Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Transkript

1 Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som tilsammen beskæftiger under 2 pct. af alle danskere, har 22 pct. af de østeuropæiske lønmodtagere. Landbruget, rengøring, hotel og restauration samt transport tegnede sig i 2012 for 45 pct. af alle østeuropæiske lønmodtagere i Danmark mod 31 pct. i Disse brancher står også for 68 pct. af stigningen i det samlede antal af østeuropæiske lønmodtagere. Over halvdelen af de nyansatte østeuropæere er ansat i brancher, hvor den samlede beskæftigelse falder, hvilket indikerer, at visse brancher fravælger dansk arbejdskraft til fordel for østeuropæere. Ansættelse af østeuropæere fordelt på brancher Fra 2008 til 2012 steg det samlede antal lønmodtagere fra de nye østeuropæiske EU-lande, som arbejdede i Danmark, fra til Det skete på trods af den økonomiske krise. Det er imidlertid forholdsvis få brancher, hvor arbejdsgivere vælger at ansætte østeuropæere frem for danskere som vist i figur 1. FIGUR 1: ANDEL ØSTEUROPÆISKE LØNMODTAGERE PER BRANCHE Landbrug, skovbrug og fiskeri Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Hoteller og restauranter Transport Industri Handel Ejendomshandel og udlejning Sundhedsvæsen Information og kommunikation Alle andre brancher, incl. bygge og anlæg Andel i 2008 Andel i procent østeuropæere Andel af østeuropæiske lønmodtagere ansat i den pågældende branche i år 2008 og Alle andre brancher er (oplistet efter andel østeuropæere): Videnservice, Bygge og anlæg, Kultur og fritid, Andre serviceydelser mv., Sundhed og socialvæsen, Undervisning, Offentlig administration, forsvar og politi, K Finansiering og forsikring, Råstofindvinding, Energiforsyning, Vandforsyning og renovation. Datagrundlag: Kørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og DREAM forløbsdatabasen (e-indkomst). Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. [email protected] Forfatter Christian Gormsen, økonom E. [email protected] Morten Wendler Jørgensen, analysepraktikant Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Den samlede andel af lønmodtagere fra de nye østeuropæiske EU-lande på det danske arbejdsmarked er steget fra 0,5 procent i 2008 til 0,9 i De nye EU-medlemmer, som også er indtrådt i Schengen-samarbejdet, er Polen, Rumænien, Litauen, Bulgarien, Letland, Ungarn, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien. Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er over 7 pct. af de ansatte østeuropæere. Andelen er dermed mere end syv gange så høj som på resten af arbejdsmarkedet. Inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service er andelen knap 4 pct.. Den største andel er ansat inden for rengøring, som det vil fremgå nedenfor. Hoteller og restauranter samt transportbranchen har også en høj andel østeuropæere ansat. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. De fire øverste brancher i figur 1: 1) landbrug, skovbrug og fiskeri, 2) rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 3) hoteller og restauranter samt 4) transport er også de brancher, som siden 2008 har fået flest nye østeuropæere. I 2008 arbejdede 31 pct. af alle østeuropæere i de fire brancher, i 2012 var det 45 pct. Størstedelen af de danske arbejdspladser ansætter kun sjældent østeuropæiske medarbejdere. De brancher, som i figur 1 er samlet under alle andre brancher, udgør 55 pct. af alle lønmodtagere, hvoraf kun 0,5 pct. er fra Østeuropa. Østeuropæere er især ansat i lavtlønsbrancher De ti brancher med flest østeuropæiske lønmodtagere ansat er alle brancher, der har timelønninger under gennemsnittet for alle lønmodtagere (jf. figur 2). Som det fremgår af figur 2, har særligt hotelog restaurationsbranchen lave lønninger med en gennemsnitlig timeløn inkl. pension, feriegodtgørelse mv. på hhv. 207 kr. og 179 kr. Rengøring og anlægsgartnere samt vikarer ligger også i den lave ende med timelønninger på hhv. 214 kr. og 224 kr.. FIGUR 2: TIMELØN FOR DE BRANCHER MED FLEST ØSTEUROPÆERE ANM: fortjeneste per præsteret time Bemærkning: Landbrug er ikke med i stikprøven fra registerdata og er derfor beregnet på tilsvarende offentligt tilgængeligt løndata fra Danmarks Statistik: SLON40: Løn efter branche (DB07, 36 kategorier), sektor, aflønningsform. Kilde: Cevea på baggrund af Danmarks Statistik registerdata (RAS, IDA og lønstruktur) 2

