Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
|
|
|
- Hedvig Dalgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden undersøges, hvor mange EU/EØS-borgere, der får udbetalt børnepenge, uden at de har børn, der bor i Danmark. Hovedkonklusioner Antallet af statsborgere fra de nuværende EU/EØS-lande, der får udbetalt børnepenge i Danmark, er steget fra godt 11. personer i 199 til ca. 19. personer i 21. En væsentlig del af denne stigning har fundet sted siden 26 og det afspejler især større indvandring fra de otte østeuropæiske lande, som blev omfattet af beskæftigelsespolitiske overgangsordninger efter deres optagelse i EU i 24, især Polen. Stigningen skete i forlængelse af, at der blev indført lempeligere regler for at statsborgere fra østeuropæiske EU-lande kunne få arbejde i Danmark. Andelen af de samlede danske børnepenge, der er blevet udbetalt til statsborgere fra andre EU/EØS-lande end Danmark, er steget fra godt 1,7 pct. i 1997 til godt 2,7 pct. i 21. Stigningen skyldes bl.a., at den andel af de samlede børnepenge, der udbetales til statsborgere fra de nye, østeuropæiske EU-lande, er mere end fordoblet fra 27 til 21. Samlet blev der udbetalt knap ½ mia. kr. i børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Til sammenligning udbetales godt 1 mia. kr. til statsborgere fra lande udenfor EU/EØS-området. Mere end hver femte statsborger fra de nye, østeuropæiske EU-lande, der modtager børnepenge, har ikke børn, der bor i Danmark. For statsborgere fra de øvrige EU/EØS-lande er det ca. 1 ud af 1, der modtager børnepenge, uden af have børn, der bor i Danmark. Der blev i 21 udbetalt ca. 3 mio. kr. (213-niveau) i børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande end Danmark, som ikke havde børn, der boede i Danmark. Mere end 9 pct. af pengene blev udbetalt til statsborgere fra de nye, østeuropæiske EU-lande, primært Polen. Kontakt Forskningschef Esben Anton Schultz Tlf [email protected] FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 2A, 3. SAL 128 KØBENHAVN K
2 Indledning Den 1. januar 212 blev det indført, at man skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst to år inden for de seneste 1 år, for at få ret til fuld børnecheck og børnetilskud. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, således at man efter seks måneders bopæl eller arbejde har ret til 2 pct. af ydelsen, efter et år har ret til pct., osv. Optjeningskravet omfatter også EU/EØS-borgere. EU-kommissionen vurderer dog nu, at optjeningskravet er i strid med EU s såkaldte sammenlægningsprincip om koordinering af sociale sikringsordninger. På opfordring fra EU har regeringen derfor netop besluttet, at ophæve optjeningskravet. Med en ophævelse af optjeningskravet svarer regler for at få børnepenge i Danmark dermed til de regler, der var gældende frem til 212. Det betyder, at EU/EØS-borgere kan få ret til fulde børnepenge fra den første dag, de ankommer til Danmark. Det kræver dog, at de arbejder eller bor i Danmark. I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden ses på, på hvor mange EU/EØS-borgere, der modtager børnepenge i Danmark, uden at de har børn, der bor i landet. EU/EØS-borgeres brug af børnepenge i Danmark Antallet af statsborgere fra de nuværende EU/EØS-lande, der får udbetalt børnepenge i Danmark, er steget fra godt 11. personer i 199 til ca. 19. personer i 21, jf. figur 1. Frem til 26 var stigningen relativt afdæmpet og kunne primært henføres til en stigning i antallet af statsborgere fra de oprindelige EU-lande, som modtog børnepenge i Danmark. Siden 26 er der sket en væsentlig stigning i antallet af personer fra de otte østeuropæiske lande, som blev optaget i EU i 24, og som blev omfattet af beskæftigelsespolitiske overgangsordninger (de såkaldte EU-8 lande). Det drejer sig om Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Slovenien, Slovakiet og Tjekkiet. Det hænger formentligt sammen med, at der fra medio 26 blev indført lempeligere regler for at opnå opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere fra netop EU-8 landene (revisionen af den såkaldte Østaftale i 26). Lempelserne bestod bl.a. i, at danske arbejdsgivere kunne blive forhåndsgodkendt til at ansætte statsborgere fra EU-8 landene samtidigt med, at deltidsansatte og pendlere fra disse lande nu kunne få arbejdstilladelse i Danmark. Fra 27 og frem til 21 er der således sket godt en fordobling i antallet af udenlandske statsborgere fra EU-8 landene, som får udbetalt børnepenge i Danmark. Det afspejler primært flere mennesker fra Polen, som er kommet til Danmark og som har beskæftigelse. Af den samlede stigning i antallet af personer fra hele EU/EØS-området fra 26, som modtager børnepenge, tegner personer med polsk oprindelse sig således for godt 6 pct. Børnepengene medfører en større økonomisk gevinst ved at komme til Danmark for at arbejde, og kan på den måde medvirke til at øge arbejdsudbuddet. Omvendt reduceres den statsfinansielle fordel fra de personer, som arbejder her i forvejen. 2
