrige busser. Det kan blandt andet ske ved at etablere busbaner og ombygge kryds, ligesom man kan lave forsøg med ændring af ud- og indstigning af busser, ændrede billeteringssystemer m.v. STATIONER OG TERMINALER Skiftemulighederne ved større stationer og terminaler skal optimeres gennem korte afstande og god overskuelighed og tilgængelighed, så sammenhængen i den kollektive trafi k fremmes. VEJNETSPLAN Københavns Kommune har udarbejdet en ny vejnetsplan. Vejenes funktion og klassifi cering er taget op til revision, og der er indført en ny vejkategori kaldet strøggader: regionale veje fordelingsgader bydelsgader strøggader lokalgader REGIONALE VEJE De regionale veje er forbindelser mellem København og den øvrige region. Der skal her sikres en hensigtsmæssig og glidende afvikling for biltrafi kken. Gennemkørende trafik, herunder en stor del af den tunge trafi k, søges samlet på de regionale veje under størst mulig hensyntagen til miljø og trafi ksikkerhed. Ved kommunegrænsen tilpasses kapaciteten efter den trafi k- mængde, som i praksis kan afvikles på byens gader. Hvor det er muligt etableres busprioritering. Mange af de regionale veje er samtidigt vigtige cykelforbindelser. Derfor skal fremkommelighed for cykeltrafi kken på de regionale veje sikres både på strækninger og i kryds. 84 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

87 PARKERINGSNORMER Tætbyen Udpegede byudviklingsområder Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

88 Der kan være forhold, som gør, at man på delstrækninger af regionale veje i særligt grad skal afvikle trafi kken på bymiljøets præmisser. Som eksempel kan nævnes Nørre Voldgade ved Nørreport Station, som er vigtig for betjening af den overordnede trafi k, men samtidig har mange krydsende fodgængere. FORDELINGSGADER Fordelingsgaderne skal sikre forbindelse mellem bydelene. De indrettes derfor under hensyntagen til såvel bil som kollektiv og cykeltrafi k. Flere fordelingsgader løber gennem følsomme bymiljøer f.eks. ved skoler eller koncentrationer af butikker. På sådanne delstrækninger skal trafi kken afvikles på bymiljøets principper. Et eksempel på sådan en strækning er Vesterbrogade. BYDELSGADER Bydelsgaderne skal sikre fordelingen og afviklingen af trafi kken i de enkelte bydele. Gennemkørende trafi k søges minimeret gennem trafi ksaneringer. Bus- og cykeltrafi k prioriteres mindst lige så højt som biltrafi kken. STRØGGADER En strøggade er et handelsmæssigt samlingspunkt for bydelen med en stor koncentration af detail- og dagligvarebutikker samt café- og restaurationsmiljøer. Gode muligheder for ophold langs gaden samt krydsning af gaden skal derfor have høj prioritet således, at strøggadefunktionerne på begge sider af gaden kan benyttes. Cyklisterne skal kunne færdes trygt og sikkert på strøggaderne. Biltrafi kken skal foregå med langsom hastighed under hensyntagen til strøggademiljøet. Bussernes fremkommelighed skal prioriteres højere end personbiltrafi kkens. Det er kun gader, der har en koncentreret detailhandelsaktivitet, som er udpeget til strøggader. Samtidig har det været et kriterium, at kun gader, hvor der fi ndes et reelt alternativ for den gennemkørende biltrafi k, kan udpeges som strøggader. LOKALGADER Lokalgader/boliggader skal sikre adgang til de funktioner, som er beliggende i de enkelte lokalområder. Biltrafi kken skal foregå på lokalmiljøets præmisser med størst mulig hensyntagen til de lette trafi kanter. Den skal dermed foregå ved lav hastighed (max. 40 km/t), og gennemkørende biltrafi k skal undgås ved hjælp af fartdæmpende foranstaltninger m.v. TRÆNGSELSZONE Københavns Kommune arbejder målrettet med at begrænse biltrafi kken. Erfaringer viser at trængselsafgifter kan bidrage til at mindske biltrafi kken. Derfor arbejder Københavns Kommune sammen med kommuner i omegnen med at indføre en trængselszone. Den endelig afgrænsning skal fastlægges i samarbejde med kommuner i hovedstaden. TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED København vil gennem en vifte af indsatser arbejde målrettet for at nedbringe antallet af ulykker med tunge lastbiler med indførelse af en eller fl ere forbudszoner i København mod tung trafi k. Antallet skal reduceres med 40 % inden 2012 (udgangspunkt niveau). For tilskadekomne cyklister er målsætningen skærpet til 50 %. Københavns Kommune vil gøre en særlig indsats for at øge trygheden for bløde trafi kanter ved at nedbringe antallet af ulykker mellem cyklister og højresvingende lastbiler. FÆRDSEL PÅ VANDET Hvor der er behov for at skabe adgang på tværs af vandarealer, skal hensynet til færdslen på vandet vægtes højt. Der skal fi ndes effektive løsninger, der tilgodeser både færdselen på vand og på land. Trafi k på vandet (havnebusser, turbåde, vandtaxaer) skal sikres gode vilkår for at betjene rejsemål ved vandet. Der skal være passende muligheder for etablering af anløbsfaciliteter og for passage gennem kanaler. Dæmninger og lignende konstruktioner, der umuliggør sejlads og hindrer vandudskiftning i havnen, bør kun undtagelsesvis etableres. Eksisterende dæmninger bør ved renovering og lignende forsynes med en passagemulighed. Broer over selve havneløbet skal anlægges og drives under hensyn til mulighederne for en fortsat sejlads med større skibe og sejlskibe. Planlægningen af nye broer over kanaler m.v. skal ske 86 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

89 BYENS BANER (PERSONTRAFIK) S - tog og regionaltog Ringbanen Metroens 3 første etaper Område med mulighed for ny station (afklares i den videre planlægning) Metroens 4. etape, Cityringen Mulig ny station ved Sydhavnsgade Statslig reservation til bane København - Ringsted Ny placering af Enghave St. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

90 under hensyn til de fartøjer, som benytter kanalerne. Det er væsentligt, at nye broer anlægges med en gennemsejlingsbredde og frihøjde under broen, der ikke indskrænker gennemsejlingsmulighederne i forhold til de bestående broers bredde og højde. KAJUDFORMNING OG ANLØBSMULIGHEDER Adgangen til færdsel på vandet i Københavns Havn besværliggøres mange steder af, at kajerne er 2 m høje. Dette er en god højde i forhold til sikkerhed mod oversvømmelser og mulighed for anløb af større skibe mv., men for at man kan lægge til med små både er der behov for lavere brygger, fl ydebroer og lignende. I forbindelse med byomdannelse og byggeri skal dele af kajerne udformes med mulighed for direkte vandadgang (fl ydebroer/pontoner, brygger mv.), så sejlads med små både osv. får bedre vilkår. Sikring af kajerne ved hjælp af stenkastninger og lignende, der for altid umuliggør anløb af større skibe, bør være en undtagelse. Mulighederne for skibsanløb bør så vidt muligt bevares hvor vanddybden tillader det. REDEGØRELSE Det er målet at videreudvikle den bæredygtige fordeling på transportmidler yderligere, således at mindst en tredjedel af det samlede antal ture i byen er cykelture, mindst en tredjedel af turene er med den kollektive trafi k, og højst en tredjedel af turene er bilture. Københavns Kommune vil fortsat arbejde for at udvikle en attraktiv storby med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Der vil i forbindelse med planlægningen af byens udvikling blive lagt særlig vægt på samspillet mellem byudvikling og bæredygtige transportformer. Hovedstadsområdets centrale tæt bebyggede dele vil dermed på langt sigt være dækket af sammenhængende højfrekvente metrosystemer, der er forbundet med de regionale banesystemer via de 5 vigtige skiftestationer - Hovedbanegården, Nørreport, Østerport, Nørrebro og Flintholm. Dermed vil en meget stor del af hovedstadsområdets indbyggere kunne nå så godt som alle mål i centralkommunerne med højst et skift. Der planlægges tilsvarende etableret en vejbetjening af de store byudviklingsområder, efterhånden som disse udvikles. De store byudviklingsområder skal forbindes direkte med motor vejsnetet med overordnede vejforbindelser, således at de eksisterende byområder ikke belastes yderligere af gennemfartstrafi k. Der er i den forbindelse indgået aftale med staten om anlæg af Nordhavnsvej, der vil forbinde byudviklingsområdet i Indre Nordhavn med Helsingørmotorvejen. På længere sigt tænkes Nordhavnsvej forlænget under Svanemøllebugten til Ydre Nordhavn. På meget langt sigt kan Helsingørmotorvejen forbindes med Amagermotorvejen via en havnetunnelforbindelse under Amager. Københavns Kommune har i denne forbindelse gennemført en forundersøgelse i 2007 (Infrastruktur Nordhavn), og der er i kommunens budget for de kommende år afsat penge til en eventuel fælles statslig - kommunal undersøgelse af mulighederne for, og konsekvenserne af, en sådan ny østlig omfartsvej, samt af metrobetjening af byudviklingsområderne i Nordhavn. Byudviklingsområderne og eksisterende byområder uden bane betjening planlægges betjent med højklassede kollektive trafi kmidler som metro. De første tre etaper af metroen og den allerede besluttede fjerde etape, Cityringen, forventes således på langt sigt suppleret med fl ere metrolinier til blandt andet Nordhavnsområdet. 88 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

91 BILTRAFIK Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader i Københavns Kommune Ny vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Reservation til transportkorridor Planlagte og etablerede 40 km/t hastighedszoner Strøggader i Københavns Kommune Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

92 5. BELIGGENHED AF TEKNISKE ANLÆG BETEGNELSEN TEKNISKE ANLÆG OMF ATTER TRANS- PORT- OG K OMMUNIKATIONSANLÆG, FORSYNINGS- ANLÆG, MILJØ ANLÆG OG ANDRE TEKNISKE DRIFTS- ANLÆG. DER KAN F. EKS. VÆRE TALE OM SPORANLÆG, GODS- TERMINALER, ST ATIONSANLÆG, VÆRKSTEDS- OG KLARGØRINGSANLÆG, RENSNINGSANLÆG, AFFALDS- DEPONERINGS- OG AFF ALDSBEHANDLINGSANLÆG, VINDMØLLER, KRAFTVÆRKER OG OPLAGSPLADSER. VINDMØLLER Der kan kun planlægges for store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder som vist på kortet. Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 70 m og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være ca. 1:1. Møller op til 80 m kan i enkelte tilfælde tillades opstillet efter en konkret vurdering af påvirkningen af det omgivende landskab og bymiljø. Vindmøllerne i de enkelte områder skal være ens. Vindmøller, herunder havvindmøller, må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Områder inden for en radius af 500 m fra udlagte vindmølleområder kan kun udlægges til støjfølsom anvendelse, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. Der kan ikke opstilles husstandsvindmøller (vindmøller under 25 m til forsyning af enkelte husstande og opstillet på fritliggende ejendomme i landzone) i kommunen. AFFALD I København bliver der hvert år produceret mange tons affald, som skal håndteres på en bæredygtig måde. Der er generelt store miljømæssige fordele ved at genanvende frem for at bortskaffe. I nye byudviklingsområder skal der afsættes arealer til affaldssortering og innovative affaldsløsninger. Behovet for større genbrugsstationer skal søges imødekommet med en placering med god trafi kal beliggenhed (nær større indfaldsveje). Der skal etableres kvartermiljøstationer i de eksisterende byområder, hvor afstanden til genbrugsstationer mv. er stor. Som udgangspunkt betjener en kvartermiljøstation ca boliger. PLACERING AF AFFALDS- OG RENSEANLÆG Affalds- og renseanlæg må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå væsentlige konfl ikter med andre planmæssige interesser, med mindre overordnede hensyn taler for det. Ud over de bestående, Kalvebod Miljøcenter og Amagerforbrænding samt renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, planlægges der etableret et anlæg til deponering af affald og et til deponering af forurenet jord inden for rammerne af Kalvebod Miljøcenter. Der planlægges endvidere etableret et jorddepot (forurenet jord) i tilknytning til Nordhavn. FORURENET JORD OG OVERSKUDSJORD Ved bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer skal forurening, der udgør en miljø- og sundhedsmæssig risiko, så vidt muligt fjernes. Omdisponering af jord må generelt ikke forøge risikoen for spredning af forurening. Direkte genanvendelse af lettere forurenet overfl adejord inden for de enkelte anlægsprojekter skal fremmes, hvor dette kan ske uden miljøproblemer, og hvor der ikke er adgang til ren overskudsjord på arealet. 90 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

93 TEKNISKE ANLÆG Eksisterende større kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg 1. Amagerværket/Amagerforbrænding 2. H. C. Ørstedværket 3. Svanemølleværket Eksisterende renseanlæg 4. Lynetten 5. Damhusåen Jorddepot Eksisterende naturgastransmissionsledning Fjernvarmetunnel Eksisterende 400 kv elkabel Arealreservation til 400 kv elkabel Vindmølleområder Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

94 Udnyttelsen af de store mængder overskudsjord fra byens projekter skal forbedres og omfattes af en langsigtet strategi for miljørigtig jordplacering i København. ENERGIFORSYNING Der reserveres mulighed for en kabellagt 400 kv højspændingsforbindelse fra Amagerværket til Glentegård transformerstation, evt. med fremføring via Svanemølleværket, og en kabellagt 400 kv højspændingsforbindelse fra Amagerværket til H. C. Ørstedsværket. skal anmeldes til kommunen. For at sikre fortsat deponeringskapacitet i København skal der etableres et nyt deponeringsanlæg for forurenet jord i Nordhavn. For at begrænse transport og råstofforbrug arbejder kommunen løbende for at fremme genanvendelse af overskudsjord i egne og private projekter. Arealer inden for en afstand af 200 meter fra naturgashovedtransmissionsledninger er omfattet af cirkulære nr. 183, der lægger en række begrænsninger på arealernes anvendelse. AFSTANDSKRAV TIL TEKNISKE ANLÆG På længere sigt skal afstandskravet fra tekniske anlæg til forureningsfølsom anvendelse søges reduceret ved teknologiske forbedringer mv. Der skal være mulighed for differentierede afstandskrav, så miljømæssige forbedringer kan omsættes i en bedre bymæssig arealanvendelse. KLIMATILPASNING De kraftige regnskyl, som forventes intensiveret i fremtiden, overstiger kloaksystemernes kapacitet. København vil i forbindelse med klimaplanen fremme udviklingen og implementeringen af systemer, der ikke leder vand til kloaksystemet. Ved Lokal Afl edning af Regnvand (LAR) nedsives regnvandet til grundvandsmagasinet og/eller ledes til vandløb og søer. Regnvandet kan også ledes til kunstige vandelementer, som kan indgå rekreativt i byens rum og parker. Kanalerne i Ørestad er et eksempel på, hvordan kunstige vandelementer er anvendt som en del af LAR. REDEGØRELSE Der er opstillet vindmøller i de to udpegede vindmølleområder i kommunen. Omkring i 1/5 af København Kommunes samlede areal er kortlagt som kraftigt forurenet specielt med olie, tungmetaller eller klorerede opløsningsmidler. Som følge af lovgivning er næsten alle grunde i resten af byen fra 1. januar 2008 blevet områdeklassifi ceret som lettere forurenet med bly, tjærestoffer eller olie. Det betyder, at stort set al jord, der ønskes bortskaffet, 92 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

95 6. VIRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV VIRKSOMHEDER, DER ER OMF ATTET AF DENNE BE- STEMMELSE, ER F. EKS. SÆRLIGT FOR URENENDE VIRKSOMHEDER, RENSNINGSANLÆG, AFF ALDSBE- HANDLINGSANLÆG, MO TORBANER, KNALLER TBA- NER, SKYDEBANER OG FORSV ARETS Ø VELSESPLAD- SER, SAMT SKYDE- OG ØVELSESTERRÆNER. DER ER SÅLEDES TALE OM VIRKSOMHEDER OG ANLÆG, DER IKKE KAN PLACERES I BYERNES ERHVERVSOMRÅDER, MEN SOM HAR BEHOV FOR EN SÆRLIG BELIGGENHED UDEN FOR BYERNE LOKALISERING AF VIRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV Områderne til disse virksomheder er udpeget i Fingerplan 2007 og optaget i kommuneplanens rammebestemmelser. Der er i alt i 2008 registreret 30 virksomheder med særlige beliggenhedskrav. RISIKOVIRKSOMHEDER I Københavns Kommune er der virksomheder, som har store oplag af kemikalier og brandbare stoffer. Derfor er der lagt en konkret risikozone eller en generel planlægningszone på 500 m, omkring virksomhederne som vist på kortet. Disse zoner medfører begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det betyder, at hensynet til risiko for større uheld skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelsen af arealanvendelsen i disse zoner. REDEGØRELSE Kommuneplanens retningslinier for miljømæssig lokalisering følger Miljøministeriets klassifi ceringssystem for virksomheder. Virksomhederne er opdelt i 7 klasser afhængig af deres forventede forurening. Hovedparten af virksomhederne hører under klasse 4, 5, 6 og 7. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav tilhører klasse 6 og 7. Virksomheder af klasse 1 Virksomheder af klasse 1, der ikke giver anledning til forurening, kan placeres i områder for boliger, boliger og serviceerhverv, serviceerhverv og offentlige institutioner (B-, C-, S- og O-områder). Virksomheder af klasse 2 Virksomheder af klasse 2, der kan medføre ubetydelig forurening, kan normalt placeres i områder for boliger og serviceerhverv og områder for serviceerhverv og offentlige institutio ner (C-, S- og O-områder). De kan på nærmere angivne vilkår indpasses i boligområder (B-områder). Herudover kan de placeres i de øvrige typer erhvervsområder, hvis de øvrige aktiviteter i disse gør det muligt. Den vejledende afstand til miljøfølsomme områder er 20 m. Virksomheder af klasse 3 Virksomheder af klasse 3, der kan medføre uvæsentlig forurening kan placeres i områder for blandet erhverv, industrierhverv samt i områder for havneformål og tekniske anlæg (E15-, J-, H- og T-områder). Virksomhederne kan på nærmere angivne vilkår indpasses langs det overordnede vejnet og i delområder, som grænser op til erhvervsområder, i områder for boliger og serviceerhverv og for serviceerhverv (C- og S-områder). Undtagelsesvis kan de på særlige vilkår indpasses langs de udpegede centergader i boligområderne (B-områder). Den vejledende afstand til miljøfølsomme områder er 50 m. Virksomheder af klasse 4 Virksomheder af klasse 4, der kan medføre mindre væsentlig forurening, kan placeres inden for områder for industri, havneformål og tekniske anlæg (J-, H- og T-områder). Virksomhederne Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

