Institutionsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Institutionsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune

2 INDLEDNING 4 Harmonisering og strukturændringer 4 Resursestyring 4 Bæredygtighed 4 Befolkningsudviklingen 5 FAGSEKRETARIATET DAGTILBUDS EGNE MÅLSÆTNINGER 6 Målformulering 6 DEN NUVÆRENDE INSTITUTIONSSTRUKTUR 7 Generelle forhold vedr. dagtilbudssektoren 7 Ledelsesformer i dagtilbud 7 1. Traditionel institutionsledelse Leder og souschef - mindre enhed Sammenlagt institutionsledelse Fusion af institutioner i en traditionel struktur 7 3. Netværksledelse 8 4. Områdeledelse 8 5. Distriktsledelse 8 Områdeinddeling 9 Institutionstyper 9 Dagplejetilbud i 3 områder grundtilbudet 9 Kommunale institutioner 9 Antal børn i dagtilbud i FMK 9 Gennemgang af de 3 områder 10 OMRÅDE NORD 11 Generelt for området 11 Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt 11 Institutionernes indbyrdes afstand 12 Nuværende kapacitet 13 Dækningsgrader 14 Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Nord 14 Ferritslev/Rolfsted 14 Sdr.Nærå/Årslev-området 15 Broby Nord 17 Broby Syd 18 OMRÅDE MIDT 19 Generelt for området 19 Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt 19 Institutionernes indbyrdes afstand 20 Nuværende kapacitet 21 Dækningsgrader 22 2

3 Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Midt 22 Gislev 22 Ryslinge 23 Søllinge by 24 Ringe by 25 Heden-Vantinge 26 Espe by 26 Kværndrup by 27 OMRÅDE SYD 28 Generelt for området 28 Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt 28 Institutionernes indbyrdes afstand 29 Nuværende kapacitet 30 Dækningsgrader 31 Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Syd 31 Korinth, Ø.Hæsinge 31 Faaborg by 32 Horne 33 V. Åby, Åstrup 33 Svanninge, Haastrup 34 KONKLUSION 35 Vuggestuer / integrerede institutioner 35 Dagpleje 36 Ledelsesformer 36 Selvejende contra kommunale institutioner 36 Byggeri 37 3

4 Indledning Harmonisering og strukturændringer Kommunesammenlægningen medførte en harmonisering af hele dagtilbudssektoren. Samtidig blev der reduceret i den samlede resurse, der er til rådighed for sektoren. En af konsekvenserne blev, at de aldersintegrerede institutioner for 3 9 årige blev delt op i henholdsvis børnehaver og SFO er. Nogle daginstitutioner blev herved væsentligt reduceret i størrelse. Før harmoniseringen var der relativt store forskelle i serviceniveauet i de 5 kommuner med hensyn til personalenormering og øvrige resurser. Harmoniseringen medførte indskrænkninger og ændringer i de muligheder, som institutionerne havde haft. De indarbejdede samarbejdsrelationer i institutionerne blev brudt op som følge af reduktioner eller ændringer i personalesammensætningen. For et flertal betød harmoniseringen et liv på et lavere serviceniveau, og for alle betød den anderledes måder at arbejde på i dagligdagen. Resursestyring En ny måde at tilføre resurser til institutionerne blev samtidig introduceret: Pengene følger barnet. Der tilføres resurser fra barnets indtræden i institutionen, og der reduceres i resurserne straks fra barnets udtræden af institutionen. Budgetmæssigt er institutionerne tilført resurser ud fra det forventede børnetal på årsplan. Det indebærer, at institutionerne først og fremmest mærker, at det er nedgang i børnetallet, der har effekt med hensyn til budgettet. Imidlertid har medarbejderne oftest en opsigelsesfrist på 6 måneder; lige som et enkelt barns afgang ikke vil kunne reguleres i personaledimensioneringen. Det indebærer, at institutionen selv skal bære tabet ved enkelte børns afgang, eller i de 6 måneders opsigelsesfristen løber, da resurserne forsvinder øjeblikkeligt ved barnets udtræden af institutionen. Hvis en institution skal kunne bære denne udfordring fordrer det institutioner af en væsentlig størrelse for at have den fornødne robusthed over for disse udsving i økonomien. Bæredygtighed I forbindelse med indførelsen af det nye resursetildelingssystem blev det vedtaget, at der burde tilstræbes institutioner på mindst 60 børnepoints for at kunne bære udsving i personalestaben og økonomien. Imidlertid har tiden vist, at dette tal nok er i underkanten. Flere af daginstitutionerne ligger under dette normtal. Sygdom blandt personalet, ferieafvikling, kursusfravær, øget skriftlighed i arbejdet og mødevirksomhed giver vanskeligheder med ferieafvikling og inddækning af åbningstiden. Når institutionen skal dække et indtægtstab ind, betyder det, at den permanent skal have en lavere personalenormering, og dermed en lavere kvalitet, end den der er truffet politisk beslutning om. Det rammer specielt de mindre institutioner, der ikke har så meget økonomisk volumen, at det vil kunne indeholdes inden for driftsrammen. Den faglige dynamik i personalegruppen hænger også sammen med institutionsstørrelsen. En stor personalegruppe giver stor faglig spændvidde og alsidighed i specialkompetencer med synenergi til følge. 4

5 Alt i alt er institutionens størrelse afgørende for dens samlede bæredygtighed, både hvad angår økonomi, personalets ATA-tid med børnene og den faglige udvikling. Befolkningsudviklingen I nogle områder stiger børnetallet, mens det falder i andre. Lige som den demografiske sammensætning af befolkningen varierer over tid. Det indebærer, at nogle daginstitutioner vil være truede på deres bæredygtighed, mens der i andre områder af kommunen kan forventes mangel på pladser i daginstitutionerne. I Faaborg-Midtfyn Kommune er dagplejen hovedtilbudet til 0 2 årige. Det har imidlertid vist sig, at der er tiltagende vanskeligheder med at rekruttere dagplejere i tilstrækkeligt omfang. Der har allerede vist sig behov for at udbygge tilbuddet af vuggestuepladser for at imødekomme behovet. De nye vuggestuepladser er stærkt efterspurgte af forældrene. Der er desuden større mulighed for at tage hånd om udsatte og sårbare børn i vuggestuerne. Daginstitutionernes nærhed til borgerne er ganske afgørende, og det kunne tænkes, at nogle landsbysamfund, hvor pladsbehovet er faldende, ville kunne redde den lokale institution, hvis der kunne suppleres med vuggestuepladser i institutionen. Det bør derfor overvejes, om der over tid skal etableres integrerede institutioner for 0 5 årige i visse institutioner og landsbyer. 5

