Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Transkript

1 Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik, hvor markedsværdien af fast ejendom indgår. Der er stor forskel i niveauet for nettoformuerne geografisk. Ser man på udviklingen i formuerne er der sket markante forskydninger. Familierne i Rudersdal Kommune har i gennemsnit haft en real stigning i nettoformuerne på 23 pct. i perioden Modsat har indbyggerne på hele Vest- og Sydsjælland og dele af Sønderjylland mistet over 10 pct. af deres formuer siden I enkelte kommuner har der været et fald på over 30 pct. af analysechef Jonas Schytz Juul 6. juli 2015 og stud.polit Joachim Vilhelm Koch Analysens hovedkonklusioner Der er meget stor forskel på den gennemsnitlige nettoformue mellem kommunerne i Danmark. I den rigeste kommune, Rudersdal, er den gennemsnitlige nettoformue over 3,3 mio. kr., mens den i den fattigste kommune, Ishøj, er under ½ mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue er 7,5 gange så høj i Rudersdal som den gennemsnitlige nettoformue i Ishøj. For ti år siden var den gennemsnitlige nettoformue i Rudersdal 4,7 gange så høj som i Ishøj. Familierne i Rudersdal Kommune har i gennemsnit haft en real stigning i nettoformuerne på 23 pct. i perioden Modsat har indbyggerne på hele Vest- og Sydsjælland og dele af Sønderjylland mistet over 10 pct. af deres formuer siden I enkelte kommuner har der været et fald på over 30 pct. Efter krisen har blot ni kommuner oplevet reale stigninger i den gennemsnitlige nettoformue, og alle ni kommuner ligger nord for eller omkring København. I samme periode har de kommuner med det største fald i nettoformuerne, Tønder, Faxe og Guldborgsund kommuner, oplevet reale fald i den gennemsnitlige nettoformue på over 35 pct. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Formue og gæld blandt familier i Danmark Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik, hvor markedsværdien af fast ejendom indgår i stedet for den offentlige ejendomsvurdering. Denne nye opgørelsesmetode betyder, at den opgjorte formue ligger meget tættere på den reelle formue end tidligere opgørelser har gjort. Udover boligformue indgår også finansiel formue samt værdi af biler. Samtidig er der offentliggjort ny statistik for familiernes gæld, der samlet giver et overblik over udviklingen i familiernes nettoformue i Danmark 1. I tabel 1 er den gennemsnitlige formue for familier i Danmark vist. Det ses af tabellen, at boligformue mv. i gennemsnit udgør 1,3 mio. kr. pr familie i Danmark. Derudover er der en gennemsnitlig finansiel formue på kr. Herfra skal trækkes en gennemsnitlig gæld på knap kr. så den gennemsnitlige nettoformue pr. familie i Danmark ender på ca kr. Målt i faste priser er den gennemsnitlige nettoformue faldet med knap kr. siden Tabel 1. Formue og gæld blandt familier i Danmark, faste priser Ændring kr. Boligformue mv , ,2 100,5 Finansiel formue (aktier, bankindeståender mv.) 308,4 376,4 68,1 Gæld (realkreditgæld, banklån mv.) 687,3 867,7 180,3 Nettoformue 837,7 825,9-11,8 Anm: Priser er fremskrevet til 2015-niveau med forbrugerpriserne. Pensionsformuer indgår ikke, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. I figur 1 er udviklingen i den gennemsnitlige formue og gæld vist for hele perioden i faste priser. Som det fremgår, topper nettoformuen i 2007, hvorefter den falder drastisk i forbindelse med finanskrisen. Fra er der dog en lille real fremgang i nettoformuen. Figur 1. Gennemsnitlig formue og gæld blandt familier i Danmark, faste priser kr kr Formue i alt Gæld i alt Nettoformue Anm: Priser er fremskrevet til 2015-niveau med forbrugerpriserne. Pensionsformuer indgår ikke, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 1 Opgørelsen af formuen er beskrevet nærmere i boks 1. Pensionsopsparinger indgår ikke i formuestatistikken, og den samlede nettoformue er derfor undervurderet. I gennemsnit har hver person omkring ½ mio. kr. i pensionsopsparing. 2

