Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
|
|
|
- Pia Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Torvegade Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord Strategien i en sammenhæng Bæredygtighed i strategien Boliger til alle Tidssvarende boliger og boligområder Boligernes placering Balanceret økonomi Hvordan bygger vi nyt alment byggeri Finansiering af grundkapital Prioritering af almene byggeprojekter Almene byggeprojekter Alment nybyggeri Almene ombygningsprojekter Kombination af alment og privat Hvordan udmøntes strategien Telefon Telefax
2 1. Forord Esbjerg Kommune har i dag et varieret boligmarked, som kan tilbyde boliger til alle. Det ønsker vi fortsat at have og udvikle. Det skal være attraktive og gode boliger, der matcher borgernes behov uanset alder, indkomst og sociale forhold. Den ambition skal denne strategi, samt Vision 2020 og Vækststrategi være med til at løfte og sætte en retning for igennem samarbejde og fokus. Kimen til strategien blev lagt på Borgmestermødet den 30. april 2015, hvor boligorganisationerne og undertegnede mødtes. Her blev netop behovet for en retning drøftet. Derfor er strategien blevet til i samarbejde mellem boligorganisationer og Esbjerg Kommune, hvor man fælles har lagt rammerne for fremtiden for de almene boliger og almene byggeri 1. Der er ingen tvivl om at Esbjerg Kommune i den seneste årrække har været igennem en stor udvikling, og der bliver stillet stadig større krav til boligmarkedet, hvor der f.eks. aktivt skal arbejdes med fortætningsmulighederne i Esbjerg midtby, udvikling af nye boligområder, samt bebyggelse på eksisterende byggegrunde. Det er mit håb og ønske, at denne strategi vil være med til at skabe en fælles retning, hvor dialog, placering og økonomi er i fokus, for Esbjergs kommunens fortsatte udvikling og vækst. Johnny Søtrup Borgmester 2. Strategien i en sammenhæng Strategien skal danne grundlag for en strategisk tilgang til fordeling af midler til alment byggeri og hermed understøtte kommunens øvrige politikker og strategier: Vision 2020 Vækststrategi Kommuneplanen 3 Det er vigtigt, at der er tydelige sammenhænge mellem de gældende politikker og strategier, og de konkrete udviklingstiltag. Herigennem skabes rammerne for dialog og prioritering, og ikke mindst at strategien forbliver dynamisk og tilpasses den rivende udvikling der hele tiden sker. Det almene boligbyggeri skal understøtte Esbjerg kommunes vision om indbyggere i 2020, og studerende, og ikke mindst at de 1 De almene boligers grundsten ligger forankret i Lov om almene boliger, med et ønske om, at alle har ret til en bolig. I Esbjerg Kommune er 27 pct. af boligmarkedet pt. alment. 2 Bosætningsanalysen 2014 ligger til grund for Vækststrategi Den nuværende Kommuneplan er gældende for Det forventes i 2015 at kommuneplanstrategi vedtages
3 almene boliger i fremtiden også udgør ca. 25% af den samlede boligmasse. 3. Bæredygtighed i strategien Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor, hvor der arbejdes aktivt inden for flere områder, og at der anlægges en helhedsorienteret tilgang. Den helhedsorienterede tilgang betyder, at der i dialogerne og ved planlægningen af f.eks. nybyggeri, skal være en fælles opmærksomhed på flere områder. Følgende fokuspunkter overvejes altid: Boliger til alle Tidssvarende boliger og boligområder Boligernes placering Balanceret økonomi 3.1 Boliger til alle Den almene boligsektor har til formål, at sikre at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt velfungerende og at de fysiske rammer er tidssvarende og sunde. Boliger der kan rumme alle typer lejere. Esbjerg Kommune har som tilsyn det primære mål, at sikre fuld udlejning i de enkelte almene afdelinger. Den løbende udvikling i bosætning og boligpræferencer eller aldersfordelingen i kommunen er vigtige faktorer i forhold til, at vurdere hvilke boligtyper, der ønskes bygget. Der skal være opmærksomhed på, hvornår den almene boligsektor er mættet i forhold til nybyggeri, inden for de enkelte boligtyper familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Den rette fordeling mellem de enkelte boligtyper er også vigtig, at tænke over og justere. 3.2 Tidssvarende boliger og boligområder Tidssvarende boliger understøtter vækststrategien. Kommunes position som energimetropol gør, at nybyggeri skal overholde de givne standarder, samt gerne tænke i energibesparende løsninger. Det vil være med til at fremtidssikre boligerne og gøre dem attraktive. Tidssvarende boliger er boliger med et flot arkitektonisk udtryk i en høj kvalitet. Der vil ved opførelsen af nyt alment byggeri, derfor blive lagt vægt på det arkitektoniske udtryk og kvalitet. Tidssvarende boliger handler om at de er velfungerende og fremstår i god og tidssvarende stand. Ommærkninger og renoveringer er midler til det. Tidsvarende boligområder handler om, at Boligorganisationerne og Esbjerg Kommune arbejder i fællesskab med indsatser i de udsatte boligområde. Endelig handler tidssvarende boliger om den rette kombination af boligtyperne. Når der bygges almene boliger er det vigtigt, at se på sammensætningen af boligerne og hvordan der kan arbejdes med kombinationen - 3 -