6 Fagsekretariatet Dagtilbuds egne målsætninger Fagsekretariatet Dagtilbud-børn blev i løbet 2007 opmærksom på disse effekter og valgte ud fra de anførte problemstillinger som et fagligt indsatsområde at stå for udarbejdelse af en analyse i forhold til den fysiske udvikling på dagtilbudsområdet, med henblik på at lave en udbygnings/udviklingsplan for dagtilbudssektoren: Målformulering Med udgangen af 2008 foreligger en udviklingsplan, der kan beskrive dagtilbudssektorens udbygning og fremtidige struktur. Delmål A. At den nuværende struktur er beskrevet med hensyn til institutionernes størrelse og beliggenhed, fysiske rammer og faciliteter. B. At strukturen sammenholdes med den demografiske udvikling. C. At der er taget stilling til den fremtidige ledelsesstruktur for området. D. At der er udarbejdet handleplaner for udvikling af institutionssektoren. Succeskriterier A) At der foreligger en analyse der kan danne grundlag for en politisk beslutning om den fremtidige institutionsstruktur. B) At analysen kan medvirke til at sikre en tilfredsstillende bæredygtighed, og en effektiv udnyttelse af de til rådighed værende resurser.. C) At der er taget politisk beslutning vedr. ledelsesstrukturen for området. Resultatkrav At der er udarbejdet et materiale der kan tjene til baggrund for kvalificerede beslutninger for udbygningen af sektoren. Disposition Ved gennemgangen vil flg. forhold blive berørt: A. Generelle forhold vedr. dagtilbudssektoren i Faaborg-Midtfyn Kommune B. Beskrivelse af forskellige ledelsesformer C. Den nuværende struktur beskrives område for område med hensyn til institutionernes størrelse og beliggenhed, fysiske rammer og faciliteter. D. Strukturen sammenholdes med den demografiske udvikling. E. Der skal tages stilling til den fremtidige ledelsesstruktur for området. Der udarbejdes efterfølgende handleplaner for udvikling af institutionssektoren. 6

7 Den nuværende institutionsstruktur Generelle forhold vedr. dagtilbudssektoren Dækningsgrad Siden 1980 erne er behovet for daginstitutioner vokset ganske betydeligt på landsplan. Danmarks Statistik opgør i 2003 antallet af børn i dagtilbudsordninger således: Det må antages, at behovet er steget yderligere siden i takt med den øgede beskæftigelse. Ledelsesformer i dagtilbud I takt med at behovet for dagtilbud er vokset, har der udviklet sig forskellige ledelsesformer. Nogle er lokalt og historisk betinget, men de kan generelt inddeles i 5 hovedtyper, som nævnes i det følgende. 1. Traditionel institutionsledelse Leder og souschef - mindre enhed. - Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. - Ledelse udøves af en institutionsleder i samarbejde med en souschef. - Én forældrebestyrelse for hver institution. 2. Sammenlagt institutionsledelse Fusion af institutioner i en traditionel struktur Indebærer en sammenlægning af to eller flere institutioner til én større institution ofte aldersintegreret.- Fastholdelse af traditionel ledelsesstruktur(leder, souschef og evt. afdelingsleder). Én samlet forældrebestyrelse for institutionen. 7

8 3. Netværksledelse Ledelse gennem netværk - Samarbejde mellem ledere inden for samme område, fx 0-6-års-området, eller på tværs af forskellige institutionstyper, fx dagtilbud, SFO og skole. - Flad ledelsesstruktur med et sideordnet samarbejde. - Selvstændige forældrebestyrelser i hver af de deltagende institutioner. 4. Områdeledelse Fælles ledelse af ensartede institutionstyper - Tidligere selvstændige institutioner inden for samme område, fx 0-6-års-området, indgår som afdelinger i én ny områdeinstitution. - Den fælles ledelse af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med et antal daglige ledere. - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. 5. Distriktsledelse Fælles ledelse af forskellige institutionstyper. - Tidligere selvstændige institutioner, fx dagtilbud og skole, indgår som afdelinger i én ny distriktsinstitution. - Den fælles ledelse af distriktsinstitutionen udøves af en distriktsleder i samarbejde med de daglige ledere af hver af afdelingerne i den nye institution - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. I bilag 1 er ledelsesmodellerne udførligt omtalt med fokus på : Modellens rammer og indhold. Modellens muligheder. Modellens udfordringer. 8

9 Områdeinddeling Dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune er administrativt inddelt i 3 geografiske områder. Område Nord: Årslev og Broby Kommuner Område Midt : Ringe og Ryslinge Kommuner Område Syd : Faaborg Kommune Områdeinddelingen er sammenfaldende med områdeinddelingen i Børne- og Unge Rådgivningen. Den er valgt for at skabe overskuelige enheder, hvor der vil kunne være en tilfredsstillende dækning med faglig kompetence. Institutionstyper Dagplejetilbud i 3 områder grundtilbudet Nord: Årslev/Broby: 95 dagplejere, 387 pladser, 4,1 barn/dagplejer Midt: Ringe/Ryslinge: 91 dagplejere, 398 pladser, 4,4 barn/dagplejer Syd: Faaborg: 64 dagplejere, 261 pladser, 4,1 barn/dagplejer Kommunale institutioner 9 Kommunale aldersintegrerede institutioner ( 0 5 årige) 1 selvejende aldersintegreret 17 kommunale børnehaver årige 9 selvejende børnehaver 2 puljeinstitutioner 6 Privatinstitutioner Antal børn i dagtilbud i FMK Dagpleje 971 Vuggestue/ børnehaver 400 Kommunale børnehaver 807 Selvejende børnehaver 504 Puljeinstitutioner 83 Private institutioner 94 Frit-valgsordninger 90 I alt

10 Gennemgang af de 3 områder I det følgende vil de 3 områder blive gennemgået. Institutionerne er nævnt i forhold til det skoledistrikt, som de ligger i, idet dagtilbuddet er 1. led i fødekæden til skolerne, og der gerne skulle etableres et samarbejde omkring børnene mellem dagtilbud og skole. I byområderne : Årslev/Sdr.Nærå, Ringe by og Faaborg by er koncentrationen af institutioner og skoler for tæt til, at man kan relatere institutionerne til en bestemt skole. Disse tre områder er derfor taget som tre byområder uden at relatere skole og daginstitution til hinanden. I hvert af de 3 geografiske område vil følgende emner blive berørt: 1. Generelt for området: 2. Lokalt: a. Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt b. Institutionernes indbyrdes afstand c. Nuværende kapacitet d. Dækningsgrader a. Fremtidigt dækningsbehov b. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov c. Udfordringer og trusler d. Ledelsesformer i. Nuværende ledelsesformer ii. Fremtidig ledelsesform 10

11 Område Nord Generelt for området Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt Områdedækning Institution Bh. Vuggest Rolfsted,Ferritslev Lundsbjerg Børnehave 56 Hudevad Hudevad Naturbørnehave 41 Sdr. Nærå, Årslevhave Hestehavens Børne Sdr. Nærå, Årslevve Nøddehøj Børneha Sdr. Nærå, Årslev, Bøgehaven Sdr. Nærå, Årslev, Årslev Børnehave Nr. Lyndelse Carl Nielsenbørnehaven 53 Nr. Lyndelse Børnehave 69 Nr. Søby Regnbuen, Nr. Søby Vejle-Allested Broholm 71 Nr.Broby Myretuen 63 V.Hæsinge Kaptajngården 53 Brobyværk Skovtrolden Institutionerne: Lundsbjerg Børnehave i Ferritslev, Broholm i Vejle-Allested, Myretuen i Nr.Broby, Kaptajngården i V.Hæsinge og Skovtrolden i Brobyværk er alle landsbyinstitutioner, der betjener et nærområde og har en relativ stor afstand til naboinstitutioner. Det bemærkes, at der ikke er vuggestuepladser i disse institutioner. Således er der slet ikke dette tilbud i gl. Broby Kommune. De øvrige institutioner er byinstitutioner, men med klar tilknytning til lokalskolen. 11

