Vejledning til hovedeftersyn

Transkript

1 Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017

2 1. INTRODUKTION BELÆGNINGSSKADER REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS SAMLINGSREVNER KRAKELERINGER RIVNINGER, ASFALT STENTAB, OB AFSKALNINGER SLAGHULLER LUNKER OG SÆTNINGER SPORKØRING INSTABILT SLIDLAG SVEDNING SKADER PÅ RISTE OG DÆKSLER MANGELFULDT LÆNGDE- ELLER TVÆRFALD REPARATIONER LAPPER REVNEFORSEGLING RABAT RABATTER RABATFALD AFVANDING GRØFTER SIDEANLÆG KANTSTEN TVÆRFALD, FORTOV/STI CYKELSTI FORTOV

3 1. Introduktion Denne vejledning tager udgangspunkt i vejregel Vedligehold af færdselsarealet, november 2009 og beskriver den tilstandsregistrering, som Vejdirektoratets måleteknikere udfører ved et hovedeftersyn. Et hovedeftersyn er benævnelsen for en visuel gennemgang af et specificeret vej- eller stinet, hvor der foretages en registrering af belægningsoverfladens tilstand. Vej- eller stinettet inddeles i mindre og entydigt definerede strækninger parceller og tilstanden registreres pr. parcel. Hovedeftersynets registreringer inddateres og behandles efterfølgende i vejman.dk s belægningsoptimeringssystem. Det er et pavement mangement system og et prioriteringsværkstøj, der omsætter den registrerede tilstand til en beregning af parcellernes skadespoint. På den måde kan parcellerne rangordnes efter tilstand og en vedligeholdelsesindsats kan prioriteres. Den visuelle observation foretages fra en bil, der kører i trafikken. Hastigheden, der køres med, afhænger af vejens type og den aktuelle trafiksituation. Vejret vil have indflydelse på eftersynets observationer og resultat. Der observeres og registreres på tilstand, skader og reparationer. De registreringer, der foretages, er således baseret på øjemål. Der er registreres på 23 observationsparametre i skemaet fordelt på 5 kategorier: Belægningsskader (1-14), Reparation (15-16), Rabat (17-18), Afvanding (19) og Sideanlæg (20-23). Med sideanlæg menes fortov og cykelsti langs vejen. Registreringer på Sideanlæg (20-23) er meget overordnet og foretages fra vejen. For en detaljeret skadesregistrering af stier og fortove henvises til vejledning for skadesregistrering på stier. Alle 23 parametre behandles i denne vejledning med billedeksempel, beskrivelse og metode til at registrere alvorlighed og omfang. Parametrene vurderes ud fra deres alvorlighed med tilpassede kriterier i op til 4 gradueringer. De fleste gradueres fra 1-3, hvor 3 er den mest alvorlige. Omfanget registreres som % af parcellen eller absolut tal (m 2 eller løbende m). Det omfang, der registreres, skal svare til størrelsen af skaden eller den observerede reparation (fx lappen). Systemet tager ikke decimaltal, så mindste angivelse er 1, uanset om det er m 2, m eller procentangivelse. For alle parametre, der måles i areal, kan det registrerede maksimalt være 100 % af parcellen. For alle parametre, der måles i længder, kan det registrerede overstige 100 % af parcellen. Det registrerede omfang lægges sammen og registreres sammenlagt i én alvorlighedskategori den mest karakteristiske. Der er undtagelser for den måde at registrere på, idet følgende parametre registreres på anden måde: Parametrene 15 Lapper og 17 Rabatter hvor omfanget registreres i alle alvorligheder. Parametrene 5 og 6 Rivninger og Stentab, hvor omfanget registreres i op til 2 alvorligheder Alle parametre under Sideanlæg: Kantsten, Tværfald, Cykelsti og Fortov samt Afvanding: Grøfter, og derudover Rabatfald. Her registreres kun den mest alvorlige forekomst. Vær opmærksom på at der for det enkelte hovedeftersyn kan være skadestyper, der ikke skal registreres, typisk skadestype Normalt registreres skadestype 14 Mangelfuldt længde- eller tværfald ikke. 3