4 af flere typer. Beboere med forskellige baggrund, alder osv. kan skabe synergi og gode boligmiljøer. 3.3 Boligernes placering Esbjerg Kommune fører, som det fremgår af Vækststrategien for 2020, en aktiv og offensiv bosætningsstrategi, hvor den almene sektor er en vigtig medspiller. Gennem dialog med Lokalråd, boligorganisationerne og andre interessenter, skal det planlægges og vurderes, hvor der er behov for alment nybyggeri i kommunen 4. I den forbindelse er det vigtigt at inddrage den aktuelle kommuneplan, som beskriver i hvilken retning kommunen skal udvikle sig, herunder skabelsen og fremhævelsen af storbykvaliteter. Fremtidens nybyggeri skal også have lejerne i fokus - hvor og hvordan vil de bo. Nybyggeri skal derfor sammentænkes med kommunes øvrige services og struktur, f.eks. at nybyggeri af familieboliger sammentænkes med daginstitutioner og skoler. Eller at etablering af ungdomsboliger sammentænkes med den kollektive trafik og de unges ønsker til boligernes placering. 3.4 Balanceret økonomi Esbjerg Kommune ønsker en almen sektor, hvor der er balance mellem økonomi og beboersammensætning i de enkelte afdelinger. Det er vigtigt for kommunen, at alle har mulighed for, at få et sted at bo uanset alder, økonomi og sociale vilkår. Derfor er der fokus på realistiske huslejeniveauer. Esbjerg Kommune er økonomisk tæt involveret til den almene sektor, hvad enten det drejer sig om indskud af grundkapital til nybyggeri, kapitaltilførsel til renoveringsprojekter eller kommunale garantier. Der er derfor behov for langsigtet planlægning og for at integrere de økonomiske behov sektoren har med kommunens budgetlægning. En balanceret økonomi handler om at få mest mulig værdi ud af de investeringer der foretages. 4. Hvordan bygger vi nyt alment byggeri 4.1 Finansiering af grundkapital Boligorganisationerne har projektideer til at gennemføre langt flere byggerier, end byrådet med sit budget for almene boliger kan give tilsagn til. Derfor er der brug for at prioritere, og det er denne strategi med til, at skabe gennemsigtighed omkring. Det skal være klart, hvilke rammer der arbejdes indenfor. Overordnet vil der på baggrund af denne strategi og behovet for alment nybyggeri, udarbejdes en 4-årig ramme for, hvad der afsættes i det 4 Dette med opmærksomhed på kommuneplan. Den nuværende bosætningsanalyse peger på, at unge primært vil bo centralt, mens etablerede familier ligeledes er interesseret i at bo i yderområderne
5 kommunale budget til grundkapital. Rammen angiver ligeledes en retning for udviklingen, så nybyggeriet af almene boliger kan planlægges i god tid. 4.2 Prioritering af almene byggeprojekter Der lægges vægt på, at der skabes en varieret almen sektor, hvor dels boligorganisationer samarbejder om byggeprojekter, dels at der sigtes mod en varieret boligsammensætning. Det vil ligeledes medføre at projekternes størrelse og mangfoldighed øges. Overordnet skal projekterne altid være i sammenhæng med den aktuelle kommuneplan og den politiske prioritering. Udvælgelsen vil kunne ske gennem konkurrence eller udvælgelse af projekter. De almene byggeprojekter sker f.eks. via byudviklingsprojekter eller gennemførelse af enkeltstående projekter. 4.3 Almene byggeprojekter Når der er tale om alment nybyggeri er der 3 modeller: 1. Alment nybyggeri 2. Almene ombygningsprojekter 3. Kombination af alment og privat Alment nybyggeri Alment nybyggeri er kendetegnet ved, at der er tale om en ny afdeling eller udvidelse af en afdeling. Boligorganisationen kan stå alene om et byggeprojekt, eller flere boligorganisationer kan slå sig sammen om et projekt Almene ombygningsprojekter Almene ombygningsprojekter 5 er kendetegnet ved, at der er tale om en eksisterende afdeling, hvor der bliver ombygget på sådan en måde, at der skabes flere eller færre boliger. Der kan ligeledes være tale om, at sammenlægge lejligheder, hvor der er udlejningsvanskeligheder og/eller at der er behov for en ændring i beboersammensætningen Kombination af alment og privat Kombination af alment og privat er kendetegnet ved et samarbejde mellem en/flere almenboligorganisationer og en/flere private investorer. Det kan være til et enkelt byggeprojekt eller et område. 5. Hvordan udmøntes strategien Strategien udgør et fælles fundament for alle de, som har en rolle omkring almene boliger. Dette fundament skal, udover at være en rettesnor for planlægningen og implementeringen, været et godt grundlag for dialog mellem parterne, hvor der både tænkes stort og nært. Dialogen foregår og understøttes gennem følgende foraer: 5 Helhedsplaner og ommærkningssager
6 Byrådets afsætning af midler til grundkapital. Det årlige Borgmestermøde. Dialogmøder mellem og repræsentanter fra boligorganisationerne, herunder Almen styringsdialog. Daglig og praksisrelateret dialog med henblik på koordinering og retning. Strategien udmøntes med fokus på at fremtidigt byggeri prioriterer: den totaløkonomiske betragtning, hvor huslejeniveauet holdes så lavt som mulig og der tages højde for fremtidens udfordringer. at placering for alment nybyggeri er i overensstemmelse med kommunens byudviklingsplaner. at der skal tænkes grønt - projekter der kan bidrage til kommunes status som energimetropol, herunder kommunes målsætning om CO 2 -reduktion. at projekterne er af en høj kvalitet. Med strategien skabes gode vilkår for en sund boligmasse, hvor borgernes behov for almene og private boliger dækkes. Dette via en boligudvikling, der afspejler den demografiske udvikling i overensstemmelse med Vision2020, Vækststrategien og Kommuneplanen. Årsplan for samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Boligorganisationerne Januar-februar: Esbjerg Kommune udmelder overordnet ramme November-december: Dialog mellem Esbjerg Kommune og Boligorganisationerne af: 1. Udmøntning om budget 2. Indledende drøftelser af næste budget Marts-april: Årlig møde mellem Borgmester og Boligorganisationer Oktober: Byrådet godkender budgettet for de kommende 4 år April-maj: Boligorganisationerne melder projekter ind Juni-Oktober: Esbjerg Kommune laver budgetoplæg til politisk behandling - 6 -