12 Institutionernes indbyrdes afstand Afstand til nærmeste institution inden for en afstand af 7 km. Skovtrolden Kaptajngården Myretuen Broholm Regnbuen, Nr. Søby Nr. Lyndelse Børnehave Carl Nielsen-bh. Årslev Børnehave Bøgehaven Nøddehøj Børnehave Hestehavens Børnehave Hudevad Lundsbjerg Børnehave 2,74 Hudevad 3,22 Hestehavens Børnehave 2,32 1,15 1,06 Nøddehøj Børnehave 1,27 0,10 Bøgehaven 1,19 Årslev Børnehave 3,81 Carl Nielsenbørnehaven 2,38 1,07 Nr. Lyndelse Børnehave 6,10 3,08 Regnbuen, Nr. Søby 4,54 Broholm 6,37 5,29 Myretuen 3,22 6,08 Kaptajngården 3,00 Skovtrolden Institutionerne i gl. Broby Kommune har alle en relativ stor indbyrdes afstand, og anvisning ud over bygrænsen medfører generelt protester fra de berørte forældre. 12

13 Nuværende kapacitet Områdedækning Institution Antal indskrevne, jan Norm.ka pacitet Indskrv. i 2009 Over- /under kapct. Bh.børn Vgtst.børn Points Børnepts. Points Rolfsted,Ferritslev Lundsbjerg Børnehave Hudevad Hudevad Naturbørnehave Sdr. Nærå, Årslev, Hestehavens Børnehave Sdr. Nærå, Årslev, Nøddehøj Børnehave Sdr. Nærå, Årslev, Bøgehaven Sdr. Nærå, Årslev, Årslev Børnehave Nr. Lyndelse Carl Nielsenbørnehaven Nr. Lyndelse Børnehave Nr. Søby Regnbuen, Nr. Søby Vejle-allested Broholm Nr.Broby Myretuen V.Hæsinge Kaptajngården Brobyværk Skovtrolden = ledig kapacitet, - = underkapacitet. Vuggestuepladser tæller dobbelt, hvorfor en konvertering fra børnehave- til vuggestuepladser vil halvere ledig kapacitet og fordoble manglende kapacitet pr. plads. I antallet af vuggestuepladser er medregnet den kommende udvidelse af Bøgehøj og Nøddehøj i Årslev. Området under ét har 16 ledige pladser, hvilket skønnes at være for lidt til at kunne absorbere udsving i antallet af børn hen over tid. Umiddelbart er Broby-området underdimensioneret med hensyn til antal pladser. Til aug planlægger friskolen i Nr.Broby at etablere en privat børnehave til 30 pladser. Det vil betyde, at eksistensgrundlaget forsvinder under Myretuen i Nr. Broby. På grund af de store afstande mellem institutionerne i gl. Broby Kommune vil det kun i ringe grad være muligt at flytte efterspørgsel på pladser fra de andre institutioner til Myretuen. Samtidigt vil en institution i Broby ikke kunne undværes, og der vil derfor være behov for at supplere Myretuen med et antal vuggestuepladser (15 pladser). 13

14 Dækningsgrader Områdedækning Institution An tal indskrevne i 2009 Børn i området Dækning i % Rolfsted,Ferritslev Lundsbjerg Børnehave % Hudevad Hudevad Naturbørnehave 39 Sdr. Nærå, Årslev, Hestehavens Børnehave 40 Sdr. Nærå, Årslev, Nøddehøj Børnehave 44 Sdr. Nærå, Årslev, Bøgehaven 60 Sdr. Nærå, Årslev, Årslev Børnehave % Nr. Lyndelse Carl Nielsenbørnehaven 50 Nr. Lyndelse Børnehave 59 Nr. Søby Regnbuen, Nr. Søby % Vejle-allested Broholm 66 Nr.Broby Myretuen % V.Hæsinge Kaptajngården 51 Brobyværk Skovtrolden % Hvor dækningsprocenten er over 100 skyldes det, at der er børn fra tilstødende områder. Det er desuden et udtryk for manglende overensstemmelse mellem det lokale behov og udbuddet af pladser, idet pladsanvisningen har været nødt til at anvise pladser uden for lokalområdet. I alt er dækningsprocenten, inklusiv de private tilbud, tæt på 99%. Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Nord Ferritslev/Rolfsted Lundsbjerg Børnehave 60 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Rolfsted/Ferritslev Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov: Institutionen er fødeinstitution til Broskolen, afdeling Rolfsted. Ferritslev Friskole har egen private børnehave. Der vil i området udvikle sig en overkapacitet af betydeligt omfang. 14

15 Udfordringer og trusler Institutionens driftsgrundlag vil svinde, samtidig med at institutionens bæredygtighed fagligt og økonomisk er under pres. På grund af afstanden til naboinstitutionerne i Sdr.Nærå og Årslev vil det kun i ringe grad være muligt at dække det manglende driftsgrundlag ind ved at henvise børn fra disse områder til Lundsbjerg Børnehave. Samtidig skal institutionen til en hver tid kunne dække lokalområdets dagtilbudsbehov. Der vil derfor være behov for at supplere med et antal vuggepladser (10 vuggestuepladser). Vil kunne etableres inden for bestående bygningsmasse, men vil kræve investering i udenomsfacilliteter: Shelter, krybber og lign. Børnehaven er selvejende, hvorfor bestyrelsen skal inddrages. Nuværende ledelsesform Lundsbjerg Børnehave er landsby-børnehave i området med en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidig ledelsesform Der er ikke aktuelt behov for ændringer i ledelsesformen i Lundsbjerg Børnehave. Afstanden til naboinstitutioner gør det ikke muligt at sammenlægge ledelsen med andre institutioners, selv om faldet i børnetallet kunne indikere et behov herfor. Sdr.Nærå/Årslev-området Årslev/Sdr.Nærå Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Hudevad Naturbørnehave 40 Hestehavens Børnehave 50 Nøddehøj Børnehave 60 Bøgehaven 72 Årslev Børnehave 50 Bøgehøjskolens distrikt Fremtidigt dækningsbehov Alle institutionerne i området er fødeinstitutioner til Broskolen, afdeling Bøgehøjskolen og til friskolen, Ibjergskolen. Årslev-/Sdr.Nærå-området er fuldt belagt. Der er samtidigt planlagt en betydelig udstykning af nye grunde i området. Der er umiddelbart en underkapacitet af pladser. Den ledige kapacitet, der over tid vil udvikle sig må anses for at være i underkanten til at kunne rumme udsving i antallet af børn mellem årgangene. 15