4 Typen af belægning afgør, om stentab og rivninger registreres som skade nr. 5 hhv 6; Rivninger, asfalt eller Stentab, OB. Hvis det til hovedeftersynet konstateres, at vejen har en anden type belægning end oplyst i belægningsoptimeringssystemet, registrereres skaden afhængig af den observerede belægning i enten skade 5 eller 6. Samtidig skrives en bemærkning i belægningsoptimeringssystemet. 4

5 2. Belægningsskader 1. Revner på langs, 0-1 m fra kant 2. Revner på langs, > 1 m fra kant 3. Samlingsrevner 4. Krakeleringer 5. Rivninger, asfalt 6. Stentab, OB 7. Afskalninger 8. Slaghuller 9. Lunker og sætninger 10. Sporkøring 11. Instabilt slidlag 12. Svedning 13. Skader på riste og dæksler 14. Mangelfuldt længde- og tværfald 5

6 1. Revner på langs, 0-1 m fra kant 5 m Billedet viser 5 m revne i alvorlighed 2. Langsgående revner mindre end 1 m fra kanten. De langsgående revners alvorlighed vurderes ud fra revnernes bredde. Der er defineret 3 alvorligheder ud fra bredden: 1. Bredde < 0,5 cm 2. Bredde 0,5-3 cm 3. Bredde > 3 cm Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde af revnerne registreres i % af parcellens længde eller absolut tal (m). Eksempel: Hvis der er 2 parallelle revner á 3 m, så skal der registreres 6 m. Den samlede længde registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 6

7 2. Revner på langs > 1 m fra kant og revner på tværs Billedet viser både tværgående revner og langsgående revner i midten af vejen. Længderne summeres op og registreres i alvorlighed 2, som er den alvorlighed der er mest karakteristisk. Revner på langs mere end 1 m fra kant samt revner på tværs af vejen. De tværgående revner findes ofte i hele vejens bredde. De langsgående revners alvorlighed vurderes ud fra revnernes bredde. Der er defineret 3 alvorligheder ud fra bredden: 1. Bredde < 0,5 cm 2. Bredde 0,5-3 cm 3. Bredde > 3 cm Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde af revnerne registreres som % af parcellens længde eller i absolut tal (m). Den samlede længde registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 7

8 3. Samlingsrevner I midten af billedet ses en samlingsrevne i alvorlighed 2 mod en tilstødende vej. Revner som opstår i samlinger imellem to belægninger. Revnerne kan ses både på langs og på tværs og revnen vil være tilnærmelsesvis retlinet. De ses også ved ledningsgrave, lapper o.l. De langsgående revners alvorlighed vurderes ud fra revnernes bredde. Der er defineret 3 alvorligheder ud fra bredden: 1. Bredde < 0,5 cm 2. Bredde 0,5-3 cm 3. Bredde > 3 cm Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde af revnerne registreres som % af parcellens længde eller i absolut tal (m). Den samlede længde registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 8

9 4. Krakeleringer 1 m På billedet ses 1 m 2 krakelering i alvorlighed 3. Revner på langs og tværs, der er spredt ud i et netmønster. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra de enkelte krakeleringers størrelse: 1. Små < 20x25 cm 2 2. Middelstore 20x25x cm 2-70x70 cm 2 3. Store > 70x70 cm 2 Det registrerede omfang kan maksimalt være 100 %. Det samlede krakelerede areal registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 9