3 Stor geografisk forskel i nettoformuer Der er meget stor forskel på den gennemsnitlige nettoformue mellem kommunerne i Danmark. I den rigeste kommune, Rudersdal, er den gennemsnitlige nettoformue 7,5 gange så høj som den gennemsnitlige nettoformue i den fattigste kommune Ishøj. I Rudersdal er den gennemsnitlige nettoformue over 3,3 mio. kr., mens den i Ishøj er under ½ mio. kr. Til sammenligning så var den gennemsnitlige nettoformue i Rudersdal 4,7 gange så høj som i Ishøj for ti år siden. I tabel 2 er de gennemsnitlige nettoformuer for de ti rigeste og ti fattigste kommuner vist. Af tabellen ses det, at alle ti kommuner med de største gennemsnitlige nettoformuer ligger nord for eller omkring København. Ud fra tabellen ses det også, at de tre kommuner med de laveste nettoformuer alle er københavnske vestegnskommuner. Så mens der geografisk er meget kort afstand mellem Ishøj, Albertslund og Brøndby på den ene side og Rudersdal, Gentofte og Hørsholm på den anden side, så er der meget stor afstand, når man ser på nettoformuerne. Ud over de københavnske vestegnskommuner ligger der en række udkantskommuner som Halsnæs, Haderslev og Frederikshavn blandt de kommuner med de laveste nettoformuer. Tabel 2. Top 10 og bund 10 kommuner, nettoformue 2013, faste priser Top 10 kommuner Nettoformue kr. Bund 10 kommuner Nettoformue kr. Rudersdal Ishøj 430 Gentofte Albertslund 499 Hørsholm Brøndby 509 Lyngby-Taarbæk Halsnæs 550 Dragør Haderslev 560 Allerød Fredericia 568 Furesø Faxe 589 Frederiksberg Slagelse 594 Fredensborg Vejen 595 Egedal Frederikshavn 604 Hele landet 826 Hele landet 826 Anm.: Priserne er opgjort i faste 2015-priser med forbrugerprisindekset. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af tabellen. Pensionsformuer indgår ikke, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. I figur 1 er nettoformuerne vist på et Danmarkskort. På kortet er de mørkeste kommuner de 24 kommuner, der har de højeste nettoformuer, mens de lyseste kommuner er de 24 kommuner med de laveste nettoformuer. Af kortet er der tydeligt, at de kommuner med de højeste nettoformuer ligger omkring København og omkring Århus. Omvendt er der en tendens til, at de kommuner med de laveste nettoformuer ligger på Sydsjælland, Lolland-Falster, Sønderjylland samt Nordjylland. Dette mønster hænger i høj grad sammen med boligpriserne. Der, hvor nettoformuerne er højest, er også der hvor husene koster mest, og hvor boligformuen derfor er størst. Samtidig har indbyggerne nord for København også de største finansielle formuer, som også trækker den samlede nettoformue op. 3

4 Figur 1. Nettoformue, 2013, 2015-priser Anm: Priser er fremskrevet til 2015-niveau med forbrugerpriserne. Pensionsformuer indgår ikke, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Indbyggerne i de rigeste kommuner er blevet rigere Samtidig med den store forskel i niveauet for nettoformuerne er der også meget stor forskel på udvik- lingen i nettoformuerne i de sidste ti år. Eksempelvis har familierne i Rudersdal Kommune i gennemsnit haft en real stigning i nettoformuerne på 23 pct. i perioden I Ishøj Kommune har familierne i gennemsnit haft et realt fald i nettoformuen på 23 pct. i samme periode. Så mens den rigeste kommune har haft en stor fremgang i nettoformuerne, så har den fattigste kommune haft et tilsvarende stort tab i nettoformuerne i perioden. I tabel 3 er der vist de ti kommuner med den største fremgang i nettoformuerne og de ti kommuner med den største tilbagegang i nettoformuerne. Helt i top ligger Rudersdal og Frederiksberg, hvor netto- formuerne er steget med over 20 pct. De ti kommuner med den største tilbagegang ligger alle øst for Storebælt, med Gribskov, Halsnæs og Faxe kommuner med det største reale fald i nettoformuen på over 30 pct. i perioden. 4