16 Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der vil inden for overskuelig fremtid være behov for en udvidelse af dagtilbuddene i dette område. Både Årslev Børnehave og Bøgehaven har på grunden plads til en udvidelse af kapaciteten. Udfordringer og trusler Der vil i de nærmeste år være for få pladser i området, lige som der på grund af store rekrutteringsvanskeligheder til dagplejen vil være et yderligere behov for vuggestuepladser. Ledelsesformer Nuværende ledelsesformer Der er p.t. et udviklingsprojekt i gang med en fælles ledelse for Hudevad Naturbørnehave og Hestehaven i Sdr.Nærå. Løber frem til ultimo De 3 andre institutioner har en traditionel ledelse med leder og souschef., og de har en størrelse, der ikke nødvendiggør en sammenlægning af ledelserne. Fremtidige ledelsesformer Nøddehøj fortsætter uændret. Der bliver etableret vuggestueafdeling på 20 børn i Ved naturlig afgang fælles ledelse af Nøddehøj og Bøgehaven. Bøgehaven fortsætter uændret. Der bliver etableret vuggestuegruppe på 10 børn i Ved naturlig afgang fælles ledelse af Nøddehøj og Bøgehaven. Årslev Børnehave fortsætter uændret, der blev etableret vuggestuegruppe på 12 børn i Børnehaven er selvejende, hvorfor bestyrelsen skal inddrages ved ændringer. Nr.Lyndelse / Nr. Søby Området Nr.Lyndelse/Nr.Søby Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Carl Nielsen- Børnehaven 60 Nr. Lyndelse Børnehave 63 Regnbuen, Nr. Søby 70 Carl Nielsen-sk.'s distrikt Alle institutionerne er fødeinstitutioner til Carl Nielsen-skolen og til Nr.Lyndelse Friskole. Fremtidigt dækningsbehov Der er fortsat en del tilflytning til området, så det kan forventes på længere sigt, at der vil opstå behov for at udvide kapaciteten. Grunden til Carl Nielsen-Børnehaven kan rigeligt rumme en evt. udbygning med flere pladser. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Carl Nielsen-Børnehaven egner sig bygningsmæssigt bedst til 50 børn, hvilket vil reducere den ledige kapacitet med 10 pladser, men til gengæld gøre børnehaven sårbar med hensyn til pædagogisk og økonomisk bæredygtighed. Et eventuelt fremtidigt behov for at udbygge kapaciteten vil således hensigtsmæssigt kunne placeres i forbindelse med denne børnehave. 16

17 Nr. Lyndelse børnehave fortsætter uændret, men ved mangel på dagplejere kunne der etableres vuggestuegruppe i børnehaven. Bygningen skal i givet fald udbygges til dette formål, lige som der skal opføres udendørs faciliteter til vuggestue. Børnehaven er selvejende, hvorfor bestyrelsen skal inddrages ved ændringer. Regnbuen Nr. Søby udgør et større dagtilbudskompleks med børnehave, vuggestue, specialcenter, specialpædagogisk materialecentral, dagpleje-gæstehus og dagpleje-legestue. Udfordringer og trusler Hvis der ikke kommer den forventede vækst i indbyggertallet i området, vil Carl Nielsen- Børnehaven på sigt være for lille og sårbar Nuværende ledelsesformer I Nr. Lyndelse/Søby-områdets 3 institutioner er der en traditionel ledelse med leder og souschef. Da Nr. Lyndelse Børnehave er selvejende, må det forventes, at den fortsætter med denne ledelsesform. Dette og den geografiske placering af institutionerne gør, at de øvrige institutioner må forventes at fortsætte med den nuværende ledelsesform. Fremtidig ledelsesform Hvis det skulle vise sig, at Carl Nielsen-Børnehaven får vanskeligheder med at oprette en tilfredsstillende faglig og økonomisk bæredygtighed, vil det kunne overvejes at sammenlægge den med Regnbuen som en filial til denne. Broby Nord Broby Nord Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Broholm 65 Myretuen 60 Nordskolens distrikt De to institutioner er fødeinstitutioner for Nordskolerne og friskolen i Nr. Broby. Fremtidigt dækningsbehov Broby Nord har hele tiden været underforsynet med pladser. Umiddelbart mangler der 10 børnehavepladser. Nr. Broby Fri- og Efterskole har planlagt at åbne en børnehaveafdeling med 30 pladser til aug Det vil fjerne presset på efterspørgslen af pladser. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Med friskolens nye børnehave vil Myretuen i Nr. Broby komme i en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt driftsunderlag for at drive institutionen. De tilbageblivende børn i Myretuen vil ikke kunne indplaceres i naboinstitutioner, fordi der ikke er bygningsmæssig kapacitet til det, og afstanden til naboinstitutionerne bliver for stor. For at sikre Myretuens fortsatte eksistensmuligheder vil det blive nødvendigt at etablere et antal vuggestuepladser, 13 vuggestuepladser. Bygningsmæssigt vil der være lidt ledig kapacitet, men den skal suppleres med en mindre tilbygning og udendørsfaciliteter. 17

18 Udfordringer og trusler De 4 institutioner i gl. Broby Kommune ligger med indbyrdes stor afstand og afdækker et naturligt opland hver. Der skal derfor være en tilstrækkelig kapacitet i hver institution. Almindelige udsving i antal børn på årgangene gør, at der hvert sted skal være en større ledig kapacitet for at kunne dække de store årgange ind. I Nord vil situationen blive lettet, når friskolens børnehave starter op, til gengæld skal Myretuen enten have en driftsikkerhed, der er uafhængig af børnetallet, eller have etableret en vuggestuegruppe. Ledelsesformer: Ledelsesformen er traditionel ledelse med en leder og en souschef. Da institutionerne er selvejende fortsætter denne ledelsesform uændret. Broby Syd Broby Syd Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Kaptajngården 45 Skovtrolden 44 Sydskolens distrikt De to institutioner er fødeinstitutioner for Sydskolen og for friskolen i Nr. Broby. Fremtidigt dækningsbehov Broby Syd har hele tiden været underforsynet med pladser. Umiddelbart mangler der 15 børnehavepladser. Der er også behov for at etablere et antal vuggestuepladser, 10 vuggestuepladser, dels for at kunne tilbyde borgerne denne dagtilbudsform, dels for at kunne imødegå vanskeligheder med at rekruttere dagplejere i området. Udfordringer og trusler De 4 institutioner i gl. Broby Kommune ligger med indbyrdes stor afstand og afdækker et naturligt opland hver. Der skal derfor være en tilstrækkelig kapacitet i hver institution. Almindelige udsving i antal børn på årgangene gør, at der hvert sted skal være en større ledig kapacitet for at kunne dække de store årgange ind. Børnehaverne er selvejende, men administrativt styret af kommunen. Man kunne gå i dialog med bestyrelserne, om hvorvidt de kunne blive kommunale. Børnehaverne er ikke ret store og dermed ikke så bæredygtige. Der er dog en kultur i området, hvor de små enheder vægtes højt, så ud fra det kunne man etablere områdeledelse, da de samtidig ikke fysisk ligger så langt fra hinanden. Ledelsesformer Ledelsesformen er traditionel ledelse med en leder og en souschef. Da institutionerne er selvejende fortsætter denne ledelsesform uændret. 18