10 5. Rivninger, asfalt Typen af belægning afgør, om stentab og rivninger registreres som skade nr. 5 hhv 6; Rivninger, asfalt eller Stentab, OB. Hvis det til hovedeftersynet konstateres, at vejen har en anden type belægning end oplyst i belægningsoptimeringssystemet, registrereres skaden afhængig af den observerede belægning i enten skade 5 eller 6. Samtidig skrives en bemærkning i belægningsoptimeringssystemet. Billedet viser rivning, alvorlighed 2, på en 13 år gammel PA, vurderet til et omfang på 40 %. Rivninger opstår i slidlag af varmblandet asfalt. Rivninger er tab af materiale i asfaltens overflade og opstår i en kontinuerlig proces. Der er forskellige stadier eller alvorligheder: udtørring, mørteltab og stentab, hvor stentab er den mest alvorlige. Udtørring ses kort tid efter udlægning af asfalten. Bitumenhinderne er slidt af og slidlaget virker mere mat. Mørtelen er stadig i niveau med stenene. Mørteltab ses efterhånden som slidlaget bliver mere grov i overfladen og syner ru. Der kan være tegn på begyndende stentab, men det er begrænset til enkeltsten, der falder ud. Stentab ses, når slidlaget fremtræder hullet, dvs når der er forsvundet så meget mørtel at stenene løsnes og falder ud af slidlaget. Stentab kan være jævnt fordelt på hele parcellen eller forekomme i isolerede områder med sammenhængende stentab. 10

11 Rivningernes alvorlighed vurderes i 3 alvorligheder. Graden af rivning registreres i % og registreres enten i 1. Udtørring eller 2. Mørteltab. Hvis der er stentab skal der samtidig også registreres områder med stentab i alvorligheden 3. Stentab. 1. Udtørring (0-100%) 2. Mørteltab (0-100%) 3. Stentab (m 2 ) Samlet kan der registreres maksimalt 100 %. Alvorlighed 1 og 2: Udtørring og Mørteltab Graden af nedbrydning vurderes som en % i relation til belægningens alder og registeres i enten 1. Udtørring eller 2. Mørteltab. Der registreres altid den observerede grad af udtørring eller mørteltab, som kan være mere eller mindre fremskreden i forhold til belægningens alder. Som vejledende værdier kan nedenstående skema bruges: Belægningens alder Udtørring Mørteltab 0-3 år 0-100% 3-5 år 0-10% 5-10 år 10-30% år 30-50% år 50-70% 20+ år % Alvorlighed 3: Stentab Hvis der konstateres områder med sammenhængende stentab, skal arealet måles og registreres. Et eventuelt stentabs areal registreres i absolut tal (m 2 ) i 3. Stentab. 11

12 6. Stentab, OB Typen af belægning afgør, om stentab og rivninger registreres som skade nr. 5 hhv 6; Rivninger, asfalt eller Stentab, OB. Hvis det til hovedeftersynet konstateres, at vejen har en anden type belægning end oplyst i belægningsoptimeringssystemet, registrereres skaden afhængig af den observerede belægning i enten skade 5 eller 6. Samtidig skrives en bemærkning i belægningsoptimeringssystemet. Billedet viser 2 m 2 stentab, der skal reigstreres i alvorlighed 2, Sammenhængende 100 m 2. Stentab som skadestype gælder kun for OB-belægninger. Stentab ses, når slidlaget fremtræder hullet, dvs. når stenene løsnes og falder ud af slidlaget. Stentab kan være jævnt fordelt på hele parcellen eller forekomme i isolerede områder med sammenhængende stentab. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra størrelsen af de enkelte områder med stentab. Der kan registreres i to alvorligheder, idet spredt stentab kan forekomme samtidig med sammenhængende stentab, der skal registreres enten i alvorlighed 2 eller alvorlighed Spredt stentab (0-100%) 2. Sammenhængende 100 m 2 (m 2 eller %) 3. Sammenhængende > 100 m 2 (m 2 eller %) Samlet kan der registreres maksimalt 100 %. Størrelsen af de enkelte områder med stentab vurderes og registreres. 12

13 Alvorlighed 1: Spredt stentab Alvorlighed 1, spredt stentab, anvendes når der forefindes små områder med stentab jævnt fordelt over hele parcellen. Spredt stentab registreres i % forhold til hvor slidt parcellen fremtræder. Som vejledende værdier kan nedenstående skema bruges: Belægningens overordnede fremtræden Omfang Som ny 0-10% Middel 40-60% Slidt % Alvorlighed 2 og 3: Sammenhængende stentab Arealer med sammenhængende stentab registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i enten alvorlighed 2 eller alvorlighed 3 den mest karakteristiske. 13