96 kan i visse tilfælde, på nærmere angivne vilkår, placeres i områder for blandede erhverv (E-områder). Den vejledende afstand til miljøfølsomme områder er 100 m. Virksomheder af klasse 5 Virksomheder af klasse 5, der kan medføre væsentlig forurening, kan placeres inden for områder for industri, havneformål og tekniske anlæg (J-, H- og T-områder). Dog kan der på arealer, der grænser umiddelbart op til miljøfølsomme områder, være begrænsninger i placeringsmulighederne, ligesom der kan forventes særlige krav til afskærmende foranstaltninger, placering på grunden o.l. Den vejledende afstand til miljøfølsomme områder er 150 m. Virksomheder af klasse 6 og 7 Virksomheder af klasse 6 og 7, der kan medføre henholdsvis betydelig og omfattende forurening, er virksomheder, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav. De kan kun placeres i områder, der er udlagt til formålet i gældende lokalplaner eller inden for de dele af Nord - og Østhavnen, der er specielt udpeget til sådanne formål. I alle tilfælde kan det kun ske efter en konkret miljømæssig og planlægningsmæssig vurdering. For virksomheder af klasse 6 er den vejledende afstand til miljøfølsomme områder 300 m, og for klasse 7 er den på 500 m. De øvrige områder rummer bl.a. lager- og forsyningsanlæg, som vurderes fortsat at være relevante for en velfungerende by. Det vil dog være relevant at følge det konkrete arealbehov og de eventuelle muligheder for en reduceret miljøpåvirkning med henblik på at tilpasse de udpegede områder til det faktiske fremtidige behov. Risikohåndteringen er grundlæggende en kommunal opgave, hvad enten det drejer sig om identifi kation, forebyggende initiativer, sårbarhedsreducerende foranstaltninger eller krisehåndtering, hvis ulykken skulle ske. Risikohåndteringen, som kommunen har ansvar eller med ansvar for, kan ud over ved store ulykker og katastrofer eksempelvis være ved forsyningssvigt, epidemier, optøjer eller nedbrud i centrale systemer. Ansvaret for disse er fordelt mellem mange aktører. En indsats må derfor have bredt lokalt grundlag; ikke kun internt i kommunen: Såvel erhvervslivet som folkelige organisationer inddrages. For at forebygge og reducere risiciene skal kommunen bl.a. udarbejde de nødvendige beredskabsplaner. Fingerplan 2007 viderefører udpegningen fra Regionplan 2005 af fi re områder i kommunen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav: Nordhavn, Refshaleøen, ved Amagerværket/ Amagerforbrænding og Prøvestenen. Disse udpegninger har ikke været ændret i en længere årrække. I denne periode vurderes efterspørgselen efter lokaliseringsmuligheder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav at have været faldende. Der er typisk tale om produktionsvirksomheder, der udgør en vigende andel af det københavnske erhvervsliv. De udpegede områder fi nder derfor ikke anvendelse til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dette gælder særligt i Nordhavn. Der skønnes at være grundlag for at vurdere behovet for udpegningen af dette område i den nærmeste fremtid. 94 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

97 1 Det Centrale Byområde RISIKOVIRKSOMHEDER Konkret vurderet risikozone i hht. virksomhedens risikorapport 500 m planlægningszone omkring risikovirksomheder i hht. cirkulære 1. Svanemølleværket (Miljøcenter Roskilde) 2. Prøvestenen. Den nordlige del af Prøvestenen - vådbulkområdet skal forbeholdes anlæg til brandbare og miljøproblematiske væsker 3. Sundby Gasbeholder - under afvikling (år 2010) 4. AGA 220 m 5. Kødbyens Maskincentral 6. H C Ørstedsværket (Miljøcenter Roskilde) 7. DSB Olietanke Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

98 7. BELIGGENHED AF ENKELTE ANLÆG (VVM PLIGTIGE ANLÆG) BESTEMMELSEN HANDLER OM DE SÅK ALDTE V VM- ANLÆG. DISSE ANLÆG ER F ASTLAGT VED BEKEND T- GØRELSE OM VURDERING AF VISSE OFFENTLIGE OG PRIVATE ANLÆGS VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) I MEDFØR AF LOV OM PL ANLÆGNING (BEKEND T- GØRELSE NR AF 06 /12/2006). EN VÆSENTLIG DEL AF DISSE ANLÆG MÅ FOR VENTES PL ACERET I OVERENSSTEMMELSE MED UDPE GNINGER I K OMMUNE- PLANENS HO VEDSTRUKTUR, RETNINGSLINJER OG RAMMER. STØRRE MILJØBELASTENDE ANLÆG For at sikre at større anlæg ikke får uacceptable miljøbelastende konsekvenser skal der udarbejdes en miljøvurdering. Etablering af visse nærmere angivne større miljøbelastende anlæg forudsætter i henhold til Miljøministeriets VVMbekendtgørelse en særlig miljøvurdering i form af et tillæg til kommuneplanen. 96 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

99 8. FOREBYGGELSE AF STØJGENER KOMMUNEPLANEN SKAL INDEHOLDE RETNINGSLINJER TIL SIKRING AF, A T ST ØJBELASTEDE ARE ALER IKKE UDLÆGGES TIL ST ØJFØLSOM ANVENDELSE, MEDMIN DRE DEN FREMTIDIGE ANVENDELSE K AN SIKRES MOD STØJ VED ET ABLERING AF AFSKÆRMNINGSFOR AN- STALTNINGER. ning m.v. sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 46 db fra vejtrafi k og 52 db fra jernbanetrafi k i sove- og opholdsrum. De tilsvarende krav for det indendørs støjniveau i kontor- og hotelbyggeri er 51 db og 57 db. Boligers sove- og opholdsrum skal have vinduer, der kan åbnes under overholdelse af ovennævnte støjkrav, mens kontorer mv. kan sikres luftudskiftning på anden vis end ved oplukkelige vinduer. For udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet ikke må overstige 58 db fra vejtrafi k og 64 db fra jernbanetrafi k. STØJ GENERELT Støjbelastede arealer må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støjbelastning vil blive overskredet, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. De gældende grænseværdier og vejledninger offentliggøres af Miljøstyrelsen. TRAFIKSTØJ I eksisterende støjbelastede boligområder skal der i forbindelse med beslutning om byfornyelse og boligforbedring samt i den evt. tilhørende lokalplanlægning indgå bestemmelser om støjisolering af bebyggelsen. Ved byomdannelse og inddragelse af nye arealer til bymæssig bebyggelse må der, som udgangspunkt, ikke fastlægges støjfølsom arealanvendelse (boliger, institutioner, følsomme rekreative formål m.v.) i områder, der er eller kan forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end 58 db fra vejtrafi k og 64 db fra jernbanetrafi k. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er de tilsvarende støjgrænser 63 db fra vejtrafi k og 69 db for banetrafi k. I områder med nybyggeri, hvor den udendørs støjbelastning vil overstige ovennævnte grænseværdier, skal det ved placering af byggeriet på grunden samt ved støjisolering, lejlighedsindret- Nye boliger og daginstitutioner må, som hovedregel, ikke etableres, hvis trafi kstøjen overstiger 68 db på facaden. Ved huludfyldning, i andre helt særlige tilfælde, hvor hensynet til byrum og bebyggelsens funktion som støjskærme tilsiger det, og ved omdannelse af eksisterende erhvervsbyggeri langs eksisterende veje, kan der etableres boliger og daginstitutioner, hvor støjen er op til 73dB, hvis ovennævnte grænser for støj på udendørs opholdsarealer og indendørs (i sove- og opholdsrum) med delvist åbne vinduer kan overholdes. Der må ikke etableres nye grundskoler (folkeskoler og privatskoler) eller hospitaler, der er belastet med mere end 58 db fra vejtrafi k og 64 db fra jernbanetrafi k. Grænsen gælder ved facader med undervisningsrum, bibliotek, sengestuer m.m. På de udendørs arealer gælder ovennævnte grænse på 58 db for skolegård, legeområder m.v., mens der på boldbaner kan accepteres højere støjniveauer. TRAFIKANLÆG Nye trafi kanlæg skal placeres, udformes og om nødvendigt afskærmes, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje og jernbaner så vidt muligt overholdes ved støjfølsom bebyggelse og rekreative arealer. STØJREDUCERENDE ASFALT Støjreducerende asfalt bør så vidt mulig anvendes ved nyanlæg og renovering af veje med årsdøgntrafi k over 2000 biler og tilladt hastighed over 40 km/time. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

100 REDEGØRELSE Det væsentligste støjproblem i København er trafi kken. I København er næsten boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau på facaden på over 68 db og mere end boliger udsættes for mere end 55 db på facaden om natten. De væsentligste tiltag for at nedbringe støjbelastningen i de eksisterende byområder er trafi kale virkemidler som f.eks. hastighedsnedsættelser, regulering af kørsel med tung trafi k eller trafi ksaneringer. På strækninger af det overordnede vejnet, hvor det ikke er muligt at nedbringe støjen med trafi kale løsninger, er brug af støjreducerende asfalt et prioriteret virkemiddel. Således skal der ved alle vedligeholdelsesarbejder på det overordnede vejnet foretages en konkret vurdering af muligheden for anvendelse af støjreducerende asfalt. Det gælder også ved nyanlæg og i byudviklingsområderne. Københavns Kommune skal i 2009 udarbejde en støjhandlingsplan, der følger op på den foretagne støjkortlægning i kommunen. Den skal dels beskrive det nuværende arbejde for at forebygge og reducere støj fra vejene, dels beskrive de tiltag som Københavns Kommune vil gennemføre for at begrænse støjen fra vejtrafi kken. 98 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

101 9. BELIGGENHED AF AREALER TIL FRITIDSFORMÅL VED AREALER TIL FRITIDSFORMÅL FORSTÅS UDOVER SOMMERHUSOMRÅDER, SOM ER SÆRLIGT NÆVNT I NR. 1 F. EKS. OMR ÅDER TIL FERIEHO TELLER, FERIECENTRE, C AMPINGPLADSER, LYSTBÅDEHAVNE, GOLFBANER, FORLYSTELSESANLÆG, IDRÆTSANLÆG, REGIONALE FRIL UFTSOMRÅDER, REKRE ATIVE STIER SAMT AREALER TIL KOLONIHAVER OG FRITIDSHAVER. BEGREBET DÆKKER OGSÅ K OMMUNALE FRITIDS- ANLÆG SOM F. EKS. PARKER OG GRØNNE OMRÅDER. BYLIV OG FRITIDSAKTIVITETER I den tætte by er der ikke alene behov for udpegede arealer til fritidsformål, men nok som meget for i højere grad at åbne en lang række af byens rum for fritidsaktiviteter. En mindre streng funktionsopdeling af byen kan fremme et mere intensivt byliv baseret på fritidsaktiviteter i bred forstand. Publikumsorienterede funktioner skal søges samlet og primært placeres i den nederste etage af bygninger. Gennem funktionsblanding af eksempelvis boliger, arbejdspladser og butikker med fritids- og kulturtilbud skal grundlaget for og adgangen til disse forbedres. Ved nyanlæg og forbedringer af offentligt tilgængelige byrum skal der tilstræbes en høj grad af tryghed, komfort og herlighedsværdi. ADGANG TIL BYENS RUM Planlægningen og udviklingen af byen skal tilstræbe en høj kvalitet af og offentlig adgang til områder af værdi for by- og friluftslivet eksempelvis åbne arealer ved bolig- og erhvervsbebyggelser, langs grønne cykelruter, ved havn og kyst, stier i kolonihaveområder og arealer ved skoler og institutioner. Nye friarealer gøres i høj grad tilgængelige for offentligheden, men skilte der forbyder adgang, cykling mv. viser, at dette ikke sker uden konfl ikter. Planlægningen af offentligt tilgængelige og private friarealer skal i samarbejde med grundejerne sikre de bedst mulige adgangsvilkår for offentligheden. Udformningen af arealerne skal medvirke til, at adgangsmulighederne for offentligheden er tydelige og at konfl ikter mellem forskellige interesser forebygges. Begrænsninger i offentlighedens adgang, der strider mod regler og aftaler, skal fjernes. NYTÆNKNING AF DEN REKREATIVE BRUG AF BYEN Der skal så vidt muligt åbnes for fritidsanvendelse og udfoldelsesmuligheder også i områder udpeget til andre formål som erhverv, tekniske anlæg mv. I planlægningen og forvaltningen af disse områder skal der gives mulighed for fritidsfaciliteter og begivenheder i det omfang,, miljø- og sikkerhedsforhold tillader det. FLERSIDIG BRUG AF BYENS RUM Oplevelsesmulighederne i byens rum skal udvides blandt andet ved at prioritere en fl ersidig anvendelse. Områder med en ensidig anvendelse (kolonihaver, idrætsbaner, ekstensivt udnyttede parkeringsarealer osv.) skal søges åbnet for andre brugere under hensyn til deres primære funktion, således som det allerede sker for eksempelvis kirkegårdene, der i vid udstrækning er udviklet til rekreative kulturområder, som tilbyder alle borgere en mulighed for ro og afslapning i grønne omgivelser. MULIGHEDER FOR BEVÆGELSE I BYRUM Ved udbygning af nye byrum og byområder skal der indtænkes muligheder for idrætsliv og bevægelse i udformningen af byinventar og overfl adebelægninger eller som egentlige faciliteter. HAVNEN SOM FRITDSOMRÅDE Københavns havnefront indeholder et stort potentiale som offentligt rum, som kultursted og som idrætsplads. Dette potentiale skal udnyttes, og havnen skal fremmes som et vigtigt offentligt rum til bl.a. fritidsformål. I byområder med få faciliteter for byliv skal der lægges særlig vægt på bl.a. ved fortætning at give muligheder for etablering af anlæg til fritidsformål i bred forstand som kultur, idræt og publikumsrettede erhverv (f.eks. bådudlejning, kiosk, cafe). Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

102 Bygninger langs vandet bør i stueetagen i vid udstrækning rumme udadvendte anvendelser som f.eks. restauranter, gallerier, sport- og fritidstilbud mv. Facaden mod vandet skal i den forbindelse udformes med adgang til de publikumsrettede aktiviteter, så der muliggøres et samspil mellem forskellige former for byliv. Kommunale arealer langs vandet skal under hensyn til deres karakter og evt. fredningsforhold i højere grad stilles til rådighed for idrætsaktiviteter, kulturbegivenheder mv. Det skal ligeledes fremmes at andre grundejere langs vandet får gode muligheder for at stille deres arealer til rådighed for arrangementer og aktiviteter. Disse aktiviteter bør kun underlægges kommunale regler i det omfang væsentlige sikkerheds- eller miljøhensyn kræver det. VANDAREALER I BYOMDANNELSESOMRÅDER Brugen af vandarealer på søterritoriet, i tilknytning til udpegede byomdannelsesområder (som vist i rækkefølgeplanen), skal indgå i planlægningen af omdannelsen, således at offentlighedens adgang til at benytte vandet til fritidsaktiviteter m.v. sikres. BYENS GRØNNE RUM Byens struktur af parker og andre grønne byrum samt grønne forbindelser skal bevares og udvikles i overensstemmelse med den øvrige by- og befolkningsudvikling, herunder udviklingen af nye byområder. Kvaliteten og tilgængeligheden af områderne skal udvikles med fokus på at øge borgernes brug af dem. I den forbindelse kan lokal afl edning af regnvand indgå som et element, der kan bidrage til at udvikle kvaliteten og anvendelsesmulighederne i områderne. FRILUFTSOMRÅDER De udpegede friluftsområder af regional betydning, som vist på kortet, skal friholdes for anlæg til bymæssige formål såvel som anlæg til organiserede fritidsformål, hvis disse begrænser den almene rekreative brug af områderne væsentligt. Der kan etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og ske udvidelser af øvrige eksisterende anlæg til friluftsliv i overensstemmelse med de fredninger, som områderne er omfattet af. Der kan derfor ikke etableres nye større areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg i områderne, men lokaliseringsområdet for fri- luftsanlæg på Vestamager, som vist på kortet, kan udnyttes indenfor fredningens rammer. SAMSPIL MELLEM FRITIDSANLÆG OG BOLIGER MV. Der bør sikres en afstand mellem arealer til boldspil og anden organiseret idræt og boligbebyggelse på mindst 25 m. Grænseværdierne for støj fra organiseret boldspil skal sikres overholdt ved krav om afstand og bestemmelser om brugstidspunkter. Ligeledes skal gener fra belysning af idrætsanlæg søges modvirket. Banebelysning, der påvirker boliger, må som hovedregel ikke anvendes efter kl. 22. STØJENDE FRITIDSANLÆG Nye støjende fritidsanlæg, som er en væsentlig miljøbelastning for omgivelserne, kan ikke placeres i de rekreative områder, men skal søges placeret i byområdet f.eks. i tilknytning til andre støjende funktioner (veje, virksomheder), hvor de ikke vil udgøre en væsentlig belastning for eksisterende eller kommende støjfølsom anvendelse. Ved støjende fritidsanlæg skal der i planarbejdet tages højde for støjkonsekvensområdernes udstrækning. KOLONIHAVER Der er fastlagt særlige bestemmelser i rammerne for de varige kolonihaver (overnatningshaver og daghaver). Der er udlagt arealer til fremtidige kolonihaver i rammerne. Der kan i forbindelse med byomdannelse udlægges arealer til kolonihaver, hvis det vurderes foreneligt med målene for omdannelsen. Nye kolonihaver anlægges som daghaver. REDEGØRELSE Friluftsanlæg De kommunale frilufts- og idrætsanlæg har haft et generelt vedligeholdelsesefterslæb, som nogle steder har påvirket brugen af anlæggene negativt. Derfor arbejdes der for en genopretning gennem renovering, som allerede har været i gang i nogle år, men som vil strække sig over en længere årrække. For at sikre gode rammer, også for større sports- og kulturbegivenheder, arbejder kommunen for at tiltrække byggeriet af en multiarena med en kapacitet tilpasset behovet i Hovedstadsregionen. En sådan arena skal drives i privat regi, men kommunen udnytter sine muligheder for at sikre det nødvendige grundlag. 100 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