19 Område Midt Generelt for området Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt Områdedækning Institution Bh. Vuggest Søllinge Kernehuset 31 Ringe Nord, Gestelev Hættegården 73 Tusindfryd 37 Guldhøj Børnehave 61 Stentevang 47 Ringe Syd, Tinghøj Børnehave 52 Vesterparken Heden-Vantinge Heden-Vantinge Børnehus 43 Gislev Snurretoppen 50 Ryslinge Blæksprutten 31 Ryslinge Børnecenter 40 Kværndrup Oasen Espe Kahytten Institutionerne: Snurretoppen i Gislev, Blæksprutten i Kværndrup, Kahytten i Espe er alle landsbyinstitutioner, der betjener et nærområde, og har en relativ stor afstand til naboinstitutioner. Det bemærkes, at der slet ikke er vuggestuepladser i institutionerne i gl. Ryslinge Kommune. Friskolens børnehave Myretuen i Ryslinge, planlægger at etablere 15 vuggestuepladser fra august Kernehuset i Søllinge og Heden-Vantinge Børnehus er beliggende i skolens bygninger, hvor der også er SFO ere. Institutioner i Ringe Nord og Ringe Syd er byinstitutioner uden klar tilknytning til en bestemt skole. De øvrige institutioner er fødeinstitutioner for den lokale skole. 19

20 Institutionernes indbyrdes afstand Afstand til nærmeste institution inden for en afstand af 7 km. Kahytten Oasen Ryslinge Børnecenter Blæksprutten Snurretoppen Heden-Vantinge Børnehus Kernehuset 3,93 3,65 Vesterparken Tinghøj Børnehave Stentevang Guldhøj Børnehave Tusindfryd Hættegården Kernehuset Hættegården 4,06 1,95 1,33 1,27 1,64 Tusindfryd 3,57 2,04 1,88 1,55 0,32 0,63 Guldhøj Børnehave 1,32 1,10 0,49 Stentevang 1,72 1,53 Tinghøj Børnehave 3,16 0,84 Vesterparken 4,79 4,81 Heden-Vantinge Børnehus 3,53 Snurretoppen 4,54 4,52 Blæksprutten 1,59 Ryslinge Børnecenter Oasen Kahytten Med knap 5 km s afstand som den største afstand må det konstateres, at institutionerne ligger rimeligt godt fordelt ud over område Midt. 20

21 Nuværende kapacitet Områdedækning Institution An tal indskrevne, jan Indskrv. i 2009 Normeringskapacitet Over- /underkapct. Bh.børn Vgtst.børn Points Børnepts. Points Søllinge Kernehuset Hættegården Ringe Nord, Gestelev Ringe Syd, Tusindfryd Guldhøj Børnehave Stentevang Tinghøj Børnehave Vesterparken Heden-Vantinge Heden- Vantinge Børnehus Espe Kahytten Gislev Snurretoppen Ryslinge Blæksprutten Ryslinge Børnecenter Kværndrup Oasen = ledig kapacitet, - = underkapacitet Vuggestuepladser tæller dobbelt, hvorfor en konvertering fra børnehave- til vuggestuepladser vil halvere ledig kapacitet eller fordoble manglende kapacitet. Området under ét har 76 ledige pladser, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at kunne absorbere udsving i børnetallet mellem årgangene. Selvom afstandene mellem institutionerne i området ikke er stor, så vægrer forældre sig alligevel mod at få anvist plads uden for lokalområdet; dels fordi det giver ekstra kørsel mellem hjem og institution, dels af psykologiske grunde. Hættegården, Vesterparken og Tusindfryd er de 3 eneste institutioner, der umiddelbart har en størrelse, der kan sikre stabil bæredygtighed såvel pædagogisk som økonomisk. De øvrige institutioner har en størrelse, der vanskeliggør bæredygtig drift. De 2 børnehaver i Ryslinge har stor ledig kapacitet og er umiddelbart for små til at kunne fortsætte som selvstændige enheder. 21

22 Dækningsgrader Områdedækning Nord Institution An tal indskrevne i 2009 Bh.børn Søllinge Kernehuset % Ringe Nord, Gestelev Hættegården 66 Tusindfryd 31 Guldhøj Børnehave 46 Stentevang 43 Ringe Syd, Tinghøj Børnehave 42 Vesterparken % Heden-Vantinge Heden-Vantinge Børnehus % Espe Kahytten % Gislev Snurretoppen % Ryslinge Blæksprutten 27 Ryslinge Børnecenter % Kværndrup Oasen % % Hvor dækningsprocenten er over 100 skyldes det, at der er børn fra tilstødende områder. Det er desuden et udtryk for manglende overensstemmelse mellem det lokale behov og udbuddet af pladser, idet pladsanvisningen har været nødt til at anvise pladser uden for lokalområdet. Dækningsprocenten på 77% i kommunalt regi dækker over, at der i område Midt er flere friskoler med børnehave, samt en privat børnehave. Hvis børnene i disse institutioner medregnes bliver dækningsgraden 98%. Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Midt Gislev Snurretoppen 46 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Gislev Børn i området Dækning i % 22

23 Fremtidigt dækningsbehov Institutionen er fødeinstitution til Tre Ege-skolen, afdeling Gislev. Friskolen i Gislev har sin egen børnehave. Børnetallet er stabilt i Gislev-området. Den ledige kapacitet er i underkanten, når der skal kunne rummes demografiske udsving i årgangene. Udfordringer og trusler I forbindelse med omlægning af skole- og institutionsstrukturen i Ryslinge Kommune, besluttedes det at nedlægge den anden børnehave i Gislev. Snurretoppen skulle ud over det nuværende hus også have en skovgruppe, men der blev aldrig afsat penge til formålet. Bygningsmæssigt er arealet i underkanten, og pladsen er trang for det nuværende børnetal. Børnehaven er en relativt lille institution, hvor pladsforholdene ikke vil kunne forbedres ved at reducere antallet af indskrevne børn. Det kunne være en mulighed at få etableret den manglende skovgruppe. Med henblik på at få forbedret bæredygtigheden for institutionen, samt at få et tilbud om vuggestue i området kan Snurretoppen udvides med en vuggestuegruppe på 10 børn, der skal have til huse i det ledige børnehavehus hvor der i dag er legestue. Dette hus kan evt. kombineres med gæsteplejehus. Ledelsesformer Nuværende ledelsesform Snurretoppen er landsbybørnehave med en traditionel ledelse med leder og en souschef. Fremtidig ledelsesform Der er ikke aktuelt behov for at ændre ledelsesformen i Snurretoppen. Afstanden til naboinstitutionerne vanskeliggør sammenlægning med disse. Ryslinge Blæksprutten 40 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Ryslinge Børnecenter 40 Ryslinge by Fremtidigt dækningsbehov De 2 institutioner er fødeinstitutioner til Tre Ege Skolen. Friskolen i Ryslinge har sin egen børnehave. Der vil være konstant overkapacitet i Ryslinge by. Udfordringer og trusler De 2 institutioner vil være for små til at kunne fortsætte som selvstændige enheder. Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn har indledt en dialog med de 2 institutioner, hvor personalet og bestyrelserne er inddraget, med henblik på at få etableret et samarbejde mellem /en sammenlægning af de 2 institutioner. Der kunne evt. tilknyttes en vuggestuegruppe med henblik på at få etableret dette tilbud i gl Ryslinge Kommunes område. Når friskolens børnehave er blevet udvidet med en vuggestuegruppe, så vil det sammen med et antal vuggestuepladser i de 2 kommunale institutioner, udhule dagplejetilbuddet i området. Antallet at børn i de 2 institutioner hver for sig, kan ikke samlet rummes i én af bygningerne. 23

