5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

Transkript

1 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande gav et pust til dansk økonomi på 3,4 mia.kr. og fik væksten til at stige 0,2 pct. point i Til gengæld bliver de offentlige kasser stort set forbigået, idet en typisk østarbejders gennemsnitlige skattesats Ikke desto mindre har den store tilstrømning påvirket det overordnede vækstbillede i Danmark. Væksten i antal aktive arbejdstilladelser i perioden 4. kvartal 2005 til 4. kvartal 2006 forøgede den økonomiske vækst med 0,2 pct. point. Dette skal ses i forhold til en samlet økonomisk vækst på 3,0 procent i pågælden- kun er mellem en femtedel og en tredjedel af en tilsvarende danskers. I 1. kvartal 2007 rundede indvandringen fra de nye EU-lande personer. Tre ud af fire indvan- drere stammer i dag fra de nye EU-medlemslande, og bygge-anlæg har overhalet landbruget som den vigtigste arbejdsgiver for østarbejderne. Tilstrømning af arbejdskraft fra øst øger dansk vækst Antallet af østarbejdere i Danmark har i den senere tid været i markant vækst. Det skyldes i høj grad den gode økonomiske udvikling, vi har haft de seneste år. Der er ikke bare tale om en stigning i det absolutte antal østarbejdere, men også i deres relative betydning. I dag kommer tre ud af fire udenlandske arbejdere fra de nye EUmedlemslande. Tal fra Udlændingeservice understreger den stigende betydning af indvandringen fra Østeuropa i forhold til arbejdskraftindvandringen generelt, jf. tabel 1. Hvor både de gamle EU-lande og andre lande har oplevet en vigende andel af det samlede antal udstedte arbejdstilladelser, er de nye EU-landes andel steget fra 44 procent i 1. kvartal 2005 til godt 68 procent i 1. kvartal På trods af en stigende tilgang af arbejdskraft fra de nye EU-lande gennem de sidste måneder, udgør østeuropæerne stadig kun en lille andel af den samlede danske beskæftigelse. I 1. kvartal 2007 udgjorde østarbejderne således 0,4 procent af den samlede beskæftigelse. Tabel 1. Udstedte opholdsbeviser med erhvervsformål fordelt på område, 1. kvartal kvartal 1. kvartal Ændring, 2005 Andel 2007 Andel 1. kvartal kvartal 07 Pct. Pct. Nye EU-lande , , Gamle EU-lande , ,9 594 Andre lande , ,6 323 I alt , , Anm.: Idet der er tale om tilgange her, udgøres kategorien "Nye EU-lande" af antal udstedte arbejdstilladelser. Da der ikke kræves arbejdstilladelse fra borgere fra de gamle EU-lande, er der her til gengæld tale om opholdsbeviser. Tallene for 1. kvartal 2007 er foreløbige (dog ikke for nye EU-lande). Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udlændingeservice. 40 Økonomiske Tendenser

2 de periode. De 0,2 pct. point svarer til 3,4 mia.kr. Beregningerne er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige bruttoværditilvækst pr. beskæftigede ganget med antal aktive arbejdstilladelser i pågældende branche. Den beregnede økonomiske effekt udgør dog kun en del af arbejdskraftindvandringens samlede økonomiske bidrag, idet vi i dette afsnit som sagt kun fokuserer på antal aktive arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-medlemslande og f.eks. ikke ser på pendling fra Sverige og Tyskland. Der er ingen tvivl om, at arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-lande har bidraget til den økonomiske fremgang i Danmark. Alle østarbejdere i ovennævnte statistikker omfattes af dansk skattelovgivning og betaler som udgangspunkt indkomstskat i Danmark på lige fod med en dansk arbejdstager. Tages der højde for de særlige karakteristika, som gør sig gældende for den østeuropæiske arbejdskraft, vil diverse fradragsmuligheder dog reducere skatten fra denne gruppe