Fremtidens bæredygtige by - Nordhavn

Transkript

1 Fremtidens bæredygtige by - Nordhavn Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Der skal en bus til, når Nordeuropas største byudviklingsprojekt skal ses ved selvsyn. Så Byens Netværk hopper sammen med byplanchef Rita Justesen, By & Havn på en bus til Nordhavn for at besigtige det 200 hektar store areal, der nu skal forvandles fra råt havneområde til en kompakt og bæredygtig bydel. I skal forestille jer et område, som vil huse nye beboere og lige så mange nye arbejdspladser, fortæller Rita, imens vi alle kigger ud af busruderne og prøver at danne os et billede af et pulserende byliv på det øde havneområde vi lige er kørt ind i. Vi befinder os i Frihavnen, som er det område, der ligger tættest på Kalkbrænderihavnsgade og dermed også nærmest Nordhavn Station. Det er nærliggende at begynde udviklingen af Nordhavn her, hvor trafikforbindelserne allerede er etableret. Det stations nære område vil fungere som kernen i Nordhavn. Det er her ved den sydligste kaj, at det intense byliv vil udspille sig. Størstedelen af erhvervsbyggeriet vil blive placeret her, så I skal forestille jer en by med en ½ mio. etage m2 rejse sig her, hvor vi er nu, forklarer Rita og peger ud over havneområdet med de store cementsiloer og pakhuse, som alle ejes af By & Havn.

2 I kan se Marmormolen derovre på den anden side. Det område hører ikke til Nordhavn. Men i de kommende år vil Nordhavnen og Marmormolen smelte sammen i takt med at byggeriet af den nye FNby skrider fremad. Men Marmormolen vil dog forblive en lukket miniby i den store by, idet der vil blive anlagt sikkerhedskanaler hele vejen rundt om FNbyen, forklarer Rita, imens bussen kører langs med Nordbassinet. Holme & havnebassiner Masterplanen for Nordhavn er udviklet af COBE, Sleth og Rambøll, som har skabt en udviklingsstrategi for det 2 mio. m2 store areal, som svarer til 270 fodboldbaner. Den endelige masterplan rummer planer om opfyldning af området, som vil gøre Nordhavn yderligere en halv gang større. De store havnebassiner er et særligt kendetegn ved Nordhavn og det skal det fortsat være, påpeger Rita og fortsætter; det gennemgående tema vil være vandet og derfor kommer der også flere bassiner til, som skal supplere de gamle. Vi har planer om at udnytte alt det vand vi har. Derfor skal der laves aktiviteter i, på og langs med vandet. Det kan for eksempel være havnebade, broer og marinaer, som kan bringe os tættere på det blå element. Den råhed som findes i et gammelt erhvervsområde som Nordhavn skal bibeholdes, men vi skal også samtidig være opmærksomme på at skabe en bydel, som er venlig og imødekommende over for sine beboere og besøgende. Selve landområderne vil bestå af ca.

3 20 holme, som vil blive udbygget en efter en. Nu kører vi ind i Århusgade kvarteret, som er det område af Nordhavn, der har den ældste historie. Nogle af bygningerne her er fra omkring På det tidspunkt blev frihavnen ved Langelinie for snæver, og derfor valgt man at lave opfyldning helt herud indtil 1970 erne. Derfor kan I også se nogle fine rødstenspakhuse fra 1950 erne på den nye mole. Ingen af bygningerne er fredede her i området, men vi vil forsøge at bevare den struktur, som er her i Århusgade kvarteret, forklarer Rita. Krydstogtskibe og by er ikke en god cocktail København er som bekendt en stor krydstogtsby med 300 besøg fra de store skibe om året. Hvoraf mange af skibene er Turn Around skibe, der starter og slutter her i København. De bruger alle sammen 1 døgn på opfyldning her i vores by hver gang de gør klar til en ny tur. Men en bæredygtig bydel er svær at kombinere med store støjende krydstogtsskibe, der skal tage forsyninger ind. Derfor vil der blive anlagt en ny krydstogtskaj længere nord på, som kan forsyne de store skibe med grøn energi, fortæller Rita, imens hun peger op af kysten. Solnedgang og fiskeskurs nostalgi Nu er bussen nået helt ud til det nordligste punkt at Nordhavn og vi får lejlighed til at stå af bussen og se et område af Nordhavn, som de færreste af os har stiftet bekendtskab med før. Herude på spidsen, hvor