103 FRILUFTSOMRÅDER AF REGIONAL BETYDNING Friluftsområder af regional betydning Lokaliseringsområde for friluftsanlæg Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

104 Der investeres også løbende i lettilgængelige faciliteter for den selvorganiserede idræt, f.eks. markerede løberuter, idrætsredskaber og boldbaner på byens pladser, herunder legepladser, osv. I parkerne søges der integreret nye faciliteter til både organiseret og selvorganiseret friluftsliv, f.eks. i den forestående store fornyelse af Fælledparken, som vil forbedre bestående faciliteter og tilføre nye. Hovedparten af de større friluftsområder, herunder de udpegede områder af regional betydning, er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Derved er der sikret offentlig adgang og en vægtning af aktiviteter, som er tilgængelige for alle. Fredningen vil også være med til at udstikke rammerne for, hvordan en evt. fremtidig brug af det udpegede område til lokalisering af friluftsanlæg på Vestamager kan udnyttes. Friluftsliv ved vandet Havneområderne rummer masser af plads til og gode forudsætninger for friluftsliv. Mange former for udeliv og rekreation bør kunne fi nde plads ved vandet, men i kraft af havnens størrelse vil der være stor forskel på, hvor intenst by- og friluftslivet udfolder sig. Københavns Kommune arbejder for at udvide mulighederne for badning. Efter etablering af Amager Strandpark har tilstrømningen været meget stor, så parkens faciliteter vil blive udbygget i de kommende år. Der arbejdes ligeledes på at etablere en mindre strand i Svanemøllebugten og et havnebad i den sydlige del af havnen, således at alle bydele får den bedst mulige adgang til at bade. Dette suppleres med en række investeringer i indendørs badefaciliteter. Særlige begivenheder Københavns Kommune er engageret i større idræts- og kulturbegivenheder, og dette engagement er øget gennem de seneste år. I 2009 afholdes bl.a. World Outgames og møde i den Internationale Olympiske Komite i København, og i de kommende år vil kommunen bl.a. være vært for en række store cykelsportsbegivenheder og VM i taekwondo. Samtidig er der skabt en række fast tilbagevendende mindre idræts- og kulturbegivenheder, som bidrager væsentligt til at tilbyde københavnerne oplevelser og øge deres interesse for friluftsliv. Der er en stigende interesse for såvel organiseret som selvorganiseret vandsport og dermed også for faciliteter og adgangsmuligheder mellem land og vand. I nogle københavnske vandsportsklubber er der venteliste for tilgang af nye medlemmer. Også arrangører af kulturbegivenheder, fester og andre fritidsaktiviteter har opdaget havnens muligheder. Københavns Kommune forventer derfor at øge sit engagement i udviklingen af faciliteter mv. ved at støtte de aktive klubber og andre grupper. De rekreative muligheder langs havnen er primært knyttet til promenader, pladser, grønne områder og klubarealer mv.. Midlertidigt ubenyttede arealer, der afventer omdannelse til nye formål, er dog også en ressource for rekreative aktiviteter. Med kommuneplanens rammebestemmelser gives der øget adgang til midlertidige anvendelser, herunder til fritidsformål. Kommunen har også arbejdet med at lempe de regler for arrangementer, der har udgjort en begrænsning f.eks. vedrørende lydniveau ved sports- og kulturbegivenheder. 102 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

105 13. VARETAGELSE AF NATURBESKYTTELSESINTERESSER GRUNDLAGET FOR RETNINGSLINJERNE OM V ARE- TAGELSE AF NA TURBESKYTTELSESINTERESSERNE ER NATURBESKYTTELSESLOVENS BESTEMMELSER OM BESKYTTEDE NA TURTYPER, BESKY TTELSESLINJER SAMT FREDEDE ARE ALER. NA TURBESKYTTELSES- LOVEN TILSIGTER SÆRLIGT A T BESKYTTE, FORBEDRE, GENOPRETTE OG TIL VEJEBRINGE NA TUROMRÅDER, DER ER AF BETYDNING FOR VILDE DYR OG PLANTER OG DERES LEVESTEDER, SAMT AT SIKRE OG UDVIKLE DE LANDSKABELIGE, K ULTURHISTORISKE, NA TURVIDEN- SKABELIGE OG UNDERVISNINGSMÆSSIGE VÆRDIER. BESKYTTELSESOMRÅDER I de udpegede beskyttelsesområder, som vist på kortet, må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det i væsentlig grad vil forringe deres værdi eller umuliggøre forbedringer af deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedringer af områdernes landskabs-, natur- eller rekreative værdi, eller i overensstemmelse med gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Beskyttelsesområderne er alle omfattede af fredninger, der beskytter deres natur- og landskabsværdier. INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder vist på kortet, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelser af de naturtyper og levesteder eller ske væsentlig forstyrrelse af de arter, områderne er udpeget for. ADGANG TIL BESKYTTELSESOMRÅDER Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang til beskyttelsesområderne for at udbrede oplevelsen af natur- og landskabsværdierne. Adgangen kan dog undtagelsesvis begrænses i områder, der er særligt sårbare, eller af sikkerhedshensyn i overensstemmelse med de gældende fredningsbestemmelser, der generelt sikrer offentlig adgang. NATURGRUNDLAG FOR BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Naturindholdet og mangfoldigheden i byens grønne og blå struktur skal generelt beskyttes og udvikles, så grundlaget for at leve op til forpligtelserne for bevarelsen af biologisk mangfoldighed er til stede. SPREDNINGSKORRIDORER De udpegede spredningskorridorer, som vist på kortet, må ikke gennemskæres, indskrænkes eller i øvrigt forringes for så vidt angår deres biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Skabelse af større sammenhæng i naturområder og parker gennem planlægning og forvaltning af spredningskorridorer, herunder sikring af sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne, skal så vidt muligt prioriteres. Dette kan bl.a. ske ved koordinering af pleje- og udviklingsplaner, der i København udarbejdes for de fredede områder, som spredningskorridorerne tilhører. PLEJE- OG UDVIKLINGSPLANER Der skal i planperioden udarbejdes pleje- og udviklingsplaner for en række parker og naturområder i overensstemmelse med fredningsdeklarationernes krav. Dette gælder nye planer for Degnemosen, Bellahøjparken, Rødkildeparken, Nørrebroparken, Amorparken, Fredens Park og Kildevældsparken samt revision af de eksisterende planer for parker og naturområder som Utterslev Mose, Kalvebod Fælled, Amager Fælled, Vestvolden, Kagsmosen og Fæstningsringen. PÅVIRKNING AF NATURVÆRDIER VED SPILDEVANDSUDLEDNING Spildevand samt regnvand fra arealer med væsentlig trafi k- belastning skal renses af hensyn til naturkvaliteten inden Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

106 afl edning til vandområder eller nedsivning gennem jorden. Nye udledninger til stillestående vandområder og søer skal undgås. VANDKREDSLØB TIL GAVN FOR NATURVÆRDIER Mulighederne for lokal afl edning af regnvand skal indgå i planlægningen af byudviklingen, således at regnvand bliver en ressource, der kan anvendes rekreativt og medvirke til at skabe biologisk mangfoldighed. REDEGØRELSE I regionplanlægningen har der været udpeget særlige områder af hensyn til beskyttelsen af landskabs- og naturværdier, også inden for Københavns Kommune. Disse udpegninger er i høj grad sammenfaldende med en række af de større fredede grønne områder i kommunen, der således er beskyttet såvel af planbestemmelser som af en fredningsdeklaration. De relevante udpegninger og dertil knyttede beskyttelsesbestemmelser er nu en del af kommuneplanen. I 2009 bliver de sidste af Københavns Kommunes større parker og naturområder fredet. Herefter er der kun ganske få af kommunens mindre parker og grønne områder, der ikke er fredet. Det er fredningernes formål at opretholde og muliggøre en forbedring af områdernes biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til anvendelsen til fritidsformål og til områdernes historiske baggrund. Fredningernes formål er også at fastholde og regulere offentlighedens ret til færdsel i områderne samt at sikre områdernes anvendelse til fritidsformål. Københavns Kommune har samlet en oversigt over alle fredede områder og områder omfattet af generelle beskyttelses bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, museumsloven (fortidsminder) og skovloven (fredskov) mv. i en selvstændig publikation Fredede og beskyttede områder i København, der kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres hos kommunen. Alle arealbindinger, som følge af fredning eller lovbestemt beskyttelse, kan således fi ndes samlet og er tilgængelig for borgere, grundejere, bygherrer mv. Korte afstande mellem naturområder og parker øger muligheden for at dyr og planter kan etablere nye sunde bestande, og på den måde medvirker de til at sikre den biologiske mangfoldighed. Indsatsen for at sikre biologisk mangfoldighed handler i høj grad også om forbedring af kvaliteten i de grønne og blå områder. Variation i parkernes beplantning og parker med et mere naturpræget udtryk vil gavne dyre- og plantelivet. Åbne vandstrækninger og oprensning af sediment bidrager også til et godt grundlag for bevaring af den biologiske mangfoldighed. Inden for Københavns Kommune fi ndes et Natura 2000-område samt grønbrogede tudser, spidssnudede frøer og 6 fl agermusarter, som kommunen er forpligtiget til at beskytte via EU s Habitatdirektiv (Rådets direktiv 92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Udarbejdelsen af en strategi for biologisk mangfoldighed, som er en af målsætningerne i Københavns Kommunes Agenda 21 plan, forventes færdiggjort i I nyere fredninger kræver fredningsbestemmelserne, at der skal udføres en pleje- og udviklingsplan. Pleje- og udviklingsplanerne skal beskrive, hvordan parkerne skal udvikle sig i de følgende 5-10 år, herunder hvordan områdernes biologiske, landskabelige og rekreative værdier kan opretholdes og forbedres i perioden. Pleje- og udviklingsplanerne udarbejdes i samarbejde med de nedsatte parkbrugerråd, der repræsenterer borgernes forskellige interesser i de enkelte områder. 104 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

107 BESKYTTELSESOMRÅDER Beskyttelsesområder for natur og landskab Internationale naturbeskyttelsesområder Spredningskorridorer Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

108 14. SIKRING AF KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER KOMMUNEPLANEN SKAL INDEHOLDE RETNINGSLINJER FOR VARETAGELSEN AF DE KULTURHISTORISKE BE- VARINGSVÆRDIER, HERUNDER KIRKER, KIRKEGÅRDE OG DERES OMGIVELSER SAMT BELIGGENHEDEN AF ANDRE VÆRDIFULDE KULTURMILJØER. BYUDVIKLING OG KØBENHAVNS HISTORISKE ARV København har en meget værdifuld bygningsarv, som der skal værnes om og bevares. I de eksisterende byområder skal omdannelse og opførelse af enkeltprojekter ske med respekt for byens identitet og særpræg. Omdannelse af erhvervs- og havne områder skal på en gang inddrage de strukturelle og arkitektoniske kvaliteter samt de særlige københavnske kulturmiljøer og samtidig tilføre området nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet. Historiske anlæg og bygninger skal indgå i et samspil med nutidens livsstil og anvendelsesmønstre. Regionplanens specifi kke retningslinjer om kulturværdier gælder udpegninger uden for København og kan derfor ophæves for Københavns Kommune. REDEGØRELSE Københavns sammenhængende kulturhistoriske bevaringsværdier og helheder (kulturmiljøerne), der i henhold til planloven skal sikres, er et aktiv i byens udvikling og af uvurderlig betydning for byens egenart og de enkelte bykvarterers identitet samt grundlag for udvikling af tilstødende bebyggelser og områder. Der er tale om helheder og værdier - primært i form af fysiske anlæg, bygninger og strukturer, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiden, og dermed om et potentiale, som skaber et særligt grundlag for at opnå de kvaliteter i byomdannelsen, der kan opfylder ambitionen om København som en unik europæisk metropol. Den overvejende del af kulturmiljøerne er, som det fremgår af kortet, allerede beskrevet og sikret på forskellig vis; i de københavnske bydelsatlas, i den københavnske bygningspræmieringsordning samt i kommuneplanerne fra 2001 og Kommuneplanerne fra 2001 og 2005 har udpeget områder med bebyggelser af særlig byarkitektonisk betydning og helhedspræg. Der er endvidere udarbejdet en lang række lokalplaner, som beskytter særligt værdifulde bebyggelser og områder. Udover kommuneplan og lokalplaner varetages de kulturhistoriske hensyn af lovgivning om bygningsbevaring, fortidsminder m.v. Udpegning af særligt betydningsfulde kulturmiljøer er derfor på fl ere måder væsentlig i forhold til: Kommunens planlægning for at sikre at vigtige elementer i Københavns udvikling tænkes ind allerede i de indledende faser af kommende byudviklingsprojekter Investorers, developeres og andres udvikling af nye projekter, hvor inddragelse af betydningsfulde københavnske kulturmiljømæssige kvaliteter er væsentlig og kan tjene som inspiration i forbindelse med byomdannelse Borgernes hverdag, hvor kulturarven skaber lokal identitet og forudsætninger for byopfattelsen og bylivet. DET VIDERE ARBEJDE MED KØBENHAVNS KULTURARV Københavns udvikling er gennem århundrederne - udover topografi ske, naturgivne og i en vis udstrækning ejendomsmæssige forhold - tydeligt præget af en række temaer knyttet til byens skiftende militære, handels- og transportmæssige forudsætninger samt til rollen som residensby og politisk centrum, industriby og moderne storby med dens trafi kanlæg, boligformer, tekniske anlæg og servicefaciliteter. Alle disse roller har sat deres spor i byens strukturelle hovedtræk, bygningsmassen og byrummene samt i karakteren af de ubebyggede områder. Flere af de nævnte temaer og sammenhænge er relevante og kan understøtte hinanden. En række 106 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

109 BYBEVARING Udvalgte bevaringsværdige bebyggelser af særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. Bevarende lokalplaner Bevarende byplaner Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

110 kulturmiljøer er af overordnet interesse, såsom en række militærhistoriske anlæg og betydningsfulde bygninger, mens andre er af mere regional eller lokal betydning, men med stor identitets- og fortælleværdi i en videre udvikling af byen. Københavns Kommune gennemfører løbende kortlægning og prioritering af kulturmiljøerne og bevaringsværdierne inden for hvert tema. Den løbende kortlægning sker integreret i de store byudviklingsprojekter. Der knyttes særlig interesse til tværgående temaer, der udtrykker en fælles historie. Af helt overordnet betydning samt forståelses- og fortælleværdi er sammenhængen mellem arbejde, bolig og fritid, som vil kunne sammenfatte kulturmiljøer fra forskellige temaer. I takt med den løbende kortlægning præciseres de relevante temaer og deres hovedindhold. Det skal i denne forbindelse præciseres hvilke elementer og hensyn, der allerede er tilstrækkeligt sikrede gennem fredning, forskellige beskyttelsesbestemmelser eller anden planlægning, ligesom et eventuelt behov for en egentlig kulturarvspolitik og værktøjsudvikling skal afklares. Hele opgaven fordrer bl.a. inddragelse af relevant faglig viden, en tværgående forvaltningsindsats og et lokalt engagement. Københavns Kommune vil udarbejde en eksempelsamling, der konkretiserer hensynene til kulturmiljøerne i byudviklingen. 108 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

