KREDSSTYRELSESVALG 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDSSTYRELSESVALG 2014"

Transkript

1 KREDSSTYRELSESVALG 2014 Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg DLF Kreds 80 Strandvejen 12, Nyborg Tlf fax @dlf.org På generalforsamlingen skal vælges: a) Formand b) 3 delegerede og 3 suppleanter for de delegerede. De 3 suppleanter bliver samtidig medlem af kredsstyrelsen c) Evt. valg i den/de kommuner, hvis den/de ved valget ikke umiddelbart bliver repræsenteret i kredsstyrelsen. Fra den/disse kommuner går medlemmerne afsides og vælger en kommunerepræsentant for perioden. Den kandidat fra denne/disse kommuner, som opnår det højeste stemmetal blandt kommunens kandidater, er valgt. d) Valg af 3 suppleanter til kredsstyrelsen Kredsen har opfordret de kredsstyrelsesmedlemmer, som genopstiller, samt evt. øvrige kandidater til at give en kort beskrivelse af, hvad de anser som det vigtigste at arbejde for i de kommende år. Her bringes indlæggene fra dem, som har ønsket at benytte sig af tilbuddet. Se de opstillede kandidater

2 2

3 Jane Vagner Pedersen Kredsformand FTR i Nyborg Sidste forårs lockout og regeringsindgreb var et overgreb på os som lærere og et indgreb i vores demokratiske rettigheder. Det har været svært at acceptere og svært at komme videre fra. Ikke desto mindre er det nødvendigt vi kommer videre, og den kamp er jeg parat til at gå ind i, i en ny periode som formand. Jeg er allerede nu med til at præge processen. Vi har forhandlinger om løn og arbejdsvilkår med vores tre kommuner, herigennem forsøger jeg, at gøre vores indflydelse gældende til glæde for jer ude på skolerne. Det ville være at lyve at sige det er nemt, vi har fået forringet vores muligheder for at lave aftaler, men ingen chance skal stå uprøvet hen. Derfor henvender vi os jævnligt til kommunerne med stort og småt. Vi er altid åbne for forhandlinger, men indgår ikke aftaler for en hver pris. Via fælles møder for alle kredsformænd i landet er jeg med til at sætte dagsordenen for, hvad der videre skal ske i Danmarks Lærerforening. Derfor glæder jeg og den øvrige kredsstyrelse os meget til at komme rundt på skolerne i løbet af foråret, så vi på faglige klub møder, kan få en debat og dermed indsigt i, hvad I synes, vi skal bringe videre til hovedforeningen. Hvilken retning I synes foreningen skal gå? VI har i den grad brug for hinanden og det fællesskab verden så i foråret Det var unikt og en fantastisk oplevelse at være en del af. VI skal ikke stå i stampe i gamle synsninger og være i forsvarsposition. Vi skal komme med nye input og nye måder at angribe tingene på. Vi skal ikke være kendt som de evige nej-sigere, vi skal ud med nye budskaber og ikke være bange for at finde nye alliancepartnere. Derfor er jeg parat til en ny periode som formand. Jeg vil sammen med jer, og for jer, kæmpe en kamp for lærernes anseelse, arbejdsmiljø og lønforhold. Lockouten er gemt, men ikke glemt. 3

4 Peter Lund Andersen Medlem af kredsstyrelsen og forretningsudvalget Kasserer Kursusansvarlig TR på TRE Ege Skolen Der er for mange spørgsmål og for få svar! Denne tilstand er uholdbar, og forhåbentlig midlertidig, da den medfører bekymringer og stress. Hvordan skal skolen, arbejdsdagen og privatlivet hænge sammen efter d. 1/8 2014? Hvordan vil det øgede arbejdspres påvirke arbejdsmiljøet? Er et lærerjob i folkeskolen forsat attraktivt? Vi skal som lærerkreds være aktive og kritiske i forhold til skoleudviklingen i vort område. Vi skal bidrage til at få lærernes arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen på trods af kommende forandringer. Vi skal sikre vore medlemmers løn og ansættelsesvilkår og vedholdende insistere på, at en lokal arbejdstidsaftale mellem kommune og kreds, er det bedste fundament for folkeskolens fremtid. Vi skal tage vare på det enkelte medlem gennem - hjælp, støtte og rådgivning. Vi skal forsøge at påvirke beslutninger på skoleområdet gennem såvel formelle som uformelle kanaler. Vi skal være en uundværlig del af fremtidens folkeskole. 4

