Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Transkript

1 Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets workshop om bæredygtighed, satte vi på denne lune septemberdag bæredygtighed i et brancheorienteret og globalt perspektiv. Fremtidens by en selvforsynende by? Hvordan opfatter man bæredygtig arkitektur og byplanlægning i Tyskland, Spanien og Kina? Hvordan bør man i byggebranchen vægte mellem æstetik, funktionalitet og bæredygtigt koncept? Og hvilke konsekvenser får den bæredygtige tankegang for den måde vi arbejder på i byggebranchen? Sauerbruch Hutton: Det tyske miljøagentur i Dessau (Bitterbredt) Arkitekt Heiko Weissbach fra tegnestuen Sauerbruch Hutton i Berlin åbnede dagens workshop med en interessant diskussion om bæredygtighedens æstetiske og tekniske facetter i byggebranchen. Vi blev blandt andet præsenteret for det tyske miljøagentur, beliggende i Dessaus tidligere Gas Quarter. Her har man genbrugt et gammelt forurenet industriområde, hvor den ødelagte jord er blevet renset, og den eksisterende Wörlitzer togstation og dele af en tidligere gas fabrik er blevet integreret i komplekset. Miljøagenturet kombinerer en kompakt volumen med en høj grad af termisk isolering og strategier for intelligent teknik. Der er placeret både solceller og solfangere på taget. Det store atrium fungerer som buffer for den naturlige ventilation, der understøttes af 5 km underjordiske betonrør, som geotermisk varmeveksler. Anlægget drager nytte af jordens konstante temperatur, så energiforbruget til ventilationen kan reduceres.

2 Heiko understregede, at der ligger en udfordring i at få brugerne til at benytte byggekonceptet korrekt. Det kan eksempelvis være svært at få brugerne til at undlade at åbne vinduer, når det føles varmt. Når der alligevel findes vinduer, der kan åbnes i bygningen, er det fordi brugerne altid vil have et behov for at kunne påvirke indeklimaet selv. Hernæst blev vi præsenteret for en række andre projekter, blandt andet boligselskabet GSW's hovedsæde i Berlin og udvidelsen af KFW-banken i Frankfurt, hvor dobbeltfacader muliggør naturlig ventilation af højhuse med mere end 20 etager. KFW-banken vil - som en af verdens første i denne bygningsklasse - have et samlet energiforbrug på mindre end 100 Kwh/m2/år. Projekter, der ifølge Heiko Weissbach, godt kan få folk til at smøge de bæredygtige ærmer op. Sauerbruch Hutton: Det tyske miljøagentur i Dessau (Kisling)

3 Belinda Tato fra Ecosistema Urbano i Spanien var dagens anden foredragsholder. Hun vendte bæredygtighedsperspektivet 90 grader, og lagde fokus på den sociale bæredygtighed i arkitekturen. Philadelphia by har inden for de seneste år mistet en stor del af sin befolkning. Alene i downtown har procent af beboerne søgt væk, grundet dårlige arkitektoniske, økonomiske og sociale forhold. Ecosistema Urbano besluttede sig derfor for at gribe ind, hvor området så værst ud. Med projektet Urban Acupuncture er visionen at genskabe det forsvundne byliv over en periode på år. Dette skal blandt andet ske ved at renovere og udnytte eksisterende bygninger og skabe et nyt attraktivt centrum med butikker og togstation og på denne måde skabe liv, der kan lokke beboerne tilbage til byen. Budgettet er småt, men det skal imødekommes ved at byen på sigt skal revitalisere sig selv. Urban Acupuncture og bæredygtige bytræer Ved at gribe ind i et mindre men centralt område af byen, vil det forhåbentlig smitte af på omkringliggende byområder, og ligeledes skabe en positiv udvikling her på længere sigt. Belinda Tato introducerede os ligeledes for et helt nyt energi-træ, der skal hjælpe befolkningen i Madrid mod den stærke sol over sommeren. Træet udnytter varmeenergi fra jorden og skaber kølige skyggeområder. Samtidig lader det sig ikke slå ud af ekstremt varme klimaforhold, som almindelige træer ville gøre. Elementerne til træet er indkøbt i nærliggende område, for på den måde at sikre sig, at det i fremtiden kan vedligeholdes med minimale ressourcer.

4 Ecosistema Urbano High Speed Urbanism i Kina Dennis Bruhn fra Grontmij Carl Bro tog hul på diskussionen af CO2-reduktion, og på Global Compacts indflydelse på den fremtidige bæredygtighed. Kina er et af de mange lande, der er blevet medlem, og som dog alligevel på langt sigt udgør verdens største olieforbruger. Mads Birgens fra COBE fulgte op på diskussionen om Kina og understregede de risici, der ligger i, at der i Kina er ved at udvikle sig en vestlig levestil. Der sker et stort flow af mennesker mod storbyerne, hvilket stiller krav om at byerne bliver mere energieffektive. Et af de bæredygtige projekter, COBE for øjeblikket beskæftiger sig med, er et grønt, centralt business distrikt i et udviklingsområde i Tianjin. Projektet tager udgangspunkt i byen opbygget som en gennemskåret vulkan, der indeholder en grøn kerne midt i byen. Foto: Mads Birgens, COBE En måde at optimere storbyen, er at gøre afstandene fra forskellige destinationer i byen så korte som mulige. På den måde kan man samtidig udelukke behovet for brugen af bil. Projektet baserer

5 sig netop på, at den grønne bylomme skal være omgivet af skyskrabere, hvilket skal muliggøre en 5 minute city. Alle foredrag satte gang i en spændende debat om hvad bæredygtighed egentlig er. Flere i salen mente, at Kina skal have en helt anden agenda, hvis de skal tilnærme sig bæredygtighed. Tætte bymiljøer og højhuse er ikke af natur bæredygtige, da de er dyre i drift og indeholder energikrævende elementer som elevator osv. En i salen nævnte dog muligheden for at bygge mindre højhuse på 6-8 etager. Foto: Ivrig bæredygtigheds diskussion i Alexandersalen Udfordringen i Kina ligger samtidig i, at der ofte efterspørges trofæbyggeri frem for miljørigtigt bygger. Det kan derfor være usikkert om incitamentet er stort nok, til at staten vil kunne skaffe investorer til de grønne projekter i Kina. I Kina, såvel som alle andre lande, ligger der en stor udfordring i at opnå treenighed mellem en økonomisk, social og arkitektonisk bæredygtighed. Søren Sønderstrup fra DAC rundede dagen af med at diskutere arkitekter og ingeniørers rolle i de forandringer, der sker i verden klimatiske, demografiske, sociale, kulturelle såvel som økonomiske. Det kommer i fremtiden til at handle om, at bekæmpe det høje energiforbrug og den kapitalistiske industrimodel. Søren Sønderstrup understregede, at der ligger en mulighed i at starte samarbejder med nye faggrupper, som kan skabe ny viden og på sigt forbedre energireduktionen. Ud fra de mange andre interessante projekter og indlæg vi i dag blev præsenteret for, fik vi et overblik over, hvad udfordringerne i fremtidens bæredygtige by kan indebære. For at kunne arbejde med bæredygtighed skal man have en forståelse for den mest opdaterede viden på området. Dagens workshop fungerede således som inspiration til nye måder at tænke i bæredygtig arkitektur, og som ramme for en interessant diskussion af netværkets forskellige perspektiver og holdninger. Vi fortsætter den interessante diskussion om bæredygtighed til næste år, hvor medlemmer af Byens Netværk og andre interesserede igen inviteres til en række interessante arrangementer om bæredygtighed.

6

7