111 17. ANVENDELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE RETNINGSLINJER FOR VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE KAN EKSEMPELVIS OMFATTE REKREATIV ANVENDELSE SÅSOM BADNING, SEJLADS OG FISKERI. ANVENDELSE TIL BORTLEDENING AF REGNBETINGEDE UDLØB Udledninger må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i vandområderne, herunder kræve regulering af vandløb for at opnå tilstrækkelig afl edningskapacitet. Udlederkrav fastsættes på baggrund af vandområdernes målsætning og anvendelse samt vandløbets vandføring. ÅBNING AF RØRLAGTE VANDLØB Der skal skabes nye vandområder ved genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger. VANDKREDSLØB OG GRUNDVAND Grundvandet skal beskyttes mod forringelser, og udnyttelsen af grundvandet skal ske under hensyntagen til det samlede vandkredsløb. Ved bygge- og anlægsprojekter skal vandpåvirkningen minimeres, og muligheden for anvendelse af sekundavand skal indtænkes. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til permanent grundvandsdræning i forbindelse med nyt byggeri og anlægsprojekter. Bæredygtig udnyttelse af grundvand, der ikke umiddelbart indgår i drikkevandsforsyning, skal fremmes. ANVENDELSE AF KYSTVANDE Anlæg af nye badefaciliteter, som for eksempel havnebad ved Islands Brygge og Amager Strandpark, har vist, at der er stor interesse blandt københavnerne for at anvende vandet til badning og andre rekreative formål. Kystvandenes kvalitet og naturindhold skal i tilstrækkelig grad muliggøre badning, dykning, lystfi skeri og lignende aktiviteter. Dette gælder generelt, men især hvor kystvande grænser op til rekreative områder, f.eks. i Svanemøllebugten og i Kalveboderne, der er omgivet af rekreative områder. LAVVANDEDE KYSTVANDE Lavvandede dele af kystvandene (0-6 m vanddybde) skal så vidt muligt friholdes for påvirkninger, der skader deres naturindhold. Ved opfyldning af lavvandede områder langs Københavns kyster skal det undersøges, om der andetsteds kan skabes nye lavvandede områder til gavn for dyre- og plantelivet, uden at dette er til skade for sejladssikkerheden mv. ADMINISTRATION AF VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE Indtil de statslige vandplaner træder i kraft i 2009 skal både anvendelsen og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande administreres i overensstemmelse med retningslinjerne i Regionplan Regionplanens retningslinjer , og er derfor gældende for Københavns Kommune, indtil de ophæves med vandplanerne. REDEGØRELSE Københavns vandområder administreres frem til slutningen af 2009 efter regionplanens målsætninger, der er ophøjet til landsplandirektiv. Som følge af et EU-direktiv, Vandrammedirektivet, skal vandområderne herefter administreres efter statslige vandplaner, som staten i øjeblikket er ved at udarbejde. Når vandplanerne er færdige, har Københavns Kommune et år til at udarbejde handleplaner, som sikrer, at målsætningerne opfyldes. Målsætningerne skal være opfyldt i Grundvandsressourcen omfattes også af den statslige planlægning. Den skal inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for områder med drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål, og den skal her ligeledes inden 2015 have opnået god tilstand. Kommunens egne drikkevandsressourcer udnyttes, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, af hensyn til bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Grundvandsforurening forebygges gennem virksomhedstilsyn, oprensning af jordforurening i forbindelse Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

112 med byggeprojekter og ved akut forurening samt gennem nedbringelse af pesticid- og kemikalieforbrug. De statslige vandplaner forventes ikke at ændre de nuværende målsætninger i kommunens vandområder. Målsætningerne får dog en anden betegnelse, fordi der på dette område er sket en harmonisering i EU. Harmoniseringen betyder også, at der sættes strenge krav til håndhævelsen af målsætningernes opfyldelse. Københavns Kommune har selv ønsket at skærpe målsætningen i Prøvestenskanalen og Frederiksholmsløbet, så den i fremtiden får status af potentiel/god økologisk kvalitet. For Prøvestenskanalen skyldes det, at tilledningerne fra Prøvestenen er stoppet og de forurenede områder af havbunden er oprenset. For Frederiksholmsløbet skyldes det, at vandkvaliteten forventes at være stærkt forbedret som følge af kommunens spildevandsplan, som også vil forbedre vandkvaliteten i Teglværkshavnen. For Københavns marine områder er målsætningerne opfyldt alle steder undtagen Kalveboderne, hvor vandkvaliteten ødelægges af overløbsvand, som kommer med Harrestrup Å fra overløb højere oppe i åen. Københavns Kommune har sammen med de øvrige kommuner langs åen udarbejdet et overordnet idéforslag til statens vandplan for Harrestrup Å og Kalveboderne. Idéforslaget beskriver de tiltag, hver enkelt kommune skal gennemføre for at målsætningerne for åen og Kalveboderne opfyldes. København har optaget sin indsats i Spildevandsplan Lavvandede marine områder har stor betydning for marine dyr og er vigtige for bundvegetationen. Opfyldninger i havnen og kystområderne tæt ved København betyder, at lavvandede områder med biologisk mangfoldighed forsvinder. I og nær en storby som København kan opfyldninger ikke undgås, men det er vigtigt også at tage hensyn til naturen. Kommunen vil derfor arbejde for, at lavvandede områder i selve havnen friholdes for skadelige aktiviteter. Ved opfyldning uden for havnen vil kommunen undersøge, om det er muligt at kompensere for disse opfyldninger ved at etablere nye lavvandede områder. Bortset fra Damhussøen og De Indre Søer lever ingen af de ferske vandområder op til målsætningerne. En betydelig del af de nuværende problemer skyldes forurening, der er sket for mange år siden. Der er udarbejdet en vandområdeplan for de nordlige vandområder (Utterslev Mose, Emdrup Sø samt de opstrøms og nedstrøms vandløb). Ligesom i Harrestrup Å er der også her fl ere kommuner om forureningen. Københavns Kommune har gennemført de indledende etaper i den tilhørende handlingsplan til målopfyldelse, men mangler stadig at gennemføre tiltagene i Utterslev Mose, Emdrup Sø, Nordkanalen og Fæstningskanalen. Der er også formuleret mål om åbning af rørlagte vandløb. I øjeblikket arbejdes der på projekter om åbning af Lygte Å i Lersøparken og Grøndalsparken.. Der er gennemført indledende undersøgelser af mulighederne for at genåbne kommunens tre rørlagte åer (Lygte Å, Grøndalsåen og Ladegårdsåen) på visse strækninger. Det er derfor vigtigt, at der friholdes en zone på 10 m omkring de rørlagte vandløb, idet åbningen af vandløbene kræver plads til bund og skråninger ned til vandløbet. 110 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

113 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

114 18. AREALANVENDELSEN I KYSTNÆRHEDSZONEN HOVEDSIGTET MED UDLÆGGET AF KY STNÆRHEDS- ZONEN ER, A T L ANDETS KY STOMRÅDER SK AL FRI- HOLDES FOR BEB YGGELSE OG ANLÆG, DER IKKE ER AFHÆNGIGE AF KYSTNÆRHED. REDEGØRELSE Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km s afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Da stort set hele kommunen er byzone, ligger kun en meget lille del af kommunen i kystnærhedszonen. Københavns Kommune har ingen naturskabte kyster. Alle kyster, såvel havnekajer som grønne kyster og strande, er menneskeskabte, og de fl este er af ret ny dato. PLANLÆGNING I KYSTNÆRHEDSZONEN I kystnærhedszonen, som vist på kortet, må der kun ske ny planlægning for anlæg, hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel grund til at lokalisere dem kystnært. Anlæg omfattet af gældende lokalplaner eller af plejeplaner i medfør af fredninger kan realiseres som beskrevet i planerne. I kystnærhedszonen planlægges der ikke for nye anlæg eller aktiviteter i forhold til Kommuneplan De lokalplanlagte anlæg og anlæg omfattet af plejeplaner for de fredede områder (genvindings- og deponeringsanlæg i Københavns Miljøcenter, kolonihaver på Amager Fælled mv.) videreføres i planperioden. DEN KYSTNÆRE BYZONE I de øvrige dele af byen, der ligger direkte ud til kysten (den kystnære byzone), skal de fremtidige bebyggelsesforhold i overensstemmelse med planloven udformes bl.a. under hensyn til samspillet med kystlandskabet, herunder evt. kulturhistoriske eller naturmæssige interesser i området, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til den infrastruktur, der har behov for en placering ved kysten, og til at sikre offentligheden adgang til kysten. I varetagelsen af kystnærhedszonen lægges der vægt på såvel en friholdelse for nye anlæg, der ikke kræver en kystnær lokalisering, som en sikring af befolkningens adgang til kysten. Kyststrækningen i kystnærhedszonen er gjort tilgængelig med en offentlig sti. Den kystnære byzone Kommunens kystnære byzone har en meget sammensat karakter. På grund af bystrukturen er en stor del af denne zone uden nogen visuel eller funktionel sammenhæng med kysten. I disse områder er der ikke noget reelt samspil med kysten. De øvrige dele af den kystnære byzone er præget af kystens menneskeskabte karakter, idet en naturlig topografi er stort set fraværende. Kysten og havneområderne er i alt væsentligt skabt ved opfyldning og derfor karakteriseret ved et ensartet fl adt terræn i nogle få meters højde over vandet. Bygningsmæssigt er den kystnære byzone præget af såvel sparsomt bebyggede områder, som områder med meget store bygningsvolumener, som er synlige over store afstande. Kommunens planlægning sigter mod at give befolkningen den videst mulige adgang til kysten. Over alt hvor byomdannelse m.v. giver mulighed for det, etableres der promenader, stier og lign. langs kysten. Kun i områder med sikkerheds- og miljømæssige hindringer for offentlig adgang vil befolkningen også på længere sigt være afskåret fra at færdes langs kysten. 112 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

115 O1 T2 OK2 OK2 OK1 T1 O1 O1 O1 O1 T1 O1 O1 O1 KYSTNÆRHED Arealanvendelse i kystnærhedszonen (rammer (O) for lokalplanlægning) Arealanvendelse i kystnærhedszonen (rammer (T) for lokalplanlægning) Den kystnære byzone Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

116 19. REALISERING AF LANDSPLANDIREKTIVER, HERUNDER FINGERPLAN 2007 I KOMMUNEPLANEN SKAL DER FASTSÆTTES RETNINGS- LINJER FOR REALISERING AF LANDSPLANDIREKTIVER. DETTE VARETAGES I RETNINGSLINIERNE FOR RÆKKE- FØLGE OG I KØBENHAVNS KOMMUNES LOKALISERINGS- PRINCIPPER FOR BEBYGGELSE, DETAILHANDEL MV. 114 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

117 OPHÆVELSE AF RETNINGSLINJER Der er en række emner i planlovens emnekatalog i 11 a, der ikke er relevante for en by som København. Det gælder dermed også en række regionplanretningslinier fra Regionplan Dette afsnit opregner de retningslinier, der ikke er relevante for København, og ophæver samtidig retningslinierne på disse områder fra Regionplan VARETAGELSE AF JORDBRUGSINTERESSER Der er ikke områder af særlig betydning for jordbrugserhvervet i kommunen. Der er heller ikke udpeget områder i Regionplan Regionplanens retningslinjer kan derfor ophæves for Københavns Kommune. 11. BELIGGENHED AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER Der er ikke skovrejsningsområder eller områder, hvor skovrejsning er uønsket, i kommunen. Der er heller ikke udpeget områder i Regionplan Regionplanens retningslinjer kan derfor ophæves for Københavns Kommune. 12. LAVBUNDSOMRÅDER Der er ikke lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes til vådområder, i kommunen. Der er heller ikke udpeget sådanne arealer i Regionplan Øvrige lavbundsarealer varetages med kommuneplanens bestemmelser om naturbeskyttelse. Regionplanens retningslinje kan derfor ophæves for Københavns Kommune. 15 VARETAGELSE AF LANDSKABELIGE VÆRDIER I Københavns Kommune er områder med landskabelige værdier sammenfaldende med områder med naturbeskyttelsesværdier og omfattet af den sikring, der ligger i kommuneplanens bestemmelser for disse områder. Dertil kommer, at områderne alle er fredet. Regionplanens retningslinjer og kan derfor ophæves for Københavns Kommune. 16. SIKRING AF GEOLOGISKE BEVARINGSVÆRDIER Der er ikke områder med geologiske bevaringsværdier i kommunen. Der er heller ikke udpeget områder i Regionplan Regionplanen indeholder ikke specifi kke retningslinjer for geologi. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

118 MANCHET REDEGØRELSE OVERSKRIFT 1A 116 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

119 KØBENHAVN ER SAMMENLIGNET MED ANDRE B YER EN ME GET VEL- FUNGERENDE BY, HVOR UDVIKLING OG OMTANKE GÅR HÅND I HÅND. DET ER EN OPL AGT KONKURRENCEPARAMETER, SOM K ØBENHAVN FORSAT SK AL VÆRNE OM. DET APPELLERER BÅDE TIL VIRKSOM - HEDER, SOM GERNE VIL INVESTERE I K ØBENHAVN, OG TIL K ØBEN- HAVNERNE, DER HAR TAGET IMOD DE NYE TILBUD OM ET MODERNE BYLIV I FORM AF NYE BOLIGER OG REKREATIVE MULIGHEDER, F. EKS. HAVNEBADET OG AMAGER STRANDPARK M.M. KØBENHAVNS CENTRALE UDFORDRINGER Denne redegørelse fortæller, hvor København står i forhold til byens centrale udfordringer, hvilke svar København allerede har givet på udfordringerne og hvordan kommuneplanen supplerer eller bygger videre på disse initiativer. København har som beskrevet indledningsvist fem helt centrale udfordringer: 1. Udviklingen i trafi kken er den helt store udfordring - i 2025 vil der være % mere biltrafi k på Københavns veje, som maksimalt kan rumme en stigning på 20%, hvis ikke der gøres noget. Det går ud over luftkvaliteten og der kommer mere støj, som kan true københavnernes helbred. Udover støj og partikler skal København yde sit bidrag til at nedbringe CO 2 -udslippet. Energiforbruget i bygninger og trafi kken er den største udfordring i forsøget på at nedbringe CO 2 -udslippet. 2. I 2025 vil der være fl ere københavnere det svarer til en by på størrelse med Roskilde by. Det kræver nye boliger til priser, der også kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper, som ofte er beskæftiget i byens velfærdserhverv. I de næste 10 år går mange skolelærere, pædagoger og politibetjente på pension. København skal forsat kunne tiltrække medarbejdere til denne type erhverv. 3. København er blevet en mere splittet by - i stedet for at være kendt for sammenhængskraft er byen langsomt blevet mere adskilt. Det er en stor udfordring at vende denne udviklingstendens. 4. København taber terræn til andre storbyer. Hovedstaden har ikke været i stand til at opretholde samme vækst som Helsinki, Stockholm og Oslo. Hovedstaden har for få succesfulde vækstiværksættere og for få højtuddannede i arbejdsstyrken sammenlignet med andre storbyregioner. Der er brug for at tiltrække og fastholde højtuddannede og skabe gode rammer for iværksættere. 5. København er vokset ned til havnen og ud mod Øresundskysten. Byudvikling og investeringer i infrastruktur skal tænkes sammen. Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

120 UDFORDRING 1 - MERE TRÆNGSEL OG ØGET ENERGIFORBRUG KØBENHAVN ER SAMMENLIGNET MED ANDRE EUR O- PÆISKE BYER EN REN OG VELFUNGERENDE B Y. MEN TRÆNGSLEN ER STIGENDE OG C O 2 -UDSLIPPET ER P Å VEJ I DEN FORKER TE RETNING. I R OLLEN SOM MILJØ- METROPOL BØR KØBENHAVN VISE VEJEN. HVOR STÅR KØBENHAVN? Københavns trafi ksystem er under pres trods markante forbedringer af den kollektive trafi k og fl ere cyklister på cykelstierne. Den forventede stigning i biltrafi kken vil medføre mere trængsel og et øget CO 2 -udslip. Transporten udgør allerede i dag ca. 19 % af byens CO 2 -udslip og er den sektor, som vokser hurtigst. Boligmassen står for ca. 32 %. En indsats er nødvendig for at gøre København til verdens miljømetropol. København vil gøre byudviklingen til en del af løsningen. Der er et stort potentiale for at mindske byens CO 2 -udslip, hvis trafi k, miljø- og energikrav tænkes med fra start i byudviklingsområder og nybyggerier. Flere biler og mere trafi k truer sundheden De seneste års positive økonomiske udvikling i København har medført et stigende bilejerskab i København. Det er en af hovedårsagerne til den stigende biltrafi k i byens gader på 1 % pr. år i de seneste år. Væksten sker især på de store veje, hvor den gennemkørende trafi k søges samlet og nær kommunegrænsen til omegnskommunerne. I de inderste bydele har biltrafi kken stort set være uændret i de sidste 20 år. Udviklingen har en række uheldige effekter. Gadeparkeringen og fremkommeligheden i gaderne er under pres, hvilket bl.a. betyder, at biltrafi kken i København afvikles langsommere, ligesom fremkommeligheden for busserne har fået vanskeligere vilkår. Den stigende trængsel betyder, at bilernes gennemsnitshastighed er faldet fra 33 km/t i 1995 og 27 km/t i Beregninger viser at trængslen i hovedstadsområdet kan komme til at koste samfundet 11.5 mia. kr. årligt på grund af spildtid i Trængsel er ikke kun spild af tid og penge, det er også en belastning for københavnernes sundhed, ligesom København bare er mindre velfungerende, når trafi kken ikke afvikles effektivt. Der er dokumenteret en klar sammenhæng mellem hjertekarsygdomme, kræft og mængden af partikler i luften. Vedvarende støj, som er en anden kendt effekt af trafi k, medfører stress, som på længere sigt kan give helbredsproblemer. Kollektiv trafi k i fremgang I modsætning til resten af landet er den kollektive trafi k i København inde i en positiv udvikling. Det samlede antal rejser med kollektiv trafi k i København er svagt stigende trods det stigende bilejerskab. Den hurtige metrobetjening på tværs af havnen betyder, at antallet af rejser med den kollektive trafi k her er steget med 50 %. Beregninger, der er gennemført i forbindelse med planlægningen af Metrocityringen, viser, at metroen vil overtage en stor del af den kollektive trafi kbetjening i city og brokvarterne, hvor langt de fl este boliger vil have mindre end 600 meter til den nærmeste metrostation. Metrorejserne vil udgøre over halvdelen af turene med den kollektive trafi k. Cykeltrafi k er også i fremgang Mange bilejere i København lader bilen stå i forbindelse med den daglige tur til arbejde i København og vælger istedet cyklen eller den kollektive trafi k. Men den stigende cykeltrafi k giver anledning til nye problemer i byen. Nogle strækninger er nu så benyttede, at cykelisterne oplever trængsel på cykelstierne i myldretiden. Et stykke vej til en bæredygtig trafi kfordeling Selvom det går fremad for både cykelister og kollektiv trafi k, så er det svært at opfylde Københavns Kommunes målsætning om en bæredygtig trafi kafvikling med en fordeling på transportmidlerne for alle ture med mindst 1/3 cykeltrafi k, mindst 1/3 kollektiv trafi k og højest 1/3 biltrafi k. Modelberegninger for år 2030 viser, at der for turene i København vil være en overvægt af cykelture, mens der for turene til 118 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