14 7. Afskalninger 1 m Billedet viser to afskalninger; én med et areal på ½ m 2 og én på ¼ m 2. Den største ligger i alvorlighed 3, mens den mindste ligger i alvorlighed 2. Der skal registreres samlet 3/4 m 2 i alvorlighed 3 (der registreres i heltal, så her registreres 1 m 2 ). Afskalninger er afgrænsede stykker af slidlaget, som har revet sig løs fra underliggende lag. Afskalninger er tilnærmelsesvis plane og flade. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra størrelsen af de enkelte afskalninger: 1. Små < 20x25 cm 2 2. Middelstore 20x25 cm 2 70x70 cm 2 3. Store > 70x70 cm 2 Det samlede areal, som skal repareres pga. afskalninger, registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 14

15 8. Slaghuller Billedet til venstre viser et lille slaghul som skal registreres med et areal på ¼ m 2 i alvorlighed 1 (der registreres i heltal, så her registreres 1 m 2 ). Billedet til højre: Græsarealet skal registreres som et slaghul med et areal svarende til 30 % af vejens areal i alvorlighed 3. En skade på belægningens overflade, hvor materialet er nedbrudt og har efterladt et hul med stejle kanter, ujævn bund og hvor de ubundne bærelag evt. er synlige. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra størrelsen på de enkelte slaghuller: 1. Små < 20x25 cm 2 2. Middelstore 20x25 cm 2 70x70 cm 2 3. Store > 70x70 cm 2 Det samlede areal, som skal repareres pga. slaghuller, registreres som % af parcellen eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 15

16 9. Lunker og sætninger Lunke: Billedet viser ¼ m 2 3 cm dyb lunke, der skal registreres i alvorlighed 2. Et gravearbejde har medført ca. 3 cm sætning. Sætning: Billedet viser 5 m 2 sætning i alvorlighed 2. 16

17 En lunke er en lokal fordybning i overfladen over et blødt punkt. En sætning kan findes, fx hvor der har været opgravninger eller tilsvarende over bløde områder i de underliggende lag. Sætninger og lunker er langs- eller tværgående fordybninger. Alvorligheden beskrives med 3 gradueringer af dybden: 1. Dybde < 2 cm 2. Dybde 2 cm - 4 cm 3. Dybde > 4 cm Det samlede areal med lunker og sætninger registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 17

18 10. Sporkøring Billedet viser 400 % sporkøring i alvorlighed 4, da der er samme sporkøring i begge retninger. Langsgående fordybninger i kørebanen, der fremkommer, hvor størstedelen af køretøjernes hjul kører, som to parallelle spor. Alvorligheden beskrives med 4 gradueringer af dybden: 1. Dybde < 5 mm 2. Dybde 5-15 mm 3. Dybde mm 4. Dybde > 25 mm Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde af sporkøring registreres som % af parcellen eller i absolut tal (m). Den samlede længde registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. På en 2-sporet vej kan der maksimalt registreres 400 % ift. parcellens længde, svarende til at der er sporkøring i alle 4 hjulspor. Der kan kun registreres fra Alvorlighed 2 og op efter. Alvorlighed 1 er kun målbar ved brug af laserudstyr og målekøretøj. 18

19 11. Instabilt slidlag Billedet viser 5 m 2 instabilt slidlag i alvorlighed 2 (ca. 10 m i ½ m bredde). Instabilt slidlag er vertikale og/eller horisontale forskydninger, som medfører buler/bølger lokalt eller på større områder. Alvorligheden beskrives med 2 gradueringer af højden på den vertikale forskydning: 1. Højde 2 cm 2. Højde > 2 cm Det samlede areal med bølger/buler registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 19

20 12. Svedning Svedningen på billedet svarer til ca. 40 % i alvorlighed 3. Svedning er udtrængning af bindemiddel i overfladen af en asfaltbelægning som følge af trafikbelastninger og temperaturpåvirkninger, for blødt eller for meget bindemiddelindhold eller anvendelse af for meget klæbemiddel. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra den enkelte svednings størrelse: 1. Små < 20x25 cm 2 2. Middelstore 20x25 cm 2 20 m 2 3. Store > 20 m 2 Det registrerede omfang kan maksimalt være 100 %. Det samlede areal med svedninger registreres som % af parcellen eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 20