24 Ledelsesformer Nuværende ledelsesform Ryslinge Børnecenter har en traditionel ledelse med leder og souschef. Blæksprutten har en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidige ledelsesformer Sammenlægning af Ryslinge børnecenter og Blæksprutten til én institution, med traditionel ledelse, men med bibeholdelse af begge matrikler. Ryslinge børnecenter fælles ledelse af Blæksprutten og Ryslinge børnecenter, med Blæksprutten som udflyttergruppe kombineret med gæsteplejehus. Blæksprutten fælles ledelse af Ryslinge børnecenter og Blæksprutten, med Blæksprutten som udflyttergruppe kombineret med gæsteplejehus. Søllinge by Søllinge Kernehuset 30 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Søllinge Skoles distrikt Kernehuset er i dag en landsbyordning under skolen. Den fortsætter uændret, da skolestrukturen her får indflydelse. Fremtidigt dækningsbehov Der er en stigning i den ledige kapacitet over årene. Udfordringer og trusler Isoleret set vil Kernehuset ikke være i stand til at kunne fortsætte, idet børnetallet ikke kan udløse resurser nok til at åbningstiden vil kunne dækkes personalemæssigt ind. Børnehusets fremtid skal ses i sammenhæng med Søllinge Skoles fremtid. Der arbejdes p.t. med skolestrukturen i hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Kernehusets nærmeste naboer ligger knap 4 km borte. Hvis Kernehuset eller skolen lukkes, vil der ikke fysisk være plads til at optage børnene fra Søllinge i de andre institutioner. Ledelsesformer Skolelederen har den øverste ledelse af Kernehuset med en afdelingsleder til at forestå den daglige ledelse. 24

25 Ringe by Ringe by-skoler Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Hættegården 70 Tusindfryd 60 Guldhøj Børnehave 45 Stentevang 42 Tinghøj Børnehave 45 Vesterparken 50 Ringe by Fremtidigt dækningsbehov Overgangen fra dagtilbud til skolerne i Ringe by sker på tværs af institutionerne. Lige som der er børn fra omkringliggende landområder i daginstitutionerne i Ringe by. Der vil en ganske kort periode være pres på antallet af de pladser, der er til rådighed, men når den nye børnehave Tusindfryd står færdig vil der være en passende ledig kapacitet til at kunne rumme udsving i børnetallet hen over årene. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der er ikke behov for særlige initiativer for at tilpasse udviklingen i antal pladser til de eksisterende rammer. Udfordringer og trusler På grund af store rekrutteringsvanskeligheder til dagplejen i Ringe-området er der behov for at få etableret 20 vuggestuepladser i Ringe by. Stentevang, Guldhøj og Tinghøj vil kunne sammenlægges til en administrativ enhed. I den sammenlagte institution kan etableres de 20 vuggestuepladser, der er behov for, idet 20 børnehavebørn fra den sammenlagte institution vil kunne absorberes af Tusindfryd. Stentevang børnehave og Tinghøj børnehave er selvejende institutioner, som i givet fald skal omdannes til en kommunal institution. Bestyrelserne skal derfor inddrages. Ledelsesformer Nuværende ledelsesformer Alle institutionerne i Ringe by har en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidige ledelsesformer Stentevang, Guldhøj og Tinghøj er relativt små virksomheder, hvor det kunne overvejes at etablere en fælles ledelse og med afdelingsledere med henblik på at styrke den faglige og økonomiske bæredygtighed. Hættegården, Vesterparken med vuggestue og specialcenter og Tusindfryd har alle en passende størrelse til at kunne fortsætte som selvstændige enheder med en traditionel ledelse. Alternativt ville der kunne etableres områdeledelse for alle 6 institutioner i Ringe by, med henblik på at fremme fleksibiliteten, fagligheden og effektiviteten. 25

26 Heden-Vantinge Heden-Vantinge Børnehus 45 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Heden-Vantinge sk.distr Heden-Vantinge er i dag en landsbyordning, som fortsætter uændret, da skolestrukturen her får indflydelse. Fremtidigt dækningsbehov Der er et stor stigning i den ledige kapacitet over årene. Udfordringer og trusler Isoleret set vil Børnehuset ikke være i stand til at kunne fortsætte, idet børnetallet ikke kan udløse resurser nok til at åbningstiden vil kunne dækkes personalemæssigt ind. Børnehusets fremtid skal ses i sammenhæng med Heden-Vantinge Skoles fremtid. Der arbejdes p.t. med skolestrukturen i hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Børnehusets nærmeste naboer ligger mellem 4 km og 5 km borte. Hvis Børnehuset eller skolen lukkes, vil der ikke fysisk være plads til at optage børnene fra Heden-Vantinge i de andre institutioner. Ledelsesformer Skolelederen har den øverste ledelse af Børnehuset med en afdelingsleder til at forestå den daglige ledelse. Espe by Kahytten 50 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Espe by Fremtidigt dækningsbehov Kahytten er fødeinstitution for Espe Skole. I en årrække vil børnetallet være nogenlunde konstant. Der er tale om så lille et område, at naturlige udsving i årgangenes børnetal slår synligt igennem. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der er ikke behov for særlige initiativer i forhold til Kahyttens fremtid. Udfordringer og trusler Kahyttens bygninger er knap store nok til det normerede børnetal. Den nærmeste naboinstitution er Heden-Vantinge Børnehus, hvor børnetallet er for nedadgående. Hvis Børnehuset kan blive nødt til at lukke på grund af for få børn, vil Kahytten ikke kunne rumme de børn, der har været i Heden-Vantinge Børnehus. Afhængig af hvad der måtte ske med skolen i Heden-Vantinge, kunne man fortsætte med at drive børnehave i Børnehusets lokaler. Herved ville man kunne fordele børnene fra Espe og Heden-Vantinge mere ligeligt og derved skabe bedre plads i Kahytten. 26

27 Ledelsesformer: Nuværende ledelsesformer Kahyttens ledelse er en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidig ledelsesform I tilfælde af omlægning af skolestrukturen, så Kernehuset i Heden-Vantinge ikke har tilstrækkeligt driftsgrundlag kan der etableres en fælles ledelse for Børnehuset og Kahytten. Kværndrup by Oasen 62 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Kværndrup by Fødeinstitution for Tre Ege Skolen, afdeling Kværndrup. Fremtidigt dækningsbehov Børnetallet er stabilt hen over årene og giver ingen anledning til initiativer. Oasen er en landsbyinstitution for børnene i Kværndrup by Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Oasen fortsætter som hidtil. Tæt ved ligger et ledigt hus fra en tidligere børnehave, hvor dagplejen har legestue, dette kunne evt. indrettes til gæsteplejehus. Udfordringer og trusler Driftssituationen er stabil. Ledelsesformer Nuværende ledelsesformer Oasens ledelsesmodel er traditionel ledelse med en leder og en souschef. Fremtidig ledelsesform Nuværende ledelsesform fortsætter. 27