121 og fra København vil være en overvægt af bilture. Det betyder, at målsætningen om en bæredygtig trafi kfordeling ikke umiddelbaret kan indfris. Det er klart, at modelberegninger på lang sigt er behæftet med usikkerhed. Den forventede udvikling vidner imidlertid om, at adfærdsregulerende foranstaltninger vil være et nødvendigt virkemiddel i forsøget på at nå målet om en bæredygtig trafi kfordeling. København vil invitere befolkningen til at gå mere, både som led i at skabe et mere bæredygtigt transportsystem og for at øge sundheden i befolkningen og kvaliteten af byens rum. Gåture er i dag den mest anvendte motionsform på tværs af alder og køn. Planlægningen af byens rum skal sigte mod at fl ere mennesker går på strøggaderne og den skal fremme den rekreative gang. Erstatning af de korte bilture med gangtrafi k vil yderligere kunne understøtte et mere bæredygtigt transportsystem. Københavns Kommune har revideret trafi ksikkerhedsplanen fra 2001, da målsætningen om fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne allerede blev nået i Den nye og stærkere målsætning er at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % frem til 2012 med udgangspunkt i årene Mest markant er målet for cyklister, idet antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister ønskes reduceret med 50 %. Kollektiv trafik før og efter etablering af metrocityring METRO BUS TOG METRO BUS TOG Kapaciteten på mange af byens fortove er stærkt nedsat, særligt på brokvarterernes strøggader og i Middelalderbyens smalle gader. Flere og fl ere caféstole og -borde, vareudstillinger, skilte, parkerede cykler og trafi kskilte m.v. fylder op på fortovene. Behovet for mere plads til gående er desuden ændret med fl ere gående med hjul, rullestole, el-kørestole, indkøbsvogne, barnevogne, samt et stigende antal rollatorer m.v. Derfor arbejder kommunen for at udvide fodgængerarealerne og reorganisere funktionerne på strøggader, ved trafi kknudepunkter og i de smalle gader i Middelalderbyen. TRAFIKSIKKERHED 2005 var det sikreste år i trafi kken i København i de seneste 50 år. Men antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne steg de efterfølgende år. 19 personer blev dræbt og 272 kom alvorligt tilskade i Det er en markant stigning i forhold til 2005, hvor 11 blev dræbt og 231 kom alvorligt tilskade i trafi k- ken. Cyklister og fodgængere udgør tilsammen over 60 % af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. For cyklister er trafi ksikkerheden dog blevet bedre fra 2005 til For de øvrige grupper er der tale om markante stigninger i perioden jf. fi guren til højre. 100 % UDEN CITYRING CYKEL & GANG BUS & TOG BIL TURE I K Ø BENHAVN BUS & TOG BIL TIL OG FRA K Ø BENHAVN MED CITYRING Fordeling af ture på bil, kollektiv trafik og cykel/gang efter metrocityring Fodgængere Motorcyklister Bilister Udviklingen i antalet af dræbte og tilskadekomne CYKEL & GANG BUS & TOG BIL TURE I ALT 32 % fl ere dræbte og alvorligt tilskadekommet 41 % fl ere dræbte og alvorligt tilskadekommet 37 % fl ere dræbte og alvorligt tilskadekommet Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

122 Initiativ Om initiativet Resultater og effekter Metroens 4. etape Der er indgået aftale med staten og Frederiksberg Kommune om etablering af metro cityringen. Metroens 4. etape løfter den kollektiv trafi ks kvalitet mærkbart for virksomheder og boliger. Verdens bedste cykelby Det er besluttet at anlægge fl ere cykelstier, og etablere fl ere og bedre cykelparkeringspladser. Flere cykelruter og cykelparkeringspladser forbedrer forholdene for cyklist erne, hvis udvikling allerede er inde i en positiv cirkel. De nye for bedrede forhold kan give et yderligere skub i den rigtige retning fl ere cyklister. Trængselsprojektet Københavns Kommune arbejder for at indføre trængselsafgifter i København, men har ikke hjemmel til at indføre dem. Det kræver ny lovgivning. Erfaringerne fra andre europæiske byer viser, at trængselsafgifterne regulerer trafi kadfærden, således at fl ere vælger kollektiv trafi k. Det giver færre biler på vejene og dermed en mere effektiv trafi kafvikling i byen. Miljøzoner Der er indført en miljøzone i København, hvor der stilles krav om større køretøjer skal have partikelfi ltre. Det skal for at forbedre luftkvaliteten. Indførslen af miljøzoner vil bidrage til at for bedre luftkvaliteten i form af færre partikler. Uheld i forbindelse med tung transport København vil gennem en vifte af aktiviteter arbejde målrettet for at nedbringe antallet af ulykker med tunge lastbiler. Det forventes, at indsatsen vil øge trygheden for cyklister og reducere antallet af ulykker med store køretøjer. Børneklimatopmøde Københavns Kommune arrangerer i samarbejde med UNICEF børneklimatopmøde i november Understøtter Københavns mål om at blive verdens miljømetropol, hvilket bl.a. betyder, at København skal fremstå som centrum for verdens klimapolitik. Miljømetropolen og Agenda 21 København markerer sine ambitioner om at være verdens miljømetropol. Agenda 21-planen er med til at realisere ønskerne. Kommuneplan 2009 bidrager til at realisere mål sætningerne i byudviklingen. Miljømetropolen sætter København på dagsordenen og bringer byen tættere på løsningen af byens miljøproblemer. Klimaplan 2015 Københavns Kommune er i gang med en større klimaplan, der lancerer en lang række initiativer, der skal minimere byens CO 2 -udslip. Klimaplanen sikrer, at København forebygger en lang række af de miljøproblemer de menneskeskabte klimaforandringer vil afsted komme. Der foretages endvidere klimatilpasning af nybyggeri, som fremtidssikrer byens byggeri. Bynet 2018 Københavns Kommune vil sammen med trafi k- selskaberne udarbejde en plan, der sikrer bedre sammenhæng mellem bus, metro og tog. Planen har særligt fokus på situationen efter 2018, hvor Metrocityringen er åbnet. Det overordnede mål for arbejdet er at øge den kollektive trafi ks markedsandel i Københavns Kommune. Det kan bl.a. ske gennem udvikling af trafi kale knudepunkter i kommunen, tilpasning af bus systemet så det i højere grad understøtter det nuværende og kom mende metro system samt udvikling af trafi kinformationen på stationer og ved stop pesteder. 120 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

123 Trafi ksikkerhedsarbejdet er koncentreret om følgende fi re indsatsområder i perioden frem til 2012: 1. Ulykker med cyklister 2. Ulykker med fodgængere 3. Ulykker i kryds 4. Ulykker med unge risikobilister For hvert af disse indsatsområder er der opstillet specifi kke mål, og der udarbejdes indsatsplaner. Et andet indsatsområde for at øge sikkerheden og trygheden for de bløde trafi kanter i København er indførelsen af en forbudszone mod tung trafi k. Inden for zonen er kørsel med lastbiler med en totalvægt på over 18 tons forbudt. TILGÆNGELIGHED København skal være en fysisk tilgængelig by, hvor alle har reel bevægelsesfrihed og kan deltage i byens liv. Eksisterende barrierer i byrummet skal nedbrydes, og det skal sikres, at der ikke skabes nye barrierer i forbindelse med ombygning af gader, pladser og parker og ved nybyggeri. Desuden skal tilgængeligheden være i orden når byen udvides i forbindelse med byudvikling af f. eks. Nordhavn og Ørestad. Sanering af eksisterende byrum baseres på en rutenetmodel, hvor vigtige ruter gennem byen saneres med fokus på tilgængelighed. Første rute - fra Hovedbanegården til Nyhavn er åbnet i august De næste ruter bliver Christianshavnsruten fra Amager Torv til Christmas Møller Plads og Købmagergaderuten fra Nørrevold til Amager Torv. Fremtidige ruter udpeges blandt andet på baggrund af kommunens byrumshandlingsplan og med inddragelse af byens borgere. De fysiske københavnerløsninger samles i et egentligt tilgængelighedskatalog, som kan give svar på hvordan tilgængeligheden indarbejdes i København. HVAD GØR KØBENHAVN OG VIRKER DET? København har en stærk ambition om, at byen skal være verdens miljømetropol. Målsætningen bygger på et godt fundament. Den giver København muligheden for at gå foran, men forpligter også til at iværksætte nye initiativer, hvis ambitionen skal opfyldes. BEHOV FOR YDERLIGERE INITIATIVER De igangsatte initiativer bringer København tættere på at kunne håndtere udfordringen om mere trængsel og et stigende energiforbrug og CO 2 -udslip. De ambitiøse målsætninger om København som verdens miljømetropol og klimaplanen kommer med konkrete bud på, hvordan en bæredygtig byudvikling kan tage form. Det kan helt sikkert sætte København i en gunstig konkurrence-position, fordi byen vil konsolidere sig som en velfungerende by med styr på miljø og trafi k. Kommuneplan 2009 sammensætter nogle af de kendte virkemidler på en ny måde i en trafi k- og byudviklingspakke og der anvendes et helt nyt redskab lavenergiområder - til at nedbringe byens CO 2 -udslip. Trafi k- og byudviklingspakke Hvad angår trængslen er der behov for at se de forskellige virkemidler som et samlet hele. Det vil sige, at trængselsafgifter skal ses i sammenhæng med en forøgelse af kapaciteten i den kollektiv trafi k og med en prioritering af byudviklingen i de stationsnære områder i København. Udviklingen af de stationsnære områder handler først og fremmest om at skabe en attraktiv og levende by, som appellerer til både københavnere og andre brugere af byen. Der skal være parkeringspladser til dem, der vælger at bo i de stationsnære områder. Samtidig skal der være et stærkt incitament for pendlere til at vælge den kollektive trafi k. Den kollektive trafi k skal derfor fortsat udbygges, og antallet af parkeringspladser skal reduceres for at give det sidste skub over i den kollektive trafi k. For at begrænse pendlertrafi kken i bil fastsættes der derfor parkeringsrestriktioner i de tætte bykvarterer (tætbyen) og i udpegede byudviklingsområder. Områderne er kendetegnet ved at have en god kollektiv trafi kbetjening eller være områder, hvor der satses på en tæt, funktionsblandet og bæredygtig byudvikling. Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

124 For områder til boliger og serviceerhverv (C-områder) fastsættes parkeringsnormen til maksimalt 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal og for områder til serviceerhverv (S-områder) til maksimalt 1 parkeringsplads pr. 150 m 2 etageareal. Særligt i de nye tætte og blandede byområder (C-områder) er der mulighed for at dobbeltudnytte parkeringspladserne, således at virksomhederne fortrinsvis benytter parkeringspladserne om dagen og beboerne fortrinsvis benytter parkeringspladserne om natten og i weekenderne. For moderne kontorvirksomheder svarer en effektiv parkeringsnorm på 1 plads pr. 150 m 2 etageareal til, at der kan etableres 1 parkeringsplads for hver 4-5 ansatte. Hermed bidrager parkeringsnormerne til at understøtte kommunens mål om en ligelig fordeling af ture på hhv. bil, kollektiv trafi k og cykel/gang. Nogle typer virksomheder vil opleve parkeringsnormen som begrænsende. Det vurderes imidlertid, at den gode kollektive trafi kbetjening samt de generelt attraktive lokaliseringsmuligheder i København kompenserer for dette forhold. For at sikre, at københavnerne fremover har mulighed for at anskaffe bil og parkere denne i nærheden af boligen, skal der i boligområder (B-områder) etableres mindst 1 plads pr. 200 m 2 og højest 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. 1 plads pr. 100 m 2 etageareal svarer til et bilejerskab på ca. 400 biler pr indbyggere, hvilket er højere end landsgennemsnittet på ca. 350 biler pr indbyggere og gennemsnittet i Københavns Kommune på ca. 200 biler pr indbyggere. Parkeringsnormerne indeholder en fl eksibilitet, der bl.a. sikrer, at boligprojekter i tætbyen, som traditionelt har vanskeligt ved at indpasse parkering - men som typisk har en god kollektiv trafi k- betjening, kan etablere et mindre antal parkeringspladser. 122 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

125 CASE Verdens bedste cykelby år 2015 Københavns Kommune har afsat 185 mio. kr. til at realisere visionen om at København skal være verdens bedste cykelby i Midlerne skal forbedre vilkårene for cyklister gennem udbygningen af cykelinfrastrukturen i København. Der arbejdes for at skabe højklassede pendlerruter, der forbinder København med forstæderne. Cykelruterne inden for kommunegrænsen skal forbedres og de manglende strækninger skal etableres, mens missing-links i cykelrutenettet bliver udfyldt. Endelig arbejder Københavns Kommune for at sikre den helt nødvendige tryghed for byens cykelister. Forbedringen af cykelinfrastrukturen har følgende indsatsområder: Cykelparkering Grønne cykelruter Forbedringer i kryds Cykelstier og cykelbaner Renhold og vedligehold Cykelforhold i byudviklingsområder, bl.a. nye cykelparkeringsnormer Kommunikation og kampagner De konkrete resultater af satsningen på København som verdens bedste cykelby har allerede vist sig ved at der i 2007 dagligt blev cyklet 1,2.mio. km på det københavnske vejnet. Og omkring en tredjedel af rejserne til kommunens arbejds- og uddannelsespladser blev foretaget på cykel. Det sparer atmosfæren for tons CO 2 i forhold til hvis turene i stedet blev kørt i bil. Nogle af de større infrastrukturprojekter er endvidere blevet realiseret. Det gælder f. eks. Bryggebroen på tværs af havnen mellem Fisketorvet og Islands Brygge, Ågade - broen, der forbinder den grønne sti på Frederiksberg med Nørrebroruten i Københavns Kommune. Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

126 UDFORDRING FLERE KØBENHAVNERE KØBENHAVN HAR OPLEVET EN MARK ANT VÆKST. BYEN HAR HAFT ET BYGGEBOOM, DER HAR VÆRET ET LED I EN BEVIDST SATSNING PÅ AT VÆRE EN BY I UD- VIKLING. MEN VÆKSTEN FORPLIGTER. K ØBENHAVN SKAL F ORTSAT VÆ RE E N B Y F OR A LLE K ØBENHAV- NERE. DER SKAL BYGGES FLERE BILLIGE OG TIDSSVA- RENDE BOLIGER TIL PERSONER MED ALMINDELIGE INDKOMSTER I BLANDEDE BYKVARTERER, SOM ER KENDT FOR BYRUM MED HØJ KVALITET OG PL ADS TIL AKTIV UDFOLDELSE. HVOR STÅR KØBENHAVN? København er blevet et attraktivt sted at bo for et bredt udsnit af befolkningen. Prisen på boliger er imidlertid steget markant, hvilket betyder, at mange ikke har den fornødne økonomi til en bolig i København. København arbejder derfor ihærdigt på at sikre et bredt boligudbud. Der er imidlertid behov for ny lovgivning, som kan sætte yderligere skub i byggeriet af de boliger, som kan opfylde ønskerne hos de mange, der har København øverst på ønskesedlen. KRAFTIG VÆKST I BOLIGBYGGERIET København har inden for de sidste par år været karakteriseret ved en kraftig vækst i boligbyggeriet. I 2006, hvor der blev færdiggjort fl est boliger, blev der opført næsten boliger, hvilket er fi re gange højere end det årlige gennemsnit i perioden På trods af afmatning i boligmarkedet siden 2007 forventes København stadigvæk at vokse. Frem mod 2021 forventes der opført ca nye boliger, primært i de store byudviklingsområder, f. eks. Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen med fl ere. Hovedparten af de mange nye boliger er opført enten som ejerboliger eller private udlejningsboliger. Der er væsentlig færre almene boliger og andelsboliger blandt de nye boliger, sammenlignet med hele boligmassen i København. VOKSENDE BEFOLKNING I 2008 boede der personer i København, dermed er folketallet stedet med knap på bare 10 år. Det stigende folketal skyldes især, at der bliver født fl ere i byen end der dør. Den erhvervsaktive del af befolkningen og deres børn har altså været stigende i København, hvorimod der er blevet færre unge og ældre. Frem mod år 2020 forventes befolkningen at vokse med ca københavnere. BOLIGPRISER PÅ HIMMELFLUGT Priserne på det københavnske boligmarked er steget markant i de senere år. Tidligere var leje- og andelsboliger ofte et billigt alternativ for dem, der ikke har mulighed for at købe en ejerbolig. I dag er andelsboligerne steget i pris og der er forsvundet et stort antal lejeboliger fra det københavnske marked. Undersøgelser fra Realkreditrådet samt Bolig- og Byggestyrelsen viser, at priserne på københavnske ejerlejligheder i perioden er fi redoblet, og at priserne på københavnske andelsboliger er seksdoblet i perioden På 17 år er der samlet set forsvundet lejeboliger i København. Familier med almindelige indkomster, som f.eks. sygeplejersker og skolelærere, har vanskeligt ved at betale nye ejerboliger og private udlejningsboliger. Familier, der ellers ønsker at bo i København har vanskeligt ved at fi nde en bolig i passende størrelse og pris. MANGE BØRNEFAMILIER FLYTTER I takt med de stigende boligpriser stiger frafl ytningen fra kommunen. Det er især mange børnefamilier, der vælger at fl ytte inden børnene skal starte i skole, mens det er unge i begyndelsen af 20-erne, der i særlig grad fl ytter til kommunen. I 2006 er frafl ytningen fra kommunen aftaget. Det hænger formentlig sammen med den store usikkerhed på boligmarkedet. Når familierne fl ytter, vælger de ofte en bolig længere væk fra København end tidligere. Fyn og Jylland, Skåne og i særdeleshed Malmø er blandt de foretrukne. I 1998 fl yttede 108 københavnere til Malmø i 2008 var tallet oppe på Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