3 Figur 1: Andre EU/EØS-borgere, der får udbetalt børnepenge i Danmark 1. pers. 1. pers Øvrige EU/EØS-lande EU-8 lande Opgørelsen af børnepenge omfatter børne- og ungeydelse og børnetilskud. EU-8 lande omfatter Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Øvrige EU/EØS-lande omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige, Malta, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Den andel af børnepengene, der er udbetalt til statsborgere fra alle andre EU/EØS-lande end Danmark, er steget fra knap 1,7 pct. i 199 til godt 2,7 pct. i 21, jf. figur 2. En væsentlig del af denne stigning har fundet sted siden 26. Det afspejler især større indvandring fra de nævnte østeuropæiske lande, især Polen. Den andel af de samlede børnepenge, der udbetales til statsborgere fra EU-8 landene, er dermed mere end fordoblet fra 26 til 21. I 21 blev der samlet udbetalt knap ½ mia. kr. (213-niveau) i børnepenge til statsborgere fra alle andre EU/EØS-lande end Danmark. Det svarer som nævnt til 2,7 pct. af de udbetalte børnepenge. Til sammenligning modtog statsborgere fra lande udenfor EU/EØS-området godt 6 pct. af de samlede børnepenge i 21, eller hvad der svarer til godt 1 mia. kr. (213-niveau). I alt blev der udbetalt omkring 17 mia. kr. (213-niveau) i børnepenge i 21. 3
4 Figur 2: Andelen af de samlede børnepenge, der udbetales til andre EU/EØSborgere 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Øvrige EU/EØS-lande EU-8 lande, Opgørelsen af børnepenge omfatter børne- og ungeydelse og børnetilskud. EU-8 lande omfatter Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Øvrige EU/EØS-lande omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige, Malta, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Udbetalinger til børn, der ikke bor i Danmark Som statsborgere fra et andet EU-/EØS-land, der arbejder eller bor i Danmark, kan man få udbetalt børnepenge, selvom ens børn ikke bor i Danmark. Frem til 26 var denne gruppe meget begrænset. Andelen af statsborgere fra andre EU/EØS-lande end Danmark, der modtog børnepenge i Danmark, uden at de havde børn i landet, var således under 1 pct., jf. figur 3. Det billede er ændret siden 26, hvor adgangen til Danmark for EU-borgere fra østeuropa som nævnt blev gjort lettere. Der er således sket en kraftig stigning i andelen af statsborgere fra de otte østeuropæiske EU-lande, der modtager børnepenge uden at børnene bor i landet. Således havde mere end hver femte statsborger fra EU-8 landene, der modtog børnepenge i Danmark i 21, ikke børn, der boede i Danmark. 4
5 Figur 3: EU/EØS-borgere, der modtager børnepenge, uden at deres børn bor i Danmark, som andel af EU/EØS-borgere, der modtager børnepenge Øvrige EU/EØS-lande EU-8 lande Opgørelsen af børnepenge omfatter børne- og ungeydelse og børnetilskud. For at et barn ikke bor i Danmark kræves, at de hverken optræder i Danmarks Statistiks registre primo eller ultimo året. Dvs. at børn, der kun bor i Danmark i løbet af året, ikke medregnes som bosiddende i Danmark i året. EU-8 lande omfatter Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Øvrige EU/EØSlande omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige, Malta, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Selv om stigningen kan virke betydelig, er der tale om relativt små beløb. I 21 blev der således udbetalt knap 3 mio. kr. (213-niveau) i børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande end Danmark, som ikke havde børn, der boede i Danmark, jf. tabel 1. Mere end 9 pct. af pengene blev udbetalt til statsborgere fra de nye, østeuropæiske EU-lande, navnlig Polen. Beløbenes fordeling afspejler bl.a., at der er mange flere statsborgere fra EU-8 landene, som modtager børnepenge i Danmark, uden at de har børn i landet. Desuden får denne gruppe væsentligt mere udbetalt i børnepenge end de statsborgere fra de øvrige EU/EØSlande, som modtager børnepenge, uden at deres børn bor i landet. I 21 modtog statsborgere fra de nye EU/EØS-lande, der ikke havde børn i Danmark, således knap 26. kr. i børnepenge om året, mens statsborgere fra øvrige EU/EØSlande (uden børn i landet), modtog godt 16. kr. om året (i 213-niveau). Det afspejler, at personerne fra EU-8 landene har flere børn og/eller at deres børn er yngre. Ud fra en snæver statsfinansiel betragtning er det billigere for Danmark at børnene bor i hjemlandet fremfor i Danmark, når der er tale om personer, som periodevist kommer hertil for at arbejde. Det skyldes, at der ikke vil være udgifter til børnehave og skole mv.
