Kvalitetskrav til drikkevand
|
|
|
- Magdalene Henningsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, i daglig tale sbekendtgørelse, pålægger vandværkerne at oplyse om analyseresultater og eventuelle overskridelser af gældende grænseværdier mindst én gang årligt. Desuden skal vandværkerne give en generel beskrivelse af vandkvaliteten. Eurofins Center for Rent Vand udfører et meget stort antal vandanalyser. Vi vejleder og rådgiver vandværkerne om valg af analyseprogrammer samt efterfølgende vurderinger af resultaterne. Vi har udarbejdet denne lille guide for at hjælpe vandværkerne med at videregive informationer om skvaliteten. Guiden indeholder en forklaring på de mest almindelige parametre - hvad betyder ordene, hvorfor findes det i et, hvad er vandkvalitetskravet. Drikkevandsbekendtgørelsen indeholder 3 sæt af kvalitetskrav. Værdier, der skal være overholdt ved følgende lokaliteter: 1 afgang fra vandværk, 2 indgang til ejendom, 3 ved forbrugerens taphane. Ikke alle parametre har krav til vandkvaliteten ved alle lokaliteter. I guiden fremgår for hver parameter, de kvalitetskrav, der er gældende for de enkelte parametre. Vandværker er ansvarlig for vandkvaliteten frem til indgang til ejendom, men i denne guide er også medtaget kravværdier ved forbrugerens taphane. Der er i guiden (og i vores rapporter) anvendt nogle forkortelser: i.m.: ikke målelig >: større end i.p.: ikke påvist <: mindre end højst: højst tilladelige værdi mg: tusindedel gram μg: milliontedel gram Eksempel: Coliforme bakterier Højst: i.m. / 100 ml (afgang vandværk) Dette betyder, at der ikke må påvises coliforme bakterier i vandprøven. Med andre ord - hvis der konstateres coliforme bakterier, er højst tilladelige værdi overskredet. Har De kommentarer eller spørgsmål til denne guide, er De meget velkommen til at kontakte os. Revideret: juni 2008
3 Indhold -2 - Mikrobiologiske parametre Coliforme bakterier...side 3 Termotolerante coliforme bakterier...side 4 Kimtal ved 37 C...side 5 Kimtal ved 22 C...side 5 Enterococcer...side 6 Clostridium perfringens...side 6 Lugt og smag...side 7 Temperatur...side 7 Ledningsevne/konduktivitet...side 7 Farve...side 7 ph...side 8 Turbiditet...side 8 Permanganattal...side 9 NVOC...side 9 Inddampningsrest...side 9 Calcium...side 10 Magnesium...side 10 Hårhed, total...side 11 Natrium...side 11 Kalium...side 12 Ammonium...side 12 Jern...side 13 Mangan...side 13 Hydrogencarbonat...side 14 Chlorid...side 14 Sulfat...side 15 Total-phosphat...side 15 Nitrat...side 16 Flourid...side 16 Nitrit...side 17 Ilt...side 18 Aggressiv kuldioxid...side 18 Svovlbrinte...side 19 Methan...side 19 Pesticider...side 20 Aromater...side 21 Organiske klorforbindelser...side 22
4 - 3 - Mikrobiologiske parametre Coliforme bakterier Højst: i.m./100 ml (afgang fra vandværk) Højst: i.m./100 ml (indgang til ejendom) planter, men ikke i. Tilstedeværelsen af coliforme bakterier i drikkevan- dende i sig selv, men trives de samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. De kan fjernes - eksem-
5 - 4 - Mikrobiologiske parametre Termotolerante coliforme bakterier Højst: i.m./100 ml (afgang fra vandværk) Højst: i.m./100 ml (indgang til ejendom) - Termotolerante coliforme bakterier er ikke i sig selv nende.
6 - 5 - Mikrobiologiske parametre Kimtal ved 37 C Højst: 5/ml (afgang fra vandværk) Højst: 20/ml (indgang til ejendom) fremkaldende. mering i ledningsnettet. Kimtal ved 22 C Højst: 50/ml ( afgang fra vandværket) Højst: 200/ml (indgang til ejendom) -
7 - 6 - Mikrobiologiske parametre Enterococcer Højst: i.m./100 ml (afgang fra vandværk) Højst: i.m./100 ml (indgang til ejendom) sætning til termotolerante bakterier overleve ældre dato. Højst: i.m./50 ml (afgang fra vandværk) Højst: i.m./50 ml (indgang til ejendom) Bakterien er sporedannende og kan derfor sættes i forbindelse med
8 - 7 - Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes, at vand er højst 12 C ved taphane. Drikkevandets temperatur måles ved prøvetagningen. Ledningsevne/Konduktivitet Et udtryk for vandets indhold af salte. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til en høj ledningsevne. Farve Højst: 5 mg Pt/l (afgang fra vandværk) Højst: 15 mg Pt/l (indgang til ejendom) Højst: 15 mg Pt/l (ved forbrugerens taphane) Et højt farvetal er ofte et udtryk for at vandet er gulligt. Den gule farve kan stamme fra vandets indhold af organisk stof eller fra udfældning af metaller - oftest jern.