127 Københavns Kommune har fået foretaget en undersøgelse af, hvad der får mellemindkomstgruppen til at fl ytte fra København, og hvilken type bolig de søger. Mere end 80 % af de bosiddende københavnere ønsker at blive boende, mens halvdelen af frafl ytterne har samme ønske. (Undersøgelsen omfatter 500 bosiddende københavnere og 500 frafl yttere). De væsentligste årsager til at fl ytte er ønsket om boliger med mere plads og lavere boligudgifter, samt gode udearealer. EKSISTERENDE BOLIGER SKAL FORBEDRES Der er stadig behov for at gøre en del af den eksisterende boligmasse tidssvarende, enten fordi boligerne mangler bad eller toilet eller fordi de er for små i forhold til det, der efterspørges af københavnerne. Der er stadigvæk eller 12 % af de københavnske boliger, der ikke har eget bad. Næsten halvdelen af byens boliger udgøres af 1-2 værelseslejligheder. HVAD GØR KØBENHAVN OG VIRKER DET? Københavns Kommune har justeret boligpolitikken. I 80 erne og 90 erne kæmpede København med en truende økonomisk fallit. Målet for planlægningen var derfor at forbedre skattegrundlaget ved at tiltrække ressourcestærke borgere til byen, bl.a. via salg af havnearealer til nye kontordomiciler og eksklusive boliger ved vandet. Nu er udfordringen en anden. København er et attraktivt sted at bo for alle. Derfor skal fokus være på at sikre et boligmarked, hvor alle kan være med. BEHOV FOR YDERLIGERE INITIATIVER Selvom Københavns Kommune gør alt, hvad den kan for at sætte skub i byggeriet af fl ere billige boliger er det under vanskelige vilkår. Grundpriserne er steget markant. Det gør nybyggeri dyrere, hvorfor tempoet for etableringen af billige boliger nedsættes. Det er samtidig ikke muligt at bygge almene boliger inden for det rammebeløb som staten har fastsat. Det ændrer ikke på efterspørgslen og behovet for et bredt boligudbud i København, hvorfor den nye boligstrategi og billig bolig projektet fastholdes. Det er oplagt at der er brug for nye initiativer, som ligger uden for Københavns Kommunes råderum. Der er behov for lovændringer, som øger mulighederne for at bygge boliger til alle i København. Der kan bl.a. hentes inspiration fra England, hvor det er muligt at stille krav om, at byudviklings- Fuldførte boliger. København boliger Boliger i Københavns Kommune boliger Prognose Forventet udvikling i befolkningen i København år år år år 80 år + Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

128 Initiativ Om initiativet Resultater og Effekter Boliger til alle Københavns Kommune har iværksat billig bolig projektet, der skal sætte skub i byggeriet af billige boliger. Stigende grundpriser nedsætter tempoet for byggeriet af billige boliger og det har ikke været muligt at bygge almene boliger inden for det rammebeløb som staten har fastlagt. Der er bygget billige boliger i Karens Minde og fl ere er på vej på Carlsberg og i Kløvermarkskvarteret. Boliger som fl ere kan betale er med til at sikre byens sammenhængskraft og ikke mindst medarbej dere til byens mange serviceerhverv. Tidssvarende boliger Københavns Kommune vedtog i 2006 en strate gi for de kommende års byfornyelse, hvor indsatsen rettes mod ejendomme med manglende toilet uanset beliggenhed og dernæst mod lejligheder uden bad i udvalgte områder. Herudover afsættes midler til karrevis indsats i form af ned rivninger og etablering af gårdanlæg. Der udvikles en mere tidssvarende boligmasse, som bidrager til at forbedre det samlede udbud af boliger i København. Ungdomsboliger Selvom der er et stort udbud af små lejligheder er der forsat behov for at bygge nye kollegier og ungdomsboliger. I de sidste tre år er der bygget ungdoms og kollegieboliger i København. I København forventes en tilvækst på godt kollegie- og ungdomsboliger frem til De nye boliger kan imødekomme den stigende efterspørgsel, der kommer fra studerende mellem 20 og 24 år. Pleje- og ældre- boliger De kommende års faldende antal ældre over 85 år giver anledning til at modernisere de mest utidssvarende plejeboliger. Københavns Kom mune er i gang med at modernisere utidssvarende boliger. Der lukkes en lang række plejehjem, som ombygges til større boliger, der lever op til et bedre arbejdsmiljø og forhold for beboerne. Særlig udsatte boliger København har fl ere borgere med sociale problemer end andre danske byer. Der behov for boliger til handicappede, stofafhængige, psykisk syge, hjemløse og unge med særlige behov. Københavns Kommune indgik en aftale med de almene boligselskaber om en intensive ret boligsocial indsats, som bl.a. omfatter boliger til særlig udsatte. Der sikres bedre basale levevilkår for de særligt udsatte grupper i København. Kommunen forpligter sig til at yde den fornødne sociale støtte, som sikrer tryghed i boligområderne. Københavnerlivsformer Livsformsanalysen fra 2004 opdateres. Analysen bruges som grundlag for partnerksabet om fremtidens familiebolig i Valby. Kendskabet til Københavner livs formerne giver desuden et godt grundlag for og input til udviklingen af Københavns byudviklingsområder. 126 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

129 områder skal medtage et vist antal billige boliger. Det er initiativer, som kan tages på statsligt niveau. PLADS TIL LIV, IDRÆT I BYENS RUM Som et led i at skabe en attraktiv by for alle skal der iværksættes en række nye initiativer, som har særlig fokus på livet mellem husene. Københavns byrum skal: Invitere til byliv, hvor der er plads til udfoldelse, oplevelse og bevægelse i alle dele af byen. Aktivt understøtte og fremme events og arrangementer, hvilket bl.a. er sket i initiativet Gang i København. Skabe rammer for idræt og bevægelse. Der skal være plads til en fri og alsidig, frivillig og spontant idrætsudfoldelse i byens rum, det skaber både liv og grundlag for en bedre sundhed hos københavnerne. De 10 væsentligste årsager til at flytte Tvungen flytning Bedre adgang til fælles grønne arealer i boligområdet Bedre adgang til skov, vand og strand, mv. Indgåelse eller ophør af parforhold Ændrede job eller uddannelsesforhold for mig eller min partner Ønske om bolig med anden ejerform Adgang til altan eller egne udendørs arealer Ønske om mindre afstand til familie eller venner Behov for mere plads Ønske om lavere boligudgifter 0% 10% 20% 30% 40% KARAKTERISTIKA VED NYE BOLIGER % af de nye boliger er enten ejerboliger eller private udlejningsboliger. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er større i de nye boliger end i København som helhed - 2,0 person pr. ny bolig, mod 1,8 i byen som helhed. De nye boliger er i gennemsnit 15 m 2 større end boligerne i byen som helhed. Særligt er der mange nye boliger mellem 80 m 2 og 119 m 2. Boligforbruget, målt som m 2 pr. beboer, er større i de nye boliger end gennemsnittet for hele byen. Der er et lidt større børnetal pr. bolig i de nye boliger, sammenlignet med hele byen. Der er således fl ere småbørn (0-6 år) i nye boliger, men færre børn i skolealderen (7-17 år), end i byen som helhed. Der er fl ere yngre parhusstande i de nye boliger, både med og uden børn, mens der er færre enlige uden børn, sammenlignet med hele byen. Boliger efter størrelse. København 1998 og antal boliger under 60 m² m² m² areal 100+ m² Fraflyttere fra Københavns Kommune fra 1998 til personer Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

130 CASE Billige boliger i Karens Minde Københavns Kommune har siden marts 2006 arbejdet for at skabe fl ere billige boliger i København. Det er sket i den såkaldte 5X5 plan, der over 5 år skal sikre byggeri af boliger til en maksimal husleje på kroner om måneden. Karens Minde var en af de kommunale grunde, som det var oplagt at gennemføre et pilotprojekt på. Der forelå allerede en lokalplan for Karens Minde, som gav mulighed for at bygge rækkehuse i området. Fonden for Billige Boliger henvendte sig til kommunen for at tilbyde at bygge billige boliger i forbindelse med pilotprojektet, hvis de kunne købe grunden. Det er således Fonden for Billige Boliger, som har udarbejdet det arkitektoniske udtryk og udformningen på boligerne i Karens Minde. Området omkring Karens Minde er præget af rekreative områder på grænsen til Valby Parken og et stenkast fra Kalvebod Strand, hvor byen mødes med det åbne landskab. Der er ca. 500 m til indkøbsmuligheder og Sjælør station. De nye boliger på arealet er indbyrdes forskudt, hvorved der skabes varierede udformninger af fællesarealer og opholdsmuligheder ved de enkelte boliger. Bebyggelsen er udformet som 38 andelsboliger i form af rækkehuse i 2 etager. Der er oprettet 2 andelsboligforeninger. En forening (Vildrosen II) for de billige boliger, som består af 12 boliger som er 85 m 2 store og en anden boligforening (AB Vildrosen I) med større boliger. 128 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

131 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

132 UDFORDRING 3 EN MERE SPLITTET BY KØBENHAVN ER BLEVET EN MERE SPLITTET B Y. AF- STANDEN MELLEM K ØBENHAVNERNE I B YENS FOR - SKELLIGE KVARTERER ER ØGET. DET ER ET TAB FOR BYEN, D A DEN BLIVER MINDRE MANGFOLDIG OG SAMMENHÆNGSKRAFTEN, SOM ELLERS ER ET VARE- MÆRKE FOR K ØBENHAVN, SVINDER IND. MED EN BRED FORANKRET INDSATS ER DET MULIGT AT BREMSE DENNE UDVIKLINGSTENDENS. HVOR STÅR KØBENHAVN? I takt med at udviklingen af nye attraktive bykvarterer har taget form i de sidste 10 år, er der sket en koncentration af ressourcesvage borgere i bestemte boligområder. SOCIAL SKÆVHED I DE KØBENHAVNSKE BOLIGOMRÅDER Det er ikke alle kvarterer i København, der har haft del i byens opgangstider. Sociale problemer er koncentreret i især almene boligområder, ligesom fysisk nedslidning og utidssvarende boligforhold fortsat præger ældre byområder i København. I de almene boliger er der en klar overrepræsentation af personer fra ikke vestlige lande, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, især sammenlignet med ejerboligerne, der er karakteriseret ved en stor andel af vellønnede og selvforsørgende personer med børn. Da nybyggeriet er karakteriseret af relativt dyre ejerboliger og udlejningsboliger vil denne tendens forsætte, hvis ikke Københavns Kommune gør en aktiv indsats for at vende udviklingen. FAGLIGHED FOR ALLE Den delte by kommer også til udtryk i kommunens skoler og daginstitutioner. Der er en klar sammenhæng mellem boligformer, bosætningsmønstre, befolkningssammensætning og søgningen til kommunens daginstitutioner, skoler og andre tilbud for børn og unge i de enkelte bykvarterer. Det er vigtigt for indlæring og udvikling af tolerance, at de stærke og svage elever går i samme skole. Tendensen mod at ressourcestærke forældre vælger private skoler til deres børn skal brydes. BEDRE IMAGE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER I en større beboerundersøgelse fra 2008 pegede fl ertallet af beboere i de udsatte boligområder på, at de var tilfredse med at bo, hvor de bor, men at der var problemer med kvarterenes image. Derfor har kommunen iværksat en række imageforbedrende aktiviteter, som skal være med til at vende udviklingen i de udsatte bykvarterer i København. FLERE RE SSOURCESTÆRKE BOR GERE I DE UDS ATTE OMRÅDER Københavns Kommune har i december 2006 indgået en aftale med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for almene familieboliger i kommunen (BL-aftalen). Aftalen har allerede vist sig at have betydning for at ændre den ensartede beboersammensætning i de udsatte boligområder, da andelen af voksne på overførselsindkomster især er faldet i netop disse områder. Derudover er Lundtoftegade udgået som udsat boligområde. HVAD GØR KØBENHAVN OG VIRKER DET? Københavns Kommune har gode erfaringer med både områdebaserede indsatser i form af områdeløft og helhedsplaner for almene boligafdelinger. Resultaterne af BL-aftalen samt de forbedrede beskæftigelsesmuligheder gennem højkonjunkturen er ved at vise sig i form af færre personer på overførselsindkomster mm. Endelig har Københavns Kommune besluttet at integrere biblioteker og kulturhuse i nye kulturcentre, som kan være med til at give et kulturelt nærmiljø med lokal identitet. OMRÅDEBASEREDE INDSATSER For at løse de bolig sociale problemer har Københavns Kommune haft gode erfaringer med at gennemføre områdebaserede indsatser i form af områdeløft og helhedsplaner for almene boligafdelinger. Det er hensigten at fortsætte denne indsats i de kommende år og styrke samarbejdet mellem de område- 130 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

133 baserede indsatser og styrke koordineringen mellem de kommunale indsatser i områderne, så indsatsen samlet set bliver mere slagkraftig og effektiv. Københavns Kommune har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Statens Byggeforskningsinstitut og Velfærdsministeriet igangsat et projekt Strategisk udviklingsperspektiv for områdebaserede indsatser. Målet med projektet er en undersøgelse og diskussion af, hvordan man praktisk og organisatorisk kan skabe maksimal koordination og synergi mellem de forskellige områdeindsatser i kommunens forvaltninger. Projektet kortlægger de socioøkonomiske vilkår, der vil gælde for de områdebaserede indsatser i kommunen de kommende år, gennemgår erfaringer med de igangværende områdebaserede indsatser (f.eks. områdeløft og helhedsplanarbejdet) og kommer med anbefalinger til, hvordan den områdebaserede indsats koordineres bedre fremover. Beboere og boliger efter ejerform. København 2008 Ejerbolig Andelsboliger OMRÅDELØFT Områdeløft er en helhedsorienteret femårig byfornyelsesindsats, der sætter fokus på et særligt udvalgt afgrænset kvarter, der har en bred vifte af problemer og mangler. Indsatsen, som er fi nansieret af staten og kommunen, har til formål at sætte en ny og positiv udvikling i gang i området både fysisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Indsatserne omfatter f.eks. forbedringer af boliger, byrum, gårdanlæg samt de sociale forhold, herunder integration og det kulturelle liv. Almene boliger Københavns Kommune har fi re områdeløft i gang i henholdsvis Mimersgadekvarteret og Øresundsvejkvarteret samt i Haraldsgadekvarteret og i Sundholmsvejkvarteret på Amager. For alle projekterne gælder det, at projekterne bygger på de lokale borgeres deltagelse. For at sikre borgerinddragelsen og for at sikre et tværgående samarbejde mellem alle de lokale kræfter, nedsættes der en lokal styregruppe med repræsentanter fra kommunens syv forvaltninger, lokale foreninger, organisationer mv. og de lokale borgere. Den lokale koordinering er forankret i et projektsekretariat med lokaler i kvarteret. Privat udlejning 10 1 Bruttoindkomst pr. beboer 2 Boliger på 4 værelser eller derover 3 Beskæftiget(selvforsørgende) 4 Personer 0-17 år - 5 Arbejdsløs 6 Kontanthjælpsmodtager SU - modtager 8 Førtidspensionist 9 Folkepensionist 10 Øvrige uden for arbejdsstyrken 11 Beboere fra ikke vestlige lande I alt Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

134 Tingbjerg Femkanten Haraldsgadekvarteret Nordvestkvarteret Mimersgadekvarteret Nørrebro Park Kvarteret Holmbladsgadekvarteret Sundholmsvejkvarteret Urbanplanen Øresundsvejkvarteret Kongens Enghave ALMENE BOLIGAFDELINGER 2008 TILSAGN OM LANDSBYGGEFONDENS MIDLER Tilsagn om midler til Helhedsplan Igangværende områdeløft Tilsagn om Huslejenedsættelse Afsluttede områdeløft Øvrige afdelinger 132 Områdeløft Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

135 HELHEDSPLANER I ALMENE BOLIGAFDELINGER En helhedsplan er en samlet, langsigtet helhedsorienteret løsning af den almene boligafdelings sociale, økonomiske og bygningsmæssige problemer med særlig vægt på de sociale tiltag. Det kan f. eks. være kriminalitetsforebyggelse, beboerrådgivere, beskæftigelsesmæssige-, integrations- og erhvervsfremmende foranstaltninger, opsøgende arbejde for unge og etablering af mødesteder for fritidsaktiviteter. Københavns Kommune har siden efteråret 2006 samarbejdet med de almene boligorganisationer omkring udarbejdelse og implementering af helhedsplaner. Midlerne til disse helhedsplaner kommer fra Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser i problemramte almene afdelinger. I Københavns Kommune har 34 helhedsplaner fået støtte af Landsbyggefonden. Herved er alle de udsatte boligområder og størstedelen af højrisiko- og risikoområderne dækket af en helhedsplan. Helhedsplanerne i Københavns Kommune har et samlet budget på ca. 300 mio. kr. (heraf ca. 213 mio. kr. fra Landsbyggefonden). SÆRLIGT UDSATTE GRUPPER OG BOLIGSOCIALT ANVISTE Som storby har København fl ere borgere med sociale problemer end andre danske byer. Der er derfor et større behov for boliger både til borgere, der står på venteliste i den boligsociale anvisning og til de særligt udsatte grupper, der står på venteliste til de øvrige botilbud. Særligt udsatte grupper omfatter handicappede, psykisk syge, hjemløse, stofafhængige og unge med særlige behov. BEHOV FOR NYE INITIATIVER Indsatsen med områdebaserede indsatser skal videreføres lige som de nye udlejningsaftaler bør fastholdes, da de medvirker til at skabe en bredere befolkningssammensætning i de udsatte boligområder. BEDRE FYSISKE RAMMER FO SKOLERNE Den delte by kommer også til udtryk i kommunens skoler og daginstitutioner. Tendensen til, at ressourcestærke forældre fl ytter deres børn til private skoler skal gerne brydes. Det er vigtigt for indlæring og udviklingen af tolerance, at de stærke og svage elever går i samme skole. Der er således sammenhæng mellem boligformer, bosætningsmønster, befolkningssammensætning og søgningen til kommunens daginstitutioner, skoler og andre tilbud for børn og unge i de enkelte bykvarterer. I de kommende år er det en central udfordring at udvikle de københavnske skoler og institutioner, så fagligheden og trivslen styrkes for alle børn og unge. Københavns Kommune har med udviklingsprogrammet Faglighed for alle igangsat en række initiativer med henblik på at skabe bedre fysiske rammer for skoler og daginstitutioner, styrke faglighed og kvalitet i skolerne, styrke tryghed og trivsel og sikre en bedre integration gennem en bedre frivillig fordeling af børn i skoler og daginstitutioner. Initiativerne indebærer bl.a. bedre faglighed gennem oprettelse af profi lskoler samt oprettelse af 3 heldagsskoler i udsatte boligområder, hvor der er færre børn, der går i fritidsinstitutioner, og mange af børnene har brug for en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag. I dag stiller den almene sektor hvad der svarer til hver tredje almene bolig til rådighed for løsning af kommunens boligsociale opgaver. Dette er imidlertid ikke nok til at skaffe den tilstrækkelige mængde boliger. Københavns kommune og de almene boligselskaber indgik derfor i 2001 en aftale om en intensiveret boligsocial indsats, herunder etableringen af boliger til særligt udsatte grupper. Kommunen forpligter sig til at yde den fornødne sociale støtte til botilbudene, som er med til at skabe tryghed i boligområderne. Boliger uden eget bad/toilet Ikke eget toilet/bad Ikke bad Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