ganske betragteligt, jf. afsnittet om skat nedenfor. Den fremtidige udvikling er i høj grad afhængig af tendenserne på det danske arbejdsmarked. Ser man på ledighedsniveauet i de baltiske lande og Polen, er det oplagt, at indvandringspotentialet langt fra er opbrugt. Desuden er lønforskellen i sagens natur et vigtigt trækplaster for østeuropæisk arbejdskraft. Så længe arbejdsmarkedet er presset som i den nuværende situation, er der ingen grund til at forvente en snarlig opbremsning i tilstrømningen fra øst. Kun forbedrede konjunkturer primært i Tyskland kan på kort sigt have en dæmpende effekt på indvandringen af arbejdskraft. En typisk østarbejder i Danmark betaler kun 13 procent i skat Skattebidraget er en væsentlig faktor, når den velfærdsmæssige effekt af arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande skal belyses. Som ansat i Danmark er østarbejderne underlagt de samme regler for skattebetaling som danske arbejdstagere. Der er imidlertid særregler, som den nye arbejdskraft kan gøre brug af og som i høj grad påvirker skattebetalingerne fra denne gruppe. Langt de fleste østarbejdere må antages at være ansat med en midlertidig arbejdskontrakt af en dansk arbejdsgiver (maximalt med ét års varighed), f.eks. i forbindelse med et konkret byggeprojekt eller som medhjælp i landbruget. Kan der sambopæl i hjemlandet, giver dette ret til tidigt dokumenteres bibeholdelse af en skattefri kost- og logigodtgørelse. Den samlede godtgørelse fungerer som et skattefradrag på 613 kr. pr. døgn alle ugens syv dage, såfremt arbejdsgiveren ikke stiller kost og/eller logi til rådighed. Beløbet er sammensat af 429 kr. i kostgodtgørelse og 184 kr. logigodtgørelse. Ved en halvårlig ansættelse og ophold i Danmark (svarende til 22,5 arbejdsuger) udgør alene denne fradragsmulighed godt kr. Udover godtgørelsen har østeuropæerne på lige fod med danskere krav på person- og beskæftigelsesfradrag. Ved en i forvejen lav timeløn er der således et yderst lille skattebidrag fra østarbejdernes side. Tabel 2 illustrerer hvilken betydning, de gældende skatteregler har for en østarbejder målt i kroner og ører. I eksemplet er skattegrundlaget beregnet ud fra en ugentlig arbejdstid på 37 timer ved en midlertidig ansættelse på ét hhv. et halvt år. Der eksisterer ikke lønstatistikker på området, men som et skøn er timelønnen sat til 150 AErådet

3 Tabel 2. Skattegrundlag for en midlertidig ansat arbejdstager fra de nye EU-lande og en dansk lønmodtager i en tilsvarende funktion Helårsansat Halvårlig ansat Fast ansat østarbejder østarbejder dansk håndværker Timeløn 150 kr. 150 kr. 206 kr. Antal arbejdsuger 45 22,5 45 Kost- og logigodtgørelse kr kr. 0 kr. Månedsløn, brutto kr kr kr. Skat pr. måned inkl. AM kr kr kr. Gennemsnitlig skattesats 12% (4%) 13% (5%) 39% (31%) Anm.: Kommuneskattesatsen er sat lig landsgennemsnittet. I parentes ses indkomstskattesatsen uden AM-bidrag. Den danske lønmodtager antages at tjene gennemsnitslønnen for bygge-anlæg taget fra DA-lønstatistikken (2006). Kilde: AErådet på basis af gældende lovgivning. kr., hvilket ligger midt imellem den overenskomstforhandlede mindsteløn og DA's gennemsnitsløn indenfor de relevante hovedarbejdsfunktioner. Timelønnen i sig selv ligger givetvis for højt i forhold til østarbejdernes faktiske gennemsnitsløn og skaber således en for høj samlet indkomst. Til gengæld må det forventes, at de anvendte 37 ugentlige timer er for lavt sat for denne type arbejdskraft. Samtidig skal man have in mente, at en mindre løn ikke mindsker selve kost- og logigodtgørelsen, som står for hovedparten af fradragsbeløbet. Dermed vil en mindre timeløn ikke resultere