21 13. Skader på riste og dæksler Billedet viser eksempel på 1 rist, der bør repareres eller udskiftes. Niveauforskelle og skader på riste og dæksler er trafikfarlige og vil føre til skader på henholdsvis afvandingssystemet og/eller belægningen. En rist eller dæksel registreres som alvorligt skadet, når der er niveauforskel i forhold til belægningen eller hvis selve risten eller dækslet er ødelagt. Der er kun defineret 1 alvorlighed for riste med alvorlige skader: 1. Alvorlige bør repareres eller udskiftes Antallet af riste/dæksler med alvorlige skader på rist/dæksel registreres. Skader i den omkringliggende belægning registreres under den pågældende skadestype. 21

22 14. Mangelfuldt længde- eller tværfald Billedet viser mangelfuldt tværfald med et omfang på 20 m 2 i alvorlighed 3. Mangelfuldt længde- eller tværfald ses ved, at der opstår vandansamlinger på belægningen. Der er defineret 3 grader af alvorlighed ud fra de enkelte vandansamlingers størrelse: 1. Små < 20x25 cm 2 2. Middelstore 20x25 cm 2-5 m 2 3. Store > 5 m 2 Det registrerede omfang kan maksimalt være 100 %. Arealerne med vandansamlinger registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). Det samlede areal registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 22

23 3. Reparationer 15. Lapper 16. Revneforsegling 23

24 15. Lapper 1 m Billedet viser 2 lapper i alvorlighed 1, med et samlet omfang på 1½ m 2. Der kan kun registreres i heltal, så her registreres 2 m 2. En lap er et stykke asfalt som udlægges som reparation af slidlaget eller af en tidligere udført lap. En lap kan maksimalt have en størrelse på 100 m x vejens bredde, ellers regnes det for et nyt slidlag. Definitionen gælder uanset udlægningsmetode. Dvs. uanset om det er er maskin- eller håndudlagt og uanset om lappen er udlagt koldt- eller varmblandet. Hvis det nye slidlag er længere end 100 m i vejens fulde bredde (og det dermed ikke er en lap), så skal parcellen opdeles. Lapper, som er udført på forskellige tidspunkter men som er blevet sammenhængende - betragtes som enkelte lapper. Dvs. at to lappers areal ikke kan lægges sammen til én sammenhængende lap, og derved skifte størrelse og alvorlighed. Men skal derimod registreres i den alvorlighed den enkelte lap tilhører. Lappernes alvorlighed gradueres ud fra lappernes størrelse. Der er defineret 3 typer af størrelser: 1. Små < 10 m 2 2. Middelstore m 2 3. Store > 100 m 2 Det registrerede areal kan overstige 100 %. For hver alvorlighed registreres lappernes samlede areal. Det registreres som % af parcellens areal eller i absolut tal (m 2 ). 24

25 16. Revneforsegling På billedet ses revneforsegling i alvorlighed 2, med et samlet omfang på 15 m. Revner på op til ca 1 cm s bredde repareres og forsegles med en bitumenopløsning. Den forseglede revne ses som sorte striber i belægningen. Der er defineret 3 alvorligheder ud fra længden af de udførte revneforseglinger: 1. Små < 1 m 2. Middelstore 1-10 m 3. Store > 10 m Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde af revneforseglingerne registreres i % af parcellens længde eller absolut tal (m). Den samlede længde registreres i én alvorlighed den mest karakteristiske. 25