136 Initiativ Om initiativet Resultater og effekter Områdeløft Formålet er at sætte en ny positiv udvikling i gang i udvalgte områder. Indsatserne omfatter f.eks. forbed ringer af boliger, byrum, gårdanlæg, samt sociale forhold med integration og det kulturelle liv. Københavns Kommune har i 2008 gang i fi re forskellige områdeløft, henholdsvis i Mimersgadekvarteret, Øresundsvejkvarteret, Haraldsgade kvarteret og i Sundholmsvejkvarteret. Erfaringer viser, at indsatsen er med til give områderne en ny identitet, som er forankret hos mange af kvarterenes beboere. Helhedsplaner i almene boliger Der er særlig vægt på sociale tiltag, f. eks. kriminalitetsforebyggende, beskæftigel ses fremmende, erhvervsfrem mende og integrationsfremmende foranstalt ninger, samt opsøgende arbejde for unge og etablering af mødesteder for fritids aktiviteter. Københavns Kommune har fået støtte til 34 helhedsplaner, hvilket betyder at alle udsatte boligområder og højrisiko- og risikoområderne er dækket af en helhedsplan. Det samlede budget er på 300 mio. kr, 213 mio. kr. kommer fra Landsbyggefonden. Erfaringen viser, at bl.a. tryg heden i områderne øges. Nye udlejningsregler Nye og kommende kulturcentre Imageforbedrende aktiviteter Formålet er at påvirke beboer sam mensætningen i de almene boligområder. Aftalen betyder, at en stor del af de ledige boliger udlejes med fortrinsret for beboere med arbejde eller studieplads i København. Der er igangsat et udviklingsarbejde om samdrift eller sammenlægning af kulturhuse og bibliotekter de steder i byen, hvor de er placeret sammen. Der nedsættes en række forskellige aktiviteter, som skal tegne andre billeder end sterotyper, som fremstilles i den offentlige debat. Aftalen har mindsket antallet af udsatte områder og den medvirker til at skabe mere velfungerende boligområder og mellemindkomst grup pen får bedre adgang til billige boliger. Der er gennemført den første årlige evaluering af BL-aftalen for Hoved resul taterne er vist nedenfor. En større volumen vil øge mulighederne for et tværgående kulturelt nærmiljø med mere fl eksible åbningstider. Sammensætningen af kul turhuse, biblioteker og også gerne idrætsfaciliteter vil være et stærkt element i forhold til at skabe bydelsidentitet og samhørighed. Det er med til at give lokal identitet og kan skabe fortællinger om de udsatte områder som noget andet og mere end de ghettoer de beskrives som i det offentlige billede lige nu. RESULTATER AF UDLEJNINGSAFTALE Der er nu gennemført den første årlige evaluering af boligaftalen for 2007 : Antallet af udsatte boligområder er faldet fra 5 til 4 (Lundtoftegade er udgået) Antallet af boliger i højrisikoområder er faldet fra ca boliger til ca boliger Ca boliger er rykket til mindre belastede områdetyper mens ca boliger er rykket til mere belastede typer, primært fra neutrale områder til risikoområder Antallet af voksne på overførselsindkomst i familieboliger er faldet med 6,8 % Andelen af voksne på overførselsindkomst er dermed faldet fra 33,3 % til 31,1 % Faldet i andelen af voksne på overførselsindkomst er størst i de udsatte områder (Tingbjerg/Utterslevhuse 3,9 procentpoint og i øvrige udsatte områder 4,6 procentpoint). I højrisikoområder er faldet 3,3 procentpoint, i risikoområder 2,1 procentpoint og 1,0 procentpoint i neutrale områder 134 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

137 CASE Kultur som løftestang Områder, der af forskellige årsager er fanget i en negativ udviklingsspiral, har brug for nye input, som kan vende udviklingen. I Øresundsvejkvarteret, der er nedslidt og ramt af mange frafl ytninger af børnefamilier er svaret et kulturelt fyrtårn i form af et nyt Børnekulturhus og Musiktorv ved Amager Kulturpunkt. Børnekulturhuset og Musiktorvet bygger videre på områdets potentialer musikken og kulturen, som ikke kun kommer amarkanerne til gode, men alle københavnere, der er kulturelt interesseret. Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har i samarbejde med lokale ildsjæle stået i spidsen for et vellykket udviklingsarbejde og arkitektkonkurrencer for henholdsvis Musiktorvet og fremtidens Børnekulturhus ved Amager Kulturpunkt. Resultatet er planer for et nyt og styrket kulturelt samlingspunkt på Amager. Musiktorvet samler de eksisterende musikog kulturinstitutioner og giver dem en forstærket eksponering. Fremtidens Børnekulturhus styrker børnekulturen i nærområdet og tilknyttes Musiktorvet med en musikalsk profi l. Det nye kulturelle fyrtårn kan på en og samme tid give beboerne et nyt brugbart tilbud i hverdagen og give området en stærk identitet, som bygger videre på de musiktraditioner, området før har sat på dagsordenen i Danmark. Det gælder hip hop, som både Rockers by choice og Natasja har givet deres fortolkning af. NYE OG KOMMENDE KULTURCENTRE Kulturhus på Hans Knudsens Plads, Integreret kulturhus og bibliotek på Tingbjerg Skole, Nyt internationalt kulturhus ved Nørrebrohallen, Musiktorvet, Amager Kulturpunkt på Øresundsvej, Bibliotek, skolebibliotek og prækulturhus i Ørestad, Lidt mere Nordvest Kulturhus og bibliotek på Rentemestervej, bibliotek og Ungdomshus på Dortheavej, danse bevægelseshus i Bispebjerg kapel, udvikling af Baunehøj herunder projektværksted. Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

138 UDFORDRING 4 KØBENHAVN TABER TERRÆN KØBENHAVN OG HOVEDSTADSREGIONEN ER KOMMET LANGT I OMSTILLINGEN FRA INDUSTRI TIL VIDEN- ØKONOMI. MEN DER ER PL ADS TIL FORBEDRINGER. SAMARBEJDET MELLEM VIRKSOMHEDER OG FORSK - NINGSINSTITUTIONER OG OMSÆTNINGEN AF VIDEN TIL BR UGBARE INNO VATIONER HAL TER I HO VED- STADSOMRÅDET I FORHOLD TIL ST OCKHOLM, HEL - SINKI OG OSLO. DET ER IKKE NOGET KØBENHAVN KAN LØSE ALENE, DET KRÆVER RE GIONALT SAMARBEJDE OG LEDERSKAB. HVOR STÅR KØBENHAVN? København og hovedstadsregioner har ligesom andre storbyregioner gennemgået et markant skift i sin erhvervsstruktur, som nu ikke længere er præget af mange arbejdspladser i industrivirksomheder. I dag fi ndes langt størstedelen af byens arbejdspladser i service og videnbaserede virksomheder. KØBENHAVN I DEN GLOBALE VIDENØKONOMI Der er en række konkurrenceparametre, som er særlig vigtige for København i videnøkonomien. Det gælder: Byens menneskelige ressourcer, Omsætningen af viden i innovationer og Iværksættere. BEHOV FOR HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT Der tabes investeringer, fordi København mangler kvalifi ceret arbejdskraft. Der er særlig behov for højtuddannede videnarbejdere. Udover at lukke huller i forhold til manglende kompetencer, så bidrager de til et stærkere innovativt miljø i København. Det styrker byens image som en mangfoldig, kreativ åben og tolerant by. Undersøgelser viser endvidere, at udenlandske videnmedarbejdere typisk skaber to nye jobs på det danske arbejdsmarked. Andelen af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse er høj i København og hovedstadsregionen. København har nu overhalet Helsinki og Stockholm, der havde et pænt forspring for få år siden. Selvom der er mange højtuddannede, så er det ikke nok. Udfordringen for København er at få fl ere fra denne gruppe til at vælge et Ph.D.-forløb. I Helsinki og Stockholm er der 7-8 procent af de studerende ved de videregående uddannelser, som vælger et videre forskerforløb med Ph.D. I København og hovedstadsområdet er der kun tale om 3 procent. OMSÆTNING AF VIDEN I INNOVATIONER København skal blive bedre til at nyttiggøre viden. De regioner, der formår at omsætte omsætte viden i innovationer klarer sig godt. København og hovedstadsregionen har et godt udgangspunkt. For det første fordi regionen har en plads helt i front, når det gælder omfanget af private og offentlige investeringer i forskning og udvikling. Stokholm, Helsinki, Hamborg og Amsterdam ligger lavere end København på denne konkurrenceparameter. For det andet er omfanget af offentlige investeringer i hovedstadsregionen på et højere niveau end i Helsinki og Stockholm. Udover det, viser undersøgelser, at kvaliteten af forskningen er ganske høj i København og hovedstadsregionen. Københavns Universitet ligger på en 46. plads blandt verdens 500 bedste universiteter. Det vidner om, at der er et glimrende forskningsmiljø, som kan tiltrække fl ere internationale topforskere, som skal bidrage til at bringe Københavns universiteter endnu højere op blandt verdens bedste. Den helt store udfordring for København er imidlertid at omsætte viden i innovationer. Der er behov for at regionen og hovedstadsområdet udvikler bedre rammer om videndeling og nyttiggørelse af viden i virksomhederne. Campusplanerne i København skal være en attraktiv ramme om netop viden delingen mellem virksomheder og forskere. 136 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

139 En anden udfordring er at sikre en tæt kobling mellem de forskellige uddannelser og de omgivende samfund med virksomheder, offentlige institutioner m.v. Det kan bidrage til at skabe grundlaget for byens specialisering. Det kan bl.a. ske ved at give uddannelser på alle niveauer særlige profi ler - IT universitet er et eksempel, det nye gymnasium i Ørestaden er et andet eksempel. Samme udvikling bør gøre sig gældende også i grundskolerne. HVAD GØR KØBENHAVN OG VIRKER DET? København har bevidst satset på at integrere de nye kreative og videnbaserede virksomheder i byen. I stedet for alene at adskille virksomheder og de mere følsomme funktioner som boliger og kulturfaciliteter m.m., så er der behov for at udnytte det oplagte potentiale, der er for at skabe synergi mellem byog erhvervsudviklingen. Det er bl.a. sket med udpegningen af de kreative zoner, modeuge m.m. BEHOV FOR NYE INITIATIVER København er godt på vej til at udvikle de rette betingelser for service- og videnbaserede virksomheder, det gælder f. eks. hoteller og restaurationer, der har glæde af internationale konferencer og begivenheder og de kreative virksomheder, der er sikret fysiske rammer i de kreative zoner. Alt i alt er der taget hånd om at udvikle rammer for københavnerbrancherne. København er en vigtig brik i udviklingen af Øresundsregionen, der bl.a. er karakteriseret ved at have mange biotek- og medicinalvirksomheder, som har haft en markant fremgang i de seneste år. Mange af de større regionale virksomheder har stor betydning for væksten i Øresundsregionen det er de såkaldte metropolerhverv. De er bundet op på den globale udvikling, der er helt afgørende for væksten i en by. Undersøgelser peger bl.a. på, at én videnarbejdsplads skaber to nye arbejdspladser i byens andre virksomheder - f. eks. hoteller, restaurationer, frisører med videre. Omvendt er byen en vigtig ramme for virksomheder, som i stadig større grad bliver afhængige af mennesker med gode hoveder, som stiller krav til deres omgivelser og dermed den by, de lever i. Derfor skal København være attraktiv også for dem. KØBENHAVN ER KLAR TIL REGIONALT LEDERSKAB Udviklingen af København slutter ikke ved kommunegrænsen. Københavns udvikling og forandring har stor betydning for hele hovedstadsregionen og omvendt. Næste 40 % af Danmarks BNP tilvejebringes i hovedstadsregionen. Produktiviteten stiger da også mere i hovedstaden end i resten af landet. Hovedstadsregionen har stået for en stor del af væksten i beskæftigelsen. Mere en 75 % af de nye jobs, der er skabt i perioden står hovedstadsregionen for. Udvikling i andelen af arbejdsstyrken som har en videregående uddannelse ,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0, EU 15 Amsterdam Helsinki Region Hovedstaden Hamborg Stockholm Oslo Top 5 Private udgifter til F&U i procent af BNP ,0 Top 5 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 EU 15 0,5 0,0 Region Hovedstaden Stockholm Helsinki Hamborg Amsterdam Metropol Hele landet Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

140 Initiativ Om initiativet Resultater og effekter Gang i København Det skal være lettere at etablere virksomheder i København. Byen skal summe af begivenheder, afgiftslettelser, afbureaukratise ringer og aktiv støtte fra kommunen skal hjælpe iværksættere med at skabe op le velser og værdi for københavnerne og dem der bruger byen. Allerede efter de nye regler trådte i kraft i sommeren 2007 er der knap 10 % fl ere arrangementer i byen og tilladelser til udeserveringer. Der er ros fra byens arrangører, der betoner, at Gang i København hjælper virksomheder med større fl eksibilitet. Kreative zoner I Kommuneplan 2009 videreføres de kreative zoner, der skal tilbyde attraktive lokalise rings muligheder for mindre, kreative virksom heder, der ønsker billige og fl eksible lejemål. Evalueringen af forsøget med kreative zoner i Kommuneplan 2005 viser, at områderne har skabt gode rammer for nye kreative virksomheder. Evalueringen viser en væsentlig variation i udviklingen i de 8 kreative zoner, men samlet set er væksten i antallet af kreative virksomheder i zonerne større end i byen som helhed. Det peger på, at der bevares nogle rammer i de kreative zoner, som er både fysisk og økonomisk attraktive for kreative iværksættere. Som international metropol skal København også kunne tiltrække, udvikle og afholde markante internationale begivenheder. København har i de senere år afholdt fl ere større internationale begivenheder, Copenhagen cooking, Copenhagen Fashion week og MTV European Music award. København som international eventby Tænketank om København som videnby København er allerede i gang f. eks. med den elektroniske musikfestival STRøM og Copenhagen Jazz Festival, men 2009 bliver året hvor København for alvor bliver markeret som international eventby, når byen er vært for FN s klimatopmøde, IOC kongres og session 2009 og World Out games. Københavns Kommune har nedsat en tænke tank, der skulle fremkomme med forslag som kan styrke København som international videnby. Det er begivenheder, der tiltrækker journalister, sportsfolk og turister, som skaber omsætning og arrangementer til byens virksomheder. Samtidig markedsføres København som en livlig by, der er værd at besøge. Tænketanken har i maj 2007 fremlagt 9 forslag, der kan styrke København som videnby. Der er bl.a et forslag om at etablere en welcomeshop for internationale videnarbejdere, som skal have lettere adgang til praktisk information om København. Smart Stars er et praktik- og mentor program for ressourcesvage elever i klasse, som får mulighed for at komme i praktik i en videnvirksomhed. Fremtidens arbejdskraft Tænketanken om fremtidens arbejdskraft bes kæf tiger sig med et højaktuelt emne - manglen på arbejdskraft. Tænketanken skal levere konkrete forslag til, hvordan København tiltrækker ny arbejdskraft. Tænketanken afslutter sit arbejde i januar 2009, hvorefter der kan igangsættes initiativer, som kan forbedre Københavns muligheder for at tiltrække kvalifi ceret arbejdskraft til byens virksomheder. Erhvervscenter Københavns Kommune har etableret et erhvervskontaktcenter, der skal gøre det lettere for virksomheder at fi nde vej til den service de har brug for i København, ligesom det skal være lettere at være iværksætter. Initiativet sikrer bedre betingelser for hovedstadens erhvervsliv gen nem øget fokus på rådgivning og servicering af københavnske iværk sættere herunder opsøgende rådgivning til etniske iværksættere og virksomheder. 138 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