5 Martin Stenmann Medlem af kredsstyrelsen Lærer på Birkhovedskolen Arbejdsmiljørepræsentant Jeg har siddet i kredsstyrelsen i én periode. Jeg er gift og har to børn. Til daglig er jeg lærer på Birkhovedskolen i Nyborg, hvor jeg har været AMR i nogle år. Jeg har siddet i Nyborg Kommunes Hovedudvalg i 3 år valgt blandt kommunens AMR ere, ligesom jeg også har siddet i Koordinationsgruppen for Børn, Skole og Kultur. Derudover er jeg TR-suppleant på skolen. I dag er mine interesser ikke kun vores arbejdsmiljø, men især vore arbejds- og ansættelsesvilkår som jeg mener, er forudsætninger for et godt arbejdsmiljø og en god folkeskole. I november 2012 traf jeg beslutning om at stille op til byrådsvalget i Nyborg. En vigtig grund var, at jeg ikke oplevede, at optakten til forårets overenskomster i 2013 fra arbejdsgiversiden var i tråd med den danske model. Når lærerne hver dag i skolen går på arbejde og praktiserer demokrati, fordi det er en grundværdi i vores samfund, så forventer jeg også, at de værdier går igen i det politiske system. Jeg blev i november valgt til byrådet. Det giver mig et ben i hver lejr. Jeg har selv den tilgang, at mit fagpolitiske arbejde kvalificerer mit virke i byrådet. Jeg har gennem mit arbejde i kredsstyrelsen en forståelse og indsigt i den fagpolitiske viden på skoleområdet, som jeg ønsker at viderebringe til den politiske verden. Jeg vil stadig gerne arbejde for gode arbejdsvilkår for lærerne og en god folkeskole. Derfor håber jeg, at du vil stemme på mig d. 6. marts. 5

6 Britt Bromark Medlem af kredsstyrelsen Pædagogisk ansvarlig Lærer på Kerteminde Skole Tillidsrepræsentant Jeg hedder Britt Bromark, og kommer fra Kerteminde, hvor jeg er lærer og tillidsmand på Kerteminde Byskole. Jeg genopstiller til Kreds 80, hvor jeg sidder på 2. år. Som kredsstyrelsesmedlem er man en del af et hold, hvor ansvarsområderne er fordelt på medlemmerne, og i år er jeg blevet ansvarlig for det pædagogiske område. Det har jeg været glad for! De to forgangne år har for os lærere været meget turbulente, og den offentlige debat har været præget af postulater, "synsninger" udlagt som evidens og generel mangel på indsigt i skole- og lærervirkeligheden. Dette giver selvsagt frustration rundt på lærerværelserne, og forholdet har givet mig anledning til at blande mig i debatten med læserbreve og "Synspunkt"' omhandlende pædagogiske emner som inklusion og læsekompetence, og andre mere fagpolitiske emner i forlængelse af Folkeskolereformen og Lov 409. At være aktiv og synlig i den lokale debat, vil jeg fortsat prioritere, hvis jeg bliver genvalgt. Vi skal som fagforening til stadighed arbejde med at komme ud over rampen, så der i samfundet skabes respekt om vores arbejde og en reel indsigt i Folkeskolen og dens muligheder og udfordringer. Jeg mener, at vi fremadrettet skal arbejde konstruktivt med Folkeskolereformen og Lov 409, i afsøgningen af faglige og pædagogiske muligheder, uden dermed at være blind for konsekvenser af samme. Jeg ønsker at være med til at afdække grundlaget for et fornuftigt og sammenhængende lærerliv under de nye forudsætninger. Her er arbejdet i Kredsen, og debatten og påklædning af vores TR -gruppe et rigtig vigtigt element, for at forholdene ude på skolerne kan blive så optimale som muligt. Det handler blandt andet om gode fysiske- og psykiske rammer, tid til individuel forberedelse og en overskuelig hverdag for alle. 6

