Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)

Transkript

1 Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset areal, er etableret i 50 erne i et samarbejde mellem Klitvæsenet og Udvalget angående administration af statens arealer ved Hirtshals og Hanstholm. Arealerne har indtil årsskiftet været ejet af Trafikministeriet, og Thy skovdistrikt har stået for driften siden etableringen, men i forbindelse med trafikministeriets planer om at afhænde statshavnen og tilstødende arealer blev det besluttet, at Skov og Naturstyrelsen skulle overtage skoven og naturarealerne (kystskrænterne), i alt 129 ha. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Hanstholm Byplantage ligger på nordvestspidsen af Hanstholm Knuden, der lå som en ø i Stenalderhavet. Hanstholm Knuden er en del af Thistedstrukturen, og knudens kalkbjergarter (Danien) er presset op af en underliggende salthorst. Kalk fra undergrunden og moræneaflejringer fra istiden er i byplantagen dækket af flyvesand. 1

2 1.3 Landskab Hanstholmen er en højderyg som strækker sig fra Hanstholm i vest til Vigsø i øst. På den vestlige del af holmen ligger plantagen som et grønt bånd mellem Hanstholm by og den gamle stenalderkystskrænt, havnen og havet. Plantagen er stærkt præget af vinden, idet den vestlige del af holmen ligger som en halvø ud i Vesterhavet. Landskabet er sammensat af mange elementer. Fra fiskeri- og færgehavn over høje markante kystskrænter der gennemskæres af vejanlæg til oprindeligt bymiljø med åbne fælleder og klitpartier med og ude plantage til moderne parcelhusbyggeri og butikscentre. Længst mod vest rejser Hanstholm Fyr sig 65 m over havoverfladen. By Plantage Havn - Hav 1.4 Plantagen Der var flere formål med at beplante arealerne omkring Hanstholm: at tilplante de tyske fæstningsanlæg at skabe læ for den kommende by at iværksætte nyttige beskæftigelsesarbejder Hanstholm er imidlertid et barsk sted og man var klar over, at opgaven ikke var let. Det var tanken at skabe en plantning af længelevende danske løvtræer, idet man efter de erfaringer, man havde fra klitvæsenet, måtte frygte, at en nåletræplantning, selv af de hårdføreste arter, ville gå ud på et alt for tidligt tidspunkt for. Planen kom da til at gå ud på at plante fransk bjergfyr og østrigsk fyr og derefter mellemplante dem med løvtræer, når de nåede knæ- eller hoftehøjde og blev i stand til at yde lidt læ. Man ville derefter lade dem vokse op sammen og i tidens løb lidt efter lidt liste nåletræerne bort, så løvtræerne blev alene tilbage. Hanstholm Byplantages etablering og forvandling fra fyrreskov til naturnær løvskov er således et langtidsprojekt med store faglige udfordringer, som endnu ikke er afsluttet. I øjeblikket er vi midt i en kompliceret proces, hvor nåleskoven afløses af danske løvtræarter. Bøg, eg, elm, ask, ær, spidsløn, hvidtjørn m.m. 2

3 Byplantagen Hanstholm Fyr 1.5 Naturen Hanstholm Byplantage rummer en delvist bevaret klithedeflora på et spændende, kuperet terræn, med indslag af mange karakterplanter fra denne naturtype. Af særlig interesse skal fremhæves arter som alm. engelsød, bølget bunke, hedelyng, krybende pil, liden skjaller, revling, sandstar, alm. bjørneklo og smalbladet høgeurt. Området rummer også karakterplanter for overdrev og kalkskrænterne har en helt speciel flora f.eks. dunet vejbred, bakketidsel, lav tidsel, blodrød storkenæb, skavgræs og blågrøn star. Plantagen omkring fyret og kolonihaverne er et kendt sted for iagttagelse og ringmærkning af sjældne trækfugle. Bestanden af råvildt er voksende og der ses ofte spor efter kronvildt på gennemrejse. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv Hanstholm Byplantage giver læ for et bysamfund, der er anlagt på Danmarks mest forblæste sted og har derfor stor betydning ikke blot for friluftslivet, men for hele befolkningen i området. 3