141 Hovedstadsregionen har 4 af landets 8 universiteter og 80 % af videnvirksomhederne i Danmark er lokaliseret i hovedstadsregionen. 85 % af alle udenlandske investeringer, der kommer til Danmark, bliver placeret i Hovedstadsområdet. OECD analyser peger på, at storbyer og storbyregioner er afgørende dynamoer for strømme af penge, varer, services, viden ideer og mennesker. København og hovedstadsregionen har og får afgørende indfl ydelse på udviklingen i resten af landet. Samtidig med at København og hovedstadsregionens får stigende betydning som driver for væksten i Danmark, har hovedstadsregionen gennemgået en omfattende integration med de omkringliggende regioner, det gælder region Sjælland og region Skåne. Øresundsregionen har med andre ord udviklet sig til et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked. Der er mange af dem, der arbejder i hovedstadsregionen, som har bopæl uden for hovedstadsregionen, særligt i Vest- og Sydsjælland, ligesom pendlingen på tværs af sundet er steget. Men det går også den anden vej. Der er ganske mange fra hovedstadsregionen, der pendler til resten af Sjælland. Pendlingen til hovedstadsområdet er steget med 30 % i de seneste 10 år, mens den er steget med 20 % den anden vej. Det betyder, at trafi kudviklingen i hovedstadsområdet er mere spredt end tidligere. Det er bl.a. foranlediget af, at boligområderne er spredt længere ud i byfi ngrene. Der er ingen tvivl om, at de kommende års byudvikling og investeringer i udviklingen af trafi kinfrastrukturen i hovedstadsområdet er en stor udfordring for at hovedstadsområdet er vefungerende og dermed internationalt konkurrencedygtig. fl aden i Fingerplanen. Det er afspejlet i rækkefølgeplanen, som er beskrevet nærmere i retningslinie 1. Det står klart, at København som landets eneste internationale metropol har en særlig rolle og forpligtigelse til at sikre, at byudviklingen kommer hele hovedstadsområdet til gode. Både erhvervsudviklingsmæssigt, miljømæssigt og socialt. København er klar til at tage det nødvendige regionale lederskab. Det gør København ved at gå foran, hvilket i praksis betyder: At Københavns Kommune arbejder for at realisere de muligheder Fingerplanen giver København for byudvikling. Det sker via kommuneplanens rækkefølge for byudvikling, som ikke alene sikrer en afbalanceret udvikling af håndfl aden, men også resten Øresundsregionen At København bakker op om den regionale udviklingsplan og de forskellige initiativer i Vækstforum Hovedstaden At Københavns Kommune samarbejder med kommuner i hovedstaden om at løse trængselsproblemerne At samarbejdet med Malmø om udviklingen af en integreret region på tværs af sundet forsætter Strategien og visionen er en balanceret udvikling i Øresundsregionen. Næste skridt er at konkretisere udviklingen af Øresundsregionen. Fingerplan 2007 er med til at sikre en balancerede udvikling i regionen. Både hvad angår væksten i de forskellige dele af regionen og sammenhængen mellem infrastruktur og erhvervsog boligudbygningen i hovedstadsområdet i de kommende år. Københavns Kommune bidrager til denne balancerede udvikling i hovedstadsområdet ved at udnytte de muligheder Finger planen giver for byudvikling i den inderste del af hånd- Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

142 CASE Danish Fashion Institute/ COPENHAGEN FASHION WEEK Mode er i dag blevet et selling point for København, der stræber efter at positionere sig på det kreative verdenskort. København, som modebranchens platform, har i dag den ledende position i Nordeuropa, men har visioner om at blive verdens 5. modeklynge efter Paris, London, New York og Milano. For at sikre fælles fodslag i modebranchen samarbejder Københavns Kommune med Danish Fashion Institute bl.a. via gennemførelse af COPENHAGEN FASHION WEEK. To gange årligt afvikles der modeuge i København, henholdsvis februar og august. Modeugen anses som Københavns største tilbagevendende event med anslået besøgende, primært branche- og pressefolk. Begivenheden bidrager til udviklingen og positioneringen af København som en international modeby og er med til at sikre, at den danske modebranche kan udmærke sig og komme på niveau med verdens førende klynger. Derudover etablerer Danish Fashion Institute Modebranchens Innovative Tænketank, der gennem sit fokus på barrierer for vækst og udvikling har særligt fokus på nystartede virksomheders forhold. Tænketanken blev nedsat i september 2006 i samarbejde med Københavns Kommune og Dansk Erhverv, for at give modebranchen i hovedstaden et forum at diskutere erhvervsudvikling, indsatsområder og skabe netværk. 140 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

143 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

144 UDFORDRING 5 UDVIKLING LANGS ØRESUNDSKYSTEN VÆKSTEN I KØBENHAVN HAR VÆRET BETYDELIG I DE SENESTE T O ÅR TIER. TEMPOET I DE MANGE B Y- UDVIKLINGSPROJEKTER HAR VÆRET SÅ HØJT, AT DET ER NØDVENDIGT ALLEREDE NU AT SKABE ET LANG- SIGTET GR UNDLAG FOR K ØBENHAVNS UD VIKLING LANGS ØRESUNDSKY STEN. DET ER AFGØRENDE, A T DER FORMULERES EN SAMMENHÆNGENDE STRATEGI, DA EN DRYPVIS UDVIKLING LANGS KYSTEN VIL ØDE- LÆGGE DET OPLAGTE POTENTIALE, DER FINDES HER. HVOR STÅR KØBENHAVN? De potentielle byudviklingsområder langs Øresundskysten anven des i dag til en lang række forskellige formål, som ikke længere er tidssvarende, hvorfor de skal tages op til fornyet overvejelse ikke mindst i lyset af at Københavns langsigtede byudviklingsmuligheder fi ndes i disse områder. Det er helt afgørende, at man ikke spreder udviklingen langs kysten, men at byudvikling ses i en sammenhæng med etableringen af den nødvendige infrastruktur. København står lige nu overfor at skulle sikre denne sammenhæng. Byvæksten i København har været betydelig i de seneste to årtier, og tempoet i de mange byudviklingsprojekter, herunder ikke mindst i havneområderne og i Ørestad, har været så højt, at det er nødvendigt allerede nu at overveje Københavns langsigtede byudviklingsmuligheder. Nordhavn og kysten ved Nordøstamager rummer store potentialer for Københavns udvikling i de kommende år. Der kan ikke igangsættes en konkret byudvikling ét sted langs kysten, uden at det skal ses i sammenhæng med den overordnede planlægning langs hele Øresundskysten. Hvis den fremtidige anvendelse af de enkelte områder ikke ses i et overordnet perspektiv, kan det risikeres, at en mindre og måske kortsigtet byudvikling ét sted langs kysten begrænser Københavns langsigtede muligheder for at udnytte sin placering ved vandet. Derfor skal der tilvejebringes et langsigtet plangrundlag for Øresundskysten, som tænkes sammen med de nødvendige investeringer i infrastruktur. Byudvikling langs Øresundskysten åbner for muligheder for at tænke forholdet mellem byen og vandet på nye måder. Hvordan skal kystlinien udformes? Hvordan skal overgangen mellem byen og vandet tænkes? Hvordan kan tilgængelighed til vandet fremmes gennem innovative rumlige løsninger? Hvordan skal vandet indgå som et aktivt element i byudviklingen? Det er vigtige spørgsmål som kommende byomdannelsesprojekter skal håndtere. Det er også tilfældet med byudviklingen af Nordhavn, hvor forholdet mellem den nye bydel og Øresundskysten er et centralt emne, og hvor der er et stort fokus på at udvikle nyskabende rumlige koncepter og konkrete løsninger til hvordan den nye bydel skal forholde sig til vandet. TRAFIK OG BYUDVIKLING I NORDHAVN Løsningen af områdernes trafi kbetjening vil heller ikke, uden samlet planlægning, være i stand til at leve op til byens behov for en god trafi kal løsning, der skaber sammenhæng og dynamik i byen og håndterer både lokale og regionale miljøhensyn. Derfor er der brug for både at etablere en overordnet planmæssig ramme for en sammenhængende udvikling langs Københavns Øresundskyst og en mere konkret rækkefølgeplan for de enkelte delområder langs kysten. På baggrund heraf har Borgerrepræsentationen i november 2006 iværksat en større undersøgelse (Projekt Infrastruktur Nordhavn) af byudviklingsmulighederne i Nordhavnsområdet og i de øvrige potentielle byudviklingsområder langs Øresundskysten (på det nordøstlige Amager) set i sammenhæng med den nødvendige udbygning af infrastrukturen i forbindelse hermed. Undersøgelsen beregner og vurderer de trafi kale og anlægsøkonomiske konsekvenser af en spredt byudvikling langs hele Øresundskysten og af en koncentreret byudvikling i Nordhavn. De potentielle byudviklingsområder langs Øresundskysten mangler i høj grad overordnet infrastruktur i form af gode 142 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

145 vejforbindelser til det regionale motorvejsnet, i form af baneforbindelser til de regionale banesystemer og i form af højklassede cykelforbindelser. I de forskellige scenarier for samlet eller spredt byudvikling langs Øresundskysten er der skitseret en sådan ny infrastruktur, de trafikale konsekvenser er beregnet, og anlægsøkonomien er sammenholdt med omfanget af den byudvikling, der betjenes. Hovedresultatet af disse beregninger og vurderinger er, at en relativt stor, koncentreret byudvikling i Nordhavn er trafikalt og anlægsøkonomisk mest hensigtsmæssig. En ny bydel i Nordhavn - af samme størrelse og tæthed som Indre Østerbro giver det mest fornuftige forhold mellem de nødvendige investeringer i ny overordnet infrastruktur og det samlede byudviklingspotentiale (3-4 mio. etagemeter) i området. En tæt byudvikling svarende til Indre Østerbro rummer store muligheder for at opnå en bæredygtig fordeling på trafikmidler. Fodgængere og cyklister vil kunne nå en stor del af de daglige mål inden for en rimelig gang- og cykelafstand, og der vil være et langt bedre trafikalt underlag for højklasset kollektiv trafikbetjening (banebetjening) end i den mere spredte byudvikling. Eksempel på spredt byudvikling og de nødvendige veje (rød) og baner (blå). NORDHAVN LANDINDVINDING Landvindingsprojektet skaber nyt land, som muliggør flere udviklingsmuligheder, mere grønt og blåt samt mere samspil mellem det grønne og det blå. Grundlæggende har tilblivelsen af det nye land et særligt aspekt af bæredygtighed: Der er på nuverende tidspunkt ikke nogen muligheder for at placere de mængder af overskudsjord, som inden for de nærmeste par år dannes ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavnsområdet i nogenlunde nærhed af København. Beslutningen om at udvide landarealet i Nordhavn er dermed begrundet i nogle væsentlige miljøforhold, idet transport af de store mængder materialer, der er tale om, ville medføre en betydelig belastning af miljøet i form af forbrug af diesel med tilhørende udsendelse af partikler, såfremt materialerne skulle køres langt væk. Dertil kommer, at denne løsning giver færrest kørte kilometer og dermed mindst mulig negativ påvirkning af trafiksikkerhed, slid på veje, og materialeforbrug til at reparere sliddet. Eksempel på koncentreret byudvikling og de nødvendige veje (rød) og baner (blå) Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

146 Initiativ Om initiativet Resultater og effekter Havnebade Vandkvaliteten er forbedret i Københavns havn og der er etableret to havnebade. Der etable res endnu et i Svanemøllebugten. Der skabes byliv i havnen, som giver livskvalitet for københavnerne. Endelig markerer havnebadende København som miljømetropol. Amager Strandpark Amager Strandpark åbnede i august Der er skabt et godt alternativ til badestrande nord og syd, som københavnerne ellers har benyttet. Bryggebroen Bryggebroen åbnede i Broen binder gør det lettere at færdes på tværs af Vesterbro og Israels Brygge. Undersøgelser af byudvikling langs Øresundskysten Der er gennemført analyser, som ser nærmere på sammenhængen mellem byudvikling og infra struktur langs Øresundskysten. En del af grundlaget for en langsigtet strategi for Københavns udvikling langs Øresundskysten er tilvejebragt. Arkitekkonkurrencer om Nordhavn og Marmormolen Der er afholdt konkurrencer for Nordhavn og på Marmormolen. Der skabes et plangrundlag for to større byudviklingsprojekter. Anlægget er tænkt ud fra et bæredygtigt perspektiv, selvom det også kan have nogle mulige negative påvirkninger i form af at der inddrages havareal, hvor det marine miljø forsvinder for altid. Det skal sikres ved udformningen af anlægget, at hverken vandgennemstrømningen i Øresund eller vandmiljøet i Svanemøllebugten påvirkes uacceptabelt. Dette sker blandt andet gennem en VVM-vurdering af anlægget. NORDHAVNSVEJ Staten og Københavns Kommune har i 2005 indgået aftale om, at Københavns Kommune skal anlægge en ny vejforbindelse - Nordhavnsvej - mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnsområdet. Vejen skal muliggøre første etape af byudviklingen i Nordhavn. I VVM-redegørelsen vedrørende Nordhavnsvej er der belyst en række trafi kale og miljømæssige konsekvenser af forskellige forslag til en sådan Nordhavnsforbindelse: En vejforbindelse fra Helsingørmotorvejen til kysten ved Strandvænget ført i en cut & cover tunnel under Svanemøllens Kaserne og Østerbrogade Strandvejen. Samme vejforbindelse forlænget under Svanemøllebugten i en sænketunnel. En boret tunnel fra Helsingørmotorvejen til Ydre Nordhavn uden tilslutningsmulighed ved kysten. På denne baggrund vil der snarest muligt blive truffet beslutning om, hvilket vejforslag, der skal gennemføres. Københavns Kommune ønsker at anlægge Nordhavnsvej som en sekssporet vej med nødspor, forberedt for en større biltrafi k, end første etape giver anledning til. Dette skal ses i lyset af, at Københavns Kommune på længere sigt påregner en betydeligt større byudvikling i Nordhavn, og i lyset af, at det senere kan blive aktuelt at forbinde Nordhavnsvej med en havne- 144 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

147 tunnelforbindelse helt til Amagermotorvejen som en østlig omfartsvej om Københavns indre bydele. MARKANT ÆNDRING AF HAVNEOMRÅDERNE Havneområderne har ændret sig markant i de sidste 20 år, der er kommet fl ere boliger, kontorer, kulturelle og rekreative muligheder på steder i havnen, hvor der tidligere var industri og havnevirksomhed. Den sorte Diamant, skuespilshuset, operaen og de mange nye kontorer har givet havnen en ny rolle og byen et nyt ansigt. REKREATIVE MULIGHEDER, JA TAK Der er stigende interesse for at anvende havnen til såvel den organiserede som selvorganiseret vandsport. Der er fl ere eksempler på, at ventelister til vandsportsklubber vokser, mens andre helt stopper for adgang til klubberne, der efterspørger bedre faciliteter og adgangsmuligheder. De rekreative muligheder knytter sig ikke alene til vandet i havnen, men også til promenader, pladser og grønne arealer. Der er fl ere private grundejere, som giver plads til kortvarige begivenheder i havnen, som til gengæld sikrer byliv i de nye områder. HAVNEBADE OG STRANDPARK Københavnerne anvender de nye faciliteter, der er skabt med etableringen af havnebade og Amager Strandpark. Det er med til at sætte en ny ramme om det moderne byliv, som mange af byens borger efterspørger. Udover at imødekomme efterspørgsel på byliv, så er havnebadene et klart signal om, at København udvikles med omtanke. Forbedringen af vandkvaliteten går hånd i hånd med nye rekreative muligheder. BEHOV FOR NYE INITIATIVER Der er allerede taget hul på den langsigtede planlægning af udviklingen langs Øresundskysten. De hidtidige analyser og den indledende planlægning af de større byudviklingsprojekter i Nordhavn, Marmormolen og på Nordøstamager, herunder Kløvermarken skal følges op af en overordnet strategi, der binder de mange forskellige initiativer, der er fremkommet i den indledende planlægning, sammen. Der er behov for: at videreudvikle og planlægge for en havnetunnel og integrere den i byudviklingen langs Øresundskysten at fastholde plads til et regionalt transportknudepunkt i form af en containerterminal, som en by af Københavns størrelse skal have. Denne planlægning skal tænkes sammen med især Skandinavisk transportcenter i Køge, som også forsyner København med gods at håndtere virksomheder med særlig beliggenhedskrav, hvor det er oplagt, at der ikke skal reserveres så meget areal, som Fingerplan 2007 udpeger til netop denne type virksomheder i Nordhavn. Set i lyset af Københavns erhvervsstruktur vil der i fremtiden ikke være nær samme behov arealer til denne type virksomheder Denne nye overordnede strategi igangsættes i forlængelse af Kommuneplan HVAD GØR KØBENHAVN OG VIRKER DET? Københavns udvikling i havnen har givet byen et nyt ansigt, men det er oplagt, at der er plads til forbedringer af bylivet på nogle strækninger i havnen. Både i Nordhavenen og Nordøstamager er der projekter, som fl ytter byen videre ud til Øresundskysten. Der er behov for at lægge en samlet strategi for alle kommende byudviklingsprojekter og infrastrukturinvesteringer langs kysten. Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan

148 CASE Amager Strandpark Den nye Amager Strandpark åbnede i august 2005 og har fra dag ét været en stor succes. Med kun 5 km. til Københavns Rådhusplads og med tre nærliggende metrostationer er der fantastisk godt tilgængelighed for københavnere til Amager Strandpark. På en varm, solskinsrig sommerdag er der typisk gæster i Amager Strandpark. Den nye strandpark tilbyder gæsterne en kombination af varierede badeoplevelser og et aktivt byliv tæt på den indre by. På den nordlige del af strandøen nyder københavnerne vandets ro lidt uden for byens virak. Om natten er området et fantastisk sted at kigge på stjerner og Amager Strandsti benyttes fl ittigt til lange gåture og hundeluftning. I den sydlige del af øen er der en masse byliv langs med vandet. Den 750 meter lange betonpromenade er et moderne byrum, der appellerer til kulturliv såvel som idrætsaktiviteter og afslapning. Amager Strandpark er et nyt unikt byrum, der udfordrer og supplerer det moderne byliv. Amager Strandpark er med til at give København status som en af verdens bedste byer at bo og leve i. Ved Amager Strand mødes byen og vandet på en ny københavnsk måde. 146 Redegørelse Hovedstruktur Kommuneplan 2009

149 Kommuneplanen kan hentes på Internettet på: eller ved henvendelse til: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1599 København V Telefon Telefax Har du spørgsmål til Kommuneplan 2009, kan du sende en til: [email protected] Se også de digitale kort på:

150 Københavns Kommuneplan 2009 Isbn