3 De brancher, der fremgår i figur 2, har en andel af østeuropæiske medarbejdere på mellem 9 pct. og 2 pct.. Fiskeindustrien har den højeste andel (9 pct.), og ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere har den næsthøjeste andel (7 pct.). Beskæftigelsesudviklingen i brancher der ansætter østeuropæere Det er særligt interessant, at en del af de brancher, som har øget koncentrationen af østeuropæisk arbejdskraft, også er brancher, som oplever et fald i den samlede beskæftigelse. 3 af de 4 brancher, som har en højere andel østeuropæiske medarbejdere end gennemsnittet, har oplevet en tilbagegang. Figur 3 undersøger, om de brancher, der ansætter østeuropæere, er i fremgang eller tilbagegang. Den vandrette akse viser antallet af østeuropæere, den lodrette akse viser det samlede antal lønmodtagere i branchen. Hver branche repræsenteres af en pil, hvor starten af pilen angiver antal lønmodtagere i år 2008, mens pilehovedet angiver antallet i år Hvis en pil peger nedad til højre, kommer der flere østeuropæere i branchen, selv om det samlede antal lønmodtagere falder. Den grå linje angiver, hvorvidt en branches andel af østeuropæere ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle brancher i 2012 (0,9 østeuropæere per 100 ansatte). Over- og underrepræsentation kan ses som afstanden mellem pilespids og den grå streg. Fx: Inden for handelsbranchen var der i 2008 i alt lønmodtagere, hvoraf var østeuropæere. I 2012 var det samlede antal lønmodtagere faldet til altså et fald på knap arbejdspladser. Antallet af østeuropæere steg derimod fra til I handelsbranchen har arbejdsgiverne altså ansat færre danskere og hyret flere østeuropæere. På trods af dette er andelen af østeuropæiske lønmodtager i handelsbranchen under det samlede gennemsnit. 3

4 FIGUR 3: ØSTEUROPÆERE OG BEKÆFTIGELSE I BRANCHER, [1] Kultur og anden service [2] Finansiering og forsikring [3] Ejendomshandel og udlejning [4] Råstof, energi, vand og renovation Datagrundlag: Kørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og DREAM forløbsdatabasen (e-indkomst). Som det blev vist i figur 1, er de fire brancher med en højest andel østeuropæere; 1) landbruget, 2) rengøring, 3) hotel og restauration samt 4) transport. Det er også de eneste brancher, som ligger til højre for den grå linje i figur 3 og har dermed flere østeuropæere end gennemsnittet. Det er desuden også de brancher, der har ansat flest nye østeuropæere i perioden og tegner sig desuden for 68 pct. af den absolutte stigning i antallet af østeuropæiske lønmodtagere i Danmark. Landbruget, hotel og restauration, rengøring og transport oplever ikke en særskilt stor vækst i antal ansatte generelt. I transport- og rengøringsbranchen har der været mange afskedigelser, samtidig med at arbejdsgiverne ansætter flere østeuropæere. I landbruget falder antallet af ansatte også lidt, selv om der bliver ansat flere østeuropæere. For bygge og anlæg gør særlige forhold sig gældende. Branchen har en forholdsvis beskeden andel østeuropæere. Men det dækker over, at mange østeuropæere, der arbejder i Danmark, gør det gennem udenlandske byggerivirksomheder. I RUT-registeret, som registrerer udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, er 56 pct. af alle kontrakter ( tjenesteydelser ) indgået af østeuropæiske byggerivirksomheder. Indeværende analyse omfatter kun lønmodtagere. Det samlede antal personer fra Polen, Rumænien, Litauen, Bulgarien, Letland, Ungarn, Estland, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien, som i 2012 havde ophold i Danmark, var ( i 2008 fra Danmarks Statistiks folketal) - altså næsten tre gange så mange som antallet af lønmodtagere. Østeuropæere kan arbejde i Danmark på mange 4