7 Lisbeth Blichfeldt Medlem af kredsstyrelsen Lærer på Langeskov Skole afd. Bakken FTR i Kerteminde Kommune I april gik vores fællestillidsrepræsentant i Kerteminde af på pension og jeg fik hvervet. Det var en spændende og travl tid at starte med en lockout og de problemer, det førte med sig. Det gav nogle gode muligheder for at møde de fleste af lærerne fra Kerteminde Kommune ved en del fællesmøder på Sortekilde. Jeg synes, det var dejligt at møde jer, I var gode til at skabe et godt samarbejde på tværs af skoler i kommunen. Jeg har siden april været en del af kommunens Hovedudvalg og fælles MEDudvalg her drøftes skolereformen en del. Jeg håber, vi snart kan blive præsenteret for noget konkret, der vil hjælpe os videre i arbejdet til at få et godt arbejdsmiljø - også efter august Jeg har til sommer været tillidsrepræsentant i 10 år på Langeskov Skole. Jeg er glad for den tætte kontakt med lærerne, og det, der her sker, så man ved, hvilke problemstillinger lærerne finder vigtige. Jeg har undervist på alle alderstrin og været klasselærer i alle tre afdelinger, hvilket også har givet mig indsigt i de forskellige arbejdsopgaver og problemstillinger, hvert alderstrin kan give. Jeg håber på at blive genvalgt, så jeg kan være med til at præge arbejdsmiljøet i de tre kommuner, så vi kan bevare lysten til fortsat at arbejde i folkeskolen som lærere. 7

8 Jens D. Voetmann Medlem af kredsstyrelsen Lærer på Vibeskolen Tillidsrepræsentant Vi har været ude i en hård og unfair kamp. Vi blev tacklet bagfra, der blev spændt ben for os og vi blev stemplet over knæene - og der var ikke nogen dommer, der greb ind. Men den kamp er slut, og hvor uretfærdigt vi end føler os behandlet, er det tid at komme ind i en ny kamp. Vi skal ikke stå på sidelinjen og kigge på, men i gang igen. Vores spil skal være konstruktivt og offensivt, vi skal kende vores modstandere, men spille ud fra vores egne styrker. Tilgiv fodboldmetaforerne, men det beskriver for mig at se vores situation i forlængelse af konflikten og lov 409. Vi har lov at være sure og bitre, men vi kommer ikke langt med selvmedlidenhed. Nu er det tid til at få den nye virkelighed til at fungere bedst muligt. Derfor har jeg valgt at genopstille til kredsstyrelsen - der har ikke i nyere tid været en situation som nu, hvor der er brug for sammenhold og seriøst arbejde på skolerne, blandt tillidsrepræsentanterne og på kredsniveau. Det vil jeg gerne bidrage til, og jeg har stor tiltro til at den gode stemning og det stærke arbejde, der bliver gjort i kredsstyrelsen, kan fortsætte og være med til at bringe os mere sikkert ind i vores nye lærerliv. Jeg kommer med en baggrund som lærer på Ullerslev Centralskole / Vibeskolen siden 1986, hvor jeg har fungeret som TR siden