5 Tabel 3. Top 10 og bund 10, ændring i nettoformue , faste priser Top 10 Rudersdal Frederiksberg Esbjerg Skanderborg Aarhus Rebild Svendborg Lyngby-Taarbæk Favrskov Jammerbugt Hele landet Anm.: Som tabel 2. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Pct. Bund 10 23,7 Gribskov 21,4 Halsnæs 16,2 Faxe 16,0 Køge 15,9 Stevns 14,2 Lejre 13,6 Frederikssund 12,2 Guldborgsund 11,4 Vordingborg 10,5 Ishøj -1,4 Hele landet Pct. -37,4-35,4-30,6-29,3-28,2-27,4-24,3-24,0-23,7-23,7-1,4 I figur 2 er ændringerne i nettoformuerne vist på et landkort. De to mørkeste farver er de 36 kommuner, hvor der har været en real fremgang i nettoformuen i perioden De to lyseste farver er de 62 kommuner, hvor der har været et realt fald i nettoformuen. Figur 2. Nettoformue, pct. ændring fra , faste priser Anm: Priser er fremskrevet til 2015-niveau med forbrugerpriserne. Pensionsformuer indgår ikke, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 5

6 Af kortet ses det, at hele Sjælland, bortset fra en række kommuner nord for og omkring København, har haft en real tilbagegang i nettoformuen i perioden. Omvendt ses det, at de største stigninger har været dels omkring København, dels omkring de store byer som Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Kun ni kommuner har oplevet stigninger i nettoformuen efter krisen Som det fremgik af figur 1 ovenfor, så har krisen haft meget stor indvirkning på nettoformuerne. Mens der var en stigning frem til 2008, så faldt nettoformuerne derefter. Hvis man udelukkende ser på perioden efter krisen, dvs. fra , så er der blot ni kommuner, som har oplevet en real stigning i nettoformuen i den periode, og samtlige ni kommuner ligger nord for eller omkring København. De største stigninger i nettoformuen har været i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner, hvor nettoformuerne i gennemsnit er steget realt med over 10 pct. Den helt modsatte tendens ser man i en række udkantskommuner. De kommuner med det største fald i nettoformuerne efter krisen er Tønder, Faxe og Guldborgsund kommuner, hvor nettoformuerne i gennemsnit er faldet realt med over 35 pct. Der har altså efter krisen været en meget uensartet udvikling i nettoformuerne i Danmark, hvor kun nogle få kommuner omkring København har oplevet stigninger i nettoformuerne, og en række kommuner selv efter krisen har oplevet meget store fald i nettoformuerne på over 30 pct. Tabel 4 viser de ti kommuner med den største stigning i nettoformuerne efter krisen og de ti kommuner med det største fald efter krisen. Tabel 4. Top 10 og bund 10, ændring i nettoformue , faste priser Top 10 Pct. Bund 10 Pct. Rudersdal 14,6 Tønder -37,5 Lyngby-Taarbæk 10,4 Faxe -36,2 Tårnby 6,1 Guldborgsund -35,7 Hørsholm 5,8 Hedensted -35,5 Furesø 5,8 Stevns -34,4 Dragør 5,5 Haderslev -32,6 Frederiksberg 5,3 Lolland -31,6 Gentofte 3,2 Vejen -31,3 Gladsaxe 3,1 Gribskov -31,1 Vallensbæk -0,7 Næstved -30,8 Hele landet -13,6 Hele landet -13,6 Anm.: Som tabel 2. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I figur 3 er udviklingen i nettoformuen efter krisen vist på et Danmarkskort. På kortet er de ni kommuner med en real fremgang i nettoformuen vist med den mørkeste farve. De resterende 79 kommuner som har oplevet et fald i nettoformuen er opdelt i tre lige store grupper efter størrelsen af faldet. De lysteste kommuner er således de kommuner med det største fald i nettoformuen efter krisen, og i alle disse 30 kommuner har faldet været over ca. 25 pct. Af kortet ses det, at særligt mange sjællandske kommuner har oplevet en stor tilbagegang i nettoformuerne efter krisen. Og jo tættete man kommer på København, desto mindre har denne tilbagegang 6