28 Område Syd Generelt for området Institutioner og beliggenhed i skoledistrikt Områdedækning Institution Bh. Vuggest Korinth, Ø.Hæsinge Trollegårdens Børnehave 62 Svanninge, Haastrup Haastrup Børnehave 30 9 Regnbuen, Svanninge 72 6 Faaborg vest Toftegårdens Børnehave 107 Saugstedgård Vester Mølle Børnehave 50 Faaborg øst, Diernæs Ringgårdens Børnehave 62 Faaborg Børnehave Horne Kærnehuset 51 8 V.Åby, Åstrup Vester Åby Børnehave 72 I alt Institutionerne Trollegården, Regnbuen, Kærnehuset, V. Åby Børnehave er fødeinstitutioner for den lokale skole, og sammen med Haastrup Børnehave er de landsby institutioner, der betjener nærområdet med dagtilbud. De øvrige institutioner er byinstitutioner uden en klar tilknytning til en bestemt skole. 28

29 Institutionernes indbyrdes afstand Afstand til nærmeste institution inden for en afstand af 7 km. Vester Åby Børnehave Kærnehuset Faaborg Børnehave Ringgårdens Børnehave Vester Mølle Børnehave Toftegårdens Børnehave Regnbuen, Svanninge Trollegårdens Børnehave 6,75 Haastrup Børnehave 5,37 Regnbuen, Svanninge 4 3,62 2,86 Toftegårdens Børnehave 3,49 1,41 2,51 1,2 Vester Mølle Børnehave 0,22 1,36 Ringgårdens Børnehave 1,14 Faaborg Børnehave Kærnehuset Vester Åby Børnehave Hvor afstand ikke er angivet, er den større end det accepterede. V. Åby Børnehave og Haastrup Børnehave har relativt langt til naboinstitutioner. De øvrige institutioner er rimeligt jævnt fordelt i området. Haastrup Børnehave 29

30 Nuværende kapacitet Områdedækning Institution Antal indskrevne, jan Normeringskapacitet Indskrv. i 2009 Over-/underkapct. Korinth, Ø.Hæsinge Svanninge, Haastrup Faaborg vest Faaborg øst, Diernæs Bh.børn Vgtst.børn Points Børnepts. Points Trollegårdens Børnehave Haastrup Børnehave Regnbuen, Svanninge Toftegårdens Børnehave Saugstedgård Vester Mølle Børnehave Ringgårdens Børnehave Faaborg Børnehave Horne Kærnehuset V.Åby, Åstrup Vester Åby Børnehave I alt = ledig kapacitet, - = underkapacitet. Vuggestuepladser tæller dobbelt, hvorfor en konvertering fra børnehave- til vuggestuepladser vil halvere ledig kapacitet eller fordoble manglende kapacitet. Området har en overkapacitet på 109 pladser, hvilket umiddelbart er for meget, men overkapaciteten er i Korinth, Svanninge, Horne og V. Åby, I alt 101 pladser. Der er udkantinstitutioner med langt til naboinstitutionerne. Der er derfor meget begrænsede muligheder for at udnytte denne kapacitet medmindre noget af den konverteres til vuggestuepladser. De øvrige institutioner tilsammen har herefter kun 8 ledige pladser, hvilket er utilstrækkeligt til at kunne absorbere de tilfældige udsving i børnetallet over årene. 30

31 Dækningsgrader Områdedækning Korinth, Ø.Hæsinge Svanninge, Haastrup Syd Institution Trollegårdens Børnehave Haastrup Børnehave An tal indskrevne i 2009 Bh.børn Børn i området Dækning i % % Regnbuen, Svanninge % Faaborg vest Toftegårdens Børnehave 54 Saugstedgård 40 Vester Mølle Børnehave % Ringgårdens Børnehave Faaborg øst, Diernæs 54 Faaborg Børnehave % Horne Kærnehuset % V.Åby, Åstrup Vester Åby Børnehave % Området samlet % Hvor dækningsprocenten er over 100 skyldes det, at der er børn fra tilstødende områder. Det er desuden et udtryk for manglende overensstemmelse mellem de lokale behov og udbuddet af pladser, idet pladsanvisningen har været nødt til at anvise pladser uden for lokalområdet. 24 Fremtidigt dækningsbehov lokalt i område Syd Korinth, Ø.Hæsinge Trollegårdens Børnehave 80 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Korinth by Fremtidigt dækningsbehov Trollegården er fødeinstitution for Brahetrolleborg Skole, men institutionen er også berørt af, at Hjemly Fri- og Efterskole tiltrækker et stort antal børn fra Korinth-området. Trollegården er placeret i tilknytning til Brahetrolleborg Skole. Der er ingen pladsmæssige problemer. 31

32 Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der er ikke akutte behov for ændringer. Trollegården har en størrelse, hvor det ville kunne styrke driftsgrundlaget, og dermed den faglige og økonomiske bæredygtighed, hvis der blev suppleret med et antal vuggestue pladser, 8 10 pladser. Udfordringer og trusler Børnetallet i institutionens opland har været faldende, men er nu stabiliseret. Hjemly Friog Efterskole har i 2008 åbnet en nybygget børnehave, som afhenter børnene i bus ved bopælen. Det har bevirket, at flere børn fra området benytter dette alternativ. Ledelsesformer Nuværende ledelse Trollegården har en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidig ledelsesform På grund af Trollegårdens afstand til naboinstitutioner vil det ikke være hensigtsmæssigt at ændre på ledelsesformen. Faaborg by Toftegårdens Børnehave 65 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Saugstedgård 40 Vester Mølle Børnehave 40 Ringgårdens Børnehave 60 Faaborg Børnehave 52 Faaborg by Toftegårdens Børnehave m. Saugstedgård og V. Mølle Børnehave leverer først og fremmest børn til Toftegårdsskolen. Ringgården og Faaborg Børnehave leverer først og fremmest børn til Faaborg Sundskolen, men overgangen fra dagtilbud til skolerne sker i nogen grad på tværs af institutionerne, ligesom institutionerne modtager børn fra Faaborg by uden hensyn til bopæl. Fremtidigt dækningsbehov Der er over årene en manglende kapacitet på ca. 10 pladser, hvilket bevirker, at institutioner må køre med overbelægning sidst på institutionsåret. Hertil kommer, at der mangler kapacitet til at kunne absorbere de demografiske udsving i børnetallet hen over tid. I alt burde området have tilført en bygningskapacitet på 25 pladser. Udfordringer og trusler I forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2009 besluttedes det, at Faaborg Børnehave og V. Mølle Børnehave skal nedlægges, og at der i stedet skal etableres en ny børnehave til 100 børn i Faaborg by i