26 4. Rabat 17. Rabatter 18. Tværfald 26

27 17. Rabatter Rabatten på billedet er mere end 5 cm under vejens niveau, altså i alvorlighed 1. På billedet er der ca. 10 m der skal registreres. På veje uden kantsten skal rabatten konstrueres og vedligeholdes, så den bortleder vand fra kørebanen. Rabatter vokser i højden over tid, og kan blive højere end belægningsoverfladen. Det medfører problemer med bortledning af vand fra kørebanen. Sporkøring i rabatten ofte i kurver - kan medføre, at rabatten er lavere end vejens niveau (som vist på billedet). Det kan både være et sikkerhedsmæssigt problem og give skader på belægningen pga. manglende sidestøtte af belægningen. Alvorligheden beskrives med 3 muligheder ud fra niveauforskellen mellem vejens niveau og rabatten: 1. Ingen opspring I Faaborg-Midtfyn er denne alvorlighed brugt til at registrere at rabatten er lavere end vejens niveau. 2. < 5 cm opspring 3. > 5 cm opspring Registreringen kan overstige 100 %. Den samlede længde med rabat højere og lavere end vejens niveau, registreres i % af parcellens længde eller absolut tal (m). 100 % svarer til hele parcellens længde i én vejside. 200% svarer til hele parcellens længde i begge vejsider. 27

28 18. Rabatfald I forgrunden af billedet ses en rabat hvor faldet vender mod kørebanen, altså alvorlighed 3. På veje uden kantsten skal rabatten konstrueres og vedligeholdes, så den bortleder vand fra kørebanen. Ved rabatfald langs med eller ind mod kørebanen opstår der problemer med bortledning af vand fra kørebanen. Rabatfaldet gradueres i 3 alvorligheder, hvor længden af rabat med det mest uhensigtsmæssige fald registreres. 1. Bort fra kørebanen 2. Langs kørebanen 3. Mod kørebanen Bort Langs Mod Rabat Tværsnit af kørebane Rabat Registreringen kan overstige 100 %. Længden af rabat registreres i % af parcellens længde eller absolut tal (m). 100 % svarer til hele parcellens længde i én retning. Hvis der er forskellige retninger på faldet /forskellige alvorligheder, så registreres den samlede længde af den mest alvorlige. Dvs. hvis rabatten i den ene side af vejen har fald langs kørebanen og rabatten i den anden side har fald mod kørebanen, registreres 100 % i alvorlighed 3. 28

29 5. Afvanding 19. Grøfter 29

30 19. Grøfter Grøften på billedet er oprenset, alvorlighed 1. Grøfter langs veje bruges til afledning af vand fra kørebanen og grøften skal være oprenset for at opretholde sin funktion. Grøftens tilstand gradueres i 3 alvorligheder, hvor længden af grøft, der er dårligst oprenset registreres. 1. Oprenset 2. Nogenlunde oprenset 3. Dårligt oprenset Registreringen kan overstige 100 %. Længden af grøft, der er dårligst oprenset (mest alvorlig), registreres i den relevante alvorlighed i % af parcellen eller absolut tal (m). 100 % svarer til hele parcellens længde i én retning. Hvis der er forskellige oprensningskvaliteter/forskellige alvorligheder, så registreres den samlede længde af den mest alvorlige. Dvs. hvis grøften i den ene side af vejen er Nogenlunde oprenset, og grøften i den anden side er Dårligt oprenset, registreres 100 % i alvorlighed 3. 30

31 6. Sideanlæg 20. Kantsten 21. Tværfald, fortov/sti 22. Cykelsti 23. Fortov 31

32 20. Kantsten Kanstenen på billedet skal registreres i alvorlighed 3, da lysning er mindre end 2 cm. Kantsten sættes med et opspring (lysning) på 7-12 cm af hensyn til bortledning af vand fra kørebanen. Over tid kan opspringet blive mindre pga sætninger i kantstenen og/eller udlagte slidlag. Registreringen er relevant i forhold til, om kantstenen skal reguleres ved udlægning af nyt slidlag. Ved affasede kansten vurderes opspringet som lysningen på fladen vinkelret på kørebanen, som vist på tværsnittet herunder. Kantstens opspring gradueres i 3 alvorligheder, hvor længden af kantsten med mindst opspring registreres. 1. Kantstens opspring > 7 cm (større end 7 cm) 2. Kantstens opspring < 7 cm (mellem 2 og 7 cm) 3. Kantstens opspring < 2 cm (mindre end 2 cm) Registreringen kan overstige 100 %. Længden af kantsten med mindst opspring (mest alvorlig) registreres i den relevante alvorlighed i % af parcellen eller i absolut tal (m). Hvis der er forskellige opspring/alvorligheder, så registreres den samlede længde af den mest alvorlige. Dvs. hvis kantstenen i den ene side af vejen har opspring < 7 cm og kantstenen i den anden side har opspring < 2 cm, registreres 100 % i alvorlighed 3. 32