7 - 7 -
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi
Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance
Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -
Anvendelse af grundkapital
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail [email protected] Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,
Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum
Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 www.esbjergkommune.dk Indledning... - 3 - Baggrund for konkurrence... - 3 - Konkurrenceparametre...
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Almene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 27. maj 2016 Sagsid 16/7648 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail [email protected] Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune Indhold 1. Indledning...2 2.
KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger
KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for
NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail [email protected] Nybyggeri
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 14-10-2014 Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds 2015-2018 Københavns almene boliger har spillet og vil
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
TILSYNET MED STØTTET BYGGERI
- 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71
velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Program for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune
Almen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Strategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
ALMENE BOLIGER PÅ VEJ I KØBENHAVN
ALMENE BOLIGER PÅ VEJ I KØBENHAVN INDHOLD: BAGGRUND S. 2 ALMENE BOLIGER BESLUTTET I 2009 S. 3 ALMENE BOLIGER BESLUTTET I 2010 S. 4 ALMENE BOLIGER BESLUTTET I 2011 S. 5 ALMENE BOLIGER I BUDGET 2012 S. 6-7
FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening
Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening
TM23 Almene familie- og ungdomsboliger
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM23 Almene familie- og ungdomsboliger 25-03-2014 Sagsbehandlere Jannik Egelund Christian Friis Binzer Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation
Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles
Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...
Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. september 2016 Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til lån til
Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Skoleparken 1, skema A, renovering Beslutning Gennemgang af sagen Byrådet principgodkendte 04.10.2016, punkt 223, et projekt vedrørende renovering af eksisterende boliger samt et projekt
Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. december 2014 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail [email protected] Screening af muligheder for opførelse
"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB
KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.
STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Thorsgård Engvadgård Fløngvangen Kallerupvang Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række-
Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer
Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes
Mødereferat. Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus. Planlægning og Byggeri. Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10
Mødereferat Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Fra boligforeningen:
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer
Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)
UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
FÆLLESBO, HERNING - AFD. 104 HELHEDSPLAN
VELKOMMEN Dagsorden 1. Introduktion til arbejdet med de fysiske helhedsplaner. 2. Præsentation af proces, tidsplan og tilskudsmuligheder fra landsbyggefonden. 3. Præsentation af idékataloget fra masterplan
Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Strategi 2019 Århus Omegn
Strategi 2019 Århus Omegn Overordnet mål med Strategi 2019: At sikre en fælles retning for alle i Århus Omegn. Det skal ske gennem kommunikation og åbenhed. 1. Idégrundlag Vi vil skabe gode sunde boliger
Strategi for nyt alment byggeri i Odense
Strategi for nyt alment byggeri i Odense Indhold Forord 1 Hvad er den almene sektor 2 Hvorfor en strategi for nyt alment nybyggeri 6 Hvordan bygger vi nyt alment byggeri 10 Forskellen på almene boliger
Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden
Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014
Alment byggeri drift Temadag i Århus den 4. sep. 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou [email protected] tlf. 49191450, 61454919 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice
