Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
|
|
- Hans Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden af Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup. Hjermind skov og Kjællinghøl er erhvervet i Det fredede Busbjerg ligger syd for Gudenåen, hvoraf en mindre del af området er ejet af staten. Arealopgørelse i hektar pr. 1. januar Bøg Eg Ask og Andet ær løvtræ Gran Ædelgran Andet nåletræ Åbne arealer I alt Geologi og jordbund Hjermind Skov nord for landevejen ligger i et meget kuperet terræn. Skoven ligger på overgangen mellem højtliggende morænelandskab mod vest og nord og de lavereliggende jævne smeltevandsterrasser i Gudenådalen. Bakkerne er såkaldte falske bakker mellem dybe slugter. Dalene er dannet af rindende vand efter istiden. Kjællinghøl syd for landevejen ligger på jævne terrasseflader gennemskåret af fire dale fra nord og den dybestliggende del af Gudenådalen langs arealernes sydlige rand. Morænesand dominerer i de flade dele af Hjermind Skov, der især findes langs skovens vest- og nordrand. Smeltevandssand findes under de stejle dalsider. Terrassesand og grus dominerer naturligt nok Gudenå terrasserne syd for jernbanen.
2 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 2 Busbjerg ligger i et terræn af falske bakker på Gudenådalens sydflanke. De stejle bakkesider består af smeltevandssand. 1.3 Landskab Hjermind Skov grænser mod nord og vest op til markerne på morænefladen, som er et forholdsvis fladt plateau. Mod øst er grænsen utydelig og går ved Trine Møllebæk over i en anden skov. Mod syd afgrænses skoven af landevejen mellem Bjerringbro og Langå. Der ligger dog nogle private parceller med mindre ejendomme på langs vejen. Der er mange oplevelsesmuligheder i skoven. Det er især de stejle bakker, der er adskilt af erosionsdale og moseområder, som giver området det særlige landskab. Hjermind Skov har en landskabelig god værdi, fordi skoven ligger meget klart og præcis i landskabet med en flot overgang til det åbne land mod vest. Inde i skoven er flere områder vurderet til at have middel værdi. Det er de drænede moseområder, der er tilplantet med især nåletræer. Det er ligeledes vurderet, at det vestlige område Bakkerne har et større landskabelig potentiale ved at blive pakket mere ud, og holdt åbent evt. som græsningsskov. Kjællinghøl ligger syd for jernbanen. Parallelt med landevejen løber jernbanen, ca. 150 m længere mod syd. Arealet her imellem er privat ejet. Denne del af skoven er, i modsætning til Hjermind Skov, ikke beliggende på dalskrænterne, men på en mindre terrasse i Gudenådalens bund. Kjællinghøl har en landskabelig middel værdi, fordi den ligger i dalbunden og er med til at sløre denne. Busbjerg er en del af et større område med skræntskove på den sydlige side af Gudenådalen. Naturstyrelsens areal ligger på bagsiden af skrænten, og det er på ingen måde muligt at se i landskabet hvor det afgrænses. Selve Busbjerg er et lille, åbent hedeareal med en højde på 92 meter, og med en flot udsigt ud over Gudenådalen. Udsigten fra Busbjerg ned over Gudenåen. I det fjerne kan man ane Kjællinghøl og Hjermind Skov. 1.4 Skoven Hjermind skov: I midten af 1800-tallet bestod skoven af forblæste ege- og bøgekrat adskilt af moser, enge og lyngbakker. De sidstnævnte arealer blev gennem en periode plantet til, overvejende med nåletræ. De seneste 20 år har man konverteret en del af disse arealer til løvtræ, men skoven fremstår dog stadig med en dominans af nåletræ. Kjællinghøl: Knapt halvdelen af arealet er under afgræsning. Den anden halvdel er skov og er altovervejende plantet i perioden Enkelte pyntegrøntarealer er plantet senere. Der er et større areal med selvgroet birk m.m. mod øst.
3 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side Natur Hjermind Skov: Med varierende held er tidligere granbevoksede mosearealer i Langemose, Vintønden og Brundmose forsøgt genskabt. Længst mod øst langs Trine Møllebæk findes en forholdsvis uforstyrret ellesump. Der er ligeledes en ellesump nord for Bøgely. Kjællinghøl: Der er et sammenhængende strøg af mere eller mindre våde enge, overdrev, græsningsskov og birkemose langs Gudenåen. Nærmere jernbanen er markerne omkring den nedlagte Kjællinghølgården udlagt til vedvarende græs uden gødskning og omlægning. Størstedelen af de nævnte arealer afgræsses. 1.6 Kulturmiljø I den vestlige del af Hjermind Skov er der enkelte gravhøje. Da denne del også er den oprindelige del af skoven, er den derfor omgivet af et skovdige. Desuden kan man endnu se et velbevaret planteskoledige, samt resterne af en tidligere mølledæmning ved det nu nedrevne Brundmosehus. Voldstedet Kjællinghøl, som har givet navn til hele området, er et meget markant, tredelt voldsted. Soklen til den nedrevne gård Kjællinghøl er markeret med sten. 1.7 Friluftsliv Området er meget benyttet som nærrekreativt område for borgerne i Bjerringbro. Det gælder især Kjællinghøl, hvortil der er stiforbindelse fra Bjerringbro. Der findes en vandretursfolder over området. Kanopladsen ved Gudenåen er meget benyttet, her findes tillige en primitiv overnatningsplads med god plads til flere grupper. Der findes desuden en anmeldeplads på Kjællinghøl og en primitiv overnatningsplads i Hjermind Skov. Bjerringbro Sportsfiskerforening har fiskeretten langs Gudenåen. Der er frit fiskeri fra en handicapfiskeplatform nær kanopladsen. Jagten i Hjermind Skov er udlejet til et privat konsortium. Viborg kommunes naturskole har til huse dels i det historiske center ved Kjællinghøl, dels i den tidligere skovløberbolig Bøgely i Hjermind Skov samt den nærliggende Jægerhytten med tilknyttet shelterplads. 2. Gældende udpegninger 2.1 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner Regionplanen fra det tidligere Viborg Amt udpeger den nordlige del af Hjermind Skov, som et areal hvor man ønsker at sikre grundvandet. 2.2 Fredninger og vildtreservater Arealet ved Busbjerg er omfattet af en fredning fra Fredningen sigter mod at bevare Busbjerg som et åbent lyngareal med vid udsigt over Gudenå-dalen. 2.3 Drikkevandsinteresser Hjermind Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser OSD. Indsatsområdet kaldes Bjerringbro Nord. Viborg Kommune har udarbejdet en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. Planen findes på
4 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 4 3. Mål og planer 3.1 Overordnede målsætninger Hjermind Skov og Kjællinghøl er et vigtigt nærrekreativt skov- og naturområde i forhold til Bjerringbro og skal udvikles som sådan. I selve Hjermind Skov kan de rekreative værdier understøttes ved en udvikling mod ren løvskov. De naturmæssige og landskabsmæssige værdier skal samtidig forbedres gennem en genopretning af skovmoser. Kjællinghøl, syd for jernbanen skal udvikles som et åbent overdrevsareal ned mod Gudenå med spredte lysåbne skovarealer. Store fyrretræer dominerer Bakkerne. Efter etablering af græsningsskov i Bakkerne bliver skoven mere lysåben end nu. 3.2 Landskabsplan Hjermind Skov skal udvikles mod kuperet skov domineret af bøg. Herudover vil en række skovmoser på længere sigt udvikle sig mod elle- og askeskov. Syd for jernbanen udvides de åbne naturarealer ved at fjerne en række eksisterende pyntegrønt- og nåletræsbevoksninger i planperioden. Den langsigtede landskabsplan for Hjermind Skov. Busbjerg findes indsat i nederste højre hjørne.