6 Tabel 1: Omfanget af udbetalte børnepenge til andre EU/EØS-borgere, hvis barn/børn ikke har boet i Danmark i året. 21 Gennemsnitlig udbetaling per person, 1. kr. Antal personer Udbetalte børnepenge i alt, mio. kr. Øvrige EU/EØS-lande 16,1 14 2, EU-8 lande 2, ,2 Opgørelsen af børnepenge omfatter både børne- og ungeydelse og børnetilskud. Beløb er fremskrevet til 213-niveau ved hjælp af forbrugerprisindekset. EU-8 lande omfatter Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Øvrige EU/EØS-lande omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige, Malta, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. * Den gennemsnitlige udbetaling af børnepenge er opgjort per person, der får udbetalt børnepenge. Det er ikke muligt at opgøre udbetalinger per barn, da data ikke indeholder information om, hvor mange børn udbetalingerne vedrører. 6
7 Boks 1: Nuværende regler for udbetaling af børnepenge Børnecheck (børne- og ungeydelse) Børne- og ungeydelsen også kendt som børnechecken bliver udbetalt til alle børnefamilier i Danmark. Ydelsen er skattefri og udbetales for alle børn under 18 år. Børneydelsen (-14-årige) udbetales hvert kvartal, mens ungeydelsen (1-17-årige) udbetales månedligt. Udbetalingen har ingen indflydelse på udbetalingen af andre sociale ydelser eller SU. Der er ingen grænser for, hvor mange børn man kan få børnecheck til. Der udbetales i dag ca. 14, mia. kr. i børnepenge. Satserne for børnechecken er (213): -2-årige: kr. per kvartal 3-6-årige: 3.42 kr. per kvartal 7-14-årige: kr. per kvartal 1-17-årige: 893 kr. per måned Børnetilskud Hvis man er enlig forsørger, adopterer et udenlandsk barn eller har tvillinger, trillinger m.v., der ikke er fyldt 7 år, kan man udover børnechecken også få udbetalt børnetilskud. Der udbetales i dag ca. 2, mia. kr. i børnetilskud, og der er ingen grænser for, hvor mange børn man kan få børnetilskud til. For enlige forsørgere består børnetilskuddet af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Begge er skattefrie og udbetales hvert kvartal. Det ordinære børnetilskud er på kr. (213) for hvert barn, mens det ekstra børnetilskud er på kr. (213), uanset hvor mange børn man har. Betingelser for at få børnecheck og børnetilskud For at have ret til den fulde børnecheck og børnetilskud, skal man i dag have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst to år inden for de seneste 1 år. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, således at man efter seks måneders bopæl eller arbejde har ret til 2 pct. af ydelsen, efter et år har ret til pct., osv. Dette optjeningskrav blev indført per 1. januar 212 og omfatter danske såvel som udenlandske statsborgere. Fra 1. januar 213 er flygtninge dog blevet undtaget fra optjeningskravet. Regeringen har netop annonceret, at optjeningskravet vil blive ophævet. For statsborgere fra et EU-/EØS-land, der arbejder i Danmark, gælder endvidere, at de kan få udbetalt børnepenge, selvom de og/eller deres børn bor i et andet EU-/EØS-land. For at udlændinge, der kommer fra et tredjeland uden for EU/EØS-området, gælder derimod, at de skal være fuldt skattepligtige i Danmark og at barnet rent fysisk skal opholde sig i Danmark. Fra 214 indføres en indkomstaftrapning af børnechecken, så ydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskatten), der overstiger en indkomstgrænse på 7. kr. 7
Analyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Analyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Analyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Statistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Statistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit
3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Ansættelse af udlændinge
Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent [email protected], 3377 4844 - [email protected], 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3
I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.
NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:
Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås
Konjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Konjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Konjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU
DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage
Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Vejledning om et særligt sundhedskort
VEJ nr 20 af 06/04/2010 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 0904444 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1067 af 14/11/2012
Udenlandsk arbejdskraft
GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser
Vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2019
VEJ nr 9952 af 20/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/15077
Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Arbejde I UDLANDET 10-2014
Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret
Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)
18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF
Vejledning om legitimation
Vejledning om legitimation Michael Karlsen Fuldmægtig Holbergsgade 6 T 33923771 1057 København K E [email protected] www.nyidanmark.dk ved indfødsretsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved indfødsretsprøven
Vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2019
(Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2018 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. Vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens
Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne
Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven
Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
flygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