5 måder, uden at de optræder i lønmodtagerstatistikken. De kan bl.a. være selvstændige eller arbejde for en udenlandsk virksomhed, som opererer i Danmark. Sidstnævnte er særligt udbredt inden for byggeriet, hvorimod førstnævnte bl.a. bruges indenfor post- og kurertjenester, hvor selvstændige vognmænd hyres som løsarbejdere. Udenlandske chauffører, der kører indenrigs i Danmark, efter at de har aflæsset det gods, de havde med fra udlandet (carbotagekørsel 1 ), optræder heller ikke i statistikken over lønmodtagere. Endelig er folk, som arbejder ulovligt, naturligvis heller ikke registreret. Indeværende analyse underestimerer derved den samlede mængde østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. Ikke desto mindre giver analysen af lønmodtagere et billede af, hvilke brancher der benytter østeuropæisk arbejdskraft, og udviklingen indikerer, at visse brancher fravælger dansk arbejdskraft, hvilket kan være særligt problematisk, hvis valget bunder i et ønske fra arbejdsgivere om at presse danske løn- og arbejdsvilkår. Østeuropæere i Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Figur 4 uddyber udviklingen i andelen af østeuropæiske lønmodtagere i den branche med den største andel østeuropæere: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Som det fremgår i figur 4, stiger koncentrationen af østeuropæere stiger yderligere, når underbrancherne for landbrug analyseres. Skovbrug og jagt, samt fiskeri og fiskebrug ligger dog omkring landsgennemsnittet. Desuden har serviceydelser inden for landbruget og forarbejdning af frø og afgrøder færre østeuropæiske ansatte, muligvis fordi disse underbrancher er mere videnstunge. De fleste brancher i landbruget har mange østeuropæiske ansatte og ansætter flere, hvad enten branchen er i fremgang eller tilbagegang. Næsten alle underbrancher i landbruget ligger langt over det samlede gennemsnit (den grå linje i figur 4) og har således en høj andel østeuropæere. Især avl af smågrise skiller sig ud ved den høje andel østeuropæere (15 pct.) og er dermed den underbranche med flest østeuropæere. Tendensen til, at de brancher, som havde flest østeuropæere i 2008, også er dem, som ansætter endnu flere fra 2008 til 2012, er også tydelig for underbrancherne i landbruget. Arbejde med avl af smågrise havde flest østeuropæere i 2008 og har oplevet den største stigning siden da og det på trods af at den samlede beskæftigelse er faldet fra 2008 til EU-regler for cabotagekørsel gør, at en udenlandsk chauffør kan køre tre indenrigsture i Danmark inden for en uge, når han har afleveret sin last. Løn og arbejdsvilkår for disse ture følger hjemlandets regler. 5

6 FIGUR 4: LØNMODTAGERE I LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI [1] Dyrkning af andre etårige afgrøder [2] Planteformering Datagrundlag: Samkørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Danmarks Statistik) og DREAM forløbsdatabasen (Beskæftigelsesministeriet). Data er opskaleret fra en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. Østeuropæere i Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service I branchen med den næststørste andel af østeuropæiske lønmodtagere, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, er det især almindelig rengøring i bygninger og vikarbureauer, som har flest østeuropæere ansat (jf. figur 5 og 6). Almindelig rengøring i bygninger har tydeligvis flest østeuropæiske ansatte, og det er også den branche, hvor der bliver ansat flest nye (jf. figur 5 og 6). Med østeuropæere er en ud af ti lønmodtagere i branchen nu østeuropæere. Siden 2008 er der blevet ansat nye østeuropæere, samtidig med at branchens samlede antal ansatte er faldet med I vikarbureauer har der været mange afskedigelser, job, hvilket svarer til, at hver tredje ansatte er forsvundet siden Samtidig er der blevet ansat 467 flere østeuropæere. 3,6 procent af de ansatte er lønmodtagere i

7 FIGUR 5: ØSTEUROPÆERE I REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN OPERATIONELT SERVICE: OVERORDNET Datagrundlag: Samkørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Danmarks Statistik) og DREAM forløbsdatabasen (Beskæftigelsesministeriet). Data er opskaleret fra en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. 7

8 FIGUR 6: ØSTEUROPÆERE I REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN OPERATIONELT SERVICE: DE SMÅ UNDERBRANCHER Datagrundlag: Samkørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Danmarks Statistik) og DREAM forløbsdatabasen (Beskæftigelsesministeriet). Data er opskaleret fra en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. På figur 6 ser vi, at der også inden for de mindre underbrancher til rengøring bliver ansat mange østeuropæere. Overrepræsentation er dog noget mindre end i Almindelig rengøring i bygninger. Ansatte østeuropæere i hoteller og restauranter I hotel- og restaurationsbranchen bliver der ansat flere østeuropæere i alle større underbrancher som vist i figur 7. Den største andel østeuropæere findes inden for hotelbranchen, hvor 4,3 pct. af lønmodtagerne i 2012 var østeuropæere. På trods af at der er blevet færre lønmodtagere i hotelbranchen siden 2012, er der blevet ansat 270 østeuropæere. 8

9 FIGUR 6: ØST-EUROPÆISKE LØNMODTAGERE I HOTELLER OG RESTAURANTER Datagrundlag: Samkørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Danmarks Statistik) og DREAM forløbsdatabasen (Beskæftigelsesministeriet). Data er opskaleret fra en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. Samlet er antallet af lønmodtagere steget med siden 2008, mens antallet af østeuropæere er steget med Ca. 30 pct. af de nyoprettede jobs er altså gået til østeuropæere. Det er imidlertid både underbrancher i vækst og i tilbagegang, som får flere østeuropæere. Transportbranchen: Andre post- og kurertjenester har flest østeuropæere Post- og kurertjenester har også en meget høj andel af østeuropæiske lønmodtagere. Hele 39 pct. af de østeuropæiske lønmodtagere i transportbranchen er ansat i post- og kurertjenester, på trods af at branchen udgør under 5 pct. af transportbranchens samlede beskæftigelse (jf. figur 8). Det betyder, at hver tiende lønmodtager i post- og kurertjenester er østeuropæer mod 1 ud af 50 i Branchens arbejdsgivere har netto afskediget 380 lønmodtagere men ansat 506 østeuropæere. Underbranchen posttjenester omfattet af forsyningspligten, det vil sige Post Danmark og enkelte andre selskaber, som skal bringe post ud ifølge loven, har en langt lavere andel af østeuropæiske blandt de ansatte. Inden for vejgodstransport er andelen af østeuropæiske ansatte også lav, men her er der andre udfordringer forbundet med carbotagekørsel som beskrevet tidligere. 9