9 - 8 - ph Højst: ph = 8,5 Mindst: ph = 7,0 (ved afgang fra vandværk) Angiver vandets surhedsgrad Surt: ph< 7 Neutralt: ph = 7 Basisk: ph > 7 Surt vand kan medføre korrosion af vandinstallationerne med øget indhold af metaller i vandet til følge. Ved ph > 8,5 kan vandets indhold af kalk begynde at udfælde i ledningsnettet. Turbiditet Højst: 0,3 FTU (afgang fra vandværk) Højst: 1 FTU (indgang til ejendom) Højst: 1 FTU (ved forbrugerens taphane) Måler vandets uklarhed. Mineraler, organiske stoffer og bakterier kan give forhøjet
10 - 9 - NVOC tigt organisk kulstof. En mere præcis målemetode til bestemmelse af organisk stof. Et stabilt højt NVOC skyldes, at vandet passerer gennem et humuslag, mens et spring i NVOC indikerer en forurening af et. Højst: 4 mg C/l (afgang fra vandværk) Højst: 4 mg C/l (indgang til ejendom) Højst: 4 mg C/l (ved forbrugerens taphane) Inddampningsrest Højst: 1500 mg/l (afgang fra vandværk) Højst: 1500 mg/l (indgang til ejendom) Højst: 1500 mg/l (ved forbrugerens taphane) Blandt andet et mål for vandets indhold af salte.
11 Calcium Grundvand vil indholde calcium i større eller mindre grad alt efter de geologiske forhold på indvindingsstedet. Magnesium Højst: 50 mg Mg/l (afgang fra vandværk) Højst: 50 mg Mg/l (indgang til ejendom) Højst: 50 mg Mg/l (ved forbrugerens taphane) Magnesium er naturligt forekommende i grundvand. Forhøjet indhold af magnesium kan stamme fra forurening med lossepladsperkolat, spildevand, husdyrgødning eller handelsgødning. Vand med et magnesiumindhold (MgSO 4 ) over 50 mg/l smager bittert og kan virke afførende.
12 Hårdhed, total Vandets hårdhed bestemmes ud fra indholdet af calcium og magnesium, og opgives i danske hårdhedsgrader dh dh: Blødt vand dh: Middelhårdt vand dh: Hårdt vand Natrium Højst: 175 mg Na/l (afgang fra vandværk) Højst: 175 mg Na/l (indgang til ejendom) Højst: 175 mg Na/l (ved forbrugerens taphane) Natrium forekommer primært som natriumchlorid, salt (NaCl). Salt kan smages ved et indhold af Na på 175 mg/l. Børn har en mindre salttolerance end voksne og salt er mistænkt for at kunne medvirke til forhøjet blodtryk. Nyrepatienter skal have en natriumfattig kost. Forhøjet indhold af natrium kan stamme fra vejsaltning, spildevand, lossepladsperkolat og husdyrgødning.
13 Kalium Højst: 10 mg K/l (afgang fra vandværk) Højst: 10 mg K/l (indgang til ejendom) Højst: 10 mg K/l (ved forbrugerens taphane) Indikator-parameter for forurening med spildevand, lossepladsperkolat, husdyrgødning eller handelsgødning Ammonium Højst: 0,05* mg NH 4 /l (afgang fra vandværk) Højst: 0,05* mg NH 4 /l (indgang til ejendom) Højst: 0,05* mg NH 4 /l (ved forbrugerens taphane) * Ammonium-indhold op til 0,50 mg/l kan accepteres, når drikke- ikke omdannes til nitrit i ledningsnettet. Ammonium er naturligt forekommende i råvand og stammer fra nedbrydningen af organisk materiale. Ammonium omdannes ved iltning til nitrit og nitrat. Denne iltning bør tilendebringes på vandværket, da iltningen ellers vil forløbe under ukontrollerede forhold i ledningsnettet med risiko for forøget indhold af nitrit i et ved forbrugerne. Se også under Nitrit. Forhøjet indhold af ammonium er indikator for forurening.