33 Horne Kærnehuset 70 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Horne by Kærnehuset er fødeinstitution til skolen, og er beliggende på skolen. Fremtidigt dækningsbehov Der er stor ledig kapacitet. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der vil være mulighed for at udvide med 4 vuggestuepladser, så der i alt er 10 pladser. Dagplejen har gæstepleje i børnehaven Udfordringer og trusler Bæredygtigheden er ikke så stor, hverken økonomisk eller fagligt, når der kun er 40 børn. Institutionen er en landsbyinstitution, der betjener lokalområdet. Ledelsesformer Nuværende ledelse Kærnehuset har en traditionel ledelse med leder og souschef. Fremtidig ledelsesform Kærnehuset fortsætter som nu med traditionel ledelse, eller der etableres en distriktsledelse - som forsøg. Skolens leder er distriktslederen. V. Åby, Åstrup Vester Åby Børnehave 80 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Vester Åby V. Åby børnehave er fødeinstitution til skolen, og er beliggende på skolen. Fremtidigt dækningsbehov Der er stor ledig kapacitet. Noget af den ledige kapacitet bliver på nuværende tidspunkt anvendt som legestue for områdets dagplejere. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Der er mulighed for at etablere 10 vuggestuepladser. Alternativt kan der etableres gæstepleje i institutionen. Udfordringer og trusler De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold er uafklarede, idet institutionen reelt er en del af en landsbyordning, uden at de formelle forhold omkring denne ordning, er bragt i stand. Ledelsesformer Nuværende ledelse V. Åby har formelt traditionel ledelse med leder og souschef, men med tætte samarbejdsrelationer til skoleledelsen. 33

34 Fremtidig ledelsesform V.Åby børnehave bliver en del af en distriktsledelse - etableret som forsøg. Skolens leder er distriktslederen. Dagplejen tilknyttes som en integreret del, og har gæstepleje i børnehaven. Svanninge, Haastrup Haastrup Børnehave 32 Fremtidigt behov: + = fri kapacitet, - = manglende kapacitet Regnbuen, Svanninge 83 Svanninge Sk Haastrup børnehave er fødeinstitution for den lokale friskole og Svanninge Skole. Regnbuen, Svanninge er fødeinstitution til den lokale skole, og beliggende på skolen. Fremtidigt dækningsbehov Der er overensstemmelse mellem kapacitet og dækningsbehov i området. Men en del af børnene fra Haastrup by søger Regnbuen, Svanninge. Omlægninger og tilpasninger til fremtidigt behov Haastrup børnehave er en landsbyinstitution, men fravælges af en del af borgerne, til fordel for institutioner i områder som Jordløse, Svanninge m.fl. Regnbuen, Svanninge er en landsbyinstitution, der betjener områdets borgere. Udfordringer og trusler Haastrup børnehaves eksistensgrundlag er truet (august 2009: 24 børn) Såfremt børnehavens fremtid skal sikres, skal der etableres yderligere et antal vuggestuepladser, alternativt bliver Haastrup en ren vuggestue. Svanninge modtager herefter børnehavebørnene fra Haastrup børnehave. Ledelsesformer Nuværende ledelse Haastrup børnehave, og Regnbuen, Svanninge har begge traditionel ledelse med leder og souschef, Fremtidig ledelsesform Hvis ikke Haastrup børnehaves selvstændige fremtid, sikres gennem etablering af flere vuggestuepladser, kan man etablere fælles ledelse, for Regnbuen, Svanninge, og Haastrup børnehave. 34

35 Konklusion Vuggestuer / integrerede institutioner Kommunalbestyrelsen har for nærværende besluttet at hovedtilbuddet for børn 0-2 år, er dagpleje. Der er suppleret med et antal vuggestuepladser i tilknytning til børnehaver. Disse er ujævnt fordelt ud over kommunen, og der er således ikke vuggestuepladser i gl. Ryslinge kommune, og gl. Broby kommune. Under gennemgangen er foreslået, at supplere med yderligere vuggestuepladser ved flere børnehaver, for at gøre mindre institutioner bæredygtige, og for at sikre forsyningssikkerheden i mindre landsbysamfund. I område Nord drejer det sig om Lundsbjerg Børnehave Myretuen i Broby I område Midt drejer det sig om Snurretoppen i Gislev Evt. Ryslinge Børnecenter/ Blæksprutten I område Syd drejer det sig om Haastrup Børnehave, Kærnehuset, Horne Trollegården, Korinth Vester Åby Ringgården, Faaborg I områderne Nord og Midt har der vist sig store vanskeligheder med at rekruttere dagplejere i tilstrækkeligt omfang. Derfor er der også behov for at supplere med vuggestuepladser. Det drejer sig om en af institutionerne i Ringe by: Tinghøj, Stentevang eller Guldhøj Spørgsmål Skal der ændres i beslutningen om, at dagplejen er hovedtilbuddet? Skal der være et bestemt forhold mellem antal dagplejepladser og vuggestuepladser? Skal antallet af vuggestuepladser bestemmes af manglende mulighed for rekruttering af dagplejere? Skal antallet af vuggestuepladser bestemmes af behovet for at tilpasse institutioner til en bæredygtig situation? Skal vuggestuetilbuddet være et generelt tilbud, der kan dække alle områder i kommunen? 35

36 Dagpleje Etablering af vuggestuepladser vil påvirke dagplejeinstitutionerne og gøre dem mere sårbare. Dette er specielt tilfældet i Dagplejen Syd. De andre to områder vil ligeledes blive berørte af udvidelser med vuggestuepladser. Det vil kunne påvirke hele dagplejestrukturen, så der kan være behov for at overveje en anden opdeling af dagplejen end de nuværende 3, evt. en sammenlægning til én eller to institutioner. Spørgsmål Vil der være behov for at vurdere den nuværende dagplejeorganisation med 3 institutioner? Ledelsesformer I område Nord drejer det sig om Fælles ledelse for Bøgehaven og Nøddehøj. I område Midt drejer det sig om Sammenlægning eller fælles ledelse i Blæksprutten og Ryslinge Børnecenter. Områdeledelse i Ringe by. I område Syd drejer det sig om Distriktsledelse i Vester Åby. Evt. fælles ledelse for Haastrup Børnehave og Regnbuen, Svanninge. Spørgsmål Vil man have samme ledelsesform i hele FMK? Vil man have forskellige ledelsesformer i FMK med udgangspunkt i lokalsamfundets struktur/kultur? Selvejende contra kommunale institutioner I nogle af forslagene omfattes både selvejende og kommunale institutioner. For at disse forslag skal kunne gennemføres, vil det være nødvendigt med en kommunalisering af de selvejende institutioner. Det drejer sig om børnehaverne Stentevang og Tinghøj i Ringe by. Der hvor der er foreslået vuggestuepladser i selvejende institutioner, kan bestyrelsen modsætte sig dette ønske. I område Nord drejer det sig om Lundsbjerg Børnehave I område midt drejer det sig om Stentevang og Tinghøj i Ringe by. Spørgsmål Er man indstillet på at opsige kontrakten med de selvejende institutioner? 36

37 Byggeri I forbindelse med etablering af vuggestuegrupper vil der være behov for tilpasning af tilbuddet til 0 2 årige. Det omfatter mindre ombygninger og forskelligt inventar, samt shelters. I Myretuen i Broby vil der være behov for en mindre udbygning/ombygning af den nuværende institution. Bilag Forskellige ledelsesformer 37