i en øget skattesats hos den pågældende østarbejder, tværtimod. Eksemplet i tabel 2 illustrerer en markant skatteeffekt af de gældende fradragsregler og -satser. Som det fremgår af regneeksemplerne i tabel 2, bliver hovedparten af skattegrundlaget fra en midlertidig ansat østarbejder spist op af kost- og logigodtgørelsen, uanset arbejdsforholdets længde. I ovenstående eksempel betaler en helårsansat østarbejder altså kun, hvad der svarer til 12 procent af sin bruttoløn i skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selve indkomstskatteandelen udgør ikke mere end 4 procent. En normal fastansat dansker med tilsvarende arbejdsfunktion betaler ca. tre gange så meget af sin arbejdsindkomst i skat. Mange østarbejdere betaler slet ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, fordi deres timeløn ligger tæt på mindstelønnen. Dermed betaler en dansker fem gange mere i skat af sin indkomst, end en østarbejder gør af sin indkomst. Bortset fra moms og afgifter på daglige forbrugsvarer bliver stats- og kommunekassen altså ikke tilgodeset i nævneværdig grad ved ansættelse af arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande. I øvrigt må man gå ud fra, at de østeuropæiske arbejdstagere sender størstedelen af deres indkomst til hjemlandet frem for at forbruge den i Danmark. Godtgørelsens forvridende effekt for den enkelte lønmodtager fremstår endnu tydeligere, når nettotimelønnen for en dansker og en østeuropæer beregnes. Antages det, at begge arbejder under fuldstændig samme vilkår - dvs. bruttotimelønnen sættes til 180 kr. og arbejdstiden til 37 timer om ugen - vil danskeren tjene 113 kr. pr. time efter skat, hvorimod en 42 Økonomiske Tendenser

4 Tabel 3. Tabt skatteprovenu ved forskellige andele af midlertidig ansatte østarbejdere Andel midlertidige ansættelsesforhold af samtlige arbejdstilladelser 75% 100% Samlet skatteprovenu uden godtgørelser (mia. kr.) 0,6 0,6 Samlet skatteprovenu med godtgørelser (mia. kr.) 0,3 0,2 Tabt skatteprovenu (mia. kr.) 0,3 0,4 Anm.: Østarbejderne antages i gennemsnit at være ansat på halvårsbasis, uanset midlertidig ansættelsesforhold eller ej. Det samlede provenu er beregnet ud fra værdierne i tabel 1. Den underliggende antagelse for beregningen er, at samtlige arbejdstilladelser munder ud i fuldtidsbeskæftigelse. Eventuelle diskrepanser skyldes afrunding. Kilde: AErådet. midlertidig ansat østarbejder efter skat vil få hele 150 kr. ud af en times arbejde. Kost- og logigodtgørelsen resulterer altså i, at danskerens nettoløn kun udgør tre fjerdedele af østarbejderens nettoløn. Skatteprovenuet udhules Tabel 3 giver et bud på det samlede tab, som opstår ved, at østarbejdere benytter sig af de gældende regler for kost- og logigodtgørelse. Afgørende for størrelsen af det samlede skatteprovenu fra østarbejderne er antagelsen om, hvor stor en andel, der arbejder under midlertidig ansættelse hos en dansk arbejdsgiver, og dermed kan benytte sig af godtgørelsesmulighederne. Der publiceres ikke statistikker over præcis hvor mange østarbejdere, der betaler skat efter hvilke regler. SKAT (Skattecenter Esbjerg) har dog overfor AErådet oplyst, at langt den overvejende del af østarbejderne med arbejdstilladelse i Danmark arbejder som midlertidig ansat og beskattes derfor efter de regler, som gælder herfor. Da den præcise andel ikke kendes, er beregningen i tabel 3 foretaget under to forskellige antagelser, hvor andelen af midlertidig ansatte spænder fra 75 til 100 procent. Statskassen mister altså mellem halvdelen og to tredjedele af det provenu, den ville kunne opnå, hvis samtlige østarbejdere var fast ansat og dermed beskattet på lige fod