33 21. Tværfald, fortov/sti Tværfaldet på fortovet på billedet fungerer ikke efter hensigten, da vandet ikke kan løbe til rendestenen. Der bør registreres 2 m i alvorlighed 2. Tværfald på fortove og stier skal sikre afvandingen til riste. På fortove og stier er det typisk ned mod kørebanen, hvor der er riste langs kantsten. Alvorligheden beskrives med 3 gradueringer af alvorlighed for tværfaldets retning: 1. Mod rendesten 2. Langs rendesten 3. Bort fra rendesten Der registreres kun den mest alvorlige forekomst. Længden registreres i % af parcellen eller i absolut tal (m). Registreringen kan overstige 100 %. Længden af fortovet eller stien med højest alvorlighed tværfald registreres i % af parcellens længde eller absolut tal (m). 100 % svarer til hele parcellens længde i én retning. Hvis der er forskellige retninger på faldet /forskellige alvorligheder, så registreres den samlede længde af den mest alvorlige. Dvs. hvis fortovet i den ene side af vejen falder langs rendestenen og fortovet i den anden side falder bort fra rendestenen, registreres 100 % i alvorlighed 3. 33

34 22. Cykelsti Cykelstien på billedet er i dårlig stand på de 3 m i forgrunden af billedet, mens resten er i nogenlunde stand. Der registreres 6 m 2 i alvorlighed 3. På cykelstier findes samme skadestyper som på kørebanen. I denne sammenhæng, for cykelstier på sideanlæg, foretages en meget overordnet vurdering af tilstanden ved at se på belægningens overflade med henblik på skader, jævnhed, om der er mange opgravninger, lapper osv. Alvorligheden beskrives med 3 gradueringer af alvorlighed: 1. God 2. Nogenlunde 3. Dårlig Arealet af cykelstien med dårligst tilstand registreres i % af cykelstiens areal eller absolut tal (m 2 ). I de tilfælde at der findes forskellige alvorligheder registreres arealet i den mest alvorlige forekomst i % eller i absolut tal (m 2 ). Hvis der er forskellige alvorligheder på cykelstiens tilstand, registreres det samlede areal af den mest alvorlige. Dvs. hvis cykelstiens tilstand i den ene side af vejen er Nogenlunde og tilstanden i den anden side er Dårlig, registreres 50 % i alvorlighed 3. 34

35 23. Fortov Fortovet på billedet er generelt i nogenlunde stand, men flisen i forgrunden er i dårlig stand. Der registreres 1 m 2 i alvorlighed 3. Fortoves skader og nedslidning over tid ses som knækkede fliser, ringe ukrudtsbekæmpelse og sætninger der giver ujævnheder og farlige opspring. I denne sammenhæng - fortove på sideanlæg - foretages en meget overordnet vurdering af fortovets tilstand i forhold til den gåendes sikkerhed. Opspring større end 3 cm er uacceptable. Der er opstillet 3 gradueringer af alvorlighed, som beskriver fortovets tilstand: 1. God 2. Nogenlunde 3. Dårlig herunder opspring > 3 cm Arealet af fortovet med dårligst tilstand registreres i % af fortovets areal eller absolut tal (m). 100 % svarer til al fortovsareal på strækningen. I de tilfælde at der findes forskellige alvorligheder registreres arealet i den mest alvorlige forekomst i % af samlede fortovsareal eller i absolut tal (m). Hvis der er forskellige alvorligheder på fortovets tilstand, registreres det samlede areal af den mest alvorlige. Dvs. hvis fortovets tilstand i den ene side af vejen er Nogenlunde og tilstanden i den anden side er Dårlig herunder opspring > 3 cm, registreres 50 % i alvorlighed 3. 35

36 36