4 lagerbygningerne ebber ud, findes en lille sød skurby, som emmer af gamle fiskehistorier, tangfyldte garn og grønne ølflasker. Historierne kan ikke være oldgamle for Rita fortæller at de røde skure først blev flyttet herud for år siden. Men de rå, røde træplader kan allerede fortælle en historie eller to. Vi når lige at fange de sidste solstråler herude, hvor Øresund begynder - her hvor alle de små fødevare producenter som Klaus Meyer også har fundet ud af at kombinere storbyens handelsliv med glæden ved at være tæt på vand og natur. Plads til alle- og til tudserne Tilbage i bussen fortæller Rita at; der skal være plads til alle i det nye Nordhavn. Der er blandt andet beboer i Nordhavn, som vi ikke havde kalkuleret med i første omgang. Det viser sig nemlig at den brogede tudse lever fortrinligt i vandhullerne herude i de grønne områder. Derfor er det også en udfordring for os at skabe grønne oaser og strandegnsområder til fugleog dyreliv i området. I det hele taget handler det om at skabe en bydel i balance. En bydel som kan tilbyde dig det bedste fra to verdener. På den ene side har du alle storbyens muligheder indenfor rækkevidde og på den anden side er du tæt på forstadens glæder nemlig den frie adgang til luft og vand. Nordhavn bliver en tæt og kompakt by, men de mange åndehuller vil skabe en fin balance, forklarer Rita.

5 Udstillingen: Fremtidens bæredygtige by Efter vi har tilbagelagt os godt og vel 200 hektar havneområde vender bussen tilbage til Kalkbrænderihavnen, hvor vi tager et kig ind i udstillingen Fremtidens bæredygtige by godt guidet af Tine Vindfelt fra Dansk Arkitektur Center. På den ene væg her i udstillingen har Københavns Kommune via statistik forsøgt at stille spørgsmål til, hvad vi ønsker os af en ny bydel. Det er en kompliceret affære at imødekomme alle behov og ønsker fra alle befolkningsgrupper, som kunne tænkes at flytte ind i denne nye bydel. Men vi har forsøgt i lyskasserne her bag jer at illustrere, hvordan en far til 2 evt. vil kunne bruge Nordhavn både i sit arbejdsliv og i sit fritidsliv. Det samme har vi gjort for teenageren og endda for haren ude i strandområdet, som også skal kunne leve et bæredygtigt liv i den nye bydel. Gennem udstillingen vil I se hvordan vi har lagt vægt på at dele oplevelserne af Nordhavn ind i 6 kategorier. Den sammenhængende, den grønne, den blå, den mangfoldige, den CO2 venlige og den tætte by, forklarer Tine, imens hun viser os illustrationer af de 6 temaer for bydelen. Med grøn samvittighed I en af udstillingens film introduceres vi for Jørgen Hvid fra Rambøll, som fortæller om, hvordan Nordhavn skal

6 være en bydel, hvor det er let at have grøn samvittighed. Bydelen vil hjælpe dig til at tjekke din egen miljøbelastning og til at reducere dit energiforbrug. Derfor vil du også blive tilbudt at være investor i vindmølleenergi, som borger i Nordhavn. Æstetikken og funktionaliteten skal være høj her i Nordhavn, derfor er solfangere og andet udstyr ikke sat til udstilling, men det skal fungere som en naturlig del af byen uden at det springer dig i øjnene hele tiden, fortæller Jørgen på filmen. Det betyder ikke, at der ikke er grønne tiltag i Nordhavnsprojektet. Den geotermiske varme vil blandt andet blive pumpet op og anvendt til opvarmning og havvand og grundvand vil ligeledes blive anvendt til køling. I en af udstillingens andre film fortæller Jakob Deichmann fra Rambøll om trafiknettet i den nye by. Det handler alt sammen om sammenhænge for den kollektive trafik. Omdrejningspunktet vil være et stort loop som leder cyklister og busser rundt i området. Den kollektive trafik er første prioritet, hvilket også betyder at bilister vil skulle holde tilbage for cyklister i den nye bæredygtige bydel. Du kan stadig nå at se udstillingen om Fremtidens bæredygtige bydel som vises frem til d. 16. december 2009, hvis du tager en tur til Nordhavn husk at tag cyklen derud!

7

8

9

10

11

12