med en typisk dansk lønmodtager. Under de valgte antagelser ligger statskassens tabte provenu i intervallet mio. kr. eller med andre ord, hvad der svarer til lønudgifterne på godt offentlig ansatte. En betragtelig andel af det potentielle skatteprovenu fra den nye arbejdskraft bliver dermed udhulet af de gældende regler på området. Såfremt det ikke lykkes at få østeuropæerne fast ansat hos en dansk arbejdsgiver eller der ændres i de gældende regler, vil stats- og kommunekasserne også fremover blive forbigået i stor udstrækning. Dermed vil importen af arbejdskraft kun i meget ringe udstrækning bidrage til at finansiere vores velfærdssamfund. Hensigten med indførelsen af de beskrevne godtgørelser og fradrag har været at øge mobiliteten indenfor den danske arbejdsstyrke. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at give så stort et skattetilskud til arbejdskraft fra de nye EU medlemslande. Især kostfradraget på ca. 400 kr. pr. dag - svarende til ca kr. pr. måned - virker ude af trit med, hvad f.eks. en polak eller en dansker typisk har af udgifter til kost på en måned. AErådet

5 Boks 1. Forskellige former for arbejdskraftindvandring fra Østeuropa Østeuropæisk arbejdskraft kommer hovedsageligt til Danmark ved enten at søge direkte om arbejds- og opholdstilladelse eller ved at være udstationeret af en udenlandsk virksomhed. Førstnævnte kategori - her indgår også vikarer - udgør den største andel af den samlede arbejdskrafttilgang og registreres fuldt ud, idet arbejdstageren skal have arbejdstilladelse fra dag ét, han opholder sig i Danmark. Derimod er udstationeringer inkl. enkeltmandsvirksomheder svært at opgøre pga. manglende registrering, og fordi der først kræves en arbejdstilladelse ved et ophold på mere end 12 måneder. Man skal dog holde sig for øje, at udstationeringer ikke løfter den indenlandske økonomiske vækst. Der er derimod tale om en slags tjenesteimport, når f.eks. en polsk virksomhed udstationerer medarbejdere i Danmark for at gennemføre et byggeprojekt for en dansk bygherre. I dette kapitel er omfang og karakteristika af den del af den østeuropæiske arbejdskraft belyst, som har fået tildelt en arbejdstilladelse. Der ses altså bort fra udstationeringer og sort arbejdskraft. Det faktiske antal østeuropæere, som udfører et arbejde indenfor landets grænser, må derfor formodes at være betydelig højere, men de er ikke opgjort i de eksisterende registre. For fremover at kunne danne sig et mere fyldestgørende billede af arbejdskraftindvandringen generelt og specielt østarbejdernes betydning for dansk økonomi, er en betydelig opgradering af statistikkerne på området nødvendigt. Det store skattetilskud fører til, at en dansker og f.eks. en polak, der udfører det samme arbejde og arbejder det samme antal timer, står overfor vidt forskellige efter-skat lønninger. Derfor vil polakken alene pga. af skattesystemet være villig til at arbejde for en langt lavere før-skat løn end danskeren. Faktisk er det meget sandsynligt, at de gunstige skatteregler, som østarbejderne kan benytte sig af, slet ikke er nødvendige for at lokke dem hertil. Det skyldes, at selv hvis lønnen blev beskattet som hos "normale" danskere, dvs. uden kost/logi fradrag, så er denne normale efter-skat løn i Danmark stadig meget attraktiv i forhold til efter-skat lønnen (eller det at gå arbejdsløs) i Polen. Sammenlignet med vores nabolande (f.eks. Tyskland og Sverige) har vi i Danmark langt større vægt på indkomstskatter og mindre vægt på arbejdsmarkedsbidrag. Da arbejdsmarkedsbidrag betales af både danskere og udlændinge, ville importen af arbejdskraft yde et væsentligt større bidrag til