10 FIGUR 6: ØST-EUROPÆISKE LØNMODTAGERE I HOTELLER OG RESTAURANTER [1] Vandtransport af gods [2] Vandtransport af passagerer [3] Erhvervshavne og bugsering Datagrundlag: Samkørsel på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Danmarks Statistik) og DREAM forløbsdatabasen (Beskæftigelsesministeriet). Data er opskaleret fra en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. Ingen andre transportbrancher har østeuropæere ansat i samme grad som andre post og kurertjenester. Der er en del østeuropæiske bybus- og taxichauffører, men der er ikke kommet flere siden I Oplagrings- og pakhusvirksomhed er andelen af østeuropæere steget, flere østeuropæere er ansat i speditørbranchen, og der er også kommet flere inden for vandtransport af gods. De mange fyringer inden for posttjenester omfattet af forsyningspligten og vejgodstransport (hhv og job) har ikke ramt østeuropæerne som gruppe. Konklusion På trods af nedgangen i beskæftigelsen i Danmark har der været en stor stigning i antallet af østeuropæiske lønmodtagere siden Det er primært i visse brancher, at arbejdsgivere ansætter mange østeuropæere af de østeuropæiske lønmodtagere er ansat inden for landbruget, rengøring og vikarer, hotel og restauration eller transport. Det er samtidig disse brancher, som har ansat flest nye østeuropæere siden 2008 og tegner sig for 68 pct. af stigningen i antallet af østeuropæiske lønmodtagere. Koncentrationen af østeuropæere er tydelig. Brancher, som tilsammen beskæftiger under 2 pct. af alle danskere, har ansat 22 pct. af de østeuropæiske lønmodtagere. Det gælder følgende brancher: Avl af smågrise (15 pct.), Dyrkning af grøntsager og meloner (14 pct.), Produktion af slagtesvin (13 pct.), Avl af pelsdyr mv. (11 pct.), Post- og kurertjenester uden forsyningspligt (10 pct.), Anden 10

11 rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler (10 pct.), Almindelig rengøring i bygninger (9 pct.). Udviklingen viser, at der er visse brancher, som gør særlig brug af østeuropæiske lønmodtagere. Det er især de brancher, som tidligt har fået erfaring med at ansætte østeuropæere, som har fortsat med at øge koncentrationen af østeuropæere. Kun en lille del af stigningen i antallet af østeuropæiske lønmodtagere forekommer i brancher, som ikke tidligere har haft østeuropæere ansat. Det er ikke kun brancher i vækst, som ansætter flere østeuropæere. Det er også brancher, som har oplevet et samlet fald i beskæftigelsen. 54 procent af de nyansatte østeuropæere er ansat i brancher, hvor den samlede beskæftigelse falder, hvilket betyder, at en del brancher fravælger dansk arbejdskraft. Det betyder, at nogle brancher fravælger dansk arbejdskraft til fordel for østeuropæisk. Udviklingen kan være problematisk, hvis de danske løn- og arbejdsvilkår er årsagen til, at dansk arbejdskraft fravælges. METODE Datagrundlaget er en samkørsel af information om statsborgerskab og branche fra beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM med yderligere brancheinformation fra Danmarks Statistiks Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). Oplysningerne er fra november i det pågældende år. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve på 30 pct. af befolkningen. I de tal, der citeres, er stikprøven blevet skaleret op til befolkningens størrelse. Beskæftigelsestallene kan derfor være lidt unøjagtige - særligt for små brancher. Undersøgelsen omfatter kun lønmodtagere, selvstændige er derfor ikke inkluderet. Samme gælder for udstationerede, som arbejder i Danmark for en udenlandsk virksomhed. De inkluderede østeuropæiske lande er de EU-lande, som indtrådte i Schengen-området i 2007: Polen, Rumænien, Litauen, Bulgarien, Letland, Ungarn, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien (her oplistet efter hvor mange, der er bosat i Danmark). Oplysningerne i branchen Offentlig administration, forsvar og politi var unøjagtige (på trods af samkørsel af brancheoplysninger fra to registre). Branchen er derfor ikke inkluderet i undersøgelsen. 11