7 været. Og samtidig er der altså ni kommuner nord for og omkring København, der som de eneste kommuner har oplevet en real fremgang i den gennemsnitlige nettoformue. Figur 3. Nettoformue, pct. ændring fra , faste priser Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Boks 1. Om formueopgørelsen Opgørelsen af nettoformuen er dannet ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af formuen. Populationen er familier, hvor mindst en voksen har boet i Danmark hele året og er fuldt skattepligtig. Gæld og finansielle aktiver er individoplysninger fra Skat. Ikke alle finansielle aktiver og passiver foreligger som individoplysninger, fx er finansielle le aktiver uden pensioner og unoterede aktier. Markedsværdien af ejendomme er beregnet af Danmarks Statistik ud fra oplysninger om faktiske salg på markedet. 7

8 Bilag. Oversigt over gennemsnitlig nettoformue i alle kommuner Tabel B1. Nettoformue 2004 og 2013, 2015-priser Ændring kr. Pct. Hele landet ,4 Albertslund ,7 Allerød ,5 Assens ,2 Ballerup ,3 Billund ,2 Bornholm ,0 Brøndby ,7 Brønderslev ,9 Dragør ,6 Egedal ,4 Esbjerg ,2 Fanø ,3 Favrskov ,4 Faxe ,6 Fredensborg ,1 Fredericia ,5 Frederiksberg ,4 Frederikshavn ,9 Frederikssund ,3 Furesø ,5 Faaborg-Midtfyn ,2 Gentofte ,1 Gladsaxe ,1 Glostrup ,1 Greve ,1 Gribskov ,4 Guldborgsund ,0 Haderslev ,4 Halsnæs ,4 Hedensted ,3 Helsingør ,5 Herlev ,9 Herning ,4 Hillerød ,1 Hjørring ,1 Holbæk ,0 8

9 Holstebro ,0 Horsens ,2 Hvidovre ,0 Høje-Taastrup ,0 Hørsholm ,3 Ikast-Brande ,9 Ishøj ,7 Jammerbugt ,5 Kalundborg ,1 Kerteminde ,9 Kolding ,2 København ,2 Køge ,3 Langeland ,6 Lejre ,4 Lemvig ,3 Lolland ,7 Lyngby-Taarbæk ,2 Læsø ,8 Mariagerfjord ,1 Middelfart ,0 Morsø ,1 Norddjurs ,5 Nordfyns ,9 Nyborg ,0 Næstved ,7 Odder ,1 Odense ,9 Odsherred ,7 Randers ,5 Rebild ,2 Ringkøbing-Skjern ,1 Ringsted ,1 Roskilde ,8 Rudersdal ,7 Rødovre ,3 Samsø ,8 Silkeborg ,3 Skanderborg ,0 Skive ,6 Slagelse ,6 9

10 Solrød ,1 Sorø ,5 Stevns ,2 Struer ,6 Svendborg ,6 Syddjurs ,4 Sønderborg ,9 Thisted ,8 Tønder ,2 Tårnby ,8 Vallensbæk ,5 Varde ,0 Vejen ,9 Vejle ,3 Vesthimmerlands ,5 Viborg ,6 Vordingborg ,7 Ærø ,2 Aabenraa ,2 Aalborg ,5 Aarhus ,9 10