finansieringen af vores velfærdssamfund, hvis vi flyttede en del af beskatningen fra indkomstskat til arbejdsmarkedsbidrag/bruttoskat. Samtidig ville vi i beskatningsstruktur komme til at ligne vores nabolande mere, hvilket ville mindske de skattemæssige problemer ved pendling over grænserne. Accelererende tilstrømning og skæv sammensætning Overordnet set er der sket en stigning i bestanden af østeuropæisk arbejdskraft. Især fra og med midten af 2006 har udviklingen taget fart. Således er det samlede antal af aktive arbejdstilladelser i april 2007 nået op på godt Selve tilgangen - målt i antal ikrafttrådte arbejdstilladelser - har derimod været noget 44 Økonomiske Tendenser

6 Figur 1. Tilgang og bestand af arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande over tid Antal aktive arbejdstilladelser Antal i kraft trådte arbejdstilladelser Bestand (venstre akse) Tilgang (højre akse) Anm.: De nye EU-lande omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. mere svingende, om end den overordnet set også har været underlagt en stigende tendens. Syv ud af ti østeuropæere er polske statsborgere, 17 procent stammer fra Litauen og 5 procent fra Letland. Den helt overvejende del stammer altså fra vores nærmeste naboer omkring Østersøen. I 1. kvartal 2007 var det Region Hovedstaden-Sjælland, som udgjorde den vigtigste aftager for østarbejderne. Især Region Syddanmark har dog udgjort et trækplaster for østarbejderne set i forhold til arbejdsmarkedets relative størrelse. I 1. kvartal 2007 var bestanden af østeuropæisk arbejdskraft generelt overrepræsenteret i provinsen (på nær Midtjylland), når man sammenholder regionernes andel af det samlede antal østeuropæere med regionens andel af den samlede danske beskæftigelse. Den regionale fordeling af de aktive arbejdstilladelser over tid synes nogenlunde konstant. Den før omtalte stigning i bestanden af arbejdskraft fra Øst- Figur 2. Antal aktive arbejdstilladelser fordelt på udvalgte brancher Offentlige/personlige tjenester Finansiering, forretnings service Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Bygge-anlæg Industri Landbrug, fiskeri, rås tofudvikling Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. 1. kv kv kv AErådet

7 europa gør sig altså bemærket i alle landets regioner. Skæv branchefordeling blandt østarbejderne I første kvartal 2007 arbejdede hovedparten af østarbejderne indenfor bygge-anlæg og landbruget, jf. figur 2. På tredjepladsen lå finansiering og forretningsservice tæt fulgt af industrien. Når finansiering og forretningsservice ligger så højt, skyldes det, at rengøring og vikarbureauer ligger under denne hovedbranche. De øvrige serviceerhverv halter bagefter, hvad angår rekruttering af østeuropæisk arbejdskraft. Desuden tyder udviklingen på, at arbejdskraftmanglen indenfor bygge-anlæg efterlader sine spor i arbejdskraftindvandringen fra øst, specielt siden midten af I starten af 2007 har byggebranchen overhalet landbruget og lagt sig i spidsen som den vigtigste arbejdsgiver for østarbejderne. Tallene bag figur 1 viser som nævnt, at der har været tale om en kraftig acceleration i tilgangen siden midten af Denne voksende bestand af østeuropæisk arbejdskraft skyldes først og fremmest en kraftig vækst i bygge-anlægssektoren, finansiering og forretningsservice (rengøring og vikarer) samt industrien. Østarbejdere er voldsomt underrepræsenterede i bestemte servicebrancher set i forhold til branchens vægt i den samlede beskæftigelse. Det fremgår af tabel 4. Blandt servicebrancherne udgør finansiering og forretningsservice en undtagelse. Det skyldes, at rengøring og vikarer hører til denne branche. Generelt