5 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 5 Busbjerg rummer bl.a. en lille skovholm, der er delvis fredet. Overordnet holdes arealet fortsat lysåbent med god udsigt ned i ådalen. Eventuel aftale om afgræsning søges indgået med ejere af naboarelerne. 3.3 Naturnær skovdrift Hjermind Skov skal udvikle sig mod overvejende bøg. Løvtræbevoksningerne behandles efter målet om at skabe strukturvariationer og sikre en levedygtig underetage. Det er målet, at foryngelsen løbende skal opstå i mindre grupper eller ved udtag af enkelttræer. Foryngelsen bør være påbegyndt fra en bevoksningsalder omkring 80 år. På mosearealerne afdrives nåletræbevoksningerne i planperioden og moserne får lov til at udvikle sig mod naturlige skovmoser, domineret af rødel, ask og birk. Der skabes en sammenhæng mellem de fragmenterede områder med urørt skov. Omkring Bakkerne etableres et større område med græsningsskov. Skovudviklingstyper (SUT) i Hjermind Skov Det indsatte udsnit nederst til højre viser Busbjerg. 3.4 Naturpleje I Hjermind Skov skal der sikres så naturlig vandstand som muligt i Brundmose, Vintønden og Langemose ved sløjfning af grøfter. Det forventes, at der sker en gradvis genindvandring af naturlig fattigkærsvegetation. Hvis okkerindholdet falder i mosernes afløbsvand, kan der ske oprensning og sløjfning af de to okkerdamme.
6 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 6 En af de såkaldte okkerdamme i Hjermind Skov. I Kjællinghøl vil der fortsat blive arbejdet for at sikre og udvide store sammenhængende græsningsarealer med bedre naturindhold, bl.a. ved overgang til græsningsskov efter afvikling af de betydelige pyntegrøntarealer. Arealer til særlig behandling i Hjermind Skov og Busbjerg. 3.5 Plejetiltag for kulturmiljøet Fortidsminder og diger skal fortsat plejes. Specielt skal plejen af Kjællinghøl voldsted fremhæves, som noget der vil blive lagt vægt på. 3.6 Friluftsliv Vedligehold af eksisterende faciliteter skal fortsætte, men specielt vil der blive lagt vægt på P- pladser og at skiltningen gøres mere brugervenlig. På længere sigt vil der arbejdes for etablering af: En bro over Gudenåen (cykel-/gangsti) nær kanopladsen Kjællinghøl, En tunnel under Bjerringbro-/Ulstrupvejen (sikker stiforbindelse) nær Bøgely, samt Flere borde-/bænkesæt i skoven.
7 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 7 Jagten lejes fortsat ud i Hjermind Skov og Kjællinghøl. Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Hjermind Skov. Busbjerg findes indsat i nederste højre hjørne.
Vindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereKalø - areal nr. 501, 502 og 602
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov
Læs mereArealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereHald - areal nr. 402, 403, 404, 405, 406.
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hald - areal nr. 402, 403, 404, 405, 406. 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kernen i området er godslandskabet omkring Hald Hovedgård samt Hald Sø og
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereLandskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereHanstholm Byplantage (Areal nr. 53)
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereDe mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.
1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da
Læs mereKølbækvej Sunds Udgår af planen Baseret på luftfotos ser det ikke ud til at være udnyttet. Hvis ikke afgravet: Ingen bemærkninger
Aulum Kronborgvej Ikke udpeget landskab. Mindre udvidelse af eksisterende område. Efterbehandlingsplan bør redegøre for landskabelig tilpasning og hensyn til de landskabelige interesser i området Der er
Læs mereVedr. udkast til driftsplan for Naturstyrelsen, Kronjylland Høringssvarene ligger tilgængeligt på internettet sammen med driftsplanen.
Notat NATURSTYRELSEN Kronjylland J.nr. NST-2111-00002 Ref. jgh Den 14. juni 2011 Høringsnotat Vedr. udkast til driftsplan for Naturstyrelsen, Kronjylland 2010-2025 Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 42 ÅRSLEV-RINGE MORÆNELANDSKAB Årslev-Ringe Morænelandskab ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn kommune. Området er del af de morænelandskaber, som præger
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen REGAN VEST natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Regan Vest, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding
Læs mereMosbjerg (skov nr. 63)
Mosbjerg (skov nr. 63) Beskrivelse Generelt Ved Vester Højen mellem Sindal og Vogn har Vendsyssel Historiske Museum opbygget et museum om landskab og landbrug. Museumsområdet omfatter de to ejendomme,
Læs mere8 1 Livø Livø Landskab 0,5 1 Afdeling 737a. Rydning af opvækst af contorta langs den østlige kant af heden af landskabelige hensyn.
Tiltagsskema for driftsplan for Himmerland 2016-2030 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereForslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt
1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mere