14 Jern Højst: 0,1 mg Fe/l (afgang fra vandværk) Højst: 0,2 mg Fe/l (indgang til ejendom) Højst: 0,2 mg Fe/l (ved forbrugerens taphane) Jern er ofte naturligt forekommende i store mængder i grundvand. Jern er ikke sundhedsskadeligt men kan give problemer med bakterievækst, misfarvning ved vask og i VVS-installationer, samt udfældninger i ledningsnettet. Jern kan give vandet metalsmag og farve. Mangan Højst: 0,02 mg Mn/l (afgang fra vandværk) Højst: 0,05 mg Mn/l (indgang til ejendom) Højst: 0,05 mg Mn/l (ved forbrugerens taphane) Findes ofte sammen med jern og kan give de samme problemer som beskrevet under jern. Udfældninger af mangan ses som olie-agtige, fedtede og sorte belægninger på des ved forsigtig berøring.
15 Hydrogencarbonat Udfældes ved kogning sammen med calcium og magnesium. Chlorid Højst: 250 mg Cl - /l (afgang fra vandværk) Højst: 250 mg Cl - /l (indgang til ejendom) Højst: 250 mg Cl - /l (ved forbrugerens taphane) Indholdet af chlorid er normalt lille i grundvand. Højt indhold af chlorid i de øvre vandlag kan skyldes forurening, mens et forhøjet indhold i de lavere liggende vandlag nor- eller fra opløsning af salthorste. Et indhold af chlorid > 300 mg/l kan give smagsproblemer. Chlorid har en korrosiv effekt - især hvis hydrogencarbonat-indholdet er lavt.
16 Sulfat Højst: 250mg SO 4- /l (afgang fra vandværk) Højst: 250mg SO 4- /l (indgang til ejendom) Højst: 250mg SO 4- /l (ved forbrugerens taphane) Sulfat giver sammen med magnesium og natrium en bitter smag. Magnesiumsulfat virker afførende. Derudover er sulfat korrosivt over for især kobberrør og varmforzinkede jernrør. Forhøjet indhold af sulfat kan stamme fra en forurening med havvand eller lossepladsperkolat. Total-phosphat Højst: 0,15 mg P/l (afgang fra vandværk) Højst: 0,15 mg P/l (indgang til ejendom) Højst: 0,15 mg P/l (ved forbrugerens taphane) Phosphat forekommer naturligt i grundvand som ortho-phosphat. Forhøjet indhold af total-phosphat kan være tegn på forurening med spildevand
17 Nitrat Højst: 50 mg NO 3- /l (afgang fra vandværk) Højst:50 mg NO 3- /l (indgang til ejendom) Højst: 50 mg NO 3- /l (ved forbrugerens taphane) En akut stigning i nitratindhold er tegn på En langsomt stigende tendens kan stamme fra en overdosering af gødning. Overskudet af nitrat når ikke at omdannes til frit kvælstof på sin vej ned gennem jordlagene, hvorfor en stigning i nitrat ses i grundvandet. Nitrat kan mikrobielt omdannes til nitrit. Derfor anbefales det IKKE at anvende med et indhold over 50 mg/l til fremstilling af modermælkserstatning til børn under seks måneder. Se iøvrigt under Nitrit. Fluorid Højst: 1,5 mg F - /l (afgang fra vandværk) Højst: 1,5 mg F - /l (indgang til ejendom) Højst: 1,5 mg F - /l (ved forbrugerens taphane) derne, mens et indhold højere end 2 mg/l forårsager nedbrydning af tandemaljen og knogler (Fluorose).
18 Nitrit Højst:0,01 mg/l NO 2- /l (afgang fra vandværk) Højst: 0,1 mg/l NO 2- /l (indgang til ejendom) Højst: 0,1 mg/l NO 2- /l (ved forbrugerens taphane) Selv små mængder nitrit i råvand er tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Nitrit i forbrugsvand behøver derimod ikke at stamme fra en forurening men kan skyldes omdannelse af vandets indhold af ammonium til nitrit og nitrat. Nitrit hindrer blodets optagelse og transport af ilt, hvilket kan forårsage methæmoglobinæmi (blå børn). Nitrit-indhold op til 0,1 mg/l kan accepteres ved afgang fra vandværk, hvis det kan dokumenteres, at grænseværdien ved indgang til ejendom er overholdt.