er sprogbarriererne dog stadig for store til, at østeuropæerne udgør et seriøst alternativ til dansk arbejdskraft indenfor servicesektoren. Ikke mindst som følge heraf er landbruget og bygge-anlæg klart overrepræsenteret blandt østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. Over halvdelen af østarbejderne er ansat i disse to sektorer, hvorimod de to brancher kun står for knap 9 procent af den samlede danske beskæftigelse. Tabel 4. Aktive arbejdstilladelser fordelt på brancher, 4. kvartal 2006 Antal aktive Branchens an- Branchens an- Overrepræarbejdstilla- del af samtlige del af samtlige sentationsdelser arbejdstil- beskæf- faktor 4. kv ladelser tigede Pct. Pct. Landbrug, fiskeri, råstofudvikling ,7 1,5 22,3 Bygge-anlæg ,5 7,4 3,2 Finansiering, forretningsservice ,3 13,8 1,1 Industri ,2 16,0 0,6 Transport, post og tele 387 4,0 6,9 0,6 Handel, hotel og restauration 522 5,4 15,9 0,3 Offentlige/personlige tjenester 662 6,8 38,1 0,2 Energi- & vandforsyning 10 0,1 0,5 0,2 Uoplyst aktivitet 101 1,0 0,0 40,0 I alt ,0 100,0 1,0 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik. 46 Økonomiske Tendenser

8 Mere end hver anden østeuropæer arbejder i 3F-funktioner I tabel 5 er østarbejderne opdelt efter hvilken a-kasse, deres stilling hører ind under. Her er det generelle billede, at arbejdskraften er endnu mere skævt fordelt end i forhold til de enkelte brancher. Således er langt de fleste ansat i 3F-jobkategorier. I 1. kvartal 2007 blev 60 procent af alle arbejdstilladelser udstedt til lønmodtagere i denne gruppe, efterfulgt af Kristelig a- kasse og TIB's a-kasse, begge med en andel på ca. 11 procent. Tilsammen er altså fire ud af fem arbejdstilladelser udstedt til jobtyper indenfor disse tre a-kasser. Alle tre kategorier er desuden overrepræsenteret blandt østeuropæerne i forhold til den samlede forsikrede beskæftigelse, jf. overrepræsentationsfaktoren, som fremgår af sidste søjle i tabel 5. Ligesom for branchernes vedkommende er de fleste serviceprægede a-kasser underrepræsenteret. Samtidigt bliver arbejdsmarkedet for højtuddannede stort set forbigået af østarbejderne, idet de relevante a-kasser enten er underrepræsenteret eller slet ikke optræder i opgørelsen. Også fremadrettet et øget vækstpotentiale På trods af det voksende antal østarbejdere på det danske arbejdsmarked er det relativt få områder på arbejdsmarkedet, som drager nytte af situationen. Det ekstra vækstpotentiale, som østeuropæisk arbejdskraft kan være grobund for, er langt fra opbrugt. Især enkelte servicebrancher ville kunne profitere af et øget fokus på denne arbejdskraftressource. Selvom a- kassestatistikken i tabel 5 ikke giver et entydigt bud på østarbejdernes uddannelsesniveau, indikerer den klart, at danske arbejdsgivere i alt for ringe grad har fået øjnene op for den mere veluddannede del af arbejdsstyrken i de nye EU-medlemslande. Tabel 5. Aktive arbejdstilladelser fordelt på udvalgte forsikringskategorier Antal aktive Andel af A-kassens an- Overrepræarbejdstilla- samtlige ar- del af samlet sentationsdelser bejdstil- beskæftigelse faktor 1. kv ladelser Pct. Pct. 3F ,0 13,6 4,4 Kristelig a-kasse ,4 7,8 1,5 TIB's a-kasse ,0 2,2 5,1 Metals a-kasse 477 4,2 4,4 1,0 Malerfaget og maritim 314 2,8 0,5 6,1 Akademikernes a-kasse 288 2,5 3,4 0,7 NNF 234 2,1 1,3 1,6 HK's a-kasse 143 1,3 12,1 0,1 Ingeniører 63 0,6 3,0 0,2 Andre 473 4,2 51,8 0,1 I alt ,0 100,0 1,0 Anm.: Arbejdstilladelsernes tilknyttes en forsikringskategori ud fra en vurdering fra arbejdsstedet. De omfattede østarbejdere har altså ikke en egentlig arbejdsløshedsforsikring. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik. AErådet