9 Vivian Edelborg Lærer på Broskolen Tillidsrepræsentant På den korte tid jeg har været TR, har vi stået overfor nogle af de hårdeste og mest spændende udfordringer længe. Derfor vælger jeg at opstille til Kredsstyrelsen. Jeg har oplevet, hvor stærk en organisation vi er, hvor tæt vi er på hinanden og det vil jeg gerne være med til at bevare. Samtidig mener jeg at DLF skal føres ind i den nye virkelighed. Vi er sat på bænken og nu skal vi finde måden hvorpå vi kan redefinere organisationen så vi kan komme tilbage på banen og sikre os de bedst mulige vilkår på arbejdspladsen fremadrettet. Vi skal lære af det vi har oplevet, erkende de vilkår vi står med og tage vores skridt fremad i fællesskab. Jeg ser Faglig Klub som en af de bedste muligheder for at skabe den debat og dialog, vi har brug for fremadrettet; et centralt organ, hvor medlemmerne har muligheden for at give deres meninger til kende, hvor de bliver hørt og hvor der er mulighed for udvikling. Jeg vil arbejde for at Faglig Klub bliver ved med at udvikle sig og derved sikre medlemmerne at de har en stemme, der ikke er langt fra den lokale kreds og hovedforeningen. Til sidst vil jeg fremhæve Professionsidealet. Jeg vil arbejde for at det bliver vores afsæt ind i den nye virkelighed. At vi bliver taget seriøst som de professionelle vi er; at vi står bag de valg vi tager for denne nye virkelighed. Vi skal se fremad og vise at vi er de professionelle. 9

10 Steffen Nielsen Lærer på Tingagerskolen Tillidsrepræsentant Jeg ønsker at deltage i kredsarbejdet, da jeg på den måde kan være med til at forme og påvirke implementeringen af skolereformen. I de kommende år vil der ligge et stort og meningsfyldt arbejde i DLF omkring genopbygningen af forholdene og arbejdsvilkårene på skolerne og for den enkelte lærer. Lærerne har i den grad måtte betale prisen for regeringens nye skolestruktur. Vi har i mange år været dem, der har udviklet skolen, og det er vi gode til. Derfor er det vigtigt, at vi som gruppe får indflydelse på, hvordan den kommende folkeskole skal se ud. Jeg er i dag TR for ca. 45 lærere, gennem dem og de mange udvalg og samarbejdsgrupper jeg sidder i, får jeg et grundigt og indgående indblik i de mange facetter og meninger, der er i en skole, hvor der arbejder innovative og engagerede mennesker. Med alle deres ideer og holdninger, vil jeg gerne være med til, gennem kredsarbejdet, at forme en skole og et arbejdsmiljø vi kan være bekendt og stolte af. Med andre ord, gennem en fælles indsats i kredsen, skal vi genopbygge og videreudvikle en ideel lærerprofession. 10

11 11

12 KREDSSTYRELSESVALG

KREDSSTYRELSESVALG. På generalforsamlingen skal vælges: a) Formand

KREDSSTYRELSESVALG. På generalforsamlingen skal vælges: a) Formand KREDSSTYRELSESVALG Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg DLF Kreds 80 Strandvejen 12,1. - 5800 Nyborg Tlf. 65 31 79 09 - e-mail [email protected] www.dlfkreds80.dk På generalforsamlingen skal vælges:

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

ValgNyt. Valg. d. 12. marts kl Marievangsskolen. Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Kandidaterne. Marts 2018

ValgNyt. Valg. d. 12. marts kl Marievangsskolen. Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Kandidaterne. Marts 2018 ValgNyt Valg d. 12. marts kl. 17 - Marievangsskolen Kandidaterne Side 1 af 7 Per Toft Haugaard Jeg stiller op som formand Jeg vil arbejde for, at den kommende overenskomst bliver udmøntet på en måde, så

Læs mere

GF 2019 Christa Thestrup, 51 år Opstillingsgrundlag som kasserer:

GF 2019 Christa Thestrup, 51 år Opstillingsgrundlag som kasserer: Jeg hedder Pernille Riis. Jeg har nu efter mange år som faglig sekretær og næstformand været formand i BUPL Nordsjælland i to år. I al ydmyghed vil jeg gerne stille min viden, erfaring, mit faglige engagement

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Kandidater Kirsten Tranekær. Stiller op som Kredsformand

Kandidater Kirsten Tranekær. Stiller op som Kredsformand Kandidater 2018 Kirsten Tranekær Stiller op som Kredsformand Gennem de sidste to år har jeg haft det ansvarsfulde, men udfordrende og spændende job som kredsformand. Jeg har gennem utallige møder med medlemmer,