19 Ilt Grundvand indeholder normalt ingen ilt. Iltning på vandværket tilfører et ilt, der giver en frisk smag og forhindrer iltfri mikrobiel vækst. Samtidig med iltningen udfældes jern og mangan, og svovlbrinte, methan og ammoniak afgasses. Iltindholdet ved indgang til ejendom skal være mindst 5 mg O 2 /l Aggressiv kuldioxid Højst: 2 mg/l (afgang fra vandværk) Højst: 2 mg/l (indgang til ejendom) Højst: 2 mg/l (ved forbrugerens taphane) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Aggressivt vand er korrosivt. Aggresiviteten kan behandles med kalk eller natriumhydroxid.
20 Svovlbrinte Højst: 0,05 mg H 2 S (afgang fra vandværk) Højst: 0,05 mg H 2 S (indgang til ejendom) Højst: 0,05 mg H 2 S (ved forbrugerens taphane) indvindes fra gammel havbund eller moseområder. Svovlbrinte dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Svolbrinte er giftig og lugter af rådne æg. Vandbehandlingen er iltning. Methan Højst: 0,01 mg CH 4 /l (afgang fra vandværk) Højst: 0,01 mg CH 4 /l (indgang til ejendom) Højst: 0,01 mg CH 4 /l (ved forbrugerens taphane) Forekommer sammen med svovlbrinte, og kan forårsage mikrobiel vækst i ledningsnettet. Fjernes ved kraftig iltning.
21 Pesticider Højst: Total 0,5 μg/l (afgang fra vandværk) Højst: Total 0,5 μg/l (indgang til ejendom) Højst: Total 0,5 μg/l (ved forbrugerens taphane) Højst: Højst: Højst: For hvert enkelt stof: 0,1 μg/l (afgang fra vandværk) For hvert enkelt stof: 0,1 μg/l (indgang til ejendom) For hvert enkelt stof: 0,1 μg/l (ved forbrugerens taphane) Pesticider er en fælles betegnelse for insekticider (behandling mod insektangreb), herbicider (behandling mod ukrudt) og fungicider (behandling mod gær- og skimmelsvampe). De hyppigst forekommende forureninger er Atrazin og nedbrydningsprodukterne DIP-atrazin, DE-atrazin og Hydroxy-atrazin samt Dichlobenil og nedbrydningsproduktet 2,6 dichlorbenzamid (BAM). Atrazin er et herbicid, der er anvendt i plantager, på udyrkede arealer og i majsmarker. Dichlobenil er også et herbicid, der er anvendt i plantager og på udyrkede arealer samt af private haveejere.
22 Aromater Aromater (benzen, toluen, xylener og naphtalen) stammer fra forureninger med olie og/eller benzin. Benzen: Højst: 1 μg/l (afgang fra vandværk) Højst: 1 μg/l (indgang til ejendom) Højst: 1 μg/l (ved forbrugerens taphane) Naphtalen Højst: 2 μg/l (afgang fra vandværk) Højst: 2 μg/l (indgang til ejendom) Højst: 2 μg/l (ved forbrugerens taphane)
23 Organiske klorforbindelser Organiske klorforbindelser (chloroform, tetrachlormethan, tetrachlorethylen, trichlorethylen,1,1,1-trichlorethan og 1,2-dichlorethan). Disse stoffer kommer fra brugen af chlorerede opløsningsmidler, primært i industrien. Brugen af chlorerede opløsningsmidler har tidligere haft en bred anvendelse fx i elektronikindu- samt farve-lak virksomheder. Totalt: Højst: Højst: Højst: 3 μg/l (afgang fra vandværk) 3 μg/l (indgang til ejendom) 3 μg/l (ved forbrugerens taphane) Hvert enkelt stof: Højst: 1 μg/l (afgang fra vandværk) Højst: 1 μg/l (indgang til ejendom) Højst: 1 μg/l (ved forbrugerens taphane)
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Vand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Sådan læses en vandanalyse
Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4
Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
Drikkevandets hovedbestanddele
Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)
ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001
2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af
Ord forklaring af analyse rapporter
Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt
enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%
Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100
Analyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.
ph 7.8 ph 7 8. 2 DS/EN ISO 1023 Inddampningsrest 360 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne) 4 ms/m 0.1 DS/EN 27888 10 Farvetal, Pt 2.7 mg Pt/l 1 DS/EN ISO 7887, metode C 10 Turbiditet 0.10
Kvalitetskrav til drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst
Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Forenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Hvordan læses en vandanalyse
Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten
To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.
Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede
Forenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.
Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 [email protected] www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker
Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser
Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:
Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse
ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.
ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag
Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af
Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan
ANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser
Drikkevandsanalyser Alle vandforsyninger i Danmark skal undersøge drikkevandet, hvad enten de forsyner en enkelt familie eller en hel by. Omfang og analysehyppighed er dog meget forskelligt, men overordnet
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30
Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,