4 Den har desuden stor betydning, som nærrekreativt område for Hanstholms indbyggere og turister. Plantagen har endnu kun få faciliteter i forhold til det stærkt stigende antal besøgende - Bunkermuseet gæstes af om året - men efter Skov- og Naturstyrelsens overtagelse er der etableret en afmærket sti fra Hanstholmens vestside gennem byplantagen til Vigsø. Desuden er der etableret en skovlegeplads og en huleskov. Vandretursfolder nr. 118, "Hanstholmen" fortæller blandt andet om byplantagen. 1.7 Kulturmiljø Der er ingen synlige oldtidsminder i plantagen. Hanstholm Fyr blev anlagt i 1843 og elektrificeret i Det var på det første linsefyr i Danmark og i en periode verdens kraftigste. Fyret benyttes i dag til formidling af egnens natur og kulturhistorie. Hanstholm Byplantage rummer størsteparten af Batteri Hanstholm, som er Nordeuropas største forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Overalt i plantagen kan der derfor findes mere eller mindre velbevarede bunkers. Bunkersmuseet, som er beliggende på Skov- og Naturstyrelsens arealer, består af den 3000 kvadratmeter store museumsbunker, der under krigen rummede en af de 4 store 38 cm kanoner. Ved bunkeren er der opført en ny ustillingsbygning, der rummer udstillinger om Atlantvolden og samtidig er dokumentationscenter. Kanonstilling 38 cm 4

5 Hanstholm Kunstforening har anlagt en skulpturhave Havhaven nord for Hanstholm Hotel. Havhaven 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Kunstbygningen 905 b 1960 Udstillingsbygning Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet I den østlige del af plantagen er der udlagt et område med private minkfarme. Området administreres af Hanstholm Kommune og er varslet nedlagt Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Regionplanlagte kulturhistoriske arealer, kystbeskyttelseszone, 3 områder, kommuneplaner. 5

6 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 24 Hanstholm Vildtreservat, Nors Sø og Vandet Sø (1998/2003). Udpegningsgrundlaget indeholder arterne stor vandsalamander, Damflagermus, Odder og Liden Najade samt 16 naturtyper. Habitatområde nr. 220 Hanstholmknuden. Udpegningsgrundlaget indeholder 5 naturtyper. Fuglebeskyttelsesområde nr. 22 Hanstholm Vildtreservat (1994). 2.3 Fredninger og vildtreservater Der er ingen landskabsfredninger eller vildtreservatbestemmelser i Hanstholm Byplantage. Kirkebyggelinie (300 m) og fortidsminder (150 m). Nationalt geologisk interesseområde nr. 6

7 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Løv- og nåletræsforsøg nr Afd, 905a Løv- og nåletræsforsøg nr Afd, 901b 2.6 Pyntegrønt Der produceres ikke juletræer og pyntegrønt i Hanstholm Byplantage. 2.7 Jagt og fiskeri Da plantagen er bynær og har stor rekreativ betydning udøves der ikke jagt. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Byplantagen vil også i fremtiden være et fremtrædende landskabselement i Hanstholm. Over tid vil nåleskovspræget blive afløst af forblæste løvtræer med stor variation alt efter vindeksponering og sandlagets tykkelse. Hvor der er læ og god jord i rodzonen, vil der kunne udvikle sig højstammet skov. Skrænterne og overdrevsarealerne skal bevares ubevoksede og ubebyggede. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet med skovdriften Hanstholm Byplantage er at skabe en naturnær, løvtræspræget varig skov med stor rekreativ værdi. Hertil kommer, at plantagen giver læ til Danmarks mest forblæste by. Den fremtidige skovudviklingstype vil udelukkende være den løvtrædominerede udviklingstype (Bøg og gran). Skovudviklingtype 7

8 Skovudviklingstyper i Hanstholm Byplantage 52 Skovudviklingstype Bøg og gran I alt Ha Hektar 83,0 83,0 % % 3.3 Natur Gennemførelsen af den naturnære skovdrift vil sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. De åbne arealer plejes i overensstemmelse med målsætninger og plejebehov. Specielt bør der fokuseres på de åbne kalkskrænter og græsning bør sikres på de åbne fælleder og overdrevarealer i bymiljøet. 8

9 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de rekreative og friluftsmæssige værdier i et samarbejde med de lokale brugere. Samtidig skal det sikres, at friluftsfaciliteterne også tiltrækker de mange turister, som hvert år er på rejse gennem Hanstholm. 3.5 Kulturmiljø De kulturhistoriske værdier i byplantagen beskyttes og plejes løbende. Specielt bør det sikres, i samarbejde med Museumscenter Hanstholm, at de mange bunkers fra 2. Verdenskrig sikres og bevares for eftertiden. 3.6 Køb og salg Der er ingen aktuelle planer om køb og salg. 9