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Kandidater til BUPL Nordsjællands bestyrelse på valg ved generalforsamlingen 2017

Kandidater til BUPL Nordsjællands bestyrelse på valg ved generalforsamlingen 2017 Kandidater til BUPL Nordsjællands bestyrelse på valg ved generalforsamlingen 2017 BUPL Nordsjællands bestyrelse består af 15 medlemmer, der alle vælges for en toårig periode. Herunder kan du se, hvilke

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS

VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS 1 NAVN. Stk. 1 Kredsen har navnet Næstved Lærerkreds og udgør kreds nr. 61 af Danmarks Lærerforening, omfattende Næstved Kommune. 2 FORMÅL Stk. 1 Kredsens formål er inden

Læs mere

VALGAVIS. Valgoplæg fra kandidaterne til Kredsstyrelsesvalget 2016 i Kreds 60 Lærerkredsen Faxe Vordingborg

VALGAVIS. Valgoplæg fra kandidaterne til Kredsstyrelsesvalget 2016 i Kreds 60 Lærerkredsen Faxe Vordingborg VALGAVIS VALGAVIS Lene Høiriis Nielsen og Mette Brendstrup genopstiller som henholdsvis formand og næstformand Så er der gået to år, og der skal vælges folk til kredsstyrelsen igen. I Formandskabet har

Læs mere

Valgoplæg fra kandidaterne til Kredsstyrelsesvalget 2018 i Kreds 60 Lærerkredsen Faxe Vordingborg VALGAVIS 2018

Valgoplæg fra kandidaterne til Kredsstyrelsesvalget 2018 i Kreds 60 Lærerkredsen Faxe Vordingborg VALGAVIS 2018 VALGAVIS 2018 Mette Brendstrup Laursen Jeg stiller op som formand og kongresdelegeret. - Lærer siden 2004 - Tillidsrepræsentant gennem 11 år - STR på Kulsbjerg Skole - FTR i Vordingborg og næstformand

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2012 til 31.3.2014. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

GENERALFORSAMLING VALGPRÆSENTATION

GENERALFORSAMLING VALGPRÆSENTATION 28. FEBRUAR 2018 GENERALFORSAMLING VALGPRÆSENTATION 18 PRÆSENTATION AF KANDIDATERNE TIL GENERALFORSAMLINGEN 2018 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET Tina Svarre Hasselager Himmelev Skole Hvor der er vilje,

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

TR rolle og forventninger

TR rolle og forventninger TR rolle og forventninger Din rolle som TR Som tillidsrepræsentant er du en nøgleperson på din arbejdsplads. Du varetager medlemmernes interesser og er Danmarks Lærerforenings lokale repræsentant på skolen

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail [email protected]

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail [email protected] Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Nyhedsbrev nr Særnummer om Generalforsamling

Nyhedsbrev nr Særnummer om Generalforsamling Nyhedsbrev nr. 2 2016 Særnummer om Generalforsamling Holbæk Lærerkreds afholder generalforsamling med valg til ny kredsstyrelse torsdag den 31. marts 2016 kl. 17 på Isefjordskolen, Holbæk Du kan stille

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen

Kandidater til bestyrelsen er til bestyrelsen 1. april 2016 31. marts 2018 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 9. MARTS KL. 17.00 I MULTISALEN PÅ SKOLEN VED BÜLOWSVEJ FUGLEVANGSVEJ 8 1962 FREDERIKSBERG C ANE

Læs mere

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale FORBUND Stå stærkt som AMR Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale 2 FOA STÅ STÆRKT SOM AMR Indhold Sammen gør vi forskellen for arbejdsmiljøet 3 FOA giver dig 3 løfter 4

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Årsregnskab for 2014 Budget 2015/2016

Årsregnskab for 2014 Budget 2015/2016 Årsregnskab for 2014 Budget 2015/2016 CVR. Nr.: 50 56 70 28 1 Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Kredsstyrelsen sørger for optagelse

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Vedtægter for Favrskov Lærerforening

Vedtægter for Favrskov Lærerforening Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere